Vand

Få nu de sprøjtegifte væk fra vores vand

Klik på billedet, hvis du vil læse hele kronikken.

Danmarks Naturfredningsforenings præsident Maria Reumert Gjerding har skrevet en tankevækkende kronik om den manglende beskyttelse af det rene drikkevand. Her får du indledningen:

Der er ikke styr på sprøjtegiftene, og vi aner reelt ikke, om de kommer til at skade vores fælles drikkevand fremover.
Hvor mange drikkevandsboringer skal lukke, før regeringen kommer på banen? Hvor mange nye rester af sprøjtegifte skal afsløres i vores vand, før vores folkevalgte finder flertal for at få beskyttet Danmarks nok mest værdifulde naturressource?

Ja undskyld, men man må jo stille det spørgsmål, for netop nu lukkes vandboringer, og netop nu findes stadig flere rester af sprøjtegifte i drikkevandsboringer og grundvand, uden at regeringen har grebet ind.

Maria Reumert Gjerding, DN.

Det ikke, fordi myndighederne ikke er blevet advaret. For præcis 25 år siden skrev f.eks. den tidligere direktør for Danmarks Geologiske Undersøgelser Ole Winther en Kronik i Politiken med titlen ’Giften i drikkevandet’. Han advarede om, at kom der ikke snart politisk handling, så ville det være for sent.

Den kedelige konklusion i dag er, at situationen kun i mellemtiden er blevet værre.

(forts.)

Læs hele kronikken her.

Sprøjtegiftene i drikkevandet: Forskernes advarsler forsvandt

Grundvands-forskere har i årtier advaret mod, at landbrugets udledning af pesticidgifte mod svampe og insekter kunne føre til, at giftene endte i grundvandet. Men forskerne tabte den sag. Deres faglige anbefalinger om øget overvågning af grundvandet og mere saglige godkendelsesprocedurer for pesticidbrug blev overhørt. Miljøstyrelsen fortsatte med at godkende pesticid-stoffer og at give dispensationer, efter pres fra landbrugslobbyen.

Det skriver Forskerforum, 27. september 2018.

Og nu afslører chokerende data, at det rene danske drikkevand slet ikke er så så rent, derimod inficeret med giftstoffer. Antallet af drikkevandsboringer med pesticidrester over grænseværdien blev femdoblet sidste år. Vandværker i hver 3. kommune er ramt. Mens der i 2016 var 17 tilfælde af for mange sprøjterester i vandværkernes afgangsvand, så var der 95 tilfælde i 2017. Det viser en opgørelse fra GEUS til Miljøstyrelsen, som miljøminister Jakob Ellemann-Jensen har frigivet til Folketingets miljøudvalg.

GEUS-forskerne har ”myndighedsbetjent” Miljøstyrelsen om drikkevands-overvågningen og har kunnet sende advarsler og anbefalinger videre, som Miljøstyrelsen så skulle reagere politisk på. Men noget tyder på, at forskernes advarsler/anbefalinger er kørt over af landbrugsinteresser i alle årene.

Læs resten

Leder: Nu må vi have styr på alle kemikalier i vores vand

Landbrugets sprøjtegifte forurener i alvorlig omfang det danske drikkevand.

Lederskribenten Magnus Bredsdorff.

Ingeniøren.dk skriver 21. september 2018 på lederplads:

På bare ét år er antallet af registrerede overskridelser af grænseværdien for rester af pesticider i danskernes drikkevand femdoblet. Sidste år blev der 95 gange sendt vand ud i danskernes haner med for mange rester af sprøjtemidler.

