Forskning

Nitrat i drikkevandet øger risikoen for tarmkræft

Det nyeste kort over nitrat i vandboringer viser en koncentration af overskridelser i Nordjylland, men også flere steder på Sjælland er der problemer. Grænseværdien ligger ved 50 mg/liter. Kilde: Geus.

Selv ved koncentrationer af nitrat i drikkevand, som ligger langt under den gældende grænseværdi, er der forhøjet risiko for kræft i tyktarm og endetarm. Det viser en omfattende dansk undersøgelse, som i dag offentliggøres i det ansete videnskabelige tidsskrift International Journal of Cancer.

Undersøgelsen, der af en af verdens førende eksperter på området betegnes som »den til dato mest omfattende«, er udført af forskere ved Aarhus Universitet i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS.

Ifølge forskerne peger resultaterne på, at den i Danmark og EU gældende grænseværdi for nitrat i drikkevand er for høj og bør skærpes. Samtidig er der ifølge undersøgelsen grund til at granske nitratindholdet i drikkevandet fra de små, ikkealmene vandboringer, der forsyner mindre end ti husstande, samt til fortsat at have fokus på at beskytte grundvandet mod nedsivning af nitrat.

Nedsivning af nitrat sker især fra udbringning af husdyrgødning (gylle) på mindre robuste jorder.

Miljøstyrelsen skriver om forekomsten af nitrat i grundvandet:

Danmark er et landbrugsland, og to tredjedele af Danmarks areal er dyrket næsten udelukkende som intensivt landbrug. Langt det meste grundvand dannes under de dyrkede arealer, og det er samtidig herfra nogle af de stoffer, der kan forurene grundvandet, kommer. Det er især nitrat og pesticider fra tidligere tiders brug af i dag forbudte stoffer, der udgør et problem for grundvandet.

Kolorektal cancer eller tyktarmskræft er en samlet betegnelse, der dækker over kræftsygdomme opstået i tyktarmen (colon), blindtarmen (appendix vermiformis) og endetarmen (rectum). Kræft i disse tre forskellige organer betragtes ofte under ét, da de har mange ligheder i deres udvikling, behandling og prognose. Sygdommen er en af de hyppigste kræftformer i Danmark og årligt rammes ca. 3.400 danskere af den. Kolorektal cancer ses næsten lige hyppigt hos mænd og kvinder. Sygdommen opstår i tarmvæggen, hvor cellerne deler sig ukontrolleret og er oftest af typen adenokarcinom. Symptomer på kolorektal cancer kan være blødning ved afføring eller ændret afførringsmønster. Behandlingen af kolorektal cancer kan være kirurgi, kemoterapi eller strålebehandling. Foto: Wikipedia.

Nitrat i drikkevand kan øge risikoen for kolorektal cancer (tarmkræft) på grund af endogen omdannelse til kræftfremkaldende N-nitrosoforbindelser. Det viser den netop offentliggjort undersøgelse af de danske forskere fra Århus Universitet.

Epidemiologiske undersøgelser er få og udfordres ofte af deres begrænsede evne til at estimere langvarig eksponering på et detaljeret individniveau. Forskerne udnyttede befolkningsbaserede sundhedsregisterdata, der var forbundet i tid og rum med langsigtede drikkevandskvalitetsdata, på individuel plan for at undersøge sammenhængen mellem risikoen for langvarig drikkevandsnitrat og kolorektal cancer (CRC).

Individuel nitrateksponering blev beregnet for 2,7 millioner voksne baseret på analyser af drikkevandskvalitet på offentlige vandværker og private brønde mellem 1978 og 2011. For de vigtigste analyser blev 1,7 millioner personer med højeste eksponeringsvurderingskvalitet inkluderet. Opfølgningen startede i en alder af 35 år.

Forskerne identificerede 5.944 CRC-tilfælde i løbet af 23 millioner årsår i fare. De anvendte Cox proportional hazards-modeller til at estimere fareforhold (HR) for nitrateksponering med risiko for CRC, kolon og rektal cancer. Personer udsat for det højeste niveau af drikkevand nitrat havde en HR på 1,16 (95% CI: 1,08-1,25) for CRC sammenlignet med personer udsat for det laveste niveau.

Forskerne fandt statistisk signifikante øgede risici ved drikkevandsniveauer over 3,87 mg / l, hvilket er langt under den nuværende drikkevandsstandard på 50 mg / L.

