Vinterferie 7. januar til 14. januar 2019!

Redaktionen på gylle.dk holder vinterferie i en uge. Må vi anbefale, at trofaste læsere skifter til www.organictoday.dk så længe? Det er Danmarks grønne netavis, og den er ikke så tosset endda…

Venlig hilsen

Redaktionen

Markens muld er giftbelastet i mange EU-lande – også i Danmark

Mindst fire ud af hver fem marker i EU er forurenet med rester af langsomt nedbrydelige sprøjtegifte, og mere end halvdelen af alle analyserede jordprøver rummer blandinger af to eller flere sprøjtegifte. I alt er der påvist 166 forskellige blandinger af sprøjtegifte i landbrugsjorden. Forskerne efterlyser mere præcise godkendelsesprocedurer for fremtidens sprøjtegifte.

Salgssloganet for Roundup har fået en ny, men dyster betydning efter påvisningen af den udbredte forurening af markmulden i EU.

Anvendelse af sprøjtegifte er blevet et vigtigt fundament for det intensive landbrug i løbet af de seneste par årtier. Som følge heraf er forurening af dyrkningsjorden med langsomt nedbrydelige rester af sprøjtegifte blevet et problem, der skaber stigende bekymring på grund af nogle sprøjtegiftes langsomme nedbrydning og giftighed for andre organismer end de, der sprøjtes mod.

Det fremgår af artiklen ”Pesticide residues in European agricultural soils – A hidden reality unfolded” offentliggjort i Science Direct fra november 2018. Undersøgelsen er udført af seks forskere fra Wageningen Universitet i Holland.

I denne undersøgelse blev forekomsten af ​​76 sprøjtegifte evalueret i 317 jordprøver fra marker i EU. Jordprøverne blev indsamlet i 2015 og stammer fra 11 EU-medlemsstater og seks af de vigtigste dyrkningssystemer. Over 80 procent af de testede jordprøver indeholdt rester af sprøjtegifte (25 procent af prøverne havde en rest, mens 58 procent af prøverne rummede blandinger af to eller flere rester), i alt blev der påvist 166 forskellige kombinationer af sprøjtegifte.

Glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA, DDT og dets metabolitter samt og de bredspektrede fungicider boscalid, epoxiconazol og tebuconazol var de forbindelser, der hyppigst blev fundet i jordprøverne, og de forekom i de højeste koncentrationer. Disse forbindelser overskred lejlighedsvis den forventede koncentration i jordprøverne, men l

Vera Silva, phd., er kontaktperson for forskergruppen på Wageningen Unversitet.

å dog under de respektive toksiske grænseværdier for standardorganismer i jorden.

Det maksimale individuelle indhold af sprøjtegift vurderet i en jordprøve var 2,05 mg kg-1, mens det maksimale samlede indhold var 2,87 mg kg-1.

Anbefaler bedre godkendelsesprocedurer

Undersøgelsen viste også, at tilstedeværelsen af ​​blandinger af sprøjtegiftrester i jord er reglen snarere end undtagelsen, hvilket indikerer, at procedurer for miljøvurdering og godkendelser skal tilpasses i overensstemmelse hermed for at minimere relaterede risici for jordbunden og derudover.

Resultaterne fra denne undersøgelse kan bruges til at indføre overvågningsprogrammer for sprøjtegifte i dyrkningsjorden og indføre giftighedsvurderinger af blandinger af sprøjtegiftrester på et bredere udvalg af jordarter for at opnå mere omfattende og præcise risikovurderinger.

Den udbredte ukrudtsbekæmpelse med herbicider som Roundup efterlader rester af sprøjtegiften i dyrkningsjorden, hvor glyphosat og stoffets nedbrydningsprodukter kan indgå i nye kemiske forbindelser med andre rester af sprøjtegifte.

Stor Skallesluger holder skansen

Stor skallesluger med årets ungekuld. Foto: Benny Steinmejer/DOF.

