Der er så dejligt ude i landet
Bor du i Sorø, Svendborg eller Svaneke – eller et sted midtvejs ude på landet – så klik ind på www.gylle.dk for friske nyheder, nyttig viden og tips om oplevelser i den danske natur, om miljøet og om livet på landet.
Hvordan trives viben? Er der iltsvind igen i år? Eller hvordan får jeg flere sommerfugle i min have? Og hvad betyder PCB, DDT eller MRSA – og er det farligt for mig?
Vi råder over en database med mere end 2.500 artikler, som du ganske gratis kan søge i ved hjælp af søgefunktionen her på siden. Fuglekikkere, lystfiskere og jægere samt havefolk og alle andre interesserede i natur og miljø og et godt liv på landet kan få ren besked på www.gylle.dk
Der er så dejligt ude i landet – god sommer ønsker redaktionen!
“Grim og grotesk – svinehovedet på den nøgne menneskekrop – det vækker min nysgerrighed, og jeg tiltrækkes og frastødes”
Udenfor Bornholms Kunstmuseum står – eller måske rettere – ligger denne henslængte skulptur af et menneskesvin eller Gris-Mennesket, som museet kalder den. Den er skabt af Jørgen Haugen Sørensen i 2006, og han navngav den selv som ”et selvforskyldt mirakel der venter på et nyt”
Skulpturen er udførligt beskrevet på Mimaginable’s Blog – vi bringer et fyldigt uddrag. God fornøjelse!
Hvad jeg ser, og hvad figuren umiddelbart minder mig om
Et grisehoved på liggende menneskekrop – to ting sat sammen, så det skaber en modsætning – grisen og mennesket; halvt oprejst på albuerne med underarm og hænder støttende på underlaget, ser øjnene hen over kroppen med let løftet blik og ørerne rettet fremad i samme retning; to dråber i skinnende stål, den eneste del, der afviger fra resten af figuren i materiale og glans, hænger under hvert af øjnene med små stikkende pupiller, der er farvet tydeligt lyseblå – det eneste farvede på figuren – dråberne hænger under øjnenes tårekanaler og minder om tårer.
Grim krop – menneskekroppen er en halvfed og frem for alt slatten mandekrop med tyk læderhud hængende i folder omkring halsen; en tydelig revne i huden i lige linje fra halsen mod solar plexus, viser en hud så tyk som en okses og får huden til at se påklistret ud eller se ud som om huden var iført kroppen som en vest, hvor bryststykkerne mødes på midten; huden, igen tyk og læderagtig, folder sig omkring armhulerne, langs hele siden, hvor kroppen møder underlaget, fra armhulerne og overarmene, der slutter helt tæt op ad kroppen, til ballerne; maven er enorm og navlen mislykket; (mandlige) hængebryster og en grim lang tynd halvt erigeret penis som lige efter at have onaneret måske, ubehåret penis og pung med store testikler, anus mellem fede hudfolder, der minder om et kødfuldt og fedt kvindeskød; fodsålerne er samlet og knæene let bøjede, så benene dermed bliver let spredte over knæene og samlet ved fødderne; fødder og hænder, underben, armen og skuldre, og måske testiklerne og maven, er næsten det eneste, der virker normalt eller neutralt. Kroppen er henslængt og synes helt uden foretagsomhed eller kræfter. Den virker på én gang infantil og som formet som et 2-årigt barn liggende på et underlag, sårbart, vredt eller utilfreds, og samtidig virker den – som størrelsen på figuren fortæller – som en voksen ribbet for alt voksent.
Grimt grisehoved – meget fedt, bredt som på en ældre orne, halvåben mund med synlige, grove tænder: skarpe hjørnetænder og kraftige kindtænder, mundvigene formet som forrevet før eller efter et bid, tungen er enorm og stikker – spidst formet – ud af munden foran, grisen ser ufredelig ud, før eller efter et vredesudbrud, trynen drejet og næseryggen rynket, som om grisen har smagt noget ubehageligt eller, som sagt, som før eller efter, grisen har bidt efter eller sloges med et andet levende væsen – menneske eller dyr. Figuren udstråler samlet set mere aggression, ubehag, resignation end den frygt, der glimtvis præger udtrykket i grisehovedet – som om hovedet med sin vilje eller aggression vil kunne løfte den enorme, dvaske krop til fornyet aktivitet.
