Uncategorized

Biomasse i Danmark forkæles med tilskud og nul afgifter – det går ud over konkurrerende teknologier

Danmarks forbrug af biomasse er i høj grad et internationalt anliggende. Det skyldes, at en stor del af vores biomasse importeres fra udlandet. Et afgørende spørgsmål er, om vi kan være sikre på, at den biomasse, vi anvender, produceres på en måde, som er bæredygtig for klimaet.

Det skriver Klimarådet på sin hjemmeside.

I princippet burde Parisaftalen og de internationale regler for opgørelse af kulstofpuljen i klodens skove sikre, at man som forbruger af biomasse automatisk kan gå ud fra, at biomassen ikke belaster klimaet. Men dette er i praksis langt fra altid tilfældet. Det taler for, at Danmark på egen hånd sørger for, at den biomasse vi anvender, ikke skader klimaet, hvilket kan ske ved at indføre bæredygtighedskriterier, der har et målrettet fokus på klima. Det gælder især, hvis vi ønsker, at vores model for grøn omstilling skal være et forbillede for andre.

Med hovedrapporten for 2018 om Biomassens betydning for grøn omstilling – Klimaperspektiver og anbefalinger til regulering af fast biomasse – til energiformål tager Klimarådet fat på et emne, som i stigende grad giver anledning til debat.

Træer fra Gribskov ender i flismaskinen for at blive udnyttet som biomasse. Foto: Søren Wium-Andersen

Diskussionen om biomasse er særlig markant her i landet, fordi en stor del af Danmarks grønne omstilling har været drevet af biomasse. Som det ser ud nu, er der ikke noget, der tyder på, at dette vil ændre sig i den nærmeste fremtid. Det skyldes blandt andet, at biomassen i Danmark har specielt fordelagtige rammevilkår i form af tilskud og fritagelse for afgifter samtidig med, at konkurrerende teknologier hæmmes af reguleringen.

Hvornår er biomasse klimavenlig?

Afbrænding af biomasse udleder CO2, og derfor er biomasse i Klimarådets optik ikke CO2-neutral på linje med sol- og vindenergi. Det udelukker dog ikke, at brug af biomasse som alternativ til fossile brændsler kan gavne klimaet.

Er der tale om dedikeret hugst til bioenergi, er det først og fremmest afgørende, at skoven genplantes.

Dernæst er det vigtigt at prioritere biomasse med hurtig genvoksningstid, da brugen af biomasse midlertidigt øger indholdet af CO2 i atmosfæren, indtil de nye træer har optaget en mængde CO2 fra atmosfæren svarende til den, som blev udledt ved biomasseafbrændingen. Alternativt skal der bruges restprodukter fra skovdrift og træindustri.

Endelig kan produktion af biomasse gavne klimaet, hvis det fx sker i forbindelse med rejsning af ny skov, som binder CO2 fra atmosfæren.

Den slags træer bliver mere og mere sældne i de lande, der udnytter alle skove til biomasse. Privatfoto.

Hvorfor sikrer de internationale klimamål og -opgørelser ikke, at Danmark reelt kan anse biomassen for CO2-neutral?

Afbrænding af biomasse regnes for CO2-neutralt ved opgørelsen af de danske drivhusgasudledninger. Det kan synes paradoksalt, når nu der kommer CO2 ud af skorstenen, når biomassen brændes af. Men årsagen er, at udledningen ifølge de internationale regler skal konteres i det land, der udtager biomassen fra sine skove.

Udtager et land biomasse, så kulstofpuljen i dets skove reduceres, skal det ifølge de internationale regler tælles med som en udledning i landets klimaopgørelse. På den måde tilskyndes landet til at bevare eller øge kulstofpuljen i skovene eller alternativt sænke CO2-udledningen i andre sektorer, forudsat at landet har et tilstrækkeligt stramt klimamål.

Problemet med dette konteringsprincip er dog især, at mange landes klimamål reelt er så slappe, at hugst i deres skove kan ske uden at komme i konflikt med deres målopfyldelse, og uden at de dermed behøver at skærpe klimaindsatsen andetsteds i samfundet. Samtidig er det ikke al udtag af biomasse, der i sidste ende regnes med i klimamålene.