Med 140-142 danske ynglepar i 2018 er bestanden af den store skallesluger stabil, men uden hjælp fra fuglevennerne i Dansk Ornitologisk Forening ville den sjældne dykand være i vanskeligheder. To ud af tre af de danske ynglende stor skallesluger yngler i en opsat redekasse.

Mangel på naturlige redehuller gør det svært for den danske bestand af dykanden stor skallesluger at få unger uden hjælp. Derfor sætter DOF redekasser op sammen med aktive i DOF Storstrøm og fire kommuner. Siden 1990 har dykanden været i klar fremgang.

Stor skallesluger begrænses af mangel på gode, naturlige redehuller i gamle træer tæt ved vand, hvor den yngler helst. De gamle træer fældes og efterlader de hulrugende skalleslugere uden redesteder. Derfor sætter DOF kasser op i det sydøstlige Danmark.

Her kan du se mere til fuglene og se, hvorfor det er nødvendigt at gå med livrem og seler for at sætte kasserne fast.

SE VIDEO: Nye, store kasser til stor skallesluger

Status over bestanden i de seneste år viser, at den er stabil.

DOF har fået skallesluger fredet

Vordingborg, Stevns, Faxe og Guldborgsund kommuner har i 2014 været med til at betale for både kasse-produktion og opsætning. Samme år udførte DOF’s aktive i skalleslugergruppen et kassecheck, som viste, at der var rugende hun i tre ud af seks opsatte kasser på én lokalitet. Heraf rugede de to i kasser sat op samme år. Det fortæller noget om manglen på gode redemuligheder.

DOF har i samarbejde med andre NGO’er fået stor skallesluger jagtfredet, så der forhåbentlig er udsigt til endnu flere par fremover.

Læs mere om projektet, som hører under Fokuseret Fugleforvaltning.

Tre ting du ikke anede om dit barns morgenmad

Hele Danmarks morgenmad siden 1898 har heddet OTA Solgryn. Sunde, kerneristede havregryn for raske drenge og piger med den ikoniske emballage i rødhvide Dannebrogsfarver og med den blonde og rødkindede spejderdreng i fuld firspring.

Sådan har det været i mere end hundrede år, hvis man skal tro producenten, men kan man det?

Nej.

OTA Solgryn er ikke et dansk produkt. OTA Solgryn er heller ikke produceret i Danmark – og om de kerneristede havregryn er sunde, svæver rundt i det uvisse. Er havremarken sprøjtet med Roundup før høst, kan det være netop morgenmåltidet, der får dit barn til at tisse glyphosat.

Men er OTA Solgryn sprøjtede? Producenten nægter at besvare spørgsmålet, så vi ved det ikke.

I Danmark er det i dag forbudt at sprøjte kornafgrøder, der skal anvendes til menneskeføde.

Amerikansk ejer Læs resten

Biogas med bivirkninger

Begejstringen for biogas-anlæg er stor, ikke mindst i landbruget der har fået adgang til nye støttemuligheder, men man overser væsentlige bivirkninger.

Landmand Niels Christensen, der driver det økologiske landbrug Ludvigslyst, skriver:

I de senere år er udvinding af biogas fra gylle og andet organisk materiale blevet meget udbredt. I biogasanlæg bliver kulstof fra biomasse (gylle, planterester mm.) omdannet til metangas, der typisk sendes ud i naturgas-nettet og anvendes til opvarmning og el-produktion. Det afgassede organiske materiale udlægges herefter som gødning på dyrkede marker. Men der er desværre bivirkninger ved denne metode.

Landmand Niels Christensen, Ludvigslyst.

Den afgassede gylle indeholder ikke længere kulstof, der er vigtig for opbygning af humus. Meget landbrugsjord er i forvejen fattig på humus, hvilket giver dårlig jordstruktur og forringet dyrkningssikkerhed med lavere udbytter og flere plantesygdomme.

