Fakta: Landbruget sidder på 60 pct. af Danmarks areal, men leverer kun 0,9 % af bruttoværditilvæksten

MF Zenia Stampe, Rad.

Hvad er dansk landbrug værd? Hvor mange årsværk er der i erhvervet? Hvad betaler agroproducenterne i skat? Søger du fakta, så er her svar fra fødevareministeren selv.

Takket være en forespørgsel fra MF Zenia Stampe foreligger der nu ret pålidelige, uafhængige tal for landbrugets økonomiske betydning for samfundet. De fortæller en helt anden historie end de forvrængede budskaber, der vælter ud som reklamekampagner fra landbrugets hovedkvarter på Axelborg i hjertet af København.

Lad os se på nogle kolde kendsgerninger om dansk landbrugs betydning ifølge fødevareminister Mogens Jensen. Hvor der ikke er opgivet andet, er tallet fra 2016:

Til trods for at landbrug og gartnerier disponerer over 60 pct. af Danmarks samlede areal, er der kun 63.000 beskæftigede i erhvervet, og antallet er faldet med 2.000 siden 2007. Men, men – tallet er stærkt overdrevet. MF Zenia Stampe spørger ganske konkret om antallet af årsværk i landbruget, men ministersvaret opgiver antallet af ”beskæftigede”, og det er noget ganske andet.

Det fremgår imidlertid kun af en fodnote i ministerens svar. Tabel 1 gengiver antal beskæftigede i fødevarekomplekset, som landbrug er en mindre delmængde af, men det fremgår af fodnoten, at der særligt i landbruget er mange på deltid, men det er der ikke taget højde for, så antallet af reelle heltidsjobs i landbruget er lavere end antallet af ”beskæftigede” i landbruget. Hvor stor afvigelsen er, opgiver ministeren ikke, men faktum er altså, at der er færre end 63.000 årsværk i dansk landbrug og gartneri, selvom det er dette antal, der opgives igen og igen.

Hvad får vi som samfund så ud af landbruget? Nationaløkonomisk burde man kunne forvente et betydeligt økonomisk bidrag til samfundshusholdningen fra dansk landbrug, da Danmark er det mest intensivt dyrkede land i EU, og danske landmænd regner sig selv for nogle af de mest effektive i verden. Men bidraget er forsvindende lille.

Fødevareministerens svar fastslår koldt og kontant, at hele fødevarekomplekset blot bidrager med 2,7 % til bruttoværditilvæksten – og sågar med et fald fra 3,4% i 2012. Fødevarekomplekset er et kunstigt begreb, som udover landbrug og gartneri omfatter hele fødevareindustrien, dvs. slagterier, fiskeindustri, mejerier, bagerier, brødfabrikker mv. samt anden fødevareindustri og drikkevareindustri. Isolerer man bidraget fra landbrug og gartnerier, så leverer de to primærerhverv blot 1/3 af den samlede bruttoværditilvækst fra fødevarekomplekset, altså 0,9 %. Det erhverv, der disponerer over 62 % af landets areal skaber blot en bruttoværditilvækst på 0,9 %.

Så er der eksporten. Her henvises atter til det kunstige begreb fødevarekomplekset, som angiveligt tegner sig for en eksport på 101 mia. kr. i løbende priser. Det svarer til 11,1 % af den samlede vareeksport inkl. tjenesteydelser, hvilket er en nedgang fra 12,6 % i 2009. Men, men – isolerer vi landbrugs og gartneriers andel af fødevarekomplekset, så er der blot tale om 16 mia. kr. og endda efter en nedgang fra 19 mia. kr. i 2013. De 16 mia. kr. svarer til blot 1,8 pct. af eksporten.

Og sådan fortsætter de nedslående kendsgerninger fra fødevareminister Mogens Jensens redegørelse. Samlet bidrag til statskassen i form af skatter og afgifter – småpenge; samlet omsætning – beskedent, samlet overskud – nærmest ikke-eksisterende, andel af Danmarks BNP og andel af samfundets værditilvækst – yderst begrænset.

