Forskning

Bi-glade piger sejrer i opfinderkonkurrence

De glade vindere i opfinderkonkurrencen.

Med udvikling af et smart system til at redde vores bier har et hold fra Borupgaard Gymnasium i Ballerup sikret sig sejren ved årets finale i IDAs opfinderkonkurrence Science Cup. Det skriver Ingeniørforeningen, IDA, i en pressemeddelelse den 14. maj 20.

Pigerne har udviklet et klæbepapir med feromon til bistadet til at bekæmpe varromiden, der er en trussel for bierne. Miderne springer på bierne fra blomsterne af og i dag sprøjter man mod miderne, hvilket skader bierne. Med pigernes opfindelse skader man hverken bierne eller honningen, når bekæmper miderne, og dommerne mener, at pigerne har fundet en innovativ og nytænkende løsning på et meget samfundsrelevant problem – både nationalt og globalt.

Honningbien er blot en af flere hundrede arter af bier i Danmark, men den er især udsat angreb af varroa-miden.

1. pladsen udløser en studietur til München eller til Slush – Europas største tech-StartUp event, og da piger også modtager UL’s The International Prize for bedste internationale perspektiv, sikrer hvert medlem af vindergruppen sig desuden 2.000 kroner. Læs resten

Coca-Cola kaldte debatten om folkesundhed ”en voksende krig” afslører nye dokumenter fra aktindsigt

Coca-Cola Company (NYSE: KO) er verdens største drikkevarevirksomhed og tilbyder mere end 500 varemærker til mennesker i mere end 200 lande. Foto: Coca-Cola pressefoto.

Coca-Cola finansierede helt bevidst ”nonprofit-organisationen” Global Energy Balance Network (GEBN) som et ”våben” i en ”voksende krig mellem folkesundheds-grupperne og privatindustrien”, når det kommer til fedme, ifølge en pressemeddelelse sendt til EcoWatch fra forbrugergruppen U.S. Right to Know.

Citaterne stammer fra dokumenter opnået i en Freedom of Information Request (aktindsigt) indgivet af U.S. Right to Know, som udgjorde grundlaget for et studium offentliggjort i Journal of Epidemiology and Community Health.

Studiets forfattere fokuserede på dokumenterne, fordi de definitivt beviste, at Coca-Cola finansierede GEBN med den intention at påvirke debatten om folkesundheden til deres egen fordel.

Læs resten

DTU-rektor til ministerier: Stop med at ændre i vores konklusioner

Ministerierne er i deres gode ret til at se bort fra fakta, men de skal stoppe med at blande sig i forskernes konklusioner, skriver DTU’s rektor, Anders Bjarklev, 12. marts 2018 på altinget.dk. Vi bringer et uddrag her:

Af Anders Bjarklev, rektor på DTU og formand for Rektorkollegiet, Danske Universiteter

Rektor Anders Bjarklev, DTU.

Fusionen mellem sektorforskningsinstitutionerne og universiteterne i 2007 tilførte universiteterne en række nye opgaver i form af forskningsbaseret rådgivning og myndighedsbetjening.

Lige siden har dette samarbejde med mellemrum givet anledning til diskussion om forskningsfrihedens rammer.

Senest omtalte Politiken i begyndelsen af februar en rundspørge blandt 1.200 forskere, der tyder på, at nogle af de styrelser og ministerier, som stiller opgaverne, endnu ikke helt har vænnet sig til, at det ikke længere er deres ’egne’ folk, der leverer rådgivning og myndighedsbetjening.

Syv procent af forskerne havde oplevet, at der var blevet ændret i deres rapporter, og 13 procent havde været ude for at få stillet opgaver, hvor resultatet var givet på forhånd.

Det er vores helt klare holdning, at der under ingen omstændigheder må ændres i forskernes konklusioner.

Læs resten

Påvirker glyphosat i maden kun menneskers sundhed – hvad med foderet til husdyr?

Verden over protesterer borgere mod forureningen af fødevarer med glyphosat, og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er nu hoppet med på protestbølgen med et lovindgreb mod sprøjtning af danske fødevarer fra 30 dage før høst. Foder til danske husdyr kan dog stadig sprøjtes lige så meget agroproducenterne lyster.

Ganske epokegørende mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), at rester af glyphosat i madvarer kan skade menneskers sundhed, og derfor har han dekreteret, at korn og andre fødevarer skal være fri for sprøjtegiften glyphosat i fremtiden. Brug af glyphosat på marker med fødevarer vil i fremtiden være forbudt fra 30 dage inden høsten. det fremgår af en pressemeddelelse 2. marts 2018.