Læs restenSkal vi genskabe Jurassic Park i Vestjylland?
Rewilding af naturen går ud på at få noget af fordums urtilstand fra jægerstenalderen genskabt. Ifølge de mest ihærdige fortalere skal det ske i store naturzoner, fortrinsvis i mere tyndt befolkede egne i Vestjylland, hvor der i dag er kulturlandskaber som heder og granplantager. Her skal der indføres elg, bison, m.m., og så skal man ellers lade tiden og naturens dynamik gå sin gang. Men problemerne tårner sig op, når man ser mere nærgående på de storslåede visioner
Af Ian Heilmann
Der er god grund til at bekymre sig om den trængte natur her i landet – hvad et stort flertal af befolkningen også gør. I den aktuelle naturdebat er der megen fokus på begrebet ”rewilding”, båret frem bl.a. af Danmarks Naturfredningsforening, flere biodiversitetsforskere og ikke mindst idéhistoriker og naturfotograf Rune Engelbrecht Larsen. Dette synspunkt har Larsen for nylig luftet i et interview ”Lavthængende Vildskab” i Weekendavisen den 15. maj 2020.
Rewilding dækker over idéen om at overlade større områder til naturens egen autentiske dynamik, i så høj grad som overhovedet muligt afkoblet menneskelig påvirkning. Det er et ambitiøst mål i betragtning af, at mennesket som art gennem de sidste 90.000 år har påvirket økosystemerne i forbløffende massiv grad og udryddet spektakulær megafauna i en ubrudt række, kontinent for kontinent, i takt med menneskets spredning fra Afrika.
Nu kan vi ikke lige genskabe mastodonten eller uldhornsnæsehornet – barren må sættes lavere. Man sigter så mod en naturtilstand, som den så ud nogle årtusinder inde i den indeværende mellemistid. Her var landet overvejende dækket af løvfældende urskov med en tilhørende fauna med bl.a. store græssere og i toppen af fødekæden ulv, bjørn, los og ørne – foruden grupper af jægerstenalderfolk.
Forestillingen i det hele taget om, at større indhegninger med udsatte græssere overladt til sig selv vil bevæge sig hen mod en form for økologisk balancetilstand med stor biodiversitet inden for en overskuelig tid, savner dokumentation.
Siden hen, for ca. 7000 år tilbage, formåede bondestenalderfolket at rydde store dele af urskoven for at give plads til agre, græsgange og enge. Skovenes økosystemer svandt ind, koen afløste uroksen – men til gengæld vandt en flora og fauna knyttet til åbent land indpas, som såkaldte kulturledsagere.
Læs restenMælk er mælk – og plantemælk er lort
Med tilladelse fra filminstruktør Nicklas Hemming Larsen bringer vi her hans tankevækkende analyse af mælkegiganten Arlas svigefulde holdning til plantebaserede drikke. Vi har bedt Nicklas Hemming Larsen om selv at introducere filmen, og det gør han med disse ord:
“Når jeg skriver at “Arla kan umuligt blive overraskede, hvis deres kunder er lidt i tvivl, om de bør købe deres nye produkter… Nogen i salg må være rimelig trætte af nogen i kommunikation”, så refererer jeg til måden Arla har markedsført sig på de sidste par år, hvor markedet har ændret sig og den traditionelle mælk i højere grad udfordres af nye produkter, i form af diverse plantemælk.
I den udvikling har Arla taget en meget fast beslutning om at blande sig i dialogen/debatten om, hvorvidt plantemælk (et konkurrerende produkt til Arla) er sundt, smager godt eller skal og bør sammenlignes med traditionel komælk. Det er på sin vis fint nok i sig selv. Problemet her, er måden Arla vælger at gøre det – hvis du spørger mig.
Læs restenEr der ingen grænser for væksten i svineindustrien?
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
Skatteministeren oplyste i 2018 Folketinget om, at den årlige gylleproduktion lå på 40 mio. tons. Jævnt fordelt over landbrugsarealet svarer det til, at der hvert år udbringes 15,3 tons gylle per hektar. Det svarer til 1,53 tons gylle pr. 1.000 m2 eller til arealet af en parcelhusgrund.