Årsagen er selvfølgelig ikke, at landbruget forurenede meget mere sidste år, men at vandværkerne er begyndt at måle et nedbrydningsprodukt, som stammer fra ukrudtsmidlet chloridazon. Det blev forbudt i 1996, men først nu har man fundet ud af, at det udgør den største trussel mod at drikke urenset grundvand. Med andre ord har pesticidresterne været i vores drikkevand i årtier uden vores viden – selv om myndighederne har forbudt det for to årtier siden.Nedbrydningsproduktet blev vel at mærke hverken opdaget af Miljøstyrelsen, vandværkerne eller de kommuner, som skal holde øje med drikkevandskvaliteten. Det blev fundet i screeninger, som rådgiverfirmaet Niras udførte for Region Syddanmark. Regionerne har intet ansvar for drikkevandet, men for forurenede grunde, og det var i den forbindelse, Region Syddanmark screenede for en lang række kemikalier. Da Niras konsekvent fandt nedbrydningsproduktet fra det gamle ukrudtsmiddel slog region og rådgiver sammen alarm. I dag er det blevet et krav, at alle vandværker leder efter rester af midlet, som tidligere blev brugt i roemarkerne. (…)

Læs hele lederen.

Kampen for det rene drikkevand er tabt – landbruget vandt

Chokerende tal fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen afslører, at årtiers slendrian og bagstræb fra Folketingets side nu resulterer i, at det rene drikkevand i Danmark er gået tabt. Landbrugets lobbyister har siden 2001 effektivt forhindret indgreb mod landbrugets forurening af vandboringer og kildepladser, men nu åbenbares bagsiden af medaljen:

Antallet af tilfælde, hvor danske borgere måtte drikke vand fra vandværket med pesticidrester over grænseværdien, blev femdoblet sidste år. Vandværker i hver 3. kommune er ramt.

Det viser en ny opgørelse, som Geus har lavet for Miljøstyrelsen, og som miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) refererer i et svar til Folketingets Miljøudvalg.

Ifølge opgørelsen var der i 95 tilfælde for mange sprøjterester i vandværkernes såkaldte afgangsvand sidste år. I 2016 var det kun 17 tilfælde, og også de foregående tre år lå antallet af overskridelser mellem 18 og 22.

De mange fund er spredt ud på 65 vandværker i 33 forskellige kommuner. Læs resten

Vi skal beskytte drikkevandet – ikke rense os ud af problemerne

Klik på billedet, hvis du vil skrive under!

Flere vandværker vil nu rense drikkevandet for sprøjtegift. Alarmklokkerne kimer, og Danmarks Naturfredningsforening opfordrer politikerne til omgående sprøjteforbud for at sikre fremtidens drikkevand.

Problemerne med sprøjtegift i drikkevandet er nu så store, at flere vandværker melder ud, at de er klar til at rense vandet. Noget der hidtil har været uset i Danmark, hvor vi bryster os af at kunne drikke rent, urenset grundvand. Det skriver Jyllands-Posten.

Maria Reumert Gjerding, DN.

– Det er skræmmende, at vi er nået til et punkt, hvor nogle vandværker ser sig nødsaget til at rense vandet, inden de kan sende det ud til forbrugerne. Der er nu skruet endnu højere op for alarmklokkerne, og vi håber, at politikerne indser, at de omgående skal forbyde sprøjtegift dér, hvor drikkevandet dannes og hentes op, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

I skrivende stund samler Danmarks Naturfredningsforening underskrifter ind for at få et sprøjteforbud og beskytte danskernes drikkevand. Du kan hjælpe ved at skrive under her:

Vi skal sikre rent vand til vores børn

I Trekantsområdet ved Vejle, Kolding og Fredericia er der lige nu mellem 25 og 30 drikkevandsboringer, der overskrider grænseværdien for, hvor meget sprøjtegift, der må være i vandet. Derfor er områdets vandleverandør Trefor blandt dem, der taler for at rense drikkevandet. Læs resten

Er Hjørring en natur- eller selvtægts kommune?

Vandløbsloven håndhæves kun lemfældigt i Hjørring Kommune, mener dagens debattør.

Af Mikkel N. Paulsen, jordbrugsteknolog, jurastuderende og tidligere vandløbsmedarbejder ved Hjørring Kommune.

