Troværdighed

Dansk landbrug kan ikke selv tjene penge, så ekspertgruppe skal hjælpe med råd til landbrugets økonomi

Billedet er taget på Rosenfeldt Gods, Vordingborg. Det viser en milliondyr, selvkørende sprøjtemaskine, der er finansieret med offentlige tilskud. Foto: Landbrugsstyrelsen/Jens Panduro

Trods mere end 20 års favoriseringer og et utal af hjælpepakker og tilskudsordninger befinder en del af dansk landbrug sig i permanent risiko for konkurs. Fødevareministeren nedsætter nu endnu en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til, hvordan landbruget får en mere robust økonomi.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra fødevareminister Mogens Jensen (S), den 6. november 2019.

Fødevareminister Mogens Jensen har nedsat en gruppe, som skal komme med gode råd til dansk landbrug om, hvordan erhvervets økonomi kan blive mere robust. Dansk landbrug har gennem mange år stiftet stor gæld. Det er en potentiel risiko for de enkelte bedrifter, ikke mindst fordi en række bedrifter samtidig er dårlige til at tjene penge. Samtidig er landbruget også udsat for forandringer i vejret som den tørre sommer i 2018, der udfordrede flere landmænd på pengepungen.

Læs resten

Danskerne fordobler økologien på seks år

Coop modtager prisen for sit engagement i at fordoble økologien i Danmark på fem år. Overrækkelse af Organic Retailer of The Year på messen Nordic Organic Food Fair, Mässgatan 6, Malmø Foto: Jens Panduro

Når danskerne om kort tid sætter ild til raketterne for at fejre det nye år, kan vi samtidig fejre, at vi står over for en fordobling af det økologiske salg siden 2014. Det resultat indbragte onsdag aften Coop Danmark en pris for sit store engagement i at udbrede økologi til danskerne. Prisen blev uddelt på Nordic Organic Food Fair i Malmø, hvor Danmark også var årets land. Økologisk Landsforening er stolte over, at en vigtig milepæl er nået.

Det skriver Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse 14. 11. 2019.

”I dag køber stort set alle danskere økologiske varer i løbet af et år, og hele 52% af danskerne køber økologiske varer hver eneste uge. Økologien er blevet hvermandseje – ikke mindst fordi Coop tog en ambitiøs beslutning for fem år siden,” siger Henrik Hindborg, der er markedschef for detail i Økologisk Landsforening.

I 2020 vil danskerne købe økologiske varer for mellem 19 og 20 mia. kr. svarende til 3400 kr. i gennemsnit pr. dansker. Det er væsentlig mere end en fordobling i forhold til 2014, hvor der blev solgt økologiske varer for otte mia. kr. økologisk – 1400 kr. pr. dansker.

Læs resten

De skovler penge ind på plantebaseret fars

Virksomheden Beyond Meat leverede sin tredje kvartalsvise indtjeningsrapport som et børsnoteret selskab mandag og overgik dermed Wall Street-forventningerne. Producenten af de ​​ærtebaserede alternative kødprodukter, der er populære i burgere, oplevede at se sin nettoindtægt stige 250 procent over året, da det i stigende omfang skifter til distribution i partnerskab med restauranter og andre fødevarevirksomheder i modsætning til hovedsageligt at stole på eget detailsalg.

Det skriver Felix Richter, den 29. oktober 2019, for statista.com.

Felix Richter

Virksomhedens nettoomsætning beløb sig til $ 92 millioner for kvartalet, hvilket er en stigning fra kun $ 26,3 millioner sidste år. Til trods for væksten faldt aktieværdien så meget som 15 procent i udvidet handel, skønt den til sidst genvandt halvdelen af ​​deres værdi. Kursen er 6,72 kr. for 1 dollars.

”Vi er meget tilfredse med vore tredje kvartalsresultater, der afspejler fortsat fremdrift på tværs af vores forretning og markerer en vigtig milepæl, da vi opnåede vores første nettoindtægt nogensinde,” udtalte Ethan Brown, Beyond Meat’s CEO i en erklæring. Han fortsatte med at sige, at “vi forbliver fokuseret på at udvide vores distributionsfodaftryk, både indenlandske og i udlandet, opbygge vores brand, introducere nye innovative produkter på markedet og styrke vores infrastruktur og interne kapaciteter til at fremskynde vores fremtidige vækst.”

