Troværdighed

Corona-virusforsker: “Vi har brug for smarte strategier”

Björn Olsen er professor i infektionsmedicin ved Uppsala Universitet og en af Sveriges førende eksperter på infektionssygdomme og pandemier. Pressefoto: Mikael Wallerstedt

Den nye coronavirus Covid19 vil ramme ældre og syge hårdt i lang tid, måske i op til et år. Mere forskning er nødvendig – både for at forhindre, at flere vira påvirker os, og for at reducere virkningerne af den igangværende spredning af infektion. Det siger Björn Olsen, professor i infektionsmedicin ved Uppsala Universitet, i en pressemeddelelse den 9. marts 2020.

Björn Olsen er en af ​​Sveriges førende eksperter inden for infektionssygdomme og pandemier. Han har været meget efterspurgt af medierne for nylig og har fulgt udviklingen tæt, både som forsker og som læge på infektionsklinikken på universitetets hospital.

– Hvad der var meget interessant fra starten, men ikke drøftes så meget nu, er hvorfor vi mennesker overhovedet kan få denne virus? Det handler om menneskelig ekspansion. Vi mennesker er blevet for mange og tager for meget plads, vi udnytter dyr og naturen. Derefter får vi ikke kun kød og mælk, men også mærkelige vira. Dette burde få mere opmærksomhed, siger Björn Olsen.

Blandt forskere kaldes det One Health, en tværfaglig måde at se på helbred på. Fordi mange infektiøse stoffer cirkulerer mellem dyr og mennesker i naturen, arbejder læger, dyrlæger og økologer sammen for at forstå, hvordan forskellige infektionsmidler spreder sig, og hvordan nye infektioner opstår.

Læs resten

Fagforeninger er ”dybt forundrede over Bæredygtigt Landbrugs sagsanlæg”

Det er denne mand (th.), der har indledt forfølgelsen af akademikere og embedsfolk, der ikke makker ret og leverer de “fakta”, som han ønsker. Han hedder Flemming Fuglede Jørgensen og driver et større industrielt landbrug i Nordjylland og et slot i Frankrig. Foto: Skærmbillede fra DR2.

Bæredygtigt Landbrug vil give professor mundkurv på. Nu går Akademikerne og Dansk Magisterforening ind i sagen

Hovedorganisationen Akademikerne og Dansk Magisterforening går ind i sagen, som Bæredygtigt Landbrug har anlagt mod professor Stiig Markager, Aarhus Universitet. I sagen hævder Bæredygtigt Landbrug, at Stiig Markager har gjort sig skyldig i ærekrænkelse efter at have udtalt sig kritisk om landbrugets kvælstofudledning.

Det skriver de to foreninger i en fælles pressemeddelelse 9. marts 2020.

Stiig Markager har ytringsfrihed. Desuden har han pligt til at dele sin viden med samfundet. Akademikerne og Dansk Magisterforening er derfor dybt forundrede over Bæredygtigt Landbrugs sagsanlæg.

Lars Qvistgaard

Formand for Akademikerne Lars Qvistgaard udtaler: ”Det er svært at komme i tanke om fortilfælde, hvor en interesseorganisation har skredet ind med sagsanlæg over for forskere, hvis faglige synspunkter ikke passede den. Vi ser fra Akademikernes side med største alvor på sagen.”

Formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen udtaler, at ”det i højeste grad vil være en glidebane, hvis forskere, der udøver deres faglige ytringsfrihed, skal kunne hives i retten, så domstolene kan give dem mundkurv på.”

Læs resten

Myndighedsbetjening på Uni: “Så opfører vi os jo som en virksomhed, der skal aflevere en konsulentrapport”

Carsten Rahbeks nye arbejdsområde ligger i Peru. Det er ikke ”tågeskov”,  som beskrevet af uniavisen, men Polylepis skov. Den skov Rahbek står i, eksisterer i 4600 meters højde langt over den normale trægrænse. Foto: Jesper Sonne.

I et opsigtsvækkende interview med Universitetsavisen på Københavns Universitet retter professor Carsten Rahbek en sønderlemmende kritik mod den villige ”myndighedsbetjening” af ofte ringe faglig kvalitet, som visse universitetsinstitutter leverer mod betaling. Carsten Rahbek er en af de få danske biodiversitetseksperter med et internationalt format, og det har gjort det muligt for ham at sige nej til at levere notater og rapporter til danske myndigheder, når han ikke har fundet betingelserne forsvarlige.

