Miljø

Første glyphosat-retssag ud af tusinder begynder, mens sagsøgeren kæmper for sit liv

En landbrugsmedhjælper sprøjter med glyphosat. Sagsøgeren Dewayne Johnson brugte kemikaliet 20-30 gange om året. Foto Natural News skærmbillede/Vimeo.

Monsanto kan ændre sit navn, men koncernen kan ikke fjerne de tusindvis af retssager, der er anlagt, fordi kræftpatienter hævder, at dets ukrudtsdæber Roundup har givet dem non-Hodgkins lymfom. Første retssag begynder i næste uge, rapporterer CNN.

Den første sagsøger, der får sin sag for retten, er Dewayne Johnson, en 46-årig far til to, men for Johnson er det en tvivlsom ære. Johnson får en hurtig sagsbehandling, fordi hans læger siger, at han nærmer sig døden. I Californien tillader loven, at retssager får en hurtigere behandling i sådanne tilfælde.

Johnson arbejdede med at skadedyrsbekæmpelse for amtets skolevæsen og brugte Roundup 20-30 gange om året i sit arbejde. Nu har han dage, hvor læsioner dækker 80 procent af hans krop, og han er for syg til at tale. Læs resten

Svineindustrier bør omfattes af samme lovgivning som al anden industri i Danmark

Er dette en bondegård eller en fabrik?

På vegne af Jungshoved Miljøgruppe skriver Ilse Hein den 28. maj 2018:

Jungshoved Miljøgruppe har siden 2001 på nært hold erfaret, hvordan et lille landbrug udvikler sig til en kæmpe industri.

Ilse Hein, Jungshoved Miljøgruppe.

Ved hjælp af sammenlægning af flere små opkøbte gårde og ved utallige mindre udvidelser, kan en lille gård, i landbrugets navn, udvikle sig til en enorm industri midt i det åbne land. Landzonetilladelser er utroligt nemme at få for landbruget og dermed bane vejen for udvidelserne. Og dette sker, uden at der på noget tidspunkt skal laves en vurdering af, hvor meget det belaster miljøet.

Vi oplever også, at en svineindustri – ved et tillæg til miljøgodkendelsen – kan opføre et gårdbiogasanlæg til afgasning af gyllen. Dette biogasanlæg udvikler sig på ingen tid til et affaldsforbrændingsanlæg, der modtager industriaffald – fx afsværtningsslam fra papirfabrik, restaffald fra insulinproduktion på Novo Nordisk og mange, mange andre stoffer. Og der er gode penge i gasproduktionen/ el-produktionen! Og gyllen…den behøver ikke blive afgasset.

Alle de kemiske stoffer, der i restproduktet efter afgasningen spredes ud på vores fælles jord, er man ikke i dag i stand til at måle cocktaileffekten af. Lovgivningen kigger kun på nogle få tungmetaller og endnu færre miljøfremmede stoffer.

Læs resten

Støt borgerforslaget mod kystnære havvindemøller

Bevar Danmarks sidste frie kystnatur – støt borgerforslaget om, at de kystnære havvindmølleparker skal have en mindsteafstand til kysten på tolv kilometer

Kæmpemæssige og kystnære havvindemølleparker er undervejs og planlagte mange steder i vores indre farvande og langs Vestkysten. Det gælder bl.a. mølleparkerne Vesterhav Nord og Syd ud for Holmsland Klit, ved Omø i Smålandshavet, i Jammerland Bugt, på Mejl Flak mellem Samsø og Helgenæs og i den sydlige del af Lillebælt.

Læs resten

Californien sejrer over Monsanto i retten – glyphosat skal mærkes som kræftfremkaldende

En californisk appelret tog torsdag d. 19. april staten Californien og det amerikanske center for fødevaresikkerheds (CFS) parti og bekræftede hermed, at Monsantos pesticid glyphosat kan opstilles som et kendt kræftfremkaldende stof i henhold til den californiske lov ”Proposition 65”. Det skriver Sustainable Pulse, den 20. april 2018.

