Forskning

Stærkt presset miljøminister indrømmer forurening fra havbrug

Enhedslistens Maria Reumert Gjerding grillede Lunde Larsen på dagens samråd.

Miljøminister Esben Lunde Larsen (Venstre) er på tilbagetog. Han har utallige gange garanteret for, at udledning fra nye havbrug i Kattegat IKKE vil gå ud over miljøet.  Det er blevet nøje undersøgt, har han fastslået. Stærkt presset af Enhedslistens Maria Reumert Gjerding måtte han onsdag den 14. juni trække i land i et næsten tre timer langt samråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Her blev han afkrævet dokumentation for sin bastante påstande. Efter mange og gentagne spørgsmål fra Maria Reumert Gjerding måtte han til sidst indrømme, at udledning fra havbrug vil påvirke havmiljøet. Hvor meget udledningen vil skade, kunne han ikke svare på.  Vedrørende de ”nøje undersøgelser” henviste han til to rapporter. De gav dog ingen dokumentation for de nøje undersøgelser, fastslog udvalgets kritikere af de omdiskuterede havbrug.

Esben Lunde Larsen (V) blev hårdt trængt på samrådet og måtte indrømme, at det miljømæssige råderum er et begreb, som er opfundet af politikerne.

Tilfældige eksperter

Miljøministeren betegnede de eksperter, der har påvist, at udledningen vil skade, og at der ikke findes et miljømæssigt råderum, som tilfældige eksperter.

– Jeg håber de ved, hvad de snakker om. Især, hvordan Helcom (samarbejde mellem alle lande omkring Østersøen og dermed Kattegat, red.) arbejder med miljømæssige råderum. Ellers bør de ikke sige noget, sagde Esben Lunde Larsen.

Læs resten

Havbrug: Forskerrådgivning underkendt

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) demonstrerer størrelsen på sit såkaldte “miljømæssige råderum” i Kattegat, til trods for at alle forskere erklærer, at det er noget sludder.

Forskerforum.dk nr. 305 skriver om Folketingets vedtagelse af lov om havbrug:

”Nej, Kattegat kan ikke tåle mere kvælstof. Havmiljøet er pt. ikke i ’god økologisk tilstand’, så hvis havbrug vil udlede mere kvælstof uden at der indføres kompenserende virkemidler, vil miljøet få det værre end det ellers ville have haft det. Hvis nogle altså skal have lov til at udlede mere kvælstof og fosfor, så må der kompenserende faktorer ind. Eller også må andre (landbaseret) reducere deres udledning i havet”, erklærede vandmiljø-forsker Karen Timmermann fra  AU-Bioscience på eksperthøring om havfiskebrug i slutningen af april.

Folketinget havde indkaldt 5 eksperter og ingen af dem ville godkende miljøminister Esben Lunde Larsens påstand om, at der er ”miljømæssigt råderum” til 5 nye havbrug i Kattegat, fordi tilknyttede muslingefarme vil kompensere for havbrugenes ekstra kvælstof-forurening.

Læs resten

Visioner for fremtidens natur

Med tilladelse fra forfatteren og forlaget bringer vi her et opløftende uddrag fra Kaj Sand-Jensen nye bog maj 2017: Mit liv med bondelandets natur. Gyldendal. ISBN 978-87-02-23415-2.

Sammenlignet med andre lande har Danmark ingen stor, vild natur at byde på. Lidt men godt har dog også sin ret. Håbet kunne være, at foråret på landet igen kunne byde på stærefløjt og sanglærker og viber i sangflugt. Ørredvandløbene blev skattede fremfor forhadte. Og skoven – vores mest artsrige naturtype – bedre kunne levere sine biologiske kvaliteter.

Optimisme

Det er for trist at afslutte en bog med noget så visionsløst som Landbrugspakken fra februar 2016, der ikke løser erhvervets grundlæggende problemer, umiddelbart øger kvælstof- og fosforforureningen, og som kun kan forventes at øge brugen af sprøjtegifte og bringe os så langt væk fra målene om god økologisk tilstand i kystvandene, så de ikke kan opnås i 2021 og ej heller i 2027, som er EU’s ultimative frist.

Danskerne og deres politikere må igen finde realisme og visioner frem, så de kommende år ikke skal tegnes af æstetikken i sprøjtesporene gennem kornet og kunstigt nedvisnede marker med Roundup helt ud til kanten af snorlige vandløb og vejbaner, men i stedet kan tilbyde naturligt liv og oplevelser til borgerne, så vi ikke behøver at flygte til Spanien for at opleve flotte landskaber.

