Forskning

Hvor er alle insekterne blevet af?

Ildfluerne som disse i en hollandsk skov er forsvundet fra store dele af Nordamerika og Europa.

Af Gretchen Vogel i Science, 10. maj, 2017.

Entomologer kalder det for forrude-fænomenet. “Hvis du taler med folk, har de en klar mavefornemmelse for det her. De husker, hvordan insekter plejede at smadre deres forrude til,” siger Wolfgang Wägele, direktør for Leibniz-instituttet for naturhistorisk mangfoldighed i Bonn, Tyskland. I dag bruger bilister mindre tid på at skrabe og skrubbe forruden ren. “Jeg er en meget data-orienteret person,” siger Scott Black, administrerende direktør for Xerces Society for Invertebrate Conservation i Portland, Oregon, ”men der er en logisk konklusion, når du konstaterer, at du ikke oplever det griseri mere – hvor er alle insekterne blevet af?”

Nogle mennesker hævder, at biler i dag er mere aerodynamiske og derfor mindre dødbringende for insekter end tidligere. Men Black siger, at hans stolthed som teenager i Nebraska var hans 1969 Ford Mustang Mach 1-med nogle ret slanke linjer: “Jeg plejede at vaske min bil hele tiden, den var altid dækket af insekter.” I de senere år har entomologen Martin Sorg oplevet det modsatte: “Jeg kører en Land Rover, som har et køleskabs aerodynamik, men nu om dage er forruden altid ren.”

Læs resten

Svineindustrien øger medicineringen: Fem mio. danske grise skal have mere antibiotika

EU-Kommissionen har forbudt medicin med zink, som forhindrer smågrise i at få diarré. Notat fra Fødevareministeriet viser, at landmændene i stedet vil bruge antibiotika. Det skriver Magnus Bredsdorff på Ingeniøren.dk, 11. jul 2017.

Senest om fem år skal landmændene holde op med at give deres smågrise medicin, der indeholder zinkoxid, som forhindrer grisene i at få diarré, når de bliver adskilt fra soen. EU-Kommissionen har fulgt en anbefaling fra en komité under Det Europæiske Lægemiddelagentur og forbudt zinkmedicin.

Hvis forbuddet var trådt i kraft nu, ville det få antibiotikaforbruget til svin til at stige med to ton, hvilket svarer til 2-3 procent. Det viser et notat fra Miljø- og Fødevareministeriet, som biologen Søren Wium-Andersen har fået aktindsigt i og delt med Ingeniøren.

Læs resten

Nej til sprøjtegift i øl og whisky, men ja til børnemad

Er der ren maltbyg i denne sære øl eller er det kun – undskyld – rent pis?

Danmarks største grovvareselskab, DLG, kræver nu, at maltbyg ikke sprøjtes med glyphosat-holdige ukrudtsmidler før høst. Det fremgår af en pressemeddelelse fra DLG, 26.6.2017. Dermed læner de sig op af en retssag, da Dansk Planteværn kan henvise til en usædvanlig svensk dom mod Coop.

DLG har taget det usædvanlige skridt for at følge markedskrav fra de malterier og bryggerier, der aftager det danske korn til produktion af øl og whisky. En million EU-borgere har underskrevet en protest mod glyphosat, og det gør indtryk på danske DLG.

Derimod vil børnemad stadig kunne fås med pesticidrester, hvis det står til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

I et samråd på Christiansborg 23.6.2017 forsøgte Lunde Larsen at dæmpe bekymringen for skader på hjernen og nervesystemet efter fund af pesticidrester i danske børns urin.

– Med den nuværende viden er vurderingen, at danskernes samlede indtag ikke udgør en risiko. Denne vurdering gælder også for gravide og børn, påstod Esben Lunde Larsen.

Læs resten

Fremtiden er forvaltning af vandløb på tværs af kommunegrænser

Orbicon skal stå for den største sammenhængende, grønne planlægning i Hovedstadsområdet siden Fingerplanen: Planlægningen af Harrestrup Å-forløbet.

Det fortæller det rådgivende ingeniørfirma i en pressemeddelelse 20. juni 2017.

Åen gennemløber i alt ti kommuner og udgør en samlet blå-grøn struktur, som for første gang planlægges hydraulisk men også landskabeligt på tværs af kommunegrænserne. Der arbejdes i en tre faset hydraulisk model for det 80 kvadratkilometer store opland – så komplicerede beregninger er ikke tidligere gennemført i så stort et opland, og der er undervejs gjort mange erfaringer omkring dynamikken i å-systemet.

HOFOR varetager sekretariatsfunktionen for projektet, og planen udvikles i et tæt samarbejde mellem de ti kommuner og deres spildevandsselskaber. Det er projektets formål, at åen skal udgøre en central skybrudsløsning for de ti kommuner, og dermed er der tale om et enormt regnvandshåndteringsprojekt.

