Forskning

FAKTATJEK: Forsker undsiger sin egen kritik af regeringens §3-forbud mod sprøjtning og gødskning

Stor opstandelse vakte det, da to forskere med tilknytning til hvert sit universitet, undsagde miljøminister Lea Wermelins lovforslag om stop for sprøjtning og gødskning af de beskyttede §3-områder. Især i landbrugskredse blev de to forskere omfavnet, fordi deres kritik falder i tråd med den kampagne, som især den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer kører mod ministeren og hendes lovforslag.

Nu viser det sig, at den ene forsker benægter at have udtalt sig som citeret i den artikel i Ingeniøren.dk, som 28. april 2020 ellers bærer overskriften ”Forskere: Regeringens forbud mod sprøjtemidler og gødning er ren symbolpolitik.” Hvad den anden forsker egentlig mener, er ikke klart.

Landmandsbladet Effektivt Landbrug har også slået “nyheden” stort op, og til overflod udnævnt begge forskere til professorer, hvad de ikke er.

Ifølge biologerne Hans Henrik Bruun fra KU og Rasmus Ejrnæs fra AU, der begge udnævnes til eksperter i biodiversitet i Ingeniøren.dk – og fejlagtigt til professorer – i dele af landbrugspressen, så er der ”ingen eller meget lille effekt på biodiversiteten at indføre et forbud imod at sprøjte, pløje og gøde engarealer.”

Det bebudede lovforslag omfatter 37.000 hektar engareal, der er klassificeret som §3-beskyttede naturområder og derfor skal være friholdt for pløjning, gødning og sprøjtemidler.

Miljøminister Lea Wermelin afviser pure de to “professorers” opsigtsvækkende udmelding om regeringens lovforslag.

Imidlertid skriver den ene forsker, lektor Hans Henrik Bruun fra KU, samme dag på de sociale medier, at journalisten på ingeniøren.dk har ændret hans udtalelser. Bruun skriver: ”Journalisten har foretaget et par stramninger i forhold til det jeg sagde, så lad os lige få dem udryddet først. Jeg har udtalt mig om KULTURenge – altså de ca. 10% af pgf3-arealet som, primært fersk eng, som lovligt er blevet omlagt og gødsket siden 1992.”

Læs resten

Jeppe Aakjær taget som gidsel af Hedeselskabet – flyt dog den mindesten!

Til venstre for Jeppe Aakjærs “mindesten” står stenen for landbrugsminister Jens Sønderup, der var ophavsmand til nogle af de mest naturødelæggende støtteordninger til økonomisk gavn for hans landmandskolleger. Til højre for Aakjær-stenen står mindestenen for manden, der ødelagde den store Filsø i 1940’erne.

Naturvejleder Jens Frydendal, Viborg, skriver:

I sin samtid var digteren Jeppe Aakjær (1866-1930) en meget skarp kritikere af hedeopdyrkningen og af Hedeselskabet. Han forsøgte i digt, taler og skrift ”… at få skreget et stop til den trold, der stjæler os barnet op af vuggen og lægger en skifting i dets sted. Og trolden, jeg sigter til, er Det danske Hedeselskab. Det har samlet hele sin opmærksomhed om Vestjylland, og ingen erobrende horde kunne have gået mere skånselsløst til værks mod en landsdels oprindelige, nationale skønhedsværdier. Det er et selskab, der truer på livet alt det helligste, vi ejer, alt det, vi har erklæret vor kærlighed i vort livs skønneste øjeblikke: Landskabet, udsynet, de milehvælvede horisonter.

Det danske Hedeselskab har sandelig været det jyske land en hård svøbe. Dette selskab er jysk naturs ‘Indre Mission’, lige så kold uforstående, lige så doktrinær nyttehildet og skønhedsblottet – kun på andre felter.

