Landbruget ødelægger de sidste rester af heder i Jylland
De sidste hederester gror til og lyngen forsvinder på grund af ammoniakregnen fra landbruget.
Forskere slår nu alarm over tilstanden på de jyske heder. Over 4.000 små og store heder er undersøgt. Det viser sig, at næsten en tredjedel er forsvundet.
– Vi er overraskede over, hvor dårlig tilstanden er på de jyske heder. Det er alarmerende, siger projektleder Jesper Leth Bak fra Aarhus Universitet.
Kun 14 procent af hederne er stabile med over 50 procent dværgbuske som lyng, revling og klokkelyng. 56 procent af hederne er delvist forsvundne og 30 procent er nærmest helt væk.
Den vigtigste årsag er ifølge forskerne, at der tilføres for meget kvælstof fra luften i form af ammoniak fra landbruget.
Det skriver DR Midt og Vestjylland, den 2. december 2018.
Lyngen bliver kvalt
– Kvælstoffet virker på den måde, at det gøder hederne og giver græs og buske en fordel frem for lyngen. Derfor forsvinder hederne langsomt men sikkert, siger projektleder Jesper Leth Bak.
Ifølge forskerholdet bag undersøgelsen er der efterhånden kommet styr på udledningerne af kvælstof fra kraftværker og industri, som også har påvirket hederne negativt.
– Men i de husdyrtætte områder i Jylland har vi stadig problemerne. Der er tilførslerne af kvælstof fra luften over den grænse, som lyngen og andre hedeplanter kan tåle, siger Jesper Leth Bak. Læs resten
Hundrede års naturfredning har kun efterladt sig beskedne spor i kommunerne
Modertræet til æblesorten Ingrid Marie står i dag i en privat have på Sydfyn. ’Ingrid Marie’ er en dansk æblesort, der stammer fra et selvsået træ i den gamle Høed Skolehave på Vestfyn. Ifølge en overlevering blev æblet opdaget i 1910, efter det var skudt op mellem nogle hindbærbuske i skolens have. Skolelæreren syntes, at æblet var så velsmagende og smukt, at han opkaldte æblet efter sin afdøde datter. Træet blev fredet tilbage i 1958, og fra 2010 har det fejlagtigt figureret på den officielle liste over naturfredede områder.
Trods 100 års fredningsindsats ligger 15 procent eller knap hver 7. kommune stadig hen uden fredede naturarealer. Hele 15 kommuner i Danmark rummer ikke et eneste naturfredet areal. Det fremgår af den netop reviderede naturfredningsliste fra Miljøstyrelsen.
I den anden ende af skalaen finder man Frederikshavn og Bornholms Kommuner i toppen med hver 19 naturfredede lokaliteter. Herefter følger Thisted (14), Jammerbugt (11), Næstved (11), Viborg (11), Odsherred (10), Varde (9), Aabenraa (9), og Kalundborg Kommune (8) med antallet i parentes.
I alt rummer de danske kommuner blot 378 naturfredede pletter. Det bliver til knap 4 naturfredninger pr. kommune efter 100 års indsats.
Danske kommuner helt uden naturfredninger. Kilde: Miljøstyrelsen.
Disse beskedne tal er meget langt fra, hvad Miljøstyrelsen i en årrække har hævdet i officielle indberetninger til FN og EU. Faktisk har myndighederne siden 2010 jongleret med et antal danske naturfredninger, der var 5 gange højere end virkelighedens fredede lokaliteter.
Også den officielle påstand om det naturfredede areals størrelse på 5 procent af Danmark har været overdrevet. Det reelle naturfredede areal udgør blot 2,7 procent af nationen. Læs resten
Ét er fredning, noget andet er IUCN-godkendt natur
Dette æbletræ af sorten Ingrid Marie er i flere år indberettet som særlig beskyttet natur til flere internationale organisationer. Det står i en privat have på Sydfyn, men er nu pillet ud af IUCN-listen.
Danmark har i årevis overdrevet mængden af fredet natur, men nu viser en ny opgørelse, at blot 378 danske fredninger opfylder de internationale krav til naturfredninger. Skiftende regeringer har hidtil indberettet 1845 fredninger til FN og EU, men langt over halvdelen at de fredninger, som lever op til kriterierne, har været anbragt i forkerte kategorier.
Det skriver Politiken, den 29. september 2018.
Gennemgangen er foretaget af en gruppe sagkyndige under den danske IUCN-komite. IUCN er en international organisation for naturbevarelse, som står bag kriterierne for de forskellige typer af naturfredninger. De anvendes både af EU og af den internationale database over naturfredninger, som FN’s miljøprogram, UNEP, driver.
Zoolog Ann-Katrine Garn, Københavns Zoo.
