Sprøjtegifte har en vedvarende negativ effekt på biodiversiteten i europæiske landbrugsområder

Denne storstilede europæiske undersøgelse dokumenterer, at anvendelse af insekticider og fungicider har konstant negative effekter på den biologiske mangfoldighed. Insekticider reducerer også det biologiske kontrolpotentiale.

Sprøjtegiftenes betydning for biodiversiteten i agerland og natur har været debatteret heftigt i det seneste års tid mellem en gruppe biodiversitetsforskere og fauna- og flora- kyndige.

Nogle forskere er gået så vidt som at påstå, at anvendelsen af sprøjtegifte er uden betydning for biodiversiteten, hvis blot der udlægges flere områder til naturlig succession.

En enkelt deltager i debatten har sågar fremført en skarp fordømmelse af det økologiske landbrug, og samtidig lovprist den sprøjtegiftbaserede driftsform med pløjefri dyrkning.

Her får du konklusionen fra en storstilet europæisk undersøgelse i otte vest- og østeuropæiske lande, hvor der påvistes vigtige negative virkninger af landbrugsintensivering på vilde planter, løbebiller og fuglearternes mangfoldighed og potentialet for biologisk skadedyrsbekæmpelse. God læselyst!

Undersøgelsens tolv forskere skriver:

I løbet af de sidste 50 år har intensivering af landbruget fået mange vilde planter og dyrearter til at uddø regionalt eller nationalt og har ændret agroøkosystemernes funktion dybt.

Landbrugsintensiveringen har mange komponenter, såsom tab af landskabselementer, forstørrede landbrugs- og markstørrelser og større input af gødning og pesticider. Dog vides meget lidt om det relative bidrag af disse variabler til de store negative effekter på biodiversiteten.

I dette projekt frakoblede vi virkningerne af forskellige komponenter i landbrugsintensiveringen på artsdiversiteten af ​​vilde planter, løbebiller og jordrugende agerlandsfugle og på den biologiske kontrol med bladlus.

Sprøjtegiftene er skadelige for biodiversiteten

I en europæisk undersøgelse i otte vest- og østeuropæiske lande fandt vi derefter vigtige negative virkninger af landbrugsintensivering på vilde planter, løbebiller og fuglearternes mangfoldighed og potentialet for biologisk skadedyrsbekæmpelse, som vurderet ud fra antallet af bladlus taget af rovdyr.

Læs resten

Landbruget kniber udenom, allerede før klimakampen er skudt i gang

Danish Crown-direktør Jais Valeur er udpeget som formand for regeringens klimapartnerskab på fødevare- og landbrugsområdet. Allerede nu stiller han spørgsmålstegn ved, om landbruget vil levere 70 %-reduktionen inden 2030. Foto: Danish Crown

Regeringens målsætning om 70 procents reduktion af CO2-udslippet inden 2030 skal ske med respekt for, at landbrugserhvervet fortsat kan udvikle sig, lød fra Danish Crown-direktør Jais Valeur Han er formand for regeringens klimapartnerskab for landbrugs- og fødevaresektoren, som 10.1 mødtes hos Landbrug & Fødevarer på Axelborg.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) vakler også og åbnede på mødet en mulighed for, at landbruget kan slippe med mindre.

Tilsyneladende er der allerede nu, før arbejdet er gået i gang, ved at ske det, som direktør John Wagner advarer mod i et debatindlæg hos MandagMorgen 12.1. Wagner peger på den ”outsourcing af politikudviklingen”, hvor 0,3 pct. af erhvervslivets absolutte topvirksomheder får magten til at bestemme, hvad alle danske virksomheder skal spille ind med i klimakampen. Ifølge Wagner bør de små og mellemstore virksomheder inddrages helt anderledes aktivt i klimakampen, hvis regeringens målsætning skal nås.

Åbner for særbehandling

Danish Crown-direktør Jais Valeur, der er udnævnt til formand for klimapartnerskabet for landbrugs- og fødevaresektoren, sagde bl.a. på Axelborg-mødet, at “det er klart, at vi arbejder ud fra en ambition om de 70 pct. Jeg kan ikke stå og love, at det leverer vi lige præcis. Men det er ambitionen.”

Fødevareminister Mogens Jensen (S) er parat til at lade landbruget slipper billigere end andre erhverv med klimaindsatsen. Foto: Fødevareministeriet.

Og fødevareminister Mogens Jensen (S) kom ham i møde: “Når vi har samtlige bud fra sektorerne inde, kan vi se på, hvordan det ser ud samlet set, for det er heller ikke sikkert, at de 70 pct. i gennemsnit skal nås inden for alle sektorer. Det kommer an på, hvad bidragene er.”

