Det kosmiske urværk
Så kulminerede mørketiden. Det gamle år pakkede sammen, og et nyt er i fuld gang med dage, der langsomt men støt og glædeligt atter bliver længere. Det er sæson for profetier for det kommende år, baseret på mere eller mindre kvalificerede gæt. Det kommer sig af, at de fænomener, vi måtte interessere os for næsten alle er uforudsigelige blot et lille stykke ud i fremtiden: – det være sig aktiekurser, boligrenten, resultater af fodboldkampe, præsidentvalg, jordskælv, kjolelængden, vulkanudbrud, vejrudsigten, mm.
Men så er der de lysende undtagelser, der er hævet over gætterier: F.eks. kan vi med fuldstændig sikkerhed forudsige, at solen den 13. maj står op i København kl. 05.02 og at der er nymåne den 15. november kl. 06.07. Og længere ud i fremtiden: at der bliver total måneformørkelse den 16. maj 2022 og total solformørkelse af en varighed af 2 minutter og 18 sekunder, på et nøjagtigt forudsigeligt klokkeslet i en smal zone i det nordlige Australien, den 26. december i år 2038.
Disse skudsikre forudsigelser er i grunden ret forbløffende og har det tilfælles, at de er afledt af den kosmiske dynamik, eller ”himmeldynamikken”, dvs. bevægelserne af planeterne, måner og kometer i deres baner omkring solen. Det er tyngdekraften, der driver denne kosmiske karussel, og det er kun fordi solen har så enorm stor masse i forhold til systemets øvrige komponenter, at forløbet kan beregnes ud i lang fremtid, som et urværk af højeste præcision.
Forestillede man sig derimod et solsystem med tre kloder, hvor jorden og månen var overladt til en lilleputsol af nogenlunde samme størrelse, og meget nærmere, ville man ikke ønske at være til stede. Den samme tyngdekraft som før ville her give komplet uforudsigelige indbyrdes bevægelser. Dage, måneder, år, årstider, solopgange efter nætter, endsige et stabilt klima ville ikke eksistere, alt ville hele tiden ændre sig hulter til bulter, i et rent kaos – og liv ville være udelukket.
Det var den store franske matematiker og fysiker Henri Poincaré, der i slutningen af 1800-tallet påviste den principielle ”uløselighed” af det såkaldte tre-legeme problem. Og er der fire eller flere legemer, bliver problemet endnu mere uløseligt og kaotisk. Hans resultater gav mange år senere afsæt for den moderne gren af matematikken, der betegnes kaos-teori, udviklet i 1970´erne og frem. Her må man ty til rå computerkraft for at opnå resultater.
Lad os derfor være evigt taknemmelige over, at vores kære sol er så enorm stor og så tilpas fjern, at vi effektivt kun er involveret i et venligt, passende tempereret og forudsigeligt kosmisk to-legeme problem. Og at vi derfor ikke blot må nøjes med at gætte på, men derimod véd og kan glædes over, at dagene længes og efter vinter kommer vår og siden en dejlig sommer. Godt Nytår!
Naturjuristen og alle de andre arter
Hvad vil der ske, hvis vi ud fra en juridisk synsvinkel betragter naturen som et levende væsen med samme rettigheder som et menneske? Det spørgsmål forsøger Katarina Hovden at besvare i dette interview med journalist Lasse Højsgaard for forskerforum.dk
For et stykke tid siden kunne man læse om en retssag, der fik mange til at ryste på hovedet. Den handlede om et foto – en selfie – som en abe i Indonesien ved navn Naruto havde taget af sig selv med et kamera, som en fotograf havde lagt til den. Resultatet var et fantastisk billede, der er blevet brugt utallige gange. En dyrerettighedsorganisation valgte imidlertid at lægge sag an på abens vegne for at få del i de indtægter, som billedet – Narutos billede – havde genereret.
Retssagen kom til at køre over flere år, men aben endte med at tabe. Et “pjattet” sagsanlæg, sagde dommeren Randy Smith, der lagde vægt på, at dyr ikke kan tale og således ikke anlægge sager ved retten.