For anden gang på under et år bliver der udøvet selvtægt i Hjørring Kommune. Nu er det kommunen selv, ved politisk tilladelse til vandindvinding. Sidste gang ved Nørlev og Lønstrup førte det til at sommerhusejerne fik deres ønske om kystsikring opfyldt. Nu ønsker politikere ved selvtægt at indføre force majeure i natur- og vandløbslove.

Venstre-politikeren Søren Smalbro er selvstændig agroproducent med slagtesvin og kødkvæg.
Desuden tilhørende markbrug på ca. 130 hektar.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra den 19. juli 2018 fra Hjørring kommune, hvor Søren Smalbro (V), udvalgsformand for teknik og miljø bl.a udtaler:

”Vi vil gerne signalere velvillighed overfor de landbrug med dyrehold, som eventuelt kan afbøde lidt ved at vande fra de forskellige vandkilder som søer, bække, åer osv, hvor det er muligt at hente vand til at vande de marker, hvor foderet til dyrene skal produceres.

Vi ved i Hjørring Kommune godt, at der kan være tale om en beskeden hjælp, og som tilmed kan være forbundet med udfordringer blot at anstille til vanding. Men alligevel – mange bække små…

Når vi modtager en henvendelse med et ønske om indvinding af vand fra søer eller vandløb til vanding af foder til produktionsdyr, vil vi straks gribe til handling, og få sagen ekspederet.

Vi vil konkret tage ud til ansøger og besigtige søen eller vandløbet og her tage en snak om mulighederne, og som sagt er udgangspunktet en positiv vurdering og et ja til ansøgningen.”

Tre problemer

Bør klimaforandringerne åbne mulighed for den slags force majeure, eller skal de imødegås ved rettidig omhu med demokratiske redskaber som planlægning og tilpasninger?

I mine øjne er der tale om tre problemer i denne sag:

1.      At kommunen ikke opfylder hjemmelskravet – et retsprincip, som normalt adskiller Danmark fra bananrepublikker.

2.      Det er problematisk at påberåbe sig force majeure tre måneder inde i en “hændelse” og undskylde sig med lang sagsbehandlingstid. Hvis man havde været åben og sagsbehandlet normalt, kunne man blot have kaldt den manglende fire ugers høringsperiode for force majeure.

Alternativt kunne kommunen have brugt vandløbet som transportvej for kompenseret oppumpet grundvand – eventuelt fra lukkede boringer, der er uegnet til drikkevand. Her er man fritaget for diverse afgifter og skal kun betale el, og det ville hjælpe dyrene i de vandhungrende små bække.

Med disse to realistiske alternativer kan der aldrig være tale om force majeure, og kravene er langt fra opfyldt eller kan bruges i tilfældet. Parterne har alternativer som eksempelvis transport eller kompensationsgrundvand. Derfor har man “kontrol over hændelsen til afværge” og at tørken tre måneder forinden er “forudsagt” og varslet af meteorologer. Citationstegn er krav som skal opfyldes ved force majeure. Normalt bruges force majeure ved købelovens §24 og i forsikringssammenhæng. Således at forsikringsselskaber mfl. ved naturkatastrofer og krig kan rive kontrakten i stykker.

3.      Tredje og sidste problem er, at man ikke er åben over for de høringsberettigede organisationer, foreninger og borgere. End ikke været i dialog med lokale der kender vandløbet bedre end kommunen, forud for udmeldingen om muligheden for tilladelser. Herunder at kommunen ikke præsenterer/offentliggør nogen form for dokumentation eller undersøgelser af fauna, iltniveauer, vandføringer og estimat over vandstanden såfremt tørken forsætter i måneder. Borgerne har ingen sikkerhed for, at dette faktisk er en fornuftig beslutning taget af sagsbehandlere/fagfolk som biologer eller vandløbsteknikere. Ikke en politisk beslutning om kommunal selvtægt med håb om at få stemmer og magt.

Det ene år er der tørke, det næste år for meget vand. Det skyldes bl.a., at landbruget har inddraget en lang række dyrkningsusikre lavbundsarealer i den “normale” omdrift.