Opgaven er dog ikke mindst banebrydende, idet de mange del- og modningsprojekter, der skal udvikles langs åen, vil komme til at udgøre en gennemgående rekreativ struktur på tværs af hovedstadsregionens eksisterende logik – ”Fingerplanen”. Orbicon ser frem til samarbejdet og går ydmygt til opgaven. Når den færdige plan foreligger i 2018, skal de 10 kommuner og deres forsyninger tage stilling til planens realisering over en 20-30 årig periode.

Stærkt presset miljøminister indrømmer forurening fra havbrug

Enhedslistens Maria Reumert Gjerding grillede Lunde Larsen på dagens samråd.

Miljøminister Esben Lunde Larsen (Venstre) er på tilbagetog. Han har utallige gange garanteret for, at udledning fra nye havbrug i Kattegat IKKE vil gå ud over miljøet.  Det er blevet nøje undersøgt, har han fastslået. Stærkt presset af Enhedslistens Maria Reumert Gjerding måtte han onsdag den 14. juni trække i land i et næsten tre timer langt samråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Her blev han afkrævet dokumentation for sin bastante påstande. Efter mange og gentagne spørgsmål fra Maria Reumert Gjerding måtte han til sidst indrømme, at udledning fra havbrug vil påvirke havmiljøet. Hvor meget udledningen vil skade, kunne han ikke svare på.  Vedrørende de ”nøje undersøgelser” henviste han til to rapporter. De gav dog ingen dokumentation for de nøje undersøgelser, fastslog udvalgets kritikere af de omdiskuterede havbrug.

Esben Lunde Larsen (V) blev hårdt trængt på samrådet og måtte indrømme, at det miljømæssige råderum er et begreb, som er opfundet af politikerne.

Tilfældige eksperter

Miljøministeren betegnede de eksperter, der har påvist, at udledningen vil skade, og at der ikke findes et miljømæssigt råderum, som tilfældige eksperter.

– Jeg håber de ved, hvad de snakker om. Især, hvordan Helcom (samarbejde mellem alle lande omkring Østersøen og dermed Kattegat, red.) arbejder med miljømæssige råderum. Ellers bør de ikke sige noget, sagde Esben Lunde Larsen.

Læs resten

Havbrug: Forskerrådgivning underkendt

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) demonstrerer størrelsen på sit såkaldte “miljømæssige råderum” i Kattegat, til trods for at alle forskere erklærer, at det er noget sludder.

Forskerforum.dk nr. 305 skriver om Folketingets vedtagelse af lov om havbrug:

”Nej, Kattegat kan ikke tåle mere kvælstof. Havmiljøet er pt. ikke i ’god økologisk tilstand’, så hvis havbrug vil udlede mere kvælstof uden at der indføres kompenserende virkemidler, vil miljøet få det værre end det ellers ville have haft det. Hvis nogle altså skal have lov til at udlede mere kvælstof og fosfor, så må der kompenserende faktorer ind. Eller også må andre (landbaseret) reducere deres udledning i havet”, erklærede vandmiljø-forsker Karen Timmermann fra  AU-Bioscience på eksperthøring om havfiskebrug i slutningen af april.

Folketinget havde indkaldt 5 eksperter og ingen af dem ville godkende miljøminister Esben Lunde Larsens påstand om, at der er ”miljømæssigt råderum” til 5 nye havbrug i Kattegat, fordi tilknyttede muslingefarme vil kompensere for havbrugenes ekstra kvælstof-forurening.

Læs resten

Visioner for fremtidens natur

Med tilladelse fra forfatteren og forlaget bringer vi her et opløftende uddrag fra Kaj Sand-Jensen nye bog maj 2017: Mit liv med bondelandets natur. Gyldendal. ISBN 978-87-02-23415-2.

Sammenlignet med andre lande har Danmark ingen stor, vild natur at byde på. Lidt men godt har dog også sin ret. Håbet kunne være, at foråret på landet igen kunne byde på stærefløjt og sanglærker og viber i sangflugt. Ørredvandløbene blev skattede fremfor forhadte. Og skoven – vores mest artsrige naturtype – bedre kunne levere sine biologiske kvaliteter.

Optimisme

Det er for trist at afslutte en bog med noget så visionsløst som Landbrugspakken fra februar 2016, der ikke løser erhvervets grundlæggende problemer, umiddelbart øger kvælstof- og fosforforureningen, og som kun kan forventes at øge brugen af sprøjtegifte og bringe os så langt væk fra målene om god økologisk tilstand i kystvandene, så de ikke kan opnås i 2021 og ej heller i 2027, som er EU’s ultimative frist.

