Klima

Genopret jordens evne til at absorbere milliarder af ton CO2

Landbruget bidrager allerede med så meget som en tredjedel af alle udslip af drivhusgasser på globalt plan, og Danmark er et af de mest ekstreme lande. Foto: Finn Birkholm-Clausen

Gendannelse og beskyttelse af verdens jord kan absorbere mere end fem milliarder ton CO2 hvert år – omtrent hvad USA udleder årligt – viser ny forskning den amerikanske naturbeskyttelsesorganisation The Nature Conservancy.

I 2019 udtalte FN’s klimapanel, IPCC, at verdenssamfundet er nødt til at arbejde hårdere for at bevare landjordens evne til at absorbere og lagre de planetopvarmende drivhusgasser og forhindre, at jorden omdannes fra at være et CO2-lager til at være en udslipskilde.

Blot den øverste meter jord rundt omkring i verden indeholder lige så meget kulstof, som der i øjeblikket er i atmosfæren, fordi den oplagrer den CO2, der er bundet i træer, når disse nedbrydes og vender tilbage til jorden.

Det er en aktuel artikel i tidsskriftet Nature Sustainability, der analyserer potentialet for kulstofbinding i jorden. Artiklens forfattere er nået frem til, at hvis det administreres korrekt, vil potentialet kunne bidrage med en fjerdedel af absorptionen på land.

Det samlede potentiale for landbaseret lagring er 23,8 gigaton CO2-ækvivalent, så jordlagene kan i teorien absorbere 5,5 milliarder ton årligt.

Det meste af dette potentiale, ca. 40 procent, kan opnås ved simpelthen at frede den eksisterende jord – dvs. ophøre med at udvide landbrugs- og plantagearealer over hele kloden.

Deborah Bossio er den førende jordbundsforsker hos The Nature Conservancy. Foto: TNC

“Det meste af den igangværende ødelæggelse af disse økosystemer handler om at udvide landbrugets fodaftryk, så at bremse eller standse denne ekspansion er en vigtig strategi,” mener Deborah Bossio, hovedforfatter og førende jordforsker for The Nature Conservancy ifølge nyhedsbureauet AFP.

Bossio siger, at jordgendannelse ville have betydelige ekstra fordele for menneskeheden, herunder forbedret vandkvalitet og større fødevareproduktion og afgrødesikkerhed.

Læs resten

Greenpeace: Landbrugets klimaudspil undviger opgøret med den ekstreme animalske produktion

“Vi savner reelle reduktioner gennem en markant reduktion i kød- og mejeriproduktionen – det er det eneste, udover udtag af lavsbundsjord og skovrejsning, der for alvor batter,“ siger Greenpeace. Foto: GP

Her kommer reaktionerne fra Greenpeace, der også kritiserer udspillet i en frisk artikel i Information fredag morgen.

Kommentar fra Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace (mobil: 2611 3951): 

“Det er positivt, at partnerskabet nu anerkender, at en reduktion i drivhusgasudledningerne fra især kød- og mejeriproduktionen også kan være en god forretning for det globale klima. Landbruget virker nu til at se, at det uanset såkaldt lækage faktisk gør en forskel for klimaet, at man reducerer i produktionen herhjemme. Man tager dog ikke den naturlige konsekvens og åbner for, at vi rent faktisk skal producere færre dyr for at nå 70-procentsmålet i Danmark, og ikke blot fortsætte business as usual.” 

“Fødevare- og landbrugssektoren siger, at man er klar til at løfte udfordringen og gøre Danmark til et foregangsland, men udspillet viser, at politikerne bliver nødt til at stille langt større krav om at omstille landbruget, end erhvervet selv forestiller sig at bidrage med for at bremse klimakrisen og indfri målet.” 

Helene Hagel, Greenpeace

“Partnerskabet misser desværre muligheden for at gøre op med status quo og Danmarks enorme animalske produktion, som ikke alene belaster klimaet, men også natur, miljø, biodiversitet, grundvand, indre farvande og naboers helbred. Danmark er det mest opdyrkede land i Europa, og vi bruger i dag omkring halvdelen af Danmarks areal til at dyrke dyrefoder. Vi savner, at partnerskabet viser lederskab og tager hul på en markant reduktion i den store animalske produktion og for alvor sætter gang i omstillingen til mere plantebaseret mad.”

