Arven efter Lunde Larsen: seks ud af 19 danske havbrug har ingen placeringstilladelse, resten er mangelfulde

Havbrug ud for Endelave. Det er ikke klart, om dette brug har en tilladelse. Foto: Leif Richter.

Kammeradvokaten har gennemgået sagerne om placeringstilladelser til de danske havbrug. Seks havbrug har slet ingen placeringstilladelse og andre har mangelfulde tilladelser. Miljøministeren vil have styr på området hurtigst muligt.

Første del af den grundige gennemgang af de danske havbrug, der blev oprettet under Lars Løkke Rasmussens regering, ligger klar, efter at kammeradvokaten har gennemgået sagerne om placeringstilladelse til samtlige 19 eksisterende havbrug. Det meddeler miljøminister Lea Wermelin i en pressemeddelelse den 4. juli 2019.

Resultatet er en regulær skandale.

Det var Venstre-ministeren Esben Lunde Larsen, der opfandt begrebet “økologisk råderum” og dermed banede vejen for de nye havbrug.

Kammeradvokaten konkluderer, at seks havbrug ikke har nogen placeringstilladelse overhovedet. De øvrige 13 havbrug har placeringstilladelser, som er meddelt uden forudgående habitatvurdering.

Læs resten

Er insekterne ved at forsvinde?

Det vakte berettiget opsigt, da tyske forskere i 2017 rapporterede en dramatisk nedgang i biomassen for flyvende insekter i naturområder over en 27 års periode. Men hvad fortæller denne undersøgelse egentlig om insekternes tilbagegang?

Hans Henrik Bruun er lektor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, hvor han forsker og underviser i biologisk mangfoldighed. Han har skrevet om insekternes forsvinden i den seneste udgave af bladet ”Aktuel Naturvidenskab”. Her er indledningen:

Hans Henrik Bruun

“Insekterne dør og ragnarok er nær!” Sådan omtrent har det lydt gentagne gange de seneste år, ikke mindst siden en tysk undersøgelse viste 75 % nedgang i biomassen af flyvende insekter på blot 27 år. Men hold lige apokalypsens flyvende heste et øjeblik, og lad os se på, hvad det egentlig var undersøgelsen viste. Og lad os dernæst alvorligt overveje, hvad det kan betyde.

Lad mig allerførst slå fast, hvad vi hinsides al rimelig tvivl ved om insekttilbagegangen. Mangfoldigheden af arter går nedad. Omkring en tredjedel af de insektarter, der lever i Danmark, er tæt på at forsvinde fra landet. Alene af dagsommerfugle er 11 arter ud af 109 uddøde fra landet siden 1950. Og det er ikke væltet ind over den sydlige grænse med nye arter, som kunne kompensere for tabet. Sådan ser billedet også ud i alle landene omkring os.

Læs resten

ØKOLOGIENS HELHEDSSYN

Husdyrenes fremtidige rolle i landbruget skal i langt højere grad være den, de er tiltænkt fra naturens side, hvor for eksempel drøvtyggerne (især køerne) skal græsse i sårbare områder, som eksempelvis på enge, som ikke dyrkes intensivt.

Af Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening

Naturen skal nok klare sig. Ligesom klimaet. Naturen og klimaet vil såmænd bare indstille sig efter betingelserne. Vanskeligheden handler om os selv, om menneskeheden.

Per Kølster

Vi er en overvældende faktor, som sammen med husdyrene udgør 96 procent af den samlede biomasse af klodens pattedyr. De vilde dyr er fortrængt til kun at udgøre fire procent. Et skræmmende tal, som i sin essens fortæller, hvor skoen trykker.

Som økologer har vi en meget bevidst tilgang til, at vi selv er en del af problemet, fordi vi som alle andre er en del af den kultur, som lever højt på det vestlige produktions- og forbrugsmønster.

Læs resten

Vil en ny miljøminister ændre jagtpolitikken?

