Miljø

Monsanto skal betale 1,9 milliarder til kræftsyg mand

Her kan du overvære domsafsigelsen. Kilde Reuters TV.

En amerikansk mand er blevet tildelt erstatning i verdens første sag om kobling mellem ukrudtsmiddel og kræft.

Et nævningeting i den amerikanske delstat Californien har fredag beordret virksomheden Monsanto til at betale en mand en erstatning på 289 millioner dollar – eller knap 1,9 milliarder kroner – for at være ansvarlig for hans terminale kræftsygdom.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dewayne Johnson, der arbejdede som skadedyrsbekæmper i et skoledistrikt i San Francisco, havde lagt sag an mod den multinationale kemivirksomhed, fordi han mente, at ukrudtsmidlet Roundup, som Monsanto fremstiller, havde givet ham kræft. Læs resten

Motorløb i København plager beboerne med massiv luft- og støjforurening

Alle fotos er taget af Dokumentationsgruppen Bellahøj under løbet i 2017.

I weekenden 4.-5- august 218 blev motorløbet Copenhagen Historic Grand Prix afholdt i København. Miljøorganisationen Det Økologiske Råd var igen i år med for at måle luftforureningen ved de omkringliggende ejendomme og kunne desværre endnu en gang konstatere, at forurenings- og støjniveauerne under løbet er ekstreme. Det skriver Det Økologiske Råd i en pressemeddelelse, den 6. august 2018.

Det er spændende at se de mange flotte biler give den gas og køre forbi i høj fart, når racerløbet Copenhagen Historic Grand Prix bliver afholdt, men de gamle racerbiler er også stærkt forurenende og samtidigt ekstremt larmende. Det skaber store gener for beboerne i området.

Seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen, DØR.

”Luftforureningen under løbet stiger 50-100 gange i forhold til det daglige niveau i området og kombineret med et ekstremt støjniveau, gør motorløbet det svært for mange lokale at kunne opholde sig i deres eget hjem,” siger seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd, og fortsætter:

”Så selvom det kan være en god oplevelse for mange, at tage til et motorløb midt i København, harmonerer afholdelsen af løbet rigtig dårligt med Københavns Kommunes ønske om at være en grøn hovedstad. Ekstremt forurenende aktiviteter skal naturligvis undgås i tæt bebyggelse. Derfor bør løbet flyttes ud af byen, hvor det vil genere meget færre mennesker.”

Alternativt mener Det Økologiske Råd, at der kan holdes et løb for elbiler i København, da de også accelererer hurtigt, men ikke udleder luftforurening og støjer meget mindre. Det ville desuden være helt i tråd med hovedstadens grønne image.

De mindste beboere bruger høreværn under det larmende billøb-

Beboerne i området vil gerne af med motorløbet

At motorløbet er til gene for mange beboere i området, bliver man ikke i tvivl om, hvis man taler med Svend Guttormsen, som er repræsentant for 170 husstande, hvoraf nogle ligger blot 5 meter fra banen.

”Motorløbet giver støj, bilos og afspærringer. Her er København blevet en forretning for skøre events og ikke en by for de borgere, der bor her,” siger Svend Guttormsen.

Også Hanne Meyersam, der bor lige ud til motorbanen, er ikke glad for løbet: ”Min nabo og hendes mand har nogle år lejet en lejlighed for at slippe væk. Hun er læge og har nattevagt, så hun skal sove om dagen, hvilket hun ikke kan i støjen. Hun  efterlader mig altid hendes høreværn, når hun flygter.” Læs resten

Stribevis af retssager om Roundup-kræft kan gå i gang

Hundredvis af amerikanere hævder, at der har pådraget sig cancer på grund af Roundup. De får nu ret til at afprøve deres sag for retten, men for flere haster det, da de er døende. Klik for at se nyhedsindslaget om cancer-retssagen, der optager den amerikanske offentlighed ganske meget.

Hundredvis af retssager, der drejer sig om ukrudtsdræberen Roundup og den dermed forbundne kræftrisiko, overvandt en stor forhindring i begyndelsen af juli, da en amerikansk dommer afgjorde, at kræftofre og deres familier har ret til at føre sagkyndige vidner, der forbinder Roundup med kræftformen ikke-Hodgkins lymfom.

Det skriver Sudhin Thanawala hos Associated Press, ifølge abcNews, den 10. Juli 2018.

Dommer Vince Chhabria i appelretten. Foto: https://commons.wikimedia.org

Den amerikanske dommer Vince Chhabria har udtalt, at beviser for at den aktive ingrediens i Roundup – glyphosat – kan forårsage kræftsygdommen, synes “ret svage”. Men udtalelser fra tre eksperter, der forbinder glyphosat og ikke-Hodgkins lymfom, er ikke “fup-videnskab”, der bør udelukkes fra en retssag, besluttede dommeren.

Sagsøgerne hævder, at den agrokemiske gigantkoncern Monsanto, som fremstiller Roundup, længe har kendt til kræftrisikoen, men har undladt at advare folk.

