Klima

Sådan kan vi finansiere et større udtag af lavbundsjorde

En tommelfingerregel er, at lavbundsjorde i sammenhængende arealer i stort omfang bruges til afgrøder som kartofler og gulerødder, og at omkostningerne ved udtagning her vil være betydeligt større, end når det gælder de mere spredte arealer. Det gælder f.eks. de inddæmmede lavbundsjorde i Lammefjorden. Privatfoto.

Med en kompensationspris på 133.000 kroner per hektar kan finanslovens årlige 200 millioner kroner kun finansiere udtagning af 15.000 hektar lavbundsjorde i 2030. Det er slet ikke nok for at sænke landbrugets pres på klimaet og naturen.

Det skriver Mads Flarup Christensen og Tarjei Haaland, hhv. generalsekretær for Greenpeace Norden og klima- og energirådgiver den 18. december 2019 på Altinget.dk.

Udtagning af landbrugsjord er blevet en politisk varm kartoffel den seneste tid, og når afgørende politiske pakker på ryggen af klimaforandringernes brændende platform til foråret skal forhandles, må og skal regeringen og flertal i Folketinget flytte diskussionen fra ord til handling.

Det er lidt af et columbusæg at tage de mest klimabelastende landbrugsjorde ud af drift, fordi det både skåner klimaet for betydelige udledninger og samtidig frigiver plads, som er en altafgørende forudsætning, både når det gælder indfrielsen af klimalovens 70%-mål og den kommende natur- og biodiversitetspakke fra regeringen.

Regeringens forståelsespapir

Regeringen er da også ganske klar i mælet i sit forståelsespapir, hvor man skriver, at “bindende reduktionsmål for landbruget skal forpligte erhvervet til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Landbrugsstøtten skal bruges aktivt som et redskab til at give landmænd incitament til at omstille til mere bæredygtig produktion […]. En ny regering vil også tage initiativ til en jordreform, herunder udtagning af landbrugsjord til natur.”

Greenpeace offentliggjorde i maj i år rapporten ‘Halvt så mange køer og svin – klimaanalyse af ikke-kvotesektorens og dansk landbrugs 2030-bidrag til at indfri 1,5 gradersmålet’.

Her foreslår vi – både af hensyn til klima og biodiversitet – indtil 2030 at udtage knapt 360.000 hektar landbrugsjord til mere skov, mere natur og mere permanent græs. Heraf er 48.400 hektar kulstofrige jorde, de såkaldte lavbundsjorde.

Halver antallet af køer og svin

Læs resten

Forurening dræber 8,3 mio. mennesker årligt

Eksponering for giftig luft, vand, jord og kemikalier dræber 8,3 millioner mennesker over hele verden hvert år ifølge en ny analyse fra Global Alliance on Health and Pollution. Det skriver Niall McCarthy, 20. december 2019 for statista.com.

I analysen advares der om, at forurening dræber tre gange så mange mennesker om året som HIV/AIDS, tuberkulose og malaria kombineret. Forurening dræber også 15 gange så mange mennesker hvert år som krig og andre former for vold. Mindst 90 procent af alle for tidlige dødsfald som følge af forurening forekommer i lav- og mellemindkomstlande.

Indien og Kina er de to lande med flest dødsfald om året med henholdsvis 2.326.711 og 1.865.566 døde. Analysen bemærker, at det ikke er overraskende at se dem øverst på listen, da begge nationer har milliardstore befolkninger og en hurtig industrialisering.

Nigeria rangerer på tredjepladsen for tidlige dødsfald med forurening som årsag med 279.318 døde, efterfulgt af Indonesien med 232.974 og Pakistan 223.836 døde. De Forenede Stater er også blandt de ti værste lande for dødsfald på grund af forurening og rangerer på 7. pladsen med knap 200.000 dødsfald om året.

Problemet er ikke kun begrænset til store industrialiserede nationer med enorme befolkninger og megabyer, der er indhyllet i tæpper af smog. Forurening er den førende dødsårsag i mange lav- og mellemindkomstlande på grund af en kombination af dårlig vandrensning og forurenet indendørsluft. Når det kommer til dødsfald pr. 100.000 indbyggere, har Tchad det højeste tal med 287. Det efterfølges af Den Centralafrikanske Republik med 251 og Nordkorea med 202.