Forleden åbnede fødevareministeren en klimastøtteordning for svineindustrien på 25 % af byggeudgifterne for nye svinestalde. Tilskuddet, der alene i år er på 85 mio. kroner, vil yderligere øge svineproduktion.
Derfor spørger jeg, hvornår finder regeringen, at svineindustriens grænser for vækst er nået?
For sporene fra den enorme gylleproduktion er åbenbare i form af ændringer af biodiversiteten, og af at der ses algevækst på juletræer og bygninger forårsaget af forureningen.
Hvad er gylle?
Læs restenDanish Crown og Tulip i Tyskland: Grov udbytning af billig arbejdskraft uden rettigheder – vejen frem: overenskomst og fastansættelse af arbejderne
”Den danske slagterikoncern Danish Crown er særdeles aktiv i Tyskland med slagterier flere steder. Koncernen profiterer på billig østeuropæisk arbejdskraft som arbejder under uværdige forhold, siger Werner Rügemer fra Aktion gegen Arbeitsunrecht. Der er tale om grov udbytning og det har i Tyskland fået navnet Tönnies systemet. Opkaldt efter en stor tysk slagterikoncern som også har slået sig ned i Danmark. Tönnies er i Tyskland kendt for sin brutalitet og ligegyldighed overfor fagforeningerne, ifølge Dieter Wegner fra Gewerkschaftslinke Hamburg”
John Graversgaard, forfatter og medlem af Samarbejdet Arbejdere og Akademikere, skriver 21. marts 2020:
I Danish Crown virksomhederne er op til 90 % af arbejderne ansat hos underentreprenører og 10 % direkte ansat. Den tyske fagforening for slagteriarbejdere NGG har ingen overenskomst eller tarifaftaler som det hedder på tysk. Der er bedriftsråd flere steder, hvilket er en lovpligtig ret for arbejderne at vælge. Tysk lovgivning er iøvrigt svag når det gælder om at kunne indbringe sager for retten. Der er ikke en ret for organisationer, men kun en ret for individer til at føre sager oplyser NGG. Union Busting er udbredt, dvs. man gør alt hvad man kan for at holde fagforeningerne ude, også med hjælp af konsulenter og advokater. Tyskerne kalder også dette for „Fertigmacherei“, hvor man går efter at knuse forsøg på at organisere sig fagligt. Man bliver „kaputtgemacht“ som en tysk fagforeningsmand kalder det.
Tönnies systemet
Det grundlæggende i systemet er brug af kontraktarbejde og underentreprenører i en atmosfære præget af angst og brutalitet. Gennem f.eks. rumænske underentreprenører så skaffer man arbejdskraft fra østeuropæiske lande. De kan ikke tale tysk, er svære at integrere og har ingen rettigheder, de er kun en vare, de er ren arbejdskraft. Der er ingen medbestemmelse som for tyske arbejdere. De er „smid væk mennesker“ som den tyske præst Kossen så rammende har beskrevet det. De bliver lige som deres forfædre i 1941 under krigen igen behandlet som undermennesker.
Læs restenCorona-virusforsker: “Vi har brug for smarte strategier”
Den nye coronavirus Covid19 vil ramme ældre og syge hårdt i lang tid, måske i op til et år. Mere forskning er nødvendig – både for at forhindre, at flere vira påvirker os, og for at reducere virkningerne af den igangværende spredning af infektion. Det siger Björn Olsen, professor i infektionsmedicin ved Uppsala Universitet, i en pressemeddelelse den 9. marts 2020.
Björn Olsen er en af Sveriges førende eksperter inden for infektionssygdomme og pandemier. Han har været meget efterspurgt af medierne for nylig og har fulgt udviklingen tæt, både som forsker og som læge på infektionsklinikken på universitetets hospital.
– Hvad der var meget interessant fra starten, men ikke drøftes så meget nu, er hvorfor vi mennesker overhovedet kan få denne virus? Det handler om menneskelig ekspansion. Vi mennesker er blevet for mange og tager for meget plads, vi udnytter dyr og naturen. Derefter får vi ikke kun kød og mælk, men også mærkelige vira. Dette burde få mere opmærksomhed, siger Björn Olsen.
