Natur

De seneste regeringer har glemt at være naturvenlige


Naturen har brug for mere plads, så dræning og pløjning af kulstofrige lavbundsjorde bør stoppes af hensyn til både natur og klima, mener forfatteren. Billedet er fra den genskabte Tinglev Mose i Sønderjylland.

Hans Meltofte, formand for Naturpolitisk Udvalg i Dansk Ornitologisk Forening, København, skriver 14. marts 2019:

Nu, hvor klima, miljø og natur er kommet højt på vælgernes dagsorden, kappes partierne pludselig om at være grønne. Men hvordan ser regnskabet rent faktisk ud for de sidste mange års regeringer?

Hans Meltofte, DOF.

I Dansk Ornitologisk Forening har vi set på indsatsen for natur og biodiversitet siden 2001, og her er der ikke meget at prale af. Det er gået fra slemt til værre med de borgerlige regeringer, mens centrum-venstre udrettede meget lidt, da de havde chancen.

Anders Fogh Rasmussens regeringer gennemførte ni tiltag, der med lidt god vilje kan siges at være positive for naturen, mens Lars Løkke Rasmussens regeringer kun har gennemført fem. Ser vi i stedet på de negative tiltag, så bliver det endnu værre. Her gennemførte Fogh Rasmussens regeringer syv tiltag, der har skadet natur og biodiversitet, mens Løkke Rasmussens regeringer har gennemført 27 skadelige tiltag.

Læs resten

Hvem ka’? Vejle ka’!

Naturen – det billige skidt? Nix – ikke på Fyn…

Her ligger det oppløjede overdrev. Kilde: Odense Politi.

Hvad koster det at blæse på naturbeskyttelsesloven og fræse en lille stump overdrev op? Angiveligt for at sætte juletræer hvor der tidligere blomstrede vellugtende gulaks, blæresmelde, græsbladet fladstjerne, lancetvejbred, røllike, hvid snerre og tveskægget ærenpris?

Det kan blive dyrt, hvis man bor på Fyn.

Op mod 200.000 kr. kostede det to fynboer at ødelægge et § 3-overdrev på blot 0,35 hektar ved Blommenslyst vest for Odense. Det fremgår af Højesterets afgørelse i sagen den 16. november 2018. Beløbet svarer til 57 kr. pr. kvadratmeter.

Blæresmelde er en af de overdrevsarter, der forsvandt fra Bøllemosegyden. Foto: Jens Chr. Schou.

Ignorerer påbud

Balladen tog sin begyndelse i sommeren 2011, hvor den ene af de dømte ”flere gange lod et areal på ikke under 4.000-5.000 m2 fræse og/eller knuse og efterfølgende helt eller delvist beplante med nåletræer.” Arealet var registreret som et beskyttet overdrev efter Naturbeskyttelseslovens § 3 og havde henligget som græsareal mindst siden 1954.

Odense Kommunes biolog havde besigtiget overdrevet så sent som 24. maj 2011, hvor han advarede den senere dømte om risikoen for, at arealet var en beskyttet naturtype. Han ville undersøge sagen og vende tilbage, men det ville den dømte ikke vente på.

Læs resten

Valget 2019 – men hvem skal du stemme på?

Her er et udpluk af besvarelserne.


Hele ideen med en valgkamp er vel, at de politiske kandidater hver for sig fortæller, hvad de står for og hvad de er imod. Så kan befolkningen vælge og vrage i det politiske supermarked i tryg forvisning om, hvad den enkeltes stemme vil blive brugt til.

Eller hvad?

For de, der har været vidner til de seneste års kaotiske forhold omkring landbrug- og miljøpolitiske forhold, vil det kommende valg naturligt nok byde på muligheden for et opgør med den siddende regerings omdiskuterede miljøpolitik.

Sagt ligeud – skal den natur- og miljønedbrydende favorisering af landbrugserhvervet fortsætte – eller skal natur og miljø atter have en chance?

Læs resten

Gribskov forandres i et galopperende tempo


Der produceres flis i Gribskov juleaften! Foto: Søren Wium-Andersen, 24.12.2018.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver den 20. februar 2019.

