Forskning

Sommerfugle og bier elsker de bornholmske bønders blomsterstriber

Lille Ildfugl er en af de sommerfugle, der nyder godt af de kunstige blomsterbede på Bornholm. Foto: fra rapporten.

Forekomsten af bier i blomsterstriberne i projektet #BornholmBlomstrer er langt højere end i grøftekanter og brakarealer, og det gælder både for vilde bier og honningbier. Det er konklusionen i en ny rapport om de bornholmske blomsterstriber. Det skriver Bornholms Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse den 10. november 2018.

Morten Top-Jensen i en blomsterstribe.

Insektekspert Morten Top-Jensen har hen over sommeren set på effekten af målrettede blomsterstriber i forbindelse med kampagnen #BornholmBlomstrer. Og konklusionen er ganske klar: Blomsterstriber virker! Der er 4 gange så mange bier i disse udsåede blomsterstriber, som man finder i den vilde grøftekant. Læs resten

Biologer jubler over ålegræs som rensningsanlæg, mens algepesten breder sig fra Fyn til Østjylland

Klik på billedet for at se video med biologerne i arbejde.

Ålegræs er en truet art i mange farvande og er samtidig rigtig godt for miljøet. Derfor jubler havbiologer fra Miljøstyrelsen og Syddansk Universitet nu over, at det er lykkedes at plante ålegræs og få det til at brede sig i den ydre del af Horsens Fjord. Sådan skriver dr.dk den 7. november 2018.

Glæden hos de jublende havbiologer dæmpes dog ganske alvorligt af den helt usædvanligt voldsomme algeforurening, der har ramt store dele af kysterne ud for Østjylland og Fyn.

Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen.

Situationens alvor understreges af kontorchef i Miljøstyrelsen, Harley Bundgaard Madsen, der fortæller, at lige netop den her algetyper har man faktisk ikke set siden 1990’erne.

Professor Kaj Sand-Jensen har denne kommentar til det glade budskab: – Vi var på vej mod denne bedre tilstand, men de sidste par år indikerer, at udviklingen i næringstilførslerne igen går den forkerte vej. Det handler om landbrugets udledninger til fjorde og kystområder. Læs resten

En so med 22 smågrise i hvert kuld – det er ikke noget problem

Skematisk tegning af hvordan en automatisk flydende fleksibel feeder kan betjene tre kuld fra to søer. De blå grise danner et ekstra overlevende kuld takket være ALFF-teknologien.

Moderne genetik – ikke mindst fra Danmark – har skabt højtydende søer, som regelmæssigt føder kuld med betydelig flere grise, end soen har patter til. Resultatet er en forholdsvis høj dødelighed blandt smågrisene. Udfordringen er derfor at holde flest mulige af de overlevende grise i live, frem til de er afvænnede og kan klare sig selv.

En simpel løsning kan hjælpe med at løse dette problem, og den beskrives på www.pigprogress.net den 19. oktober 2018.

Er der patter nok til alle? Ikke noget problem med ALFF-feederen.

Forestil dig en diegivende sø med 22 smågrise. Vanvid, siger du måske? Eller vil du straks mene, at det fører til, at mange af grisene bliver mast ihjel af soen? Læs resten

Mordgåde løst med DNA-analyser af ørnefjer

En fredet kongeørn fundet dræbt af skud ved Limfjorden i 2016 kunne identificeres som en dansk ynglefugl takket være DNA-analyse. Foto: Jan Tøttrup Nielsen.

Forskere fra Københavns Universitet er ved at DNA-analysere hundredvis af danske kongeørnefjer, der er samlet af den nordjyske ringmærker Jan Tøttrup Nielsen. DNA-analyserne kan gøre ornitologer til både detektiver og slægtsforskere, der kan bidrage til at afsløre forbrydelser i naturen og fortælle detaljer om ørnenes familieforhold og færden i landskabet. Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening den 25. oktober 2018.

Den 12. marts 2016 blev en kongeørn fundet død på bredden af Limfjorden vest for Hals. Røntgenfotos viste, at ørnen var skudt på tæt hold med et haglgevær.

DNA-analyser af ørnens fjer afslørede senere, at den dræbte ørn, som havde været død i flere måneder, var hannen i det ynglepar i Tofte Skov i Lille Vildmose, som fik en unge på vingerne i ynglesæsonen 2015.

Lektor Anders P. Tøttrup – ikke med en kongeørn, men en rødrygget tornskade.

