Kodrivere lyser op i skovbunden
Sydøstfyn og Langeland er et epicenter for noget så ufarligt som storblomstret kodriver. Her blomstrer den imødekommende gule forårsbebuder hyppigere end i de fleste andre af landets egne.
Dens latinske slægtsnavn er Primula, og under den betegnelse og i form af udplantningsplanter i mange fremavlede farvevarianter er havefolk og andre over hele landet fortrolige med arten. Men i vild dressur kræver storblomstret kodriver let alkalisk moræneler i skove, stubhaver og på skrænter og står netop nu og lyser op som større eller mindre solskinsplamager i det stadigt brunvisne underlag. Med sine fem brede og lysegule kronblade med mørkegult centrum ligner den enkelte blomst et motiv fra et barns malebog. Hver blomst sidder for enden af en stængel – sådan ser er en rigtig blomst ud. Og kodriverens spatelformede blade er som klippet ud af blødt, lysegrønt krep-papir.
Der findes to andre arter gule kodrivere i den danske natur, også her på vores kanter. Begge har en klase af mindre blomster udgående fra hver stængel. Kronbladene på den enkelte blomst danner her en lille skål, dyb hos hulkravet kodriver og mere åben hos fladkravet kodriver.
Med lidt almuefantasi i behold kan disse blomsterstande ligne patterne på et koyver – og den etnobotaniske sagkundskab er tilbøjelig til at mene, at det er herfra navnet kodriver stammer. Men det passer også med, at køerne i sin tid blev drevet på græs, når der var gult af blomstrende kodrivere på overdrevene.
Med til primula-slægten hører tillige en stor sjældenhed og absolut skønhed i den danske flora. Melet kodriver hedder den. Fra en grundstillet bladroset vokser en opret lodden og lidt melet stængel op og bærer en kuppelformet skærm af lysviolette primulablomster med gult og sort øje i midten.
Udover nogle bornholmske forekomster vokser melet kodriver kun på et par lokaliteter nordvest for København. Denne kræsne kodriver kræver kalkholdige kær og enge, hvor øvrig vegetation bliver holdt i passende balance af høslæt eller afgræsning. Visse velassorterede planteskoler fører denne specialitet som afrettet haveplante.
Landbrug fylder lidt mindre, byer og natur vokser, men alligevel går biodiversiteten tilbage
Landbrugsareal optog 25.787 km2 eller 59,8 pct. af Danmark i 2018. Det er 1,8 pct. mindre end i 2011.
For de mest intensivt dyrkede landbrugsarealer med etårige afgrøder som korn og rodfrugter har tilbagegangen været større (minus 4,8 pct.), mens der har været en stigning i ekstensive landbrugsarealer med fx græs og brak. Mens landbruget optager mindre plads, fylder veje og bebygget areal 4,0 pct. mere i 2018 end i 2011.
Naturen har også fået mere plads. Arealet med natur er øget 5,9 pct. fra 3.671 km2 i 2011 til 3.887 km2 i 2018, hvilket svarer til, at 9 pct. af Danmark er dækket af naturarealer. Den største fremgang (7,3 pct.) har været i våde naturtyper som moser og enge. Opgørelsen indeholder ingen oplysninger om naturens tilstand eller kvalitet fx artsrigdommen.
Skovarealet indgår ikke i kategorien natur, men opgøres for sig. Skovarealet er stort set uændret i perioden.
Det skriver Danmarks Statistik i en redegørelse 28. januar 2020.
Det bebyggede areal vokser i takt med befolkningen
13,8 pct. af Danmark var optaget af veje, jernbaner, bygninger, haver, parkeringspladser og øvrige kunstige overflader i 2018, mod 13,3 pct. i 2011. Denne type areal udgjorde i 2018 i alt 5.921 km2, hvilket svarer til 1.024 m2 pr. indbygger. Det er det samme pr. indbygger som i 2011.
Lolland er den tættest opdyrkede kommune i Danmark
Læs restenDømt for ulovlig indsamling af fredede sommerfugle
To mænd fra Randers og Aalborg er blevet straffet for årelang indsamling af fredede sommerfugle. Deres ulovlige aktiviteter koster dem nu bøder på henholdsvis 10.000 og 12.000 kroner for faunakriminalitet. Det er prisen for at indfange og dræbe de fredede arter Apollo-sommerfugl og Korsikansk svalehale i naturen i adskillige europæiske lande.
Samtidig har politiet beslaglagt og konfiskeret 190 eksemplarer af Korsikansk svalehale og Apollo-sommerfugl, fanget i forskellige lande over en årrække.
Det oplyser fungerende politikommissær Henrik Taagaard fra Dyrevelfærdssektionen ved Nordjyllands Politi til nyhedsbureauet Ritzau den 8. marts 2020.
