Miljøministerens prispolitik er ikke troværdig

Esben Lunde Larsen lægger ikke skjul på sin leflen for vennerne blandt de danske jægere. Her præsenterer han selv den kommende gavebod på sin facebook-side.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver den 14. april 2018:

En glad miljø- og fødevareminister uddelte for nogle måneder siden 51 gratis jagtdage med hver 20 deltagere på statens arealer. Det var en rigtig flot gave, der her blev uddelt til godt 1000 jægere, der netop havde erhvervet et jagtkort, da en jagtdag på statens arealer ellers koster fra 3-6000 kroner.

Søren Wium-Andersen.

Milliongaven blev ikke fulgt op af justitsministeren, der ellers i samme ånd godt kunne have fulgt miljøministerens eksempel ved at stille en gratis bil tilrådighed – en enkelt dag – for alle nye bilister, der netop havde erhvervet et kørekort?

Læs resten

Kræver ret til at forurene drikkevandet med sprøjtemidler

På vegne af “Rent Drikkevand i Beder-Malling” skriver John Graversgaard:

Landbrugsorganisationer og højrefløjen mener ikke, vi har noget problem med pesticider.

Man påstår, at de stoffer man finder i grundvandet handler om fortidens synder. Man bruger kun godkendte midler, og så skulle alt være i den skønneste orden. Det er bare en kynisk omgang med sandheden.

John Graversgard.

Man må konstatere, at dette ikke har opbakning i befolkningen, som med rette er bekymrede om fremtiden. Rent drikkevand er en nødvendighed i et samfund, som lægger vægt på sundhed og forebyggelse. Man skal ikke eksperimentere med drikkevandet, som er vores fælles ressource. Drikkevandet hentes godt nok under marker som har ejere, men dette betyder jo ikke, at de har retten til at forurene vores fælles ressourcer. Og de ejer jo ikke undergrunden og vores grundvands-ressourcer.

Læs resten

Lunde Larsens svinehegn er fuld af huller

Danske landmænd driver slagterier i lande, der er ramt af afrikansk svinepest, men alligevel sender de titusinder af tons svinekød hjem til Danmark hvert år. Billedet reklamerer for Danish Crowns slagteri i polske Sokolow.

For at imødekomme højlydte krav fra sønderjyske svineproducenter vil den forkætrede miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) opføre et svinehegn langs den dansk-tyske grænse. Hensigten er at holde tyske vildsvin ude af Danmark. Det er frygten for den smitsomme svinesygdom afrikansk svinepest, der angiveligt driver Lunde Larsen. Alligevel tillader Lunde Larsen hvert år import af store mængder svinekød fra de lande, hvor svinepesten allerede hærger.

Det er disse “forbrydere”, Lunde Larsen vil værne os mod.

Det 68 kilometer lange hegn til en anslået pris på 70 mio. skatteyderkroner skal rejses langs den dansk-tyske grænse, til trods for at smittebærende vildsvin ikke er konstateret i Tyskland. Nærmeste smitteland ligger mere end 1000 kilometer væk. Det er Polen, hvor der siden 2014 er konstateret et stigende antal udbrud af den ødelæggende virussygdom, der også er udbredt i Letland, Estland og Litauen og videre østpå.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) beskyldes for at drive en kostbar men virkningsløs signalpolitik overfor de sønderjyske vælgere.

– Vildsvin spreder svinepest, og derfor skal de væk. De kan blive smittet af madrester, der stammer fra lande med svinepest. For eksempel på rastepladser, hvor chauffører har spist mad, som de har haft med hjemmefra fra pestområder. Og så smitter vildsvinene hinanden. Derfor må de væk, sagde miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i en pressemeddelelse i december 2017.

Import af fersk svinekød agter ministeren derimod ikke at gribe ind overfor, selvom netop kødsmitte betragtes som den helt store trussel af ministerens ekspertgruppe.

I ministeriets ”udbrudsmanual” fra august 2017 hedder det: ”Afrikansk svinepestvirus er meget stabil i ekskrementer fra inficerede svin og i svinekroppe, fersk kød og nogle svinekødsprodukter, som opbevares ved kølerumstemperatur.”

