Biomasse

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi, mener nyhedsbrevet MandagMorgen. Foto: Søren Wium-Andersen.

Klimaminister Dan Jørgensen vil ikke tale om det. Han vil ikke tale om biomasse. Han vil gerne tale om så meget andet. Om Danmarks rolle som grøn frontløbernation. Om Danmarks klimarolle i EU og i FN. Men biomasse vil han ikke tale om – hverken til MandagMorgen eller til andre medier. Først senere, lyder det fra ministeriet.

Der er en meget indlysende grund til, at den ambitiøse minister ikke vil tale om biomasse. Det skriver Europaredaktør Claus Kragh i en kommentar hos nyhedsbrevet Mandag Morgen den 19. august 2019.

Klimaminister Dan Jørgensen skriver om sin motivation for ministerjobbet på ministeriets hjemmeside: ”Lige siden jeg var en lille dreng, har jeg haft en kæmpe kærlighed til vores natur, til miljøet og til den friske luft. Så da jeg den 27. juni 2019 trådte ind ad dørene til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, trådte jeg også ind ad døren til mit drømmejob.” Foto: Klimaministeriet/Ulrik Jantzen

Hvis først man fra politisk hold begynder at forholde sig til den faktiske og ikke den politisk vedtagne regnskabsmæssige klimabelastning fra biomassen, så ramler hele det talmæssige fundament under både den aktuelle og de tidligere regeringers danske klimapolitikker.

Hvis det officielle Danmark besluttede at stå ved, at vores reelle CO2-udledninger i 2017 var på 67 millioner ton CO2, fordi vi regnede de 19 millioner ton fra afbrændingen af træ med, så ville der ikke være meget tilbage af den nye regerings ambition om i 2030 at skære de danske CO2-udledninger med 70 procent i forhold til 1990.

Læs resten

Biogas er ineffektivt – og dyrt for skatteyderne


249kW biogas værk ved et landbrug i Niederbrechen, Hesse, Germany. Opført i 2004. Foto: Volker Thies (Asdrubal)/Wikipedia

Niels Poul Dreyer, cand. polyt., skriver 24. April 2019:

Niels Poul Dreyer

Hvis regeringen leder efter penge til at betale landbruget i forlængelse af aftalen mellem Fødevarer & Landbrug og Danmarks Naturfredningsforening om udtagelse af 100.000 ha. jord, som lider under tilbagevendende oversvømmelser, kan kontanterne frembringes ved at skære ned for den dyre biogasproduktion.

Så får vi mere miljø for pengene. Af andre økonomiske sidegevinster kan det nævnes, at vi kunne spare nogle af de 300 mio. kr., som kommunerne bruger om året til at bortlede vand fra lavtliggende jord.

Biogas, også kaldet sumpgas, slamgas eller rådnegas, bliver dannet ved forrådnelse af biologisk nedbrydeligt materiale under et iltfrit (anaerobt) miljø. Biogassen består af 50-80 % metan og 20-50 % kuldioxid. Råmaterialer kan være lige fra slam fra spildevandsrenseanlæg til gylle fra landbruget.

Læs resten

Er Klimarådets ønske om en retvisende kulstofmodel forsvundet?

Varmeværkets produktion af vanddamp i Hillerød er tydelig på en kold dag, mens udsendelsen af store CO2 mængder fra den samme skorsten er usynlige. Der udledes mere CO2 ved afbrændingen af flis, end hvis den samme energimængde var kommet fra kul. I nær fremtid forventes varmeværket at anvende flis fra 165 årige bøge fra Nordsjællands Nationalpark til billig varme til byens borgere, men til skade for biodiversiteten i Gribskov. Foto: Søren Wium-Andersen

Biolog Søren Wium-Andersen, Ådalen 15, Hillerød, skriver den 14. april 2019:

Danmarks CO-2 udledning steg i 2018. Alene biomasseforbruget steg med 4,9 % i det første halvår af 2018. Men på trods heraf gentog Klimarådet i deres kronik den 5. april i Politiken ikke deres tidligere meget velbegrundede anbefalinger om retvisende indikatorer for kulstofkredsløbet og kulstoflagring i skove. Hvorfor ikke?

