Vand

Er Hjørring en natur- eller selvtægts kommune?

Vandløbsloven håndhæves kun lemfældigt i Hjørring Kommune, mener dagens debattør.

Af Mikkel N. Paulsen, jordbrugsteknolog, jurastuderende og tidligere vandløbsmedarbejder ved Hjørring Kommune.

For anden gang på under et år bliver der udøvet selvtægt i Hjørring Kommune. Nu er det kommunen selv, ved politisk tilladelse til vandindvinding. Sidste gang ved Nørlev og Lønstrup førte det til at sommerhusejerne fik deres ønske om kystsikring opfyldt. Nu ønsker politikere ved selvtægt at indføre force majeure i natur- og vandløbslove.

Venstre-politikeren Søren Smalbro er selvstændig agroproducent med slagtesvin og kødkvæg.
Desuden tilhørende markbrug på ca. 130 hektar.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra den 19. juli 2018 fra Hjørring kommune, hvor Søren Smalbro (V), udvalgsformand for teknik og miljø bl.a udtaler:

”Vi vil gerne signalere velvillighed overfor de landbrug med dyrehold, som eventuelt kan afbøde lidt ved at vande fra de forskellige vandkilder som søer, bække, åer osv, hvor det er muligt at hente vand til at vande de marker, hvor foderet til dyrene skal produceres.

Vi ved i Hjørring Kommune godt, at der kan være tale om en beskeden hjælp, og som tilmed kan være forbundet med udfordringer blot at anstille til vanding. Men alligevel – mange bække små…

Når vi modtager en henvendelse med et ønske om indvinding af vand fra søer eller vandløb til vanding af foder til produktionsdyr, vil vi straks gribe til handling, og få sagen ekspederet.

Vi vil konkret tage ud til ansøger og besigtige søen eller vandløbet og her tage en snak om mulighederne, og som sagt er udgangspunktet en positiv vurdering og et ja til ansøgningen.”

Tre problemer

Bør klimaforandringerne åbne mulighed for den slags force majeure, eller skal de imødegås ved rettidig omhu med demokratiske redskaber som planlægning og tilpasninger?

I mine øjne er der tale om tre problemer i denne sag:

1.      At kommunen ikke opfylder hjemmelskravet – et retsprincip, som normalt adskiller Danmark fra bananrepublikker.

2.      Det er problematisk at påberåbe sig force majeure tre måneder inde i en “hændelse” og undskylde sig med lang sagsbehandlingstid. Hvis man havde været åben og sagsbehandlet normalt, kunne man blot have kaldt den manglende fire ugers høringsperiode for force majeure.

Alternativt kunne kommunen have brugt vandløbet som transportvej for kompenseret oppumpet grundvand – eventuelt fra lukkede boringer, der er uegnet til drikkevand. Her er man fritaget for diverse afgifter og skal kun betale el, og det ville hjælpe dyrene i de vandhungrende små bække.

Med disse to realistiske alternativer kan der aldrig være tale om force majeure, og kravene er langt fra opfyldt eller kan bruges i tilfældet. Parterne har alternativer som eksempelvis transport eller kompensationsgrundvand. Derfor har man “kontrol over hændelsen til afværge” og at tørken tre måneder forinden er “forudsagt” og varslet af meteorologer. Citationstegn er krav som skal opfyldes ved force majeure. Normalt bruges force majeure ved købelovens §24 og i forsikringssammenhæng. Således at forsikringsselskaber mfl. ved naturkatastrofer og krig kan rive kontrakten i stykker.

3.      Tredje og sidste problem er, at man ikke er åben over for de høringsberettigede organisationer, foreninger og borgere. End ikke været i dialog med lokale der kender vandløbet bedre end kommunen, forud for udmeldingen om muligheden for tilladelser. Herunder at kommunen ikke præsenterer/offentliggør nogen form for dokumentation eller undersøgelser af fauna, iltniveauer, vandføringer og estimat over vandstanden såfremt tørken forsætter i måneder. Borgerne har ingen sikkerhed for, at dette faktisk er en fornuftig beslutning taget af sagsbehandlere/fagfolk som biologer eller vandløbsteknikere. Ikke en politisk beslutning om kommunal selvtægt med håb om at få stemmer og magt.

