Hvor er alle insekterne blevet af?

Ildfluerne som disse i en hollandsk skov er forsvundet fra store dele af Nordamerika og Europa.

Af Gretchen Vogel i Science, 10. maj, 2017.

Entomologer kalder det for forrude-fænomenet. “Hvis du taler med folk, har de en klar mavefornemmelse for det her. De husker, hvordan insekter plejede at smadre deres forrude til,” siger Wolfgang Wägele, direktør for Leibniz-instituttet for naturhistorisk mangfoldighed i Bonn, Tyskland. I dag bruger bilister mindre tid på at skrabe og skrubbe forruden ren. “Jeg er en meget data-orienteret person,” siger Scott Black, administrerende direktør for Xerces Society for Invertebrate Conservation i Portland, Oregon, ”men der er en logisk konklusion, når du konstaterer, at du ikke oplever det griseri mere – hvor er alle insekterne blevet af?”

Nogle mennesker hævder, at biler i dag er mere aerodynamiske og derfor mindre dødbringende for insekter end tidligere. Men Black siger, at hans stolthed som teenager i Nebraska var hans 1969 Ford Mustang Mach 1-med nogle ret slanke linjer: “Jeg plejede at vaske min bil hele tiden, den var altid dækket af insekter.” I de senere år har entomologen Martin Sorg oplevet det modsatte: “Jeg kører en Land Rover, som har et køleskabs aerodynamik, men nu om dage er forruden altid ren.”

Læs resten

Svineindustrien øger medicineringen: Fem mio. danske grise skal have mere antibiotika

EU-Kommissionen har forbudt medicin med zink, som forhindrer smågrise i at få diarré. Notat fra Fødevareministeriet viser, at landmændene i stedet vil bruge antibiotika. Det skriver Magnus Bredsdorff på Ingeniøren.dk, 11. jul 2017.

Senest om fem år skal landmændene holde op med at give deres smågrise medicin, der indeholder zinkoxid, som forhindrer grisene i at få diarré, når de bliver adskilt fra soen. EU-Kommissionen har fulgt en anbefaling fra en komité under Det Europæiske Lægemiddelagentur og forbudt zinkmedicin.

Hvis forbuddet var trådt i kraft nu, ville det få antibiotikaforbruget til svin til at stige med to ton, hvilket svarer til 2-3 procent. Det viser et notat fra Miljø- og Fødevareministeriet, som biologen Søren Wium-Andersen har fået aktindsigt i og delt med Ingeniøren.

Læs resten

Smågrise får fem gange så meget medicin som mennesker: Nu skal vores børn undvære penicillin

Længe inden grisene har vokset sig så store som på dette billede, bliver de fjernet fra soen og sat i en anden sti. Konsekvensen er udbredt diarré, som igen giver anledning til det største forbrug af antibiotika herhjemme.

Børn skal undvære penicillin, når de har mellemørebetændelse, men nye handlingsplaner for at forebygge resistente bakterier indeholder intet nyt mål for at skære ned på Danmarks største antibiotika-forbrug. Det findes hos smågrise, som får diarré, når de bliver taget fra soen efter kun fire uger. Det skriver Magnus Bredsdorff, Ingeniøren.dk, 10. jul 2017.

Danskerne må undvære penicillin og stå igennem indre infektioner i underlivet, mellemøret og halsen gennem ekstra dage med feber. Det er en konsekvens af, at regeringens nye handlingsplaner pålægger lægerne at droppe næsten hver fjerde recept på antibiotika i forsøget på at forebygge resistente og dermed livsfarlige bakterier.

Når det gælder Danmarks absolut største forbrugere af antibiotika, smågrisene, indeholder handlingsplanerne derimod ingen mål.

Landmændene og dyrlæger må blive ved med at udskrive lige så meget medicin som hidtil, bortset fra, at den tre år gamle MRSA-handlingsplan kræver en reduktion på 15 procent over en årrække.

Læs resten

Top 10: Her er Danmarks mest sprøjtede kommuner

Klik på kortet for at se, hvor meget der sprøjtes i din kommune!

Lolland, Morsø og Ærø topper på listen over kommuner, hvor landbruget sprøjter det procentvis største areal. Det skriver Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse 5. juli 2017.

Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Naturfredningsforening, der er lavet på baggrund af de seneste statistikker over kommune- og landbrugsarealer.

Lolland Kommune ligger i toppen af listen over de 98 kommuner. Med et samlet areal på 88.612 ha og et landbrugsareal på 67.476 ha bliver 76 procent af kommunens samlede areal potentielt sprøjtet. Det økologiske landbrug fylder kun 1.416 ha på Lolland.

Læs resten

Breaking news: Lundes dødskys

Nu er det ved at være alvor for regeringens mest upopulære minister. Løgn på løgn er blevet afsløret, og denne gang ser det ikke ud til, at Lunde slipper med endnu en næse. Foto: Lunde Larsens pressetjeneste.