– Når Miljøstyrelsen som særmyndighed lægger op til bødestraf, læner vi os op ad det, siger han.
De to arter er beskyttet under FN’s Cites-konvention om truede dyr og planter.
På gale veje i Norge
Det gik galt for de danske samlere, da de i juli 2019 tog til Norge. Målet var sjældne Apollo-sommerfugle i Storådalen i Jotunheimen.
Men en lokal fjeldopsynsmand opdagede de to mænd under deres jagt. De havde fanget omkring 30 truede Apolloer, som norsk politi beslaglagde. De to meget erfarne samlere vidste ikke, at det drejede sig om en fredet art, hævdede de.
Hjemme ventede dansk politi, som havde fået et tip fra Norge. Ved en ransagning på de to mænds adresser i Aalborg og Randers slæbte politiet af med omkring 20 flyttekasser, der var fyldt med tusinder af sommerfugle.
Læs restenNaturens ”grønne omstilling” er i fuld gang
Lyset er på fremmarch og lægger nu omkring fem minutter til dagslængden – hver dag. Det er godt nyt for alle med hang til vinter-nedsat stemningsleje eller ligefrem depression. Januar var som bekendt rekordvarm, både herhjemme, i Europa og globalt set.
I disse år nærmest falder varmerekorderne over hinanden, medens kulderekorder udebliver. Aldrig har man vist før kunnet synge ”Grøn er vårens hæk” allerede her midt i februar – noget urovækkende er det.
Men der er grund til at heppe på alt det grønne. Det er nemlig naturens egne biokemiske fabrik, der allerede har indledt produktionen. Det er lys og varme, der driver værket, som topper hen over sommeren, aftager igen og klinger ud sidst på efteråret.
Råmaterialerne er vand fra jorden, kuldioxid fra luften og energi i form af lys fra solen. Det er alt levende grønts mageløse forvandlingsnummer: Kæmpemolekylet ved navn klorofyl (græsk for ”gulgrønt blad”), som gør planter grønne, løfter ved sollysets energitilførsel de uorganiske molekyler vand og kuldioxid op på et organisk niveau, i sammenkoblet tilstand som energirige sukker- og stivelsesmolekyler. Som bonus følger frie ilt-molekyler.
Processen hedder som bekendt fotosyntese (græsk for ”lys-sammenkobling”), og kun grønne planter og visse alger kan kunsten. Hvad de ikke bruger selv, bliver der så dækket op med til dyr og mennesker: med føde og med ilt til at trække vejret og omsætte energien til bevægelse, forplantning, sang, dans, musik, sport og meget mere. Før eller senere vender det organiske atter tilbage til det uorganiske og ringen er sluttet. Det er naturen med alt det levendes eget geniale soldrevne stof- og energimøllehjul.
Begrebet bæredygtighed i snævreste og oprindelige forstand går ud på at indordne sig dette cirkulære princip. Men det har vi gennem de sidste 200 år i stigende grad bevæget os væk fra. Først og fremmest ved at hente kulstof og kulbrinter op fra klodens fossile underetage, hvor det har ligget afsondret fra biosfæren i de sidste 100 mio. år. Det har ved afbrænding givet bekvem energi i ufattelige mængder, men nu kommer den ubekvemme regning i form af global opvarmning.
På en målestation på en af øerne i Hawaii-gruppen i Stillehavet, fjernt fra lokale udledninger, har man fulgt atmosfærens kuldioxid-indhold i snart mange årtier. Kurven fortsætter desværre med overordnet at kravle støt opad.
Stigningen udviser små savtakker som følger årets gang. Fordi langt det meste af klodens plantedække findes på den nordlige halvkugle, går kurvens takker ned i årets første halvår og op igen i andet halvår. Når det grønnes på nordlige breddegrader, suger fotosyntesen kuldioxid ud af atmosfæren, og om efteråret går det den anden vej, når det visner og fotosyntesen lukker ned. Det haster derfor med mere skov og anden flerårig vegetation til at hive mere kulstof mere permanent ned på jorden igen.
Og så forskes der ellers intenst i metoder til at kopiere naturens fotosyntese i koncentreret udgave ved hjælp af vindmøllestrøm til erstatning af sollys. En resulterende lagring af sol- og vindenergi i stor skala i form af flydende såkaldt electro-fuel vil være et tigerspring i den rigtige retning.
Det kosmiske urværk
Så kulminerede mørketiden. Det gamle år pakkede sammen, og et nyt er i fuld gang med dage, der langsomt men støt og glædeligt atter bliver længere. Det er sæson for profetier for det kommende år, baseret på mere eller mindre kvalificerede gæt. Det kommer sig af, at de fænomener, vi måtte interessere os for næsten alle er uforudsigelige blot et lille stykke ud i fremtiden: – det være sig aktiekurser, boligrenten, resultater af fodboldkampe, præsidentvalg, jordskælv, kjolelængden, vulkanudbrud, vejrudsigten, mm.