Danmark kan derfor ikke automatisk gå ud fra, at vores udledning af CO2 fra importeret biomasse modsvares af CO2-optag i skov eller anden klimaindsats i det land, hvor biomassen kommer fra.

Er der grænser for forbruget af biomasse i et globalt perspektiv?

Skovenes optag og lagring af CO2 er afgørende for at bremse de globale klimaforandringer. Skal temperaturstigningen i henhold til Parisaftalen holdes under to grader, spiller skovene en vigtig rolle som kulstoflager. Det sætter grænser for, hvor meget biomasse der kan udnyttes til energiformål, og Danmark bruger allerede langt mere biomasse pr. indbygger, end hvad der formodentlig kan udnyttes bæredygtigt på globalt plan. Dermed kan Danmark ikke blive et foregangsland for resten af verden.

PeterMøllgaard er formand for Klimarådet.

Danmark bør gå forrest med bedre bæredygtighedskriterier, mener Klimarådet

Danmark har som væsentlig forbruger og importør af biomasse en interesse i at udvikle bæredygtighedskriterier, der tager bedre hånd om biomassens klimapåvirkning. Derfor anbefaler Klimarådet, at den danske regering i samarbejde med relevante interessenter tager initiativ til at udvikle nye målrettede klimaindikatorer, der kan indgå i bæredygtighedskriterierne.

Indikatorerne bør adressere effekter på kulstofkredsløbet og kulstoflagringen i skovene, herunder aspekter som blandt andet genplantning, tidsperspektivet i genoptaget af CO2, producentlandenes klimamål og -regulering samt indirekte effekter på arealanvendelsen.

Efterfølgende bør bæredygtighedskriterier for fast biomasse, som indeholder de nye målrettede indikatorer, implementeres i dansk regulering. Hvis EU’s kommende regelsæt ikke tillader, at medlemslande fastsætter egne, strammere nationale bæredygtighedskriterier, bør regeringen i stedet opfordre energibranchen til at medtage de nye indikatorer i en frivillig aftale.

Samtidig bør Danmark i EU arbejde for, at de fælleseuropæiske bæredygtighedskriterier får tilstrækkeligt fokus på biomassens klimarelaterede effekter på kulstofkredsløb og kulstoflagring.

Et reformeret afgiftssystem kan fjerne biomassens nuværende favorisering

Biomasse har en ubegrundet fortrinsstilling i det nuværende afgifts- og tilskudssystem på energiområdet. Det ses fx ved, at afgiftsbesparelsen, ved at udskifte kul med biomasse i fjernvarmen målt pr. fortrængt ton CO2, er større end den gevinst i form af tilskud og sparet CO2-kvotepris, man opnår ved at udskifte kul med vedvarende energi i elproduktionen. Et andet eksempel er, at hvor biomassevarme er helt afgiftsfritaget, betaler en varmepumpe i dag en elafgift, der overstiger det tilskud, som produktionen af den forbrugte el modtager, hvis den er baseret på vedvarende energikilder.

De to eksempler viser, at der er behov for at reformere afgifts- og tilskudssystemet, så biomasse ikke opnår ubegrundede fordele. Et reformeret system bør fokusere på at tilskynde til CO2-reduktion gennem en ensartet afgift på CO2-udledning og – hvor der er forhold, der gør en høj afgift uhensigtsmæssig – et tilskud, der giver en ensartet tilskyndelse til CO2-reduktion. Sådanne forhold er til stede, hvis en høj dansk afgift betyder, at udledningerne i stedet flyttes til udlandet, og ønsket om at reducere CO2-udledningerne ikke blot omfatter udledninger fra dansk jord.

Klimarådets forslag til et forbedret afgifts- og tilskudssystem, som første gang præsenteredes i analysen Fremtidens grønne afgifter på energiområdet fra april 2018, samler den nuværende energi- og CO2-afgift i én samlet CO2-afgift, hvis størrelse udtrykker det politiske ambitionsniveau for CO2-reduktion. Dansk elproduktion får et nedslag i CO2-afgiften, der afspejler CO2-indholdet i importeret el, så import af el fra fossile kilder ikke fremmes unødigt. Til gengæld pålægges alt indenlandsk elforbrug en afgift svarende til afgiftsnedslaget i elproduktionen, så danskproduceret og importeret el beskattes helt ensartet i forhold til deres fossilindhold. Elproduktion baseret på vedvarende energi får et tilskud, der svarer til afgiften på elforbruget, så nettoafgiften på grøn strøm bliver nul.