Du kan hente hele redegørelsen her.

Læs også dette debatindlæg af Zenia Stampe

Da Martin Merrild skød sig selv i foden

Minkavler Martin Merrild havde forventet et helt andet resultat, da han på vegne af Landbrug & Fødevarer bestilte WRI-rapporten. Foto: L&F

Kan man købe sig til et image som verdens mest klimaeffektive landbrug?  Næppe, men det troede lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer og satte 200.000 kr. på højkant for at få videnskabens blå stempel for påstanden om at ”dansk svinekød er verdens mest klimavenlige”.

Men lobbyisterne fik en lang næse.

Da den bestilte rapport fra det anerkendte World Resources Institute udkom i maj 2020, dokumenterede den, at dansk landbrug ikke er mere klimavenligt end landbruget i andre sammenlignelige lande, og placeringen i den høje ende skyldtes ovenikøbet et teknisk kneb.

I analysen udelades klimaeffekten af den årlige produktion af 15 mio. småsvin, fordi de ”forsvinder” ud af landet som eksport. Regner man dem med, så ryger dansk landbrug ned i det dårlige selskab på klimaskalaen. Det fremgik dog ikke af rapporten, men blev afsløret af Greenpeace Danmarks landbrugsfaglige medarbejder.

”Medregnes klimabelastningen fra de 15 millioner smågrise, ligger Danmark pludselig ikke i toppen men i bunden, når det gælder svineproduktionens klimabelastning per kilo produceret kød.”

Landbrugspolitisk rådgiver Kristian Sloth, Greenpeace

Og som om dette ikke var nedtur nok, så forkastede den videnskabelige rapport lobbyisternes mest magtfulde argument for at opretholde den ekstremt store kødindustri i Danmark. Videnskaben hos WRI kunne ikke bekræfte, at den danske kødproduktion vil flytte til lande med ringere klimaeffektivitet, hvis der stilles nye krav til danske landmænd.

Den landbrugspolitiske rådgiver Kristian Sloth fra Greenpeace slog benene væk under skønmaleriet fra Landbrug & Fødevarer, da han påviste, at WRI-rapporten havde “glemt” klimaeffekten af de 15 mio. småsvin, der eksporteres hvert år. Foto: Greenpeace

Skuffelsen var til at tage og føle på i landbrugets hovedkvarter på Axelborg i hjertet af København. Men da chokket har fortaget sig, besluttede man at negligere den videnskabelige rapports tørre fakta til trods for at man selv havde både bestilt og betalt til den.

Allerede den 7. juni 2020 fastslog Danish Crowns topchef Jais Valeur, at “de danske grise er de mest klimavenlige grise i verden”. Da den dominerende virksomhed i Landbrug & Fødevarer er Danish Crown med en årsomsætning på 56 mia. kr., så er der stor vægt bag Valeurs ord, uanset om han taler sandt. Formanden for Landbrug & Fødevarer, minkavler Martin Merrild, havde forventet en klar topplacering til dansk landbrug, så han fejede rapporten af bordet med en sur bemærkning: “Jeg kan bare konstatere, at de andre lande også kan læse og skrive, og at viden spredes hurtigt”.

Dansk landbrug mod resten af verden

Niels Peter Nørring, L&F

Da Landbrug & Fødevarer i august 2017 hyrede World Resources Institute (WRI) til at gennemføre en analyse, hvor dansk landbrug skulle benchmarkes mod andre regioner og specifikke lande, blev der ikke lagt skjul på, at man forventede at få dansk landbrug udnævnt til et af de mest klimaeffektive i verden.

WRI skulle ”klima-benchmarke dansk landbrug mod resten af verden”, og der ville så være ”godt belæg for at hævde, at dansk landbrug er blandt de meste klimaeffektive i verden, når man ser på udviklingen i ressourceudnyttelsen og vurderinger fra anerkendte forskere”. Det skrev landbrugsavisen dengang med klimadirektør Niels Peter Nørring, Landbrug & Fødevarer, som kilde og ordregiver.