Force majeure løser ingen problemer

At tro man kan bruge force majeure, det kan naturen ikke leve med, derfor skal dette spørgsmål afklares med de konsekvenser, det kan have for de involverede politikere. Jeg er bekymret for, om oversvømmede marker bliver det næste, når force majeure vil blive udtalt af politikere, som påskud til akut at lave vandløbet om til en “vandmotorvej”.

Ødelagte vandløbsbrinker er intet særsyn i Hjørring Kommune, mener dagens debattør.

Prøv i højere grad at indtænke genskabelse af naturlig hydrologi i oplandet, så naturen kan gå sin gang, hvor naturlige processer kan udfolde sig.

Tænk hvis landbruget frivilligt eller sammen med kommune og frivillige havde genskabt naturlig hydrologi, hvor det var muligt? Genskabt ådale, lavet vådområder til fjernelse af næringsstoffer og ikke mindst omprioriteret sin dyrkning. Da havde vandløbssystemet haft bufferkapacitet både til skybrud og vandføring under tørke til markvanding og grønne enge.

Hertil om vinteren under lang frost, hvor vandløbet også mangler vand – grundvand! Ikke det overfladevand som spuler og eroderer hele systemet, så vandløbet skal opgraves efter tøbrud. Oplandet/vådområdernes nydannede terrænnære grundvandsmagasiner virker som en svamp.

Normalt er der politisk og landbrugsmæssigt fokus på hurtig afledning af vand, for at kunne opretholde dyrkning af hvede o. lign. på uegnet jord – de ellers våde enge. Her ville græsset have haft bedre betingelser som foder til malkekvæg især i tørre år – ligesom vor farfar gjorde.

Ja, de sidste to store tørkeår var i 1947 og 1952, da farfar fik drænet de sidste moser og enge. I 1970-80’erne fik vi tre mellemstore tørkeår i 1974, 1976 og 1983, men her blev engene med nye dræn og maskiner omdannet til kornmarker – ofte med statsstøtte.

Mikkel N. Paulsen er jordbrugsteknolog, jurastuderende og tidligere vandløbsmedarbejder ved Hjørring Kommune. Det er to pighvarrer, Paulsen har fanget.

Skatteborgerne får regningen

Senest så alle skatteborgere og vandmiljøet i kommunen konsekvenserne ved skybruddet i oktober 2014. Efterfølgende betalte skatteborgerne for en stor infrastrukturel skade – konsekvens af manglende bufferkapacitet i oplandet. Normalt er det “kun” naturen, landbruget og husejerne, som betaler prisen.

Jeg mener de største problemer for vandløbsmiljøet i Hjørring Kommune skyldes unaturlig hydrologi, erosion og sandvandring. Årsagen er impuls overfladeafstrømning grundet svag bufferkapacitet, forårsaget af en uhensigtsmæssig vandløbsforvaltning og vedligeholdelse – både af kommune og landbrug. Herunder nogen uhensigtsmæssig landbrugsdrift og indtil for nylig afledning af regnvand fra byer – der er altså fremskridt.

Lad os håbe det samme for vandløbets måske frie løb ved Uggerby elværk og Mosbjerg dambrug. Her giver det opstemmet vand en iltfattig algeblomstrende sø og påvirker vandløbsmiljøet nedstrøms og opstrøms.

Denne sag afspejler i mine øjne nøjagtig, hvorfor organisationer som Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund – sammen med frivillige og lodsejere – er nødvendige og legitime for at have et funktionelt demokrati! Noget visse politikere og borgere gerne vil erodere ved, at indføre selvtægt og selvstyre til gavn af egen interesse, mod samfundets fælles interesse.

VIDEO: Vandmiljøet bliver værre – få forklaringen her

Selv om tre vandmiljøplaner og årtiers indsats forbedrede det danske vandmiljø i fjorde og langs kyster, er forbedringen nu vendt til en forværring.

Klik på billedet og få forklaringen.