Herhjemme er det røde køds højborg stået på vegetarbølgen med dette tilbud.

Bæredygtigt Landbrug vil kvæle den nødvendige debat om landbruget

Af næstformand Henrik Kuske Schou, Frie Bønder – Levende Land.

Det er efterhånden velkendt, at Bæredygtigt Landbrug har stævnet professor ved Aarhus Universitet, Stiig Markager, der har været stærkt kritisk over for øget brug af kvælstofgødning efter Landbrugspakken.

Markager har rejst en fagligt begrundet bekymring for vandmiljø og drikkevand.

Desværre er angrebet på Markager ikke en enlig svale.

Senest truer Bæredygtigt Landbrug også Økologisk Landsforening med retssag, fordi foreningens kampagne Ren Madglæde opfordrer til at købe økologisk og dermed være med til at redde grundvandet. Man mener, at kampagnen er populistisk propaganda og et angreb på det øvrige landbrug.

Bæredygtigt Landbrug er efterhånden berygtet for sin brug af trusler om sagsanlæg som en måde at lukke munden på kritikere af konventionelt landbrug.

Debattør og gårdejer Kjeld Hansens kritik af landbruget resulterede i 2011 i, at Bæredygtigt Landbrugs daværende direktør, Vagn Lundsteen, i et medlemsblad opfordrede til at danne selvstyrende regionalgrupper for at »værne om landbrugets gode navn og rygte« og sågar nævnte Hansens privatadresse efterfulgt af spørgsmålet:

»Kender vi nogen, der bor i nærheden?«

René La Cour Sell. Foto: OrgaicToday

Samme år blev Danmarks Naturfredningsforenings daværende direktør, René La Cour Sell, trukket i retten for injurier efter at have påpeget, at 100 drikkevandsboringer årligt måtte lukke på grund af sprøjtegift.

Bæredygtigt Landbrug tabte sagen, og La Cour Sell blev frikendt.

For samme udtalelse blev daværende fødevareminister Mette Gjerskov truet med sagsanlæg. Det blev dog blev trukket tilbage, da hendes politiske ytringsfrihed var beskyttet.

Mette Gjerskov (S)

Heldigvis har Bæredygtigt Landbrug tabt langt størstedelen af sagerne. Men der er god grund til bekymring for, at disse metoder kan skabe frygt blandt kritikere af konventionelt landbrug. Og at vigtige stemmer fremover vil tie for at undgå sagsanlæg.

Det er højst sandsynligt netop det, Bæredygtigt Landbrug ønsker at opnå, når de fortsætter deres sagsanlæg til trods for, at de taber i retten. Det ligner en udmattelseskrig mod kritikerne. Og Bæredygtigt Landbrug har desværre tilsyneladende ressourcerne til at fortsætte krigen.

I så fald vil den vigtige demokratiske debat om vores landbrug blive meget fattigere.

FAKTATJEK: L&F-kampagne manipulerer groft med tal for danske svins forbrug af antibiotika

Den ansvarlige for Landbrug & Fødevarers imagekampagne med manipulerede tal for antibiotikaforbruget er minkavler Martin Merrild. Han er formand for L&F. Pressefoto.

Med store annoncer i Politiken og Jyllands-Posten forsøger landbrugets dominerende interesseorganisation at overbevise offentligheden om, at ”danske grise har et af verdens laveste forbrug af antibiotika” (2/10), og at ”danske grise får mindre antibiotika end de fleste” (7/10). I begge tilfælde taler Landbrug & Fødevarer usandt og mod bedre vidende.

Annoncerne har været bragt over en hel side 3 i de to førende dagblade, der tilsammen opgiver at have 436.000 læsere på hverdage.

I en mail til gylle.dk beklager Politikens journalistiske chefredaktør dybt at have bragt de to annoncer og lover at være mere agtpågivende i fremtiden. På Jyllands-Postens chefredaktion har man derimod valgt at sluge kritikken i tavshed. Det samme gælder Landbrug & Fødevarers formand og organisationens kommunikationsdirektør.

Kommunikationsdirektør Morten Høyer, L&F, er bagmanden for den stærkt kritisable imagekampagne. Pressefoto.