Altinget.dk skriver 7. juli 2017:

Sagen om kvotekonger får nok engang miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til at ligne en færdig mand.

I hvert fald har både Dansk Folkepartis miljøordfører, Pia Adelsteen, og fiskeriordfører, Ib Poulsen, over for Berlingske udtrykt stor utilfredshed med ministerens håndtering af sagen.

”Jeg kan godt forstå, hvis de politikere, der har siddet med i forhandlingerne, har denne holdning: Nu stopper festen. Ministeren har allerede fået en næse, og bliver vi ved med bare at give næser, begynder folk at grine ad os,” siger Pia Adelsteen til Berlingske.

”Vi er enige om, at det er en meget, meget alvorlig sag. Som jeg har sagt: To gule kort er lig et rødt,” siger Ib Poulsen til Berlingske.

Esben Lunde er ingen populær herre blandt de røde partier, og i går kaldte Enhedslistens miljøordfører, Maria Reumert Gjerding, ministeren i samråd. Det skete efter, at Berlingske i går kunne fortælle, at embedsmænd i Miljø- og Fødevareministeriet angiveligt har arbejdet for Esben Lunde Larsen fremfor det stående flertal i Folketinget i sagen om fiskekvoter.

Gylle.dk tilføjer:

Vild panik i ministeriet

Henrik Studsgaard (Departementschef) har i dag sendt følgende kommentar til Berlingske som reaktion på avisens forsidehistorie 06-07-2017:

“Embedsmænd førte skjult krig mod Folketingets fiskeriaftale.” Sådan står der på Berlingskes forside torsdag den 6. juli. Det lyder umiddelbart som en opsigtsvækkende historie, men den er ikke sand. Vi fører ikke krig mod nogen eller modarbejder aftalen.

Departementschef Henrik Studsgaard har tidligere været rodet ind i en del snavs; læs her.

Punkt 1. Et flertal i Folketinget indgik den 6. december 2016 en fiskeriaftale udenom regeringen. Rent formelt udkom den her aftale som en beretning fra Folketinget. Hvis man kan sin statsret, så ved man, at en beretning fra et udvalg i Folketinget ikke er en ordre til en minister, som skal følges. Ministeren må afgøre, hvad en beretning skal føre til. Men selvfølgelig vil en regering til hver en tid være meget optaget af, hvad et flertal i Folketinget ønsker.

Punkt 2. Efter fiskeriaftalen blev indgået udenom regeringen, så gør vi, hvad vi kan for at få arbejdet til at fungere og få lavet en plan for, hvordan aftalen skal implementeres. Men det var en usædvanlig situation. Oppositionen ønskede, at embedsmændene stillede op i Folketinget for at betjene folketingspolitikerne. Men embedsmænd er ikke til Folketingets rådighed uden ministeren. Regeringens embedsmænd arbejder under ministeransvar og derfor under ministerens ledelse. Fiskeriaftalen kunne ikke implementeres 1:1, så der var brug for, at alle fik sat sig omkring et bord og fik aftalt, hvordan fiskeriaftalen skulle føres ud i livet. Det er også grunden til at kontorchefen giver ministeren råd til, hvordan dette kan fremmes – og ikke som anført råd om, hvordan fiskeriaftalen kan modarbejdes.

Punkt 3. Berlingske fremhæver forskellige linjer fra de forelæggelser, ministeren har fået af sine embedsfolk, og som alle er oversendt til Folketinget i marts. At tegne det politiske landskab op for ministeren er dagligdag for alle embedsmænd. Der er tale om helt almindelig politisk, taktisk og processuel rådgivning, som den foregår i et departement hver eneste dag, for at ministeren kan træffe afvejede beslutninger. Det ligger helt i tråd med den syvende af de centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen, som blev udarbejdet for et par år siden. Den syvende pligt omhandler, at embedsmænd ikke må yde rådgivning og bistand til rent partipolitiske formål, men at embedsmænd loyalt skal give faglig bistand og politisk/taktisk rådgivning til den enhver tid siddende minister.

Forbyd skibes brug af tung bunkerolie i Arktis

Global opvarmning sker med dobbelt tempo i Arktis. Isafsmeltningen på Grønland er syvdoblet på 20 år. Sodpartikler er en vigtig årsag til opvarmningen. Halvdelen af skibe i Arktis bruger tung bunkerolie (HFO), der udleder store mængder sodpartikler og giver katastrofale naturødelæggelser ved oliespild. Derfor anbefaler Det Økologiske Råd sammen med Clean Arctic Alliance et forbud mod HFO i Arktis i en pressemeddelelse 5. juli 2017.

Onsdag d. 5. juli afholdt Det Økologiske Råd sammen med Clean Arctic Alliance et stort side-event hos IMO i London, hvor beslutningstagere fra hele verden var samlet for at drøfte skibsfartens miljøforhold. Formålet er at få startet en proces, der leder til et internationalt forbud mod skibes brug af HFO i Arktis.