Men måske er dommer Smiths logik ved at blive overhalet af nye, progressive vinde. Ideen om at tildele naturen de samme juridiske rettigheder, som vi mennesker har, har de senere år udviklet sig fra teoretiske spekulationer til realpolitik flere steder i verden. Og retssager, hvor naturen er den ene part, kan være lige om hjørnet.
“I den virkelighedskonstruktion, vi har bygget vores love på, er menneskene de eneste, der betyder noget, og alt andet er til, for at vi kan bruge og udnytte det. Den nye tankegang er, at vi ikke er de eneste arter af betydning på planeten, og at andre arter ses som individer, der har en værdi i sig selv,” forklarer Katarina Hovden.
Læs restenEvigt ejes kun det tabte
Voldsomme forandringer har sat sit præg på Danmarks natur og de danske landskaber gennem de seneste 200 år. Nu kommer fortællingen om hele udviklingen i alle landskabstyper på land og til vands frem i lyset i en veloplagt tekst illustreret med gamle og nye fotos og smukke tegninger.
Bogens forfattere, Jens Chr. Schou og Kaj Sand-Jensen, formidler hyppigt om Danmarks natur, og de repræsenterer stor faglig indsigt og evner som tegner og naturfotograf, hvilket bogen bærer præg af. Schou er uddannet skolelærer og bosat i Hobro, mens Sand-Jensen er professor i ferskvandsøkologi ved Københavns Universitet.
Bogen er i A4 format og indbundet i stift bind. De 276 sider er rigt illustreret med 485 gamle og nye fotografier, 85 kort, 50 akvareller og et antal grafer og diagrammer.
Bogen kan allerede nu forudbestilles på email til: forlagsbestyrer@bfnsforlag.dk , og vil blive ekspederet i den rækkefølge, din bestilling indgår i. Pris 250 kr. incl. moms, men excl. forsendelse.
Smukke naturfilm til dig på nettet – ganske gratis!
Vores natur mangler i den grad at blive formidlet til bredde målgrupper – og når nu de etablerede TV- kanaler forsømmer deres public service forpligtigelser, er andre jo nødt til at gøre noget ved det, så Chilbal Film har oprettet sin egen web-TV kanal.
TV sender mange flotte programmer, men det er næsten alle fra eksotiske egne. På den nye webside vil Chilbal derfor fortrinsvis formidle dansk natur – men når vi nu har produceret programmer fra Norden og tropiske koralrev, synes vi også, I skal have mulighed for at se de programmer.
Ideen med Naturfilm.info er, at producerer natur programmer til en gratis web-tv kanal. De film, der vises på siden, er både korte film om enkelte dyr og planter og længere dokumentarfilm.
Alle film bliver produceret af Pernille Semler og Bent Yde Jørgensen/Chilbal Film. Igennem de sidste 15 år har de produceret en lang række natur, miljø – og populærvidenskabelige programmer fortrinsvis om dansk natur. Nu vælger de at gå online og producere film til nettet.
Man kan støtte projektet
Hvis du kan lide siden – og ideen om, at der løbende vil blive produceret nye gratis naturprogrammer om den danske natur – så kan du støtte arbejdet økonomisk.
På adressen https://naturfilm.10er.dk/ kan du tegne et abonnement, hvor du donerer et helt valgfrit beløb, hver gang der udsendes en ny film. Målsætningen er at udgive 3 – 4 film/måned på Naturfilm.info siden og på Chibals facebook side.
Hvis du vil støtte Chilbal med et større beløb eller tænker i sponsorat, så tag direkte kontakt med Pernille og Bent.
Har du ikke mulighed for eller råd til at støtte, så bare nyd filmene og del dem gerne.
Hør foredraget om “Det store SVIGT” – før du køber bogen…
Essensen af bogen “Det store SVIGT” blev præsenteret i oktober 2018 på den årlige festival for medlemmer af Landsforeningen Praktisk Økologi. Bogen handler om hundrede års naturfredning i Danmark, og den sætter søgelyset på de svage steder i lovgivningen og de direkte svigt i administrationen, der har ladt danskernes natur i stikken.
