Natur

STOR DAG FOR EUROPAS URSKOV – EU SÆTTER STOPPER FOR ULOVLIG SKOVHUGST

Greenpeace meddeler den 17. april 2018 denne gode nyhed:

EU-domstolen har netop slået fast, at skovhugst i den prægtige Bialowieza-skov i Polen er ulovlig. Det er et af Europas ældste og største områder af naturområder, der har rødder 10.000 tilbage.

Skovhugsten har været massiv og uden øje for truslerne mod Europas ældste træer og rige natur, der er hjemsted for sjældne dyrearter.

Greenpeace har protesteret fredeligt ved bl.a. at bremse skovhugsten. Skovområderne er dog med dagens dom ikke sikre, og vi fortsætter med at kæmpe for beskyttelse.

Læs mere om EU-domstolens afgørelse her.

Gylle.dk vifter med EU-flaget i anledning af den gode meddelelse.

Lunde Larsens svinehegn er fuld af huller

Danske landmænd driver slagterier i lande, der er ramt af afrikansk svinepest, men alligevel sender de titusinder af tons svinekød hjem til Danmark hvert år. Billedet reklamerer for Danish Crowns slagteri i polske Sokolow.

For at imødekomme højlydte krav fra sønderjyske svineproducenter vil den forkætrede miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) opføre et svinehegn langs den dansk-tyske grænse. Hensigten er at holde tyske vildsvin ude af Danmark. Det er frygten for den smitsomme svinesygdom afrikansk svinepest, der angiveligt driver Lunde Larsen. Alligevel tillader Lunde Larsen hvert år import af store mængder svinekød fra de lande, hvor svinepesten allerede hærger.

Det er disse “forbrydere”, Lunde Larsen vil værne os mod.

Det 68 kilometer lange hegn til en anslået pris på 70 mio. skatteyderkroner skal rejses langs den dansk-tyske grænse, til trods for at smittebærende vildsvin ikke er konstateret i Tyskland. Nærmeste smitteland ligger mere end 1000 kilometer væk. Det er Polen, hvor der siden 2014 er konstateret et stigende antal udbrud af den ødelæggende virussygdom, der også er udbredt i Letland, Estland og Litauen og videre østpå.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) beskyldes for at drive en kostbar men virkningsløs signalpolitik overfor de sønderjyske vælgere.

– Vildsvin spreder svinepest, og derfor skal de væk. De kan blive smittet af madrester, der stammer fra lande med svinepest. For eksempel på rastepladser, hvor chauffører har spist mad, som de har haft med hjemmefra fra pestområder. Og så smitter vildsvinene hinanden. Derfor må de væk, sagde miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i en pressemeddelelse i december 2017.

Import af fersk svinekød agter ministeren derimod ikke at gribe ind overfor, selvom netop kødsmitte betragtes som den helt store trussel af ministerens ekspertgruppe.

I ministeriets ”udbrudsmanual” fra august 2017 hedder det: ”Afrikansk svinepestvirus er meget stabil i ekskrementer fra inficerede svin og i svinekroppe, fersk kød og nogle svinekødsprodukter, som opbevares ved kølerumstemperatur.”

Læs resten

Om hvordan den miljøbevidste forbruger tages ved næsen

Læge Jørgen Saaby, Mors, skriver 3. april om dobbeltmoral i markedsføringen af moler-produkter:

Firmaet ”Champost” har adresse i Thy. Oprindeligt var virksomhedens forretningsgrundlag at dyrke champignons på komposteret hestemøg. Da denne produktion blev afviklet, videreførte man processen med at kompostere hestemøget til et kommercielt produkt, der forhandles under betegnelsen ”Champost jordforbedring”. For netop dette specifikke produkt har firmaet opnået certificering til at benytte det eftertragtede miljømærke ”EU blomsten”.

Men undervejs i forløbet har virksomheden introduceret moler i en række af dets produkter, og det gives et ekstra tillokkende anstrøg ved det sproglige fif at betegne moleret som ”vækstler”.

Der er således tilsat ”Champost vækstler” (moler) til følgende produkter: ”Champost pottemuld”, ”Champost så- og priklejord”, ”Champost planteskolejord”, ”Champost spagnumfri krukkejord” og ”Champost tagjord”.