Læs resten

Vi flyver mere og mere

Når danskere og andre rejsende tager flyet fra danske lufthavne, så går turen i stigende grad til destinationer, som ligger 2.001-3.000 km væk. Klimatragedien har endnu ikke sat sine spor i flytrafikken. Foto: Adrian Pingstone/Wikimedia

Antallet af passagerer, som flyver fra danske lufthavne, er steget med 20 pct. på fire år. Og der har især været vækst på de lange og mellemlange flyruter. Det skriver Theis Stenholt Engmann for Danmarks Statistik, 9. januar 2020.

Når danskere og andre rejsende tager flyet fra danske lufthavne, så går turen i stigende grad til destinationer, som ligger 2.001-3.000 km væk. Dette svarer omtrent til en rejse til yderkanten af Europa eller til Nordafrika og kan betegnes som en mellemlang flyrejse.

Kilde: Danmarks Statistik; se artiklen.

Denne type rejse tog 4,3 mio. flyrejsende på i 2018, hvor 3,2 mio. flyrejsende gjorde det samme i 2014. Det er en stigning på 35 pct.

Næsthøjeste vækst har der været i rejser, som går 3.001-5.000 km væk. Disse typer flyrejser er steget med 31 pct. på fire år. Eksempler på disse rejser kan være rejser til Mellemøsten og Asien indtil Kina og betegnes i denne artikel som lange flyrejser.

Læs resten

Kom så Lea Wermelin – kan vi stole på dig?

Vil miljøminister Lea Wermelin (S) følge forsigtighedsprincippet og forbyde azol-svampemidlerne, eller vil hun prioriterer kemisælgernes interesser over befolkningens sundhed og landbrugets renomme? Foto: Regeringen

Reststoffer fra de såkaldte azol-midler siver ned i grundvandet i stort omfang, viser ny rapport. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer miljøminister Lea Wermelin til at gribe ind og forbyde stofferne.

Citat fra Miljøstyrelsens hjemmeside.

SPRØJTEGIFT – Der er massive problemer med grundvandsforurening fra stoffet 1,2,4-triazol. Det viser en ny foreløbig rapport fra forskningsinstitutionen GEUS, som DR har fået aktindsigt i.

Tidligere har der tvivl om, hvorvidt fundet af stoffet i grundvandet har skyldes tidligere tiders brug af andre stoffer, men med den ny rapport kan forskerne nu slå fast, at de svampegifte, som altså lovligt kan anvendes i dag, siver ned i det danske grundvand.

Triazol er et nedbrydningsprodukt fra svampegifte, der anvendes på danske korn-, raps- og kartoffelmarker, og de hører til gruppen af såkaldte azolmidler.

Læs resten

AU-forskere går atter arm i arm med landbrugets lobbyister

Trods de senere års afsløringer af omfattende uregelmæssigheder i forholdet mellem landbrugets lobbyister og forskere på Aarhus Universitet fortsætter det tætte samarbejde, og med en af universitetets mere kontroversielle forskere som formidler. Som repræsentant for Aarhus Universitet har den tidligere institutleder Erik Steen Kristensen fra Institut for Agroøkologi hjulpet lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer med at skrue programmet sammen for årets store plantekongres.

Erik Steen Kristensen, fhv. institutleder

Erik Steen Andersen blev fyret i september 2019 som ansvarlig for det stærkt kritiserede samarbejde med landbruget om ”oksekødsrapporten”, men han har i al stilhed fortsat makkerskabet med landbruget som repræsentant for Aarhus Universitet. Til 38 af konferencens indslag leverer Aarhus Universitet gratis forskere, hvoraf mange er ansatte fra det skandaleramte Institut for Agroøkologi.

Ifølge programmet for Plantekongres 2020 er det en styregruppe fra Aarhus og Københavns Universiteter som sammen med den private forening Landbrug & Fødevarer arrangerer en storstilet plantekongres i Herning i dagene 14.- 15. januar 2020. Kongressen er delvis finansieret gennem omfattende sponsorstøtte fra en række virksomheder med økonomiske interesser i landbruget, men kun Landbrug & Fødevarer kender budgettet.

De tre arrangører af Plantekongres 2020 præsenteres side og side, men det er Landbrug & Fødevarer, der styrer økonomien gennem sit videnscenter.

