Hvad ligger der bag naturfredningsforeningens støtte til biogas?

Ole Kjærulff Davidsen skriver 7. juli 2018:

Det er ikke sært, at formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, er begejstret over, at det netop indgåede energiforlig indebærer støtte på over 4 mia. kr.  til såkaldt biogas. Dette enorme beløb skal nemlig i realiteten overvejende anvendes som støtte til den industrielle produktion af svinekød samt til gas-branchen.

Besynderligt er det derimod, at præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening (DN), Maria Reumert Gjerding, er gået sammen med ham i en lovprisning af gasplanerne, under overskriften ”Biogas er det nye grøn” (Pol. 30. juni 2018).

 ”Hvis vi vil, kan vi om 20 år have omstillet hele Danmarks gasforbrug til biogas – til gavn for miljø, klima og den grønne omstilling,” skriver de to, idet de henviser til anbefalinger fra Det nationale Bioøkonomipanel om at omlægge betydelige dele af det danske landbrugsareal til marker med græs, hvorfra der skal udvindes protein til svine- og kyllingefoder.

Men ifølge selv samme panels nylig udgivne publikation Proteiner for fremtiden ” er det teknologiske stade ”…endnu ikke (er) tilstrækkelig højt til at sikre, at der sker en effektiv fraktionering af biomassen i f.eks. en proteindel og en fiberdel…” (s. 32)! Læs resten

Hvor tabte vi Grundtvig, Aakjær og husmændene?

Er det her et billede af fremtidens bæredygtige landbrug?

Ved det årlige landsmøde 24. februar 2018 i landsforeningen Frie Bønder – Levende Land holdt lektor, cand. oecon. og ph.d. Jan Holm Ingemann et længere indlæg. Vi bringer her et referat ved bestyrelsesmedlem, agrarøkonom Henrik Kuske Schou.

Jan Holm Ingemann fortalte først om sin forskning omkring landbrugets strukturudvikling gennem de sidste 40 år. Han er enig med Frie Bønder – Levende Land, at strukturudviklingen er forkert.

Lektor Jan Holm Ingemann, Ålborg Universitetscenter. Foto: Louise Hansen.

Han bygger det blandt på en rapport, som overvismand Hans Solten kom med i 1976. Den konkluderede allerede dengang, at landbruget ikke tjener penge på primærdriften, og man som udgangspunkt kun ønskede snablen ned i de offentlige kasser.

Vores indtræden i EF i 1973 medførte, at vi fik adgang til forskellige støtteordninger. Landbruget ønskede at sætte produktionen op, og den er tredoblet i perioden fra 1955 – 1990. Til gengæld er landbrugets bruttofaktorindkomst i samme periode halveret, og er stadig faldende. Det er således en myte, at dansk landbrug har betydning for samfundsøkonomien. Gælden vokser og indtjeningsevnen falder. Læs resten

Velfortalte naturhistorier for store og for små

46 SMÅ NATURHISTORIER giver underholdende og lærerige kig ind i naturens skatkiste. Den smukke bog er fyldt med fine farvefotos, og de velfortalte historier kan læses af såvel lærd og læg.

Med udgangspunkt på Sydfyn & Øer spænder Ian Heilmann vidt – fra svampe, mosser og strandengens flora i august til sommerfuglenes spændende liv og lufthavets formel 1, den fascinerende mursejler, der i sin levetid formentlig flyver over 4 millioner kilometer.

Forfatteren Ian Heilmann.

Historierne giver særlig indsigt i naturen og dermed ekstra gode oplevelser af og i naturen. De er inddelt efter årets måneder og kan bruges som inspiration til udflugter i naturen. De fleste er også velegnede som højtlæsning for børn eller børnebørn.

Bogen er på 96 sider og med illustrationer i farver. Pris: 99,95 kr. – bestil den her.

Udgivet i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Svendborg.

35 vildsvin er nedlagt siden nytår – ikke et eneste havde afrikansk svinepest

Det er svin som disse, der må jages døgnet rundt.

I marts fik jægere mulighed for at hente en generel tilladelse til at skyde vildsvin i alle døgnets 24 timer. Nu viser en opgørelse, at der siden nytår er nedlagt 35 vildsvin. Det skriver Naturstyrelsen i en pressemeddelelse 3. juli 2018.

For at styrke bekæmpelsen af afrikansk svinepest – der ikke forekommer nærmere Danmark end i det østlige Polen – fik danske jægere i marts mulighed for at skyde vildsvin hele året rundt og hele døgnet rundt. Den indsats ser ud til at virke.

Derimod importeres der fortsat op mod 20.000 tons svinekød årligt fra Polen (2016) uden at tjekke importen for smitte. Læs resten

VIDEO: Vandmiljøet bliver værre – få forklaringen her

Selv om tre vandmiljøplaner og årtiers indsats forbedrede det danske vandmiljø i fjorde og langs kyster, er forbedringen nu vendt til en forværring.