Læs resten

Nej til sprøjtegift i øl og whisky, men ja til børnemad

Er der ren maltbyg i denne sære øl eller er det kun – undskyld – rent pis?

Danmarks største grovvareselskab, DLG, kræver nu, at maltbyg ikke sprøjtes med glyphosat-holdige ukrudtsmidler før høst. Det fremgår af en pressemeddelelse fra DLG, 26.6.2017. Dermed læner de sig op af en retssag, da Dansk Planteværn kan henvise til en usædvanlig svensk dom mod Coop.

DLG har taget det usædvanlige skridt for at følge markedskrav fra de malterier og bryggerier, der aftager det danske korn til produktion af øl og whisky. En million EU-borgere har underskrevet en protest mod glyphosat, og det gør indtryk på danske DLG.

Derimod vil børnemad stadig kunne fås med pesticidrester, hvis det står til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

I et samråd på Christiansborg 23.6.2017 forsøgte Lunde Larsen at dæmpe bekymringen for skader på hjernen og nervesystemet efter fund af pesticidrester i danske børns urin.

– Med den nuværende viden er vurderingen, at danskernes samlede indtag ikke udgør en risiko. Denne vurdering gælder også for gravide og børn, påstod Esben Lunde Larsen.

Læs resten

De ti værste…

Et æble om dagen er sundt og godt for dine børn. Men husk at det skal være økologisk, hvis du vil undgå risikoen for at få giftrester med i købet.

Æbler, vindruer og agurker er blandt de ti fødevarer, som danskerne spiser flest af. De ti fødevarer er samtidig kilde til tilsammen 75 procent af de sprøjtegiftrester, som vi risikerer at få gennem maden. Derfor skal du vælge den økologiske variant, som er dyrket uden brug af kemiske sprøjtegifte og kunstgødning.

Vindruer indeholder ikke bare vand og frugtsukker, men kan indeholde op til 30 forskellige sprøjtegifte. Og så er vindruerne blandt de frugter, som danskerne spiser flest af.

På baggrund af tal fra DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsens pesticidkontrol har Danmarks Naturfredningsforening listet de ti fødevarer, som det kan betale sig at skifte til de økologiske af slagsen, hvis vi vil undgå de fleste rester af sprøjtegift i maden.

Læs resten

Eghjorte klækker for første gang i årtier

Arbejdet med at få Europas største bille, eghjorten, genindført i den danske natur er nu kommet et skridt i den rigtige retning. To hanner og to hunner er netop klækket i Dyrehaven efter fire år i jorden. Det meddeler Naturstyrelsen i en pressemeddelelse 28. juni 2017.

For første gang i omkring 50 år er der klækket eghjorte i Danmark. Projektet med at opbygge en bestand af Europas største bille i den danske natur blev startet i 2013, hvor der både blev udsat voksne biller og larver. Det er larverne fra denne udsætning, der nu er dukket op af jorden i Jægersborg Dyrehave nord for København.

– Eghjorten er en fantastisk bille, der næsten kan blive 10 centimeter lang og larme som en plæneklipper. Den har en livscyklus, hvor den lever fem år som larve i jorden, inden den forvandles til en voksen bille. Det er fire år siden, vi udsatte larver flere forskellige steder i Jægersborg Dyrehaven, og det er disse larver, vi nu ser dukke op som voksne biller et år før forventet, siger skovrider Hans Henrik Christensen.

Læs resten

Fremtiden er forvaltning af vandløb på tværs af kommunegrænser

Orbicon skal stå for den største sammenhængende, grønne planlægning i Hovedstadsområdet siden Fingerplanen: Planlægningen af Harrestrup Å-forløbet.

Det fortæller det rådgivende ingeniørfirma i en pressemeddelelse 20. juni 2017.

Åen gennemløber i alt ti kommuner og udgør en samlet blå-grøn struktur, som for første gang planlægges hydraulisk men også landskabeligt på tværs af kommunegrænserne. Der arbejdes i en tre faset hydraulisk model for det 80 kvadratkilometer store opland – så komplicerede beregninger er ikke tidligere gennemført i så stort et opland, og der er undervejs gjort mange erfaringer omkring dynamikken i å-systemet.

HOFOR varetager sekretariatsfunktionen for projektet, og planen udvikles i et tæt samarbejde mellem de ti kommuner og deres spildevandsselskaber. Det er projektets formål, at åen skal udgøre en central skybrudsløsning for de ti kommuner, og dermed er der tale om et enormt regnvandshåndteringsprojekt.

Opgaven er dog ikke mindst banebrydende, idet de mange del- og modningsprojekter, der skal udvikles langs åen, vil komme til at udgøre en gennemgående rekreativ struktur på tværs af hovedstadsregionens eksisterende logik – ”Fingerplanen”. Orbicon ser frem til samarbejdet og går ydmygt til opgaven. Når den færdige plan foreligger i 2018, skal de 10 kommuner og deres forsyninger tage stilling til planens realisering over en 20-30 årig periode.

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.