Vildtforvaltningsrådet bør nedlægges

De fire dykænder taffeland, troldand, bjergand og hvinand må i dag jages fra 1½ time før og til 1½ time efter solnedgang. Efter starten af jagten 1½ time før solopgang og igen før jagten skal slutte 1½ time efter solnedgang, kan ingen skelne de fire arters hunner fra hinanden. Kan du afgøre, hvilken art dette billede viser? Se svaret nederst på siden. Foto: Wikipedia

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Miljøminister Lea Wermelin udsendte den 20. februar en pressemeddelelse om, at hun stopper jagt på fire truede fuglearter, nemlig tre globalt truede arter af ænder samt af den lille tyrkerdue.

Ministerens meget positive afgørelse var baseret på en indstilling fra Vildtforvaltningsrådet, VFR, men indstillingen var mangelfuld. For VFR har ikke fulgt sine egne etiske ret­ningslinjer for fastsættelsen af jagttiderne. De er ellers ganske klare.

Biolog Søren Wium-Andersen

En af reglerne siger, at forvekslingsproblematik­ken skal indgå i overvejelserne. Det vil sige, at man ikke kan have jagt på arter, der kan forveksles med en fredet art.

Den regel undlod VFR og dens medlemmer fra de grønne organisationer at forholde sig til, da de tiltrådte indstillingen om nye jagttider og sendte den til ministeren.

Læs resten

EU som hele verdens svinesti

Her dokumenterer Eurostat den voldsomme udvikling i eksporten af svinekød fra medlemslandene. Der ses ingen tegn på opbremsning trods den voksende klimabekymring. Kilde: Eurostat

Eksporten af svinekød fra EU-landene til resten af verden slog alle rekorder i 2019

Svinekød er i dag en vigtig eksportvare for de stadig større svinefabrikker i EU-landene. Privatfoto.

Ifølge Eurostat blev der sendt 4.735 626 mio. tons svinekød afsted fra de 28 medlemslande, et tal der aldrig tidligere har været så højt. Den største eksportør var Spanien med 1.183 747 mio. tons, skarpt forfulgt af Tyskland med 1.056 623 mio. tons. De danske svineproducenter tegnede sig for 711.710 tons, hvilket rakte til en 3. plads i svineligaen.

Den samlede danske eksport af svinekød var imidlertid langt større i 2019, end tallene angiver hos Eurostat, da eksporten af levende svin til andre EU-lande [især Tyskland og Polen] udgjorde hele 456.680 tons. Levende svin medregnes ikke i Eurostat-statistikken.

Læs resten

Svinepesten rykker nærmere – første udbrud på fabrik i Vestpolen

Den afrikanske svinepest har taget et betydeligt hop mod Vesteuropa og den danske grænse. De røre markeringer er fund af smittede vildsvin, mens de blå er inficerede svinefabrikker. Skærmbillede fra PigProgress.net

For første gang er afrikansk svinepest [ASF] også konstateret i Vestpolen på en stor svinefabrik, der huser over 23.700 svin. Det er den største ramte svinefabrik, siden Polen begyndte at rapportere ASF-udbrud i 2014. Det skriver nyhedssiden PigProgress.net den 23. marts 2020.

Fabrikken ligger i Lubusz-provinsen, hvorfra der er blot 600 kilometer til fugleflugtslinje til den dansk-tyske grænse.

Udbruddet blev opdaget den 18. marts, og bekræftelsen blev givet lørdag den 21. marts ifølge den tyske landbrugsside Top Agrar. Rapporten er allerede indskrevet i European Animal Disease Notification System (ADNS) og er også blevet bekræftet af det polske centrale veterinærinspektorat.

De døde svin erstattes af skatteborgerne i EU gennem en særlig kompensationsordning.

23.746 svin aflivet

Svinefabrikken ligger nær landsbyen Niedoradz i Lubusz-provinsen, blot 66 km i lige linje fra grænsen til Tyskland. Virksomheden havde 23.746 dyr på fabrikken, hvoraf 6.904 søer, 16.037 smågrise, 776 smågrise og 29 orner. Cirka 135 svin var døde af virussen ifølge Top Agrar. Myndighederne har straks udslettet hele fabrikkens svinepopulation, og der er oprettet beskyttelseszoner omkring lokaliteten.