Landbruget kniber udenom, allerede før klimakampen er skudt i gang

Danish Crown-direktør Jais Valeur er udpeget som formand for regeringens klimapartnerskab på fødevare- og landbrugsområdet. Allerede nu stiller han spørgsmålstegn ved, om landbruget vil levere 70 %-reduktionen inden 2030. Foto: Danish Crown

Regeringens målsætning om 70 procents reduktion af CO2-udslippet inden 2030 skal ske med respekt for, at landbrugserhvervet fortsat kan udvikle sig, lød fra Danish Crown-direktør Jais Valeur Han er formand for regeringens klimapartnerskab for landbrugs- og fødevaresektoren, som 10.1 mødtes hos Landbrug & Fødevarer på Axelborg.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) vakler også og åbnede på mødet en mulighed for, at landbruget kan slippe med mindre.

Tilsyneladende er der allerede nu, før arbejdet er gået i gang, ved at ske det, som direktør John Wagner advarer mod i et debatindlæg hos MandagMorgen 12.1. Wagner peger på den ”outsourcing af politikudviklingen”, hvor 0,3 pct. af erhvervslivets absolutte topvirksomheder får magten til at bestemme, hvad alle danske virksomheder skal spille ind med i klimakampen. Ifølge Wagner bør de små og mellemstore virksomheder inddrages helt anderledes aktivt i klimakampen, hvis regeringens målsætning skal nås.

Åbner for særbehandling

Danish Crown-direktør Jais Valeur, der er udnævnt til formand for klimapartnerskabet for landbrugs- og fødevaresektoren, sagde bl.a. på Axelborg-mødet, at “det er klart, at vi arbejder ud fra en ambition om de 70 pct. Jeg kan ikke stå og love, at det leverer vi lige præcis. Men det er ambitionen.”

Fødevareminister Mogens Jensen (S) er parat til at lade landbruget slipper billigere end andre erhverv med klimaindsatsen. Foto: Fødevareministeriet.

Og fødevareminister Mogens Jensen (S) kom ham i møde: “Når vi har samtlige bud fra sektorerne inde, kan vi se på, hvordan det ser ud samlet set, for det er heller ikke sikkert, at de 70 pct. i gennemsnit skal nås inden for alle sektorer. Det kommer an på, hvad bidragene er.”

Læs resten

Vi flyver mere og mere

Når danskere og andre rejsende tager flyet fra danske lufthavne, så går turen i stigende grad til destinationer, som ligger 2.001-3.000 km væk. Klimatragedien har endnu ikke sat sine spor i flytrafikken. Foto: Adrian Pingstone/Wikimedia

Antallet af passagerer, som flyver fra danske lufthavne, er steget med 20 pct. på fire år. Og der har især været vækst på de lange og mellemlange flyruter. Det skriver Theis Stenholt Engmann for Danmarks Statistik, 9. januar 2020.

Når danskere og andre rejsende tager flyet fra danske lufthavne, så går turen i stigende grad til destinationer, som ligger 2.001-3.000 km væk. Dette svarer omtrent til en rejse til yderkanten af Europa eller til Nordafrika og kan betegnes som en mellemlang flyrejse.

Kilde: Danmarks Statistik; se artiklen.

Denne type rejse tog 4,3 mio. flyrejsende på i 2018, hvor 3,2 mio. flyrejsende gjorde det samme i 2014. Det er en stigning på 35 pct.

Næsthøjeste vækst har der været i rejser, som går 3.001-5.000 km væk. Disse typer flyrejser er steget med 31 pct. på fire år. Eksempler på disse rejser kan være rejser til Mellemøsten og Asien indtil Kina og betegnes i denne artikel som lange flyrejser.

Læs resten

Så chokerende enorme er de australske naturbrande

Billedet er fra en 2013-naturbrand i Lithgow. Foto: Lithgowlights/Wikipedia

De ødelæggende californiske vilde naturbrande i 2018 og sidste års naturbrande i Amazonas regnskov skabte internationale overskrifter og chokerede verden, men med hensyn til størrelse var de langt mindre end den nuværende naturbrand-krise i Australien, hvor ca. 4,86 millioner hektar er brændt indtil videre. Danmarks areal er 4,29 millioner hektar. Brande i afsidesliggende dele af det nordlige Rusland hærgede  2,71 millioner hektar sidste år, men de fleste af regionerne var tyndt befolket, og der blev ikke rapporteret om skader på mennesker.

Katharina Buchholz

Det skriver Katharina Buchholz, statista.com, 2. januar 2020.

Mens Californiens brande i 2018 for længst er slukket, og Amazonas-brandene er i det mindste blevet reduceret, befinder Australien sig kun midtvejs i sin brandfarlige sæson. Fortsat varme og tørke forventes at vække flammerne yderligere. I denne uge fangede chokerende billeder af den lyse orange himmel over Queensland og flammerne, der åd sig gennem byerne, verdens opmærksomhed.