Miljøstyrelsen har finansieret arbejdet, der er gennemført på rekordtid og har kostet lidt over 1 mio. kr. Alligevel er den nye liste ikke nødvendigvis 100 procent korrekt, siger projektansvarlig og formand for danske IUCN-komité, zoolog Ann-Katrine Garn.
»Vi har kun haft mulighed for at analysere fredningerne ud fra det materiale, vi kunne finde elektronisk. Man kunne finde flere oplysninger ved at besøge områderne eller ved at inddrage kommunerne. Der kan foreligge plejeplaner, som vi ikke har kunnet finde. Derfor håber vi, at der vil komme en opfølgning«, siger hun. Læs resten
Det tabte land i fornemme billeder
Her får du chancen for at se det danske landskab, som var engang.
Takket være store landskabsmalere som J. Th. Lundbye har vi mulighed for at gense det danske landskab, som det tog sig ud, før den ekstreme agrokemiske industri overtog det ganske land med sine kemiske hjælpesstoffer. Hvordan så Danmark ud, før sprøjtegifte og kvælstof- og fosforforureningen fra gødskningenaf 62 pct. af nationen gik over gevind?
En af de største landskabsmalere var Johan Thomas Lundbye, 1.9.1818-25.4.1848 (på gravstenen 26.4.1848), dansk maler, tegner og grafiker. 200-året for hans fødsel fejres i år af Kalundborg Kunstforening med en stor udstilling, der løber i dagene 7. juli til 2. september.
Her er nogle uddrag fra Gyldendals Den Store om Lundbye:
Under uddannelsen på Kunstakademiet 1833-42 modtog Johan Thomas Lundbye undervisning i tegning af J.L. Lund og i maleri af dyremaler Chr. Holm, men gennem omgangen med de lidt ældre Eckersberg-elever prægedes han stærkt af disses poetiske naturalisme. Lundbyes sind var modtageligt for en række af tidens strømninger, som de kom til udtryk hos bl.a. N.L. Høyen, Kierkegaard og Grundtvig.
J.Th. Lundbye, Hankehøj, 1847, Hirschsprungske Samling.
Miljøstyrelsen beskyldes for urent trav i sagen om den fejlbefængte naturfredningsliste
Er dette gamle æbletræ et beskyttet naturelement, selvom det står i en privat have på Sydfyn? Og er det korrekt, at træet står opført på regeringens liste over naturfredede områder i Danmark, når der rapporteres til FN’s biodiversitetskonvention og EU’s miljøagentur? Træet hævdes at være modertræ til æblesorten ingridmarie. Foto: Kjeld Hansen.
Udbudsrunde til en million kroner ligner spil for galleriet – vinderen var kåret på forhånd
Var det helt i orden, at Miljøstyrelsen ikke oplyste, at man allerede havde indbudt IUCN’s danske nationalkomité til at byde, da styrelsen inviterede det private konsulentfirma Orbicon til at deltage i udbudsrunden for et millionprojekt til en revideret fredningsliste?
Var det også i orden, at IUCN’s danske nationalkomité fik lov at byde, selvom komiteen havde deltaget i at udforme store dele af udbudsmaterialet?
Direktør Lars Hindkjær, Miljøstyrelsen.
Det mener Miljøstyrelsens direktør Lars Hindkjær.
Konsulentfirmaet Orbicon står derimod undrende tilbage med en følelse af at have deltaget i en skueproces.
IUCN står for International Union for Conservation of Nature. Organisationen består af repræsentanter for grønne NGO’er, der arbejder ulønnet. Det er IUCN, der definerer de forskellige kategorier af fredet natur, der anvendes i officielle rapporteringer f.eks til FN’s Biodiversitetskonvention og til EU’s Miljøagentur.
Men uden at det blev oplyst til de øvrige tilbudsgivere, havde IUCN’s danske nationalkomité deltaget aktivt i at skræddersy Miljøstyrelsens projekt for en korrigeret fredningsliste, hvorefter nationalkomitéens tilbud vandt opgaven. Det afslører en aktindsigt i fire måneders mailkorrespondance mellem Miljøstyrelsen og IUCN’s nationalkomité.
Københavns ZOO fik opgaven
Ifølge udbudsloven for statslige virksomheder skulle Miljøstyrelsen indhente flere tilbud på opgaven med at kategorisere de danske fredninger. Man kunne ikke bare give den til IUCN’s danske nationalkomité. Styrelsen henvendte sig derfor til tre velrenommerede konsulentfirmaer med en opfordring til at byde på opgaven, men uden at fortælle om IUCN’s rolle i tilrettelæggelsen.