Klimarådets anbefalinger i rådets rapport fra maj 2018 om biomasse og kulstofpuljer var glasklar: ”Regeringen bør igangsætte et arbejde med at udvikle retvisende og doku­menterbare indikatorer, som kan indgå i de eksisterende bæredygtighedskriteri­er for biomasse”.

Det er bekvemt for regeringens klimamodeller, at CO2 regnes som kulstofneutralt, men klimaet taber ved at afbrænde store mængder af træ i form af flis og træpiller. For afbrænding heraf udleder mere CO2 end ved fyring med kul, og det tager årtier inden den udledte CO2 igen er optaget af træerne. Det har EU allerede påpeget i en VVM undersøgelser i 2016.

Læs resten

Biogassen på Bornholm er endt som et misfoster

Biogas Bornholm. Foto: Holger Øster Mortensen.


Holger Øster Mortensen, Nexø, skriver 26. februar 2019:

Da en stolt formand for Østkraft – Bjarne Kristiansen – lagde den første sten til biogasværket v. Aakirkeby i 2005 – BIOKRAFT A/S – var forventningerne meget høje til det nye energieventyr på Bornholm.

Forud var gået en forberedelsesfase og udarbejdelse af et prospekt for den store plan, hvor der ikke blev sparet på de store superlativer til det nye vidunder.

Holger Øster Mortensen, Nexø.

I overskriften på biogasprospektet står ganske enkelt: “En attraktiv investering” og “Budgettet er opstillet robust og konservativt” – underskrevet af daværende direktør for BIOKRAFT Jan Harding. Samme Harding blev i 2008 fyret med dags varsel. På dette tidspunkt er Leif Olsen (SF) formand for Østkraft.

Robustheden viste sig fra starten af at være skør som porcelæn.

Ejerskabet af BIOKRAFT A/S har fra dag 1 været en kringlet affære. BIOKRAFT A/S var indtil salget pr. 31.12.2018 et selvstændigt aktieselskab. Selskabet var ejet af et andet selvstændigt aktieselskab, nemlig Bornholms Energi og Forsyning Holding A/S.

Dette Holding-selskab er 100 procent ejet af Bornholms Regionskommune – altså af os ganske almindelige bornholmere.

Selskabet er udskilt fra kommunens drift, og det og dets datterselskaber reguleres efter reglerne i aktieselskabsloven. Bornholms Energi og Forsyning er som kommunalt ejet selskab selvstændigt omfattet af reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven.

Man har med andre ord skabt en juridisk labyrint, som man normalt kun ser på Caymanøerne og lign. steder.

BorgmesterWinni Grosbøll skylder bornholmerne en forklaring på økonomien i Biogas Bornholm, mener artiklens forfatter. Foto: Wikipedia/Finn Årup Nielsen.

Fra kommunaldirektør Johannes Nilsson lyder det i en mail af 13.02.19: “Det er Bornholms Energi og Forsyning, der kan besvare dine spørgsmål. Jeg har derfor videresendt din mail til selskabet, som vil besvare dine spørgsmål direkte”.

Kommunaldirektørens kommentarer kom som en udløber af henvendelse til et medlem af kommunalbestyrelsen i BRK.

Fra Bornholms Energi og Forsyning er kommet en ikke særlig fyldestgørende udredning. Her henvises ganske vist til nogle regnskaber hos BIOKRAFTS nye navn/ejer Bornholms Bioenergi Aps  og cvr.dk, men det bliver man ikke meget klogere af. Holdingselskaber, datterselskaber, A/S og Aps.

Afslutningsvist nævnes at aktierne i Biokraft A/S er solgt, og at “vi ikke længere ligger inde med selskabets regnskabsmateriale”. Dette udsagn vil blive efterprøvet. Restgælden skulle angiveligt være 2 mio. kr. Hvad med alle de andre udeståender? Forvirringen er total, og man jages fra Herodes til Pilatus.