Kræver armslængde mellem forskere og eksterne parter

Læs resten

Så chokerende enorme er de australske naturbrande

Billedet er fra en 2013-naturbrand i Lithgow. Foto: Lithgowlights/Wikipedia

De ødelæggende californiske vilde naturbrande i 2018 og sidste års naturbrande i Amazonas regnskov skabte internationale overskrifter og chokerede verden, men med hensyn til størrelse var de langt mindre end den nuværende naturbrand-krise i Australien, hvor ca. 4,86 millioner hektar er brændt indtil videre. Danmarks areal er 4,29 millioner hektar. Brande i afsidesliggende dele af det nordlige Rusland hærgede  2,71 millioner hektar sidste år, men de fleste af regionerne var tyndt befolket, og der blev ikke rapporteret om skader på mennesker.

Katharina Buchholz

Det skriver Katharina Buchholz, statista.com, 2. januar 2020.

Mens Californiens brande i 2018 for længst er slukket, og Amazonas-brandene er i det mindste blevet reduceret, befinder Australien sig kun midtvejs i sin brandfarlige sæson. Fortsat varme og tørke forventes at vække flammerne yderligere. I denne uge fangede chokerende billeder af den lyse orange himmel over Queensland og flammerne, der åd sig gennem byerne, verdens opmærksomhed.

En acre modsvarer 0,4 hektar.

Naturbrandene voksede sig mere truende midt i en varmebølge, hvor Australien registrerede sin varmeste dag og samtidig tørreste forår nogensinde, ifølge The New York Times. New South Wales er blevet påvirket uforholdsmæssigt meget og indhyllede Sydney i mørk røg fra midten af ​​december. Cirka 4 af de 4,86 millioner brændte hektar er placeret i denne stat.

Naturbrande forekommer ofte i Australien, hvor nogle år bringer mere alvorlige ødelæggelser end andre. Forskerne forudsiger, at brandene i forbindelse med klimaændringer bliver hyppigere og mere alvorlige, når de forekommer.

Brug meget mindre Round Up!

”Lyt til din planteavlskonsulent – ikke til kemisælgerne”, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer Thor Gunnar Kofoed.

I ansvarlige landbrugskredse er der voksende bekymring for sprøjtegiftenes fremtid, ikke mindst risikoen for at miste de glyphosat-holdige midler. Med tilladelse fra Sagro bringer vi her referatet fra en generalforsamling i foråret 2019, hvor emnet blev drøftet intenst.

Tekst og fotos: Lilli Snekmose

Forbruget af glyphosat (Round Up) er steget voldsomt på verdensplan. Og også i Danmark har der været en alarmerende stigning, advarede Thor Gunnar Kofoed om, da han i et indlæg på Jysk Landbrugs generalforsamling i marts 2019 analyserede den politiske virkelighed anno 2019.

Tal viser, at danske landmænd i 1991 behandlede marker med Glyphosat hvert 8. år. I dag er forbruget så højt, at det svarer til, at alle landets marker er behandlet med Round Up i løbet af 2½ år.

Og hvis den udvikling ikke bliver vendt, så forudser Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer, at glyphosat bliver forbudt. Der vil nemlig i så fald ikke kunne samles politisk opbakning i Europaparlamentet til at få en ny forlængelse til brug af Round Up.

– Det er fuldstændig rigtigt, hvis I siger, at Round Up ikke er det farligste. Men det er det, politikerne har fokus på. Derfor skal den kurve knækkes – det er det, politikerne vil høre, slog han fast.

“Det er en fejl, at man er begyndt at bruge Round Up til alt muligt. Det var aldrig meningen”, mente Flemming Clausen på generalforsamlingen.

I en kommentar til Thor Gunnar Kofoeds indlæg mente Flemming Clausen, at forbruget af Round Up er blevet så stort, fordi landmænd er begyndt at bruge midlet til andet, end det, det var tiltænkt. Nemlig behandling af kvik i roer.

Læs resten

TV-kendis melder afbud til L&F-kongres – erstattes af foredrag om plantefars og flyskam

Det gik ellers lige så strygende. Den populære TV-kendis Clement Kjersgaard fra det hårdtslående DR-program Debatten havde sagt ja til at kaste glans over Plantekongres 2020 i Herning, der afvikles i byens store kongrescenter i dagene 14.- 15. januar 2020. Her skulle Kjersgaard optræde arm i arm med to L&F-koryfæer, mens han fortalte om verdenshistorie og landbrug. Undervejs ville han udfordre Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion, og Troels Toft, sektordirektør for SEGES, Planter med et par direkte spørgsmål.

Ifølge landbrugsavisen 3. januar var Kjersgaards indlæg om ”De næste 25 års verdenshistorie” det mest populære blandt de hidtil tilmeldte kongresdeltagere. Imidlertid er studieværtens medvirken nu aflyst.