Dommerens afgørelse gør det muligt for søgsmålene at bevæge sig fremad, selvom dommeren advarede om, at det vil blive en “meget stor udfordring” at skulle overbevise ham om, at en jury skal lytte til vidnesbyrd om, at glyphosat er ansvarlig for individuelle kræftdiagnoser.

Se VIDEO: Sagsøgere hævder, at herbicidet Roundup gav dem kræft. Læs resten

Selvforskyldt stigning i CO2-udslip fra biler

Visse biler forurener mindre end andre, men det blæser regeringen også på.

Danmarks Statistik viser nu, at regeringen og Dansk Folkepartis aftale fra september 2017 om sænkning af registreringsafgiften for biler som forventet har ført til højere CO2-udslip fra den danske bilpark. Det skriver Det Økologiske Råd i en pressemeddelelse, 11. juli 2018.

I september 2017 aftalte regeringen og Dansk Folkeparti at sænke registreringsafgiften for biler. Det har som forventet ført til, at danskerne køber større og tungere biler end før, og Danmarks Statistik påviser nu, at CO2-udslippet fra nye biler solgt siden afgiftssænkningen trådte i kraft er steget med 2-3% sammenlignet med biler solgt før afgiftssænkningen. Effekten skyldes særligt en stigning i CO2-udledningen fra dieselbiler. Miljøorganisationen Det Økologiske Råd advarede allerede i september imod, at sænkningen ville have denne effekt.

Transportmedarbejder Jeppe Juul, Det økologiske Råd.

”Transportsektoren er i forvejen den sektor, som trods klimakrise er fortsat med stigende CO2-udslip. Et flertal i Folketinget har trods advarsler forstærket denne tendens ud fra et ønske om at give afgiftslettelser til bilisterne. Det bliver dyrt i længden,” siger Jeppe Juul, transportmedarbejder i Det Økologiske Råd. Læs resten

Skal 30 års miljøindsats begraves i iltsvind og fiskedød?

Iltsvindene i 1980’erne med fiskedød og udbredt bunddyrdød i vore farvande resulterede i en række effektive handleplaner, der frem til år 2000 ca. halverede udledningen af kvælstof til kystvandene og udledningen af fosfor med godt 80 %. Samtidigt opbyggedes måske verdens bedste overvågnings- og rapporteringssystem, der effektivt fulgte næringsstofferne og deres effekter fra kilden og gennem vandmiljøet. Det skete selvfølgelig ikke uden kontroverser, især med landbruget.

Men da Anders Fogh Rasmussen kom til magten i 2001, startede han et systematisk forsøg på at smadre overvågnings- og rapporteringssystemet, kulminerende med nedlæggelsen af amterne i 2007. Og i dag er typer som Esben Lunde Larsen ved at slå de sidste søm i ligkisten, så 30 års effektivt miljøarbejde endegyldigt kan begraves.

Skal vi finde os i det?

Gunni Ærtebjerg Nielsen.

Det spørgsmål stiller marinbiolog Gunni Ærtebjerg Nielsen i serien Forunderlige Forsknings Fortællinger i det videnskabelige tidsskrift Vand & Jord. Her får du de indledende betragtninger:

Historier relateret til marin eutrofiering fra 1960’erne til i dag

Af Gunni Ærtebjerg Nielsen

Starten på systematiske målinger i de indre danske farvande

Allerede i 1960’erne begyndte man at se tegn på eutrofiering i fjorde med øget vækst af forureningsbetingede makroalger. Det blev tilskrevet øget udledning af næringsstoffer med by- og industrispildevand, som der blev fokuseret på at begrænse. I de åbne, indre farvande, som jeg mest har beskæftiget mig med, var der ingen tegn på eutrofiering, undtagen forhøjede næringsstofkoncentrationer i Øresund med udledning af mere eller mindre urenset spildevand fra ca. 1 mio. mennesker. I Storebælt og Kattegat, hvor planktonalge primærproduktionen var målt fra fyrskibe på Prof. E. Steemann Nielsens initiativ siden begyndelsen af 1950’erne, var der ingen udvikling at spore. (forts.)

Læs hele artiklen.

Første glyphosat-retssag ud af tusinder begynder, mens sagsøgeren kæmper for sit liv

En landbrugsmedhjælper sprøjter med glyphosat. Sagsøgeren Dewayne Johnson brugte kemikaliet 20-30 gange om året. Foto Natural News skærmbillede/Vimeo.

Monsanto kan ændre sit navn, men koncernen kan ikke fjerne de tusindvis af retssager, der er anlagt, fordi kræftpatienter hævder, at dets ukrudtsdæber Roundup har givet dem non-Hodgkins lymfom. Første retssag begynder i næste uge, rapporterer CNN.

Den første sagsøger, der får sin sag for retten, er Dewayne Johnson, en 46-årig far til to, men for Johnson er det en tvivlsom ære. Johnson får en hurtig sagsbehandling, fordi hans læger siger, at han nærmer sig døden. I Californien tillader loven, at retssager får en hurtigere behandling i sådanne tilfælde.