Det ene år er der tørke, det næste år for meget vand. Det skyldes bl.a., at landbruget har inddraget en lang række dyrkningsusikre lavbundsarealer i den “normale” omdrift.

Force majeure løser ingen problemer

At tro man kan bruge force majeure, det kan naturen ikke leve med, derfor skal dette spørgsmål afklares med de konsekvenser, det kan have for de involverede politikere. Jeg er bekymret for, om oversvømmede marker bliver det næste, når force majeure vil blive udtalt af politikere, som påskud til akut at lave vandløbet om til en “vandmotorvej”.

Ødelagte vandløbsbrinker er intet særsyn i Hjørring Kommune, mener dagens debattør.

Prøv i højere grad at indtænke genskabelse af naturlig hydrologi i oplandet, så naturen kan gå sin gang, hvor naturlige processer kan udfolde sig.

Tænk hvis landbruget frivilligt eller sammen med kommune og frivillige havde genskabt naturlig hydrologi, hvor det var muligt? Genskabt ådale, lavet vådområder til fjernelse af næringsstoffer og ikke mindst omprioriteret sin dyrkning. Da havde vandløbssystemet haft bufferkapacitet både til skybrud og vandføring under tørke til markvanding og grønne enge.

Hertil om vinteren under lang frost, hvor vandløbet også mangler vand – grundvand! Ikke det overfladevand som spuler og eroderer hele systemet, så vandløbet skal opgraves efter tøbrud. Oplandet/vådområdernes nydannede terrænnære grundvandsmagasiner virker som en svamp.

Normalt er der politisk og landbrugsmæssigt fokus på hurtig afledning af vand, for at kunne opretholde dyrkning af hvede o. lign. på uegnet jord – de ellers våde enge. Her ville græsset have haft bedre betingelser som foder til malkekvæg især i tørre år – ligesom vor farfar gjorde.

Ja, de sidste to store tørkeår var i 1947 og 1952, da farfar fik drænet de sidste moser og enge. I 1970-80’erne fik vi tre mellemstore tørkeår i 1974, 1976 og 1983, men her blev engene med nye dræn og maskiner omdannet til kornmarker – ofte med statsstøtte.

Mikkel N. Paulsen er jordbrugsteknolog, jurastuderende og tidligere vandløbsmedarbejder ved Hjørring Kommune. Det er to pighvarrer, Paulsen har fanget.

Skatteborgerne får regningen

Senest så alle skatteborgere og vandmiljøet i kommunen konsekvenserne ved skybruddet i oktober 2014. Efterfølgende betalte skatteborgerne for en stor infrastrukturel skade – konsekvens af manglende bufferkapacitet i oplandet. Normalt er det “kun” naturen, landbruget og husejerne, som betaler prisen.

Jeg mener de største problemer for vandløbsmiljøet i Hjørring Kommune skyldes unaturlig hydrologi, erosion og sandvandring. Årsagen er impuls overfladeafstrømning grundet svag bufferkapacitet, forårsaget af en uhensigtsmæssig vandløbsforvaltning og vedligeholdelse – både af kommune og landbrug. Herunder nogen uhensigtsmæssig landbrugsdrift og indtil for nylig afledning af regnvand fra byer – der er altså fremskridt.

Lad os håbe det samme for vandløbets måske frie løb ved Uggerby elværk og Mosbjerg dambrug. Her giver det opstemmet vand en iltfattig algeblomstrende sø og påvirker vandløbsmiljøet nedstrøms og opstrøms.

Denne sag afspejler i mine øjne nøjagtig, hvorfor organisationer som Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund – sammen med frivillige og lodsejere – er nødvendige og legitime for at have et funktionelt demokrati! Noget visse politikere og borgere gerne vil erodere ved, at indføre selvtægt og selvstyre til gavn af egen interesse, mod samfundets fælles interesse.

VIDEO: Vandmiljøet bliver værre – få forklaringen her

Selv om tre vandmiljøplaner og årtiers indsats forbedrede det danske vandmiljø i fjorde og langs kyster, er forbedringen nu vendt til en forværring.

Klik på billedet og få forklaringen.

