Forskning

USA parat til at spendere milliarder på ny månelanding

USAs vicepræsident Mike Pence har erklæret, at Trump-administrationen vil sende mennesker tilbage til månen inden 2024. Det er fire år tidligere end NASAs oprindelige mål, som var 2028. Bortset fra at ændre raketter og skifte mellem entreprenører, gav Pence ingen oplysninger som til hvordan NASA vil nå en anden månelanding inden 2024.

Niall McCarthy

Det skriver Niall McCarthy, statista.com, den 27. marts 2019.

Til at begynde med vil NASA have brug for et meget større budget. NASAs budget for 2019 er på 21,5 mia. dollars, hvilket repræsenterer 0,49 procent af det føderale budget. I danske kroner er beløbet 142,42 mia. kroner.

Figuren giver et budgetoverblik, der går tilbage til slutningen af ​​1950’erne. Apollo 17 var den endelige mission i NASAs Apollo-program, og den markerer sidste gang, mennesker gik på månen. Budgettet for udforskning af rummet var meget højere i det år, hvor det tegnede sig for 1,48 procent af det samlede føderale budget. Andelen nåede sit højeste niveau i 1966 4,41 procent af det føderale budget.

Miljøministeren sår tvivl om Aarhus Universitets miljødata


Jakob Ellemann-Jensen danser linedans for ikke at træde landbruget over de ømme tæer.

Valgkampen er begyndt, så uanset hvad virkeligheden byder på af fakta, vil politikerne de kommende måneder gå på listesko omkring den varme grød. Forskerforum.dk leverer 22. februar 2019 et strålende eksempel på den politiske linedans:

Miljøminister Jacob Ellemann-Jensen går på to ben i den alarmerende kvælstofsag, hvor data afslører, at landbruget ikke har bidraget til at mindske kvælstof-udledningen, stik imod Landbrugspakkens forudsætninger. Og i sit forsøg på at balancere på de to ben har ministeren måske givet Folketinget faktuelt forkerte oplysninger.

Læs resten

Merrild pynter sig med falske fjer

Minkavler Martin Merrild er formand for Landbrug & Fødevarer. Foto: Pressebillede fra L&F.


Krigen mellem formanden for Landbrug & Fødevarer og de danske mediehuse blev optrappet ganske voldsomt, da L&F-formand Martin Merrild sendte sit ugentlige hyrdebrev ud til medlemmerne den 22. februar. I barske vendinger bebrejdes politikere og navngivne medier som Berlingske og Danmarks Radio, at man har valgt at ignorere ”den verdensomspændende ros af dansk griseproduktion” som angiveligt skulle være offentliggjort af FN.

Men Martin Merrild risikerer at falde som første offer for sin egen hårdtslående retorik, hvis mediefolkene giver hans hyrdebrev et faktatjek.

Brevet er fyldt med grove fordrejninger og direkte udeladelser, der kun tjener til at formidle et usandt billede af de danske svineproducenter og deres kamp for at dæmpe forbruget af antibiotika.

Allerværst er det, at den påståede uafhængige ”FN-rapport” i virkeligheden er udarbejdet helt overvejende af Landbrug & Fødevarer selv.

Her er rapporten, som de danske fagpersoner har skrevet sammen.

Ingen FN-eksperter

Her skal gives en række eksempler på Martin Merrilds grove propaganda:

Hyrdebrevet har overskriften ”FN: Dansk griseproduktion er internationalt forbillede.” Det er ikke sandt. Rapporten er udgivet af FAO og Miljø- og Fødevareministeriet

I underrubrikken skriver Merrild: ”FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO fremhæver den danske griseproduktion som et forbillede i at reducere antibiotikaforbruget og håndtere udfordringer med resistente bakterier.”

Det er heller ikke sandt.

Læs resten

Kritiske tal for vandmiljø gemt af vejen med nøje orkestrerede krumspring

Iltsvind og algevækst præger stadig mange farvande på grund af forureningen fra landbruget. Foto: Syddansk Universitet.