Som konkrete eksempler på fagligt uacceptable resultater af den betalte ”forskning” nævner han et par rapporter fra det skandaleombruste Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) på Aarhus Universitet, men han hævder, at det faglige uvæsen også trives i udstrakt grad på Københavns Universitet. Selvom alle ved, hvor den er gal, bliver der ikke grebet ind, siger han. Her kan du læse uddrag og håndfuld citater fra interviewet:

Carsten Rahbek peger på et eksempel inden for sit eget forskningsfelt, et notat om bier, der blev skrevet på Aarhus Universitet for nogle år siden. I 2018 bad Landbrugsstyrelsen Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) på Aarhus Universitet om et notat med en kort svarfrist, som skulle give svar på, om honningbier har negativ effekt på vilde bier i Danmark. Notatet konkluderede, at honningbier i deres nuværende tæthed og fordeling ikke skulle udgøre en generel fare for de vilde bier. Den konklusion var flere forskere, inklusive Carsten Rahbek, lodret uenig i. Dagbladet Information beskrev sidste år forløbet, hvor tre forskere, der oprindeligt skulle bidrage, ikke ville sætte deres navn under notatet, men i stedet udgav deres eget med en anden konklusion.

»Sådan et notat er endnu mindre kvalitetssikret end en rapport, og det er endnu mindre synligt. Men det har en effekt, fordi det bruges til at træffe beslutninger om fx at tillade udsætning af honningbier i vores bedste naturområder, hvor vilde arter prøver at overleve,« siger Carsten Rahbek. Det er her, siger han, at han synes, det bliver rigtig alvorligt, for sådan et notat får synlige konsekvenser her og nu i form af politiske beslutninger.

»Hvis jeg sidder og kigger på min ypperste grundforskning, så er den ekstremt kvalitetssikret, men dens påvirkning af den virkelige verden er svær at se på den korte bane. Når jeg laver et notat om urørt skov, som jeg fx er blevet bedt om, så omsætter politikerne det til noget inden for et par år. Man kan undre sig over, at det, som er mere abstrakt, er enormt kvalitetssikret, men det, der rent faktisk bliver lavet politik på, er så svagt kvalitetssikret. Der burde ikke være forskel.«

Læs resten

Tag Jorden tilbage: udstilling om kvindelige jordbrugere i Ghana og Danmark

Fra søndag den 8. marts og ti dage frem kan alle opleve miljøbevægelsen NOAHs udstilling Tag Jorden tilbage på Union i København (tidligere VerdensKulturCentret) og efterfølgende på Godsbanen i Aarhus fra d. 21. marts til den 12. april. Udstillingen handler om kvindelige jordbrugere i Ghana og Danmark.

Her er et glimt fra ophængningen af udstilingen. Foto: NOAH

Udstillingen lanceres kl. 16.30 på Kvindernes Internationale Kampdag. Her vil der vil være et lille glas æblebobler, en introduktion og mulighed for at møde kunstnerne og jordbrugerne bag. Udstillingen er en del af et større projekt, der sætter fokus på, hvor vores mad kommer fra – både i forhold til selve fødevareproduktionen og i forhold til de mennesker der producerer råvarerne.

Emmeline Werner fra NOAH fortæller: ”De her kvinders fortælling er en fortælling der vedrører os alle.  Vi har taget initiativ til udstillingen, fordi vi er nødt til at ændre den måde, vi tænker og taler om problemerne med landbruget, miljøet og klimaet på.”

Emmeline Werner

Udstillingen fremhæver forskelle og ligheder i de kvindelige jordbrugeres situationer i det globale Nord og Syd. Det er et visuelt og auditivt portræt af kvinderne og deres situation som madproducenter, hvor de står over for udfordringer der er knyttet til globale kapitalistiske og patriarkalske samfundssystemer. I Ghana fører kvindernes situation blandt andet til migration, teenagegraviditeter og tvungen prostitution.

Fælles for de portrætterede jordbrugere i Ghana og i Danmark er, at de bruger nænsomme økologiske og regenerative landbrugsmetoder. På den måde er kvindernes arbejde med til at anvise alternativer til det industrielle landbrug, der medfører store problemer for vores sundhed, for miljøet og for klimaet.

Emmeline forklarer: ”Det er vigtigt, at vi som mennesker forstår alle de krydsforhold der er mellem lokale og globale spørgsmål. Selvom Ghana er langt væk på verdenskortet, er problematikkerne til stede i det danske folks hverdag. De er ofte bare usynlige.”