– Det er ikke altid nødvendigt at sprøjte, mener Esben Lunde Larsen (V).

– Pesticider skal bruges der, hvor det giver mening, og det er altid ikke nødvendigt at bruge glyphosat til at nedvisne korn før høst. Derfor var et bredt flertal bag pesticidplanen også enige om at forbyde stoffet på fødevaremarker 30 dage, inden høsten går i gang, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Det vil dog fortsat være tilladt at sprøjte foder til husdyr som grise, køer, heste og kyllinger, selvom der er mistanke til eventuelle skadevirkninger på dyrene.

Forskere ved Institut for Husdyrvidenskab ved Århus Universitet fik allerede for et år siden bevilget 10 mio. kr. af VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN til et omfattende projekt, der skal undersøge, om rester af stoffet glyphosat i foderet påvirker husdyrs sundhed. Det skrev DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 23.01.2017.

I perioden fra januar 2017 og frem til 2020 står seniorforsker Martin Tang Sørensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, i spidsen for et stort forskningsprojekt, som VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN støtter med 10 mio.kr. Projektet undersøger om rester af glyphosat, der stammer fra ukrudtsbekæmpelsesmidler anvendt i foderproduktionen (eksempelvis Roundup), kan påvirke husdyrs sundhed og produktivitet.

I USA har det vakt stor opmærksomhed, at ngo’er hævder at have påvist glyphosat i modersmælk.

Om glyphosat
Glyphosat er værdsat i landbruget som et effektivt middel til bekæmpelse af ukrudt. Da det aktive stof glyphosat blev introduceret i landbruget i 1974, blev det anvendt til simpel bekæmpelse af ukrudt, hvilket normalt ikke vil efterlade rester af glyphosat i de høstede afgrøder. Senere er det blevet almindeligt at anvende glyphosat under selve dyrkningen af afgrøder enten til nedvisning af fx korn kort tid før høst eller til bekæmpelse af ukrudt i afgrøder, der er genmodificerede (GM) til at være tolerante over for glyphosat, som fx GM sojabønner. Disse nye anvendelser medfører, at glyphosat-rester er at finde i foder til husdyr.

Glyphosat er imidlertid også patenteret som et bredspektret antibiotikum, der kan påvirke bakterier og andre mikroorganismer. Glyphosat er endvidere patenteret for sin store evne til at binde mineraler. Det nye projekt fokuserer netop på disse aspekter.

– Med denne viden, om glyphosats evne til at påvirke visse mikroorganismer, bør det undersøges, om glyphosat kan påvirke sammensætningen af bakteriepopulationen i tarmen hos husdyr, fortæller seniorforsker Martin Tang Sørensen, og fortsætter:

– Derudover har glyphosat den egenskab, at det kan binde sig til metaller og mineraler og herunder visse mikronæringsstoffer, og det bør derfor også undersøges, om dette påvirker sundhed og produktivitet.

Værre er det måske, at der også er konstateret rester af glyphosat i vin fra Californien i 2016, selv i visse økologiske mærker.

Effekt af glyphosat-rester på smågrise og æglæggere undersøges
Behovet for at af- eller bekræfte glyphosats eventuelle påvirkning husdyrenes sundhedstilstand er forstærket efter rapporter fra landbrug, hvor forekomst af en diarrélignende tilstand hos fjerkræ samt diarré hos pattegrise er blevet kædet sammen med brug af GM soja i foderet. Erfaringerne fra praksis er imidlertid ikke blevet videnskabeligt dokumenterede.

Der findes ingen større videnskabelige undersøgelser af en eventuel virkning af glyphosat på mikroorganismerne i tarmen eller på tilgængeligheden af mikromineraler hos husdyr, og derfor giver det rigtig god mening at få konkrete resultater på, hvad det betyder, når husdyrene udsættes for glyphosat-rester via foderet, fortæller Martin Tang Sørensen.

Seniorforsker Martin Tang Sørensen, DCA.

I projektet undersøges virkningen af glyphosat på mavetarmkanalens mikroorganismer og på mineralstatus hos svin og fjerkræ samt eventuelle afledte effekter på dyrenes sundhed og produktivitet. De nye forsøg vil foregå både ved Aarhus Universitets forsøgsfaciliteter i Foulum samt i en række husdyrbesætninger i praksis. Studierne vil blive udført med nyligt fravænnede grise samt æglæggende høner.

– Afhængigt af resultaterne fra disse undersøgelser kan evt. senere undersøgelser også omfatte kvæg, slutter Martin Tang Sørensen.