Læs resten

”Erhvervet står ved enden af en blind vej”

Niels Rasmussen stillede op til byrådet i Svendborg kommune ved sidste valg i november 2017, men blev dog ikke indvalgt. Foto: facebook.

Med forfatterens tilladelse bringer vi denne tankevækkende kronik af landmand Niels Rasmussen, tidl. formand for Centrovice.

Den aktuelle debat om fødevarer, landbrug, og natur, vidner om et landbrug omgivet af en række dilemmaer.

Jeg har gennem årene lagt mig på sinde, at debat skal gøre os alle klogere, og ikke dummere. De sidste indlæg i debatten kunne godt bringe mig i tvivl, om andre mener det samme som jeg.

Markant stemme fra Fyn. Niels Rasmussen (58), formand for den fynske landboforening Centrovice indtil 1. januar 2018 og aktiv i landbrugets organisationer i 20 år. Har været formand for Landsudvalget for Driftsøkonomi, for de Fynske Landboforeninger og siden 2008 for Centrovice. To gange kandidat til viceformand i L&F. Landmand fra han var 18. Først mælkeproducent, senere svineproducent og planteavler.

På den anden side må vi også erkende, at landmænd – med den indflydelse de har på fødevarer, natur, miljø, dyrevelfærd og folkesundheden – konstant vil blive gjort til genstand for debat på den politiske kampplads.

Balance mellem benyttelse og beskyttelse vil være evigt aktuelt debatemne, og det er godt, at et så vigtigt emne er genstand for en bred debat i samfundet. Landmænd må vænne sig til det, og det vi måske specielt må vænne os til, er at debat om ovennævnte emner ikke i ret stort omfang hviler på fakta, med i langt højere grad på følelser og holdninger.

Den emotionelle debat, passer os ikke ret godt. Ting må være faktabaseret, ynder landbruget at sige. Hvis forbrugers indkøb af fødevarer skulle basere sig på fakta, skulle det vel egentligt være det eneste indkøb som var faktabaseret, så derfor er det simpelthen ikke et vilkår. Sandsynligvis er det en af forklaringerne på, at landbruget med sin argumentation rammer langt forbi folkestemningen.

Giver en eksportindtægt fra fødevareklyngen på tæt ved 170 mia. kr. en vetoret i forhold til ovennævnte emner? Nej det gør det ikke, for den menige dansker er ude af stand til at se sig selv i en nationaløkonomisk sammenhæng.

Så kunne det måske også være fristende at sige til vore kære medborgere, at i forhold til miljø og ressource økonomi kunne man måske bekymre sig om det, der ligger tæt på en selv. Rent faktisk behøver det ikke at være en politisk beslutning at omlægge landbruget til økologi.  Det er en forbrugeropgave.  Man kan rent faktisk bare købe disse produkter, og betale en anstændig pris for dem, og ikke lade sig rive med af detailhandlens lyst til at lancere de lokale, og økologiske varer som tilbudsvarer, fordi de ønsker en grøn profil.

Det er vigtigt, at forbrugerne belaster deres private økonomi med omkostningen til at frembringe produktet. I et transparent marked for handel med økologiske og lokale produkter, vil der aldrig kunne opstå mangel. Prisen skal afveje forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Regningen skal ud til forbrugerne.

Og ja, der findes en uendelig lang række af gode argumenter, der siger, at det her ikke er noget godt projekt, og det ikke har noget med folkesundhed og miljø at gøre.

At tålegrænser for pesticidrester i grundvandet er latterligt lave, at Roundup ikke er skadeligt for nogen, og at økologiske produkter ikke er sundere end konventionelle. Det gælder bare ikke. Landbruget må forstå at fremtidens marked for handel med fødevarer dannes på kvalitetsparametre der er alt andet end faktabaseret, præcist som alle andre produkter.

Det landbrug der forstår det, vinder kampen om fremtidens forbruger, og vil kunne tjene masser af penge på det, både på hjemmemarked, og på eksportmarkedet.

Kæmpemæssige fabriksanlæg til produktion af svin i ensartede, billige kvaliteter er næppe vejen frem for dansk landbrug, ifølge kronikøren. Anlægget her er det kuldsejlede Månegrisprojekt fra Thy, der en overgang truede indbyggernes livskvalitet i Jannerup Sogn.