Monsantos retssag udfordrede en bekendtgørelse fra 2015 fra Californiens miljøstyrelse, Office of Environmental Health Hazard Assessment (OEHHA), om at staten agtede at opliste glyphosat, som er den aktive ingrediens i Monsantos herbicid, Roundup, under Californiens skelsættende Proposition 65.

Proposition 65 påkræver bekendtgørelse og afmærkning af alle kemikalier, der er kendt for at forårsage kræft, fødselsdefekter eller anden reproduktiv skade, og den forbyder udledningen af disse i statens drikkevand. CFS greb ind i sagen og forsvarede oplistningen af glyphosat som et carcinogen samt offentlighedens ret til at vide, hvornår den bliver udsat for kræftfremkaldende kemikalier. Læs resten

Hvad skal vi med sprøjtegifte?

For Greenpeace skriver kampagnemedarbejder Kristian Sloth Kristensen:

Så skete det igen. Der er fundet spor efter sprøjtegifte i drikkevandet over hele landet. Denne gang er det stoffet Desphenyl-Chloridazon, som er et nedbrydningsprodukt fra en sprøjtegift, der blandt andet blev brugt ved dyrkning af roer og løg og som blev forbudt i 1996.

Giften er fundet i flere hundrede boringer landet over, og i 164 boringer – næsten hver tiende af de 1698 aktive drikkevandsboringer, der er undersøgt  – ligger mængden af gift over grænseværdien. Den højeste koncentration er fundet i Guldborgsund, hvor indholdet er 100 gange over grænseværdien.

Kampagnemedarbejder Kristian Sloth Kristensen, Greenpeace.

Fundene vil efter alt at dømme medføre lukning af en lang række boringer. Vandselskabernes Brancheorganisation DANVA anslår, at det koster mellem to og fem millioner kroner at lave en ny indvindingsboring. En regning, der – som loven er nu – skal betales af de lokale vandforbrugere. Læs resten

Svineindustrien ødelægger vore vandløb og forgifter markerne

En undersøgelse udført for Miljøstyrelsen fastslår, at cirka 25 procent af de danske vandløb er forurenet med så meget zink, at det risikerer at skade dyrelivet. Også på markerne kan der opstå store problemer i fremtiden på grund af forbruget af zink til svin.

Hvert fjerde danske vandløb indeholder mere zink end den grænse, som EU’s krav til vandkvaliteten foreskriver. Det viser en undersøgelse, som forskere fra Aarhus Universitet har udført for Miljøstyrelsen. Undersøgelsen konkluderer også, at for de vandløb, der ligger ved landbrugsjorde, stammer 80 til 90 procent af zinken fra svinegylle. De dystre forskningsresultater beskrives  under overskriften “Hvert fjerde danske vandløb har for meget zink, og det meste kommer fra svinegylle” i fagbladet Ingeniøren.dk 25. april 2018. Vi bringer et uddrag af artiklen.

»Det er hævet over enhver tvivl, at zink og kobber kommer ud i store mængder på landbrugsjord med gyllen,« siger seniorforsker John Jensen fra Aarhus Universitet, som har skrevet rapporten.

Seniorforsker John Jensen, Aarhus Universitet.

Mens mængden af kobber viser sig ikke at udgøre et stort miljøproblem i vandløbene, har zink derimod som tungmetal en række giftighedseffekter. De vandlevende organismer kan for eksempel ændre adfærd, vokse dårligere, få mindre eller dårligere yngel eller blive mindre modstandsdygtige over for andre stressfaktorer. Ikke alle dyr er lige følsomme. Forskerne mener f.eks., at små dyr som dafnier er mere følsomme end store fisk.

Rapporten indeholder ikke en komplet kortlægning af zink i de danske vandløb, men giver snarere et første, groft skøn. Zink er målt i vandmiljøet i en årrække, men kun i sin totale mængde. Imidlertid er kun en del af metallet i en form, hvor det kan optages af levende organismer, og det er første gang, at denne biotilgængelige del af zinken er estimeret i danske vandløb.

Foreløbig kan han derfor heller ikke kvantificere kilderne til zinkforureningen på landsplan. Lokalt kan f.eks. et udløb fra en rensningsanlæg godt være et større problem end svinegylle fra markerne.

