Ellemann-Jensen vil styrke kontrollen med dyrevelfærd i svinebesætninger

Der er alt for mange overtrædelser i dyrevelfærdskontrollen i svinebesætninger. Derfor sætter miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) nu ind og bebuder, at der fra 2019 kommer flere kontroller af svinebesætninger.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) sætter ind på at styrke dyrevelfærden på de danske svinefabrikker som reaktion på den nye opgørelse ’Dyrevelfærd i Danmark 2018’. Fra 2019 kommer der en omfattende dyrevelfærdskontrol i svinebesætninger, skriver ministeren i en pressemeddelelse den 2. november 2018, men det er ikke klart, hvordan det skal kunne ske, da ministeren kræver, at ekstraomkostningerne til kontrollen bliver holdt inden for Fødevarestyrelsens budget.

Jacob Ellemann-Jensen (th.) sammen med en aktivist fra Greenpeace, der demonstrerede mod hykleriet ved det såkaldte fødevaretopmøde i september i år.

– Jeg er ærgerlig over, at så mange svineproducenter ikke passer ordentligt på deres dyr. Vi skal sætte hårdere ind, og næste år vil markant flere svineproducenter blive kontrolleret på dyrevelfærden. Det er uacceptabelt, at der har været så mange sanktioner og derfor nødvendigt, at vi sætter kontrollen op. Det gør vi fordi, at både dyrene og de landmænd, der godt kan finde ud af at passe ordentlig på deres dyr, fortjener, at der bliver slået hårdt ned på synderne, siger Jakob Ellemann-Jensen. Læs resten

Ups! Hvor er vores haler? Og hvad med lidt halm?

Billedvalget er særdeles uheldigt. Samtlige smågrise har fået klippet halerne af, trods forbud mod systematisk halekupering i EU. Dertil kommer, at grisene har mistet mere end halvdelen af halen, selv om det kun er tilladt at afklippe den yderste tredjedel. Selve stalden bærer heller ikke præg af ”velfærd”, f.eks. ses der ikke så meget som blot et enkelt halmstrå.

Jens Gammelgaard.

En gruppe på seks svineproducenter har startet foreningen welfare-pigs – velfærdsgrise – angiveligt som et alternativ til de indtægtsgivende økologiske grise. Foreningens primære formål er ikke dyrevelfærd, men økonomi i form af et markedstillæg for at give grisene bedre forhold end krævet i lovgivningen.  

Blandt producenterne finder man I/S Gammelgaard, der er grundlagt i 2007 af den stærkt kontroversielle svineproducent Jens Gammelgaard. Han er formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg, men er nok mest kendt som højtråbende bannerfører for landbrugets ret til at sprøjte kildepladser og indvindingsområder for drikkevand på Odder-egnen. Læs resten

Nationalpark-formand idømt bøde for ulovlig omgang med sprøjtegifte

H.M. Dronningen indviede nationalparken sidst i maj 2018. Dronningen ankom til Esrum Kloster og Møllegård i karet efter en sejltur over Esrum Sø sammen med bl.a. miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V). Dronningen afslørede, efter talerne, nationalparkens logo og 10 hvide duer blev sendt op i den blå sommerhimmel. Dronningen fik mulighed for at se den nye udstilling om nationalparken, før boder og aktiviteter for alvor åbnede og gik i gang. Der blev smagt på lokale produkter fra nationalparken, bagt pandekager og forlagt en sommerbuk, mens et jazzorkester spillede ud over klosterengen.

Formanden for Nationalpark Kongernes Nordsjælland, godsejer Carl F. Bruun, Esromgaard, er ved retten i Helsingør blevet idømt en bøde på 3000 kroner for ulovligt overforbrug af sprøjtegiften KERB 400SC i sin jordbærproduktion i årene 2013 og 2014.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis, den 27. oktober 2018.

Bødesagen kommer få måneder efter længere tids voldsom kritik af nationalparkformanden for oplagring af usorteret byggeaffald med betonbrokker, mursten og tegl, armeringsjern og gipsplader under dække af jordforbedring.

Hverken Miljø- og fødevareministeriet eller Naturstyrelsen Nordsjælland har ønsket at forholde sig til spørgsmålet om Carl F. Bruuns fortsatte rolle som formand for nationalparken.

Godsejer Carl F. Bruun har den 5. 11 benyttet sig af redaktionens tilbud om at besvare anklagerne og skriver bl.a.: Jeg mener ikke, at denne sag ej heller sagen om byggeaffald på min jordtip har nogen indflydelse på eller sammenhæng med mit virke som formand for nationalparken. Læs hele svaret til sidst i artiklen.

Kerb 400 SC er skrappe sager, der både mistænkes for kræftfare og skadevirkninger på miljøet. Sprøjtegiften er ikke godkendt til jordbær som det fremgår af etiketten.