Resultaterne understøtter den eksisterende viden, der tyder på øget risiko for tarmkræft ved nitratkoncentrationer i drikkevand under den nuværende grænseværdi. En diskussion om tilstrækkeligheden af grænseværdien med hensyn til kroniske virkninger er berettiget ifølge forskerne.

Insekter forsvinder i Rheinland-Pfalz – glyphosat har skylden

Tyske forbrugere vælger i stigende grad usprøjtede produkter og lægger ikke skjul på deres utryghed ved sprøjtegifte som Roundup. Dansk landbrug kalder dem for”ekstreme”.

Biomassen af insekter er gået drastisk tilbage i de senere år. Glyphosat skal være medansvarlig herfor. Miljøforkæmpere er derfor imod yderligere godkendelse og kæmper for de vilde planter, insekter og fugle i Rheinland-Pfalz. Det skriver Anke Petermann 27. oktober 2017 for deutschlandfunkkultur.

Pfalz er nationens hovedcenter for tidlige kartofler og grøntsager med endeløse dyrkningsarealer. I horisonten er der nogle vindmøller, men knapt et træ, knapt en hæk. Og ingen sanglærke i flugt eller fuglekvidder. Fra tid til anden drøner militærmaskiner fra den amerikanske luftbase Ramstein over himlen. Knapt en røllike eller blå cikorie.

Ralf Gensheimer driver et økologisk landbrug i Offenbach, hvor han også lægger jord til forsøgene med at øge biodiversiteten.

En tæt vild blomsterpragt udfolder sig derimod i meterbrede striber langs nogle marker i Offenbach an Queich i Sydpfalz. Universitetet i Koblenz-Landau eksperimenterer med såkaldte ”Blühstreifen” (blomsterstriber) på Ralf Gensheimers økologiske gård. Efter schweizisk forbillede udsår professor Martin H. Entling forskellige blandinger og undersøger sammen med sin arbejdsgruppe ”Ökosystemanalyse”, hvorledes den farverige flora påvirker bestanden af insekter.

Martin H. Entling.

”Problemet for mange arter i landbrugslandskaberne er, at der knapt findes et udbud af blomster. Kulturerne blomstrer ikke eller er vindbestøvede som korn eller selvfølgelig også majs. Og dyr som guldøjer, svirrefluer og mariehøns, som netop er bladlusenes fjender og bevirker at bladlusene hurtigt forsvinder igen inden de gør skade, de finder ikke mere blomster, hvor de kan suge den nektar de behøver som brændstof. Hvis man så tilvejebringer det i en egnet form som blomsterstriber, så kan man forhåbentlig undgå problemer andre steder. Og man fremmer samtidigt biodiversiteten,” siger Martin Entling. Læs resten

Svinefabrikkerne truer sundheden i dit lokalsamfund

Risikoen for at få bylder og betændte sår stiger, jo nærmere man bor på en smittebærende svinefabrik. I dag betragtes stort set 100 procent af de konventionelle svinefabrikker som inficerede med MRSACC398. Desuden florerer bakterien også i mindre målestok på minkfabrikker og i kvægbesætninger.

Både svinemedarbejdere og lokalbefolkning udsættes for en sundhedstrussel fra svinefabrikkerne, og jo nærmere du bor ved en svinefabrik, desto større er din risiko for at blive ramt af MRSA-infektioner

Luften I de danske svinefabrikker er nu så stærkt forurenet med MRSACC398-stafylokokker, at den udgør en klar smitterisiko både for folk i og udenfor produktionshallerne. Smitten kan nemlig spredes fra fabrikkerne ad to veje: gennem luftventilationen og ud i miljøet, og af personer der bevæger sig fra fabrikkerne og ud i lokalsamfundet. For folk på landet udgør forureningen fra svinefabrikkerne desuden en klar overrisiko for at få infektioner med MRSACC398. Risikoen stiger, jo nærmere man bor en svinefabrik.

Det fremgår af to nye undersøgelser fra Danmark, som dermed dokumenterer, at kommunale tilladelser til udvidelser eller nyetablering af svinefabrikker kan skabe en reel sundhedstrussel for lokalbefolkningen, og at denne trussel er afhængig af afstanden mellem lokalsamfund og fabrikker. Undersøgelserne sætter et stort spørgsmålstegn ved værdien af MRSA-handlingsplanen fra 2015 og det veterinærforlig om antibiotika og MRSA, som Folketinget vedtog i december 2017.

Overlæge, dr. med. Kåre Mølbak, Statens Serum Institut, er en af forskerne bag undersøgelserne.

De to nye undersøgelser er foretaget af forskere ved Statens Serum Institut, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Københavns Universitet.