Men så er der de lysende undtagelser, der er hævet over gætterier: F.eks. kan vi med fuldstændig sikkerhed forudsige, at solen den 13. maj står op i København kl. 05.02 og at der er nymåne den 15. november kl. 06.07. Og længere ud i fremtiden: at der bliver total måneformørkelse den 16. maj 2022 og total solformørkelse af en varighed af 2 minutter og 18 sekunder, på et nøjagtigt forudsigeligt klokkeslet i en smal zone i det nordlige Australien, den 26. december i år 2038.
Disse skudsikre forudsigelser er i grunden ret forbløffende og har det tilfælles, at de er afledt af den kosmiske dynamik, eller ”himmeldynamikken”, dvs. bevægelserne af planeterne, måner og kometer i deres baner omkring solen. Det er tyngdekraften, der driver denne kosmiske karussel, og det er kun fordi solen har så enorm stor masse i forhold til systemets øvrige komponenter, at forløbet kan beregnes ud i lang fremtid, som et urværk af højeste præcision.
Forestillede man sig derimod et solsystem med tre kloder, hvor jorden og månen var overladt til en lilleputsol af nogenlunde samme størrelse, og meget nærmere, ville man ikke ønske at være til stede. Den samme tyngdekraft som før ville her give komplet uforudsigelige indbyrdes bevægelser. Dage, måneder, år, årstider, solopgange efter nætter, endsige et stabilt klima ville ikke eksistere, alt ville hele tiden ændre sig hulter til bulter, i et rent kaos – og liv ville være udelukket.
Det var den store franske matematiker og fysiker Henri Poincaré, der i slutningen af 1800-tallet påviste den principielle ”uløselighed” af det såkaldte tre-legeme problem. Og er der fire eller flere legemer, bliver problemet endnu mere uløseligt og kaotisk. Hans resultater gav mange år senere afsæt for den moderne gren af matematikken, der betegnes kaos-teori, udviklet i 1970´erne og frem. Her må man ty til rå computerkraft for at opnå resultater.
Lad os derfor være evigt taknemmelige over, at vores kære sol er så enorm stor og så tilpas fjern, at vi effektivt kun er involveret i et venligt, passende tempereret og forudsigeligt kosmisk to-legeme problem. Og at vi derfor ikke blot må nøjes med at gætte på, men derimod véd og kan glædes over, at dagene længes og efter vinter kommer vår og siden en dejlig sommer. Godt Nytår!
Naturjuristen og alle de andre arter
Hvad vil der ske, hvis vi ud fra en juridisk synsvinkel betragter naturen som et levende væsen med samme rettigheder som et menneske? Det spørgsmål forsøger Katarina Hovden at besvare i dette interview med journalist Lasse Højsgaard for forskerforum.dk
For et stykke tid siden kunne man læse om en retssag, der fik mange til at ryste på hovedet. Den handlede om et foto – en selfie – som en abe i Indonesien ved navn Naruto havde taget af sig selv med et kamera, som en fotograf havde lagt til den. Resultatet var et fantastisk billede, der er blevet brugt utallige gange. En dyrerettighedsorganisation valgte imidlertid at lægge sag an på abens vegne for at få del i de indtægter, som billedet – Narutos billede – havde genereret.
Retssagen kom til at køre over flere år, men aben endte med at tabe. Et “pjattet” sagsanlæg, sagde dommeren Randy Smith, der lagde vægt på, at dyr ikke kan tale og således ikke anlægge sager ved retten.
Men måske er dommer Smiths logik ved at blive overhalet af nye, progressive vinde. Ideen om at tildele naturen de samme juridiske rettigheder, som vi mennesker har, har de senere år udviklet sig fra teoretiske spekulationer til realpolitik flere steder i verden. Og retssager, hvor naturen er den ene part, kan være lige om hjørnet.
“I den virkelighedskonstruktion, vi har bygget vores love på, er menneskene de eneste, der betyder noget, og alt andet er til, for at vi kan bruge og udnytte det. Den nye tankegang er, at vi ikke er de eneste arter af betydning på planeten, og at andre arter ses som individer, der har en værdi i sig selv,” forklarer Katarina Hovden.
Læs restenEvigt ejes kun det tabte
Voldsomme forandringer har sat sit præg på Danmarks natur og de danske landskaber gennem de seneste 200 år. Nu kommer fortællingen om hele udviklingen i alle landskabstyper på land og til vands frem i lyset i en veloplagt tekst illustreret med gamle og nye fotos og smukke tegninger.