Foder til grise må stadig gerne være sprøjtet med glyphosate, selvom dyrene ender som menneskeføde. Så langt vil Esben Lunde Larsen alligevel ikke udstrække sit formynderi over de danske forbrugere.

Nitrat i drikkevandet øger risikoen for tarmkræft

Det nyeste kort over nitrat i vandboringer viser en koncentration af overskridelser i Nordjylland, men også flere steder på Sjælland er der problemer. Grænseværdien ligger ved 50 mg/liter. Kilde: Geus.

Selv ved koncentrationer af nitrat i drikkevand, som ligger langt under den gældende grænseværdi, er der forhøjet risiko for kræft i tyktarm og endetarm. Det viser en omfattende dansk undersøgelse, som i dag offentliggøres i det ansete videnskabelige tidsskrift International Journal of Cancer.

Undersøgelsen, der af en af verdens førende eksperter på området betegnes som »den til dato mest omfattende«, er udført af forskere ved Aarhus Universitet i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS.

Ifølge forskerne peger resultaterne på, at den i Danmark og EU gældende grænseværdi for nitrat i drikkevand er for høj og bør skærpes. Samtidig er der ifølge undersøgelsen grund til at granske nitratindholdet i drikkevandet fra de små, ikkealmene vandboringer, der forsyner mindre end ti husstande, samt til fortsat at have fokus på at beskytte grundvandet mod nedsivning af nitrat.

Nedsivning af nitrat sker især fra udbringning af husdyrgødning (gylle) på mindre robuste jorder.

Miljøstyrelsen skriver om forekomsten af nitrat i grundvandet:

Danmark er et landbrugsland, og to tredjedele af Danmarks areal er dyrket næsten udelukkende som intensivt landbrug. Langt det meste grundvand dannes under de dyrkede arealer, og det er samtidig herfra nogle af de stoffer, der kan forurene grundvandet, kommer. Det er især nitrat og pesticider fra tidligere tiders brug af i dag forbudte stoffer, der udgør et problem for grundvandet.

Kolorektal cancer eller tyktarmskræft er en samlet betegnelse, der dækker over kræftsygdomme opstået i tyktarmen (colon), blindtarmen (appendix vermiformis) og endetarmen (rectum). Kræft i disse tre forskellige organer betragtes ofte under ét, da de har mange ligheder i deres udvikling, behandling og prognose. Sygdommen er en af de hyppigste kræftformer i Danmark og årligt rammes ca. 3.400 danskere af den. Kolorektal cancer ses næsten lige hyppigt hos mænd og kvinder. Sygdommen opstår i tarmvæggen, hvor cellerne deler sig ukontrolleret og er oftest af typen adenokarcinom. Symptomer på kolorektal cancer kan være blødning ved afføring eller ændret afførringsmønster. Behandlingen af kolorektal cancer kan være kirurgi, kemoterapi eller strålebehandling. Foto: Wikipedia.

Nitrat i drikkevand kan øge risikoen for kolorektal cancer (tarmkræft) på grund af endogen omdannelse til kræftfremkaldende N-nitrosoforbindelser. Det viser den netop offentliggjort undersøgelse af de danske forskere fra Århus Universitet.

Epidemiologiske undersøgelser er få og udfordres ofte af deres begrænsede evne til at estimere langvarig eksponering på et detaljeret individniveau. Forskerne udnyttede befolkningsbaserede sundhedsregisterdata, der var forbundet i tid og rum med langsigtede drikkevandskvalitetsdata, på individuel plan for at undersøge sammenhængen mellem risikoen for langvarig drikkevandsnitrat og kolorektal cancer (CRC).

Individuel nitrateksponering blev beregnet for 2,7 millioner voksne baseret på analyser af drikkevandskvalitet på offentlige vandværker og private brønde mellem 1978 og 2011. For de vigtigste analyser blev 1,7 millioner personer med højeste eksponeringsvurderingskvalitet inkluderet. Opfølgningen startede i en alder af 35 år.

Forskerne identificerede 5.944 CRC-tilfælde i løbet af 23 millioner årsår i fare. De anvendte Cox proportional hazards-modeller til at estimere fareforhold (HR) for nitrateksponering med risiko for CRC, kolon og rektal cancer. Personer udsat for det højeste niveau af drikkevand nitrat havde en HR på 1,16 (95% CI: 1,08-1,25) for CRC sammenlignet med personer udsat for det laveste niveau.