I dag ligger den videnskabelige rapport på bordet, men den leverede ikke det forventede resultat.

For det første blev det aldrig til den store globale analyse. Af verdens 195 lande omfatter rapporten kun 13 lande fortrinsvis i Europa, og blandt dem ligger dansk landbrug ikke i spidsen men blot på højde med lande som Holland, Tyskland, USA, Storbritannien, Polen, Frankrig og Sverige. Imidlertid skyldes det udelukkende, at rapportens forfattere ikke medregner klimabelastningen fra de 15 mio. småsvin, der opdrættes til eksport. Det påpegede Greenpeace i en kommentar i Politiken den 21. juni 2020.

“Dansk svinekød og mælk kan ikke meningsfuldt siges at være bedre i forhold til drivhusgasudslip end andre landes. Danmark kan derfor ikke hvile på laurbærrene

Tim Searchinger, forsker ved Princeton University, og seniorforsker, World Resources Institute

Læser man lidt dybere i rapporten fra WRI, fremgår det nemlig ifølge Greenpeace, at klimaaftrykket fra de cirka 15 millioner småsvin, som Danmark hvert år eksporterer til lande som Polen, Tyskland og Italien, ikke er indregnet i klimabelastningen fra danske grise. WRI skriver dog, at hvis belastningen fra disse smågrise havde været indregnet, så ville klimabelastningen fra et kilo dansk svinekød ikke være 10,8 kg CO2-ækv pr. kg svinekød men 25 procent mere – nemlig 13,5 kg CO2-ækv pr. kg svinekød.

Medregnes klimabelastningen fra de 15 millioner smågrise, ligger Danmark pludselig ikke i toppen men i bunden, når det gælder svineproduktionens klimabelastning per kilo produceret kød.

Så når landbrugets top bruger WRI-rapporten til at udråbe dansk svineproduktion til verdens mest klimavenlige, er det en grov fordrejning af virkeligheden.

Dagligt ruller der tusinder af småsvin over grænsen fra Danmark til lande som Polen og Tyskland, men klimaeffekten regnes ikke med i WRI-rapporten. Privatfoto

Ingen udflytning af arbejdspladser

Hvad angår risikoen for øgede klimaproblemer ved en teoretisk udflytning (lækageraten, red.) af animalsk produktion fra Danmark udtaler den danske tænketank Concito:

“Der er ikke de store globale klimagevinster ved at have en særligt stor animalsk produktion i Danmark sammenlignet med eksempelvis Tyskland, Holland, Sverige eller USA – især ikke inden for produktionen af svinekød, hvor også lande som Polen og Frankrig udmærker sig. Således er der ikke en forøget risiko for stigende globale udledninger, hvis noget af den animalske produktion skiftede mellem disse lande.”

Efterfølgende har økonomiprofessor og medlem af det økonomiske råd Lars Gårn Hansen også fastslået, at ”en høj lækagerate er ikke et tungtvejende argument for at udskyde klimatiltag i landbruget, selvom man umiddelbart skulle tro det. Det skyldes en række sidegevinster ved regulering som eksempelvis reduceret udledning af kvælstof og ammoniak. Derfor vil de første mange klimatiltag i landbruget faktisk give samfundsøkonomisk overskud.”

Hvem skrev rapporten?

Rapporten er udarbejdet af WRI, der er en global non-profit tænketank med hovedkvarter i Washington D.C. Det er den største af sin slags på området med en årsomsætning på  881,5 mio. danske kroner – finansieres af regeringer, fonde og enkeltpersoner. For eksempel støtter det danske udenrigsministerium med en årlig sum (2018-2022) på 15 mio. danske kroner.