Processen til dannelse af gas i biogasanlæg foregår i et ilt-frit miljø, hvor visse skadelige mikroorganismer kan opformeres. En af disse er bakterien Clostridium botulinum. Denne bakterie danner et at de mest giftige stoffer, der findes: botulinum-toksin. Det er en nervegift, der kan forårsage botulisme (pølseforgiftning). Botulisme fører til lammelser. Dødelig dosis af botulinum-toksin for voksne mennesker er omkring en ti-milliontedel af et gram. Læs resten

Hvor mange gange brugte Lars Løkke Rasmussen n-ordet?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) den 1. januar 2019.

Som adskillige kommentatorer og politiske modstandere påpegede i timerne efter statsministerens nytårstale, var det vigtigste, hvad Lars Løkke Rasmussen IKKE sagde.

Som den politiker, der har ødelagt miljøforvaltningen i Danmark, kan det næppe overraske, at statsministeren ikke brugte mange ord på naturen. Rent faktisk tog han ikke ordet “natur” i munden en eneste gang. Eneste trøst er, at han heller ikke sagde “landbrug”, vil nogle nok mene…

Kommunen og den kollapsede gylletank

Hovedpersonen i sagen om den kollapsede gylletank i Brønderslev Kommune hedder Karsten Frederiksen og er formand for Teknik- og Miljøudvalget Han er valgt for de konservative og har siddet i kommunalbestyrelsen siden 1998. Den 66-årige direktør er indehaver af ejendomsmæglerfirmaet H.R.T. Erhverv og medejer af Brønderslev IT-hus A/S. Han er uddannet kok.

Da den gamle gyllebeholder på Holtevej 100 i Brønderslev Kommune pludselig brød sammen, og 480.000 liter gylle væltede ud og dræbte livet i naboens naturfredede sø, var det en ulykke, der havde været undervejs i flere år. Nu indtraf den så lørdag 30. juli 2016.

Trods gentagne påmindelser fra Brønderslev Kommune havde ejeren af gyllebeholderen forsømt sit lovpligtige eftersyn i flere år. Derfor var tæringen af de stålwirer, der skulle holde sammen på beholderen, aldrig blevet opdaget. Beholderen var ikke blevet tjekket siden 1998, selvom loven siger, at der skal foretages eftersyn mindst hvert 10. år.

Det var derfor helt efter bogen, at Plan- og Miljøudvalget i Brønderslev Kommune meldte ejeren til politiet.

Her er et uddrag af situationsbeskrivelsen fra Nordjyllands Beredskab, der ankom til åstedet samme eftermiddag: “Gyllebeholder kollapset. Kabler var sprængt og ca. halvdelen af elementerne  var knækket ved jordoverfladen. Den del af indholdet, som lå over terræn, var strømmet ud på gårdsplads og ned over en nærliggende mark. For enden af marken ca. 280 m fra gyllebeholderne samlede gyllen sig, og der løb en del gylle over en grusvej (Porsevej) og ned i en sø på naboejendommen.

Dog gik der seks uger med overvejelser for og imod, før udvalget besluttede at henvende sig til Nordjyllands Politi. Det skete mandag 12. september 2016. Til gengæld var der ingen vaklen. Politianmeldelsen blev indgivet af et enigt udvalg. Læs resten

Statsstøtte til billig flæskesteg saboterer klimaindsatsen

Julebordets flæskesteg bliver superbillig i år. Danmark og EU er oversvømmet med svinekød, så svinebønderne står til at tabe 180 kr. pr. gris. Det svarer til 18 kroner pr. flæskesteg – eller cirka en krone for hver en sprød flæskesvær.

Den samlede danske årsproduktion forventes at overstige 31 mio. svin, hvilket er ny rekord. Men hvad hjælper det, når flæskebjerget kun kan afsættes med tab. Problemet er, at de danske og europæiske svineproducenter i en årrække har dækket efterspørgslen ind med 110 procent.