Forskerne fandt statistisk signifikante øgede risici ved drikkevandsniveauer over 3,87 mg / l, hvilket er langt under den nuværende drikkevandsstandard på 50 mg / L.

Resultaterne understøtter den eksisterende viden, der tyder på øget risiko for tarmkræft ved nitratkoncentrationer i drikkevand under den nuværende grænseværdi. En diskussion om tilstrækkeligheden af grænseværdien med hensyn til kroniske virkninger er berettiget ifølge forskerne.

Insekter forsvinder i Rheinland-Pfalz – glyphosat har skylden

Tyske forbrugere vælger i stigende grad usprøjtede produkter og lægger ikke skjul på deres utryghed ved sprøjtegifte som Roundup. Dansk landbrug kalder dem for”ekstreme”.

Biomassen af insekter er gået drastisk tilbage i de senere år. Glyphosat skal være medansvarlig herfor. Miljøforkæmpere er derfor imod yderligere godkendelse og kæmper for de vilde planter, insekter og fugle i Rheinland-Pfalz. Det skriver Anke Petermann 27. oktober 2017 for deutschlandfunkkultur.

Pfalz er nationens hovedcenter for tidlige kartofler og grøntsager med endeløse dyrkningsarealer. I horisonten er der nogle vindmøller, men knapt et træ, knapt en hæk. Og ingen sanglærke i flugt eller fuglekvidder. Fra tid til anden drøner militærmaskiner fra den amerikanske luftbase Ramstein over himlen. Knapt en røllike eller blå cikorie.

Ralf Gensheimer driver et økologisk landbrug i Offenbach, hvor han også lægger jord til forsøgene med at øge biodiversiteten.

En tæt vild blomsterpragt udfolder sig derimod i meterbrede striber langs nogle marker i Offenbach an Queich i Sydpfalz. Universitetet i Koblenz-Landau eksperimenterer med såkaldte ”Blühstreifen” (blomsterstriber) på Ralf Gensheimers økologiske gård. Efter schweizisk forbillede udsår professor Martin H. Entling forskellige blandinger og undersøger sammen med sin arbejdsgruppe ”Ökosystemanalyse”, hvorledes den farverige flora påvirker bestanden af insekter.

Martin H. Entling.

”Problemet for mange arter i landbrugslandskaberne er, at der knapt findes et udbud af blomster. Kulturerne blomstrer ikke eller er vindbestøvede som korn eller selvfølgelig også majs. Og dyr som guldøjer, svirrefluer og mariehøns, som netop er bladlusenes fjender og bevirker at bladlusene hurtigt forsvinder igen inden de gør skade, de finder ikke mere blomster, hvor de kan suge den nektar de behøver som brændstof. Hvis man så tilvejebringer det i en egnet form som blomsterstriber, så kan man forhåbentlig undgå problemer andre steder. Og man fremmer samtidigt biodiversiteten,” siger Martin Entling. Læs resten

Svinefabrikkerne truer sundheden i dit lokalsamfund

Risikoen for at få bylder og betændte sår stiger, jo nærmere man bor på en smittebærende svinefabrik. I dag betragtes stort set 100 procent af de konventionelle svinefabrikker som inficerede med MRSACC398. Desuden florerer bakterien også i mindre målestok på minkfabrikker og i kvægbesætninger.

Både svinemedarbejdere og lokalbefolkning udsættes for en sundhedstrussel fra svinefabrikkerne, og jo nærmere du bor ved en svinefabrik, desto større er din risiko for at blive ramt af MRSA-infektioner

Luften I de danske svinefabrikker er nu så stærkt forurenet med MRSACC398-stafylokokker, at den udgør en klar smitterisiko både for folk i og udenfor produktionshallerne. Smitten kan nemlig spredes fra fabrikkerne ad to veje: gennem luftventilationen og ud i miljøet, og af personer der bevæger sig fra fabrikkerne og ud i lokalsamfundet. For folk på landet udgør forureningen fra svinefabrikkerne desuden en klar overrisiko for at få infektioner med MRSACC398. Risikoen stiger, jo nærmere man bor en svinefabrik.

Det fremgår af to nye undersøgelser fra Danmark, som dermed dokumenterer, at kommunale tilladelser til udvidelser eller nyetablering af svinefabrikker kan skabe en reel sundhedstrussel for lokalbefolkningen, og at denne trussel er afhængig af afstanden mellem lokalsamfund og fabrikker. Undersøgelserne sætter et stort spørgsmålstegn ved værdien af MRSA-handlingsplanen fra 2015 og det veterinærforlig om antibiotika og MRSA, som Folketinget vedtog i december 2017.