Timothy Searchinger, WRI

I det lys syner de 200.000 kr. fra Landbrug & Fødevarer ikke af alverden, men alligevel var betalingen omgærdet med hemmelighed. Redaktionen spurgte tidligt L&F-pressechef Morten Nielsen om beløbets størrelse, men efter en rykker meddelte han, at det ønskede man ikke at oplyse. Derimod var der ingen problemer med at få den banale oplysning fra WRI. Den ledende forfatter på rapporten Timothy Searchinger oplyste velvilligt i en mail, at Landbrug & Fødevarer havde bidraget med 30.000 US, hvilket svarer til 200.000 kr.  Searchinger oplyste videre:

“We tried to do a rigorous calculation and concluded that 28% of the cost of the paper was covered by LF.  That mainly supported the time of a research assistant at WRI, the actual publication costs (lay-out, proofreader), and a small share of my time through WRI. The lead author, Stefan Wirsenius, and the other authors, Patrice Dumas and Tim Beringer, were not paid by WRI (and therefore were not reimbursed in any way by LF) and their time was covered by their host research institutions, as was most of mine between Princeton and WRI.”

Lunde Larsen har bidraget

Esben Lunde Larsen fra sin ministerperiode. Foto: Wikipedia/USDAby Bob Nichols

Overraskende nok fremgår det af rapportens side 32, at der blandt de seks WRI-ansatte, der har kvalitetssikret rapporten, fremstår en ”Esben Larsen”. Det er den tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), der afløste den skandaleramte Venstre-minister Eva Kjer Hansen i februar 2016, men selv måtte forlade ministerposten den 2. maj 2018 efter en stribe uregelmæssigheder i hans ministerperiode.

Lunde Larsen forlod ikke bare sin ministerpost i utide, men også dansk politik. Af udokumenterede årsager lykkedes det ham at få en stilling hos World Resources Institute, hvor han rådgiver om fødevarer, skovbrug og vand. Uddannelsesmæssigt befinder han sig dog ganske langt fra disse emner, da han er uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og med en erhvervs-ph.d. fra samme universitet og Grundvigsk Forum. Regulær erhvervserfaring har han kun fra sin tid som politisk medarbejder hos Venstres folketingsgruppe på Christiansborg (2001-2007) og som efterskolelærer på Sædding Efterskole (1998-1999).

Det bratte skifte fra ministerpost og dansk politik til en fremtrædende stilling hos WRI i 2018 falder sammen med en markant forøgelse af den daværende Venstre-regerings økonomisk bidrag til WRI. Ifølge en aktindsigt hos Udenrigsministeriet skete der samme år mere end en fordobling af det danske bidrag fra 10 mio. til 26 mio. med en stigning fra 7,5 mio. til 15 mio. til rene driftsudgifter, hvilket bl.a. omfatter lønudgifter.

Her er dokumentationen for den daværende Venstre-regerings forhøjede bidrag til WRI i sammenfald med ansættelsen af Esben Lunde Larsen.

Rådgiver Paven

Det fremgår ikke af rapporten, hvorfor Lunde Larsen anses for kvalificeret til at vurdere en klimarapport. Derimod virker det mere indlysende, at Larsen med sin teologiske baggrund er udset til at rådgive selveste Paven i Rom. Det fremgår af Lunde Larsens profil på det sociale medie LinkedIn, hvor han skriver, at han er en del af Pavens Covid-19 Kommission.

“Med mine dygtige kolleger hos WRI har vi leveret forskningsbaseret rådgivning om vand, bæredygtige fødevarer, skov osv. – løsninger, der kan inspirere Den Hellige Stol og Hans Hellighed, Paven, til at accelerere handling taget af kirken og verden. Det er nemlig vigtigt, at de mange hjælpepakker, som forskellige regeringer sender ud, bliver brugt på bæredygtige løsninger, og at man hører pavens mening om dette,” skriver Esben Lunde Larsen.

WRI-rapporten har titlen ”Comparing the Life Cycle Greenhouse Gas Emissions of Dairy and Pork Systems Across Countries Using Land-Use Carbon Opportunity Costs” og er publiceret I maj 2020. Kan læses her.

Et borgerligt ord i rette tid

Grøn førertrøje eller rød agterlanterne?