Det støver med MRSA-bakterier Læs resten

Glyphosat står ikke alene som den mest giftige komponent i ukrudtsmidler

Glyphosate (G) alone does not demonstrate herbicidal activity. Tomato plants were watered and sprayed during 120 h with 80 mL/day of water only (control C), or G alone at the same concentration as in the G-based herbicide R1 (Glyphogan) used at the recommended agricultural dilution of 11.25 mL/L (1.1%), like R2 (Roundup GT+) and R3 (Roundup WeatherMax). The main family of formulants (F, Genamin, 70% POEA) of R1 alone exerted the herbicidal action at the concentration present in R1. This was reproduced 3 times and outdoors, and in field also on a square meter of grass. After one week, the results were similar than after 120 h.

De mest anvendte pesticider i verden er glyphosat-baserede ukrudtsmidler (GBH), og deres toksicitet er meget omdiskuteret. For at forstå deres virkemåde har en gruppe franske forskere studeret de toksikologiske virkninger af glyphosat alene samt fjorten af dets blandingsformer som en model for pesticider.

Ukrudtsmidler (GBH) er blandinger med vand, typisk med 36-48 procent glyphosat som den aktive ingrediens. Som med andre pesticider udgør 10-20 procent af GBH kemiske hjælpestoffer. Forskergruppen har tidligere identificeret disse hjælpestoffer ved hjælp af massespektrometri og kunne konstatere, at de primært er grupper af petroleum-baserede oxiderede molekyler, såsom POEA (polyoxyethylene tallow amine), og andre skadelige stoffer. Læs resten

SEGES fik KU til at fifle med forskningsfriheden

Københavns Universitet skal stramme sine formuleringer om forskningsfrihed i kommende kontrakter med eksterne parter, konkluderer tilsynsmyndigheden Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte. Det skriver Uniavisen 25. januar 2018.

Københavns Universitet får nu kritik for en kontrakt som forskerne ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) indgik med SEGES, der er en del af landbrugets brancheorganisation Landbrug & Fødevarer, i 2016.

Her er den ansvarlige ledelse for SEGES og fiflerierne med forskningsfriheden.

SEGES havde bestilt en rapport, der skulle afdække miljølovgivningens konsekvenser for landmænd ved Norsminde Fjord, men det arbejde KU-forskerne leverede mindede mere om noget fra et konsulenthus end om et universitetsprodukt, lød kritikken.

KU bør præcisere forholdet om forskningsfrihed og videnskabsetik nærmere i tilsvarende kontrakter. Læs resten

Monster-ukrudtet kommer!

Giant Ragweed (Ambrosie trifida) kan blive indtil seks meter høj, og det kræver formodentlig en kædesav eller en machete for at fælde den. Her er det en majsmark i USA, der er blevet overgroet. Dækkene på mejetærskeren er på lidt under to meter og mejetærskeren er derfor lidt under seks meters høj. Giant Ragweed er på lidt under seks meters højde eller mere.

Vi har modtaget denne tankevækkende artikel fra cand.scient.mat/stat. Klaus Flemløse.

Ved brug af herbicider i planteproduktionen vil man fra dag ét starte dannelse af pesticid resistente planter. Der er konstateret næsten 450 unikke tilfælde af resistens i hele verden. Udviklingen af resistens startede først i 1975 nogenlunde samtidig med introduktionen af Glyphosat(Round Up). I USA er der konstateret ca. 160 tilfælde, i Canada ca. 60 tilfælde og i Danmark 9 tilfælde. Se Weed Science.

Problemet med resistens er så stort, at det på et tidspunkt kan true landbrugsproduktionen. Som det mest ekstreme eksempel på resistente ukrudt omtales Gigant Ragweed.

Giant Ragweed kan kun vanskeligt bekæmpes kemisk og i sidste ende er der kun manuel bekæmpelse tilbage. Giant Ragweed er fundet i Danmark ved foderpladser, men botanikere mener ikke, at der kan dannes en vild bestand i Danmark pga. af det danske klima. Der findes vilde bestande af Giant Ragweed i Frankrig, Georgien, Tyskland, Italien, Belgien, Holland, Rumænien, Rusland, Serbien, Spanien, Schweitz ifølge Plant Protection Organization (EPPO). Læs resten

Soja-import stiger, trods SEGES-påstand om det modsatte

“Landbrugspakken sparer 234.000 ton soja,” påstår landbrugsavisen.dk 16. januar 2018. Det er ikke sandt. Ifølge importtallene fra Danmark Statistik er importen af soja stigende.