Blandt forskere kaldes det One Health, en tværfaglig måde at se på helbred på. Fordi mange infektiøse stoffer cirkulerer mellem dyr og mennesker i naturen, arbejder læger, dyrlæger og økologer sammen for at forstå, hvordan forskellige infektionsmidler spreder sig, og hvordan nye infektioner opstår.
Læs restenFagforeninger er ”dybt forundrede over Bæredygtigt Landbrugs sagsanlæg”
Bæredygtigt Landbrug vil give professor mundkurv på. Nu går Akademikerne og Dansk Magisterforening ind i sagen
Hovedorganisationen Akademikerne og Dansk Magisterforening går ind i sagen, som Bæredygtigt Landbrug har anlagt mod professor Stiig Markager, Aarhus Universitet. I sagen hævder Bæredygtigt Landbrug, at Stiig Markager har gjort sig skyldig i ærekrænkelse efter at have udtalt sig kritisk om landbrugets kvælstofudledning.
Det skriver de to foreninger i en fælles pressemeddelelse 9. marts 2020.
Stiig Markager har ytringsfrihed. Desuden har han pligt til at dele sin viden med samfundet. Akademikerne og Dansk Magisterforening er derfor dybt forundrede over Bæredygtigt Landbrugs sagsanlæg.
Formand for Akademikerne Lars Qvistgaard udtaler: ”Det er svært at komme i tanke om fortilfælde, hvor en interesseorganisation har skredet ind med sagsanlæg over for forskere, hvis faglige synspunkter ikke passede den. Vi ser fra Akademikernes side med største alvor på sagen.”
Formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen udtaler, at ”det i højeste grad vil være en glidebane, hvis forskere, der udøver deres faglige ytringsfrihed, skal kunne hives i retten, så domstolene kan give dem mundkurv på.”
Læs restenMyndighedsbetjening på Uni: “Så opfører vi os jo som en virksomhed, der skal aflevere en konsulentrapport”
I et opsigtsvækkende interview med Universitetsavisen på Københavns Universitet retter professor Carsten Rahbek en sønderlemmende kritik mod den villige ”myndighedsbetjening” af ofte ringe faglig kvalitet, som visse universitetsinstitutter leverer mod betaling. Carsten Rahbek er en af de få danske biodiversitetseksperter med et internationalt format, og det har gjort det muligt for ham at sige nej til at levere notater og rapporter til danske myndigheder, når han ikke har fundet betingelserne forsvarlige.
Som konkrete eksempler på fagligt uacceptable resultater af den betalte ”forskning” nævner han et par rapporter fra det skandaleombruste Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) på Aarhus Universitet, men han hævder, at det faglige uvæsen også trives i udstrakt grad på Københavns Universitet. Selvom alle ved, hvor den er gal, bliver der ikke grebet ind, siger han. Her kan du læse uddrag og håndfuld citater fra interviewet:
Carsten Rahbek peger på et eksempel inden for sit eget forskningsfelt, et notat om bier, der blev skrevet på Aarhus Universitet for nogle år siden. I 2018 bad Landbrugsstyrelsen Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) på Aarhus Universitet om et notat med en kort svarfrist, som skulle give svar på, om honningbier har negativ effekt på vilde bier i Danmark. Notatet konkluderede, at honningbier i deres nuværende tæthed og fordeling ikke skulle udgøre en generel fare for de vilde bier. Den konklusion var flere forskere, inklusive Carsten Rahbek, lodret uenig i. Dagbladet Information beskrev sidste år forløbet, hvor tre forskere, der oprindeligt skulle bidrage, ikke ville sætte deres navn under notatet, men i stedet udgav deres eget med en anden konklusion.
»Sådan et notat er endnu mindre kvalitetssikret end en rapport, og det er endnu mindre synligt. Men det har en effekt, fordi det bruges til at træffe beslutninger om fx at tillade udsætning af honningbier i vores bedste naturområder, hvor vilde arter prøver at overleve,« siger Carsten Rahbek. Det er her, siger han, at han synes, det bliver rigtig alvorligt, for sådan et notat får synlige konsekvenser her og nu i form af politiske beslutninger.