Skoven er er et dynamisk system, der ændrer sig hurtigere end mange tror. En motorsav fælder på et par minutter træer, der har vokset i årtier. 165 år gamle bøge i Gribskov skal nu ikke længere fremover understøtte skovens mangfoldige dyre- og planteliv. Nej. Det er planlagt, at de gamle træer skal fældes i år og ende som flis i omegnens biomasseværker for at give billig varme.

Søren Wium-Andersen.

Det fremgår af den planlagte hugstplan for Søskoven i Gribskov. I andre dele af Gribskov er det planlagt at fælde 203 år gamle ege og 189 år gamle bøge i områder, der er udlagt som urørt skov. Det beror måske på en fejltagelse, men flere dage efter, at distriktet er blevet gjort opmærksom herpå, foreligger der ikke en bekræftelse på, at der er tale om fejl. Vil Naturstyrelsen fortsætte med de planlagte fældninger?

Planlagt flisning af bøge, der er fra 165 – 189 år gamle, sker i et område, der er udlagt til såvel Nationalpark som Fuglebeskyttelses- og Habitatområde! Også selvom Naturstyrelsen overfor EU har oplyst, at biodiversiteten i de danske skove er ringe.

Læs resten

Er den danske landmand modstander af naturfredning?

Et overvældende flertal af danskerne bakker helhjertet – og med Dannebrog i hånd – op om naturfredningen. Men hvad siger landmændene? Foto: Simon Leed Krøs/DN.

Landbrug & Fødevarer finder det ”dybt problematisk”, at Danmarks Naturfredningsforening kan udarbejde forslag til naturfredninger. Formanden Martin Merrild kalder fredningsinstrumentet for ”forældet” og mener, at ”behovet for at gøre op med Danmarks Naturfredningsforenings ansvarsfrie monopol er fortsat til stede.”

Det er et forkastet beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om ændring af reglerne for rejsning af fredningssager, som formanden omtaler med disse ord i sit ugentlige nyhedsbrev (25.1) til medlemmerne af Landbrug & Fødevarer.

Martin Merrild finder naturfredningen “forældet”. Foto: L&F.

Forslaget blev forkastet af et samlet Folketing minus Dansk Folkeparti, men alligevel hyldede minkavler Martin Merrild forslaget dagen efter med disse ord:

”Vi har derfor hilst det meget velkomment. Det er helt i tråd med, hvad vi tidligere har foreslået fra landbruget – for tiden er løbet fra fredningsinstrumentet, som vi ser det brugt i dag (…) Sagen må ikke dø.”

Læs hele nyhedsbrevet

Uro i toppen

Men udtrykker minkavler Martin Merrild den generelle holdning blandt danske landmænd og blandt medlemmerne af Landbrug & Fødevarer? Er der overhovedet dækning for det royale ”vi” i formandens nyhedsbrev?

Nix.

Læs resten

Godt scoret, Maria!

Nu står verden ikke længere….

 

 

 

 

Verdens Skove opsiger samarbejde med Naturstyrelsen efter uenighed om naturpleje

Udsnit af de naturplejede arealer i den fredede Bjergskov, hvor der er fjernet 0,3 hektar brombærkrat. Foto: Jan Kunstmann/Verdens Skove.

”Naturstyrelsen og Forsvaret har med tunge maskiner ryddet brombærkrat i det fredede Bjergskov. Rydningen har ødelagt levesteder og jordbund samt vinterføden for de vilde heste, som Verdens Skove har sat ud i området. Samtidigt er flere års frivilligt arbejde nu spildt. Verdens Skove har derfor opsagt samarbejdet om forvaltningen af Bjergskov.”

Det skriver miljøorganisationen Verdens Skove i en pressemeddelelse den 31. januar 2019.