Hverken den nye miljøminister Lea Wermelin (tv.) eller den tidligere miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (th.) har taget skridt til at beskytte de truede ænder. Foto: Miljøministeriet

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver den 4. juli 2019:

Danske jægere har skudt mere end 10.000 globalt truede andefugle siden den tidligere regering tilsluttede sig FNs 17 Verdensmål. Målene er nu blevet bredt accepteret. Karavaner fra erhvervslivet og private organisationer rejser landet tyndt for at præsentere, hvorledes verdens­målene kan fremmes inden for deres respektive områder.

Men nu dryppes der malurt i bægeret. For den seneste opgørelse over det danske vildtudbytte afslører den ubehagelige kendsgerning, at danske jægere gennem de sidste to år har nedlagt mere end 10.000 ænder på trods af, at deres bestande er truet globalt.

Havlitten er som taffeland og fløjlsand truet globalt. De tre arter skal beskyttes mod al jagt og andre jagtlige forstyrrelser i fuglebeskyttelsesområderne inden 2020 ifølge FNs Verdensmål. Danmark har i mere end to år tøvet og undladt at beskytte arterne. Foto: Wikipedia

De mange nedskydningerne er foretaget efter, at den danske regering i foråret 2017 tilsluttede sig FNs Verdensmål, selvom det af mål 15.5 fremgår, at biodiversiteten skal beskyttes mod tab. Der står: Der skal tages omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelse af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter. Indikatoren for delmålet er IUCNs Rødliste-indeks. Af rødlisten fremgår det, at der er tre arter af ænder her i landet, der er globalt truede nemlig taffeland, havlit og fløjlsand. Alligevel tillader Danmark fortsat jagt på disse tre arter.

Læs resten

Breaking! Østrig forbyder glyphosat som første EU-land

Borgergrupper i Østrig har længe ført kampagner mod sprøjtemidlerne i landbrug og gartneri. Billedet er fra en tidligere demo. Foto: Global2000.

Østrig bliver det første land i EU til at forbyde brugen af ​​den kontroversielle glyphosatgift.

Det blev besluttet af nationalrådet sent på tirsdag eftermiddag på anmodning fra det socialdemokratiske SPÖ-parti. Det skriver Der Spiegel online den 2. juli 2019.

Med beslutningen vælger Østrig en kontroversiel national unilateral handling, fordi forbuddet kan være i modsætning til EU-lovgivningen. EU-plantebeskyttelsesforordningen tillader brugen af glyphosat til udgangen af ​​2022 – selv om enkelte medlemsstater stadig ønsker at pålægge et nationalt forbud mod godkendte aktive stoffer, må de kun gøre det i helt eksraordinære tilfælde.

At beslutningen om forbuddet ville blive truffet, stod allerede klart tirsdag eftermiddag. Højre-nationale FPÖ havde signaleret sin godkendelse af SPÖ-forslaget under en parlamentarisk debat og derved skabt et flertal. Som alternativ blev en anmodning fra den konservative ÖVP drøftet, hvilket indebar et delvis forbud mod produktet til brug i følsomme områder som skoler og børnehaver såvel som til privat brug, men resultatet blev altså et forbud generelt.

Læs mere her.

Den danske vinkel

Herhjemme fremsatte Enhedslisten i januar 2019 forslag om et totalforbud mod salg af ukrudtsmidler og brug af sprøjtemidler, som indeholder stoffet glyfosat, men forslaget fik kun ringe opbakning i Folketinget.

Søren Egge Rasmussen, EL

Landbrugsordfører Søren Egge Rasmussen havde stillet forslaget med den begrundelse, at WHO ser anderledes på stoffets farlighed end EU.