Johnson arbejdede med at skadedyrsbekæmpelse for amtets skolevæsen og brugte Roundup 20-30 gange om året i sit arbejde. Nu har han dage, hvor læsioner dækker 80 procent af hans krop, og han er for syg til at tale. Læs resten

Svineindustrier bør omfattes af samme lovgivning som al anden industri i Danmark

Er dette en bondegård eller en fabrik?

På vegne af Jungshoved Miljøgruppe skriver Ilse Hein den 28. maj 2018:

Jungshoved Miljøgruppe har siden 2001 på nært hold erfaret, hvordan et lille landbrug udvikler sig til en kæmpe industri.

Ilse Hein, Jungshoved Miljøgruppe.

Ved hjælp af sammenlægning af flere små opkøbte gårde og ved utallige mindre udvidelser, kan en lille gård, i landbrugets navn, udvikle sig til en enorm industri midt i det åbne land. Landzonetilladelser er utroligt nemme at få for landbruget og dermed bane vejen for udvidelserne. Og dette sker, uden at der på noget tidspunkt skal laves en vurdering af, hvor meget det belaster miljøet.

Vi oplever også, at en svineindustri – ved et tillæg til miljøgodkendelsen – kan opføre et gårdbiogasanlæg til afgasning af gyllen. Dette biogasanlæg udvikler sig på ingen tid til et affaldsforbrændingsanlæg, der modtager industriaffald – fx afsværtningsslam fra papirfabrik, restaffald fra insulinproduktion på Novo Nordisk og mange, mange andre stoffer. Og der er gode penge i gasproduktionen/ el-produktionen! Og gyllen…den behøver ikke blive afgasset.

Alle de kemiske stoffer, der i restproduktet efter afgasningen spredes ud på vores fælles jord, er man ikke i dag i stand til at måle cocktaileffekten af. Lovgivningen kigger kun på nogle få tungmetaller og endnu færre miljøfremmede stoffer.

Læs resten

Støt borgerforslaget mod kystnære havvindemøller

Bevar Danmarks sidste frie kystnatur – støt borgerforslaget om, at de kystnære havvindmølleparker skal have en mindsteafstand til kysten på tolv kilometer

Kæmpemæssige og kystnære havvindemølleparker er undervejs og planlagte mange steder i vores indre farvande og langs Vestkysten. Det gælder bl.a. mølleparkerne Vesterhav Nord og Syd ud for Holmsland Klit, ved Omø i Smålandshavet, i Jammerland Bugt, på Mejl Flak mellem Samsø og Helgenæs og i den sydlige del af Lillebælt.

Læs resten

Californien sejrer over Monsanto i retten – glyphosat skal mærkes som kræftfremkaldende

En californisk appelret tog torsdag d. 19. april staten Californien og det amerikanske center for fødevaresikkerheds (CFS) parti og bekræftede hermed, at Monsantos pesticid glyphosat kan opstilles som et kendt kræftfremkaldende stof i henhold til den californiske lov ”Proposition 65”. Det skriver Sustainable Pulse, den 20. april 2018.

Monsantos retssag udfordrede en bekendtgørelse fra 2015 fra Californiens miljøstyrelse, Office of Environmental Health Hazard Assessment (OEHHA), om at staten agtede at opliste glyphosat, som er den aktive ingrediens i Monsantos herbicid, Roundup, under Californiens skelsættende Proposition 65.

Proposition 65 påkræver bekendtgørelse og afmærkning af alle kemikalier, der er kendt for at forårsage kræft, fødselsdefekter eller anden reproduktiv skade, og den forbyder udledningen af disse i statens drikkevand. CFS greb ind i sagen og forsvarede oplistningen af glyphosat som et carcinogen samt offentlighedens ret til at vide, hvornår den bliver udsat for kræftfremkaldende kemikalier. Læs resten

Hvad skal vi med sprøjtegifte?

For Greenpeace skriver kampagnemedarbejder Kristian Sloth Kristensen:

Så skete det igen. Der er fundet spor efter sprøjtegifte i drikkevandet over hele landet. Denne gang er det stoffet Desphenyl-Chloridazon, som er et nedbrydningsprodukt fra en sprøjtegift, der blandt andet blev brugt ved dyrkning af roer og løg og som blev forbudt i 1996.

Giften er fundet i flere hundrede boringer landet over, og i 164 boringer – næsten hver tiende af de 1698 aktive drikkevandsboringer, der er undersøgt  – ligger mængden af gift over grænseværdien. Den højeste koncentration er fundet i Guldborgsund, hvor indholdet er 100 gange over grænseværdien.

Kampagnemedarbejder Kristian Sloth Kristensen, Greenpeace.

Fundene vil efter alt at dømme medføre lukning af en lang række boringer. Vandselskabernes Brancheorganisation DANVA anslår, at det koster mellem to og fem millioner kroner at lave en ny indvindingsboring. En regning, der – som loven er nu – skal betales af de lokale vandforbrugere. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.