Hvordan flytter vi dansk landbrug fra at være råvarevare leverandør til det globale fødevaremarked af store mængder af ensartet kvalitet, hvor strategien er at være førende på lave produktionsomkostninger? En strategi, hvor fortsat udvikling mod større bedrifter vil udfordre omgivelserne, naboer, naturen, og miljøet?

En ny strategi bør være en position, hvor vi er i markedet for livsstil og unikke smagsoplevelser. Med et mangfoldigt udbud af kvalitetsfødevarer, hvor mange forskellige kvalitetsparametrer tæller.

Erhvervet står ved enden af en blind vej, og må forholde sig til den lange række af dilemmaer der omgiver landbruget. Tage dem til sig, og formulerer en ny strategi for erhvervet.

Alt for dårlig indtjening gennem mange år.

Erhvervet er ikke attraktivt for næste generation. Unge vælger landbruget fra. Generationsskiftet er gået i stå, og gennemsnitslandmanden er nu 64 år.

Erhvervet er håbløst overkapitaliseret, i forhold til den nuværende indtjeningsevne.

Kapitalen vælger erhvervet fra, fordi indtjeningen er for dårlig målt i forhold til andre erhverv.

Konjunkturskabt egenkapital, har skabt økonomisk råderum i erhvervet. Egenkapitalen er væk, og erhvervet skriger på en ny kapitalstruktur, som ingen har formået at skabe.

Arbejdskraften vælger erhvervet fra, på grund af mere attraktive vilkår i andre erhverv.

Niels Rasmussen anerkender økologiens sejrsgang og påpeger, at landbruget må forstå, at fremtidens marked for handel med fødevarer dannes på kvalitets-parametre, der er alt andet end faktabaseret, præcist som alle andre produkter.

Skal landbruget omlægges til økologi, ja det skal det formodentligt på sigt. Egentligt syntes jeg, at debat for eller imod økologi forsimpler en debat, som er alt andet end simpel.

Der er nok ikke nogen tvivl om, at kampen om landbrugets nuværende brug af plantebeskyttelsesmidler, er en kamp, erhvervet taber på sigt. Det uanset om det skader folkesundheden, CO2 balancen, eller klodens evne til at brødføde sin stigende befolkning.

Forbrugernes mere eller mindre mærkelige adfærd kan vi som landmænd ikke gøre noget ved, da den bæres af alt andet end fakta.  Det vi skal er at bringe landbruget i stand til er at tjene penge på det.

“Forbrugernes mere eller mindre mærkelige adfærd kan vi som landmænd ikke gøre noget ved, da den bæres af alt andet end fakta,” mener kronikøren.

At vi har en fleksibilitet i produktion og forarbejdning der bringer os på forkanten. At vi ikke blot er i stand til at efterkomme markedets behov, men måske gennem et veletableret hold af livsstilseksperter bliver i stand til at skabe markedet, der hvor vi ønsker det.

At vi bliver i stand til at løfte markedet for handel med fødevarer fra at være omkostningsbaseret, og til at afsætte højt forædlede fødevare i et attraktivt marked.

Så skal vi sikre, at forbrugerne ikke igen trækker frinummer, men at de i et transparent marked for handel med fødevarer kommer til at betale regningen. Vi vil ikke ende igen, hvor vi som nu må konstatere, at en halv liter kildevand i en plastikflaske koster nu 10 kr. Det er hvad markedet vil betale for den, og en hel liter mælk i et papkarton koster 6 kr., og det er hvad det koster at producerer den. Det er problematikken i en nøddeskal.

Teksten har tidligere været bragt som kronik i Fyns Amts Avis, den 22. marts 2018.

Jeg er nok ikke den eneste med veganerdepression, som har fået tilbudt lykkepiller mod min lidelse

Over det ganske land skinner solen på svinefarmenes sortglaserede tegltage og de endeløse og ensformige bygmarker. Solstråler som millioner af grise aldrig mærker, og endeløse marker de aldrig betræder.

Denne kronik blev første gang trykt i Information den 23. marts 2018. Vi bringer den med tilladelse fra både forfatteren og dagbladet.