Danmark kan ikke gå ud fra, at vores udledning af CO2 fra importeret biomasse modsvares af CO2-optag i skov eller anden klimaindsats i det land, hvor biomassen kommer fra. Privatfoto.

Kun biomasse, der ikke er klimabæredygtigt, skal pålægges CO2-afgift

Klimabæredygtig biomasse bør fortsat være undtaget CO2-afgift. Ligeledes bør el produceret med brug af denne type biomasse kunne opnå elproduktionstilskud på linje med el fra andre vedvarende kilder. Derimod skal biomasse, der ikke lever op til bæredygtighedskriterierne på klimaområdet, behandles på samme måde som et fossilt brændsel. Det betyder, at denne type biomasse ikke er berettiget til tilskud og skal betale CO2-afgift svarende til det administrativt fastsatte CO2-indhold.

Afgifter kan også bruges til at fremme virksomhedernes og forbrugernes energieffektiviseringsindsats. En sådan energieffektiviseringsafgift bør principielt lægges på alle energikilder, herunder også klimabæredygtig biomasse. Det bør dog undersøges nærmere, om afgifter er det rette instrument til at sikre en effektiv energispareindsats, eller om andre politiske virkemidler er mere effektfulde.

Den øvrige regulering bør sikre, at alle vedvarende energiteknologier stilles lige

Reguleringen bør grundlæggende stræbe efter at sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling. Det gøres blandet andet ved at stille alle vedvarende energiteknologier lige, så man fx undgår overinvestering i biomasse. Det kræver, at dele af den nuværende regulering på fjernvarmeområdet blødes op.

Der foreligger allerede i dag en del forslag om deregulering af fjernvarmen. Klimarådet foreslår i det lys, at kraftvarmekravet gradvist udfases, så varmepumper ikke hæmmes i konkurrencen med brændselsbaserede teknologier som biomasse-kraftvarme, ligesom også brændselsbindingerne med fordel kan udfases for at skabe lige vilkår for alle vedvarende energiteknologier. Yderligere bør principperne i nettofordelsmodellen udvides til også at omfatte andre vedvarende energikilder end kun biomasse. Endelig bør eltarifferne revideres, så varmepumper ikke bremses af et for højt tarifniveau.

Sådan ser Klimarådet sig selv

Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der er sat i verden, fordi Danmark ligesom resten af EU har en politisk målsætning om at reducere CO2-udslippet med 80-95 % frem mod 2050. Klimarådet rådgiver om, hvordan Danmark på den bedste og billigste måde gennemfører omstillingen til et klimaneutralt samfund i 2050. Det vil sige et ressourceeffektivt samfund, hvor udledninger af drivhusgasser kompenseres gennem et tilsvarende optag af CO2 fra atmosfæren.

Global status for jobs i vedvarende energi


Sådan fordeler de 11 mio. jobs i VE-sektoren sig. Man leder forgæves efter Danmark.

Det internationale agentur for vedvarende energi rapporterede for nylig, at 11 millioner mennesker er beskæftiget med vedvarende energi i hele verden i 2018, en stigning fra 10,3 millioner et år tidligere.

Det skriver Niall McCarthy, statista.com, den 24. juli 2019.

Selv om industrien udvikler et stadigt mere forskelligartet geografisk fodaftryk, er hovedparten af beskæftigelsen koncentreret i blot en håndfuld lande. Kina er den klare jobleder inden for vedvarende energi, og Riget i Midten havde 4,1 millioner arbejdspladser i sin sektor sidste år, hvilket var 39 procent af den globale samlede beskæftigelse. Trods dette imponerende tal, faldt den samlede beskæftigelse i VE faktisk i forhold til 2017 på grund af færre subsidier og lavere hjemmemarkedssalg.

Vedvarende Energi har en stor fremtid for sig ikke mindst i Kinas hovedstad. Fra YouTube.