Læs resten

Miljøfremmede stoffer truer danske kystfarvande mere end vi tror

Søren Laurentius Nielsen er lektor i biologi på RUC.

Den skadelige virkning af tungmetaller og andre giftstoffer som pesticider i havet er undervurderet, viser ny forskning fra RUC. Inden for videnskaben er det bredt anerkendt, at miljøfremmede stoffer påvirker dyrene i havene. Men hvordan påvirker de plantelivet?

Det skrev Camilla Buchardt, RUC Kommunikation & Presse, 1. november 2016. Som et apropos til planerne om flere forurenende havbrug er artiklen sund læsning.

Det er ikke nok at kigge på udledning af kvælstof og fosfor, når man tager temperaturen på de danske kystfarvandes sundhedstilstand. Menneskeskabte giftstoffer – såkaldte miljøfremmede stoffer – som tungmetaller og pesticider kan spille en overraskende stor rolle for kystfarvandenes helbred.

Læs resten

Smukke visioner på taget af Field’s

Sådan forestiller refarmed.dk sig anlægget på toppen af det store shopping center på Amager.

Refarmed er ved at iværksætte en innovationshub i Danmarks største shopping center, Field’s, i Ørestaden på Amager.

Helt konkret opføres et 500m2 højteknologisk væksthus (en prototype på en low-impact Bygningsintegreret agrikultur løsning) samt et 1000m2 frilandsareal til økologisk dyrkning, dyrehold og bier. Det 1.500m2 store anlæg bliver et åbent forsøgs- og oplevelsescenter for grøn teknologi og eksperimenterende dyrkningsmetoder inden for BIA-området samt en undervisningsplatform for lokale folkeskoleelever.

Ved hjælp af kompostering og varmegenvinding skal vi recirkulere noget af centerets energispild til en helårsproduktion af grønt og fisk på centerets offentligt tilgængelige tagterrasse. De fødevarer, der produceres på farmen, afsættes lokalt.

Projektet drives i samarbejde med Field’s Copenhagen og Institute of Global Food and Farming (IGFF) og er medfinansieret af Erhvervsstyrelsens pulje for Grøn Industrisymbiose. Projektet deltager i forskningsprojektet Bæredygtig Produktion 3.0 ved Aalborg Universitet.

Refarmed har deltaget i energivirksomheden E.ONs iværksætterprogram, #accelerateCPH, hvor grønne start-ups har dystet om muligheden for at sidde inhouse hos E.ON i tre måneder og samtidig opnå en startkapital på op til 30.000 euro.

Danmark på 5. plads blandt EU-landes krav til vandkvalitet

Forskellige tolkninger af kvalitetskrav til vandkvalitet giver uens grænseværdier for kemikalier i vand i EU, viser ny rapport, og der er også stor forskel på, hvor mange grænseværdier de enkelte lande har fastsat. Danmark ligger på en 6. plads med 10 ud af de undersøgte 19 grænseværdier, hvor Holland ligger i top med 18 ud af de 19 mulige.

Det fremgår af rapporten EUROPEAN ENVIRONMENTAL QUALITY STANDARDS (EQS) VARIABILITY STUDY, der blev fremlagt af DCE, 26. april 2017.

Rapporten dementerer de hyppige påstande om overimplementering og Danmarks rolle som duks i beskyttelsen af vandmiljøet. Fem EU-lande går foran DK med flere grænseværdier for farlige stoffer. Det er Holland, Belgien, Tyskland, Rumænien og Tjekkiet.

Flere europæiske lande har forskellige grænseværdier (EQS) for de samme kemiske stoffer i vand, selvom alle i princippet skal benytte de samme vandkvalitetskriterier. En ny DCE-rapport tager udgangspunkt i EU’s fastsatte vandkvalitetskriterier, som er aftalt i det europæiske vandrammedirektiv. I direktivet har landene bestemt, hvor høje koncentrationer af kemikalier som zink, kobolt, sølv og benzener der må udledes i vandet i hele Europa.

En af grundene til forskellene er, at landene kan have særlige hensyn i forbindelse med for eksempel industri, og derfor udleder højere koncentrationer af visse stoffer end andre EU-lande. Det kan give problemer, forklarer en af rapportens hovedforfattere, seniorforsker fra Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet, Hans Sanderson.

”Vand er en international ressource, som flyder over grænser. Hvis et land har fastsat en højere acceptabel forureningsværdi for vandressourcer end et naboland, vil nabolandet nok være utilfreds med, at de kan modtage forurening gennem vandet fra deres nabo. Men det er en følsom diskussion,” siger Hans Sanderson. Læs resten

Ny bog om plantelivet i den underfulde verden under vandet!