KRONIK af Nina Bjarup Vetter

Vystopi er en nyligt formuleret lidelse, der sætter ord på mine og mange andre dyrevenners følelse af at miste livsglæden ved at se dyr blive behandlet dårligt i vores samfund. Men kan det virkelig være rigtigt, at man skal medicineres mod empati?

Nina Bjarup Vetter: “Jeg er nok ikke den eneste med veganerdepression, som har fået tilbudt lykkepiller mod min lidelse. Vystopi er en nyligt formuleret lidelse, der sætter ord på mine og mange andre dyrevenners følelse af at miste livsglæden ved at se dyr blive behandlet dårligt i vores samfund. Men kan det virkelig være rigtigt, at man skal medicineres mod empati?”

Jeg har i mange år lidt af det, jeg i mangel på bedre har kaldt ’emotionel forurening’ – en følelse af at blive inficeret med sorg og nedtrykthed, når jeg bliver konfronteret med et samfund, hvor levende væsener er reduceret til produktionsenheder. Læs resten

Biomasse i dansk energi gavner hverken klima eller skovnatur

Sådan ser skoven ud, når der produceres biomasse i de amerikanske sydstater (North Carolina). Foto: Dogwood Alliance.

Andreas Petersen, bestyrelsesmedlem, Verdens Skove, skriver 9. april 2018:

Der er ingen tvivl om, at 2018 er et skelsættende år i dansk og international energipolitik. I EU forhandles i disse dage et nyt direktiv om Vedvarende Energi, og i Danmark foregår energipolitiske forhandlinger på Christiansborg. Målet er et nyt dansk energiforlig, som vil kunne skabe rammerne for dansk energipolitik mange år frem. Der er derfor al mulig grund til at beskæftige sig indgående med biomasse, der allerede fylder meget i den danske energiproduktion.

Andreas Petersen, Verdens Skove.

Danmark er verdensmester i vindenergi, fremføres det ofte af energibranchen, og det er rigtigt, at vi i Danmark har været dygtige på det område. Den danske energiaftale fra 2012 satte endvidere turbo på en omlægning i dansk kraftvarmeproduktion til biomasse som led i en “grøn” omstilling. Både kommunale forsyningsselskaber og store kraftvarmeværker som Studstrup- eller Asnæsværket omstiller for fuld kraft til biomasse, især fast biomasse som flis og træpiller. Langt mere af Danmarks samlede energiforbrug kommer nu fra træ end fra vindenergi. Fra årtusindeskiftet til 2016 steg forbruget af træpiller med 754 % og Danmark er langt fra selvforsynende, da over 90 % af træpillerne nu importeres fra udlandet.

Læs resten

Masser af resistente sygdomsbakterier påvist i tyske vådområder – hvad med Danmark?

I badesøer, floder og vandløb i Niedersachsen har medarbejdere fra Norddeutsche Rundfunk (NDR) taget tolv vand- og sedimentprøver og fået dem undersøgt i laboratoriet. Forskerne fandt i alle prøver bakterier, der var delvist resistente over for flere typer antibiotika. Det skriver den tyske avis taz 9. februar 2018.

En mand falder i en bæk og drukner næsten. På hospitalet finder lægerne multiresistente bakterier i hans lunger. Kort tid efter dør manden. Den præcise dødsårsag forbliver uopklaret. Derimod står det klart: Efter dødsfaldet undersøgte sundhedsafdelingen vandløbet og opdagede masser af farlige, resistente bakterier.

Denne rapport fra Frankfurt fra sidste forår var anledning til måneders forskning og en rejse på tværs af Niedersachsen, hvor journalister fra NDR broadcast Panorama-Die Reporter ønskede at finde ud af, om den slags bakterier også kunne findes der.

Læs resten

ER GRÅDIGHED EN SYGDOM?

Michael Clasens seneste udgivelse er fra 2017.

Med forfatterens tilladelse bringer vi denne læseværdige kronik, der har været bragt i Kristeligt Dagblad, den 28. februar 2018.

af Michael Clasen, forfatter

I december 1940 var den 43-årige politibetjent Albert Alexander i Oxford ved at rydde op i sin have, da han ved et uheld fik revet sig i ansigtet med en rosengren.

