Pris for opstart af første danske fabrik for økologisk planteprotein

Ida Auken overrækker prisen for Årets PlanteIværksætter til Ulrich Kern-Hansen fra Organic Plant Protein. Foto: Johnny Højfeldt, PlanteVækst

PlanteVækst havde inviteret Danmarks grønne elite til en festlig aften med uddeling af PlantePriserne 2020, og der var fyldt med prominente gæster i weekenden 1.-2. februar.

Ida Auken lagde ud med at præsentere og uddele den første pris til Årets PlanteIværksætter. Denne pris gik til stifter og tidligere direktør i Hanegal Ulrich Kern-Hansen, som har satset hele formuen på at starte den nye virksomhed Organic Plant Protein, som producerer økologisk ærteprotein i en gammel svinefabrik i Hedensted.

Ironisk nok starter produktionen af fremtidens økologiske planteproteiner i de bygninger, som et af de fire kontroversielle Månegris-projekter gik konkurs med i 2019. Det spillede også en rolle i dommernes begrundelse for prisen:

En udfoldelse af store visioner er bragt til live af Årets PlanteIværksættere. Økologi og klima er højt prioriteret. Der er tale om en ambitiøs virksomhed med en mission. Virksomheden har enormt potentiale og kommer med garanti til at gøre en nævneværdig forskel. Idéen om at skabe en produktion af planteprotein i en gammel svinestald er lige så eventyrlig, visionær og metaforisk smuk som de bedste af H. C. Andersens eventyr.

Den plantevenlige politiker

Ida Auken og Ulrich Kern-Hansen mødtes igen på scenen, da Kern-Hansen uddelte prisen for Årets Plantevenlige Politiker til Auken. Det var en meget overrasket og ydmyg Ida Auken, der modtog prisen og straks erkendte, at flere af hendes politiker-kolleger havde været optaget af den plantebaserede dagsorden længere tid end hende. “Flere af mine kolleger har været optaget af denne dagsorden længere tid, end jeg har, men til gengæld har jeg virkelig kickstartet 2020 med meget fokus på området,” udtalte Ida Auken og takkede for prisen.

PlanteVækst er et spritnyt initiativ, der skal fremme plantebaserede muligheder i Danmark. Organisationen arbejder sammen med relevante virksomheder, influenter og organisationer for sammen at få spiren til at vokse sig større og stærkere. ”Vi har som målsætning at være en værdifuld medspiller for de bedste virksomheder, der arbejder med plantebaserede fødevarer,” hedder det på hjemmesiden.

Videre skrives der: ”For at nå ud til flest mulige danskere samarbejder vi med en række organisationer, der hjælper os med at dele de bedste historier om virksomheder, der skaber bæredygtig plantevækst. Vi er uafhængige af individuelle organisationer og virksomheders interesser. Til fælles har vi grundlæggende værdier om at ville fremme plantebaseret mad til gavn for klima, dyr, miljø, sundhed og økonomi.”

De kloge kragefugle

De fleste kragefugle går ikke af vejen for mere kulturprægede habitater… Fra udstillingen ”Fugl 2019” på Johannes Larsen Museet i Kerteminde: Jens Brink: Lunch time, Allike/Burger, Helsingør 2019. Gengivet med venlig tilladelse fra museet

Det er de færreste mennesker, som ikke har set – og hørt – de velkendte kragefuglearter som krage, råge, allike og husskade. De forekommer almindeligt de fleste steder og året rundt, fordi de er konkurrencedygtige. De er nemlig stort set altædende og behøver derfor ikke at skulle trække til og fra fjerne himmelstrøg to gange årligt. Og kragefugle er relativt intelligente. F.eks. etablerer skovskader og nøddekriger depoter af agern og nødder på udvalgte steder, som de husker nøje på gennem vinterens trange tider.

Ian Heilmann

Zoologisk set udgør kragefugle én blandt utallige andre familier inden for fugleverdenens suverænt artsrigeste orden: spurvefugle. De hører blandt de største i denne orden, som ellers er domineret af småfugle som sangere, finker, lærker, drosler og – spurve.