»Men det er ikke en urimelig tanke at have, at meget af det zink, vi måler, kommer fra landbruget,« siger John Jensen.

Han understreger, at zink forekommer naturligt og er en livsforudsætning for alle organismer.

»Men det er som med kogesalt: Lidt er godt, meget er ikke så godt,« som han udtrykker det.

Zink er godt for helbredet i små mængder, men giftigt for vandmiljøet i de mængder, som den danske svineindustri lukker ud.

Forbruget af zink i den danske produktion af svin har længe været et kritikpunkt i forbindelse med debatten om de antibiotikaresistente MRSA-stafylokokker. Zink øger risikoen for resistens.

Det var imidlertid ikke resistens, som var årsag til, at det europæiske lægemiddelagentur, EMA, besluttede at forbyde zink-medicin fra 2022. Det bliver givet til smågrise, som bliver fravænnet soen, normalt efter cirka fire uger. Zinken kan medvirke til at forhindre, at smågrisene får diarré.

Zinkmedicin blev derimod forbudt, fordi der er risiko ikke blot for vandmiljøet, men også for selve markerne. John Jensen foretog således de beregninger, som dokumenterer, at forureningen i dag ligger på et uholdbart niveau. Mange af dem har hidtil kun været brugt af EMA, hvor de er delvist fortrolige, men nu har John Jensen sammen med sine kolleger publiceret en videnskabelig artikel med en del af dataene i.

Den indeholder en fremskrivning af koncentrationen af biotilgængeligt zink på danske marker, der bliver gødet med svinegylle. Mere end 95 procent af markerne, som modtager gylle fra de grise, der netop er fravænnet die, vil om 25 år overskride den grænse, hvorover zinken risikerer at skade livet på og i jorden. For slagtesvin er problemet størst på sandede jorde, hvor 5-10 procent risikerer at overskride nuleffektniveauet.

Det er den enorme produktion af 30 mio. svin om året, der ødelægger vandmiljøet, og der er ingen udsigter til en forbedring. Trods EU-forbud mod zinkmedicin til svin fra 2022, vil totredjedele af den zink, som de danske grise indtager i foderet som kosttilskud, stadig været tilladt. Foto: Niels Reiter.

»Vi har påvist, at den nuværende brug af zink i svineproduktion er uholdbar,« fastslår John Jensen, der ser sine undersøgelser som »et en del af et forsvarsskrift for, at en så voldsom beslutning« som et forbud mod zinkmedicin var nødvendig.

Ingen af hans undersøgelser kan derimod fastslå, om der også er et problem, når forbuddet mod zinkmedicin træder i kraft. To tredjedel af den zink, som de danske grise indtager, får de med foderet som kosttilskud, mens kun en tredjedel kommer fra zinkmedicinen. Også omkring 90 procent af kosttilskuddet ryger gennem grisen og ud på markerne med gyllen.

Ifølge John Jensen kræver det nye beregninger at estimere, hvor meget markerne påvirkes, når zinkmedicin trækkes ud af regnskabet.

Læs hele artiklen.

Her er rapporten, som dokumenterer svineindustriens voldsomme forurening af vandmiljøet og markerne.

Biomasse i dansk energi gavner hverken klima eller skovnatur

Sådan ser skoven ud, når der produceres biomasse i de amerikanske sydstater (North Carolina). Foto: Dogwood Alliance.

Andreas Petersen, bestyrelsesmedlem, Verdens Skove, skriver 9. april 2018:

Der er ingen tvivl om, at 2018 er et skelsættende år i dansk og international energipolitik. I EU forhandles i disse dage et nyt direktiv om Vedvarende Energi, og i Danmark foregår energipolitiske forhandlinger på Christiansborg. Målet er et nyt dansk energiforlig, som vil kunne skabe rammerne for dansk energipolitik mange år frem. Der er derfor al mulig grund til at beskæftige sig indgående med biomasse, der allerede fylder meget i den danske energiproduktion.

Andreas Petersen, Verdens Skove.