Politikerne bør beskytte drikkevandet mod sprøjtegift

Tolylfluanid var godkendt i Danmark fra 1973 til 2007 og blev anvendt mod svampeangreb i blandt andet jordbær og tomater. Også frugttræer og prydplanter blev sprøjtet med det giftige stof, som desuden blev anvendt som bejdsemiddel af roefrø til eksport.

SPRØJTEGIFT – Nye rester af et pesticid skaber problemer for drikkevandet. De vandselskaber, hvor nedbrydningsproduktet, dimethylsulfamid (DMS), er fundet over grænseværdien, har sagen under kontrol, men bruger vandkundernes penge på at håndtere de nye fund. DANVA mener, tiden er inde til, at politikerne en gang for alle skærmer drikkevandet mod pesticider. Det skriver OrganicToday, den 5. juni 2018.

Flere vandselskaber kæmper i øjeblikket med nye pesticidrester, der ved en tilfældighed er fundet i grundvandet flere gange over grænseværdien. Miljøstyrelsen har efter opdagelsen reageret hurtigt og fået sat en screening i gang af DMS i grundvandsovervågningen. Men der tegner sig et dystert billede af, at både forbudte og tilladte pesticider finder vej til vores grundvand og dermed udgør en alvorlig trussel for danskernes drikkevand, mener DANVA.

– Vandselskaberne kæmper en indædt kamp for at holde rester af tilladte og forbudte pesticider ude af drikkevandet. Det er på tide, politikerne opfylder danskernes ønske om rent, pesticidfrit drikkevand og får det beskyttet en gang for alle, siger Carl-Emil Larsen, der er direktør i DANVA.

Direktør Carl-Emil Larsen, DANVA.

– Der skal i forhold til de tilladte pesticider, der bruges i dag, indføres sprøjtefrie boringsnære beskyttelsesområder, så man deler landet i to; et sted hvor man dyrker vand og et andet, hvor man dyrker afgrøder. Det gælder samtidig om at få oplistet alle de forbudte stoffer, vi kan forvente at se i grundvandet, så man analyserer for dem og kan reagere hurtigt i vandselskaberne, siger han.

LÆS OGSÅ: 10 fødevarer, der indeholder mest sprøjtegift

Svampemiddel brugt i jordbær
Det nyopdagede stof, DMS, kan ifølge Miljøstyrelsen være et nedbrydningsprodukt fra pesticidet tolylfluanid, der blev trukket tilbage fra det danske marked i 2007. Tolylfluanid var godkendt i Danmark i perioden fra 1973 til 2007 som svampemiddel i blandt andet jordbær og tomater. Også frugttræer og prydplanter blev sprøjtet med det giftige stof, som desuden blev anvendt som bejdsemiddel af roefrø til eksport.

Desphenyl-chloridazon, 1,2,4-triazol, metalaxyl-M, glyphosat, bentazon og BAM hedder nogle af de andre stoffer fra sprøjtemidler, der udvaskes til grundvandet. Den seneste grundvandsovervågning afslører dybt alvorlige problemer med nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon i grundvandet. Meget tyder på, at der er tale om den mest omfattende forurening af grundvandet i Danmark nogensinde.

– Det kræver en stor og dyr indsats af vandværkerne at skærme kundernes drikkevand mod de pesticidrester, der ender i grundvandet, siger Carl-Emil Larsen.

– Indsatsen vil påvirke omkostningerne i de berørte vandværker, når de skal finde nye kildepladser eller måske ligefrem må ty til i en mangeårig periode at rense vandet. Nogle steder må små værker formentlig give op over for udsigten til de investeringer, indsatsen kræver, og lægge sig sammen med en større naboforsyning, forklarer han.

Borgergrupper protesterer landet overmod den massive sprøjtning af marker tæt op ad vandværkernes boringer – men politikerne vil tilsyneladende ikke gribe ind.

Skab rammerne for en fremtid uden forurening af sprøjtegifte
– Vi kan ikke gøre noget ved de fejl, der er begået tidligere, men vi kan skabe rammerne for en fremtid, hvor pesticidforurening ikke længere er et stort problem, og hvor alle parter kan arbejde positivt sammen til fælles bedste om at dyrke rent grundvand. Det kræver bare, at politikerne beslutter, at der ikke længere skal bruges pesticider i vigtige og sårbare indvindingsområder, understreger DANVA-direktøren.