Brasilien kommer ind som en beskeden nummer to på listen over lande med de største VE-arbejdsstyrker. Landet er den største biobrændstof-arbejdsgiver på planeten med omkring 1,1 millioner mennesker ansat i sin vedvarende energisektor sidste år. Brasilien har 832.000 personer beskæftiget med biobrændstoffer og i betragtning af, hvordan landet øger sine vind- og solaktiviteter, forventet den samlede VE-beskæftigelse at fortsætte med at stige.

Læs resten

Har vi plads og råd til klimaet?

Demokratiet og den økonomiske rationalitet er udfordret på klimaet.
Hvis den liberale markedsøkonomi ikke formår at tage vare på klimaet, så går den under for sig selv!


Af cand. phil. Steen Ole Rasmussen

Kravet om enighed – bag de fælles beslutninger om at løse klimaproblemet, sådan som det formuleres bag de beslutningsprocesser, som EU  bygger op om – står i vejen for, at der kan ske noget effektivt på nationalt plan.

Blokeringen fra Polens side understreger, at institutionen, EU, er del af problemet, at kravet om enighed, konsensus, er selve forhindringen for, at der handles på området.

Steen Ole Rasmussen

“Så længe alle medlemslande har vetoret i forhold til klimaspørgsmålet, dvs. så længe kravet om enighed står ved magt her, og alle kan henvise til alle andre, og bruge det at andre ikke handler, har nationerne den perfekte undskyldning for ikke selv at ændre den livsstil, der underminerer de globale livsbetingelser.”

Medlemslandene kan bruge argumentet: “Hvad hjælper det, at vi gør noget, når ingen andre gør noget”?

“Hvorfor skal vi indskrænke os, tilsidesætte umiddelbare nationale interesser af hensyn til noget så abstrakt som vore fælles livsbetingelser, når andre har lov til at smadre løs på livsgrundlaget, fordi det betaler sig for dem nu og her”!

Argumentet holder, så længe man samtidigt kører frem med, at vi har grund til at vente på den konsensus, der skulle medfører handling.

Læs resten

BL-forlig med staten koster skatteyderne 2,5 mio. kr.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen “glemte” at omtale millionregning til skatteyderne for BL-stunt med retssager. Foto: Pressefoto/MFM

Ellemann-Jensen tier om millionregningen

Da sandhedens time nærmede sig for de to højt profilerede retssager, som landsforeningen Bæredygtigt Landbrug havde anlagt mod Miljøministeriet tilbage i 2012, fik protestlandmændene kolde fødder og bad ministeriet om at slippe for at komme i retten. De tilbød et betingelsesløst forlig, og det fik de, men oven i købet slap de for advokatregningen på 2,5 mio. kr. for deres årelange mediestunt.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) accepterede at sende millionregningen videre til skatteyderne, men det glemte han at fortælle Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, da han besvarede spørgsmål om de økonomiske konsekvenser af forliget. I svaret hævdede han, at der er ”ikke givet økonomiske indrømmelser til sagsøger i forbindelse med hverken retssagen eller forligsaftalen.”

Retssagerne handlede om bl.a. gødningsnormer og statens ret til at fastsætte grænser for mængden af gødning på de danske marker. Foto: Finn Birkholm-Clausen.

Danmark som sumpområde

Sagen begyndte i april 2012, da Bæredygtigt Landbrug under stor ståhej meddelte, at nu trak man den danske stat i retten.

Læs resten

Nøjj, hvor bliver det stort!

Venstre-manden Jakob Ellemann-Jensen er tilsyneladende fast besluttet på at gøre godt, hvad hans forgænger gjorde galt. Hver dag har sin glade pressemeddelelse om gode initiativer for naturen. Foto: Pressefoto fra MFM.

Marker bliver forvandlet til natur, når Miljøstyrelsen inden længe for første gang giver tilskud til at lave sammenhængende natur

Det skriver miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i den daglige  pressemeddelelse den 30. april 2019 fra ministeriet, hvis medarbejdere åbenbart er til disposition for Venstre-politikere i den herskende valgkamp.

Hele 20 millioner kroner er der til rådighed, og det rækker til 260 hektar, der- måske – engang udvikler sig til en slags kulturnatur. 260 hektar svarer til 0,01 procent af det danske landbrugsareal, så pas på derude – nu tager Venstre jeres jord!