“Når eksperterne er uenige, må der være et forsigtighedsprincip, der træder i kraft”, sagde Søren Egge Rasmussen, inden miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) tog ordet:

“Jeg er klar over, at Enhedslisten stiller dette forslag med jævne mellemrum, men jeg deler ikke Enhedslistens opfattelse, og det gør Miljøstyrelsen eller EFSA (EU’s fødevareagentur, red.) heller ikke”, sagde ministeren ifølge landbrugsavisen.dk og fortsatte:

“I 2017 fik glyfosat en fornyet godkendelse i EU og forud var gået en vurdering foretaget af EFSA, som grundigt ser på, om et stof er kræftfremkaldende, om det skader arveanlæggene, eller om det udgør en anden sundhedsfare. Det vurderede de ikke var tilfældet i forhold til glyfosat.”

Heller ikke hos Socialdemokratiet fandt Enhedslisten støtte, hvor ordfører på området Lea Wermelin understregede, at man ønsker forbruget af sprøjtegifte sænket, men ikke støtter et totalforbud.

Hvordan den nyvalgte regering stiller sig til beslutningen i Østrig foreligger der intet om i skrivende stund.

Det Etiske Råd finder det ”problematisk” at afvise GMO-afgrøder

Læs kritikken her.

Af Ole Færgeman, bestyrelsesmedlem, Frie Bønder Levende Land og Hans Jørgen Nygaard, formand, Frie Bønder Levende Land

Det Etiske Råd er gennem årene blevet tiltagende mere venligt stemt overfor manipulation af arveanlæggene i landbrugets planter (GMO, genmodificerede organismer). Det kan der være flere grunde til, ligesom der kan være flere grunde til det modsatte synspunkt, og rådet har som oftest gjort forbilledligt godt rede for tekniske og etiske dilemmaer.

Professor, emeritus Ole Færgeman

I sin seneste udtalelse, ”GMO og etik i en ny tid”, tager rådet dog yderligere et skridt. Nu er det i følge rådet ikke blot etisk OK at anvende GMO, herunder de nyeste former for genredigering (CRISPR), i fremstillingen af foder til dyr og mad til mennesker. Det er nu, i følge rådet, blevet ”etisk problematisk” at afvise GMO afgrøder, hvis de kan bidrage til f.eks. at reducere klimatruslen. Rådets formand siger endda til Danmarks Radio, at det er uetisk ikke at bruge GMO afgrøder.

Gør det en forskel, om det ”ikke er uetisk” eller om det ”er uetisk ikke” at bruge GMO afgrøder?  Ja, det gør det, fordi sidstnævnte ordstilling gør sætningen til et påbud. ”Du må” er blevet til ”du skal”. Hvis landmanden skal handle etisk rigtigt, skal han producere GMO afgrøder.

Landmand Hans Jørgen Nygaard

Det skal han gøre af hensyn til den vitterligt overhængende klimatrussel. Men ville rådet, hvis det lå indenfor kommissoriet, også have påbudt de mange andre ”tiltag, der kan  bidrage til at forebygge eller begrænse følgevirkningerne af klimaforandringerne”?  Eksempelvis at undlade at spise kød, føde børn, køre bil, flyve til Thailand? Hvorfor er det alene GMO/genredigering af landbrugets planter, som etisk set er bydende nødvendig?

Læs resten

Har vi plads og råd til klimaet?

Demokratiet og den økonomiske rationalitet er udfordret på klimaet.
Hvis den liberale markedsøkonomi ikke formår at tage vare på klimaet, så går den under for sig selv!


Af cand. phil. Steen Ole Rasmussen

Kravet om enighed – bag de fælles beslutninger om at løse klimaproblemet, sådan som det formuleres bag de beslutningsprocesser, som EU  bygger op om – står i vejen for, at der kan ske noget effektivt på nationalt plan.

Blokeringen fra Polens side understreger, at institutionen, EU, er del af problemet, at kravet om enighed, konsensus, er selve forhindringen for, at der handles på området.

Steen Ole Rasmussen

“Så længe alle medlemslande har vetoret i forhold til klimaspørgsmålet, dvs. så længe kravet om enighed står ved magt her, og alle kan henvise til alle andre, og bruge det at andre ikke handler, har nationerne den perfekte undskyldning for ikke selv at ændre den livsstil, der underminerer de globale livsbetingelser.”

