Jagt

“Jægerne har ret til at skyde alt, der kan bevæge sig”

Knæk og bræk! Foto: Erik Sønder

En ny bekendtgørelse for jagttider understreger, at jagtpolitikken skal ændres, skriver Søren Wium-Andersen. Det er forkert, at de grønne foreninger har accepteret, at jægerne har ret til at skyde alt det, der kan bevæge sig

K O M M E N T A R
Af Søren Wium-Andersen, biolog

JAGT – I en række indlæg på dette medie har jeg fremlagt mine synspunkter om behovet for, at Danmark følger op på FNs Verdens mål 15.5 for at beskytte tre globalt truede arter af ænder.

Miljøministeren har nu fremlagt et udkast til en ny jagttidsbekendtgørelse, der er i høring frem til den 15. maj. Udka­stet kan findes på Høringsportalen. Udkastet er fremsendt til en lang række institutioner, men alle kan naturligvis indsende deres bemærkninger til udkastet indtil den 15.05.2020 klokken 12.00.

Søren Wium-Andersen er biolog .

Nedenfor kan man læse mine bemærkninger og de begrundelser, jeg anfører for at få udkastet til jagttidsbekendtgørelsen ændret. Jeg håber fortsat på, at der bliver tale om en effektiv fredning af de tre globalt truede arter, således at biodiversiteten kan bevares.

Behov for et politisk skifte

Forud for den nye bekendtgørelse er der anvendt store offentlige midler til at vedligeholde den industri, der producerer rapporter til miljøministeriet samtidigt med, at der er anvendt betydelige administrative ressourcer på opgaven.

Fremover må det være op til jægerne at sandsynliggøre og betale for, at en fortsat afskydning ikke forringer danskernes muligheder for at bevare og betragte landets dyreliv. De grønne foreninger, der i dag sidder i Vildtforvaltningsrådet, sidder og kæmper fra art til art.

Det er forkert, at foreningerne har accepteret, at jægernes har en ret til at skyde alt det, der kan bevæger sig. Det er jo latterligt, at granvoksne mænd samler sig i foreninger, der bl.a. kæmper for at fortsætte med at måtte skyde på en vigende bestand af dobbeltbekkasiner, som blot vejer 80-120 gram.

Havlitten burde have været fredet for længst, mener forfatteren. Foto: Wikipedia

Større fuglebeskyttelsesområder på havet

Læs resten

Vildtforvaltningsrådet bør nedlægges

De fire dykænder taffeland, troldand, bjergand og hvinand må i dag jages fra 1½ time før og til 1½ time efter solnedgang. Efter starten af jagten 1½ time før solopgang og igen før jagten skal slutte 1½ time efter solnedgang, kan ingen skelne de fire arters hunner fra hinanden. Kan du afgøre, hvilken art dette billede viser? Se svaret nederst på siden. Foto: Wikipedia

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Miljøminister Lea Wermelin udsendte den 20. februar en pressemeddelelse om, at hun stopper jagt på fire truede fuglearter, nemlig tre globalt truede arter af ænder samt af den lille tyrkerdue.

Ministerens meget positive afgørelse var baseret på en indstilling fra Vildtforvaltningsrådet, VFR, men indstillingen var mangelfuld. For VFR har ikke fulgt sine egne etiske ret­ningslinjer for fastsættelsen af jagttiderne. De er ellers ganske klare.

Biolog Søren Wium-Andersen

En af reglerne siger, at forvekslingsproblematik­ken skal indgå i overvejelserne. Det vil sige, at man ikke kan have jagt på arter, der kan forveksles med en fredet art.

Den regel undlod VFR og dens medlemmer fra de grønne organisationer at forholde sig til, da de tiltrådte indstillingen om nye jagttider og sendte den til ministeren.

Læs resten

Hvem forsinker miljøministerens ønske om at nedlægge en gavebod til landbruget?