Vennerslund Gods på Falster vil gerne gøre deres til, at Guldborgsund Kommune kommer i den grønne førertrøje. Er der nogen, der vil fortælle dem, at det løb er kørt?

Udviklingen er for længst løbet fra vindmøller på land. På havet kan de producere langt mere og er ikke til gene for mennesker, dyr og natur.

Det skriver Tove Niclasen på vegne af Aktionsgruppen: Borgere mod kæmpe vindmøller ved Vennerslund.

Godset Vennerslund vil opføre seks kæmpevindmøller på 150 m og en solcellepark, der dækker 52 hektar god landbrugsjord i et naturskønt område ved bredden af Guldborgsund. Præsentationen af projektet er pakket ind i floskler om ”bæredygtighed”, ”respekt for naturen” og ”grønne løsninger”.

Snart vil freden være forbi for dyrene i skovbrynet nær Stadager Kirke. Der skal opføres 150 meter høje vindmøller kun 750 m fra kirken. Foto: Aktionsgruppen

På projektets hjemmeside præsenteres det på denne måde:

”Vennerslund Energi- og Naturpark er et helhedsorienteret bæredygtighedsprojekt, hvor vedvarende energikilder sætter strøm til Vennerslunds landbrug, ladestationer til elbiler ud til motorvej E47, lokale virksomheder samt leverer strøm til elnettet. De vedvarende energikilder bliver en del af en samlet natur- og oplevelsespark ud til Guldborgsund.”

Hvis hovedformålet er at ”sætte strøm til Vennerslunds landbrug”, har man skudt langt over målet med projektets skala. Ifølge et forskningsprojekt fra DTU skal der kun bruge knap 1 GWh pr. år til både maskiner, korntørreri og opvarmning af Vennerslund. I dette tal er i øvrigt indregnet driften af el-traktorer, som slet ikke er i handlen endnu. Men vindmøller og solceller forventes at producere 142 GWh pr. år. Hvad i alverden skal de 141 GWh, som bliver til overs, mon bruges til?

El-ladestationer ved motorvejen? Kun hvis Vejdirektoratet beslutter sig for at udvide en eksisterende rasteplads og anlægge en helt ny – hvilket de flere gange har understreget, at de ikke har planer om. Og hvis man finder en løsning på problemet med at lagre den producerede strøm, så bilerne også kan blive opladet på vindstille, overskyede dage. Endelig er der en sidste hurdle for at kunne anlægge el-ladestationer: det er ifølge elforsyningsloven forbudt at levere strøm til både elnettet og forbrugssteder som f.eks. ladestationer.

Læs resten

Hvad foretrækker du? Billigt flæsk eller smukke orkideer?

Bakkegøgeurt er en af de mindste, en af de smukkeste og en af de mest sjældne orkideer, vi stadig har i Danmark, men i løbet af de næste ti-femten år forsvinder de sidste eksemplarer med stor sandsynlighed.

Hvorfor det? Hvem har skylden? Start filmen og se redaktøren ligge på knæ for den sarte yndighed, mens han forklarer de svinske sammenhænge.

Fortsat god sommer!

Omlægning af EU’s landbrugsstøtte er en svær kamel at sluge for Martin Merrild

Er dansk landbrug kørt helt af sporet i egoisme og krævementalitet? Foto: Bent Lauge Madsen

L&F står først og fremmest for det kapitalintensive topsubsidierede og ekstremt forurenende landbrug, hvor der hidtil har været nøje overensstemmelse mellem hvor meget landbruget tildeles i støtte fra EU og den grad af belastning, som erhvervet har udgjort for miljøet.