Hos Rambøll sagde man ja til at tænke over tilbuddet, men mere blev det ikke. Rambøll besvarede aldrig henvendelsen. Konsulentfirmaet Sweco fandt opgaven ”interessant” og sagde ja til at modtage udbudsmaterialet. Efter 10 dages overvejelser takkede man dog nej til at afgive tilbud. Begrundelsen lød: ”Det er vores opfattelse, at der er væsentlige risici for, at opgaven ikke vil kunne gennemføres med en tilfredsstillende kvalitet indenfor den stramme tidsplan.”
Som den eneste sagde konsulentfirmaet Orbicon klart ja og investerede 60.000 kr. i at udarbejde et tilbud. Det skete i tillid til, at Miljøstyrelsen spillede med åbne kort.
Men Orbicon blev skuffet.
Miljøstyrelsen valgte den 12. juni 2018 at give millionprojektet til IUCN’s nationalkomité, angiveligt fordi komitéens tilbud var billigst. Formelt var det dog Københavns ZOO, der fik opgaven, og det var vicedirektør Bengt Holst, der underskrev kontrakten; derom senere.
ZOO-direktør Bengt Holst har udlånt havens CVR-nummer til en af de ansatte, der er formand for den NGO-komité, som vandt Miljøstyrelsens millionprojekt. Holst har dermed forpligtet ZOO til at stille op som juridisk ansvarlig for projektet. Konstruktionen er godkendt af Miljøstyrelsen. Foto: Lisbeth Holten.
Foran på points Læs resten
Velfortalte naturhistorier for store og for små
46 SMÅ NATURHISTORIER giver underholdende og lærerige kig ind i naturens skatkiste. Den smukke bog er fyldt med fine farvefotos, og de velfortalte historier kan læses af såvel lærd og læg.
Med udgangspunkt på Sydfyn & Øer spænder Ian Heilmann vidt – fra svampe, mosser og strandengens flora i august til sommerfuglenes spændende liv og lufthavets formel 1, den fascinerende mursejler, der i sin levetid formentlig flyver over 4 millioner kilometer.
Forfatteren Ian Heilmann.
Historierne giver særlig indsigt i naturen og dermed ekstra gode oplevelser af og i naturen. De er inddelt efter årets måneder og kan bruges som inspiration til udflugter i naturen. De fleste er også velegnede som højtlæsning for børn eller børnebørn.
Bogen er på 96 sider og med illustrationer i farver. Pris: 99,95 kr. – bestil den her.
Udgivet i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Svendborg.
Regeringens fejlbefængte fredningsliste skal rettes på rekordtid, men af hvem?
Dette gamle ingridmarie-æbletræ står i en privat have på Sydfyn. I 10 år har det været opført på regeringens liste over særligt beskyttede naturområder, når EU og FN er blevet oplyst om naturens tilstand i Danmark.
Efter tre måneders overvejelser ser Miljøstyrelsen sig ikke i stand til selv at rette op på de mange fejl i den officielle liste over naturfredede arealer i Danmark. Arbejdet er derfor sendt i udbud. Styrelsen insisterer imidlertid på at hemmeligholde navnene på de tre udvalgte virksomheder, der kan byde på projektet. De har frist indtil den 14. juni for at afgive tilbud.
Projektet omfatter en gennemgang af ca. 1900 fredningskendelser, der skal valideres og indplaceres i seks kategorier i henhold til de internationale definitioner.
Ifølge projektbeskrivelsen skal arbejdet gennemføres på 51 arbejdsdage (15.6 – 27.8), hvilket vil kræve, at der behandles og færdiggøres 37 fredningskendelser pr. arbejdsdag. Overskrides tidsfristen, skal der betales økonomiske dagbøder.
Der er tale om at korrigere den fejlbefængte liste over danske naturfredede områder, som skiftende regeringer siden september 2009 har brugt ved indrapporteringer om naturens tilstand til bl.a. EU’s miljøagentur og til biodiversitets-konventionen under FN.
Miljøstyrelsen begrunder udliciteringen med, at der er tale om ”en ledelsesmæssig beslutning baseret på især ressourcemæssige hensyn.”
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) var miljøminister i 2009, hvor han lod den fejlbefængte liste udarbejde.
Troels Lund Poulsen har ansvaret
Den fejlbefængte liste blev udarbejdet i 2009, mens Venstre-manden Troels Lund Poulsen havde ansvaret som miljøminister. I dag er Lund Poulsen beskæftigelsesminister i VLAK-regeringen. Han regnes som en af statsminister Lars Løkke Rasmussens mest trofaste støtter.
Indholdet af listen er 1843 danske naturfredninger, som angiveligt skulle opfylde de internationale kriterier for naturfredede områder.
En gennemgang af listens konkrete indhold afslørede imidlertid i februar i år, at den var stærkt fejlbehæftet og i flere tilfælde direkte usand. For eksempel opregnede listen 9 nationalparker i Danmark, hvilket er ganske forkert. Læs resten
Hvad er der mon i sprøjten?