»Hvis jeg sidder og kigger på min ypperste grundforskning, så er den ekstremt kvalitetssikret, men dens påvirkning af den virkelige verden er svær at se på den korte bane. Når jeg laver et notat om urørt skov, som jeg fx er blevet bedt om, så omsætter politikerne det til noget inden for et par år. Man kan undre sig over, at det, som er mere abstrakt, er enormt kvalitetssikret, men det, der rent faktisk bliver lavet politik på, er så svagt kvalitetssikret. Der burde ikke være forskel.«
Læs restenTag Jorden tilbage: udstilling om kvindelige jordbrugere i Ghana og Danmark
Fra søndag den 8. marts og ti dage frem kan alle opleve miljøbevægelsen NOAHs udstilling Tag Jorden tilbage på Union i København (tidligere VerdensKulturCentret) og efterfølgende på Godsbanen i Aarhus fra d. 21. marts til den 12. april. Udstillingen handler om kvindelige jordbrugere i Ghana og Danmark.
Udstillingen lanceres kl. 16.30 på Kvindernes Internationale Kampdag. Her vil der vil være et lille glas æblebobler, en introduktion og mulighed for at møde kunstnerne og jordbrugerne bag. Udstillingen er en del af et større projekt, der sætter fokus på, hvor vores mad kommer fra – både i forhold til selve fødevareproduktionen og i forhold til de mennesker der producerer råvarerne.
Emmeline Werner fra NOAH fortæller: ”De her kvinders fortælling er en fortælling der vedrører os alle. Vi har taget initiativ til udstillingen, fordi vi er nødt til at ændre den måde, vi tænker og taler om problemerne med landbruget, miljøet og klimaet på.”
Udstillingen fremhæver forskelle og ligheder i de kvindelige jordbrugeres situationer i det globale Nord og Syd. Det er et visuelt og auditivt portræt af kvinderne og deres situation som madproducenter, hvor de står over for udfordringer der er knyttet til globale kapitalistiske og patriarkalske samfundssystemer. I Ghana fører kvindernes situation blandt andet til migration, teenagegraviditeter og tvungen prostitution.
Fælles for de portrætterede jordbrugere i Ghana og i Danmark er, at de bruger nænsomme økologiske og regenerative landbrugsmetoder. På den måde er kvindernes arbejde med til at anvise alternativer til det industrielle landbrug, der medfører store problemer for vores sundhed, for miljøet og for klimaet.
Emmeline forklarer: ”Det er vigtigt, at vi som mennesker forstår alle de krydsforhold der er mellem lokale og globale spørgsmål. Selvom Ghana er langt væk på verdenskortet, er problematikkerne til stede i det danske folks hverdag. De er ofte bare usynlige.”
Ud over udstillingen afholder Emmeline og hendes kollegaer i NOAH workshops på landbrugsskoler rundt omkring i Danmark, for at uddanne de unge jordbrugsstuderende i at forholde sig til disse spørgsmål. De er fremtiden for landbrugssystemet, og hvis de skal være med til at ændre status quo, er det nødvendigt at de uddannes i problemernes omfang.
Find interviews med de kvindelige jordbrugere, podcasts og mere information om projektet på www.reclaimthesoil.org
Fakta:
- Udstillingen Tag Jorden tilbage griber fat i de forskellige aspekter af kvindelige jordbrugeres situation i Danmark og i Ghana.
- Du kan opleve udstillingen på Union, Nørre Allé 7, 2200 København, fra den 8. marts til den 18. marts og efterfølgende på Godsbanen, Skovgaardsgade 3, Indgang 3A, 8000 Aarhus fra den 21. marts til den 12. april. Den er tilgængelig på dansk og på engelsk.
- Siden maj 2019 har NOAH arbejdet med projektet Tag Jorden tilbage om kvinder i landbruget. Projektet præsenterer kvindelige jordbrugere fra forskellige områder i Danmark og Ghana og deres vidnesbyrd og visioner. I forbindelse med projektet arrangerer NOAH blandt andet workshops på en række landbrugsskoler rundt omkring i landbrug, hvor organisationen underviser eleverne om sammenhængen mellem køn, økologi og landbrug.
|
|
