Sådan ser heden ikke længere ud
Nyt bogværk om den danske hedenatur retter sønderlemmende kritik mod navngivne AU-forskere for stærkt misvisende kortlægning, der forskønner naturens tilstand
ANMELDELSE – ”Vi har her i Danmark to forskellige systemer til beregning af naturens tilstand. Det første baseres på data fra kortlægningen i EU-habitatområderne. Det giver indtryk af, at de tørre heder har det rimeligt godt: 66 % angives som havende en gunstig bevaringsstatus. Det må desværre konstateres, at disse resultater ikke er troværdige. Den mest afgørende enkeltfaktor er udlægningen af kun en 5-m-cirkel i den bedste del af arealet.
Det andet system baseres på data fra overvågning til EU. Resultatet herfra er et ganske andet: De danske heders bevaringsstatus er stærkt ugunstig. Det kan indvendes, at man ikke kan sammenligne de to sæt resultater, eftersom den sidste vurdering også omfatter arealer uden for habitatområderne. Det er korrekt, men af det samlede antal overvågningsstationer for ”alle heder” ligger kun 20 % uden for habitatområderne. Hvis disse 20 % skulle kunne ændre den samlede konklusion så drastisk, måtte de virkelig være i en helt elendig tilstand – nærmest bygmark eller asfalteret parkeringsplads, sådan ser virkeligheden ikke ud.
Den helt kontante konklusion er, at resultatet fra kortlægningen om naturtilstand og bevaringsstatus er så misvisende, at de fremover ikke bør anvendes eller citeres. Der må udvikles et bedre system til beskrivelse af naturens tilstand.”
Sådan lyder den ramsaltede konklusion om metoderne til at vurdere de danske heders naturtilstand i storværket Heden af Hans Jørgen Degn.
Gravskrift for den danske hede
Det 271 sider store, gennemillustrerede værk Heden er udgivet på Aarhus Universitetsforlag i foråret 2019, og blandt nulevende kendere af den danske hede står forfatteren Hans Jørgen Degn ud som en af de største. Hans 1,7 kilo tunge pragtværk om heden hører heller ikke til i småtingsafdelingen, men mindre kan næppe gøre det, når man skriver gravskriften over en hel naturtype.
Forfatteren indleder forordet med at bekende sin kærlighed til Urfuglen, hvis forekomst i Danmark han kortlagde i 1973. Dengang var der flere end 200 spillende Urkokke på de jyske heder, og mødet blev skæbneafgørende for den unge biolog. Som ansat i det daværende Ringkøbing Amt blev hans karriere vævet ubrydeligt sammen med Urfuglenes forsvinden og hedernes forringelse. Bogen, der er holdt i en personlig tone, kan læses som Degns faglige testamente, men den burde dog have heddet: Indlandsheden, eftersom klithederne overhovedet ikke er behandlet.
Ganske traditionelt er værket opbygget i seks hovedkapitler om hedens udvikling fra 1800tallet over nutiden til forfatterens bud på fremtiden. Undervejs er der kapitler om de upålidelige overvågningsmetoder, naturfredningens utilstrækkelighed og nødvendigheden af naturpleje. Bogens styrke er netop beskrivelserne af hedernes (sørgelige) udvikling, og de meget praktiske anvisninger på metoder til deres pleje.
Læs restenHjortetrøst, kvalkved og admiraler
Organist Ian Heilmann, Thurø skriver:
Den
danske flora er fuldaf sære artsnavne, ofte med udgangspunkt i overleveringer fra forgangne
tiders folkemedicinske urdyb, lokale dialekter, myter eller visdom fra kloge
koner og mænd. Uvante sproglige sammensætninger stimulerer herudover sanser og
fantasi, så der nærmest bygges bro mellem botanik og poesi. Således er der
flere gode grunde til at lære at kende planterne ved navn, udover det
umiddelbart praktiske ved at kunne kommunikere sine observationer til andre.