Pr. 01.01.19. overgår biogasværket til BIGADAN med hjemadresse i Vrold v. Skanderborg. Selskabet tegnes af dir. Karsten Buchhave. Det bliver gennemskueligheden ikke bedre af. Og hvordan BIGADAN regner med at kunne spinde guld på dette bornholmske gas- og luftkastel er lidt af en gåde. Uden gedigne tilskud af den ene eller den anden art, kan det ikke lade sig gøre at tjene penge på biogas.

Over den næste årrække har den nuværende regering afsat i omegnen af 4 mia. kr. til videre forskning i biogas. Det er måske her Karsten Buchhave og BIGADAN øjner gevinst. Dog skal man huske på, at tilskud til biogas nu ikke længere er så attraktivt som førhen. Det har BRK indset.

Mange såkaldte eksperter har været forbi biogasværket ved Aakirkeby i tidens løb. Planterådgiver og pt. chef ved Bornholms Landboforening Ole Harild skrev i et meget floromvundent brev fra august 2010 om biogassens og gyllens lyksaligheder. Med omskrivninger, smarte tricks og forklaringer kunne han f.eks. love Bornholms “mange mælkeproducenter” – der er under 20 – at de ved at bringe gylle til biogasværket kunne udsprede 18 procent mere kvælstof på deres marker. Hvilken bonde ved sine fulde fem vil kunne modstå et så favorabelt tilbud? Og tallene holder da heller ikke en meter.

Thor Kofoed. Foto: L&F/Sif Meincke.

Også Thor Gunnar Kofoed med det store politiske netværk i og uden for landbruget (Axelborg) har været omkring biogasværket ved Aakirkeby. Lige meget har det hjulpet.

Nu er værket solgt til skrotpris for 7,5 mio. kr. En gældspost på andre 9,5 mio. er eftergivet. Bygget og ombygget utallige gange siden 2005 for et ukendt millionbeløb. Værket har sandsynligvis kostet os et tre-cifret millionbeløb. Hvor mange af disse penge hæfter borgerne på Bornholm for?

Dette brev bliver ikke skrevet for at trænge nogen i skammekrogen – med mindre der er tale om direkte svig eller anden form for kriminalitet – men for at advare politikere og borgere mod en anden gang at bevæge sig ud i disse hundedyre eksperimenter med dette og hint. Hvis der er tale om bevidst og bevist kriminalitet, skal de skyldige naturligvis for en dommer.

Adgang Forbudt – for bornholmere! Foto: Holger Øster Mortensen.

Det ville klæde Leif Olsen, Thor Gunnar Kofoed, Johannes Nilsson, Winni Grosbøll, Bjarne Kristiansen, repræsentanter fra Østkraft og Bornholms Forsyning og andre politikere og embedsfolk at redegøre for forløbet omkring det kuldsejlede biogasværk, så almindelige borgere kan forstå sammenhængen. Det er trods alt borgerne, der kommer til at betale regningen over bl.a. strøm- og varmeregningen. Fjernvarme på Bornholm hører ikke til den billigste i landet. Kun leverandørerne af gylle har haft en vis fortjeneste af dette luftkastel. En slet skjult landbrugsstøtte. Aktindsigt kan blive nødvendigt.

Det bliver spændende at følge biogasværkets videre skæbne. Foreløbig bliver man mødt af et skilt noget før værket med påskriften: Privat Område. Adgang forbudt for uvedkommende.

Læs resten

Biogas med bivirkninger

Begejstringen for biogas-anlæg er stor, ikke mindst i landbruget der har fået adgang til nye støttemuligheder, men man overser væsentlige bivirkninger.

Landmand Niels Christensen, der driver det økologiske landbrug Ludvigslyst, skriver:

I de senere år er udvinding af biogas fra gylle og andet organisk materiale blevet meget udbredt. I biogasanlæg bliver kulstof fra biomasse (gylle, planterester mm.) omdannet til metangas, der typisk sendes ud i naturgas-nettet og anvendes til opvarmning og el-produktion. Det afgassede organiske materiale udlægges herefter som gødning på dyrkede marker. Men der er desværre bivirkninger ved denne metode.