På opfordring fra redaktionen har forfatter og cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense, skrevet denne analyse af danske landmænds reaktion på budgetaftalen mellem EU’s statschefer:

Minkavler Martin Merrild lever højt på skatteydernes EU-tilskud og den støtte er han ikke til sinds at slække på. Pressefoto: Landbrug & Fødevarer

EUs nye budget lægger op til en generel reduktion på 10 % af støtten til landbruget og åbner for, at 40 % af støtten kan lægges om til landdistriktsordningerne. Disse muligheder vil, hvis de udnyttes rigtigt, være til fordel for klima og miljø, altså det egentlige  fællesskab på europæisk plan, hvor støtten hidtil stort set er gået til overproduktion af kød og mælk på bekostning af livsbetingelserne til lands og til vands.

L&Fs formand Martin Merrild har svært ved at få det konventionelle landbrugs interesser til at gå i et med intentionerne bag EU’s nye budgetaftale, hvorfor hans vurdering af den er både banal og usammenhængende.

Hans problem er, at det konventionelle landbrugs interesser kun svært lader sig forene med omstillingen mod klimavenlighed, biodiversitet, bevarelse af rent miljø og livsbetingelser på, under og omkring landbrugsjorden. Den form for fællesskab, som han repræsenterer, er udelukkende magtelitens, dvs.:

  • finanssektoren, som skyder erhvervets kapitalværdier kunstigt op med lånepenge,
  • det politiske system her i landet, hvis interesser går i et med erhvervslivets,
  • storbønderne selv (L&F) som sidder på størstedelen af de arealer, som landbruget forvalter,
  • alle leverandørerne af kemi, energi, maskiner og importeret soja m.m.

Den generelle nedsættelse af EU’s landbrugsbudget med 10 % og mulighederne for at bruge 40% af de 6,3 milliarder, som dansk landbrug vil modtage årligt af EU’s budget, på landdistriktsordningerne, kan Martin Merrild slet ikke få til at passe ind i “den nødvendige grønne omstilling”. Patetisk, for det er netop, hvis det udnyttes, befordrende for den grønne omstilling!

Omlægningen til landdistriktsordningerne er præcist ment som hjælp til udviklingen frem mod en mere klimavenlig og bæredygtigt udnyttelse af landet.

Læs resten

Jensen & Wermelin tillader brug af forbudt sprøjtegift

Sådan så faremærkningen ud for diquat-midlet Reglone, mens det stadig lovligt kunne købes og anvendes uden dispensation.

I allersidste øjeblik lykkedes det de danske kartoffelavlerne at udvirke en dispensation til at bruge den stærke sprøjtegift Reglone, som EU har forbudt i alle medlemslande fra i år. Reglone er baseret på den svært nedbrydelige kemiske forbindelse diquat, der binder sig stærkt til mineraler og organiske partikler i jord og vand, hvor det forbliver uden væsentlig nedbrydning i årevis. Sprøjtegiften har været anvendt til at udtørre og nedvisne afgrøder før høst, men på grund af den store miljørisiko har EU valgt at forbyde giften.

Imidlertid har fødevareminister Mogens Jensen og miljøminister Lea Wermelin bøjet sig for landbrugets lobby, selvom et nærmere faktatjek afslører, at pressionen er baseret på stærkt overdrevne påstande.

Fødevareminister Mogens Jensen giver grønt lys for stærke sprøjtegifte

Landbrug & Fødevarer har gjort gældende, at uden en dispensation ville de danske kartoffelavlere påføres en svækket konkurrenceevne, der vil resultere i et tab på 900 mio. kr., og en eksport til en værdi af 4,5 mia. kr. vil komme i farezonen. Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse den 17. juli, hvor viceformand Thor Gunnar Kofoed udtaler:

“Vi er naturligvis glade for, at der er kommet en løsning, men hele forløbet med Miljøministeriet har været yderst kritisabelt. At spørgsmålet ikke for længst er afklaret, når vi søgte om tilladelse i oktober sidste år, fortæller noget om hastigheden på myndighedernes arbejde. Det er vi ikke tilfredse med, og det må ikke ske igen. Rettidig godkendelse af pesticider er afgørende for landbrugets konkurrenceevne, og det aktuelle forløb understreger behovet for, at området tilføres flere ressourcer”, siger Thor Gunnar Kofoed.