Danskerne og deres politikere må igen finde realisme og visioner frem, så de kommende år ikke skal tegnes af æstetikken i sprøjtesporene gennem kornet og kunstigt nedvisnede marker med Roundup helt ud til kanten af snorlige vandløb og vejbaner, men i stedet kan tilbyde naturligt liv og oplevelser til borgerne, så vi ikke behøver at flygte til Spanien for at opleve flotte landskaber.

Læs resten

Miljøfremmede stoffer truer danske kystfarvande mere end vi tror

Søren Laurentius Nielsen er lektor i biologi på RUC.

Den skadelige virkning af tungmetaller og andre giftstoffer som pesticider i havet er undervurderet, viser ny forskning fra RUC. Inden for videnskaben er det bredt anerkendt, at miljøfremmede stoffer påvirker dyrene i havene. Men hvordan påvirker de plantelivet?

Det skrev Camilla Buchardt, RUC Kommunikation & Presse, 1. november 2016. Som et apropos til planerne om flere forurenende havbrug er artiklen sund læsning.

Det er ikke nok at kigge på udledning af kvælstof og fosfor, når man tager temperaturen på de danske kystfarvandes sundhedstilstand. Menneskeskabte giftstoffer – såkaldte miljøfremmede stoffer – som tungmetaller og pesticider kan spille en overraskende stor rolle for kystfarvandenes helbred.

Læs resten

Smukke visioner på taget af Field’s

Sådan forestiller refarmed.dk sig anlægget på toppen af det store shopping center på Amager.

Refarmed er ved at iværksætte en innovationshub i Danmarks største shopping center, Field’s, i Ørestaden på Amager.

Helt konkret opføres et 500m2 højteknologisk væksthus (en prototype på en low-impact Bygningsintegreret agrikultur løsning) samt et 1000m2 frilandsareal til økologisk dyrkning, dyrehold og bier. Det 1.500m2 store anlæg bliver et åbent forsøgs- og oplevelsescenter for grøn teknologi og eksperimenterende dyrkningsmetoder inden for BIA-området samt en undervisningsplatform for lokale folkeskoleelever.

Ved hjælp af kompostering og varmegenvinding skal vi recirkulere noget af centerets energispild til en helårsproduktion af grønt og fisk på centerets offentligt tilgængelige tagterrasse. De fødevarer, der produceres på farmen, afsættes lokalt.

Projektet drives i samarbejde med Field’s Copenhagen og Institute of Global Food and Farming (IGFF) og er medfinansieret af Erhvervsstyrelsens pulje for Grøn Industrisymbiose. Projektet deltager i forskningsprojektet Bæredygtig Produktion 3.0 ved Aalborg Universitet.

Refarmed har deltaget i energivirksomheden E.ONs iværksætterprogram, #accelerateCPH, hvor grønne start-ups har dystet om muligheden for at sidde inhouse hos E.ON i tre måneder og samtidig opnå en startkapital på op til 30.000 euro.

Danmark på 5. plads blandt EU-landes krav til vandkvalitet

Forskellige tolkninger af kvalitetskrav til vandkvalitet giver uens grænseværdier for kemikalier i vand i EU, viser ny rapport, og der er også stor forskel på, hvor mange grænseværdier de enkelte lande har fastsat. Danmark ligger på en 6. plads med 10 ud af de undersøgte 19 grænseværdier, hvor Holland ligger i top med 18 ud af de 19 mulige.

Det fremgår af rapporten EUROPEAN ENVIRONMENTAL QUALITY STANDARDS (EQS) VARIABILITY STUDY, der blev fremlagt af DCE, 26. april 2017.

Rapporten dementerer de hyppige påstande om overimplementering og Danmarks rolle som duks i beskyttelsen af vandmiljøet. Fem EU-lande går foran DK med flere grænseværdier for farlige stoffer. Det er Holland, Belgien, Tyskland, Rumænien og Tjekkiet.

Flere europæiske lande har forskellige grænseværdier (EQS) for de samme kemiske stoffer i vand, selvom alle i princippet skal benytte de samme vandkvalitetskriterier. En ny DCE-rapport tager udgangspunkt i EU’s fastsatte vandkvalitetskriterier, som er aftalt i det europæiske vandrammedirektiv. I direktivet har landene bestemt, hvor høje koncentrationer af kemikalier som zink, kobolt, sølv og benzener der må udledes i vandet i hele Europa.

En af grundene til forskellene er, at landene kan have særlige hensyn i forbindelse med for eksempel industri, og derfor udleder højere koncentrationer af visse stoffer end andre EU-lande. Det kan give problemer, forklarer en af rapportens hovedforfattere, seniorforsker fra Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet, Hans Sanderson.

”Vand er en international ressource, som flyder over grænser. Hvis et land har fastsat en højere acceptabel forureningsværdi for vandressourcer end et naboland, vil nabolandet nok være utilfreds med, at de kan modtage forurening gennem vandet fra deres nabo. Men det er en følsom diskussion,” siger Hans Sanderson. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.