Krondyr på en fodermark på Vind hede, der er en del af et krondyrreservat. Krondyrene har her så meget fred, at de er blevet til dagaktive dyr. Foto: Søren Wium-Andersen

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

I efteråret 2019 ønskede Miljøminister Lea Wermelin at nedlægge erstatningsordningen for kron­vildtskader i Oksbøl og Ulfborg, da formålet med ordningen – at øge krondyr bestanden – er opfyldt. Hvorfor er dette endnu ikke sket? Hvem forsinker, at miljøministerens ønske omsættes til en ny praksis på området?

Erstatninger for markskader er gennem de seneste 75 år blevet udbetalt til de landbrug, der ligger nær ved reser­vaterne for krondyr i Vestjylland. Alene i perioden 2010 til 2018 blev der udbetalt næsten 9,1 mio. kroner til landbruget indenfor den 2 kilometer zone, der omgiver reservaterne. Miljømini­steriets sty­relser er fortsat med at udbetale erstatningerne til landbruget, uden at gøre deres nye mil­jøminister opmærksom på, at der var midler at spare på finansloven i 2020 i størrelsesordenen 2 mio. kroner.

Biolog Søren Wium-Andersen

Det finder jeg uansvarligt, for udbetalingerne er fortsat på trods af, at andre landmænd effektivt har holdt krondyrene væk fra afgrøderne ved at opsætte vildthegn. Det er hyldevarer, der kan købes i den nærmeste grovvarehandel og hos leverandører, der handler med vildthegn. Prisen for hegnene er kun en brøkdel af de erstatninger for krondyrskader, som staten udbetaler til naboer til reservaterne. At lokale rådgiv­ningsvirksomheder eg. SAGRO har afholdt kurser i en effektiv beskyttelse mod kronvildt understre­ger kun absurditeten i, at ministeriet er fortsat med udbetalinger af erstatninger til udvalgte land­mænd. Dette er oven i købet sket i en periode, hvor miljøministeriet har lettet mulighederne for at bortskyde krondyr i tilfælde af markskader.

Miljøminister Lea Wermelin (S)

Da ministeren erkendte, at der var et problem med den givtige ordning for erstatninger til land­bruget, blev Vildtforvaltningsrådet, VFR, spurgt om det havde bemærkninger til at nedlægge ord­ningen. I VFR mødet, hvor spørgsmålet blev drøftet, deltog rådets 9 medlemmer samt ikke mindre end 6 repræsentanter fra miljøministeriets departement og miljøstyrelsen, nemlig to kontorchefer, en funk­tionsleder, en team­leder, en seniorkonsulent samt en studentermedhjælper. Udmelding fra VFR til ministeren var klar. Et enigt VFR bakkede op om at nedlægge erstatningsordningen. Desuden fandt VFR det ikke nødvendigt at fastholde de to kronvildtreservater.

Så skulle den ged være barberet – tænkte mange. Erstatningsordningen bliver lukket!

Men nej. En aktindsigt viser, at Miljøministerens departe­ment tilsyneladende ikke ønsker at ophæve erstatningsordningen, før flere spørgsmål er blevet afklaret, herunder om krondyrreservaterne skal bevares. Først to måneder efter at departementet var blevet bekendt med VFRs indstilling – i februar 2020 – afgiver departementet en bestilling på bemærknin­ger hertil fra Naturstyrelsen. Af departementets bestilling fremgår det også, at Miljøstyrelsen åben­bart er i gang med en form for en overgangsordning for nedlæggelsen af erstatningsordningen!

Læs resten

Krondyr giver kroner i kassen!