Politikerne bør beskytte drikkevandet mod sprøjtegift

Tolylfluanid var godkendt i Danmark fra 1973 til 2007 og blev anvendt mod svampeangreb i blandt andet jordbær og tomater. Også frugttræer og prydplanter blev sprøjtet med det giftige stof, som desuden blev anvendt som bejdsemiddel af roefrø til eksport.

SPRØJTEGIFT – Nye rester af et pesticid skaber problemer for drikkevandet. De vandselskaber, hvor nedbrydningsproduktet, dimethylsulfamid (DMS), er fundet over grænseværdien, har sagen under kontrol, men bruger vandkundernes penge på at håndtere de nye fund. DANVA mener, tiden er inde til, at politikerne en gang for alle skærmer drikkevandet mod pesticider. Det skriver OrganicToday, den 5. juni 2018.

Flere vandselskaber kæmper i øjeblikket med nye pesticidrester, der ved en tilfældighed er fundet i grundvandet flere gange over grænseværdien. Miljøstyrelsen har efter opdagelsen reageret hurtigt og fået sat en screening i gang af DMS i grundvandsovervågningen. Men der tegner sig et dystert billede af, at både forbudte og tilladte pesticider finder vej til vores grundvand og dermed udgør en alvorlig trussel for danskernes drikkevand, mener DANVA.

– Vandselskaberne kæmper en indædt kamp for at holde rester af tilladte og forbudte pesticider ude af drikkevandet. Det er på tide, politikerne opfylder danskernes ønske om rent, pesticidfrit drikkevand og får det beskyttet en gang for alle, siger Carl-Emil Larsen, der er direktør i DANVA.

Direktør Carl-Emil Larsen, DANVA.

– Der skal i forhold til de tilladte pesticider, der bruges i dag, indføres sprøjtefrie boringsnære beskyttelsesområder, så man deler landet i to; et sted hvor man dyrker vand og et andet, hvor man dyrker afgrøder. Det gælder samtidig om at få oplistet alle de forbudte stoffer, vi kan forvente at se i grundvandet, så man analyserer for dem og kan reagere hurtigt i vandselskaberne, siger han.

LÆS OGSÅ: 10 fødevarer, der indeholder mest sprøjtegift

Svampemiddel brugt i jordbær
Det nyopdagede stof, DMS, kan ifølge Miljøstyrelsen være et nedbrydningsprodukt fra pesticidet tolylfluanid, der blev trukket tilbage fra det danske marked i 2007. Tolylfluanid var godkendt i Danmark i perioden fra 1973 til 2007 som svampemiddel i blandt andet jordbær og tomater. Også frugttræer og prydplanter blev sprøjtet med det giftige stof, som desuden blev anvendt som bejdsemiddel af roefrø til eksport.

Desphenyl-chloridazon, 1,2,4-triazol, metalaxyl-M, glyphosat, bentazon og BAM hedder nogle af de andre stoffer fra sprøjtemidler, der udvaskes til grundvandet. Den seneste grundvandsovervågning afslører dybt alvorlige problemer med nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon i grundvandet. Meget tyder på, at der er tale om den mest omfattende forurening af grundvandet i Danmark nogensinde.

– Det kræver en stor og dyr indsats af vandværkerne at skærme kundernes drikkevand mod de pesticidrester, der ender i grundvandet, siger Carl-Emil Larsen.

– Indsatsen vil påvirke omkostningerne i de berørte vandværker, når de skal finde nye kildepladser eller måske ligefrem må ty til i en mangeårig periode at rense vandet. Nogle steder må små værker formentlig give op over for udsigten til de investeringer, indsatsen kræver, og lægge sig sammen med en større naboforsyning, forklarer han.

Borgergrupper protesterer landet overmod den massive sprøjtning af marker tæt op ad vandværkernes boringer – men politikerne vil tilsyneladende ikke gribe ind.

Skab rammerne for en fremtid uden forurening af sprøjtegifte
– Vi kan ikke gøre noget ved de fejl, der er begået tidligere, men vi kan skabe rammerne for en fremtid, hvor pesticidforurening ikke længere er et stort problem, og hvor alle parter kan arbejde positivt sammen til fælles bedste om at dyrke rent grundvand. Det kræver bare, at politikerne beslutter, at der ikke længere skal bruges pesticider i vigtige og sårbare indvindingsområder, understreger DANVA-direktøren.