Klik på billedet og få forklaringen.

Skal 30 års miljøindsats begraves i iltsvind og fiskedød?

Iltsvindene i 1980’erne med fiskedød og udbredt bunddyrdød i vore farvande resulterede i en række effektive handleplaner, der frem til år 2000 ca. halverede udledningen af kvælstof til kystvandene og udledningen af fosfor med godt 80 %. Samtidigt opbyggedes måske verdens bedste overvågnings- og rapporteringssystem, der effektivt fulgte næringsstofferne og deres effekter fra kilden og gennem vandmiljøet. Det skete selvfølgelig ikke uden kontroverser, især med landbruget.

Men da Anders Fogh Rasmussen kom til magten i 2001, startede han et systematisk forsøg på at smadre overvågnings- og rapporteringssystemet, kulminerende med nedlæggelsen af amterne i 2007. Og i dag er typer som Esben Lunde Larsen ved at slå de sidste søm i ligkisten, så 30 års effektivt miljøarbejde endegyldigt kan begraves.

Skal vi finde os i det?

Gunni Ærtebjerg Nielsen.

Det spørgsmål stiller marinbiolog Gunni Ærtebjerg Nielsen i serien Forunderlige Forsknings Fortællinger i det videnskabelige tidsskrift Vand & Jord. Her får du de indledende betragtninger:

Historier relateret til marin eutrofiering fra 1960’erne til i dag

Af Gunni Ærtebjerg Nielsen

Starten på systematiske målinger i de indre danske farvande

Allerede i 1960’erne begyndte man at se tegn på eutrofiering i fjorde med øget vækst af forureningsbetingede makroalger. Det blev tilskrevet øget udledning af næringsstoffer med by- og industrispildevand, som der blev fokuseret på at begrænse. I de åbne, indre farvande, som jeg mest har beskæftiget mig med, var der ingen tegn på eutrofiering, undtagen forhøjede næringsstofkoncentrationer i Øresund med udledning af mere eller mindre urenset spildevand fra ca. 1 mio. mennesker. I Storebælt og Kattegat, hvor planktonalge primærproduktionen var målt fra fyrskibe på Prof. E. Steemann Nielsens initiativ siden begyndelsen af 1950’erne, var der ingen udvikling at spore. (forts.)

Læs hele artiklen.

Ulovlig fødselskontrol på svinefabrikken

Vi skrev nedenstående artikel i december 2014 om Altresyn som et ulovligt kemisk middel i den danske svineindustri. Landbrugsavisen.dk bringer den 2. juli 2018 denne lovprisning af det potente middel.

“AltreSyn er meget nemt at administrere, og 95 procent af de polte, der får det, kommer i brunst lige, når de skal,” skriver Jacob Bruun, produktionschef for PPI med i alt otte farme og 17.500 søer. Foregår det også sådan i Danmark i dag eller er det kun i Rumænien?

 

Altresyn_powerbillede

Ønsker du weekendfri fra besværlige og omkostningstunge fødsler på svinefabrikken? Her er løsningen, omend den er klart ulovlig.

I det store arsenal af veterinære lægemidler, som danske dyrlæger udskriver til de 6000 danske svinefabrikker, findes der særdeles potente kemiske stoffer, der kan bruges til at “synkronisere” produktionsdyrene, så grisene kommer i brunst samtidig. Midlerne må ikke anvendes på gravide søer, men en længere debat på hjemmesiden Erfaland.dk afslører, at det ses der stort på. Find links til kopi af debatten nederst på siden.

Den frimodige debat afslører, at de kraftigt virkende kønshormoner også bruges til at manipulere højgravide grise, så de ikke farer, dvs. får grise, fra fredag til mandag. Formålet er at undgå faringer på dage, hvor personalet har krav på overtidsbetaling. Man giver grisene en dosis kønshormon, og så kan man holde fri i weekenden.

Læs resten

Ellemann-Jensen: Ingen brug af pesticider i nye skove

Det skal ikke være tilladt at bruge pesticider, når private får støtte til at rejse ny skov, mener miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. Det fremgår af en pressemeddelelse den 30. juni 2018.

Når private landmænd hvert år får omkring 35 mio. kroner i støtte til at lave 1.000 hektar ny skov, så bliver det uden mulighed for at bruge pesticider.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har besluttet at det fremover ikke skal være muligt at bruge pesticider, når private får støtte til at rejse ny skov.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen anfægter skovbrugets anvendelse af sprøjtegifte.

– Det har tidligere vist sig at være uproblematisk at rejse ny skov uden brug af pesticider i driften. Derfor forventer jeg også, at der fortsat vil være stor interesse, selv om det alligevel ikke bliver muligt at anvende pesticider, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Private har mulighed for at få tilskud til at rejse skov som en del af Fødevare- og landbrugspakken, og ordningen har været meget populær. Ny skov skal forbedre vandmiljøet og naturen ved en reduktion af kvælstof til blandt andet, fjorde og indre farvande, og samtidigt er ny skov med til at beskytte grundvandet under skoven.