Verdens laveste forbrug af antibiotika

Den første annonce viser et kurvediagram, der synes at dokumentere et stærkt faldende forbrug af antibiotika i svineindustrien. Vi har tidligere gennemført et grundigt faktatjek af denne annonce, så her skal blot de mest iøjnefaldende manipulationer trækkes frem.

L&F’s reklamefolk har valgt at bruge 2009 som udgangspunkt for den dramatiske kurve, fordi der derved skabes en illusion af et næsten ubrudt fald frem mod første halvdel af 2019, der fremtræder som året med det hidtil laveste forbrug.

Her er den første annonce fra imagekampagnen med de manipulerede tal. Screendump fra Politiken, 2. oktober 2019.

Imidlertid er det usandt. De officielle DANMAP2018-data viser, at forbruget af antibiotika i husdyrindustrien var markant lavere i årene 1999-2003 end i dag. Forbruget i 2009 var det største (129,7 tons) i dette århundrede, og det udløste en politisk alarm, der resulterede i en række lovgivningsmæssige tvangsforanstaltninger i form af Gult Kort-ordningen. Frem til i dag har ordningen dog kun betydet en mindre nedgang i forbruget trods flere stramninger.

Læs resten

Miljøministeren ”glemmer” både økologien og den humane sundhed

Kan landmændene klare sig uden? Kan de klare sig med fortsat anvendelse af de udskældte sprøjtegifte?

Nettet strammes gradvis om de vidt udbredte glyphosat-holdige sprøjtemidler, ikke mindst efter de varslede totalforbud i lande som Østrig og Tyskland, og denne udvikling har fået MF Carl Valentin fra SF til at spørge miljøminister Lea Wermelin (S) om dansk landbrugs afhængighed af det omdiskuterede giftstof.

I sit svar undlader ministeren imidlertid at nævne økologernes glyphosatfri dyrkning og den voksende sundhedsmæssige betænkelighed ved den udbredte anvendelse. Derimod gør ministeren et stort nummer ud af påstandene om reduceret CO2-udledning ved brug af glyphosatholdige sprøjtegifte i dyrkningsformen ”conservation agriculture”.

Spørgsmålet fra MF Carl Valentin lød: ”Hvor stor en andel af dansk planteavl er helt afhængig af glyfosat, og kan det bekræftes, at denne andel er voksende på trods af udsigten til, at godkendelsen af glyfosat kan udløbe i 2022 uden fornyelse?”

Hertil svarede Lea Wermelin, at Miljøstyrelsen har bedt det stærkt kritiserede Institut for Agroøkologi på Aarhus universitet om bidrag til et svar (dette institut spillede en hovedrolle i sagen om den såkaldte oksekødsrapport og har den hyppigt citerede professor Jørgen E. Olesen som konstitueret institutleder.

Miljøminister Lea Wermelin (S)

I bidraget fra Institut for Agroøkologi oplyses det ifølge ministerens besvarelse: ”Glyphosat er i dag en integreret del af dyrkningsstrategien på de fleste bedrifter, men der er ingen bedrifter, der er ”helt afhængige” af glyphosat. De bedrifter, der praktiserer pløjefri dyrkning eller ”conservation agriculture”, er blandt dem, som er mest afhængige af glyphosat. På disse bedrifter anvendes glyphosat som erstatning for pløjning, som er en effektiv måde at bekæmpe ukrudt på, samt til nedvisning af efterafgrøder. Der er stigende interesse for denne dyrkningsform. I følge Danmarks Statistik er arealet med pløjefri dyrkning steget med 26 % fra 2016 til 2018, så det nu udgør 319.000 ha svarende til 12 % af landbrugsarealet men med store forskelle imellem landsdelene. Pløjefri dyrkning er især populært blandt yngre landmænd og på store bedrifter.”

Læs resten

Hjælp! – vi har brug for din støtte

Miljøforeningen Tuse Næs gik forrest, da der første gang nogensinde blev afholdt en folkelig protest mod industrilandbruget i Danmark. Demonstrationen fandt sted 30. september 2018 udenfor Christiansborg. Nu har de brug for din økonomiske støtte. Foto: Greenpeace

Miljøforeningen Tuse Næs skriver:

Det koster jo ikke noget at være medlem af foreningen, men mange har alligevel fulgt vores opfordring og overført et mindre eller større beløb i bidrag, hvilket har gjort, at vi i vores lavøkonomi har kunnet holde skindet på næsen.