Kragefugle har fra gammel tid og af flere grunde appelleret til mennesker, måske særligt her i Norden. Deres folkelige navne vidner om dette: kragen siger ”kraah”, rågen siger ”råh” og alliken siger ”kaija”. Og den musvågestore, blanksorte ravn med det mægtige næb udsender et klangfuldt og vidtlydende ”korrrrp”, med rulle-r, en fuglelyd, man ikke lige glemmer, når først man har hørt den.

Læs resten

Kun en kulturrevolution vil kunne redde biodiversiteten – og os selv

Økosystemerne i den vilde natur er ved at bryde sammen, og der er behov for en samlet strategi, hvor alle faggrene inddrages. Derfor er det tragisk, at der er opstået uenighed imellem feltbiologer og landbrugsøkologer om, hvordan vi bedst redder verden

Hvordan skal det yndige land bruges? Valget er dit. Tegning: Morten Telling

Denne kronik er skrevet af Anders Borgen, cand. agro. og økologisk planteforædler. Med forfatterens tilladelse bringer vi den her.

Når man spørger feltbiologen hvad der skal til for at genoprette den faldende biodiversitet, så kikker han med sin kikkert og lup og ser, at der er vildt mange flere dyr, planter og svampe i den vilde natur end i agerlandet, og konkluderer derfor, at forskellen er så stor, at alt andet må være stort set lige meget. Hans svar er derfor helt klart: Plads, plads og atter plads er det, som skal til for at genoprette biodiversiteten.

Agronom Anders Borgen driver den økologiske virksomhed Agrologica

En nationaløkonom eller human-økolog vil insistere på, at spørgsmålet skal ses i et globalt perspektiv, og at det ikke nytter noget isoleret at reducere landbrugsarealet i Danmark, for efterspørgslen efter landbrugsvarer vil være uændret, og det vil derfor blot betyde, at markedet vil lægge tilsvarende mere pres på opdyrkningen af naturområdet i Sydamerika og Sydøstasien, og da biodiversitetskrisen er global nytter det ikke noget at flytte landbrugsarealer fra Danmark til andre lande. Hvis man skal gøre noget, er det efterspørgslen, der skal reguleres og ikke udbuddet i et lokalt eller nationalt område.

En landmand vi i stedet observere, at landbrugsarealet har været stort set uforandret i Danmark i samme periode, hvor biodiversiteten er dramatisk faldende, men at måden, vi driver landbrug på, derimod har forandret sig radikalt i samme periode, og at det derfor nok ikke så meget er landbrugsarealet, der er problemet, men snarere landbrugsmetoderne, der er årsagen til biodiversitetsproblemerne.

Spørger man i stedet en klimatolog om biodiversiteten, så er svaret næste lige så klart: Klimaforandringer, for biodiversitetskrisen er et globalt fænomen, og klimaforandringerne er en sandsynlig forklaring, for de har betydning for alle led i alle biologiske systemer og kan derfor forklare en stor del af årsagen til spredningen af invasive arter, stigningen i antallet af skovbrande, de eroderende koralrev, ørkenspredning og meget andet.

Destabiliseringen af økosystemerne som følge af klimaforandringer er en sandsynlig forklaring på megen af tilbagegangen for biodiversiteten i det globale perspektiv og dermed også i det lokale. Spørger man en økotoksikolog, så er mikroplast og miljøfremmede stoffer af langt større betydning, end hvis man spørger en feltbiolog eller en klimatolog.

Som man spørger, får man svar.

Svinefoder så langt øjet rækker – er det Danmarks fremtid for 80% af landbrugslandet?

Uenighed om hvordan vi bedst redder verden

Læs resten

Something is rotten – i landbrugets mondæne lobbycenter på Axelborg

Minkavler Martin Merrild har tilsyneladende ikke længere styr på hæren af lobbyister på Axelborg. Den ene efter den anden forlader skuden, hvor den koleriske formand for landbrugets største lobbyorganisation står stadig mere isoleret tilbage. Foto: L&F

Først forlod direktør Karen Hækkerup pludselig sin stilling i oktober 2018, og fjorten dage senere sagde næstformand gennem seks år Lars Hvidtfeldt farvel. Siden da har flugten fra lobbycenter Axelborg kun taget yderligere fart.

Det skriver politisk redaktør på Politiken Anders Bæksgaard i en analyse i avisen den 26. januar 2020. ”Det er, som om der sker noget underligt henne i landbrugets lobbycenter på Axelborg i København,” mener Bæksgaard.