Danmark er verdensmester i vindenergi, fremføres det ofte af energibranchen, og det er rigtigt, at vi i Danmark har været dygtige på det område. Den danske energiaftale fra 2012 satte endvidere turbo på en omlægning i dansk kraftvarmeproduktion til biomasse som led i en “grøn” omstilling. Både kommunale forsyningsselskaber og store kraftvarmeværker som Studstrup- eller Asnæsværket omstiller for fuld kraft til biomasse, især fast biomasse som flis og træpiller. Langt mere af Danmarks samlede energiforbrug kommer nu fra træ end fra vindenergi. Fra årtusindeskiftet til 2016 steg forbruget af træpiller med 754 % og Danmark er langt fra selvforsynende, da over 90 % af træpillerne nu importeres fra udlandet.

Læs resten

Masser af resistente sygdomsbakterier påvist i tyske vådområder – hvad med Danmark?

I badesøer, floder og vandløb i Niedersachsen har medarbejdere fra Norddeutsche Rundfunk (NDR) taget tolv vand- og sedimentprøver og fået dem undersøgt i laboratoriet. Forskerne fandt i alle prøver bakterier, der var delvist resistente over for flere typer antibiotika. Det skriver den tyske avis taz 9. februar 2018.

En mand falder i en bæk og drukner næsten. På hospitalet finder lægerne multiresistente bakterier i hans lunger. Kort tid efter dør manden. Den præcise dødsårsag forbliver uopklaret. Derimod står det klart: Efter dødsfaldet undersøgte sundhedsafdelingen vandløbet og opdagede masser af farlige, resistente bakterier.

Denne rapport fra Frankfurt fra sidste forår var anledning til måneders forskning og en rejse på tværs af Niedersachsen, hvor journalister fra NDR broadcast Panorama-Die Reporter ønskede at finde ud af, om den slags bakterier også kunne findes der.

Læs resten

Miljøstyrelsen svigter borgernes ret til rent vand

»Azolerne er endnu et eksempel på stoffer, som vi stadig bruger, og som kommer ned i grundvandet. Det er ikke sådan, at myndighederne stopper det, når de ser, at der er et problem. Derfor holder argumentet om, at forureningen skyldes fortidens synder, ikke. Det er ikke rigtigt,« siger DTU-professor Hans-Jørgen Albrechtsen.

“Resistens-mistænkt svampemiddel i grundvandet bruges stadig” skriver Ingeniøren.dk 19. marts 2018. Her får du et uddrag af artiklen.

Er forureningen af vores grundvand kun et udtryk for fortidens synder, eller bliver der stadig sprøjtet kemikalier på markerne, som før eller siden ender i vores drikkevand?

Det er essensen af en diskussion om en gruppe omstridte sprøjtemidler, som landbruget benytter til at bekæmpe svampeangreb i hvede- og rapsmarker over hele landet. Midlerne er vel at mærke ikke blot fundet i vandmålinger, men de er også mistænkt for at skabe resistens over for de lægemidler, vi mennesker bruger til at bekæmpe svampeinfektioner.

Fra Miljøstyrelsens hjemmeside, april 2018.

De fleste af vandværkernes pesticidramte boringer bliver forurenet af sprøjtemidler, som for længst er forbudt, senest af desphenyl-chloridazon, et nedbrydningsprodukt fra et middel brugt i roemarker frem til 1996. Men de omstridte svampemidler er stadig tilladt og bliver sprøjtet på markerne i tonsvis.

Læs resten

HVEM BETALER PRISEN FOR DE DANSKE SVINEFABRIKKER?

Greenpeace har kortlagt nogle af de mest problematiske svinefabrikker i Danmark, dvs. dem der generer mennesker, miljø og natur mest. Klik her og se filmen.

“Hvem betaler prisen for de danske svinefabrikker?” spørger Greenpeace 25. marts 2018.

Se med her og mød nogen helt særlige mennesker, der har taget kampen op mod en kæmpe svinefarm klods op ad et beskyttet naturområde på Tuse Næs.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ser gerne, at der kommer dobbelt så mange svin i Danmark, som der er nu, men vi er mange, der mener, at det den helt forkerte vej at gå.

Vær med til at skabe en fremtid med mindre kød og mere grønt. Se filmen og læs mere her.

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.