Miljøstyrelsen har igangsat en screeningsundersøgelse af tolylfluanid og DMS for at få bedre overblik over stoffernes udbredelse i grundvandet. Resultaterne af screeningen forventes at foreligge i første halvdel af 2019. DMS vil dog blive omfattet af kontrolkrav ved den aktuelle revision af drikkevandsbekendtgørelsen med forventet ikrafttrædelse 1. juli 2018. Der vil samtidig blive fastsat analysekvalitetskrav for stoffet.

Læs mere om landbrugets store løgn om “fortidens synder”.

Godkendte giftstoffer ødelægger fremtidens drikkevand

Sådan skriver Miljøstyrelsen på sin hjemmeside i oktober 2017, men det er meget langt fra sandheden, mener Danmarks Naturfredningsforening.

Der er flere gange konstateret forhøjede mængder af giftstoffer i grundvandet. Alligevel holder Miljøstyrelsen fast i en godkendelsespraksis, der gambler med vores rene drikkevand. Det skriver Danmarks Naturfredningsforening den 30. maj 2018.

Det danske drikkevand er blandt verdens bedste. Men fremtidens drikkevand sættes over styr, hvis den samlede mængde af giftstoffer i grundvandet ikke tages alvorligt.

For selvom der er konstateret forhøjede mængder af godkendte giftstoffer i det danske grundvand, fortsætter Miljøstyrelsen med at godkende for mange giftstoffer. Konsekvensen bliver, at Miljøstyrelsen reelt ikke kan redegøre for den samlede koncentrationen af sprøjtegiftrester, der ender i fremtidens grundvand.

Maria Reumert Gjerding, Danmarks Naturfredningsforening.

– Godkendelsesordningen er dybt problematisk, når den ikke sikrer optimal beskyttelse af vores drikkevand, siger Maria Reumert Gjerding, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Bryder med EU’s grænseværdi
Når Miljøstyrelsen godkender sprøjtegifte til brug i Danmark, ser de isoleret på, hvor meget udledning EU tillader per stof. Der tages ikke højde for, hvor mange giftstoffer, der bruges på samme tid, og det kan betyde, at Danmark i fremtiden bryder med EU’s grænseværdi, som foreskriver, at den samlede koncentration af giftstoffer i grundvandet ikke må overstige 0,5 mikrogram per år. Læs resten

”Mange bække små, gør en Kongeå”

Det er lettere at tage livtag med Kongeåen end med det Vadehav, der skal modtage de store vandmængder. Foto: Bent Lauge Madsen.

Biolog Bent Lauge Madsen skriver den 31. maj 2018:

Tre borgmestre indgår samarbejde om Vilslev-oversvømmelser, stod der i Jyske Vestkysten 1. april i år.  De tre er borgmestrene i Kongeåens oplandskommuner: Kolding, Vejen og Esbjerg.

Det var ikke en aprilsnar – men et budskab om, at ”strømmen, langt om længe, er ved at vende” i administrationen af vandløb:  Den herskende mening har hidtil været, at oversvømmelser skal bekæmpes ved at sende vandet væk i nedstrøms retning, gerne så hurtigt som muligt.

Fhv- fødevareminister og landmand Henrik Høegh mener, at det kræver et forpligtende samarbejde mellem vandløbsmyndighederne i et opland, hvis man skal oversvømmelserne til livs.

Men denne mening er ved at dreje 180 grader: I stedet for at eksportere oversvømmelserne til nedstrøms strækninger, kan man skære ned for importen fra de opstrøms strækninger. Det er ikke ny og epokegørende viden, men gammel visdom, sund fornuft. Se fx. Vand og Jord synspunktet: Vandløbsoplandets tragedie (nr 1, 2017). Det kræver et forpligtende samarbejde mellem vandløbsmyndighederne i et opland.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.