Landmand Niels Christensen, Ludvigslyst.

Den afgassede gylle indeholder ikke længere kulstof, der er vigtig for opbygning af humus. Meget landbrugsjord er i forvejen fattig på humus, hvilket giver dårlig jordstruktur og forringet dyrkningssikkerhed med lavere udbytter og flere plantesygdomme.

Processen til dannelse af gas i biogasanlæg foregår i et ilt-frit miljø, hvor visse skadelige mikroorganismer kan opformeres. En af disse er bakterien Clostridium botulinum. Denne bakterie danner et at de mest giftige stoffer, der findes: botulinum-toksin. Det er en nervegift, der kan forårsage botulisme (pølseforgiftning). Botulisme fører til lammelser. Dødelig dosis af botulinum-toksin for voksne mennesker er omkring en ti-milliontedel af et gram. Læs resten

Driften af statens skove øger klodens klimaproblemer

Her har du et billede af den flismaskine, der pt. er ved at flise bunken af stammer på Jagtvej i Gribskov. Maskinen kan “æde” stammer på op til 90 centimeter eller en hel grab med stammer ad gangen. For at “tage fra” fra flismaskinen, holdt der yderligere to lastvognstog med anhængere, hvis containere hver kan tage 53 kubikmeter flis. Imponerende rent logistisk, men også deprimerende at se, hvor hurtigt træstammer kan smadres til flis. Foto: Søren Wium-Andersen.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Gigantiske bunker af træ ligger på begge sider af Jagtvej i Gribskov. Bunkerne, der er op til seks meter høje og fra tre til seks meter bredde, har en samlet længde på næsten 400 meter. Bunkerne rummer mindst 7.200 kubikmeter træ. Det svare til godt 3.600 tons træ. Stammerne skal snart flises og transporteres videre til et af de tre kommunale varmeværker, der modtager flis fra skoven.

Søren Wium-Andersen.

Ender flisen i Hillerøds flisfyrede varmeværk, fyres hele bunken af på blot 18 dage! Værket bruger 200 tons flis i døgnet, dersom værket kører med fuld kapacitet. Det giver naturligvis et kæmpepust af CO2 til atmosfæren. Ovenikøbet en større CO2 udledning end hvis den samme energimængde var blevet fremskaffet ved at afbrænde kul.

Det varer længe – måske mange år – inden den ved afbrændingen af flisen frigivne CO2 igen er blevet bundet i skoven. Indtil det er sket, har flisen her og nu øget luftens CO2 indhold til skade for klimaet. For klimaet skelner ikke mellem CO2 fra kul eller fra biomasse. Men rent regnskabsteknisk udledes der ikke CO2 ved afbrændingen af træet, hævder vore politikere, varmeværker og hele flisindustrien. Læs resten

København ved at miste sin grønne førertrøje på klimaområdet

I Danmark betegnes biomasse også automatisk som klimaneutral, uagtet talrige advarsler fra både forskere og NGO’er. Regeringen har længe i ind- og udland promoveret biomasse som ”grøn” energi. Foto: Søren Wium-Andersen.

Andreas Petersen, bestyrelsesmedlem i Verdens Skove, skriver den 12. december 2018:

Donald Trumps forkærlighed for kul og modvilje mod internationale klimamål er velkendt.

Andreas Petersen, Verdens Skove.

Verdens Skove mener, at den danske regering mangler ambitioner på klimaområdet, men USA’s præsident ligger trods alt milevidt fra danske tilstande. Mindre kendt er måske Trump-regeringens begejstring for bioenergi, i form af træbaseret biomasse. Den amerikanske Miljøstyrelse har klart udtrykt, at der skal bruges langt mere biomasse og at biomassen er “CO2-neutral”. Dette sker på trods af opfordringer fra grønne NGO’er og styrelsens egne videnskabelige rådgivere, der har advaret mod det manglende videnskabelige grundlag for at erklære biomasse CO2-neutral.