Nu er vi imidlertid i en situation, hvor vi for alvor har brug for økonomisk støtte, faktisk til en start 75.000 kroner! – rigtig mange penge. Men vi er pt. 582 medlemmer fordelt på 531 email-adresser, så hvis alle 531 modtagere af denne mail overfører 150 kroner, er vi i mål. Det er selvfølgelig ikke alle, der vil eller kan undvære 150 kroner, men alt tæller, også et mindre beløb.

Hvorfor nu det?

Vi har hyret en advokat. En højt kvalificeret advokat. Det handler om en juridisk kompliceret, men meget principiel sag, som kan få stor betydning ikke alene for Tuse Næs, men for alle ansøgninger om etablering eller udvidelse af svinefarme i områder med EU-beskyttet natur.

Sagens kerne er, at kommunerne ikke kan henholde sig til dansk lovgivning (fx husdyrbrugloven og bekendtgørelsen) i tilfælde, hvor denne er i modstrid med EU habitatdirektivet. Kommuner og øvrige myndigheder er forpligtet til at efterleve habitatdirektivets artikel 6 stk. 3, og det gør bl.a. Holbæk Kommune ikke.

Hvis du vil vide mere om sagen, så læs her: mftn.dk/sag.html

Bestyrelsen vil selvfølgelig sørge for et fuldt gennemskueligt regnskab, som vil blive fremlagt på generalforsamlingen, og som kan tilsendes ved henvendelse til foreningen. Ved større donationer vil det være muligt at lave en aftale om tilbagebetaling af eventuelle beløb, der ikke anvendes til advokatsalær.

Vi håber på din donation, stor eller lille, på MobilePay nr. 18959 eller reg.nr. 5373 konto 0240883. Skriv gerne ”donation” og eventuelt dit telefonnummer eller email-adresse som tekst. Til orientering har bestyrelsens medlemmer til en start doneret 15.000 kroner.

Når vi er mange, kan vi udrette noget. I Holland er det lykkedes en NGO med en tilsvarende sag at få nedlagt svinefarme og forhindret fremtidige opførelser og udvidelser i nærheden af Natura 2000-områder.

Den industrielle svineproduktion er i søgelyset og under anklage. Følg med i bl.a. TV2 News, som i disse dage omtaler alvorlige helbredsproblemer hos naboer til meget store svinefarme.

Til nye medlemmer

Vi har stadig ikke haft ressourcer til at få et rigtigt system til medlemsregistrering op at stå, ligesom vores hjemmeside har været nødlidende. Bestyrelsen holder møder hver uge med lange dagsordener, men ud over tid mangler vi også lidt EDB-hjælp. Det har vi dog netop fået et tilsagn om, så nu sker der endelig noget på den front :-)

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Hjemmeside: www.mftn.dk

Kan miljøministerens pressefolk kræve anonymitet?

Læs atiklen i journalisten.dk her

Af Flemming Seiersen, www.gylle.dk

Det er paradoksalt, at jo flere journalister, der bliver ansat i ministerierne, desto større bliver lukketheden. Efter mere end 50 år som journalister oplever vi nu dagligt, at det bliver næsten umuligt at nå igennem til de primære kilder, ministrene. Tidligere kunne vi ringe direkte til en minister og få svar på vores spørgsmål med det samme. Det kan vi ikke i dag.

For det første bliver vi stillet om til ministeriernes presseafdeling. For det andet bliver vi bedt om at sende en mail til presseafdelingen. For det tredje skal den så forelægges ministeren eller hans/hendes embedsmænd. For det fjerde sender presseafdelingen i ministeriet først efter lang tid svar tilbage. For det femte er svarene ikke fyldestgørende. For det sjette kan vi så maile nye spørgsmål til ministeriet. For det syvende er heller ikke disse svar fyldestgørende, og sådan kan vi fortsætte i en uendelighed.