Ud over udstillingen afholder Emmeline og hendes kollegaer i NOAH workshops på landbrugsskoler rundt omkring i Danmark, for at uddanne de unge jordbrugsstuderende i at forholde sig til disse spørgsmål. De er fremtiden for landbrugssystemet, og hvis de skal være med til at ændre status quo, er det nødvendigt at de uddannes i problemernes omfang.

Find interviews med de kvindelige jordbrugere, podcasts og mere information om projektet på www.reclaimthesoil.org

Fakta:

  • Udstillingen Tag Jorden tilbage griber fat i de forskellige aspekter af kvindelige jordbrugeres situation i Danmark og i Ghana.
  • Du kan opleve udstillingen på Union, Nørre Allé 7, 2200 København, fra den 8. marts til den 18. marts og efterfølgende på Godsbanen, Skovgaardsgade 3, Indgang 3A, 8000 Aarhus fra den 21. marts til den 12. april. Den er tilgængelig på dansk og på engelsk.
  • Siden maj 2019 har NOAH arbejdet med projektet Tag Jorden tilbage om kvinder i landbruget. Projektet præsenterer kvindelige jordbrugere fra forskellige områder i Danmark og Ghana og deres vidnesbyrd og visioner. I forbindelse med projektet arrangerer NOAH blandt andet workshops på en række landbrugsskoler rundt omkring i landbrug, hvor organisationen underviser eleverne om sammenhængen mellem køn, økologi og landbrug.

Masser af forsøgsdyr får kræft af glyfosat

Den internationalt anerkendte kræftekspert Christopher J. Portier har den 12. februar 2020 offentliggjort en omfattende analyse af alle valide rapporter om kræfttilfælde hos forsøgsdyr efter eksponering for glyfosat. Resultatet er alarmerende: i alt 37 signifikante kræfttumorer kunne med stor sandsynlighed tilskrives dette giftstof, der anvendes i enorme mængder over hele verden

Analysen har den knudrede titel ”A comprehensive analysis of the animal carcinogenicity data for glyfosate from chronic exposure rodent carcinogenicity studies”. Den kan læses i tidsskriftet Environmental Health, volume 19, hvor den netop er offentliggjort.

Verdens mest udbredte sprøjtegift

Dr. Portier har orienteret EU-kommissionen om skyggesiderne ved anvendelsen af glyfosat-baserede sprøjtegifte. Lyt til debatten om de såkaldte Monsanto-arkivalier fra 2017. Klik her og deltag i forelæggelsen her. Kilde: EU-kommissionen

Siden introduktionen af ​​glyfosat-tolerante genetisk modificerede planter er den globale anvendelse af glyfosat steget dramatisk, hvilket gør giftstoffet til den mest anvendte sprøjtegift på planeten.

Alligevel er der en betydelig videnskabelig kontrovers omkring den kræftfremkaldende virkning af glyfosat. Forskere og myndigheder, der er involveret i revisionen af ​​tilladelsen til at anvende glyfosat, har markant forskellige meninger. Et vigtigt aspekt i denne kontrovers er, i hvilken grad glyfosat forårsager kræft hos forsøgsdyr efter eksponering.

En arbejdsgruppe på 17 eksperter fra 11 lande mødtes hos Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) den 3.-10. Marts 2015 for at gennemgå de tilgængelige publicerede videnskabelige beviser og evaluere kræftfremkaldende virkning af fem organofosfatinsekticider og herbicider: diazinon, glyfosat, malathion , parathion og tetrachlorvinphos. IARC er FN-organisationen WHO’s internationale afdeling for kræftforskning.

Resultatet af eksperternes syv dages indsats var, at ukrudtsmidlerne glyphosat og insektgiftene malathion og diazinon blev klassificeret som sandsynligvis (probably) kræftfremkaldende for mennesker, mens insektgiftene tetrachlorvinphos og parathion blev klassificeret som muligvis (possibly) kræftfremkaldende for mennesker.

Læs resten

Næsten dobbelt så meget dødt træ i skovene som først antaget

I stedet for et fald i mængderne af dødt ved som rapporteret for 2016-2018 har mængderne af dødt ved i skovene derfor fulgt samme svagt stigende tendens igennem de seneste 10 år, men er stadig på et forholdsvist lavt niveau. Privatfoto

Under en grundig gennemgang af beregningerne bag opgørelsen af dødt ved i de danske skove mellem 2016-2018 er der fundet en fejl i datahåndteringen, som har medført en undervurdering af mængderne af dødt ved i skovene. Det nye resultat viser, at mængderne af dødt ved har fulgt samme svagt stigende tendens igennem de sidste 10 år.