Karen Hækkerup. Foto: L&F

Men hvad? Det har den politiske redaktør også en klar mening om. Bæksgaard peger på den nye direktør Anne Lawaetz Arhnung som årsagen, men lad os først se på de mange flygtninge.

Efter Karen Hækkerup og Lars Hvidtfeldts exit (og den mindre kendte gårdejer Klaus Høeg, der som den tredje i toppen af Landbrug & Fødevarer valgte at sige farvel til bestyrelsen i oktober 2018) har direktør for politik og kommunikation Morten Høyer (med tætte kontakter til Statsministeriet) forladt Axelborg i november 2019 for at blive ny direktør i kapitalfondenes interesseorganisation.

Morten Høyer vil hellere arbejde for kapitalfondene end for landbruget. Foto: L&F

“Jeg kan simpelthen ikke genkende, at min arbejdsplads skulle være i krise,” skrev Landbrug & Fødevarers direktør for politik og kommunikation, Morten Høyer, i en replik på Altinget.dk i oktober 2018. Tolv måneder senere dementerede han sig selv med faneflugten over til kapitalfondenes maskinrum.

Dernæst opsagde kommunikationsdirektør Christian Hüttemeier (med tætte kontakter til Venstres ledelse) sin stilling, for netop at blive udpeget som ny partisekretær i selv samme parti. Og public affairs-chef Martin Arnoldus (med tætte kontakter til DF-formand Kristian Thulesen Dahl) flyttede tilbage til Dansk Folkeparti på Christiansborg.

Så smuttede public affairs-rådgiver Rune Slot for at agere som ny rådgiver for Sophie Løhde. Læg dertil, at presseenheden allerede skrumpede i sommeren 2019, da pressechef Søren Andersen blev hentet ind som særlig rådgiver for den nye miljø- og fødevareminister Mogens Jensen.

Lobbyisternes flugt fra Axelborg

Læs resten

Sportsfiskere vil skabe større bestande af bækørred

Bækørred på 56 cm, fanget og sat fri igen i april 2014 – den størrelse er efterhånden en sjældenhed. Foto: Rune Hylby

Bandeleder, Rune Hylby, fra Den Sjællandske Grusbande skriver:

I mere end en halv snes år, er det gået støt ned ad bakke for de danske bækørredbestande. Særligt antallet af store bækørreder er gået markant tilbage, ikke blot på Sjælland, men over det ganske land.

Vi kan naturligvis godt pege på en række faktorer, der spiller ind, men ”bottom line” er det svært at sætte fingeren på en enkelt årsag.

Jo, – vidst har skarven taget sin del af bestanden, odderen ligeså, og i enkelte vandløb kan vi heller ikke sige os fri for, at et øget fisketryk kan være årsag til bækørredens tilbagegang.

Men vi er ikke helt kloge på årsagen.

Den historiske gamle Byrådssal på Stændertorvet i Roskilde, som stort set står uændret siden indvielsen den 26. november 1884, dannede rammen om de 40 deltagere, der rettede fokus på tilbagegangen af de danske bækørredbestande under temadagen. Foto: Rune Hylby

Fornemt samarbejde med kommunen

Læs resten

Den danske Rødliste er malet grøn

Fløjlsanden anses globalt for at være blandt de truede bestande af dykænder på den af FNs Verdensmål benyttede Rødliste fra IUCN. På den danske rødliste er den kun blevet karakteriseret som værende “næsten truet”.

En opdateret udgave Den danske Rødliste 2019 blev præsenteret den 15. januar, hvilket fik miljømini­steren til at udtale: “Der er behov for handling på naturens vegne, så vi kan give en mangfoldig natur vi­dere til de næste generationer.”

Det får mig til at stille spørgsmålet: Er det rimeligt at anvende den danske Rødliste som et relevant handlings­grundlag? Miljøministeriets departement oplyser ofte, at den danske Rødliste ikke har nogen juridisk gyldighed. Ikke desto mindre har ministeriet betalt Århus Universitet, AU, for at opdatere listen. Desværre har naturen behov for mere hjælp end det fremgår af rødlisten, for den nye danske Rødliste er malet mere grøn, end den burde være.