Ordningen er finansieret under EU’s Landdistriktsprogram. De nye vilkår sættes i værk så hurtigt som muligt. Af tekniske årsager kan ændringen først nå at træde i kraft til ansøgningsrunden for 2019. I 2018 vil projekter uden pesticider derfor blive prioriteret først.

Ansøgningsrunden for 2018 åbner 1. august.

Yderligere oplysninger:
Pressechef Jens Fuglsang Edelholt, Miljø- og Fødevareministeriet, tlf. 9135 6996, e-mail: jefed@mfvm.dk

Jo flere der smittes med husdyr-MRSA, desto færre registreres

Antallet af alle nye MRSA-tilfælde i 2017 var 3.579, hvilket er på niveau med antallet i 2016 (3.550). I 581 tilfælde (16 %) var MRSA erhvervet i udlandet, hvilket er et fald fra 2016, hvor 712 blev registreret som importerede tilfælde. MRSA-smitten med antibiotika-resistente stafylokokker er altså helt overvejende et selvskabt, dansk problem. Tallene for husdyr-MRSA eller CC398 synes at være stagnerende omkring de 1200 tilfælde årligt, men der er tale om en falsk tendens. Den skyldes den valgte registreringsmetodik, der camouflerer det reelle antal smittebærere.

Til trods for at kurven over MRSACC398-smittede i Danmark er fladet ud de seneste tre år, skyldes dette ikke, at der bliver færre smittebærere. Tværtimod sker der med stor sandsynlighed en fortsat stigning i antallet af raske smittebærere med husdyrkontakt, men dette skjules i de officielle statistikker.

Paradokset skyldes, at Statens Serum Institut (SSI) fastholder, at MRSA-smitten skal registreres som en epidemi. Derfor tæller SSI kun nysmittede personer. Man forventer, at smittetrykket vil begynde at falde, når ”epidemien” klinger af. Denne tendens kan kun opfanges ved at registrere nysmittede.

Sat på spidsen vil MRSA398-smitten være ”væk”, den dag hvor alle i landbruget har været smittet en gang. Den dag vil SSI jo registrere nul nysmittede. Metodikken tager imidlertid ikke højde for ophobningen af raske smittebærere i den danske husdyrindustri gennem de seneste 10 år.

Danmarks Naturfredningsforening er ikke i tvivl om årsagerne til de mange MRSA-smittebærende svin.

Sygt arbejdsmiljø

Til trods for MRSAC398-smittens stigende udbredelse i det danske samfund siden 2007, giver SSI altså igen og igen et falsk billede af netop smittens udbredelse, fordi man kun registrerer de nymittede.

Situationen forværres af sundhedsmyndighedernes beslutning om ikke længere at tilbyde rensning til personer, der arbejder med husdyr. Begrundelsen er, at de atter vil blive smittebærere, når de vender tilbage til arbejdspladsen, så rensning vil være spildt. Læs resten

Godsejeren får ikke en krone af skatteyderne i Odder Kommune

Odder Kommune afviser blankt det søgsmål om 39 mio. kr. i erstatning for forringede dyrkningsvilkår, som godsejer Johan Koed-Jørgensen har krævet af kommunens skatteydere ved en stævning fra april 2018.

Står det til kommunen og dens sagfører, får den kontroversielle godsejer ikke en krone.

Den kontroversielle godsejer Johan Koed-Jørgensen.

Helhedsplanen erstatter ikke lovgivningen

Et væsentligt argument i godsejerens stævning er den såkaldte ”helhedsplan” for driften af naturforholdene på Åkær Gods, som godsejeren indvilligede i at følge i 1994 som led i en aftale med det daværende Århus Amt.

Godsejerens sagfører, Hans Sønderby Christensen, gør gældende i stævningen, at ”Helhedsplanen” kan karakteriseres dels som en forvaltningsakt, idet planen indeholder en række af afgørelser, dels som en aftale, hvor Århus Amt og Aakær Gods er pålagt gensidige forpligtigelser som følge af de dispensationer og vilkår, der er meddelt i forbindelse med aftalen. Helhedsplanen skulle efter sagførerens mening betyde, at godsejeren en gang for alle har fået afgjort alle fremtidige miljøspørgsmål.

I sit svarskrift går Odder Kommune det klart, at man betragter den påstand som noget sludder.

“Uanset Helhedsplanen eller ej er alle de registrerede områder beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, indtil andet bestemmes i konkrete afgørelser. Ændringer i naturtilstanden må først foretages efter en konkret dispensation. Hvis Helhedsplanen bortfalder, må amtet behandle de konstaterede overtrædelser af naturbeskyttelsesloven enkeltvis, ligesom eventuelle dispensationsansøgninger vil blive behandlet enkeltvis. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.