Det kommer ikke som en overraskelse, at den første berørte svinefarm skal findes omkring Niedoradz. I de seneste uger var der mere end én gang fundet døde vildsvin i nærheden af ​​landsbyens svinevirksomheder.

ASF i fem provinser i det østlige Polen

Læs resten

Forbrugerblad viderebringer urigtige påstande om dansk kornproduktion

Her er et helt konkret bevis på den urigtige kunderådgivning i Samvirke, hvad angår dansk korns uanvendelighed til bagning af brød.

Marts 2020, se side 64

Coop-bladet Samvirke gengiver i sin marts-udgave usande påstande om dansk kornkvalitet, som har cirkuleret i landbrugskredse siden 2015. I Samvirkes forbrugerrådgivning ˮSpørg om madenˮ svarer professor Leif H. Skibsted på bladets vegne en læser, at Danmark må importere hvede for at kunne bage brød, fordi der er skrappere regler for brug af kvælstofgødning i Danmark end i andre lande.

Rådgivningen er lodret forkert.

Der bages masser af brød i Danmark af danskdyrket hvede, hvilket er dokumenteret gang på gang, siden kampagnen mod det danske korn blev lanceret af Landbrug & Fødevarer og landbrugslobbyister i Folketinget i efteråret 2015. Leif Skibsted er professor emeritus og uddannet i 1976 som lic.pharm. fra Danmarks Farmaceutiske Højskole i København. Siden 1992 har han været professor i fødevarekemi og fysik ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet.

Læs resten

Hvem forsinker miljøministerens ønske om at nedlægge en gavebod til landbruget?

Krondyr på en fodermark på Vind hede, der er en del af et krondyrreservat. Krondyrene har her så meget fred, at de er blevet til dagaktive dyr. Foto: Søren Wium-Andersen

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

I efteråret 2019 ønskede Miljøminister Lea Wermelin at nedlægge erstatningsordningen for kron­vildtskader i Oksbøl og Ulfborg, da formålet med ordningen – at øge krondyr bestanden – er opfyldt. Hvorfor er dette endnu ikke sket? Hvem forsinker, at miljøministerens ønske omsættes til en ny praksis på området?

Erstatninger for markskader er gennem de seneste 75 år blevet udbetalt til de landbrug, der ligger nær ved reser­vaterne for krondyr i Vestjylland. Alene i perioden 2010 til 2018 blev der udbetalt næsten 9,1 mio. kroner til landbruget indenfor den 2 kilometer zone, der omgiver reservaterne. Miljømini­steriets sty­relser er fortsat med at udbetale erstatningerne til landbruget, uden at gøre deres nye mil­jøminister opmærksom på, at der var midler at spare på finansloven i 2020 i størrelsesordenen 2 mio. kroner.

Biolog Søren Wium-Andersen

Det finder jeg uansvarligt, for udbetalingerne er fortsat på trods af, at andre landmænd effektivt har holdt krondyrene væk fra afgrøderne ved at opsætte vildthegn. Det er hyldevarer, der kan købes i den nærmeste grovvarehandel og hos leverandører, der handler med vildthegn. Prisen for hegnene er kun en brøkdel af de erstatninger for krondyrskader, som staten udbetaler til naboer til reservaterne. At lokale rådgiv­ningsvirksomheder eg. SAGRO har afholdt kurser i en effektiv beskyttelse mod kronvildt understre­ger kun absurditeten i, at ministeriet er fortsat med udbetalinger af erstatninger til udvalgte land­mænd. Dette er oven i købet sket i en periode, hvor miljøministeriet har lettet mulighederne for at bortskyde krondyr i tilfælde af markskader.

Miljøminister Lea Wermelin (S)

Da ministeren erkendte, at der var et problem med den givtige ordning for erstatninger til land­bruget, blev Vildtforvaltningsrådet, VFR, spurgt om det havde bemærkninger til at nedlægge ord­ningen. I VFR mødet, hvor spørgsmålet blev drøftet, deltog rådets 9 medlemmer samt ikke mindre end 6 repræsentanter fra miljøministeriets departement og miljøstyrelsen, nemlig to kontorchefer, en funk­tionsleder, en team­leder, en seniorkonsulent samt en studentermedhjælper. Udmelding fra VFR til ministeren var klar. Et enigt VFR bakkede op om at nedlægge erstatningsordningen. Desuden fandt VFR det ikke nødvendigt at fastholde de to kronvildtreservater.