Men læs selv pressemeddelelsen:

14 landmænd står klar til at tage landbrugsarealer ud af drift for at skabe sammenhæng i naturen ved deres ejendom.

Det er første gang, at der udbetales tilskud fra tilskudsordningen til sammenhængende natur, og interessen har været overvældende. Miljøstyrelsen har modtaget i alt 112 ansøgninger.

Ordningen er en del af Fødevare- og Landbrugspakken og består af 20 mio. kroner fordelt på to ansøgningsrunder.

Læs resten

Her er Europas ti største CO2 forurenere

Europa-Kommissionen har udgivet nye data om emissioner af kuldioxid i hele EU (plus Norge, Island og Schweiz) i 2018. I stedet for udelukkende at fokusere på virksomheder inddrager dataindsamlingen også udledninger fra kraftværker, produktionsanlæg og flyselskaber, da de kan kontrolleres med et højt niveau af nøjagtighed.

Niall McCarthy.

Det skriver Niall McCarthy, statista.com, 3. april 2019.

Historisk set har de øverste klasser af storforurenere været domineret af kulfyrede kraftværker, og i år er tendensen den samme. Med 38,2 megaton CO2-ækvivalent blev Polens Belchatow-kraftstation fundet at være Europas største udleder i 2018, hvilket ikke er meget af en overraskelse, da det er verdens næststørste fossile brændstofkraftværk. Hvad der er overraskende, er imidlertid ankomsten af det irske flyselskab Ryanair på top-10 listen med 9,9 megatons.

Det polske Belchatow-kraftværk er den største forurener i Europa. Foto: Mogre/Wikipedia.

Det er første gang, at et selskab, der ikke driver et kulfyret kraftværk, er kommet tæt på toppen i ​​rangordningen. Som svar udsendte Ryanair en erklæring om, at selskabet er “Europas grønneste og reneste flyselskab”, og at “passagerer på Ryanair har de laveste CO2-emissioner pr. kilometer, der er rejst end noget andet flyselskab.”

Nyt studie: Mere økologi giver færre sprøjtegifte i urinen

For fire år siden vakte det opsigt, da et svensk forsøg viste, at forekomsten af pesticidrester i urinen faldt markant hos en familie, der først levede på konventionel kost og efterfølgende økologisk.

Henrik Hindby Koszyczarek.

Flere steder i verden er lignende forsøg gennemført – bl.a. i Danmark– og nu når et amerikansk studie frem til en identisk konklusion: Indholdet af pesticidrester i urinen falder markant, når man skifter den konventionelle mad ud med økologiske varianter.

Det skriver Henrik Hindby Koszyczarek , der er webredaktør på okologisk.nu.

“Familier har brug for denne slags information. I fraværet af et robust reguleringssystem, som beskytter forbrugerne, er disse studier vigtige for forbrugere eller familier, når de skal træffe deres valg,” siger Bruce Lanphear, professor ved Faculty Health Science, Simon Fraser University, til mediet Civil Eats. Han medvirkede ikke selv til studiet.

Professor Bruce Lanphear, SFU. Foto: SFU News Online.

I det nye studie indgik 16 personer fra fire demografisk og geografisk forskellige egne. Forsøget varede i 12 sammenhængende dage, hvoraf personerne i de første fem dage skulle fortsætte deres normale konventionelle kost, og de efterfølgende seks dage udelukkende skulle spise økologisk. Den 12. dag – efter at morgenens urinprøver var indsamlet – måtte de igen selv vælge kosten.

Læs resten

Game of Thrones-stjerne kæmper mod svineindustrien

Farms Not Factories

Game of Farms: Episode 1 – Impact on Wildlife

Game of Thrones star, Jerome Flynn (Bronn of the Blackwater) is not only battling White Walkers, but also leading the fight against factory farming in a series of videos that aims to stop a US-style ‘mega-farm’ – the biggest in the UK producing 80,000 pigs per year – being built near where many GoT scenes were filmed. The majestic scenery will be spoilt by corrugated sheds and the spreading of toxic waste will damage the teeming wildlife and threaten human health.

Hvem ka’? Vejle ka’!

Støt dem – det gælder jo fremtiden!

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.