Under vandet åbenbarer sig en verden af planter med stor variation og skønhed. Plantelivet fortæller om vandområdernes tilstand og udvikling, når man sætter navn på arterne. Derfor er Danmarks Vandplanter en invitation både til at gå på opdagelse i de danske vande og til at blive klogere på arterne og deres voksesteder for såvel amatører som professionelle botanikere.

Jens Chr. Schou har været den drivende kraft bag bogen, og han har håndtegnet de smukke illustrationer.

Danmarks Vandplanter er netop udkommet, og bogen beskriver i tekst, fotografier og stregtegninger alle kendte danske vandplanter og kransnålalger, samt et stort udvalg af sumpplanter, mosser, levermosser og makroalger. Med illustrerede nøgler, mange fotografier, præcise beskrivelser, og udbredelseskort samler bogen den nyeste viden om vandplanter i Danmark.

Læs resten

Kontroversiel landbrugsforsker sendt på pension – begmand til Fuglede

Landbrugets rammevilkår var angiveligt emnet for den kontroversielle rapport, der aldrig vil blive udgivet. Foto: Peder Størup.

Det blev dyrt for CBS-lektor Troels Troelsen at lægge navn til den omdiskuterede landbrugsrapport om landbrugets rammevilkår, betalt af lobbyisterne i Bæredygtig Landbrug.

Først måtte han igennem grim kollegial forskerkritik. Så borede pressen i rapportens tilblivelse.

Så sendte CBS-ledelsen den til nærmere undersøgelse for fusk.

Så vurderede CBS’ Praksisudvalg, at rapporten var ”et alvorligt brud på ansvarlig forskningspraksis” (men den blev dog ‘frikendt’ for at være så slem, at den skulle sendes videre til det statslige Uredelighedsnævnet).

Og lektorens letfærdige omgang med almindelige regler for god forskningspraksis bliver nu en alvorlig påmindelse til andre forskere, for den fik et personligt efterspil. CBS-ledelsen synes forsyndelsen er så grov, at man har sendt Troels Troelsen ud af bagdøren. I al stilhed har man fremskyndet Troelsens pension, som angiveligt var planlagt til at ske til sommer.

Det skriver forskerforum.dk nr. 304, 26. april 2017.

Troels Troelsen, CBS.

Det fremgår af CBS-ledelsens oplysning til FORSKERforum: ”Troels Troelsen har som følge af afgørelsen 28. marts fra Forskningspraksis-udvalget ved CBS og efter samtale med sin institutleder valgt at opsige sin stilling som lektor. Ansættelsen er ophørt d. 15. april 2017”.

Læs resten

Skru op for miljøteknologien i landbruget

Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver ved Det Økologiske Råd, skriver i Politiken 17. april 2017:

LANDBRUGETS ammoniakforurening koster årligt 250-300 for tidlige dødsfald og luftvejslidelser og sygedage i hundredtusindvis. Død og sygdom, der koster danskerne 2,7 mia. kr. hvert eneste år ifølge den seneste vismandsrapport fra Det Økonomiske Råd. Hertil skal lægges ødelæggelser af den danske natur, hvor halvdelen overforurenes med kvælstof. Det er det danske landbrug, der står for 95 procent af landets ammoniakforurening.

Kåre Press-Kristensen.

Landbrugets ammoniakforurening er grænseoverskridende. Dansk udledning påfører derfor ifølge DCE ved Aarhus Universitet helbredsskader for omkring 15 mia. kr. årligt i udlandet. Derfor skal Danmark ifølge FN’s Göteborg-protokol og EU’s nye NEC-direktiv reducere ammoniakforureningen med 24 procent i 2020 i forhold til udslippet i 2005.

Læs resten

NOAH: Landbruget står for en tredjedel af Danmarks belastning af klimaet

Så stor en bid tegner landbruget sig for af Danmarks samlede udledninger.

Lattergas, metan, kulstofbalancen i jorden og energiforbruget til maskiner og bygninger medfører udledning af klimagasser fra landbruget. Når vi regner det hele med, og trækker den bioenergi fra, der bliver produceret af dansk landbrug, står landbrugssektoren for en tredjedel af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser.Det skriver NOAH i en pressemeddelelse 21. april 201.

Det er betydeligt mere, end hvad der typisk bliver sagt. Landbruget har tidligere været foran andre sektorer med hensyn til at opnå reduktion af udledningen af klimagasser, men sådan er det ikke længere.

Læs NOAH-notatet om landbrugets påvirkning af klimaet.

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.