Fokus på bijob

DR-redaktionschef Judith Skriver oplyste i en mail 6. januar til gylle.dk, at ”der ikke foreligger en bibeskæftigelsesansøgning i DR vedr. dette arrangement.” Senere samme dag meddelte redaktionschefen, at ”jeg har fået oplyst, at Clement Kjersgaard ikke deltager i omtalte arrangement, og at der derfor ikke foreligger en ansøgning.” Kjersgaard selv har ikke ønsket at kommentere sit afbud, som efterfølgende er bekræftet af informationsmedarbejderen på SEGES og nu fremgår af programmet.

Det er en håndfast regel, at DR-ansatte ikke må udnytte deres popularitet til at bijobbe til høje honorar, og slet ikke for interesseorganisationer med veldefinerede politiske mål, som man senere kan komme til at stå overfor i et kritisk program. Det kan nemt blive til et spørgsmål om inhabilitet til gengæld for store honorarer. Clement Kjersgaard forlanger ifølge ARTE normalt et honorar på 25.000 kr. samt 3000 kr. i kørepenge, når han er ude at optræde.

Plantefars og flyskam

Som en beskeden erstatning for den flamboyante TV-vært kan kongresdeltagerne lytte til en gammel kending fra Landbrug & Fødevarer, Rulle Grabow Westergaard, der vil snakke om emnet ”Plantefars og flyskam – er det en døgnflue.” Westergaard var rådgiver for den daværende fødevareminister Henrik Høegh (V) og 2005-2008 ansat som ansvarshavende redaktør for bladet FoodCultur hos Landbrugsraadet.

Overraskende nok er hverken Naturhistorisk Museum i Århus eller Danmarks Naturfredningsforening inviteret til at deltage i kongressen. Heller ikke protestforeningen Bæredygtigt Landbrug eller Økologisk Landsforening er blandt indlægsholderne. Den eneste grønne NGO-repræsentant er en miljøfaglig konsulent fra WWF Verdensnaturfonden, der skal belære deltagerne om naturen i skov og krat sammen med en skovløber fra Naturstyrelsen.

Svine-MRSA – en afsluttende bemærkning

Klaus Flemløse skriver denne afrunding på en omfattende research om MRSA.skandalen i det danske sundhedsvæsen:

Statens Serum Institut foretager løbende en registrering af nysmittede med svine MRSA også kaldet C398. Fra og med 2014 har antal nysmittede svinget omkring 1225 tilfælde pr. år.

Ved en umiddelbar betragtning ser det ud til, at alt er under kontrol uden nogen markant udvikling i antal CC398-tilfælde. Imidlertid skal antal registreringer af CC398 ses i forhold til eksponeringen, dvs. antal personer, der er eksponerede for en CC398-infektion. Det særegne ved SSI’s registreringer af CC398 er, at det er kun nysmittede, der indgår i opgørelserne. Dette betyder at eksponeringen bliver mindre jo flere der bliver inficerede og derfor burde man forvente et mindre antal smittede år for år.

Læs resten

Brok, sure miner og ansvarsløse medier plagede landbruget i 2019

Pressemeddelelse 5. januar 2020 fra minkavler Martin Merrild til det danske folk og til de 20.662 medlemmer i lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Image

Godt nytår – lad os lytte (mere) til hinanden i 2020

Godt nytår – lad os lytte (mere) til hinanden i 2020

Efter de udtørrede marker og visne afgrøder i 2018 kunne vi i det netop overståede år glæde os over en god sommer, hvor de fleste fik bjærget kornhøsten, inden regnen satte ind. 2019 blev også startskuddet til en tid, hvor eksporten og prisen på grisekød uge for uge når nye højder. Det hele giver gevinst på erhvervets bundlinje, og endelig kan vi se frem til en konsolidering af økonomien. Lad os udnytte de gode tider fornuftigt.


Høstudbytterne har generelt været gode, men for mange har det været en kamp at få bjærget roer, majs og kartofler. Desværre er mange vintersædsmarker præget af efterårets rekordhøje regnmængder, og allerede nu står det klart, at høsten i 2020 bliver påvirket af den meget nær rekordregn, vi ifølge DMI fik i 2019.


Sejrene
Vi kunne notere flere politiske sejre i 2019. De forbedrede skattevilkår for sælgerpantebrevene overlever regeringsskiftet og ser nu ud til at blive til virkelighed.  L&F har kæmpet for det i mange år. Det vil give erhvervet flere muligheder for selv at hjælpe de unge med finansieringsudfordringerne.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.