”Teknikken bag DNA-analyserne er i dag så god, at vi kan undersøge gamle fjer ved at tage DNA af skaftet på fjeren. Det gjorde os i stand til at sige med sikkerhed, at den skuddræbte kongeørn fra Limfjorden kom fra skoven i Lille Vildmose. Der er store perspektiver i at DNA-analysere fjer som et led i overvågningen af en given fuglebestand. Vi behøver nu ikke længere at forstyrre og fange fuglene og tage blodprøver for at påvise et slægtskab og en oprindelse. Bare vi har en fjer, kan vi skaffe en gren til stamtræet over eksempelvis den danske bestand af kongeørne”, siger ørneforskeren Anders P. Tøttrup, der er lektor på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, som er en del af Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Læs resten

Ellemann-Jensen freder fire ”beskidte” sprøjtegifte trods mistanke om blodkræft hos børn

Hvad vejer tungest – landbrugets kemiske sprøjtemidler eller blodkræft hos børn?

Landbrugets sprøjtegifte og børn med cancer er en cocktail, som enhver politiker reagerer meget kraftigt imod, og miljø-og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) er ingen undtagelse. Da amerikanske forskere i august 2018 pegede på, at børn kan have en øget risiko for blodkræft, hvis deres mødre under graviditeten har boet i nærheden af marker, hvor der er sprøjtet med visse pesticider, slog ministeren alarm.

Jakob Ellemann-Jensen nedsatte straks en arbejdsgruppe til at se amerikanernes studie efter i sømmene. Gruppen er nu nedsat, men har endnu ikke afholdt møder.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) blæser på forsigtighedsprincippet og kræver beviser, før han vil regulere de farlige sprøjtegifte.

Undersøgelsens resultater er foreløbige, og forskerne understreger, at resultaterne kan ændre sig, men alligevel valgte ministeren at gå ud i medierne med en pressemeddelelse den 31. august 2018.

– Det er et usædvanligt skridt at informere om en undersøgelse, der endnu ikke er færdig. Når jeg alligevel vælger at orientere Folketinget om den aktuelle viden, så er det fordi undersøgelsen er den første af sin art og baserer sig på danske data. Jeg ser med stor alvor på indikationerne, og jeg vil have, at myndighederne er klar til at handle, sagde Jakob Ellemann-Jensen.

I TV 2 satte ministeren den 1. september 2018 trumf på: – Hvis der er dokumentation for, at disse stoffer giver børn kræft, så vil jeg ikke tøve et sekund med at forbyde dem.

Men heller ikke et sekund før. Der skal altså konkrete dødsfald på bordet, før landbruget bliver frataget de fire mistænkte sprøjtegifte.

Ellemann-Jensens beslutning bakkes op af Kræftens Bekæmpelse, der mener, at ”der er langt større problemer i et samfundsmæssigt perspektiv” end et ”ekstra halvt barn om året – eller et barn mere hver andet år – der udvikler leukæmi.”

Sprøjtegifte mod ukrudt i kornmarker

De foreløbige resultater af den amerikanske undersøgelse blev præsenteret ved en kongres i Ottawa, Canada, onsdag den 29. august 2018.

Leukæmi er den hyppigste kræftform, der rammer danske børn. Den moderne behandling, der er intensiv og langvarig, helbreder over 80 procent af børn med leukæmi.

Forskerne bag undersøgelsen har oplyst til Miljø- og Fødevareministeriet, at det er foreløbige resultater i en ufærdig undersøgelse med udgangspunkt i danske data. Resultaterne tyder på, at børn kan have øget risiko for at udvikle børneleukæmi, hvis deres mødre under graviditeten har boet i nærheden af marker, hvor der er sprøjtet med visse pesticider.

Undersøgelsen fra det ansete amerikanske National Cancer Institute er gennemført i samarbejde med Aarhus Universitet, Statens Serum Institut og National Institute of Health. Læs resten

Ét er fredning, noget andet er IUCN-godkendt natur

Dette æbletræ af sorten Ingrid Marie er i flere år indberettet som særlig beskyttet natur til flere internationale organisationer. Det står i en privat have på Sydfyn, men er nu pillet ud af IUCN-listen.

Danmark har i årevis overdrevet mængden af fredet natur, men nu viser en ny opgørelse, at blot 378 danske fredninger opfylder de internationale krav til naturfredninger. Skiftende regeringer har hidtil indberettet 1845 fredninger til FN og EU, men langt over halvdelen at de fredninger, som lever op til kriterierne, har været anbragt i forkerte kategorier.