Læs resten

Masser af forsøgsdyr får kræft af glyfosat

Den internationalt anerkendte kræftekspert Christopher J. Portier har den 12. februar 2020 offentliggjort en omfattende analyse af alle valide rapporter om kræfttilfælde hos forsøgsdyr efter eksponering for glyfosat. Resultatet er alarmerende: i alt 37 signifikante kræfttumorer kunne med stor sandsynlighed tilskrives dette giftstof, der anvendes i enorme mængder over hele verden

Analysen har den knudrede titel ”A comprehensive analysis of the animal carcinogenicity data for glyfosate from chronic exposure rodent carcinogenicity studies”. Den kan læses i tidsskriftet Environmental Health, volume 19, hvor den netop er offentliggjort.

Verdens mest udbredte sprøjtegift

Dr. Portier har orienteret EU-kommissionen om skyggesiderne ved anvendelsen af glyfosat-baserede sprøjtegifte. Lyt til debatten om de såkaldte Monsanto-arkivalier fra 2017. Klik her og deltag i forelæggelsen her. Kilde: EU-kommissionen

Siden introduktionen af ​​glyfosat-tolerante genetisk modificerede planter er den globale anvendelse af glyfosat steget dramatisk, hvilket gør giftstoffet til den mest anvendte sprøjtegift på planeten.

Alligevel er der en betydelig videnskabelig kontrovers omkring den kræftfremkaldende virkning af glyfosat. Forskere og myndigheder, der er involveret i revisionen af ​​tilladelsen til at anvende glyfosat, har markant forskellige meninger. Et vigtigt aspekt i denne kontrovers er, i hvilken grad glyfosat forårsager kræft hos forsøgsdyr efter eksponering.

En arbejdsgruppe på 17 eksperter fra 11 lande mødtes hos Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) den 3.-10. Marts 2015 for at gennemgå de tilgængelige publicerede videnskabelige beviser og evaluere kræftfremkaldende virkning af fem organofosfatinsekticider og herbicider: diazinon, glyfosat, malathion , parathion og tetrachlorvinphos. IARC er FN-organisationen WHO’s internationale afdeling for kræftforskning.

Resultatet af eksperternes syv dages indsats var, at ukrudtsmidlerne glyphosat og insektgiftene malathion og diazinon blev klassificeret som sandsynligvis (probably) kræftfremkaldende for mennesker, mens insektgiftene tetrachlorvinphos og parathion blev klassificeret som muligvis (possibly) kræftfremkaldende for mennesker.

Læs resten

EU opfordres til at kassere tests af glyfosat fra tysk laboratorium, der anklages for forfalskning af data

Sådan præsenterer Hamburg-virksomheden, der er under anklage for snyd, sig selv. Skærmbillede fra LPT-hjemmesiden.

Miljøgrupper har opfordret Europa-Kommissionen til at kassere alle undersøgelser, der blev anvendt i pesticidrisikovurderinger, der blev foretaget af det tyske laboratorium, der beskyldes for forfalskning af testresultater

En analyse bestilt af kampagnegrupperne Pesticid Action Network (PAN) Europe, Corporate Europe Observatory og Global 2000 har påvist, at Laboratory of Pharmacology and Toxicology (LPT) i Hamburg gennemførte mindst 14 procent af de lovgivningsmæssige tests, inklusive til den kontroversielle godkendelse af 2017 af herbicid glyphosat.

Det skriver Raquel Guerra den 13. februar 2020 for nyhedsmediet ENDS Europe.

LTP er tidligere blevet beskyldt af aktivister og medier for at have mishandlet forsøgsdyr og manipuleret resultater, og er angiveligt udset til at lukke i 2020.

LTP selv har udtalt, at inspektioner fra de lokale myndigheder har vist, at glyphosat-beskyldningerne er forkerte. En inspektion i december ra Hamborgs offentlige sundhedsagentur fandt, at den “mistænkte manipulation af undersøgelsesdata ikke kunne bekræftes”, udtaler virksomheden i en erklæring.

RoundUp er verdens mest udbredte sprøjtegift, og midlet er baseret på glypgosat. Reklamebillede for produktet.

Efter en yderligere udvidet inspektion senere i december udtalte firmaet, ”der var ingen klager over fortsættelsen af ​​LPT’s GLP-status”. En fuld inspektionsrapport forventes i februar.