Så skulle den ged være barberet – tænkte mange. Erstatningsordningen bliver lukket!

Men nej. En aktindsigt viser, at Miljøministerens departe­ment tilsyneladende ikke ønsker at ophæve erstatningsordningen, før flere spørgsmål er blevet afklaret, herunder om krondyrreservaterne skal bevares. Først to måneder efter at departementet var blevet bekendt med VFRs indstilling – i februar 2020 – afgiver departementet en bestilling på bemærknin­ger hertil fra Naturstyrelsen. Af departementets bestilling fremgår det også, at Miljøstyrelsen åben­bart er i gang med en form for en overgangsordning for nedlæggelsen af erstatningsordningen!

Læs resten

Kina var advaret mod nyt angreb af coronavirus, men reagerede ikke

En af de mere end 100 arter af flagermus der lever Kina. Foto: Wikipedia

Kinesiske forskere i Wuhan forudsagde Covid-19 pandemien allerede i januar 2019, men ingen reagerede, før det var for sent

Tolv måneder før den nye coronavirus førte til de første dødsfald over hele Kina, og derefter udløste global panik, havde en videnskabelig artikel fra fire kinesiske forskere advaret om, at fremtidens coronavirus-udbrud netop ville opstå i Kina.

Artiklen blev accepteret i fagtidsskriftet ”Viruses” i januar 2019 og publiceret i marts 2019, men dens advarsler blev aldrig hørt, og i januar 2020 var store dele af Kina angrebet af den nye coronavirus COVID-19, som tvang de kinesiske myndigheder til en fuldstændig nedlukning af en lang række millionbyer. Først i slutningen af februar 2020 har Kina forbudt al handel og fortæring af de vilde dyr, der mistænkes for at have overført den dødbringende virus.

Wuhan-forskere forudsagde pandemien

Artiklen var skrevet af fire forskere ved Wuhan Institute of Virology under Chinese Academy Science og havde titlen ”Bat coronaviruses in China”. Dens emne var en opgørelse af de kendte forekomster af coronavirus hos flagermus med henblik på at kunne identificere tidligere advarselstegn på zoonotiske udbrud og dermed minimere virkningen af ​​sådanne hændelser i Kina i fremtiden.

Læs resten

Genopret jordens evne til at absorbere milliarder af ton CO2

Landbruget bidrager allerede med så meget som en tredjedel af alle udslip af drivhusgasser på globalt plan, og Danmark er et af de mest ekstreme lande. Foto: Finn Birkholm-Clausen

Gendannelse og beskyttelse af verdens jord kan absorbere mere end fem milliarder ton CO2 hvert år – omtrent hvad USA udleder årligt – viser ny forskning den amerikanske naturbeskyttelsesorganisation The Nature Conservancy.

I 2019 udtalte FN’s klimapanel, IPCC, at verdenssamfundet er nødt til at arbejde hårdere for at bevare landjordens evne til at absorbere og lagre de planetopvarmende drivhusgasser og forhindre, at jorden omdannes fra at være et CO2-lager til at være en udslipskilde.

Blot den øverste meter jord rundt omkring i verden indeholder lige så meget kulstof, som der i øjeblikket er i atmosfæren, fordi den oplagrer den CO2, der er bundet i træer, når disse nedbrydes og vender tilbage til jorden.

Det er en aktuel artikel i tidsskriftet Nature Sustainability, der analyserer potentialet for kulstofbinding i jorden. Artiklens forfattere er nået frem til, at hvis det administreres korrekt, vil potentialet kunne bidrage med en fjerdedel af absorptionen på land.

Det samlede potentiale for landbaseret lagring er 23,8 gigaton CO2-ækvivalent, så jordlagene kan i teorien absorbere 5,5 milliarder ton årligt.

