Århus-forsker: Rewilding passer ikke til al natur
DEBAT: Rewilding får stigende opmærksomhed, men indtil videre er evidensen stadig begrænset. Man bør derfor være varsom med at sætte bredere naturhensyn over styr og tvinge en forvaltning baseret på et uprøvet koncept igennem.
Det skriver Jesper Bak, seniorrådgiver ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, på Altinget.dk den 26. juni 2019. Vi bringer artiklen her med forfatterens tilladelse.
De tretten grønne organisationer i Det Grønne Kontaktudvalg (DGK) foreslår i et notat om principperne for den fremtidige forvaltning af naturinteresserne på Naturstyrelsens arealer, at forvaltningen af store områder skal baseres på ‘rewilding’. Forslaget skal styrke varetagelsen af de biodiversitetsmæssige interesser og lægger sig ifølge Rune Engelbreth Larsen, medlem af hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening, tæt op ad de videnskabelige anbefalinger til naturdrift.
Det er imidlertid en sandhed med meget store modifikationer.
Rewilding er et begreb, der får stigende opmærksomhed, men den empiriske, videnskabelige basis er stadig begrænset, og litteraturen består mest af essays og debatindlæg. I Europa er det største eksempel på rewilding Oostvaardersplassen i Holland, der er et 5.600 hektar stort areal af indvundet land, hvor der har været et forsøg med rewilding, der ikke kan kaldes en ubetinget succes.
Læs restenMennesket truer 1 million andre arter med udryddelse
En stor ny rapport fra FN viser, at mennesket har en ødelæggende indvirkning på miljøet for en million plante- og dyrearter, der nu er truet med udryddelse som et direkte resultat af menneskelig aktivitet. Rapporten trækker på 15.000 videnskabelige referencer og har været tre år undervejs. Den er udarbejdet af den internationale videnskabspolitiske platform for biodiversitet og økosystemtjenester (IPBES), der påviser, at menneskeheden er ved at ødelægge de selvsamme økosystemer, som understøtter vore egne samfund.
Det skriver Niall McCarthy, statista.com, den 6. maj 2019.
Denne infografik viser nogle nøgletal og deprimerende uddrag fra forskningen. Det der især står frem er, at en fjerdedel af alle arter er truet med udryddelse. Dette tal vokser til 40 procent for padder og 33 procent for marine pattedyr. Den ekstremt ødelæggende indvirkning på padde populationer er ikke tilfældig, da 85 procent af de vådområder, der var til stede i år 1700, var gået tabt i år 2000. 75 procent af landjordens miljø er nu blevet “alvorligt ændret” af menneskelig indgriben.
Drop støtteordninger, der modarbejder biodiversiteten
DEBAT: Vi giver økonomisk tilskud til nyttiggørelse af naturen, og hvis arealer bliver unyttige, fjerner vi tilskud. Dermed har vi stadig støtteordninger, der modarbejder biodiversiteten og gør, at vi risikerer uigenkaldeligt at miste vores naturrigdom, skriver biolog.
Det skriver biolog Louise Imer Nabe-Nielsen i Den Danske Naturfond, den 3. maj 2019 på Altinget.dk.
I den senere tid er løsninger på biodiversitetskrisen debatteret her i Altinget. En krise, der betyder tab af arter og dermed vores fælles naturarv. Svalehale, urfugl, lund-ranunkel og mindst 300 andre danske arter har vi allerede mistet. Og mindst 1.500 arter ”hænger i med neglene”. Hvis vi på samme måde var ved at miste en tredjedel af vores kulturarv, ville der lyde et ramaskrig.
Debattørerne er kommet med mange gode forslag til løsninger på biodiversitetskrisen, som for eksempel mere plads til natur, fokus på truede arter, urørt skov, reel naturbeskyttelse, samarbejde og flere penge. Så langt så godt. Hvad er så næste skridt?
Vi nedsætter en kommission, der skal komme med bud på konkrete biodiversitetsmål. Men hov – de mål eksisterer jo allerede! Biodiversitetskonventionens Aichi-mål er 20 konkrete mål for at stoppe tilbagegangen af biodiversitet. Danmark og 192 andre lande underskrev disse mål i 2010 med krav om målopfyldelse i 2020.