Journalist Flemming Seiersen

Hvorfor er denne trækken-i-langdrag så vigtig for offentligheden, som vi journalister er sat til at betjene? Fordi det efterhånden er umuligt at få konkrete svar fra ministrene – hvis stillingsbetegnelse i øvrigt betyder tjenere.

Ikke nok med, at den nye offentlighedslov har lukket ned for journalisternes og dermed befolkningens muligheder for at kigge politikerne efter i kortene. De mange kommunikationsfolk i ministerier og andre offentlige institutioner danner vognborg om deres chefer, så vi som offentlighedens repræsentanter ikke kan trænge igennem til dem. Også selv om kommunikationsfolkene i disse institutioner er ansat til at give os lettere adgang til informationer, som de selv siger. Det er en skrøne.

Seneste eksempel:

Efter adskillige forsøg i hele august på at få et svar fra miljøminister Lea Wermelin og presse- og kommunikationschef i ministeriet, Mette Thorn, om, hvorvidt ministeren ville ophæve lov nr. 111 om nye havbrug i Kattegat, får vi pludselig den 26. august ad omveje at vide, at hun har indbudt Danmarks Radio, Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening til et pressestunt samme dag på Jernhatten på Djursland. Og kun dem.

Samme dag har vi atter rykket for et svar på spørgsmålet om lov nr. 111, men pressemedarbejderen i ministeriet, Ming Ou Lü, påstår en time før pressestuntet, at det arrangement kender han ikke noget til. Vi spurgte derefter direkte, om han som pressemedarbejder ikke var orienteret om ministerens interview til DR på Jernhatten, men det benægtede Ming Ou Lü. Det citerede vi ham så for.

Sådan tog det famøse “pressemøde” sig ud den 26. august med ministeren, formanden for Danmarks Naturfredningsforening, formanden for Danmarks Sportsfiskerforening, en DR-filmfotograf – og en hund – som de eneste indbudte. Privatfoto.

Den 6. september beklager han sig på www.journalisten.dk, hvor han påstår sig hængt ud med navn og siger:

Læs resten

Indiens befolkning forventes at overhale Kinas i 2027

De Forenede Nationer har udgivet nye statistikker om den globale befolkningstilvækst, og i 2100 anslås det, at planeten vil være tvunget til at understøtte 11 milliarder mennesker.

Det skriver Niall McCarthy for statista.com, den 18. juni 2019.

Niall MaCarthy

Mellem nu og 2050 forventes Indien at udvise den største befolkningstilvækst af alle nationer og overhale Kina som verdens mest folkerige land omkring år 2027. De lande, der forventes at udvise den næststørste stigning er Nigeria, Den Demokratiske Republik Congo, Etiopien og Tanzania.

Indien er meget andet end gyldne templer og sikher. Foto: Wikipedia Commons.

Angela Merkel: Glyphosat vil forsvinde til sidst

Forbundskansler Angela Merkel har en forskerkarriere indenfor naturvidenskab og ved derfor, hvad hun taler om i sagen om glyphosat. Foto: Wkipedia

Anvendelsen af Bayers omstridte ukrudtsmiddel glyphosat, der er genstand for mere end 10.000 retssager om kræftrisiko i USA, vil til sidst dø ud, har den tyske forbundskansler Angela Merkel udtalt i det tyske parlament.Det skriver nyhedsbureau Reuters den 26. juni 2019.

Merkels nye kommentarer betyder en opstramning af hendes koalitionsregerings holdning til at begrænse brugen af glyphosat som et skridt på vejen til helt at udfase brugen og samtidig indføre skrappere betingelser og større begrænsninger for nye sprøjtegifte, der vil ind på markedet.

“Tingene udvikler sig, og vi vil til sidst komme til et punkt, hvor glyphosat ikke længere kan anvendes,” sagde Merkel til lovgiverne i parlamentet, som rapporteret af Reuters. Forbundskansleren tilføjede, at en gradvis udfasning af glyphosat, eller RoundUp, ikke burde belaste landbruget.

Bayer AG, der producerer sprøjtegiften efter at have overtaget kemigiganten Monsanto, står over for retssager med end 13.400 sagsøgere i USA, som hævder, at ukrudtsmidlet forårsager kræft. En jurykendelse med en erstatning på over to milliarder dollars fik selskabets aktiekurs til at falde i sidste måned til det laveste niveau i syv år.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.