Miljøstyrelsen har igangsat en screeningsundersøgelse af tolylfluanid og DMS for at få bedre overblik over stoffernes udbredelse i grundvandet. Resultaterne af screeningen forventes at foreligge i første halvdel af 2019. DMS vil dog blive omfattet af kontrolkrav ved den aktuelle revision af drikkevandsbekendtgørelsen med forventet ikrafttrædelse 1. juli 2018. Der vil samtidig blive fastsat analysekvalitetskrav for stoffet.

Læs mere om landbrugets store løgn om “fortidens synder”.

Godkendte giftstoffer ødelægger fremtidens drikkevand

Sådan skriver Miljøstyrelsen på sin hjemmeside i oktober 2017, men det er meget langt fra sandheden, mener Danmarks Naturfredningsforening.

Der er flere gange konstateret forhøjede mængder af giftstoffer i grundvandet. Alligevel holder Miljøstyrelsen fast i en godkendelsespraksis, der gambler med vores rene drikkevand. Det skriver Danmarks Naturfredningsforening den 30. maj 2018.

Det danske drikkevand er blandt verdens bedste. Men fremtidens drikkevand sættes over styr, hvis den samlede mængde af giftstoffer i grundvandet ikke tages alvorligt.

For selvom der er konstateret forhøjede mængder af godkendte giftstoffer i det danske grundvand, fortsætter Miljøstyrelsen med at godkende for mange giftstoffer. Konsekvensen bliver, at Miljøstyrelsen reelt ikke kan redegøre for den samlede koncentrationen af sprøjtegiftrester, der ender i fremtidens grundvand.

Maria Reumert Gjerding, Danmarks Naturfredningsforening.

– Godkendelsesordningen er dybt problematisk, når den ikke sikrer optimal beskyttelse af vores drikkevand, siger Maria Reumert Gjerding, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Bryder med EU’s grænseværdi
Når Miljøstyrelsen godkender sprøjtegifte til brug i Danmark, ser de isoleret på, hvor meget udledning EU tillader per stof. Der tages ikke højde for, hvor mange giftstoffer, der bruges på samme tid, og det kan betyde, at Danmark i fremtiden bryder med EU’s grænseværdi, som foreskriver, at den samlede koncentration af giftstoffer i grundvandet ikke må overstige 0,5 mikrogram per år. Læs resten

”Mange bække små, gør en Kongeå”

Det er lettere at tage livtag med Kongeåen end med det Vadehav, der skal modtage de store vandmængder. Foto: Bent Lauge Madsen.

Biolog Bent Lauge Madsen skriver den 31. maj 2018:

Tre borgmestre indgår samarbejde om Vilslev-oversvømmelser, stod der i Jyske Vestkysten 1. april i år.  De tre er borgmestrene i Kongeåens oplandskommuner: Kolding, Vejen og Esbjerg.

Det var ikke en aprilsnar – men et budskab om, at ”strømmen, langt om længe, er ved at vende” i administrationen af vandløb:  Den herskende mening har hidtil været, at oversvømmelser skal bekæmpes ved at sende vandet væk i nedstrøms retning, gerne så hurtigt som muligt.

Fhv- fødevareminister og landmand Henrik Høegh mener, at det kræver et forpligtende samarbejde mellem vandløbsmyndighederne i et opland, hvis man skal oversvømmelserne til livs.

Men denne mening er ved at dreje 180 grader: I stedet for at eksportere oversvømmelserne til nedstrøms strækninger, kan man skære ned for importen fra de opstrøms strækninger. Det er ikke ny og epokegørende viden, men gammel visdom, sund fornuft. Se fx. Vand og Jord synspunktet: Vandløbsoplandets tragedie (nr 1, 2017). Det kræver et forpligtende samarbejde mellem vandløbsmyndighederne i et opland.

Læs resten

Fornuft og viden på vej i vandløbene

Sådan skal et levende vandløb se ud. Foto: Bent Lauge Madsen.

Trods gode resultater har naturindsatsen i vandløb mødt stærk politisk modstand. Men nu er der tegn på en voksende lydhørhed overfor naturvidenskabelige fakta. Det skriver biolog Bent Lauge Madsen i denne kommentar, der tidligere har været bragt i Aktuel Naturvidenskab, nr. 2, 2018.