Den uløste krise
Men
hvorfor har vi så ikke løst biodiversitetskrisen? Det skyldes, at
selvom Aichi-biodiversitetsmål er meget konkrete, så er det stadig
elastik i metermål og uden konsekvenser for manglende målopfyldelse. Så
uden vilje til en helhjertet indsats for biodiversiteten kan
biodiversitetsmålene udvandes til ingenting.
Et godt eksempel er debatten om, hvor meget plads et landbrugsland som Danmark skal og kan reservere til natur. Ifølge Aichi-biodiversitetsmål 11 skal mindst 17 procent af landarealet være beskyttet natur i 2020. Det er jo ret præcist, så hvorfor er der overhovedet en debat om plads til natur?
(forts.)
Læs hele artiklen på Altinget.dk.
Insekternes undergang truer: Her er fem lektier, vi skal have lært
Verden over er bestandene af insekter ramt af massiv tilbagegang, og det ildevarsler problemer for menneskeheden.
Det skriver Robert Walker for Truthout.org, den 7. april, 2019.
I en ny rapport advarer videnskabsfolk om drastiske nedgange i verdens insektbestande, og vi er nødt til at være meget opmærksomme, da nedgangen over tid kan vise sig at blive lige så katastrofal for mennesker som for insekter. Der skal lægges særlig vægt på at modvirke de vigtigste drivkræfter bag denne insekternes truende undergang, og især bør det bemærkes, at moderne fødevareproduktion er en meget større årsag end klimaforandringerne.
Rapporten, der er udgivet af forskere ved universiteterne i Sydney og Queensland og China Academy of Agricultural Sciences, konkluderer, at 40 procent af verdens insektarter nu er truet med udryddelse, og at verdens insektbiomasse falder med 2,5 procent om året. I løbet af 50 år kan den nuværende biomasse af insekter blive skåret ned til halvdelen. En sådan kraftig tilbagegang kan udløse et katastrofalt sammenbrud i naturens økosystemer.
Læs restenNøjj, hvor bliver det stort!
Marker bliver forvandlet til natur, når Miljøstyrelsen inden længe for første gang giver tilskud til at lave sammenhængende natur
Det skriver miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i den daglige pressemeddelelse den 30. april 2019 fra ministeriet, hvis medarbejdere åbenbart er til disposition for Venstre-politikere i den herskende valgkamp.
Hele 20 millioner kroner er der til rådighed, og det rækker til 260 hektar, der- måske – engang udvikler sig til en slags kulturnatur. 260 hektar svarer til 0,01 procent af det danske landbrugsareal, så pas på derude – nu tager Venstre jeres jord!
Men læs selv pressemeddelelsen:
14 landmænd står klar til at tage landbrugsarealer ud af drift for at skabe sammenhæng i naturen ved deres ejendom.
Det er første gang, at der udbetales tilskud fra tilskudsordningen til sammenhængende natur, og interessen har været overvældende. Miljøstyrelsen har modtaget i alt 112 ansøgninger.
Ordningen er en del af Fødevare- og Landbrugspakken og består af 20 mio. kroner fordelt på to ansøgningsrunder.
Læs restenVigtigt fælles udspil fra Landbrug & Fødevarer og DN om natur og landbrug
Midt i februar 2019 redegjorde DN i medierne og i Nyheder fra DN for et samarbejde mellem L&F og DN, som skal sikre mere og bedre natur og en fremtidig økonomisk bæredygtig landbrugsproduktion. Det er vigtigt og glædeligt, at de to organisationer har indledt dette samarbejde, som bl.a. ved en storstilet jordfordelings strategi, skal sikre bedst mulige betingelser for dyrkning af de bedst egnede jorder. Det skal ske ved udtagning eller omlægning af områder, som er mindre egnede til intensiv landbrugsmæssig drift. Det er målet, at 100.000 ha landbrugsjord på denne måde omlægges til stor gavn for natur, miljø og klima. Omlægningen skal sikre, at de gode jorders dyrkningspotentialer kan udnyttes fuldt ud.