Kronhinder – her på Vind Hede. Reservaterne for krondyrene har virket. Erstatningsbeløbene for markskader bør fremover anvendes til at sikre, at de gamle træer i de udlagte urørte skove i nationalparken i Nordsjælland ikke fældes. Foto: Søren Wium-Andersen

Jyske erstatninger for kronvildt bør nu beskytte gamle træer i Nordsjælland

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver den 4. marts 2020:

I mere end 75 år er der udbetalt store erstatninger for markskader til naboer til statsarealer, hvor der er krondyrreservater. Midlerne bliver udbetalt for at ophjælpe bestandene, som nu er udbredt over hele landet. Udbetalingerne fra Naturstyrelsen er fortsat selv efter, at krondyr nu er så almindelige, at de giver problemer. Alene i perioden fra 2010-2018 har Naturstyrelsen udbetalt 8,98 mio. kroner uden, at der blev taget stilling til, om udbetalingerne, der blev indført i begyndelsen 40erne, fortsat er rimelige. Set fra et samfundssynspunkt er problemet løst.

Da miljøminister Lea Wermelin skønnede, at de eksorbitante erstatninger for kronvildtskader ikke er rimelige, ønskede ministeren Vildtforvaltningsrådets indstilling hertil. Den lukrative landbrugsstøtteordning skal nu ophæves, men hvornår det omsættes til handling, er ikke oplyst.

Det sparede beløb på finansloven, som alene i 2019 måske er blevet til 2 mio. kroner, bør ministeren anvende til at reducere fældninger af gamle træer i statens skove. Midlerne kan med fordel kanaliseres over til Nationalparken i Nordsjælland. Her ligger de gamle træer i gigantiske tømmerstakke, der flises. I stedet bør  træerne anvendes i træindustrien eller blive stående. Afbrændingen er til gavn for Nordsjællands borgere, der på det korte sigt får en billig varme fra flisen, men som en høring i Folketinget for nyligt påpegede, er afbrændingen til stor skade for klimaet på grund af CO2 frigivelsen. Efterlades de gamle træer vil det gavne den trængte biodiversitet.

Læs resten

Behov for et nyt rådgivende vildtforvaltningsråd, der beskytter landets biodiversitet og ikke kun jagtinteresser

Ederfugle og skarver raster sammen på den danske kyst. Foto: Søren Wium-Andersen

Det er glædeligt, at regeringen endelig freder de tre globalt truede arter havlit, fløjlsand og taffeland og dermed omsider lever op til regeringens erklærede mål om at arbejde for FNs Verdensmål 15.5.

Det er sket efter, at miljøministeriets departement igennem flere år har forsøgt at opretholde en hob­by jagt på disse arter med den begrundelse, at rødlister ikke har nogen juridisk gyldighed. Et syns­punkt som Vildtforvaltningsrådet (VFR) villigt – men helt uforståeligt – ikke har taget afstand fra.

Det skriver biolog Søren Wium-Andersen, 29. februar 2020.

I indstillingen til ministeren slår VFR desværre fast, at der skal være en uændret jagttid på bjergand, der er rødlistet og fredet i vore nabolande. Det afslører, at VFR ikke har nogen hensigt om at bakke op om jagtlovens § 3, stk. 2, nr. 1: ”Jagt på fugle må ikke være i strid med de beskyttelsesforanstaltnin­ger, der er truffet i disses udbredelsesområder.”

Biolog Søren Wium-Andersen

Den nordeuropæiske bestand af ederfugle er gået tilbage med næsten 50 % i perioden fra 1990 til 2010. Alligevel har VFR ikke indstillet til ministeren, at ederfuglen skal fredes, hvilket heller ikke er nævnt i ministeriets pressemeddelelse. Dette på trods af at det i flere af bestandene i Østersøen er konstateret, at der kun overlever ganske få procent af ællingerne. Men VFR agter ikke at læne sig op ad forsigtighedsprincippet, når det diskuterer skydeemner for danske jægere. Det på trods af, at jægerne var været vidende om, hvor ringe det står til med de danske ederfugle, specielt på Christiansø. For Danmarks Jægerforbund, der sidder i VFR, har finansieret en nypubli­ceret undersøgelse af rugende ederfugle i Danmark. Jægerne har derfor haft viden om, at de blykon­centrationer, der er fundet i flere af de ynglende hunners blod på Christiansø, er så høje, at de er dødelige.