Naturstyrelsen Sønderjylland har en noget anden opfattelse af naturplejeindsatsen i Bjergskov ved Aabenraa. Skovrider Inger Gillesberg skriver i en mail til redaktionen 1. februar 2019:

”Det er ærgerligt, at Verdens Skove ikke har lyst til at fortsætte samarbejdet på grund af lille rydning af 0,3 hektar brombærkrat. Vi havde håbet, at naturplejen med både kreaturer og heste kunne forhindre tilgroningen for at gavne den artsrige lysåbne natur. Men hestene har ikke kunnet holde brombærrene i skak. Det er en fejl af os, at vi ikke på forhånd orienterer vores samarbejdspartnere, herunder Verdens Skove, om, hvornår vi går ud og rydder noget af tilgroningen med brombærkrat i Bjergskov. Det kan jeg kun beklage. Læs resten

Markfirben overtrumfer molerindustrien på Mors

Her ses nordsiden af ”Stærhøj” med Hanklit i baggrunden. Selve det omhandlede overdrev ligger lige til højre for fotoets højre margin. Privatfoto.

Med en opsigtsvækkende afgørelse fra 18. januar 2019 understreger Miljø- og Fødevareklagenævnet, at offentlige myndigheder bør respektere Habitatdirektivets bestemmelser. Samtidig præciserer nævnet i sin afgørelse, at der er snævre grænser for, hvad der kan begrunde en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3.

Sagen drejer sig i korthed om ophævelse af en dispensation til råstofgravning i et beskyttet overdrev i Morsø Kommune. Overdrevet, der ønskedes opgravet, er beliggende i Stærhøjbuen på Nordmors, i et område domineret af dyrkede marker. Området indeholder spredt mosaik af opdyrkede arealer samt mindre naturområder bestående af efterladte råstofgrave, kratbevoksninger, diger, søer og overdrev. Det pågældende overdrev på ca. 7.700 m2 er beliggende på en sydvendt skråning og har ligget uberørt siden 1970’erne.

Markfirbenet er en kraftig, kortbenet øgle. Det kendes fra det almindelige firben ved at være kraftigere og med kort, højt hoved samt afstumpet snude. Den bliver op til 23 cm lang. Markfirbenet er i tilbagegang. Det kan skyldes, at dens levesteder gror til. Foto: Henrik Bringsøe.

Afgørelsen var påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af en lokal beboer, af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling for Morsø og af Foreningen til bevarelse af Mosebjerg og Stærhøj.

Klagerne har navnlig anført, at Morsø Kommunes dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 ville være i strid med Habitatdirektivet, da kommunen ikke med afgørelsen har godtgjort, at yngle- eller rastområder for bl.a. markfirben ikke beskadiges eller ødelægges. Markfirben er særskilt beskyttet i Habitatdirektivet som en såkaldt bilag IV-art.

Ligeledes gjorde klagerne gældende, at der ikke forelå sådanne særlige forhold, der kan begrunde en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til opgravning af det beskyttede overdrev. Læs resten

Landbruget ødelægger de sidste rester af heder i Jylland

De sidste hederester gror til og lyngen forsvinder på grund af ammoniakregnen fra landbruget.

Forskere slår nu alarm over tilstanden på de jyske heder. Over 4.000 små og store heder er undersøgt. Det viser sig, at næsten en tredjedel er forsvundet.

– Vi er overraskede over, hvor dårlig tilstanden er på de jyske heder. Det er alarmerende, siger projektleder Jesper Leth Bak fra Aarhus Universitet.

Kun 14 procent af hederne er stabile med over 50 procent dværgbuske som lyng, revling og klokkelyng. 56 procent af hederne er delvist forsvundne og 30 procent er nærmest helt væk.

Den vigtigste årsag er ifølge forskerne, at der tilføres for meget kvælstof fra luften i form af ammoniak fra landbruget.

Det skriver DR Midt og Vestjylland, den 2. december 2018.

Lyngen bliver kvalt

– Kvælstoffet virker på den måde, at det gøder hederne og giver græs og buske en fordel frem for lyngen. Derfor forsvinder hederne langsomt men sikkert, siger projektleder Jesper Leth Bak.

Ifølge forskerholdet bag undersøgelsen er der efterhånden kommet styr på udledningerne af kvælstof fra kraftværker og industri, som også har påvirket hederne negativt.

– Men i de husdyrtætte områder i Jylland har vi stadig problemerne. Der er tilførslerne af kvælstof fra luften over den grænse, som lyngen og andre hedeplanter kan tåle, siger Jesper Leth Bak. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.