Det skriver Politiken, den 29. september 2018.

Gennemgangen er foretaget af en gruppe sagkyndige under den danske IUCN-komite. IUCN er en international organisation for naturbevarelse, som står bag kriterierne for de forskellige typer af naturfredninger. De anvendes både af EU og af den internationale database over naturfredninger, som FN’s miljøprogram, UNEP, driver.

Zoolog Ann-Katrine Garn, Københavns Zoo.

Miljøstyrelsen har finansieret arbejdet, der er gennemført på rekordtid og har kostet lidt over 1 mio. kr. Alligevel er den nye liste ikke nødvendigvis 100 procent korrekt, siger projektansvarlig og formand for danske IUCN-komité, zoolog Ann-Katrine Garn.

»Vi har kun haft mulighed for at analysere fredningerne ud fra det materiale, vi kunne finde elektronisk. Man kunne finde flere oplysninger ved at besøge områderne eller ved at inddrage kommunerne. Der kan foreligge plejeplaner, som vi ikke har kunnet finde. Derfor håber vi, at der vil komme en opfølgning«, siger hun. Læs resten

Bor du som nabo til store svinefabrikker, stiger din risiko for sygdom og død

Så mange svin er der i North Carolina, USA.

Indbyggere i lokalsamfund nær industrielle svinebedrifter i North Carolina udsættes for en øget risiko for potentielt dødelige sygdomme, rapporterer forskere fra Duke University i en undersøgelse, der blev udgivet i midten af september 2018.

Forskerne fandt, at i forhold til lokalsamfund uden store svinefabrikker oplever indbyggerne i lokalsamfund med den højeste svinetæthed 30 procent flere dødsfald blandt patienter med nyresygdomme, 50 procent flere dødsfald hos patienter med anæmi (blodmangel) og 130 procent flere dødsfald hos patienter med blodforgiftning (sepsis).

Gravide i lokalsamfund nær den største koncentration af store svinefabrikker løber også en større risiko for spædbarns dødelighed og lavere fødselsvægt. Læs resten

Forskere: Målinger viser øget udledning af kvælstof på grund af Landbrugspakken

Det har aldrig været nogen hemmelighed, at forskerverdenen forventede øget forurening som resultat af landbrugspakken. Denne artikel fra Berlingske, 15. februar 2016 dokumenterer forskernes skepsis.

I kvælstofregnskabet for landbrugspakken skulle der i 2017 ske en reduktion på 600 tons kvælstof. Men ifølge nye målinger kan udledningen i årene, efter landbrugspakken blev vedtaget, faktisk være steget med 2.500 tons ekstra kvælstof til danske vandmiljøer.

De nye målinger viser en øget udledning af kvælstof til danske vandmiljøer på ti procent. Selvom målingerne ikke dækker hele landet, vil det kræve nye løsninger, hvis Danmark skal overholde miljømålene for vandplanen i 2027. Det skriver professor Brian Kronvang og biolog Jørgen Windolf fra Aarhus Universitet i et debatindlæg på Altinget.dk, 20. september 2018.

Den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer beskylder forskerne for “åbenlys misbrug af forskertitler” og kalder offentliggørelsen for et “eklatant tillidsbrud” overfor landbruget.

 

Professor Brian Kronvang, AUC.

Af Brian Kronvang og Jørgen Windolf, hhv. professor og biolog fra Bioscience, Aarhus Universitet

Vi har i et GUDP-forskningsprojekt (grønt udviklings- og demonstrationsprogram) blandt andet målt kvælstoftransporten i to mindre vandløb – et i Jylland og et på Sjælland.

Målingerne foreligger frem til foråret 2018 og er gennemført som daglige målinger af koncentrationen af total kvælstof – sammen med meget præcise beregninger af vandføringen i de to vandløb. Det gør måleprogrammet til det mest pålidelige i Danmark.

Målingerne dækker et helt landbrugsår fra vækststarten i tidligt forår til vinterens afslutning og dermed også kvælstofudvaskningsperiodens afslutning (1. april til 31. marts). Derved opfanger vi med vores målinger hele driftsårets udledning af kvælstof fra mark til vandløb gennem dræn og med grundvand.

Biolog Jørgen Windolf, AUC.