Det meste af dette potentiale, ca. 40 procent, kan opnås ved simpelthen at frede den eksisterende jord – dvs. ophøre med at udvide landbrugs- og plantagearealer over hele kloden.

Deborah Bossio er den førende jordbundsforsker hos The Nature Conservancy. Foto: TNC

“Det meste af den igangværende ødelæggelse af disse økosystemer handler om at udvide landbrugets fodaftryk, så at bremse eller standse denne ekspansion er en vigtig strategi,” mener Deborah Bossio, hovedforfatter og førende jordforsker for The Nature Conservancy ifølge nyhedsbureauet AFP.

Bossio siger, at jordgendannelse ville have betydelige ekstra fordele for menneskeheden, herunder forbedret vandkvalitet og større fødevareproduktion og afgrødesikkerhed.

Læs resten

Greenpeace: Landbrugets klimaudspil undviger opgøret med den ekstreme animalske produktion

“Vi savner reelle reduktioner gennem en markant reduktion i kød- og mejeriproduktionen – det er det eneste, udover udtag af lavsbundsjord og skovrejsning, der for alvor batter,“ siger Greenpeace. Foto: GP

Her kommer reaktionerne fra Greenpeace, der også kritiserer udspillet i en frisk artikel i Information fredag morgen.

Kommentar fra Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace (mobil: 2611 3951): 

“Det er positivt, at partnerskabet nu anerkender, at en reduktion i drivhusgasudledningerne fra især kød- og mejeriproduktionen også kan være en god forretning for det globale klima. Landbruget virker nu til at se, at det uanset såkaldt lækage faktisk gør en forskel for klimaet, at man reducerer i produktionen herhjemme. Man tager dog ikke den naturlige konsekvens og åbner for, at vi rent faktisk skal producere færre dyr for at nå 70-procentsmålet i Danmark, og ikke blot fortsætte business as usual.” 

“Fødevare- og landbrugssektoren siger, at man er klar til at løfte udfordringen og gøre Danmark til et foregangsland, men udspillet viser, at politikerne bliver nødt til at stille langt større krav om at omstille landbruget, end erhvervet selv forestiller sig at bidrage med for at bremse klimakrisen og indfri målet.” 

Helene Hagel, Greenpeace

“Partnerskabet misser desværre muligheden for at gøre op med status quo og Danmarks enorme animalske produktion, som ikke alene belaster klimaet, men også natur, miljø, biodiversitet, grundvand, indre farvande og naboers helbred. Danmark er det mest opdyrkede land i Europa, og vi bruger i dag omkring halvdelen af Danmarks areal til at dyrke dyrefoder. Vi savner, at partnerskabet viser lederskab og tager hul på en markant reduktion i den store animalske produktion og for alvor sætter gang i omstillingen til mere plantebaseret mad.”

“Vi savner reelle reduktioner gennem en markant reduktion i kød- og mejeriproduktionen – det er det eneste, udover udtag af lavsbundsjord og skovrejsning, der for alvor batter. Der er dog også gode forslag at fremhæve, såsom udtag af lavbundsjorde og fremme af plantebaserede fødevarer, tiltag mod madspild, bedre affaldssortering og genanvendelse.”

Læs resten

Fingrene væk fra Vadehavets muslinger

Her kan du lære de forskellige skaldyr at kende, som Venstre kræver fiskeri på i Vadehavet.

Fødevareminister Mogens Jensen afviser enhver industriel udnyttelse af skaldyrsfaunaen i det beskyttede Natura2000 område. Regeringen finder, at beskyttelsen af den helt særlige natur i Vadehavet skal vægte højere end kravet om at genindføre et erhvervsmæssigt fiskeri efter blåmuslinger i området. Venstre er uenig og presser på for at få genåbnet fiskeriet

Det var ikke med den daværende Venstre-regerings gode vilje, at muslingefiskeriet i Vadehavet blev stoppet i 2008, men daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen var udsat for så massiv en kritik, at der ingen anden vej var at gå. Bestanden af blåmuslinger var reduceret med 80 procent på få år.