Blot nogle ”slatter”

To embedsmænd fra henholdsvis Erhvervs- og Naturstyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet mødte op i retten i Helsingør som vidner, da sagen om brug af sprøjtegiften KERB 400SC på en jordbærmark skulle afgøres sidst i oktober 2018. Embedsmændene var anklagemyndighedens vidner i de i alt tre forhold, der var nævnt i anklageskriftet, og som kan dateres til årene 2013 og 2014. For to af disse overtrædelser blev Carl Bruun idømt en bøde på 3000 kroner.

Godsejeren betegner over for Frederiksborg Amts Avis sagerne som bagateller. I følge anklageskriftet skulle han have overtrådt flere paragraffer i en pesticidforordning vedtaget i Europa-parlamentet samt en anden europæisk forordning ved at bruge mere af sprøjtegiften KERB 400SC end tilladt. Reglerne siger, at man højst må bruge 1,00 liter pr. hektar, men i følge anklageskriftet var der på godsejerens 5,36 hektar store jordbærmark brugt henholdsvis 1,02 og 1,075 liter pr. hektar.

Carl Bruun siger til Frederiksborg Amts Avis, at der efter hans mening ikke var tale om et overforbrug, men om en fejlregistrering eller forkert indberetning.

Statsskovrider Jens Bjerregaard Christensen ønsker ikke at kommentere Carl F. Bruuns fortsatte formandsskab i bestyrelsen for Nationalpark Kongernes Sjælland.

I de to tilfælde, som var omtalt i anklageskriftet, har der ifølge godsejerens forklaring i retten været ”lidt mere” opblandet væske i beholderen end, det har været nødvendigt.

– Jeg prøvede at forklare, at vi bortfjerner disse slatter ved at hælde det i gylletanken, men det fandt retten ikke bevist. Derfor må jeg nu modtage en bødestraf, som jeg ikke har mulighed for at anke. Enhver kan se på tallene, at sagerne vedrører en meget lille mængde af dette sprøjtemiddel. Jeg vil ikke kalde det overforbrug, men en forkert beregning af, hvor meget der er brugt på arealet, siger Carl Bruun til avisen. Læs resten

Mindre kød, mere plantemad

Miljøforeningen Tuse Næs gik forrest, da der første gang nogensinde blev afholdt en folkelig protest mod industrilandbruget i Danmark. Demonstrationen fandt sted 30. september 2018 udenfor Christiansborg i København.

Ved det nyligt afholdte landsmøde ”Mod industrisvin – for et grønt landbrug”, søndag 28. oktober på Makværket ved Regstrup, holdt landbrugspolitisk rådgiver ved Greenpeace Danmark, Kristian Sloth, følgende tale:

Kødproduktionens mange skadevirkninger

Jeg vil tale lidt om de udfordringer og problemer, som den industrielle kød- og mejeriproduktion afstedkommer – for almindelige danskere – for vores land – og hvis vi taler den globale produktion i allerhøjeste grad for hele kloden.

Tidligere var jeg journalist i over 25 år på TV Avisen i DR, hvor jeg gennem årene lavede mange historier om miljø og landbrug.

Kristian Sloth, Greenpeace.

Naboer til industrifarme lider

Jeg har flere gange lavet indslag om naboklager, og jeg husker især en familie, der boede så tæt på en svinefarm, at deres campingvogn var helt grøn. Jeg glemmer aldrig den campingvogn og deres engang gennemsigtige plastiktag, der også var helt grønt. Der stank slemt, og de viste mig billeder af døde grise, der var smidt i fælles indkørsel.

Og så var der historierne fra Jungshoved, hvor folk stod i kø for at fortælle om, hvordan stanken og bare det at bo så tæt op af en dyrefabrik med støj og støv forpestede deres liv. Gruppen på Jungshoved har vist sig at være særdeles sejlivet, for den består den dag i dag og kæmper fortsat indædt mod den lokale svinebaron Peder Andersen.

Et andet stærkt og bevægende eksempel er fra Bukkerup, Soderup og Tingerup – 3 sjællandske landsbyer ikke langt herfra, der kæmper med generne fra svineavler Peter Kjær Knudsens fabrikker. Kjær Knudsen er en af landets største svineproducent og tidligere fremtrædende medlem af Bæredygtigt Landbrug. Han har gennem årene haft en række sager, hvor han har været på kant med loven.

En af forkvinderne fra gruppen af utilfredse naboer fortalte på Tuse Næs-gruppens stiftende møde om forholdene, og selv om jeg har set og hørt meget, så fik jeg tårer i øjnene ved at høre, hvor meget deres liv er forpestet af at være nabo til disse svinefarme. Læs resten

Svine-MRSA er nu udbredt til alle danske gårde med svineproduktion – undtagen de økologiske

Jeppe Hauberg Hansen er arkitekt og byplanlægger, og han deltog den 28. oktober 2018 i stormødet om industriel svineproduktion i Regstrup ved Holbæk. Han har skrevet dette referat af foredraget om MRSACC398-truslen fra især svineindustrien.

Jeppe Hauberg Hansen.

 

Det er den kendte variant CC398, der er en muteret variant af den almindelige stafylokok-bakterie (som vi alle har på os, og som er godmodig). Svine-MRSA er ikke godmodig. Den kan slå folk ihjel, hvis de i forvejen er svækkede.