Alligevel pumper den danske regering nye milliarder af tilskudskroner ind i svinebranchen. Siden 2010 er der bygget masser af nye svinefabrikker, men stort set ingen uden tilskud. Høj som lav har haft snablen nede i tilskudskassen, hvor enhver bygherre kan hæve 20 pct. af byggesummen op til syv mio. kr. i ren støtte. Det spiller ingen rolle, om man sagtens selv kunne betale. Alle svinebønder har ret til dette fede tilskud. Læs resten

Dansk landbrugs sande tilstand med muligheder

På opfordring fra redaktionen har Steen Ole Rasmussen, Odense, skrevet dette tankevækkende essay. God læselyst!

Dansk landbrug forvalter ca. 60% af nationens landområde, og de 10 000 000 000 kr., som erhvervet gennemsnitligt har modtaget i årlig offentlig støtte fra 2012 til 16, udgør broderparten af erhvervets driftsresultat i perioden.

Det viser tallene fra statistikbanken, som ikke tager højde for indeværende års katastrofale høst, der igen skal ses på baggrund af en pågående globale klimakrise, som erhvervet forværrer med sit forsøg på at overleve på “markedets” betingelser.

En ting er de tilsigtede mål med bedriften, der eksplicit handler om økonomi. Noget andet er alle de utilsigtede bivirkninger ved dansk landbrugs virke.

Kataloget over de utilsigtede bivirkninger ved den kapitalintensive produktion af kød og mælk er langt, og de omkostninger, som man kunne indregne i opgørelsen over landbrugets sande pris for mennesker og natur, er gigantiske.

Steen Ole Rasmussen.

Mainstreamøkonomien omtaler teoretisk disse omkostninger som “eksternaliteter”, negative, men uden reelt at turde indregne dem i landbrugets bidrag til BNP’et, dvs. det eneste, som den forstår.

Spørgsmålet, som mainstreamøkonomerne ikke for alvor tør stille sig selv, end sige sætte mere forpligtende tal på, er følgende: Læs resten

GAFAM/FAANG smadrer alle bikse i Danmark med hjælp fra de nyttige idioter i lobbyist-organisationerne – velkommen 2019!

Her er lidt leksikal nødhjælp for begyndere…

Klumme: 2019 bliver et spændende år med gode eksempler på suveræne business cases, der lever op til de tre danske D’er: Dyrt, Dumt og Dårligt… og hvor GAFAM/FAANG vil smadre alle bikse i blandt andet Danmark med hjælp fra de nyttige, lokale idioter i lobbyist-organisationerne.

Det skriver klummeskribent Mogens Nørgaard den 14. december 2018 i Computerworld. Her får du – med forfatterens tilladelse – en smagsprøve på den klimarelevante opsang:

Mogens Nørgaard er debattør, iværksætter og serie-angel-VC-investor, medejer af flere disruptive, digitale AIoT-stealth-mode-startups, samt direktør for alt i CIMA Technologies.

Det Store Datadrevne Røveri fortsætter: GAFAM/FAANG smadrer alle bikse i blandt andet Danmark med hjælp fra de nyttige, lokale idioter i lobbyist-organisationerne, der varmt går ind for…. Ja, I ved…. FAANG vil altså fortsat tage alle pengene og føre dem væk via snedige lande og konstruktioner, og efterlade lidt brødkrummer i form af 4,2 procent skattebetaling (max).

Og hvorfor skulle vi egentlig også klage? Vi får jo dusinvis af jobs i forbindelse med de seks store og brutalistisk dekorative datacentre.

Lad os tage et par af disse forudsigelser, og sætte lidt ord på. Og lad os begynde forneden og se, hvor længe vi gider blive ved:

Datacentre:

Der bygges seks af dem.

De fylder 100-200 fodboldbaner. Hver. Nogle af dem dog endnu mere.

Udseendemæssigt får de erhvervskvarteret i Taastrup til at ligne en landsbyidyl med stokroser. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.