I månedsvis hemmeligholdt myndigheder og Aarhus Universitet den opgørelse over stigende udledning af kvælstof til vandmiljøet, som viser, at regeringens Landbrugspakke ikke virker. Miljøministeriet gjorde sig store anstrengelser for at hemmeligholde den opgørelse over landbrugets udledning af kvælstof, som endelig blev udsendt til offentligheden 15. januar 2019.

Det skriver journalist Magnus Bredsdorff på ingeniøren.dk den 19. jan 2019.

Magnus Bredsdorff, ingeniøren.dk

Opgørelsen, som er en del af et udkast til en rapport fra Aarhus Universitet, viser, at vandmiljøet i 2017 blev tilført 60.000 ton kvælstof, når der er korrigeret for udsving i vejret. Det er en lille stigning i forhold til 2016, men vigtigere er, at det er stik imod regeringens tre år gamle Landbrugspakke. Den forudsætter et jævnt fald over årene og en udledning på 54.000 ton i 2016.

Ingeniøren har siden oktober sidste år arbejdet på at få udleveret opgørelsen, som ifølge vores oplysninger har været færdig i udkast siden november. Men vi fik den først i hånden på minuttet samtidig med, at miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) udsendte en pressemeddelelse, hvoraf kun de 60.000 ton fremgår.

I meddelelsen lover ministeren både genberegning af Landbrugspakkens forudsætninger og stramninger, som skal få udledningen af kvælstof fra markerne til at falde. Hvilke har han endnu ikke fortalt. (…)

Læs hele artiklen.

 

Fagbladet Ingeniøren har fulgt udviklingen i vandmiljøet ganske tæt siden vedtagelsen af den omdiskuterede støttepakke til landbruget i 2016. Her er en video fra sommeren 2018, hvor udviklingen gennem de seneste årtier forklares.

Landbruget skal gennemgå en revolution, hvis vi skal redde verden

Skal verdens befolkning have sund mad, uden at vi ødelægger miljø, klima eller Jordens liv, er vi nødt til radikalt at ændre landbrug og madvaner. Førende forskere fortæller her, hvad du bør spise. Det skriver videnskab.dk den 17. januar 2019.

En ekspertgruppe bestående af 37 af verdens førende forskere fra 16 forskellige lande konkluderer efter tre års arbejde, at der er brug for intet mindre end en revolution af landbruget.

Greenpeace-kampagnen for mindre kød bakkes nu op af et imponerende internationalt forskerhold.

Den gode nyhed er det rent faktisk kan lade sig gøre, og endda på måder, som gavner både landmand, forbruger og planeten.

Det melder forskerne efter at have analyseret blandt andet næring i mad, årsager til sygdomme og udledningen af drivhusgasser i et kæmpe stykke arbejde, som netop er publiceret i det anerkendte tidsskrift The Lancet.

Forskerne tilføjer, at hvis alle mennesker på kloden med tiden kan spise sundt og bæredygtigt, vil det ikke bare redde planeten, men også 11 millioner menneskeliv om året. Det vil nemlig hindre, at folk dør af fejlernæring, om det så er, fordi de spiser for meget, for lidt eller forkert.

»Deres arbejde flugter rigtigt meget med alle andre studier, der kommer i de her år: Vi skal blandt andet reducere vores kødforbrug, vi skal ændre landbruget, og vi skal stoppe madspild, hvis vi skal redde planeten,« konstaterer Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet. Læs resten

Markens muld er giftbelastet i mange EU-lande – også i Danmark

Mindst fire ud af hver fem marker i EU er forurenet med rester af langsomt nedbrydelige sprøjtegifte, og mere end halvdelen af alle analyserede jordprøver rummer blandinger af to eller flere sprøjtegifte. I alt er der påvist 166 forskellige blandinger af sprøjtegifte i landbrugsjorden. Forskerne efterlyser mere præcise godkendelsesprocedurer for fremtidens sprøjtegifte.