Det skriver institutleder Claus Beier den 28. februar 2020 for Københavns Universitet.

Sådan en skov rummer ikke de store mængder dødt ved. Foto: KU


I forbindelse med en større gennemgang af beregningerne, der ligger bag Danmarks Skovstatistik, er forskerne fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning blevet opmærksomme på en fejl i datahåndteringen, som har medført en undervurdering af mængderne af stående dødt ved.

Forklaringen på fejlen skyldes, at kun det døde ved på skovbunden blev regnet med ved overførslen af data, mens størstedelen af de stående døde træer ikke kom med i beregningerne, som er grundlaget for Skovstatistikken.

Mængden af dødt ved var beregnet til at være faldet til 3,4 kubikmeter pr. hektar skov, men det viser sig at være 6,1 kubikmeter pr. hektar.

I stedet for et fald i mængderne af dødt ved som rapporteret for 2016-2018 har mængderne af dødt ved i skovene derfor fulgt samme svagt stigende tendens igennem de seneste 10 år, men er stadig på et forholdsvist lavt niveau.

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning vil som konsekvens af den nye beregning udgive en revideret udgave af Skovstatistik 2018.

Figur 1. Den faktiske udvikling i mængderne af dødt ved i de danske skove efter fejlen i datahåndteringen er rettet. Den mørkerøde kurve viser udviklingen i dødt ved per hektar. De enkelte datapunkter er beregnet som glidende gennemsnit baseret på fem års målinger.


Tyskerne har fået nok af svineindustrien – skærer ned på både produktion og forbrug

Største svinenation i EU beskærer forbruget af svinekød med 2,6 % på et år

Hvert år i januar går titusinder af tyskere på gaden i Berlin for at demonstrere mod husdyrindustrien. Foto: Bund

Flere og flere tyskere har fået nok af den moderne landbrugsindustri, og ikke mindst svineproducenterne står for skud. Det er den sandsynlige forklaring på, at stik modsat hvad mange lobbyister påstår, så medfører de rekordhøje svinekødspriser IKKE, at der bliver flere svin i EU. Tværtimod er både produktion og forbrug faldende. Det samme gør sig gældende i Danmark, hvor en af landets største svinefabrikker netop er sat til salg.

Der er tilbagegang over hele linjen i de store svinenationer. Kilde: Eurostat

Pestepidemien i Kina har udraderet op mod 65 % af alle svin i verdens største svineproduktion, og manglen på svinekød i det kinesiske rige har sat gang i importen fra ikke mindst EU til stadig stigende priser. Men alligevel falder både produktion og forbrug i EU af det forkætrede svinekød.

Det går op og ned med slagtningerne, men bundlinjen siger en samlet tilbagegang i EU på 1,7 %. Kilde: Eurostat

Tilbagegangen i slagtninger i 2018/2019 var på 1,7 %, men med store forskelle fra land til land. I de to store svinenationer Danmark og Polen blev der slagtet 7,6 % og 6,1 % færre svin, men også Tyskland, der har den største svineindustri af samtlige EU-lande, noterede et fald i produktionen på 2,2 % fra 2018 til 2019. Imidlertid er faldet i tyskernes eget forbrug af svinekød på 2,6 %, altså større end produktionsnedgangen.

Læs resten

Something is rotten – i landbrugets mondæne lobbycenter på Axelborg

Minkavler Martin Merrild har tilsyneladende ikke længere styr på hæren af lobbyister på Axelborg. Den ene efter den anden forlader skuden, hvor den koleriske formand for landbrugets største lobbyorganisation står stadig mere isoleret tilbage. Foto: L&F

Først forlod direktør Karen Hækkerup pludselig sin stilling i oktober 2018, og fjorten dage senere sagde næstformand gennem seks år Lars Hvidtfeldt farvel. Siden da har flugten fra lobbycenter Axelborg kun taget yderligere fart.

Det skriver politisk redaktør på Politiken Anders Bæksgaard i en analyse i avisen den 26. januar 2020. ”Det er, som om der sker noget underligt henne i landbrugets lobbycenter på Axelborg i København,” mener Bæksgaard.

Karen Hækkerup. Foto: L&F

Men hvad? Det har den politiske redaktør også en klar mening om. Bæksgaard peger på den nye direktør Anne Lawaetz Arhnung som årsagen, men lad os først se på de mange flygtninge.

Efter Karen Hækkerup og Lars Hvidtfeldts exit (og den mindre kendte gårdejer Klaus Høeg, der som den tredje i toppen af Landbrug & Fødevarer valgte at sige farvel til bestyrelsen i oktober 2018) har direktør for politik og kommunikation Morten Høyer (med tætte kontakter til Statsministeriet) forladt Axelborg i november 2019 for at blive ny direktør i kapitalfondenes interesseorganisation.