De tre år, som vi har de præcise målinger fra, er året 2014/2015, altså året før landbrugspakken gav landmændene lov til at gøde mere på markerne (år 0), samt de første to år efter landbrugspakken nemlig 2016/17 (år et) og 2017/18 (år to).

I år to efter landbrugspakken var der givet landmændene fuld mulighed for at gøde økonomisk optimalt, selvom ikke alle landmænd har udnyttet det fulde råderum.

Kæmpe vækst i kvælstofkoncentration

Resultaterne af vores målinger er tidligere præsenteret på et nationalt møde i juni 2018 om mulighederne for en fremtidig emissionsbaseret regulering. Det er et uddrag herfra, der i denne artikel gennemgås og vurderes. Læs resten

BREAKING: Verdens mest udbredte sprøjtegift forbindes nu med bidød

Den amerikanske undersøgelse har vakt betydelig opsigt, da der er tale om en anklage mod verdens mest udbredte sprøjtegift.

Honningbier, der udsættes for glyphosat, som er den aktive ingrediens i verdens mest udbredte sprøjtegifte, mister nogle af de gavnlige bakterier i deres tarm og bliver mere modtagelige for infektion og død fra skadelige bakterier. Glyphosat kan bidrage til nedgangen af honningbier og vilde bier rundt om i verden.

Det er hovedkonklusionen i et banebrydende videnskabeligt studie, der blev offentliggjort den 24. september 2018 fra Department of Integrative Biology, ved University of Texas i Austin.

Nancy Moran leder det laboratorium på University of Texas, hvor undersøgelsen er gennemført.

Betydning

Øget dødelighed i honningbi kolonier er blevet tilskrevet flere faktorer, men er ikke fuldt ud forstået. Fænomenet er kendt som CCD eller Colony Collapse Disorder. Sprøjtegifte med glyphosat hævdes dog at være uskadelige for dyr, herunder bier, fordi giften er målrettet mod et enzym, der kun findes i planter og mikroorganismer.

Bier er imidlertid afhængige af en specialiseret tarmflora eller mikrobiota, som gavner vækst og giver forsvar mod sygdomsfremkaldende organismer (patogener). De fleste bi-bakterier indeholder enzymet, der rammes målrettet med glyphosat, men deres sårbarhed varierer afhængigt af om bien har modtagelige bakterie-versioner og tilsvarende i tolerance for glyphosat. Læs resten

Er dansk landbrug skyld i kræftramte børn?

Enhver landmand, der anvender de fire “beskidte” sprøjtegifte, bidrager til kræftrisici for børn, ifølge de foreløbige resultater af den opsigtsvækkende undersøgelse.

Danske landmænd, der anvender sprøjtegifte med aktivstofferne pendimethalin, bromoxynil, ioxynil og fluroxypyr, risikerer at medvirke til, at børn pådrager sig den alvorlige kræftsygdom leukæmi. Det fremgår af en pressemeddelelse, som miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen udsendte 31. august 2018.

Det er foreløbige resultater i en ny igangværende international undersøgelse, der viser, at der kan være en sammenhæng mellem visse pesticider og børneleukæmi.

Jakob Ellemann-Jensen (V) vil have sikkerhed for, at de fire “beskidte” sprøjtegifte har givet børn kræft, før han vil skride ind.

Alligevel vil Jakob Ellemann-Jensen ikke stoppe anvendelsen af de mistænkte sprøjtegifte, før det er bevist, at de har forårsaget leukæmi hos børn. Ministeren vil nøjes med et nedsætte en arbejdsgruppe, der skal følge de fortsatte undersøgelser.

Ikke fortidens synder

De fire ”beskidte” aktivstoffer, pendimethalin, bromoxynil, ioxynil og fluroxypyr, indgår bl.a. i Stomp (pendimethalin) fra Bayer A/S til behandling af grøntsager, kartofler, majs, vinterraps, vintersæd, vårsæd og ærter.

Bromoxynil er aktivstoffet i bl.a. Buctril EC 225, der anvendes mod ukrudt i majs, vintersæd og vårsæd; også denne sprøjtegift fabrikeres og markedsføres af Bayer A/S. Aktivstoffet er i forvejen under mistanke for at være hormonforstyrrende og skadelig for fostre,

Aktivstoffet ioxynil blev forbudt så sent som i 2016 i Danmark som følge af bestemmelserne i EU-forordning 1107/2009, der gav maksimalt 18 måneder til afvikling af restlagre. Det var altså ikke den danske Miljøstyrelsen, men EU der forbød sprøjtegiften. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.