Er det OK, at der giftsprøjtes i naturparkerne? Debatindlæg af Preben Kofod, Havndal, sætter fokus på dette paradoks. Læs her:
Der sprøjtes på livet løs herude på landet. Selv vores nyudråbte Naturpark Randers Fjord bliver ikke skånet for gift og gylle.
Preben Kofod.
Men hvad er der mon i sprøjten? Der er ingen, der ved det. Spørger man bonden, bliver man bedt om at finde noget andet at gå op i, men det dækker vel over, at han heller ikke ved det og blot gør, som landbrugskonsulenten har sagt, at han skal.
Vi ved imidlertid, at giften dræber dyr og planter samt forurener vores drikkevand.
Der er ingen vejledning om, hvordan man skal forholde sig, når gifttågerne driver ind over vore huse og haver. Og hvad med børnene? Er det forsvarligt for børnefamilier at bosætte sig på landet?
Så idyllisk tager naturparken sig ud i reklamefolkenes verden, men trods den fine betegnelse sprøjtes der løs i parken. Foto: www.naturparkranders.dk
Myndighederne skal oplyse, hvilke farer man bliver udsat for, og hvor farlig giften er for borgerne. Man kan så tage sine forholdsregler og flygte fra de hårdest ramte områder, herunder Randers Kommune, som er en af landets mest giftplagede kommuner.
Debatindlægget har været bragt den 22. maj 2018 i Randers Amtsavis.
Borgmester Torben Hansen (S).
Vi har bedt borgmester Torben Hansen (S) om en kommunal forklaring på dette paradoks. Han har takket ja til at komme med et svar og fået fremsendt teksten i indlægget, men trods en rykker og en forlængelse af svarfristen, har Torben Hansen undladt at fremsende sin kommentar.
Torben Hansen var i 2001-2015 medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Siden 1. januar 2018 har han været borgmester. Han er glad for naturen, men natur og miljø er dog ikke blandt hans erklærede politiske mærkesager.
Mageløs ny bog fra Jens Gregersen: Den Jyske Hede. I urfuglens tid.
En begejstret receptionsgæst skriver:
”Den 18. maj var små 100 mennesker samlede i ”Åhuset” på Harrild Hede i Midtjylland, hvor Jens Gregersen og forlaget GAD præsenterede kunstnerens nyeste bog ”Den Jyske Hede. I urfuglens tid”.
Direktør Henrik Sebro (blå skjorte) fra Gads Forlag bød velkommen.
På bordet stod vin og pindemadder samt en udstoppet urkok. Ude på heden var der ingen urfugle. Den sidste vilde danske urfugl døde i 1999, og arten kan nu blot registreres på listen over vores uddøde fuglearter.
Men urfuglen har med Jens Gregersens bogværk fået et meget smukt og indtryksfuldt eftermæle. Tegningerne og akvarellerne er sublime, og de dokumenterer fint de stemninger, der altid knyttede sig til et møde med urfuglen, eller blot en tur i dens jyske natur. I hvert fald for de af os, der var så heldige, at vi nåede at opleve det. Læs resten
Frankrigs fuglebestand i “katastrofalt” kollaps på grund af sprøjtegifte
Den danske bestand af engpibere har også udvist tilbagegang siden midten af 1980’erne. Arten er desuden forsvundet fra mange indlandslokaliteter i Midt- og Østjylland. Foto: geograph.org.uk.
Dusinvis af arter er faldet i antal, for nogles vedkommende med så meget som to tredjedele, fordi insekterne, de lever af, er forsvundet
Franske forskere udtaler, at fuglebestandene i det franske landskab er gået tilbage med en tredjedel over det sidste halvandet årti.
Dusinvis af arter er faldet i antal, for nogles vedkommende med så meget som to tredjedele, udtalte forskerne på baggrund af to studier – et nationalt for hele Frankrig og et andet, der dækker en stor landbrugsregion i den centrale del af landet. Det skriver The Guardian, den 20. marts 2018.
Biolog Benoit Fontaine.
”Situationen er katastrofal”, siger Benoit Fontaine, biolog ved Frankrigs nationale naturhistoriske museum og medforfatter til et af studierne.
”Vores landskab i færd med at blive en decideret ørken,” skriver han i en meddelelse, der blev offentliggjort af CNRS, det franske nationale center for videnskabelig forskning, som også bidrog til konklusionerne.
Tornsangeren, hortulanen, sanglærken og andre engang allestedsnærværende arter er alle faldet i antal med mindst en tredjedel, ifølge en detaljeret årlig census der blev påbegyndt i starten af århundredet. Læs resten
|
|