Salgssloganet for Roundup har fået en ny, men dyster betydning efter påvisningen af den udbredte forurening af markmulden i EU.

Anvendelse af sprøjtegifte er blevet et vigtigt fundament for det intensive landbrug i løbet af de seneste par årtier. Som følge heraf er forurening af dyrkningsjorden med langsomt nedbrydelige rester af sprøjtegifte blevet et problem, der skaber stigende bekymring på grund af nogle sprøjtegiftes langsomme nedbrydning og giftighed for andre organismer end de, der sprøjtes mod.

Det fremgår af artiklen ”Pesticide residues in European agricultural soils – A hidden reality unfolded” offentliggjort i Science Direct fra november 2018. Undersøgelsen er udført af seks forskere fra Wageningen Universitet i Holland.

I denne undersøgelse blev forekomsten af ​​76 sprøjtegifte evalueret i 317 jordprøver fra marker i EU. Jordprøverne blev indsamlet i 2015 og stammer fra 11 EU-medlemsstater og seks af de vigtigste dyrkningssystemer. Over 80 procent af de testede jordprøver indeholdt rester af sprøjtegifte (25 procent af prøverne havde en rest, mens 58 procent af prøverne rummede blandinger af to eller flere rester), i alt blev der påvist 166 forskellige kombinationer af sprøjtegifte.

Glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA, DDT og dets metabolitter samt og de bredspektrede fungicider boscalid, epoxiconazol og tebuconazol var de forbindelser, der hyppigst blev fundet i jordprøverne, og de forekom i de højeste koncentrationer. Disse forbindelser overskred lejlighedsvis den forventede koncentration i jordprøverne, men l

Vera Silva, phd., er kontaktperson for forskergruppen på Wageningen Unversitet.

å dog under de respektive toksiske grænseværdier for standardorganismer i jorden.

Det maksimale individuelle indhold af sprøjtegift vurderet i en jordprøve var 2,05 mg kg-1, mens det maksimale samlede indhold var 2,87 mg kg-1.

Anbefaler bedre godkendelsesprocedurer

Undersøgelsen viste også, at tilstedeværelsen af ​​blandinger af sprøjtegiftrester i jord er reglen snarere end undtagelsen, hvilket indikerer, at procedurer for miljøvurdering og godkendelser skal tilpasses i overensstemmelse hermed for at minimere relaterede risici for jordbunden og derudover.

Resultaterne fra denne undersøgelse kan bruges til at indføre overvågningsprogrammer for sprøjtegifte i dyrkningsjorden og indføre giftighedsvurderinger af blandinger af sprøjtegiftrester på et bredere udvalg af jordarter for at opnå mere omfattende og præcise risikovurderinger.

Den udbredte ukrudtsbekæmpelse med herbicider som Roundup efterlader rester af sprøjtegiften i dyrkningsjorden, hvor glyphosat og stoffets nedbrydningsprodukter kan indgå i nye kemiske forbindelser med andre rester af sprøjtegifte.

Danske landmænd er på varig bistand

Kategorierne er sorteret efter det gennemsnitlige antal heltidsbedrifter i perioden 2012-2016. Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion (se mere nederst i artiklen). Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/jord2

Landbrugsstøtten fra EU svarer til overskuddet i dansk landbrug, hvilket er det samme som at sige, at danske landmænd ikke er i stand til at tjene deres egen løn. År efter år må de leve af EU-støtten.

 Fra 2012 til 2016 har danske heltidslandbrug i gennemsnit modtaget tilskud for i alt 2,3 mio. kr. I samme periode har landbrugene i gennemsnit haft et driftsresultat på 2,3 mio. kr. Særligt for mælke- og planteproducenter samt mindre bedrifter var støtten afgørende for økonomien i landbruget.