I de følgende måneder skulle denne banale rift vise sig at blive fatal for ham. Der gik bakterier i såret, og han blev indlagt på hospitalet. Trods intensiv behandling blev Alexanders ansigt fyldt med bylder, og man måtte fjerne hans ene øje. Lige meget hjalp det, han henlå med høj feber, og hans læge anså ham for at være døende.

Imens var en gruppe fremragende forskere ved universitetet i Oxford ihærdigt beskæftiget med at udvikle det bakteriehæmmende stof penicillin til praktisk brug i kampen mod bakterieinfektioner. På deres laboratorier fremstillede de stoffet i over 700 gæringstanke. Trods dette omfang havde de været måneder om blot at fremstille nogle få gram af det nye pulver.

Onsdag den 12. februar 1941 modtog Albert Alexander som det første menneske 160 milligram penicillin intravenøst. Og miraklet indtrådte: Dagen efter var betjentens temperatur faldet, og han spiste igen. Nye daglige indsprøjtninger fulgte, og patientens helbred blev stadig bedre. Men miraklet blev fulgt af en katastrofe: Efter fem dage var der ikke mere penicillin, og politibetjent Alexander døde af sin infektion den 15. marts 1941.

Læs resten

Ansøgninger om 35 nye havbrug i Kattegat – Ingen afgørelse i år

Her forventes de nye havbrug at blive placeret ifølge Miljøstyrelsens lokaliseringskort.

En række selskaber og firmaer har søgt om at oprette 35 nye havebrug i Kattegat. Dertil kommer to gamle ansøgninger. Altså i alt 37. Der kommer dog næppe afgørelse i år af, hvem der i givet fald får lov til at etablere havbrug i Kattegat. Det skyldes bl.a., at det ikke er afklaret, hvilke kompenserende foranstaltninger for udledninger af næringsstoffer fra havbrugene, der kan kræves. Det oplyser kontorchef Juliane Albjerg fra Miljøstyrelsens afdeling for Virksomheder til www.gylle.dk.

Ansøgningsfristen for etablering af nye havbrug i Kattegat – den såkaldte placeringstilladelse – udløb den 1. april. Det vil sige, at Miljøstyrelsens afdeling for Virksomheder endnu ikke har læst ansøgningerne igennem. Derfor ved Miljøstyrelsen heller ikke, om ansøgningerne lever op til kravene, eller om der kræves yderligere oplysninger, før styrelsen kan tage stilling til ansøgningerne.

Læs resten

Miljøstyrelsen svigter borgernes ret til rent vand

»Azolerne er endnu et eksempel på stoffer, som vi stadig bruger, og som kommer ned i grundvandet. Det er ikke sådan, at myndighederne stopper det, når de ser, at der er et problem. Derfor holder argumentet om, at forureningen skyldes fortidens synder, ikke. Det er ikke rigtigt,« siger DTU-professor Hans-Jørgen Albrechtsen.

“Resistens-mistænkt svampemiddel i grundvandet bruges stadig” skriver Ingeniøren.dk 19. marts 2018. Her får du et uddrag af artiklen.

Er forureningen af vores grundvand kun et udtryk for fortidens synder, eller bliver der stadig sprøjtet kemikalier på markerne, som før eller siden ender i vores drikkevand?

Det er essensen af en diskussion om en gruppe omstridte sprøjtemidler, som landbruget benytter til at bekæmpe svampeangreb i hvede- og rapsmarker over hele landet. Midlerne er vel at mærke ikke blot fundet i vandmålinger, men de er også mistænkt for at skabe resistens over for de lægemidler, vi mennesker bruger til at bekæmpe svampeinfektioner.

Fra Miljøstyrelsens hjemmeside, april 2018.

De fleste af vandværkernes pesticidramte boringer bliver forurenet af sprøjtemidler, som for længst er forbudt, senest af desphenyl-chloridazon, et nedbrydningsprodukt fra et middel brugt i roemarker frem til 1996. Men de omstridte svampemidler er stadig tilladt og bliver sprøjtet på markerne i tonsvis.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.