LTP tilføjede, at det i en overskuelig fremtid ikke vil foretage nogen forsøg med aber, hunde eller katte “på grund af det politiske pres og pres fra medierne.”

PAN Europe sagde, at laboratoriet blev “afsløret i at manipulere GLP [Good Laboratory Practice] -toksicitetsundersøgelser ved at udskifte døde dyr med levende, ændre tumordata til ‘inflammationer’ og generelt fordreje dataene for at behage sine klienter.”

”EU-kommissionen bør kassere undersøgelser, der er foretaget af LPT, fra ethvert dossier, der i øjeblikket er involveret i pesticidrisikovurderinger på EU-niveau,” udtaler gruppen.

Tyske miljøgrupper er dybt betænkelige ved den udbredte anvendelse af glyphosat-baserede sprøjtegifte og kører en stadig større kampagne mod det stigende sprøjteri.

Tyske myndigheder tjekker

Læs resten

Læg ikke vandmiljøets skæbne i hænderne på muslingefarmere – de ser til gengæld store muligheder

“Miljømuslinger” markedsføres som det helt store middel til at rense op i vandmiljøet efter landbrugets udledninger. Foto: Dansk Skaldyrscenter DTU-Aqua

Først var der svinefarmene. Så var der havbrugene. Nu er det muslingefarme.  Fælles for de tre produktioner er, at både mange eksperter og miljøforkæmpere er imod.

Landbrug og vandbrug er for.

Men hvad konsekvenserne? Dem kender vi for både land- og havbrug. Men hvad så med de såkaldte miljø-muslinger, som folkene bag meget smart har døbt dem?

Det er muslinger, som man ønsker at opdrætte i en lang række danske fjorde, som af muslinge-branchen er vurderet som egnede til ”kompenserende opdræt af miljø-muslinger”: Roskilde Fjord, Gamborg Fjord, Limfjorden, Mariager, Vejle, Kolding, Aabenraa, Augustenborg og Flensborg Fjorde. Århus Bugt er ”muligvis egnet” til denne form for ekstensiv vandrensning, siger muslingefarmerne.

Her er argumenterne for og imod.

Først for: Det kan ikke gå hurtigt nok med at få gang i produktionen af miljø-muslingerne, siger muslingefarmerne. Der mangler bare en politisk godkendelse af denne produktion som et marint virkemiddel mod forurening. At den godkendelse ikke er der, skader havmiljøet.

Det siger fire repræsentanter for muslingefarmerne og to repræsentanter for rådgivningsfirmaet Orbicon – tidligere et datterselskab af Hedeselskabet. Nu en del af det canadiske rådgivningsfirma WSP (se faktaboks).

Muslingefarmeres argumenter for:

  • Muslingeopdræt er en af de billigste og mest effektive måder at fjerne næringsstoffer fra de indre farvande på. (forureningen fra landbruget med udledning af kvælstof)
  • Den giver beskæftigelse og bidrager med fødevarer og foder af høj kvalitet.
  • Det er bevist, at muslinger giver en forbedret vandkvalitet.
  • Der er evidens for, at muslingeopdræt giver klarere vand og forbedrer forholdene for ålegræs og anden makrovegetation.
  • Det gendanner habitater for bunddyr og fisk.
  • Muslingeopdræt er et supplement til virkemidler på land – reducering af udledning af kvælstof – men ikke en erstatning.
  • Miljømuslinger kan blive en vigtig ressource i foderindustrien, hvor både fedtsyrer og proteiner er en mangelvare.

Imod: To repræsentanter for Sekretariatet for ”Maritim Nationalpark i Kattegat ” henholdsvis fiskeribiolog og cand. theol. (se faktaboks).

Modstanderes argumenter imod muslingefarme:

Læs resten

Usandt at glyphosat ikke findes i grundvand

Selvom det flere gange er blevet nævnt i den offentlige debat, at glyphosat ikke findes i grundvandet, så viser grundvandsovervågning og andre undersøgelser det modsatte.