Vore åer og bække fortæller en af de få, om ikke solstrålehistorier, så dog gode historier om forbedringer i vores natur. »Den dårlige udvikling er vendt, og det skal fortsætte«, var for eksempel dommen over vandløb i Natur- og Landbrugskommissionens rapport fra 2013. Laks og havørreder, der stiller meget store krav til miljøet, er vendt tilbage i mange steder. Det er noget, vi har tal på, for DTU-AQUA holder regnskab med bestandene på deres cirka 7500 målestrækninger. De viser et stadigt stigende afkast fra et næsten nulpunkt. I 2016 blev der for eksempel fanget 1600 laks i det fordums okker- og dambrugsplagede jyske Storå-system. Kystfiskeriet efter havørred er en støt stigende succes. Det skyldes vellykkede restaureringer i de små vandløb, hvor laks og havørreder nu genopbygger fordums tiders store bestande. Oven i det hele kan DTU-AQUA regne ud, at en kilometer restaureret, lille vandløb, hvor ørreder/laks kan gyde, ender med en samfundsgevinst på mere end en kvart million kroner per år.

Sådanne synlige resultater har skabt folkelig opbakning og politisk respekt. Og så skader det ikke, at der også er penge i det.

Skal vi bevare den folkelige og politiske interesse for at beskytte vores vandløbsnatur, så skal vi blive ved med at fortælle gode historier! Naturhistorier. Og dem er Bent Lauge Madsens seneste bog fyldt af. I et varmt og poetisk sprog fortæller han om de små dyrs utrolige liv og færden og om års arbejde med at forstå og finde forklaringer. Bent Lauge Madsen er arkitekten bag vores nye vandløbslove. Han modtog 2014 den nyindstiftede Wesenberg-Lund pris for “en mere end hæderlig indsats inden for dansk ferskvandsbiologi.”

Natur og/eller afvanding?

Men ikke alt er gode historier. Vi kan for eksempel ikke sætte tal på, hvad indsatsen har betydet for vandløbets øvrige dyreliv. Og indsatserne sker kun i nogle af vore cirka 70.000 km vandløb. Mere end 2/3 er ikke omfattet af vandplaner, der skal sikre naturhensyn.

Oven i det hele er miljøindsatsen blevet syndebuk for de stadig hyppigere oversvømmelser, der bl. a.  plager landmænd med marker ved åen. Uanset at påstandene igen og igen er afvist, gentages de med øget styrke. Det er blandt andet endt med, at cirka 6000 km små vandløb er taget ud af vandplanernes beskyttelse. Og nu forberedes en revideret vandløbslov, der skal tage hånd om våde marker.

Set i lyset af de senere års uforsonlige politiske pres kunne der nok være gode grund til at forvente det værste for vandløbsnaturen med en ny lov. Men måske er der grund til at imødese den med optimisme?

Der er, ikke mindst blandt beslutningstagerne, en voksende forståelse for de uomgængelige kendsgerninger i vandløbene. Det traditionelle svar på oversvømmelserne er at få vandet til at løbe hurtigt “væk”. Værktøjet er at uddybe bækkene og rette åerne ud. Den opfattelse er nu ved at vende 180 grader. Udretningerne og uddybningerne er nemlig en væsentlig årsag til øgede oversvømmelser. Læs resten

Forslag om at indføre ”forurener-betaler-princippet” for forgiftede drikkevandsboringer samt oprettelse af grundvandsfond

ID: FT-00679

Forslag
Siden år 2000 har jordforureningsloven indeholdt bestemmelser om, at myndighederne kan give påbud til forurenende virksomheder om at rense op efter en forurening.

Når det handler om forureninger af grundvandet med sprøjtegifte, er der oftest tale om fund af pesticider, som ikke længere er lovlige, da vandringen gennem jordlagene typisk tager over 20 år. Landbrugserhvervet henholder sig til, at det er ”fortidens synder”, og at de nuværende anvendte midler er sikre og ikke finder vej til grundvandet. Det sagde man også engang om de sprøjtegifte, der nu måles i hundredvis af boringer.