En acre modsvarer 0,4 hektar.

Naturbrandene voksede sig mere truende midt i en varmebølge, hvor Australien registrerede sin varmeste dag og samtidig tørreste forår nogensinde, ifølge The New York Times. New South Wales er blevet påvirket uforholdsmæssigt meget og indhyllede Sydney i mørk røg fra midten af ​​december. Cirka 4 af de 4,86 millioner brændte hektar er placeret i denne stat.

Naturbrande forekommer ofte i Australien, hvor nogle år bringer mere alvorlige ødelæggelser end andre. Forskerne forudsiger, at brandene i forbindelse med klimaændringer bliver hyppigere og mere alvorlige, når de forekommer.

Svineflæsk til al folket!

Glædelig jul – og godt nytår!

En læser skriver:

I køledisken i COOP her op til jul lå 3 kg flæskestege til 120 kr. (all inklusive).

Vi fik en økologisk i Irma til 340 kr. Den smagte fint.

Men for fanden 40 kr. kiloet; 8 kr. kød per person. Så bliver der råd til en smuttur til Ibiza i nytåret.

Redaktøren tilføjer: Må vi foreslå en klima- og naboafgift på den forhadte svineindustris produkter?

Venstres klimapolitik? Følg statens kostråd og spis varieret, så skal det nok gå!

Spol frem til 2:30 og hør MF Erling Bonnesen fortælle om varieret kost som svar på klimaudfordringen. Klik på billedet og hør forklaringen. Sceendump fra TV2Fyn

Hvis man skal tro Venstres fødevare- og landbrugsordfører, revisor Erling Bonnesen, så har Danmarks liberale parti fået sig en ny klimapolitik. Fremtidens klimaudfordringer skal imødegås ved mere oplysning til befolkningen om de officielle kostråd, men i øvrigt er det op til forbrugerne at bestemme gennem deres indkøb, om klimaforandringerne skal bekæmpes.

Denne opsigtsvækkende politik blev fremlagt af MF Erling Bonnesen i et interview med TV2Fyn 12. december 2019 i anledning af Greenpeace-demonstrationen samme dag mod landets største svinefabrik, der er under opførelse ved Ringe på Midtfyn. Bonnesen svarede gentagne gange, at statens officielle kostråd bare skal følges, som svar på studieværtens insisterende efterlysning af en klimapolitik.

Partiformand Jakob Ellemann-Jensen har tilsyneladende ikke styr på Venstres klimapolitik. Pressefoto fra miljøministeriet.

Bonnesens udmelding er i lodret modstrid med partiets og partiformandens hidtidige erklærede klimapolitik. Officielt har Venstre tilsluttet sig målet om at reducere drivhusgasserne med 70 procent i 2030. Det sagde partiformand Jakob Ellemann-Jensen (V) fra Folketingets talerstol under åbningsdebatten 3. oktober. – Vi vil blive ved med at tage ansvar for klimaet, og vi skal blive ved med at være ambitiøse. Venstre støtter ambitionen om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030, sagde han og fortsatte:

Læs resten

Svineindustrien vil sluge klimagevinster for 2 mia. kr. frem mod 2030

Er der to, der står sammen om at ønske flere lavbundsjorde omlagt til natur af hensyn til klimaet, så er det minkavler Martin Merrild (tv.) fra Landbrug & Fødevarer og DN-præsidenten Maria Reumert Gjerding. Pressefoto: Sif Meincke/L&F

Begejstringen vil tilsyneladende ingen ende tage over den grønne finanslov. På Axelborg jubler formanden for Landbrug & Fødevarer over milliardstøtten til jordfordeling i de kommende 10 år:

”I landbruget har vi længe talt varmt om netop det – også sammen med Danmarks Naturfredningsforening, for vi ved, at det kan sikre markante klimareduktioner,” hævder minkavler Martin Merrild.

Og i Masnedøgade hos Danmarks Naturfredningsforening deler man landbrugets glæde:

”Jeg er særligt glad for, at vi nu endelig kommer i gang med at udtage landbrugsjord, så vi kan give mere plads til vores trængte natur. Jeg glæder mig også over, at der er sat penge af til mere urørt skov, og over at klimaambitionerne i aftalen er øget markant,” mener præsident Maria Reumert Gjerding.