Morten Høyer vil hellere arbejde for kapitalfondene end for landbruget. Foto: L&F

“Jeg kan simpelthen ikke genkende, at min arbejdsplads skulle være i krise,” skrev Landbrug & Fødevarers direktør for politik og kommunikation, Morten Høyer, i en replik på Altinget.dk i oktober 2018. Tolv måneder senere dementerede han sig selv med faneflugten over til kapitalfondenes maskinrum.

Dernæst opsagde kommunikationsdirektør Christian Hüttemeier (med tætte kontakter til Venstres ledelse) sin stilling, for netop at blive udpeget som ny partisekretær i selv samme parti. Og public affairs-chef Martin Arnoldus (med tætte kontakter til DF-formand Kristian Thulesen Dahl) flyttede tilbage til Dansk Folkeparti på Christiansborg.

Så smuttede public affairs-rådgiver Rune Slot for at agere som ny rådgiver for Sophie Løhde. Læg dertil, at presseenheden allerede skrumpede i sommeren 2019, da pressechef Søren Andersen blev hentet ind som særlig rådgiver for den nye miljø- og fødevareminister Mogens Jensen.

Lobbyisternes flugt fra Axelborg

Læs resten

Flammehæmmere og sprøjtegifte overhaler tungmetaller som de største årsager til børns tab af IQ

Her er de vigtigste resultater af den opsigtsvækkende og meget omfattende undersøgelse af amerikanske børns tab af intelligens på grund af flammehæmmere og pesticider.

Forurening med flammehæmmere og sprøjtegifte resulterede i mere end en million tilfælde af intellektuelle handicaps hos amerikanske børn født mellem 2001 og 2016. Derimod faldt tallene for negativ eksponering for kviksølv og bly markant samme periode.

Det skriver Neuroscience News den 14. januar 2020 med New York University (NYU) som kilde.

En meget omfattende undersøgelse viser, at negative påvirkninger af børn med bly og kviksølv er i tilbagegang i USA. Forskerne mener, at det sandsynligvis er sket på grund af årtiers begrænsninger i brugen af ​​tungmetaller.

Sprøjtegifte har nu overhalet tungmetaller som vigtigste skadevoldere på børns IQ i USA.

Sprøjtegifte overhaler tungmetaller

På trods af faldende niveauer for forureningen med disse to tungmetaller viser undersøgelsen, at eksponering for andre tungmetaller og en række kemikalier, især flammehæmmende stoffer og sprøjtegifte, stadig ”koster” mere end en million tilfælde af intellektuelt handicappede børn i USA mellem 2001 og 2016. Eksperterne udpeger nu flammehæmmere og sprøjtegifte som hovedansvarlige for børns kognitive tab (IQ-tab), fordi disse kemikalier er genstand for langt færre begrænsninger.

Forskerne fra NYU Grossman School of Medicine fandt, at børnenes IQ-tab fra de giftige tungmetaller, der blev analyseret i deres undersøgelse, faldt fra 27 millioner IQ-point i 2001-2002 til 9 millioner IQ-point i 2015-2016. Selvom den samlede nedgang er lovende, påpeger forskerne, at deres resultater også viser et bekymrende skifte, så kemikalier nu udgør den største risiko.

Læs resten

Nu sker der noget helt nyt for 50 millioner Thise mælkekartoner

Om kort tid bliver Thise Mejeris mælk tappet på en ny klimavenlig karton. De nye kartoner vil helt igennem være baseret på træmasse fra Skandinavien og sikrer en markant CO2 reduktion. Foto: Thise Mejeri

Du kan snart skænke et glas Thise-mælk fra en ny og mere klimavenlig karton, som er baseret 100 % på træ. Det skriver Thise Mejeri i en pressemeddelelse den 14. januar 2020.

Selve pappet i kartonen vil som hidtil stamme fra træmasse fra skandinaviske skove, og fremover vil såvel yder- som indersiden heraf også være helt ubleget. Endvidere vil plastmembranen på kartonens yder- og inderside, der sikrer kvalitet og holdbarhed, fremover være baseret på træolie, der er udvundet af fyrretræer fra skove i Skandinavien.

Det er mejeridirektør Poul Pedersen, der støtter den mørkeblå mælkekarton. Det er disse gamle kartontyper, der nu udskiftes. Foto: Thise

Første gang i Danmark

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.