Det er ikke en juridisk mulighed at holde forurenerne ansvarlige for de nyopdagede ødelæggelser af drikkevandet, men alt tyder på, at nedsivningen af sprøjtegifte er et støt stigende problem for samfundet og det enkelte menneske. Der er brug for at håndtere problemet, så løsninger og omkostninger ikke blot overlades til vandværker og private borgere.

Læs resten

Miljøstyrelsen svigter borgernes ret til rent vand

»Azolerne er endnu et eksempel på stoffer, som vi stadig bruger, og som kommer ned i grundvandet. Det er ikke sådan, at myndighederne stopper det, når de ser, at der er et problem. Derfor holder argumentet om, at forureningen skyldes fortidens synder, ikke. Det er ikke rigtigt,« siger DTU-professor Hans-Jørgen Albrechtsen.

“Resistens-mistænkt svampemiddel i grundvandet bruges stadig” skriver Ingeniøren.dk 19. marts 2018. Her får du et uddrag af artiklen.

Er forureningen af vores grundvand kun et udtryk for fortidens synder, eller bliver der stadig sprøjtet kemikalier på markerne, som før eller siden ender i vores drikkevand?

Det er essensen af en diskussion om en gruppe omstridte sprøjtemidler, som landbruget benytter til at bekæmpe svampeangreb i hvede- og rapsmarker over hele landet. Midlerne er vel at mærke ikke blot fundet i vandmålinger, men de er også mistænkt for at skabe resistens over for de lægemidler, vi mennesker bruger til at bekæmpe svampeinfektioner.

Fra Miljøstyrelsens hjemmeside, april 2018.

De fleste af vandværkernes pesticidramte boringer bliver forurenet af sprøjtemidler, som for længst er forbudt, senest af desphenyl-chloridazon, et nedbrydningsprodukt fra et middel brugt i roemarker frem til 1996. Men de omstridte svampemidler er stadig tilladt og bliver sprøjtet på markerne i tonsvis.

Læs resten

Lad en national vandfond betale for det rene vand

Her er han – landbrugets bedste ven, den fynske revisor Erling Bonnesen (V), men er han også parat til at hjælpe, når folk rammes hårdt af landbrugets sprøjtegriseri?

På Nordfyns Vandværk kigger de i øjeblikket efter nye steder at foretage boringer efter rent drikkevand. Det bliver en dyr fornøjelse, men de er tvunget til det på grund af det lokale landbrugs forurening med sprøjtegifte.

Lige nu estimerer vandværket at skulle bruge mellem seks og syv millioner kroner på et nyt kildefelt. Det vil koste hver familie 1200 kroner om året i prisstigninger over de næste syv år. Læs resten

L&F kræver kompensation til danske landmænd for regnvejr

I århundreder har ådalene fungeret som bassiner for oversvømmelser, når det regner. Nu vil landmændene have erstatning af samfundet for regnvejret.

Oveni de årlige mere end seks mia. kr. i direkte indkomststøtte til danske jordejere, kræver den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer nu også erstatning, når det regner. Kravet fremgår af et høringssvar fra L & F til Folketingets Europa-udvalg, der har drøftet et forslag fra EU-kommissionen vedrørende nødforanstaltninger i form af støtte til landmænd som følge af oversvømmelser i visse dele af Litauen, Letland, Estland og Finland.

Ifølge forslaget vil landmænd i de pågældende medlemsstater kunne søge om kompensation i form af et støttebeløb pr. hektar, såfremt mindst 30 % af deres areal ikke kan anvendes til vintersåning som følge af oversvømmelser forudsat, at de samtidig ikke har modtaget anden kompensation. Forslaget forventes sat til afstemning i komitéen for Den Fælles Markedsordning 17. januar 2018. Regeringen agter at støtte forslaget.

I sit høringssvar skriver Landbrug & Fødevarer bl.a. “at det er yderst relevant at få Danmark med på denne liste, da Danmark har haft det vådeste efterår siden 1984. Landbrug & Fødevarer har rejst problemstillingen vedrørende det meget våde efterår i flere forskellige sammenhænge, både over for Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen og Landbrugskommissær Phil Hogan, samt DG Landbrug. Det er blandt andet sket i form af en fælles henvendelse til Phil Hogan sammen med landbrugsorganisationerne i Sverige, Litauen, Letland, Estland og Finland. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.