Landbrugspakkens øgede mængder af gødning til landmændene har æren for det påståede fald i importen. Det konstaterede Troels Toft, sektordirektør ved Landbrug & Fødevarers såkaldte videnscenter SEGES på planteavlernes årsmøde i Herning 16. januar 2018.

Mere kvælstof har nemlig resulteret i mere protein i kornet, så man ikke behøver at importere så meget. Når fodringsfolkene korrigerer for aminosyresammensætning, betyder det alene for svineproduktionen, at producenterne kan nedsætte importen med 234.000 tons soja. Det svarer ifølge referatet af Troels Tofts indlæg på årsmødet til, at der skal køre 6500 færre lastbiltræk ud fra Århus og Fredericia havne.

»Det er godt for klimaet, handelsbalancen og landmændenes økonomi«, konstaterede SEGES-direktøren.

Læs resten

Så slemt står det til med Danmarks indsats for biodiversitet

Danmark forpligtede sig i 2001 og igen i 2010 til at stoppe tabet af biodiversitet inden 2020 , sammen med 192 andre lande. I 2010 blev der sat retning i arbejdet for at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten og genoprette forringede og tabte naturområder på land og i havene med 20 fælles globale mål for verdens natur, de såkaldte Aichi-biodiversitetsmål.

Nu er der blot tre år til fristen udløber, så hvor langt er vi kommet?

Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdens naturfonden gør status over regeringens indsats for at nå hvert enkelt af de 20 internationale mål for biodiversitet. Med analysen – Biodiversitetsbarometeret – kan vi vise, hvor Danmark er på vej hen, og hvor en yderligere indsats er påkrævet. Læs resten

Afsløring: Landbrugets svampemidler slår humlebierne ihjel i hele landskaber

Bombus ternarius – en af de nordamerikanske humlearter, der er ramt af svampemidlerne.

Svampemidler er den stærkeste faktor i forbindelse med de voldsomme tilbagegange i bestande af humlebier i større landskaber. Det overrasker forskerne, men føjer endnu en trussel til mod de livsvigtige bestøvere. Det skriver The Guardian, 29. december 2017.

Almindeligt anvendte svampedræbende sprøjtegifte er den stærkeste faktor i forbindelse med de stejle fald i bestandene af humlebier i USA, ifølge den første fuldskala analyse på landskabsplan.

Det overraskende resultat har foruroliget bieksperter, fordi fungicider er målrettet mod mug og svampe – ikke mod insekter – men synes nu at være årsag til større skadevirkninger. Hvordan fungicider dræber bier, undersøges nu, men det vil sandsynligvis vise sig at være ved at gøre dem mere modtagelige for den dødbringende nosema-parasit eller ved at forstærke giftigheden af ​​andre pesticider.

Læs resten

Også fugle falder som ofre for omstridt sprøjtegift

Bogfinken er en trækfugl, der lever af plantefrø og lignende føde. Foto: Wikipedia/Michael Maggs, CC-by-sa-2.5.

Ifølge amerikanske miljømyndigheder udgør neonikotinoide sprøjtegifte mod insekter en alvorlig risiko for fugle og vandlevende organismer.

Det amerikanske miljøagentur (EPA) frigav i begyndelsen af december en række videnskabelige vurderinger, der konstaterer, at de almindeligt anvendte neonikotinoide pesticider kan være skadelige og ligefrem fatale for fugle i alle størrelser. Det skriver EcoWatch, 18. december 2017.

Separate analyser har også vist, at pesticider udgør en betydelig fare for vandlevende hvirveldyr, som spiller en afgørende rolle som grundlag for større økosystemer.

De bekymrende vurderinger kommer i kølvandet på tidligere analyser fra EPA og tusindvis af videnskabelige studier, der har identificeret væsentlige risici for bestøvende insekter og vandlevende hvirveldyr, der udsættes for denne type af pesticider.

Lori Ann Burd, Center for Biological Diversity.

”EPA’s vurderinger bekræfter, at neonikotinoide pesticider er ekstremt farlige for de fugle og det vandliv, der udgør de centrale dele af vores økosystemer,” udtalte Lori Ann Burd, direktør hos den amerikanske ngo, Center for Biological Diversitys miljømæssige sundhedsprogram. ”Nu hvor fugle, vandlevende hvirveldyr og bi-bestande er i tilbagegang, kan vi kun undgå yderligere katastrofale skader ved at følge Europas eksempel og forbyde disse farlige pesticider.”

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.