Desuden viser rapporten, at kviksølvniveauerne er forhøjede, at populationen på øen har mange golde æg og er stresset af en lang række andre miljøfaktorer. Men den viden fremlagde jægerne ikke, da de diskuterede jagttiderne i VFR, inden VFR skulle fremsende sin indstilling til ministeren. Det er efter min opfattelse uansvarligt. Ederfuglen bør totalt fredes.

Kviksølvniveauerne i ederfuglene på Christiansø er forhøjede, og bestanden har mange golde æg og er stresset af en lang række andre miljøfaktorer. Tegning: Jens Gregersen

De udlagte Natu­ra2000 områder på havet, hvor ederfuglene søger føde, skal desuden beskyttes mod al jagt og fiske­ri. For de meget store fuglebeskyttelsesområder, der er udlagt i de danske farvande, er i dag reelt set kun nogle skraveringer på et kort. De sikrer ikke på nogen måde, at de vinterrastende fugle får fred og ro til at søge føde i nogle af deres vigtigste spisekamre. Kort sagt fuglebeskyttelsesområder på havet skal ikke kun være af navn men til gavn for fuglene. Det vil øge bestandenes chancer for overlevelse.

Læs resten

Næsten 1. mio. skydefugle udsættes hvert år – de fleste i det østlige Danmark

Antallet af udsatte gråænder er faldet betydeligt efter indførelsen af regler i 2001 og 2007, der krævede et vist vandareal per udsat ælling/and. Foto: Wikipdia

For første gang er udsætningen af skydefugle i Danmark nu kortlagt på postnumre, oplyser bladet Fugle & Natur den 10.februar 2020.

Egon Østergaard

Det er sket efter, at Dansk Ornitologisk Forening, DOF, har presset på for at få registreret alle udsætninger af fasaner, gråænder og agerhøns – se kortene som følger med denne pressemeddelelse.

”Registreringen giver os for første gang et detaljeret billede af hvor mange skydefugle, der udsættes, og hvor det sker,” siger DOF’s formand Egon Østergaard, som også er foreningens repræsentant i Vildtforvaltningsrådet.

På landsniveau er der registreret følgende udsætninger af de enkelte arter:

Fasaner:

2019:  857 udsætninger af i alt 801.773 fugle

2018:  998 udsætninger af i alt 878.262 fugle

Udsætningskort Fasaner. Kilde: Miljøstyrelsen

Gråænder:

Læs resten

Skyd ulvene – så bliver der flere af dem

Jægerlogik om trofæjagt

Sådan kan man bevare ulven. Privtafoto

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Da antallet af ulve af ukendte grunde er dalende i Jylland, vil det sikkert være en god idé at indføre trofæjagt på ulv. For trofæjagt medvirker til at sikre truede dyrearter i følge den jægerlogik, som den jagtfaglige chef i jægerforbundet præsenterede Politikens læsere for (9.02) i indlægget >>Trofæjægere er naturforvaltere<<.

Maltesisk jæger har skudt en sort stork. Får det bestanden til at vokse? Foto: Natalino Fenech

Sidste år ynglede der en stork ved Bækmarksbro. Ved brug af lidt jægerlogik vil en jagttid på storke sikkert også øge antallet storke. Så mon ikke stork bliver et af de mange potentielle skydeemner, der skal diskuteres på det næste møde i Vildtforvaltningsrådet? For som den jagtfaglige chef også skriver i sit indlæg: >>Forbydes trofæjagten, forsvinder det økonomiske incitament for naturbevarelse og bestandspleje. Så enkelt er det.<<

Er dette udsagn korrekt, så bør alle danskere takke jægerne for fredningen af blandt andet Møns Klint. Vi bør åbenbart også takke for, at jægerne sidste år udsatte næsten 1. mio. skydefugle, hvilket efter min bedste mening heller intet har med hverken naturbevarelse eller bestandspleje at gøre. Det jægerne her gør, er at udsætte den potentielt invasive fasan i et antal på over 800.000 hvert år, samtidigt med, at der blev udsat 60.000 gråænder og 6.000 agerhøns. Hvad angår det problematiske ved udsætningerne af fasaner, henviser jeg til den informative artikel >>Bæredygtig jagt kræver massiv import af fasanæg og skydefugle<<

Læs resten

Regeringen snød verdenssamfundet!