Det skriver Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse den 23. januar 2020.

Der har i den senere tid været en ophedet debat på sociale medier om Round Up og dets aktivstof glyphosat. Det skyldes ikke mindst, at Folketinget har behandlet et borgerforslag om øjeblikkeligt ophør med salg af Roundup og andre bekæmpelsesmidler til privat brug i haver og på offentlige fællesarealer.

Her er et eksempel på den ukritiske kampagne, der kører i flere medier til forsvar for de glyphosat-holdige sprøjtemidler. Artiklen er trykt i JAktuelt 19. december 2019

Samtidig har der i medierne været flere artikler om emnet. Først en artikel i jordbrugserhvervets fagforening, og siden en artikel i Weekendavisen har diskuteret, hvorvidt glyphosat er kræftfremkaldende og havner i grundvandet.

Også flere politikere har blandet sig i debatten, og blandt andet har den konservative politiker Rasmus Jarlov lavet et opslag på Facebook, hvor han citerer professor i økotoksikologi ved Københavns Universitet, Nina Cedergreen, for at glyphosat ikke findes i grundvandet.

Læs resten

Ny svensk regerings-undersøgelse: ”Sænk grænseværdierne for alle kemikalier til en 10-del”

Blandinger af kemikalier kan påvirke os mere end noget enkelt kemisk stof gør. En ny undersøgelse foreslår nu en drastisk reduktion af grænseværdierne for alle kemikalier for at imødegå skadevirkningerne fra de mange kemiske stoffer. Det skriver SVT 26. november 2019.

Professor Christina Rudén

Udslippet af kemiske stoffer i Sverige er ændret. Fra de tidligere høje koncentrationer af enkelte giftige kemikalier som DDT og PCB har svenskerne nu lavere koncentrationer af langt flere miljøgifte. Den samlede effekt har ofte en større indflydelse på os og naturen end virkningen af ​​hvert enkelt stof hver for sig.

– Vi ser, at indlæringsvanskeligheder hos børn øges, allergierne øges, og fertiliteten falder. Samtidig er mange tilladte kemikalier allergifremkaldende og hormonforstyrrende stoffer, siger Christina Rudén, professor ved Stockholms Universitet og regeringens specielle rådgiver i spørgsmål om kemikalier.

Kan være skyld i sundhedsmæssige problemer

Læs resten

Markager fortjener al den moralske opbakning, han kan få

Formand Camilla Gregersen, Dansk Magisterforening. Foto: Signe Flensted-Jensen

Selv de værste bøllemetoder må ikke presse forskningsfriheden, skriver Camilla Gregersen, formand i Dansk Magisterforening, den 23.10 i omnibus.dk med henvisning til, at interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug har valgt at stævne professor Stiig Markager fra AU. Omnibus er den officielle avis for ansatte og studerende ved Aarhus Universitet.

Professor Stiig Markager, AU

Hvis det ikke var så beskæmmende, ville det være svært at undgå at trække på smilebåndet, når man hører om Bæredygtigt Landbrugs sagsanlæg mod AU-forsker Stiig Markager. For der er noget komisk og barnagtigt over at hive folk i retten, fordi man er blevet fornærmet og ikke evner at modargumentere på normal og redelig vis.

Men desværre er der ikke rigtigt noget at grine ad. For Bæredygtigt Landbrugs sagsanlæg er en bølleagtig tilgang, der har til formål at true folk til tavshed, og der er således tale om et alvorligt angreb på ytringsfriheden og på forskningsfriheden.

Læs resten

Nye millioner til Aarhus-forskeres landbrugsprojekter trods massiv kritik for urent trav


Fødevareminister Mogens Jensen (S) har usvækket tillid til Aarhus-forskernes uafhængighed, trods skandalen om oksekødsrapporten. Foto: Pressefoto fra ministeriet.