Overlæge, dr. med. Kåre Mølbak, Statens Serum Institut, er en af forskerne bag undersøgelserne.

De to nye undersøgelser er foretaget af forskere ved Statens Serum Institut, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Københavns Universitet.

Det støver med MRSA-bakterier Læs resten

Glyphosat står ikke alene som den mest giftige komponent i ukrudtsmidler

Glyphosate (G) alone does not demonstrate herbicidal activity. Tomato plants were watered and sprayed during 120 h with 80 mL/day of water only (control C), or G alone at the same concentration as in the G-based herbicide R1 (Glyphogan) used at the recommended agricultural dilution of 11.25 mL/L (1.1%), like R2 (Roundup GT+) and R3 (Roundup WeatherMax). The main family of formulants (F, Genamin, 70% POEA) of R1 alone exerted the herbicidal action at the concentration present in R1. This was reproduced 3 times and outdoors, and in field also on a square meter of grass. After one week, the results were similar than after 120 h.

De mest anvendte pesticider i verden er glyphosat-baserede ukrudtsmidler (GBH), og deres toksicitet er meget omdiskuteret. For at forstå deres virkemåde har en gruppe franske forskere studeret de toksikologiske virkninger af glyphosat alene samt fjorten af dets blandingsformer som en model for pesticider.

Ukrudtsmidler (GBH) er blandinger med vand, typisk med 36-48 procent glyphosat som den aktive ingrediens. Som med andre pesticider udgør 10-20 procent af GBH kemiske hjælpestoffer. Forskergruppen har tidligere identificeret disse hjælpestoffer ved hjælp af massespektrometri og kunne konstatere, at de primært er grupper af petroleum-baserede oxiderede molekyler, såsom POEA (polyoxyethylene tallow amine), og andre skadelige stoffer. Læs resten

SEGES fik KU til at fifle med forskningsfriheden

Københavns Universitet skal stramme sine formuleringer om forskningsfrihed i kommende kontrakter med eksterne parter, konkluderer tilsynsmyndigheden Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte. Det skriver Uniavisen 25. januar 2018.

Københavns Universitet får nu kritik for en kontrakt som forskerne ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) indgik med SEGES, der er en del af landbrugets brancheorganisation Landbrug & Fødevarer, i 2016.

Her er den ansvarlige ledelse for SEGES og fiflerierne med forskningsfriheden.

SEGES havde bestilt en rapport, der skulle afdække miljølovgivningens konsekvenser for landmænd ved Norsminde Fjord, men det arbejde KU-forskerne leverede mindede mere om noget fra et konsulenthus end om et universitetsprodukt, lød kritikken.

KU bør præcisere forholdet om forskningsfrihed og videnskabsetik nærmere i tilsvarende kontrakter. Læs resten

Monster-ukrudtet kommer!

Giant Ragweed (Ambrosie trifida) kan blive indtil seks meter høj, og det kræver formodentlig en kædesav eller en machete for at fælde den. Her er det en majsmark i USA, der er blevet overgroet. Dækkene på mejetærskeren er på lidt under to meter og mejetærskeren er derfor lidt under seks meters høj. Giant Ragweed er på lidt under seks meters højde eller mere.

Vi har modtaget denne tankevækkende artikel fra cand.scient.mat/stat. Klaus Flemløse.

Ved brug af herbicider i planteproduktionen vil man fra dag ét starte dannelse af pesticid resistente planter. Der er konstateret næsten 450 unikke tilfælde af resistens i hele verden. Udviklingen af resistens startede først i 1975 nogenlunde samtidig med introduktionen af Glyphosat(Round Up). I USA er der konstateret ca. 160 tilfælde, i Canada ca. 60 tilfælde og i Danmark 9 tilfælde. Se Weed Science.

Problemet med resistens er så stort, at det på et tidspunkt kan true landbrugsproduktionen. Som det mest ekstreme eksempel på resistente ukrudt omtales Gigant Ragweed.

Giant Ragweed kan kun vanskeligt bekæmpes kemisk og i sidste ende er der kun manuel bekæmpelse tilbage. Giant Ragweed er fundet i Danmark ved foderpladser, men botanikere mener ikke, at der kan dannes en vild bestand i Danmark pga. af det danske klima. Der findes vilde bestande af Giant Ragweed i Frankrig, Georgien, Tyskland, Italien, Belgien, Holland, Rumænien, Rusland, Serbien, Spanien, Schweitz ifølge Plant Protection Organization (EPPO). Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.