Hjortetrøst er en smuk og høj kurveblomstret plante med lyserøde blomsterstande og savtakkede, fligede blade, der minder om hampens. Cannabinum hedder den på latin, men euforiserende er den vist lige knap nok. Til gengæld åd den anskudte hjort ifølge overtroen af planten for at hele sine sår – deraf navnet.
Læs restenBrombær og sommerfugle
Organist, lic.scent. Ian Heilmann skriver fra sit hjem på Thurø i Det Sydfynske Øhav:
De sydfynske løvskove er fulde af brombær (af slægten Rubus). Man kan hurtigt få rigeligt af det uigennemtrængelige og uvenligt tornede stads, som tilmed ofte fortrænger næsten al anden skovbundsvegetation. Sikkert bliver man mildere stemt senere på året, når man kan aftvinge de genstridige og hvasse ranker deres rigdom af søde, sorte bær.
Men her i juli blomstrer brombærrene i skovene. Det mobiliserer gerne en eksklusiv kreds af botaniske specialister, som rykker ud for at kortlægge forekomsten af de over 50 såkaldte småarter af brombær. Men ellers tiltrækker de sart lyserøde brombærblomster først og fremmest mængder af insekter af forskellig slags, ikke mindst sommerfugle.
Der er stor bevågenhed omkring bestandene af de danske dagsommerfugle. Sørgeligt er det, at 11 ud af 109 arter sommerfugle herhjemme er uddøde siden 1950, hovedparten af hvilke var knyttet til skovene, som f.eks. mnemosyne, skovhvidvinge og mørk pletvinge. Desto mere grund er der til at glæde sig over, at et par af vores store og smukke skovsommerfugle holder skansen. Måske hænger det sammen med brombærrene, som breder sig i mange skove. De favoriseres nemlig af de stadigt hyppigere milde vintre. F.eks. er den store og smukke kejserkåbe ligefrem i fremgang og synes atter at have fået fodfæste flere steder på Fyn og Tåsinge.
Læs restenÅrhus-forsker: Rewilding passer ikke til al natur
DEBAT: Rewilding får stigende opmærksomhed, men indtil videre er evidensen stadig begrænset. Man bør derfor være varsom med at sætte bredere naturhensyn over styr og tvinge en forvaltning baseret på et uprøvet koncept igennem.
Det skriver Jesper Bak, seniorrådgiver ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, på Altinget.dk den 26. juni 2019. Vi bringer artiklen her med forfatterens tilladelse.
De tretten grønne organisationer i Det Grønne Kontaktudvalg (DGK) foreslår i et notat om principperne for den fremtidige forvaltning af naturinteresserne på Naturstyrelsens arealer, at forvaltningen af store områder skal baseres på ‘rewilding’. Forslaget skal styrke varetagelsen af de biodiversitetsmæssige interesser og lægger sig ifølge Rune Engelbreth Larsen, medlem af hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening, tæt op ad de videnskabelige anbefalinger til naturdrift.
Det er imidlertid en sandhed med meget store modifikationer.
Rewilding er et begreb, der får stigende opmærksomhed, men den empiriske, videnskabelige basis er stadig begrænset, og litteraturen består mest af essays og debatindlæg. I Europa er det største eksempel på rewilding Oostvaardersplassen i Holland, der er et 5.600 hektar stort areal af indvundet land, hvor der har været et forsøg med rewilding, der ikke kan kaldes en ubetinget succes.
Læs restenMennesket truer 1 million andre arter med udryddelse
En stor ny rapport fra FN viser, at mennesket har en ødelæggende indvirkning på miljøet for en million plante- og dyrearter, der nu er truet med udryddelse som et direkte resultat af menneskelig aktivitet. Rapporten trækker på 15.000 videnskabelige referencer og har været tre år undervejs. Den er udarbejdet af den internationale videnskabspolitiske platform for biodiversitet og økosystemtjenester (IPBES), der påviser, at menneskeheden er ved at ødelægge de selvsamme økosystemer, som understøtter vore egne samfund.