Hverken Martin Merrild, Maria Reumert Gjerding eller skatteyderne skal dog regne med at score den store klimagevinst frem mod 2030. Med al sandsynlighed vil gevinsten blive slugt af svineindustrien. Set fra skatteydernes bord er der lagt op til endnu en klimaskandale, hvor 2 mia. skatteyderkroner vil være spildt.

Til trods for at svineindustrien skovler et rekordstort overskud ind i år og igen til næste år, agter landbrugsminister Mogens Jensen at uddele klækkelige tilskud til flere nye svinefabrikker. Foto: Ministeriet.

Ganske vist afsætter regeringens finanslov 200 mio. kr. om året i 10 år til klimareduktion gennem jordfordeling, men samtidig genindfører regeringens landbrugsminister millionstøtte til opførelse af nye svinestalde, med en årlig beløbsramme på omkring 300 mio. kr. Ordningen blev stoppet i 2017, men nu åbnes den altså igen.

Selvom støtten skal gå til miljø- og klimavenlige stalde, vil ordningen uundgåeligt øge svineindustriens CO2-udslip. Formålet er jo netop at øge årsproduktionen af svin.

Læs resten

“Vi vil have færre svin” – folkelig protest ved Danmarks største svinestald

Fra dagens demonstration. Foto: Greenpeace

Ringe, 12. december, 2019 – Her til morgen gennemførte Greenpeace og et stort antal frivillige en fredelig protest ved Danmarks største slagtesvinestald – nemlig ved landsbyen Heden på adressen Fåborgvej 15, 5750 Ringe. 

Den 156-meter lange svinestald udråbes af Landbrugsavisen til Danmarks snart største med plads til 10.500 svin, der skal leve på 9.500 m2. Den ventes færdigbygget i februar 2020 og vil ifølge Faaborg-Midtfyn Kommunes miljøgodkendelse hvert år udlede over syv ton ammoniak til omgivelserne i et lokalområde, der i forvejen belastes af lugt, ammoniak og kemiske stoffer fra en minkfarm, en kvægfarm og en kyllingefarm. 

Greenpeace anbragte et 66-meter langt banner med teksten “Stop svinefabrikkerne” på vejen ved byggeriet, og lokale borgere deltog i protesten sammen med lugt-plagede naboer fra såvel Fyn som Sjælland.

“Danmarks er verdens største producent af kød per indbygger, og de alt for mange landbrugsdyr skader klimaet, miljøet, biodiversiteten og naboerne, der fremover skal leve med stanken og den potentielle sundhedsrisiko fra store mængder ammoniak og kemiske stoffer,” sagde landbrugspolitisk rådgiver hos Greenpeace, Kristian Sloth. 

Kristian Sloth, Greenpeace


“Vi protesterer mod byggeriet af den her svinefabrik sammen med lokale borgere og andre ligesindede fynboer, fordi den er symbol på industriens vokseværk. Set i lyset af regeringen og et stort flertals ambitiøse klimamål må der nu udvises politisk ansvar, så mængden af landbrugsdyr reduceres markant,” sagde Kristian Sloth.

Faaborg-Midtfyn Kommune oplyser, at 1.389 lastbiler hvert år ventes at transportere foder, gylle, svin og døde dyr til og fra fabrikken. Den nye svinefabrik ligger få hundrede meter vest for landsbyen Heden, så når vinden blæser fra vestlige retninger, vil stanken og de kemiske stoffer brede sig ind over landsbyen og de nærmeste naboer.

Der var også lokalpolitikere til stede denne torsdag morgen. De er utilfredse med, at kommunerne med Landbrugspakken fra 2015 og en efterfølgende ændring af Husdyrbrugloven mistede retten til – ud fra lokale forhold – at afslå etablering eller udvidelser af svinefabrikker. Hvis fabrikken opfylder standardkrav til eks. afstand til naboer og forventet lugt- og ammoniakemission, kan en kommune ikke længere sige nej til en ny svinefabrik eller til udvidelsen af en eksisterende. 

Læs resten

KOLINDSUND KAN VÆRE MED TIL AT REDDE KLIMAET

Win-win for alle – klimaet, biodiversiteten, bosætningen og landbruget…

Bestyrelsesmedlem i Kolindsunds Venner, Thøger Pauli, 8410 Rønde, skriver 8. december 2019:

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der 2 milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift.

Thøger Pauli

Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemhørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget.

Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen.

Der er vådt ude i det gamle Kolindsund. Foto: Folk & fortællinger fra det tabte land

Kolindsund kan med sine ca. 25 km2 blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se bl.a. på Filsø og Skjern Enge.

Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa for oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget.

Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.