Bogens forfattere, Jens Chr. Schou og Kaj Sand-Jensen, formidler hyppigt om Danmarks natur, og de repræsenterer stor faglig indsigt og evner som tegner og naturfotograf, hvilket bogen bærer præg af. Schou er uddannet skolelærer og bosat i Hobro, mens Sand-Jensen er professor i ferskvandsøkologi ved Københavns Universitet.
Bogen er i A4 format og indbundet i stift bind. De 276 sider er rigt illustreret med 485 gamle og nye fotografier, 85 kort, 50 akvareller og et antal grafer og diagrammer.
Bogen kan allerede nu forudbestilles på email til: forlagsbestyrer@bfnsforlag.dk , og vil blive ekspederet i den rækkefølge, din bestilling indgår i. Pris 250 kr. incl. moms, men excl. forsendelse.
Smukke naturfilm til dig på nettet – ganske gratis!
Vores natur mangler i den grad at blive formidlet til bredde målgrupper – og når nu de etablerede TV- kanaler forsømmer deres public service forpligtigelser, er andre jo nødt til at gøre noget ved det, så Chilbal Film har oprettet sin egen web-TV kanal.
TV sender mange flotte programmer, men det er næsten alle fra eksotiske egne. På den nye webside vil Chilbal derfor fortrinsvis formidle dansk natur – men når vi nu har produceret programmer fra Norden og tropiske koralrev, synes vi også, I skal have mulighed for at se de programmer.
Ideen med Naturfilm.info er, at producerer natur programmer til en gratis web-tv kanal. De film, der vises på siden, er både korte film om enkelte dyr og planter og længere dokumentarfilm.
Alle film bliver produceret af Pernille Semler og Bent Yde Jørgensen/Chilbal Film. Igennem de sidste 15 år har de produceret en lang række natur, miljø – og populærvidenskabelige programmer fortrinsvis om dansk natur. Nu vælger de at gå online og producere film til nettet.
Man kan støtte projektet
Hvis du kan lide siden – og ideen om, at der løbende vil blive produceret nye gratis naturprogrammer om den danske natur – så kan du støtte arbejdet økonomisk.
På adressen https://naturfilm.10er.dk/ kan du tegne et abonnement, hvor du donerer et helt valgfrit beløb, hver gang der udsendes en ny film. Målsætningen er at udgive 3 – 4 film/måned på Naturfilm.info siden og på Chibals facebook side.
Hvis du vil støtte Chilbal med et større beløb eller tænker i sponsorat, så tag direkte kontakt med Pernille og Bent.
Har du ikke mulighed for eller råd til at støtte, så bare nyd filmene og del dem gerne.
Hør foredraget om “Det store SVIGT” – før du køber bogen…
Essensen af bogen “Det store SVIGT” blev præsenteret i oktober 2018 på den årlige festival for medlemmer af Landsforeningen Praktisk Økologi. Bogen handler om hundrede års naturfredning i Danmark, og den sætter søgelyset på de svage steder i lovgivningen og de direkte svigt i administrationen, der har ladt danskernes natur i stikken.
Overvejer du at købe bogen eller give den væk som gave, så se først denne præsentation:
Beslutter du at købe bogen, så får du den nok billigst hos Saxo.com – se her!
Efterlysning: Kan vi få enklere naturpleje og enklere regler på statens arealer?
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
Er tiden kommet til at nedlægge kerneområderne for krondyr på statens arealer og få større sammenhængende naturområder?
I 1940’erne var der et ønske om, at bestanden af krondyr skulle øges, hvorfor der blev udlagt en række reservater for krondyr spredt over landet på statens arealer hovedsageligt i Midt- og Vestjylland. De jyske reservater blev ændret til 11 jyske krondyr kerneområder i 1994. Siden er bestandene af krondyr steget ikke blot i krondyr kerneområderne, men også mellem de oprindelige reservater. Derfor kan det undre, at staten fortsat opretholder kerneområderne, når bestandene er blevet så store, at de giver problemer. Skovgæster og jægere er glade for de store bestande, mens nogle landbrugere og skovbrugere anser krondyret for at være en problemart.
Landbrugets utilfredshed med krondyrene skyldes, at de store bestande søger ud på markerne, hvor de giver omfattende markskader, da de store bestande mangler mad i skoven og på de omgivende heder. Mange af hederne i kerneområderne er i dag hegnede, således at krondyrene ikke kan græsse der. Hegningerne sker, fordi miljøministeriet kan tjene på at udleje græsningsrettighederne, for at fårene kan driver naturpleje som på hederne ved Vind og i Stråsø komplekset.
Læs resten
|
|