Det skriver Niall McCarthy, statista.com, den 6. maj 2019.
Denne infografik viser nogle nøgletal og deprimerende uddrag fra forskningen. Det der især står frem er, at en fjerdedel af alle arter er truet med udryddelse. Dette tal vokser til 40 procent for padder og 33 procent for marine pattedyr. Den ekstremt ødelæggende indvirkning på padde populationer er ikke tilfældig, da 85 procent af de vådområder, der var til stede i år 1700, var gået tabt i år 2000. 75 procent af landjordens miljø er nu blevet “alvorligt ændret” af menneskelig indgriben.
Drop støtteordninger, der modarbejder biodiversiteten
DEBAT: Vi giver økonomisk tilskud til nyttiggørelse af naturen, og hvis arealer bliver unyttige, fjerner vi tilskud. Dermed har vi stadig støtteordninger, der modarbejder biodiversiteten og gør, at vi risikerer uigenkaldeligt at miste vores naturrigdom, skriver biolog.
Det skriver biolog Louise Imer Nabe-Nielsen i Den Danske Naturfond, den 3. maj 2019 på Altinget.dk.
I den senere tid er løsninger på biodiversitetskrisen debatteret her i Altinget. En krise, der betyder tab af arter og dermed vores fælles naturarv. Svalehale, urfugl, lund-ranunkel og mindst 300 andre danske arter har vi allerede mistet. Og mindst 1.500 arter ”hænger i med neglene”. Hvis vi på samme måde var ved at miste en tredjedel af vores kulturarv, ville der lyde et ramaskrig.
Debattørerne er kommet med mange gode forslag til løsninger på biodiversitetskrisen, som for eksempel mere plads til natur, fokus på truede arter, urørt skov, reel naturbeskyttelse, samarbejde og flere penge. Så langt så godt. Hvad er så næste skridt?
Vi nedsætter en kommission, der skal komme med bud på konkrete biodiversitetsmål. Men hov – de mål eksisterer jo allerede! Biodiversitetskonventionens Aichi-mål er 20 konkrete mål for at stoppe tilbagegangen af biodiversitet. Danmark og 192 andre lande underskrev disse mål i 2010 med krav om målopfyldelse i 2020.
Den uløste krise
Men
hvorfor har vi så ikke løst biodiversitetskrisen? Det skyldes, at
selvom Aichi-biodiversitetsmål er meget konkrete, så er det stadig
elastik i metermål og uden konsekvenser for manglende målopfyldelse. Så
uden vilje til en helhjertet indsats for biodiversiteten kan
biodiversitetsmålene udvandes til ingenting.
Et godt eksempel er debatten om, hvor meget plads et landbrugsland som Danmark skal og kan reservere til natur. Ifølge Aichi-biodiversitetsmål 11 skal mindst 17 procent af landarealet være beskyttet natur i 2020. Det er jo ret præcist, så hvorfor er der overhovedet en debat om plads til natur?
(forts.)
Læs hele artiklen på Altinget.dk.
Insekternes undergang truer: Her er fem lektier, vi skal have lært
Verden over er bestandene af insekter ramt af massiv tilbagegang, og det ildevarsler problemer for menneskeheden.
Det skriver Robert Walker for Truthout.org, den 7. april, 2019.
I en ny rapport advarer videnskabsfolk om drastiske nedgange i verdens insektbestande, og vi er nødt til at være meget opmærksomme, da nedgangen over tid kan vise sig at blive lige så katastrofal for mennesker som for insekter. Der skal lægges særlig vægt på at modvirke de vigtigste drivkræfter bag denne insekternes truende undergang, og især bør det bemærkes, at moderne fødevareproduktion er en meget større årsag end klimaforandringerne.