Det fremgår af en større analyse af Magnus Nørtoft, som Danmarks Statistik har offentliggjort den 1. maj 2018. Her er nogle uddrag af analysen:

Uden støtten fra EU var der ingen løn til heltidslandmændene, bortset fra minkproducenterne. Af den grund er det faktisk ligegyldigt, hvad der produceres.

I perioden 2012-2016 har dansk landbrug samlet modtaget 36,6 mia. kr. i tilskud – langt størstedelen fra EU. Tilskuddet er faldet med 8,2 pct. gennem perioden og udgjorde 7,0 mia. kr. i 2016. I 2016 gik 75 pct. af støtten til omtrent 10.000 heltidsbedrifter, mens 25 pct. gik til de ca. 20.000 deltidsbedrifter. Læs resten

Sommerfugle og bier elsker de bornholmske bønders blomsterstriber

Lille Ildfugl er en af de sommerfugle, der nyder godt af de kunstige blomsterbede på Bornholm. Foto: fra rapporten.

Forekomsten af bier i blomsterstriberne i projektet #BornholmBlomstrer er langt højere end i grøftekanter og brakarealer, og det gælder både for vilde bier og honningbier. Det er konklusionen i en ny rapport om de bornholmske blomsterstriber. Det skriver Bornholms Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse den 10. november 2018.

Morten Top-Jensen i en blomsterstribe.

Insektekspert Morten Top-Jensen har hen over sommeren set på effekten af målrettede blomsterstriber i forbindelse med kampagnen #BornholmBlomstrer. Og konklusionen er ganske klar: Blomsterstriber virker! Der er 4 gange så mange bier i disse udsåede blomsterstriber, som man finder i den vilde grøftekant. Læs resten

Biologer jubler over ålegræs som rensningsanlæg, mens algepesten breder sig fra Fyn til Østjylland

Klik på billedet for at se video med biologerne i arbejde.

Ålegræs er en truet art i mange farvande og er samtidig rigtig godt for miljøet. Derfor jubler havbiologer fra Miljøstyrelsen og Syddansk Universitet nu over, at det er lykkedes at plante ålegræs og få det til at brede sig i den ydre del af Horsens Fjord. Sådan skriver dr.dk den 7. november 2018.

Glæden hos de jublende havbiologer dæmpes dog ganske alvorligt af den helt usædvanligt voldsomme algeforurening, der har ramt store dele af kysterne ud for Østjylland og Fyn.

Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen.

Situationens alvor understreges af kontorchef i Miljøstyrelsen, Harley Bundgaard Madsen, der fortæller, at lige netop den her algetyper har man faktisk ikke set siden 1990’erne.

Professor Kaj Sand-Jensen har denne kommentar til det glade budskab: – Vi var på vej mod denne bedre tilstand, men de sidste par år indikerer, at udviklingen i næringstilførslerne igen går den forkerte vej. Det handler om landbrugets udledninger til fjorde og kystområder. Læs resten

En so med 22 smågrise i hvert kuld – det er ikke noget problem

Skematisk tegning af hvordan en automatisk flydende fleksibel feeder kan betjene tre kuld fra to søer. De blå grise danner et ekstra overlevende kuld takket være ALFF-teknologien.

Moderne genetik – ikke mindst fra Danmark – har skabt højtydende søer, som regelmæssigt føder kuld med betydelig flere grise, end soen har patter til. Resultatet er en forholdsvis høj dødelighed blandt smågrisene. Udfordringen er derfor at holde flest mulige af de overlevende grise i live, frem til de er afvænnede og kan klare sig selv.

En simpel løsning kan hjælpe med at løse dette problem, og den beskrives på www.pigprogress.net den 19. oktober 2018.

Er der patter nok til alle? Ikke noget problem med ALFF-feederen.

Forestil dig en diegivende sø med 22 smågrise. Vanvid, siger du måske? Eller vil du straks mene, at det fører til, at mange af grisene bliver mast ihjel af soen? Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.