Såvel fremstillingsfirmaet ”Champost” som én af dets kunder, ”Tagtomat”, anpriser disse moler-holdige produkter med et fristende ordvalg.

Sådan der der ud på naboøen Fur, hvor der er gravet moler i årevis. Foto: Jørgen Saaby.

Eksempelvis skriver ”Tagtomat” på sin hjemmeside (Citat) …Vi anvender trygt deres produkter i vores arbejde og projekter ud fra devisen ”Vi gør det så økologisk, men mest af alt bæredygtigt, som muligt” (Citat slut). Og man fremhæver i særlig grad, at (Citat) ”virksomheden arbejder løbende for at mindske brugen af eksempelvis spagnum i deres produkter” (Citat slut). Læs resten

Breaking News: Fuglede vil naturgenoprette Ingstrup Sø!

Arealerne i den udtørrede Ingstrup Sø er stærkt vandlidende på grund af sammensynkning efter årtiers dræning. De egner sig derfor bedre til et søprojekt end fortsat kamp mod vandmasserne.

Redaktionen har modtaget nedenstående artikel fra “en hæderlig landmand i Nordjylland”, der ønsker at være anonym. Hans identitet er dog redaktionen bekendt.

Den aldrende proprietær Flemming Fuglede Jørgensen har set lyset. “Vi vil bevise, at vi er de bedste naturforvaltere,” udtaler den tidligere hardliner i kampen mod al naturfredning og miljøbeskyttelse.

“Vi har altid været misundelige på Danmarks Naturfredningsforenings ret til at rejse fredningssager, fordi vi mener, at vi passer meget bedre på naturen, end de gør.” Sådan begrunder Bæredygtigt Landbrugs formand Flemming Fuglede Jørgensen sin forklaring på, hvorfor han og foreningen nu vil forsøge at rejse en fredningssag ved et stort anlagt arrangement på årets naturmøde i Hirtshals i dagene 24. – 26. maj. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Bæredygtigt Landbrug, den 1. april 2018.

“Vores mål er simpelthen at bevise, at vi landmænd er de bedste naturforvaltere, så derfor har vi besluttet at genoprette Ingstrup Sø og forsøge at få den fredet efterfølgende”, siger formanden med stolthed i stemmen. Dermed vender den kontroversielle gårdejer på en tallerken – Flemming Fuglede Jørgensen har tidligere været indædt modstander af tanken om at genskabe Ingstrup Sø, hvor han som storlodsejer har forsøgt at få rejst en veritabel vindmøllepark.

Læs resten

HVEM BETALER PRISEN FOR DE DANSKE SVINEFABRIKKER?

Greenpeace har kortlagt nogle af de mest problematiske svinefabrikker i Danmark, dvs. dem der generer mennesker, miljø og natur mest. Klik her og se filmen.

“Hvem betaler prisen for de danske svinefabrikker?” spørger Greenpeace 25. marts 2018.

Se med her og mød nogen helt særlige mennesker, der har taget kampen op mod en kæmpe svinefarm klods op ad et beskyttet naturområde på Tuse Næs.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ser gerne, at der kommer dobbelt så mange svin i Danmark, som der er nu, men vi er mange, der mener, at det den helt forkerte vej at gå.

Vær med til at skabe en fremtid med mindre kød og mere grønt. Se filmen og læs mere her.

Naturstyrelsen vender naturen ryggen på Mors

Ejerslev.Råstofgrav.1

Er det fremtiden for Limfjordsøens herlige natur – og dens indbyggere? Privatfoto.

Den enestående natur på Mors trues af molergravning, og Naturstyrelsen bakker op bag denne ødelæggelse af et landskab, der rummet er kandidatur til listen over UNESCO Verdensarv-lokaliteter. Det skriver læge Jørgen Saaby, Mors, i denne gennemgang af den mere end spegede sag, der lige siden molergravningens begyndelse for ca. 100 år siden har givet anledning til en forbitret og tilbagevendende strid mellem industrien og hensynet til de landskabelige og geologiske værdier. Moler er et råstof, der bruges til kattegrus, bæremiddel for pesticider, tilsætning til dyrefoder, strøelse til fjerkræfarme, underlag til golfbaner og tilsætning til pottemuld.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.