Det skriver biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, 29. januar 2020.

Rødlister over dyre-, plante- og svampearter bliver udarbejdet for at signalere, hvor truede arterne er. Der er mange Rødlister dækkende forskellige lande og delområder, og der er også en global Rødliste udar­bejdet af IUCN. Den viser, hvorledes status for bestandene af de enkelte arter udvikler sig på verdensplan.

Edderfuglen står ikke på den danske Rødliste, til trods for at bestanden er hårdt presset. Tegning: Jens Gregersen

Bestanden af Edderfugl er ved at kollapse

Læs resten

Flammehæmmere og sprøjtegifte overhaler tungmetaller som de største årsager til børns tab af IQ

Her er de vigtigste resultater af den opsigtsvækkende og meget omfattende undersøgelse af amerikanske børns tab af intelligens på grund af flammehæmmere og pesticider.

Forurening med flammehæmmere og sprøjtegifte resulterede i mere end en million tilfælde af intellektuelle handicaps hos amerikanske børn født mellem 2001 og 2016. Derimod faldt tallene for negativ eksponering for kviksølv og bly markant samme periode.

Det skriver Neuroscience News den 14. januar 2020 med New York University (NYU) som kilde.

En meget omfattende undersøgelse viser, at negative påvirkninger af børn med bly og kviksølv er i tilbagegang i USA. Forskerne mener, at det sandsynligvis er sket på grund af årtiers begrænsninger i brugen af ​​tungmetaller.

Sprøjtegifte har nu overhalet tungmetaller som vigtigste skadevoldere på børns IQ i USA.

Sprøjtegifte overhaler tungmetaller

På trods af faldende niveauer for forureningen med disse to tungmetaller viser undersøgelsen, at eksponering for andre tungmetaller og en række kemikalier, især flammehæmmende stoffer og sprøjtegifte, stadig ”koster” mere end en million tilfælde af intellektuelt handicappede børn i USA mellem 2001 og 2016. Eksperterne udpeger nu flammehæmmere og sprøjtegifte som hovedansvarlige for børns kognitive tab (IQ-tab), fordi disse kemikalier er genstand for langt færre begrænsninger.

Forskerne fra NYU Grossman School of Medicine fandt, at børnenes IQ-tab fra de giftige tungmetaller, der blev analyseret i deres undersøgelse, faldt fra 27 millioner IQ-point i 2001-2002 til 9 millioner IQ-point i 2015-2016. Selvom den samlede nedgang er lovende, påpeger forskerne, at deres resultater også viser et bekymrende skifte, så kemikalier nu udgør den største risiko.

Læs resten

Afgørelser om kvotekongerne inden for tre måneder – måske – Justitsministeren er tavs

Justitsminister Nick Hækkerup er tavs som en østers om sagen mod kvotekongerne. Foto: Regeringen

To år har Bagmandspolitiet på søndag den 2. februar brugt til at efterforske politianmeldelsen mod kvotekongerne for bl.a. dokumentfalsk og stråmandsvirksomhed. Endnu er der ikke truffet en afgørelse om tiltale mod storfiskerne. I hvert fald ikke officielt, men redaktionen på Gylle.dk erfarer, at der – måske – kan ventes en afgørelse inden for de kommende tre måneder.

Så er det da også næsten tre år siden, den første politianmeldelse mod kvotekongerne blev indgivet af Fiskeristyrelsen under Miljø- og Fiskeriministeriet.

– Men det er en kompliceret sag, der i øjeblikket ligger til behandling hos vores jurister. Det er det eneste lederen af efterforskningen mod kvotekongerne, politiinspektør Thomas Agerskov Riis, vil sige.

Så føljetonen fortsætter i den usædvanlige sag. Usædvanlig, fordi et ministerium anmelder fiskere for ulovligheder. Usædvanlig, fordi Fiskeristyrelsen på et tidspunkt trak anmeldelsen tilbage. Usædvanlig, fordi to embedsmænd i styrelsen blev hjemsendt og usædvanlig, fordi anmeldelsen derefter igen blev indgivet til politiet. Efter et års tid overgav politiet sagen til Bagmandspolitiet, altså som nævnt for næsten to år siden.