 

Statens Serum Institut, SSI, skrev i 2016 at ”kurven var knækket” md hensyn til nye smittede med CC398. Det var sket, uden at landbruget havde gjort noget som helst for at hindre spredning af bakterien til flere gårde – mystisk –? Læs resten

Landsbyfælled beskytter drikkevandet i Halkær

Osvald på fire år elsker ærter, og dem, der gror på Halkær Landsbyfælled er bare de bedste. Foto: Ulla Skovsbøl

En landsbyfælled med økologisk fælleshave, æbleplantage og fælleshus med udekøkken er sidegevinsterne ved Halkær Vandværks indsats for at sikre rent grundvand i fremtiden. Det styrker fællesskabet og giver landsbyen ved Nibe et godt image.

Det skriver journalist Ulla Skovsbøl hos OrganicToday, dk den 27. oktober 2018. Med tilladelse fra OrganicToday bringer vi her den inspirerende artikel.

Journalist Ulla Skovsbøl.

Af Ulla Skovsbøl, journalist

Osvald elsker ærter og dem, der gror på Halkær Landsbyfælled, er bare de bedste. Han har plantet sin fire-årige bagdel midt i et persillebed, for præcis derfra har han den bedste adgang til ærterne. Han snupper den ene struttende bælg efter den anden og hans små fingre klemmer rutineret i den ene ende, så bælgen springer op og åbenbarer en hel række af de dejligste, søde ærter.

Osvald er i haven med sin mor Marianne Jørgensen og lillebror Henry på fire måneder. Det er ikke deres egen private have, men landsbyen Halkærs nye fælleshave. Den er en af sidegevinsterne ved Halkær Vandværks indsats for at beskytte grundvandet i indvindingsområdet på i alt otte hektar.

Det lille vandværk er sammen med Aalborg Kommune i gang med at gennemføre et projekt, som skal sikre rent vand i hanerne også i fremtiden. Men i modsætning til mange andre grundvandsprojekter, hvor man bare planter skov, har de 31 husstande i vandværket besluttet at udnytte en del af de otte hektar til at skabe en såkaldt Landbyfælled med bl.a. en stor fælleshave, som alle i byen må bruge. Læs resten

Så hør dog på manden!

Hør hele den tankevækkende udsendelse her.

En so med 22 smågrise i hvert kuld – det er ikke noget problem

Skematisk tegning af hvordan en automatisk flydende fleksibel feeder kan betjene tre kuld fra to søer. De blå grise danner et ekstra overlevende kuld takket være ALFF-teknologien.

Moderne genetik – ikke mindst fra Danmark – har skabt højtydende søer, som regelmæssigt føder kuld med betydelig flere grise, end soen har patter til. Resultatet er en forholdsvis høj dødelighed blandt smågrisene. Udfordringen er derfor at holde flest mulige af de overlevende grise i live, frem til de er afvænnede og kan klare sig selv.

En simpel løsning kan hjælpe med at løse dette problem, og den beskrives på www.pigprogress.net den 19. oktober 2018.

Er der patter nok til alle? Ikke noget problem med ALFF-feederen.

Forestil dig en diegivende sø med 22 smågrise. Vanvid, siger du måske? Eller vil du straks mene, at det fører til, at mange af grisene bliver mast ihjel af soen? Læs resten

Risikospredning er den eneste medicin, der kan hjælpe dansk landbrug

Svin i lange baner løser ingen problemer for dansk landbrug – tværtimod.

“Vi løser næppe problemerne i dansk landbrug med mere af det, som har skabt problemerne.”

Sådan lyder det i en pressemeddelelse den 22. oktober 2018 fra næstformanden i Frie Bønder – Levende Land agrarøkonom og deltidslandmand Henrik Kuske Schou fra Tureby, som et svar på nationalbankdirektør Lars Rohdes udmelding om, at det vil gavne resten af landbruget, hvis en tredjedel af de danske landbrug forsvandt.

Agrarøkonom Henrik Kuske Schou.

Lars Rohde har fuldstændig ret i, at nogle af de største og mest gældstyngede landbrug var bedst tjent med at ophøre, men den primære årsag til landbrugets ringe indtjeningsevne, er netop, at landbrugene er blevet alt for store, for uoverskuelige og med en lille eller slet ingen risikospredning. Desuden opererer man i et marked med konstant vigende priser, siger næstformanden, og peger på at mange mindre landbrug har en sundere økonomi end de store, fordi driften er mere alsidig, omsætter varer lokalt og/eller måske supplerer med indtægter udefra.

Bankerne har sammen med Landbrug & Fødevarer et stort ansvar at landbruget er havnet i voldsom krise. Læs resten

Er dette virkelig “noget af det bedste i verden”?

Redaktionen har modtaget denne billedserie fra en trofast læser, der spørger, om dette virkelig kan være et retvisende billede af dansk svinelandbrug? Serien er optaget i denne uge, og svinefabrikken ligger ved Nordborg på Als. Vi har videresendt billederne til Miljøtilsynet i Sønderborg Kommune med en forespørgsel om lovligheden af de henkastede døde svin.

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.