Overvejer du at købe bogen eller give den væk som gave, så se først denne præsentation:
Beslutter du at købe bogen, så får du den nok billigst hos Saxo.com – se her!
Efterlysning: Kan vi få enklere naturpleje og enklere regler på statens arealer?
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
Er tiden kommet til at nedlægge kerneområderne for krondyr på statens arealer og få større sammenhængende naturområder?
I 1940’erne var der et ønske om, at bestanden af krondyr skulle øges, hvorfor der blev udlagt en række reservater for krondyr spredt over landet på statens arealer hovedsageligt i Midt- og Vestjylland. De jyske reservater blev ændret til 11 jyske krondyr kerneområder i 1994. Siden er bestandene af krondyr steget ikke blot i krondyr kerneområderne, men også mellem de oprindelige reservater. Derfor kan det undre, at staten fortsat opretholder kerneområderne, når bestandene er blevet så store, at de giver problemer. Skovgæster og jægere er glade for de store bestande, mens nogle landbrugere og skovbrugere anser krondyret for at være en problemart.
Landbrugets utilfredshed med krondyrene skyldes, at de store bestande søger ud på markerne, hvor de giver omfattende markskader, da de store bestande mangler mad i skoven og på de omgivende heder. Mange af hederne i kerneområderne er i dag hegnede, således at krondyrene ikke kan græsse der. Hegningerne sker, fordi miljøministeriet kan tjene på at udleje græsningsrettighederne, for at fårene kan driver naturpleje som på hederne ved Vind og i Stråsø komplekset.
Læs restenVelkommen i svampenes superliga
Det kan godt være, at man først kommer til at tænke på kantarel, trøffel, morkel, spiselige rørhat, mm. – men så taler vi om den gastronomiske superliga. Og den kan da også få pulsen og mundvandet i omdrejninger. Selv mere videnskabeligt anlagte personer på tur med svampekurv siges at kunne falde på knæ med tårevædede øjne ved synet af en flok spiselige morkler i aprils lysegrøntflimrende skovbund.
Men mange mykologer, som de mere seriøse svampekyndige betegnes, har andre og mere subtile favoritter. F.eks. vokshattene. Bortset fra en enkelt art, har de omtrent 50 danske arter vokshatte ingen værdi i køkkenet. Men så kan de noget andet. De fleste har smukke farver og rigt varierede former, og næsten alle er relativt sjældne. Sjældne skønheder – det har altid haft fascinationskraft, tænk blot på f.eks. orkidéer og vandrefalke.
Læs restenEfterår ved Langelandsbæltets kyster
Ligeså utilnærmeligt som Kap Horn er det vel lige knap, men nemt er det ikke at runde Elsehoved på Sydøstfyns kyst på traveturen. Begrænset af kystnære sommerhuse med ugæstfrie tilkørselsveje og andre private strandgrunde på landsiden og strandkanten modsat, så er man på længere stræk tvunget til at skulle op og balancere på store og ofte glatte kampesten for at nærme sig det rød-hvide lilleputfyrtårn ude på pynten.
Forleden lå der en godt og grundigt afdød sæl skyllet i land i strandkanten som en slags påmindelse om, at ikke alle klarer pynten. Men så må man holde et hvil, samle kræfter og falde i staver over, hvad Langelandsbæltets opskyl ellers har at byde på.
Tang, for eksempel – som der findes allevegne langs strandene i de indre danske farvande. Det er nemt at se, at der både er blæretang og bændeltang. Førstnævnte er navnet på de velkendte brunlige og forgrenede, gelatineagtige vandplanter med de tydelige luftblærer. De hører til algerne, en uensartet gruppe af livsformer, som i størrelse varierer fra mikroskopisk encellede til meterlange organismer.
De store røde, grønne og brune alger i opskyllet har haft repræsentanter på kloden i op til en milliard år. Mange af dem har i frisk og fin tilstand stor kulinarisk og ernæringsmæssig værdi, med højt indhold af vitaminer, mineraler og proteiner. Det nyder japanerne og efterhånden mange vesterlændinge godt af.