Derfor spurgte redaktionen af Gylle.dk den 26. november sidste år justitsminister Nick Hækkerup, om han ville gå ind i sagen på samme måde, som han gjorde i sagen mod Dan-Bunkering i Middelfart. Her kritiserede han bagmandspolitiet for langsom sagsbehandling. Med den  lange sagsbehandlingstid ligner sagen mod Kvotekongerne sagen fra Middelfart. Her er der senere blev rejst tiltale mod olie-firmaet for levering af flybrændstof til de russiske bombetogter i Syrien. Firmaet nægter sig dog skyldig.

Læs resten

Myndighederne svigter svinene på de lange transporter

I gennemsnit læsses mere end 26.000 svin om dagen på lastbiler i Danmark og sendes ud i verden på transporter af mere end otte timers varighed, men myndighedernes kontrol af dyrevelfærden har i årevis været utilfredsstillende, vurderer Rigsrevisionen. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Rigsrevisionens kritik bør få konsekvenser, mener Dyrenes Beskyttelse

Miljø og Fødevareministeriet får skarp kritik i en ny rapport fra Rigsrevisionen for ikke at leve op til sit ansvar med at kontrollere og sanktionere dyretransportører, der overtræder dyrevelfærdsreglerne. Dyrenes Beskyttelse efterlyser et nyt og kompromisløst kontrolsystem i en pressemeddelelse den 24. januar 2020.

Det er en skarp kritik, Miljø og Fødevareministeriet modtager i dag, efter at Rigsrevisorerne har undersøgt ministeriets kontrol med dyretransporter og sanktionering af overtrædelser i årene 2008-2018. Rigsrevisorerne kritiserer, at ministeriet ikke har sikret, at der er gennemført en effektiv kontrol af lange svintransporter. Konsekvensen har ifølge rapporten været en unødig stor risiko for, at svinne er kommet til skade eller er blevet påført lidelse.

Direktør Britta Riis, Dyrenes Beskyttelse

– Det er rystende, at den offentlige myndighed, der har ansvar for at sikre dyrevelfærden, i mindst 10 år har svigtet deres forpligtelser og på denne måde bragt sagesløse dyr i fare for skader og lidelse. Det drejer sig om over 60 millioner svin, der i denne periode er blevet læsset på lastbiler i Danmark og kørt ud i verden, uden at man har haft styr på, om de har haft ordentlige forhold. Det er virkelig alvorligt, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse og præsident for den internationale sammenslutning af 70 dyrevelfærdsorganisationer, Eurogroup for Animals.

Undersøgelsen blev igangsat af Statsrevisorerne efter, at Dyrenes Beskyttelse siden 2018 gentagne gange har kunnet afsløre, at Fødevarestyrelsen ikke har levet op til sit ansvar med at kontrollere transporter af levende dyr ud af landet. Det er efterfølgende kommet frem, at transportører især har brudt reglerne om pladskrav og køretid for dyrene.

Læs resten

Usandt at glyphosat ikke findes i grundvand

Selvom det flere gange er blevet nævnt i den offentlige debat, at glyphosat ikke findes i grundvandet, så viser grundvandsovervågning og andre undersøgelser det modsatte.

Det skriver Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse den 23. januar 2020.

Der har i den senere tid været en ophedet debat på sociale medier om Round Up og dets aktivstof glyphosat. Det skyldes ikke mindst, at Folketinget har behandlet et borgerforslag om øjeblikkeligt ophør med salg af Roundup og andre bekæmpelsesmidler til privat brug i haver og på offentlige fællesarealer.

Her er et eksempel på den ukritiske kampagne, der kører i flere medier til forsvar for de glyphosat-holdige sprøjtemidler. Artiklen er trykt i JAktuelt 19. december 2019

Samtidig har der i medierne været flere artikler om emnet. Først en artikel i jordbrugserhvervets fagforening, og siden en artikel i Weekendavisen har diskuteret, hvorvidt glyphosat er kræftfremkaldende og havner i grundvandet.

Også flere politikere har blandet sig i debatten, og blandt andet har den konservative politiker Rasmus Jarlov lavet et opslag på Facebook, hvor han citerer professor i økotoksikologi ved Københavns Universitet, Nina Cedergreen, for at glyphosat ikke findes i grundvandet.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.