Det skriver Henrik B. Simonsen på vegne af DN Vordingborg.
Udspillet omhandler også muligheder for modernisering af stalde med henblik på at sikre, at en øget husdyrproduktion ikke indebærer stigning i emission af ammoniak. Uhensigtsmæssigt placerede husdyrproduktioner, hvis tilstedeværelse vanskeligt kan forenes med naturhensyn og produktionsoptimering søges flyttet eller nedlagt.
Iværksættelse af de forelagte planer skal ske ad frivillighedens vej og kræver selvfølgelig betydelige økonomiske ressourcer. L&F og DN regner med et beløb på en milliard kr. det første år.
Læs restenJorden er meget grønnere i dag, men…
Jorden er meget grønnere end for tyve år siden, men hvad der kunne ligne en god grund til at feste, skal tages med et gran salt. De nye ”grønne” områder, der er kommet til på Jordens overflade siden 2000, og som blev katalogiseret af NASA satellitten MODIS, er kun kommet til på grund af genplantning af skov og øget landbrugsaktivitet.
Det skriver Katharina Buchholz, den 4. marts 2019, for statista.com.
Især i Kina og Indien har øget menneskelig aktivitet forårsaget at større områder er blevet dækket af planter. Kina øgede sit grønne område med 17,8 procent mellem 2000 og 2017, mens Indien tilføjede 11,1 procent. EU, som undersøgelsen tæller blandt de elleve “lande” med det største samlede vegetationsdækkede område, kom ind på en tredjeplads.
Læs restenDe seneste regeringer har glemt at være naturvenlige
Hans Meltofte, formand for Naturpolitisk Udvalg i Dansk Ornitologisk Forening, København, skriver 14. marts 2019:
Nu, hvor klima, miljø og natur er kommet højt på vælgernes dagsorden, kappes partierne pludselig om at være grønne. Men hvordan ser regnskabet rent faktisk ud for de sidste mange års regeringer?
I Dansk Ornitologisk Forening har vi set på indsatsen for natur og biodiversitet siden 2001, og her er der ikke meget at prale af. Det er gået fra slemt til værre med de borgerlige regeringer, mens centrum-venstre udrettede meget lidt, da de havde chancen.
Anders Fogh Rasmussens regeringer gennemførte ni tiltag, der med lidt god vilje kan siges at være positive for naturen, mens Lars Løkke Rasmussens regeringer kun har gennemført fem. Ser vi i stedet på de negative tiltag, så bliver det endnu værre. Her gennemførte Fogh Rasmussens regeringer syv tiltag, der har skadet natur og biodiversitet, mens Løkke Rasmussens regeringer har gennemført 27 skadelige tiltag.
Læs resten
Naturen – det billige skidt? Nix – ikke på Fyn…
Hvad koster det at blæse på naturbeskyttelsesloven og fræse en lille stump overdrev op? Angiveligt for at sætte juletræer hvor der tidligere blomstrede vellugtende gulaks, blæresmelde, græsbladet fladstjerne, lancetvejbred, røllike, hvid snerre og tveskægget ærenpris?
Det kan blive dyrt, hvis man bor på Fyn.
Op mod 200.000 kr. kostede det to fynboer at ødelægge et § 3-overdrev på blot 0,35 hektar ved Blommenslyst vest for Odense. Det fremgår af Højesterets afgørelse i sagen den 16. november 2018. Beløbet svarer til 57 kr. pr. kvadratmeter.
Ignorerer påbud
Balladen tog sin begyndelse i sommeren 2011, hvor den ene af de dømte ”flere gange lod et areal på ikke under 4.000-5.000 m2 fræse og/eller knuse og efterfølgende helt eller delvist beplante med nåletræer.” Arealet var registreret som et beskyttet overdrev efter Naturbeskyttelseslovens § 3 og havde henligget som græsareal mindst siden 1954.
Odense Kommunes biolog havde besigtiget overdrevet så sent som 24. maj 2011, hvor han advarede den senere dømte om risikoen for, at arealet var en beskyttet naturtype. Han ville undersøge sagen og vende tilbage, men det ville den dømte ikke vente på.
Læs resten
|
|