Men siden da har Eva Kjer Hansen og hendes Venstre-kolleger presset på for at få genåbnet fiskeriet. Senest har MF Eva Tørnæs meldt sig som tilhænger af at tilgodese en håndfuld muslingefiskere på bekostning af Vadehavets dyreliv og turismen.

MF Ulla Tørnæs, Venstre

Fødevareminister Mogens Jensen har dog afvist enhver diskussion om nye kvoter for muslingefiskeri i det internationale naturområde.

Fisket helt i bund

Vadehavet er et internationalt beskyttet naturområde, som hører til de allervigtigste levesteder for fugle, fisk og skaldyr i Nordeuropa. Siden begyndelsen af 1990’erne er biomassen af blåmuslinger dog faldet dramatisk i den danske del af Vadehavet.

Og bestanden af edderfugle, der primært lever af muslinger, var på det nærmeste kollapset, men alligevel tillod Miljøministeriet og Fødevareministeriet, at der i januar og februar 2008 blev skrabet 700 tons muslinger op fra dykændernes fourageringsområder. Dengang hed miljøministeren Troels Lund Poulsen og fødevareministeren Eva Kjer Hansen, begge fra Venstre.

Bestanden af ederfugle, der netop lever af blåmuslinger på de lave vanddybder, hvor skrabefiskeriet ønsker at operere, er også gået tilbage i Vadehavet. Foto: John Larsen-DOF

Dengang slog Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening, alarm:

Læs resten

Rettidig omhu, i bagklogskabens ulideligt klare lys!

Mærsk McKinney Møller havde den rettidige omhu som sit motto. Han var dansk erhvervslivs stolthed og modsætningen til Kurt Thorsen, hvis motto går på at fokusere på sig selv, i det han kaldte “bagklogskabens ulideligt klare lys”; som om han var i stand til at tage afstand fra sig selv, der hvor han stod og så tilbage på egne tidligere udgaver af sig selv, dvs. som om han var blevet en anden, bedre og klogere udgave af sig selv. Foto: Wikipedia

Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense, skriver om den aktuelle situation:

Lige nu udspiller der sig et gigantisk slag indenfor og imellem det globale samfunds mangfoldighed af politiske systemer. Politikerne prøver på at fremstå som ansvarlige rationelle agenter i relation til pandemien, corona-virusset.

Der anvendes vidt forskellige strategier. Spørgsmålet er, hvad resultatet bliver af de forskellige tiltag, der vælges rundt om i det globaliserede verdenssamfund.

Yderpolerne inden for det globale politiske system kan karikeres med modsætningsforholdet mellem den kinesiske ledelse og det hvide hus i Washington.

Udfordringens korte historie

Den udfordring, som alverdens ledere står over for, tog form allerede i begyndelsen af december 2019, hvor de første sundhedsmedarbejdere i Wuhan i Kina opdagede det, som de kaldte et nyt Sars-virus.

Sådan ser corona-virus ud. Foto: Wikipedia

De kinesiske myndigheder gik først efter budbringeren, fordi man skønnede at den panik, som truslen om en ny epidemi kunne afstedkomme, var større end sygdommen. Det forklarer, at sygdommen ikke blev taget i opløbet. Sygdommen kunne let være overvundet med de metoder, som den kinesiske ledelse tog i anvendelse i anden omgang over for sygdommen, som nu er foreløbigt under kontrol i Kina.

Den frie verden så til, hvad der skete i Kina i januar og begyndelsen af februar 2020, som om der var tale om en national kinesisk krise, og som om truslen ikke kunne sprede sig til fx de velfungerende europæiske lande. Kritikken fra den frie verdens medier gik på, at den kinesiske ledelse agerede udemokratisk og diktatorisk i forhold til befolkningerne i de dele af Kina, der blev lukket ned.

Helt frem til den 24. februar 2020 frarådede den europæiske unions ledere, at man tog de forholdsregler, som var truffet i Kina. Da situationen udviklede sig drastisk i Italien, valgte den italienske regering trods unionens foreløbige anbefalinger at lukke det nordlige Italien ned, derefter hele Italien. Antallet af smittede var ude af kontrol og dødeligheden er meget høj i Italien, hvor sundhedsvæsenet er ude af stand til at tage sig af alle de alvorlige tilfælde af infektion med virusset.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.