Den bornholmske landmand Thor Gunnar Kofoed finder det helt urimeligt, at landbruget skal slås for dispensationer til stærke sprøjtegifte. Foto: L&F/Sif Meincke

Falske påstande om konkurrenceforvridning

Men hvem er det, de danske kartoffelavlere står til at tabe til i den internationale konkurrence, hvis Reglone var blevet fjernet fra deres giftskabe? Ingen. Påstanden er grebet ud af den blå luft – eller rettere med et greb i landbrugets værktøjskasse med rygmarvsreaktioner.

FOR DET FØRSTE er der ingen af de førende kartoffelproducenter i EU, der har søgt dispensation, så der sker ingen konkurrenceforvridning til skade for danske avlere. Tværtimod giver dispensationen de danske producenter en unfair fordel, men i virkeligheden betyder den danske produktion ikke noget internationalt.

Kartoffelproduktion i EU er meget koncentreret og foregår hovedsageligt i syv medlemsstater: Belgien (5,9 %), Tyskland (17,2 %), Frankrig (15,2 %), Holland (11,6 %), Polen (14,3 %), Rumænien (5,7 %) og United Kingdom (9,7 %) tegnede sig for ca. tre fjerdedele af det beplantede kartoffelareal (76,9 % i 2018) og for produktionen (79,5 % i 2018).

Læs resten

Covid-19: Hvor tæt er verdenen på en vaccine mod coronavirus?

Sådan ser situationen ud pr. 20. juli 2020 ifølge WHO

En coronavirus-vaccine, der er udviklet af University of Oxford, har med succes udløst en stærk immunrespons i forsøg med 1.077 mennesker. Det videnskabelige tidsskrift The Lancet offentliggjorde de utroligt lovende resultater af fase I/II-forsøg, og de har givet anledning til håb om, at en sikker, effektiv og tilgængelig vaccine kan opnås for at bidrage til at afslutte pandemien. Forsøget provokerede en T-celle-respons inden for 14 dage efter vaccination og et antistofrespons inden for 28 dage.

Niall McCarthy

Det skriver Niall McCarthy, 21. juli 2020, for statista.com.

Allerede før disse tests er der indgået forpligtelser til at levere over 2 milliarder doser af vaccinen til Storbritannien, USA, Europas vaccine-alliance ”Coalition for Epidemic Preparedness”, Gavi the Vaccine Alliance og Serum Institute of India. Vacciner tager normalt år at udvikle, men University of Oxford har arbejdet med deres nuværende projekt i et hidtil uset tempo. Det er en af ​​over 140 Covid-19-vaccinkandidater, der opregnes af Verdenssundhedsorganisationen WHO, ifølge The Guardian, og flere er allerede i gange med avanceret testning.

Data viser, at hovedparten af ​​kandidaterne befinder sig i den prækliniske fase med testning, hvor vaccinen gives til dyr for at se, om den udløser en immunrespons. Nitten befinder sig i fase I-forsøg, hvor den administreres til en lille gruppe mennesker for at afgøre, om den er sikker. Elleve er i fase II, hvor vaccinen gives til hundreder af mennesker for at evaluere yderligere sikkerhedsproblemer såvel som dosering.

Den sidste fase er fase III, hvor tre vacciner i øjeblikket befinder sig i, og det involverer tusinder af mennesker, der modtager vaccinen, for at fjerne enhver endelig sikkerhedsfrygt, især i betragtning af bivirkninger. Oxford University’s vaccine havde ikke farlige bivirkninger, men 70 procent af deltagerne i forsøget oplevede en hovedpine eller feber, som forskerne dog sagde kan klares med paracetamol.