Medlemslandene kan bruge argumentet: “Hvad hjælper det, at vi gør noget, når ingen andre gør noget”?

“Hvorfor skal vi indskrænke os, tilsidesætte umiddelbare nationale interesser af hensyn til noget så abstrakt som vore fælles livsbetingelser, når andre har lov til at smadre løs på livsgrundlaget, fordi det betaler sig for dem nu og her”!

Argumentet holder, så længe man samtidigt kører frem med, at vi har grund til at vente på den konsensus, der skulle medfører handling.

Læs resten

Angela Merkel: Glyphosat vil forsvinde til sidst

Forbundskansler Angela Merkel har en forskerkarriere indenfor naturvidenskab og ved derfor, hvad hun taler om i sagen om glyphosat. Foto: Wkipedia

Anvendelsen af Bayers omstridte ukrudtsmiddel glyphosat, der er genstand for mere end 10.000 retssager om kræftrisiko i USA, vil til sidst dø ud, har den tyske forbundskansler Angela Merkel udtalt i det tyske parlament.Det skriver nyhedsbureau Reuters den 26. juni 2019.

Merkels nye kommentarer betyder en opstramning af hendes koalitionsregerings holdning til at begrænse brugen af glyphosat som et skridt på vejen til helt at udfase brugen og samtidig indføre skrappere betingelser og større begrænsninger for nye sprøjtegifte, der vil ind på markedet.

“Tingene udvikler sig, og vi vil til sidst komme til et punkt, hvor glyphosat ikke længere kan anvendes,” sagde Merkel til lovgiverne i parlamentet, som rapporteret af Reuters. Forbundskansleren tilføjede, at en gradvis udfasning af glyphosat, eller RoundUp, ikke burde belaste landbruget.

Bayer AG, der producerer sprøjtegiften efter at have overtaget kemigiganten Monsanto, står over for retssager med end 13.400 sagsøgere i USA, som hævder, at ukrudtsmidlet forårsager kræft. En jurykendelse med en erstatning på over to milliarder dollars fik selskabets aktiekurs til at falde i sidste måned til det laveste niveau i syv år.

Læs resten

Stadig flere danske grøntsager – især de økologiske

Siden årtusindeskiftet er arealet, som bruges til dyrkning af grøntsager, vokset med ca. 30 pct. I alt 13.000 hektar blev brugt til grøntsagsdyrkning i 2018.

Det skriver Danmarks Statistik den 25. juni 2019.

Målt i mængde er gulerødder og løg de mest producerede grøntsager i Danmark. I væksthuse er de vigtigste grøntsager agurker og tomater. Dette, og meget andet om dansk grøntsagsproduktion, kan du finde i analysen ”Flere danske grøntsager ”, som netop er udkommet.

Omtrent en fjerdedel er økologisk

Arealet med økologiske grøntsager er mere end fordoblet siden 2008, og i 2018 udgjorde de økologiske frilandsgrøntsager omtrent en fjerdedel af værdien af de dyrkede frilandsgrøntsager i Danmark.

Læs resten

Trafikpropper: Verdens byer med de værste trafikforhold

Her er de værste byer at være bilist i. Kilde: Statista.com

TomTom har udgivet sit 2018 trafikindeks, der belyset overbelastningsniveauer i 403 byer i 56 lande. Trafikbelastningen har fortsat været stigende i løbet af det seneste årti, med næsten 75 procent af byerne i indeksrapporteringen øget eller stabile trængsler mellem 2017 og 2018. Mumbai registrerede de højeste trafikbelastningsniveauer i en hvilken som helst by sidste år, og pendlere der kan forvente at bruge gennemsnitligt 65 procent ekstra rejsetid på at sidde fast i trafikken.

Det skriver Niall McCarthy, den 6. juni 2019 for statista.com.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.