De skandaleramte landbrugsforskere på Aarhus Universitet har stadig fødevareminister Mogens Jensens tillid. Trods balladen om den omstridte oksekødsrapport sætter Mogens Jensen nu 10 projekter i gang for 90 mio. kr., og Aarhus-forskere er med i samtlige 10 projekter. Dertil kommer, at de skal samarbejde med fagpersoner fra Landbrug & Fødevarer i syv af de 10 projekter. Det fremgår af en pressemeddelelse den 7. september 2019 fra Mogens Jensen og klimaminister Dan Jørgensen.

Hvad der ikke fremgår af pressemeddelelsen, er, at Aarhus-forskerne selv sad med ved bordet, da de 90 mio. kr. blev uddelt. To af de tre forfattere til den omstridte oksekødsrapport har deltaget i både formuleringen af projekterne og evalueringen af ansøgningerne. Begge blev indstillet til at deltage af Landbrug & Fødevarer, der også selv har haft en repræsentant med i bevillingsprocessen.

Direktør Anne Ahrnung, L&F

Samfundet skal betale

Ifølge de to ministre Mogens Jensen og Dan Jørgensen skal projekterne bidrage til at finde fremtidens løsninger til at nedbringe udledningen af drivhusgasser fra landbruget. Erhvervet er den største enkeltudleder i Danmark med hele 22,4 procent af det nationale CO2-udslip, men direktøren for Landbrug & Fødevarer Anne Ahrnung har gjort det klart, at samfundet skal betale, hvis landbruget skal sænke sine udledninger. Det sker så nu med de første 90 mio. kr. til projekter, hvis formål er at styrke og udbygge landbrugets viden og finde fremtidens løsninger, så drivhusgasudledningen fra landbruget kan nedbringes.

– Forskningen skal finde løsninger på, hvordan landbruget bliver langt mere klimavenligt. Det er den klimaforskning, vi sætter i gang i dag, Danmark skal leve af i morgen. Ligesom jeg nu sætter penge af til klimaforskning, er det også helt afgørende, at dansk landbrug selv fortsætter med at udvikle sig, så vi sammen kan nå regeringens ambitiøse klimamål, siger fødevareminister Mogens Jensen ifølge pressemeddelelsen.

Læs resten

Den fatale oksekødsrapport: Aarhus Universitet har gjort det før – men det har andre også

Det er langt fra sjældent, at virksomheder, myndigheder eller andre betaler for at få forskning udført på danske universiteter. Samarbejdet kan have sine fordele, men flere gange er det gået galt.

oksekødsrapport information aarhus universitet
Dagbladet Information er gået forrest i den massive mediedækning af samarbejdet mellem forskere og landbrugets interesseorganisationer om rapport om klimabelastning fra oksekød. (Screenshots fra information.dk)

Danmarks førende videnskabsmedie har skrevet en fremragende oversigt, der afslører, at “oksekødsrapporten” ikke er enestående. Artiklen er skrevet af Thomas Hoffmann og offentliggjort den 6. september 2019. Vi bringer indledningen her:

Landbruget har skaffet penge til Aarhus Universitet for at få lavet en rapport om, hvor meget oksekød belaster klimaet.

Rapporten har de seneste uger været under så heftig beskydning fra både medier og politikere, at Aarhus Universitet nu har trukket den tilbage, indtil udenforstående forskere har kigget den igennem.

Skurken bag den nu tilbagekaldte rapport var Landbrug & Fødevarer, hvor kommunikationsdirektør Morten Høyer offentligt har sagt undskyld og returneret de 455.000 kr., den private lobbyorganisation havde fået til rapporten.

Et tilsyneladende overrasket universitet meddeler, at det nu vil gå gennem de seneste fem års rapporter for at se, om de kan finde lignende problemer.

Det får dig måske til at tænke, at oksekødrapporten er en helt særlig historie om, hvordan forskere i ekstreme tilfælde kan blive påvirket af industrien.

Men det er langt fra tilfældet. Masser af sponseret forskning

Mange danske forskningsprojekter har fået penge udefra. Det er langt fra altid et problem – tværtimod.

Hør om fordele og ulemper i denne podcast fra Videnskab.dk: Kan vi stole på sponseret forskning?

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.