Miljøminister Lea Wermelin (S). Foto: Regeringen

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Gennem en række artikler og indlæg på Gylle.dk har jeg i det seneste år beskrevet, hvorledes to miljøministre har undladt at leve op til FNs Verdensmål 15.5, og dermed har snydt verdenssamfundet.

I forbindelse med regeringens kommende natur- og biodiversitetspakke har jeg derfor formuleret nedenstående forslag på baggrund af de tidligere indlæg. Forslaget kan nu læses på ministeriets hjemmeside:

________________________________________________

Titel på forslag til natur- og biodiversitetspakken:

De globalt truede fuglearter havlit, fløjlsand og taffeland skal jagtfredes. De fuglebeskyttelsesområ­der samt de øvrige områder, som fuglene overvintrer i, skal friholdes for al jagt.

Indsendt af Søren Wium-Andersen, Ådalen 15, Hillerød.

Biolog Søren Wium-Andersen. Privatfoto

Beskrivelse

Læs resten

Stop Miljøministeriets 75 år gamle millionerstatninger for krondyrskader

Bestanden af krondyr er mangedoblet gennem de seneste 75 år, så det er ganske meningsløst at opretholde særlige reservater for de store dyr. Foto: Søren Wium-Andersen

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Miljøministeriet udbetalte i 2017 1,48 millioner kroner og i 2018 1,76 millioner kroner til landbrugeres konti for markskader forårsaget af kronvildt. Begrundelsen for udbetalingerne er, at regeringen i 1944 besluttede, at den meget lille kronvildtbestand i Danmark skulle ophjælpes. Derfor blev der på statens arealer udlagt 11 kerneområder for kronvildt.

Biolog Søren Wium-Andersen

Det blev også besluttet, at landmænd inden for en afstand af to kilometer fra kerneområderne kan få udbetalt erstatninger for de skader, som kronvildtet forårsager på landbrugets afgrøder. En på den tid både rimelig og god ordning.

Nu 75 år efter, at ordningen er blevet indført, udbetales der i Vestjylland fortsat millionerstatninger efter denne regel. Det sker på trods af, at bestanden af kronvildt i dag er så høj uden for kerneområderne, at landbrugsrådgivningen SAGRO i Herning forleden kunne afholde et møde om, hvorledes landbruget geerelt kan afhjælpe skader forårsaget af kronvildt!

Læs resten

Vil den nye regering også svigte FNs Verdensmål?

Vil statsminister Mette Frederiksen levere på Verdensmålene, hvor den forrige regering svigtede?

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Statsminister Mette Frederiksen kaldte naturkrisen alvorlig, da hun indledte naturmødet på Marien­borg den 4. november. Hermed kickstartede regeringens natur- og biodiversitetspakke, der først vil blive forhandlet endelig på plads om et års tid. Uden en særlig indsats betyder det, at den nuværende regering – som den tidligere – ikke vil kunne nå at leve op til FNs Verdensmål 15.5, som forpligter regeringen til at beskyt dette de tre globalt truede fugle havlit, fløjlsand og taffeland inden 2020.

Biolog Søren Wium-Andersen

Jagttiderne på disse arter fastsættes af miljøministeren efter en indstilling fra Vildtforvaltnings­rådet på baggrund af faglige vurderinger fra Århus Universitet om jagtens bæredygtighed.

Og det er netop sagens kerne.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.