Rapporten, der er udgivet af forskere ved universiteterne i Sydney og Queensland og China Academy of Agricultural Sciences, konkluderer, at 40 procent af verdens insektarter nu er truet med udryddelse, og at verdens insektbiomasse falder med 2,5 procent om året. I løbet af 50 år kan den nuværende biomasse af insekter blive skåret ned til halvdelen. En sådan kraftig tilbagegang kan udløse et katastrofalt sammenbrud i naturens økosystemer.
Læs restenNøjj, hvor bliver det stort!
Marker bliver forvandlet til natur, når Miljøstyrelsen inden længe for første gang giver tilskud til at lave sammenhængende natur
Det skriver miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i den daglige pressemeddelelse den 30. april 2019 fra ministeriet, hvis medarbejdere åbenbart er til disposition for Venstre-politikere i den herskende valgkamp.
Hele 20 millioner kroner er der til rådighed, og det rækker til 260 hektar, der- måske – engang udvikler sig til en slags kulturnatur. 260 hektar svarer til 0,01 procent af det danske landbrugsareal, så pas på derude – nu tager Venstre jeres jord!
Men læs selv pressemeddelelsen:
14 landmænd står klar til at tage landbrugsarealer ud af drift for at skabe sammenhæng i naturen ved deres ejendom.
Det er første gang, at der udbetales tilskud fra tilskudsordningen til sammenhængende natur, og interessen har været overvældende. Miljøstyrelsen har modtaget i alt 112 ansøgninger.
Ordningen er en del af Fødevare- og Landbrugspakken og består af 20 mio. kroner fordelt på to ansøgningsrunder.
Læs restenVigtigt fælles udspil fra Landbrug & Fødevarer og DN om natur og landbrug
Midt i februar 2019 redegjorde DN i medierne og i Nyheder fra DN for et samarbejde mellem L&F og DN, som skal sikre mere og bedre natur og en fremtidig økonomisk bæredygtig landbrugsproduktion. Det er vigtigt og glædeligt, at de to organisationer har indledt dette samarbejde, som bl.a. ved en storstilet jordfordelings strategi, skal sikre bedst mulige betingelser for dyrkning af de bedst egnede jorder. Det skal ske ved udtagning eller omlægning af områder, som er mindre egnede til intensiv landbrugsmæssig drift. Det er målet, at 100.000 ha landbrugsjord på denne måde omlægges til stor gavn for natur, miljø og klima. Omlægningen skal sikre, at de gode jorders dyrkningspotentialer kan udnyttes fuldt ud.
Det skriver Henrik B. Simonsen på vegne af DN Vordingborg.
Udspillet omhandler også muligheder for modernisering af stalde med henblik på at sikre, at en øget husdyrproduktion ikke indebærer stigning i emission af ammoniak. Uhensigtsmæssigt placerede husdyrproduktioner, hvis tilstedeværelse vanskeligt kan forenes med naturhensyn og produktionsoptimering søges flyttet eller nedlagt.
Iværksættelse af de forelagte planer skal ske ad frivillighedens vej og kræver selvfølgelig betydelige økonomiske ressourcer. L&F og DN regner med et beløb på en milliard kr. det første år.
Læs restenJorden er meget grønnere i dag, men…
Jorden er meget grønnere end for tyve år siden, men hvad der kunne ligne en god grund til at feste, skal tages med et gran salt. De nye ”grønne” områder, der er kommet til på Jordens overflade siden 2000, og som blev katalogiseret af NASA satellitten MODIS, er kun kommet til på grund af genplantning af skov og øget landbrugsaktivitet.
Det skriver Katharina Buchholz, den 4. marts 2019, for statista.com.
Især i Kina og Indien har øget menneskelig aktivitet forårsaget at større områder er blevet dækket af planter. Kina øgede sit grønne område med 17,8 procent mellem 2000 og 2017, mens Indien tilføjede 11,1 procent. EU, som undersøgelsen tæller blandt de elleve “lande” med det største samlede vegetationsdækkede område, kom ind på en tredjeplads.
Læs resten
|
|