Læs restenRegeringen holder brandudsalg af 13 naturskønne områder
Snart bliver det muligt for private og virksomheder at opkøbe en stribe nye naturperler, som staten har investeret millioner af kroner i. Tretten vådområder og landbrugsjorder sælges ud til højstbydende, til trods for stor kritik af tidligere natursalg fra samtlige grønne organisationer. Ejendommene sælges i EU-udbud, så udlændinge kan nu også købe sig ind i Danmarks naturområder.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Landbrugsstyrelsen den 25. september 2019.
Til salg-skiltet kommer snart op ud for en række vådområder og landbrugsarealer. Det sker, når Landbrugsstyrelsen fortsætter de sidste 20 års brandudsalg af dansk natur og sælger ud af tretten forskellige landbrugsjorde og naturarealer, som siden 2014 er blevet omlagt fra lavtliggende landbrugsjord til natur.
Læs restenSådan ser heden ikke længere ud
Nyt bogværk om den danske hedenatur retter sønderlemmende kritik mod navngivne AU-forskere for stærkt misvisende kortlægning, der forskønner naturens tilstand
ANMELDELSE – ”Vi har her i Danmark to forskellige systemer til beregning af naturens tilstand. Det første baseres på data fra kortlægningen i EU-habitatområderne. Det giver indtryk af, at de tørre heder har det rimeligt godt: 66 % angives som havende en gunstig bevaringsstatus. Det må desværre konstateres, at disse resultater ikke er troværdige. Den mest afgørende enkeltfaktor er udlægningen af kun en 5-m-cirkel i den bedste del af arealet.
Det andet system baseres på data fra overvågning til EU. Resultatet herfra er et ganske andet: De danske heders bevaringsstatus er stærkt ugunstig. Det kan indvendes, at man ikke kan sammenligne de to sæt resultater, eftersom den sidste vurdering også omfatter arealer uden for habitatområderne. Det er korrekt, men af det samlede antal overvågningsstationer for ”alle heder” ligger kun 20 % uden for habitatområderne. Hvis disse 20 % skulle kunne ændre den samlede konklusion så drastisk, måtte de virkelig være i en helt elendig tilstand – nærmest bygmark eller asfalteret parkeringsplads, sådan ser virkeligheden ikke ud.
Den helt kontante konklusion er, at resultatet fra kortlægningen om naturtilstand og bevaringsstatus er så misvisende, at de fremover ikke bør anvendes eller citeres. Der må udvikles et bedre system til beskrivelse af naturens tilstand.”
Sådan lyder den ramsaltede konklusion om metoderne til at vurdere de danske heders naturtilstand i storværket Heden af Hans Jørgen Degn.
Gravskrift for den danske hede
Det 271 sider store, gennemillustrerede værk Heden er udgivet på Aarhus Universitetsforlag i foråret 2019, og blandt nulevende kendere af den danske hede står forfatteren Hans Jørgen Degn ud som en af de største. Hans 1,7 kilo tunge pragtværk om heden hører heller ikke til i småtingsafdelingen, men mindre kan næppe gøre det, når man skriver gravskriften over en hel naturtype.
Forfatteren indleder forordet med at bekende sin kærlighed til Urfuglen, hvis forekomst i Danmark han kortlagde i 1973. Dengang var der flere end 200 spillende Urkokke på de jyske heder, og mødet blev skæbneafgørende for den unge biolog. Som ansat i det daværende Ringkøbing Amt blev hans karriere vævet ubrydeligt sammen med Urfuglenes forsvinden og hedernes forringelse. Bogen, der er holdt i en personlig tone, kan læses som Degns faglige testamente, men den burde dog have heddet: Indlandsheden, eftersom klithederne overhovedet ikke er behandlet.
Ganske traditionelt er værket opbygget i seks hovedkapitler om hedens udvikling fra 1800tallet over nutiden til forfatterens bud på fremtiden. Undervejs er der kapitler om de upålidelige overvågningsmetoder, naturfredningens utilstrækkelighed og nødvendigheden af naturpleje. Bogens styrke er netop beskrivelserne af hedernes (sørgelige) udvikling, og de meget praktiske anvisninger på metoder til deres pleje.
Læs resten
|
|