Her begynder lighederne med Danmark desværre at blive slående. I Danmark betegnes biomasse også automatisk som klimaneutral, uagtet talrige advarsler fra både forskere og NGO’er. Regeringen har længe i ind- og udland promoveret biomasse som ”grøn” energi. Læs resten

Klimakatastrofer, skovdestruktion og brud på menneskerettigheder – det er bioøkonomiens skyggesider

Verden over protesteres der stadig mere og mere indtrængende mod den politiske uvilje til at dæmme op for klimaforandringerne.

120 organisationer fra 40 lande er gået i aktion for at afvise “Biofuture Platform”, som Danmark har tilsluttet sig. det skriver NOAH i en pressemeddelelse, den 8. november 2018.

“En international koalition med mere end 120 organisationer fra 40 lande advarer om, at den hurtige globale vækst i den såkaldte bioøkonomi udgør en alvorlig risiko for klima, natur og menneskerettigheder. NOAH og Verdens Skove er blandt de underskrivende organisationer.

Vi har sendt et åbent brev til politikere og lanceret en underskriftsindsamling. Vi opfordrer regeringer over hele verden til at reducere overforbrug og beskytte vores skove og andre økosystemer. I stedet bør de støtte energiteknologier, der ikke er baseret på afbrænding, som fører til udledning af kulstof til atmosfæren. Læs resten

Biogasanlæg Krogenskær stinker stadig trods indskærpelse fra Brønderslev Kommune

Selvom Krogenskær er gemt af vejen bag en række træer, så forpester stanken alligevel tilværelsen for mange borgere i Brønderslev.

Vagn Gjerløv, Brønderslev, skriver 19. september 2018:

I juli måned i 2017 anlagde biogasanlægget Krogenskær sag mod Brønderslev Kommune vedrørende gyldigheden af kommunens indskærpelse af lugtgener. Anlægget må ikke give anledning til støv-, lugt- eller fluegener udenfor virksomhedens område, der er væsentlige efter kommunens vurdering.

Vagn Gjerløv, Brønderslev Kommune.

Udskrift af dombogen den 22. juni 2018 viser, at Krogenskær taber sagen og kommunen frifindes.

Så langt så godt, men det vil ejerne af Krogenskær så ikke acceptere og derfor anker svineproducenterne Per Pedersen og Jan Ulrich sagen til landsretten (senere frafalder de denne stævning) selvfølgelig i håb om, at man kan omstøde kommunens indskærpelse, så man er fri for yderligere investeringer i anlægget.

Det vil sige, at anlægget så kan fortsætte med at lugtforurene og genere det omgivende samfund i så fald ejerne får medhold i retten.

Miljøhysteri

Som borger i byen kan man kun ryste på hovedet. Hele sagen fremgår af referat fra møde i Teknik- og Miljøudvalget den 10. september 2018. Heri nævnes, at der er gjort mange indsigelser mod Krogenskærs lugtforurening. Det fremgår endvidere af det tilgængelige materiale, at Per Pedersen føler sig jagtet af kommunen, og Per Pedersen nævner, at det er miljøhysteri. Læs resten

Sund fornuft bag DN’s støtte til biogas

Gylle.dk bragte den 9. juli indlægget “Hvad ligger der bag naturfredningsforeningens støtte til biogas?” af Ole Kjærulff Davidsen. Vi bringer her foreningens svar, der er skrevet af af Thyge Nygaard, agronom, seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Bestyrelsesmedlem i foreningen Frie Bønder, Ole Kjærulff Davidsen (OKD) spørger retorisk, hvad der ligger bag Danmarks Naturfredningsforenings støtte til biogas og bringer derefter nogle vilde konspirationer til torvs.

Så lad os slå fast: DN kæmper for, at naturen skal have plads overalt i det danske land, også på landbrugsarealerne. Og det betyder, at vi kæmper ligeså hårdt for at få en kraftig reduktion af den intensive svineproduktion. Og ikke mindst kæmper vi for at få omlagt produktionen til økologi.

Begge dele fremgår klart og tydeligt af DN’s landbrugspolitik fra 2009, og der er ikke sket en paladsrevolution over natten. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.