Data fra Centers for Disease Control and Prevention viser netop, hvor effektiv vaccination har været til udryddelse af større sygdomme i USA. Tag kopper som et eksempel. I det 20. århundrede var kopper ansvarlig for 29.000 sygdomstilfælde i gennemsnit årligt, men i 2019 blev der ikke registreret nogen tilfælde, et fald på 100 procent. Selvom mæslinger har oplevet en mindre genopblussen i de senere år (på grund af beslutninger fra vaccine-modstandere), er sygdommens sygelighed (antal) ikke nær gennemsnitlige årlige højder i det 20. århundrede, hvor en halv million mennesker blev inficeret. Mæslingers forekomst er faldet med mere end 99 procent på grund af vaccinationer sammen med en hel række andre sygdomme som kikhoste, fåresyge, røde hunde, kopper, polio og difteri.

Vil vi betale prisen?

TÆNKEPAUSE ”Husdyr” – Seniorrådgiver Inger Anneberg fortæller på E-reolen, om hvad der har inspireret hende til at skrive sin Tænkepause HUSDYR, som udkom i marts 2020.

Inger kom som barn på sin bedstefars gård – og dengang havde bedrifterne meget ofte mange slags dyr og langt færre af dem. Men sådan ser gårde med husdyr ikke ud i dag – vi har meget færre landbrug med husdyr, men dem der er tilbage, har til gengæld rigtig mange dyr.

Inger Anneberg fortæller om sin bog i kostalden

Samtidig kan vi bare hente det kød, æg og mælk vi skal bruge i supermarkedet, og dyrenes liv er blevet usynlige for os.

Landbruget inden døre er blevet intensivt landbrug, hvor de fleste af os ikke kommer, det er blevet højspecialiseret, fx hvad angår det foder, dyrene får, så de kan vokse eller give den maksimale ydelse på kortest mulig tid. Grisene bliver halekuperet fordi det skal være effektivt, men det er alt sammen processer, vi som forbrugere ikke rigtig ser noget til.

Inger Anneberg har blandt andet skrevet sin Tænkepause HUSDYR fordi hun gerne vil skabe debat om begrebet dyrevelfærd og også fortælle om, hvad det kan dække over. Den store udfordring vi har i dag, er nemlig, at vi ser så forskelligt på dyrevelfærd.

Landmænd kan gode lidt tanken om sunde dyr, der vokser og kan yde, det opfatter de som god dyrevelfærd.

Læs resten

Natur og byer vokser en smule, mens landbrug fylder mindre

Genopretningen af Filsø var det helt store tilløbsstykke ved indvielsen i oktober 2012. Projektet har bidraget til at reducere landbrugsarealet i Varde Kommune med 3,2 pct. Foto: Merete Vigen

Naturen har fået mere plads i Danmark i de seneste 10 år. Det viser en analyse fra Danmarks Statistik. Arealet med natur er øget med 5,9 pct. fra 3.671 km2 i 2011 til 3.887 km2 i 2018, hvilket svarer til, at 9 pct. af Danmark nu er dækket af naturarealer.

Den største fremgang (7,3 pct.) har været i våde naturtyper som moser og enge. Opgørelsen indeholder dog ingen oplysninger om naturens tilstand eller kvalitet, fx artsrigdommen. Skovarealet indgår ikke i kategorien natur, men opgøres for sig. Skovarealet er stort set uændret i perioden.

Landbrugsarealet optog 25.787 km2 eller 59,8 pct. af Danmark i 2018. Det er 1,8 pct. mindre end i 2011. For de mest intensivt dyrkede landbrugsarealer med etårige afgrøder som korn og rodfrugter har tilbagegangen været større (minus 4,8 pct.), mens der har været en stigning i ekstensive landbrugsarealer med, fx græs og brak. Mens landbruget optager mindre plads, fylder veje og bebygget areal 4,0 pct. mere i 2018 end i 2011.

Det bebyggede areal vokser i takt med befolkningen. I 2018 var 13,8  pct. af Danmark optaget af veje,  jernbaner, bygninger, haver, parkeringspladser og øvrige kunstige overflader, mod 13,3 pct. i 2011. Denne type areal udgjorde i 2018 i alt 5.921 km2, hvilket svarer til 1.024 m2 pr. indbygger. Det er det samme pr. indbygger som i 2011.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.