“Vi savner reelle reduktioner gennem en markant reduktion i kød- og mejeriproduktionen – det er det eneste, udover udtag af lavsbundsjord og skovrejsning, der for alvor batter. Der er dog også gode forslag at fremhæve, såsom udtag af lavbundsjorde og fremme af plantebaserede fødevarer, tiltag mod madspild, bedre affaldssortering og genanvendelse.”

Læs resten

Fremtidens fødevarer skal være plantebaserede

I 2050 skal fødevareforbruget og -produktionen i hele verden se markant anderledes ud. Det skriver Klimarådet i sin netop offentliggjorte rapport ”Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion”. I rapporten hedder det bl.a. om fremtidens landbrug:

For at kunne brødføde en stigende verdensbefolkning, og samtidig sikre et rimeligt niveau af natur og drikkevandsbeskyttelse, skal fremtidens fødevarer produceres langt mere ressourceeffektivt. Det betyder, at kosten i langt højere grad end i dag skal være plante-og/eller laboratoriebaseret.

Produktionen af kød giver mellem 10 og 50 gange højere udledninger pr. gram protein end bælgfrugter, og derudover lægger den animalske produktion, inklusiv dyrkning af foder, beslag på næsten 80 procent af de globale landbrugsarealer.

Dertil kommer trækket på vandressourcer og den generelle miljøbelastning ved dyrkning af foder og håndtering af dyrenes gødning. En fastholdelse af nuværende produktionsmønstre vil ikke flugte med klimamål og FN’s bæredygtighedsmål.

Gennem udvikling af forarbejdningsteknologien, bioraffinering og stammecellebaseret produktion vil planter i stigende grad erstatte animalsk input til fødevareproduktionen, og sammen med kostændringer vil dette medvirke til at nedbringe udledningerne og miljøbelastningerne. Når miljøomkostninger indregnes, vil plantebaseret fødevareproduktion i 2050 kunne give betydeligt billigere produkter, sammenlignet med de animalsk baserede. Dette vil kunne drive en mere plantebaseret fødevareefterspørgsel globalt og i Danmark.

Læs resten

National rapport: Danmarks vitale infrastruktur lider under klimapres

Ny rapport peger på, at Danmark mangler op mod 175 milliarder for at kunne opretholde en ordentlig fremtids- og klimasikret infrastruktur. Værst ser det ud for vores vandforsyning, de kommunale bygninger, veje og broer samt jernbanenettet. Klimaparatheden halter for stort set alle infrastrukturområder

København, den 5. marts 2020 – Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) udgiver i dag rapporten ’State of the Nation 2020’. Rapporten vurderer hver fjerde år alle infrastruktursektorer i Danmark og måler på en række forskellige parametre, blandt andet den nuværende tilstand, udviklingen over tid, fremtidssikringen, det økonomiske efterslæb og som noget nyt i 2020-rapporten også bæredygtighedsaspekterne af den fysiske infrastruktur inden for transport, energi, miljø og offentlige bygninger. En af hovedkonklusionen er, at Danmark, for første gang siden rapportens start i 2008, har oplevet en forringelse i infrastrukturen i forhold til den forrige undersøgelse. Den samlede infrastruktur har et estimeret efterslæb på op mod 175 milliarder kroner.

Danmark dumper klimatesten

Klima og bæredygtighed er nye analyseområder i State of the Nation 2020, og her viser rapporten, at store dele af infrastrukturen er i dårlig klimaform både på den korte og på den lange bane.

På den korte bane er den udfordret i forhold til at håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne, hvilket senest er kommet til udtryk ved de oversvømmelser Danmark har set i Ribe, Holstebro og Vejle som følge af et usædvanligt vådt 2019, og en rekordvarm, våd og blæsende start på 2020.

På den lange bane halser infrastrukturen også langt efter. Der er langt mellem initiativerne, der skal bringe os tættere på det bæredygtige og CO2-neutrale samfund, og som skal være med til at forhindre endnu flere ekstreme klimaforandringer i fremtiden. Det er dermed både håndteringen af de nærværende klimaudfordringer, som den danske infrastruktur dumper i, og manglen på konkrete tiltag og initiativer, der skal fremtidssikre Danmark og sikre et reelt bidrag til forebyggelse af fremtidens klimaforandringer.

Kommunale veje, broer og bygninger har det skidt

Læs resten

Steen Gade: Kan fremtidens fødevarer produceres uden landbrug?

Dansk landbrug bør for erhvervets egen skyld fokusere på at udvikle nye produkter, der kan erstatte kød, skriver Steen Gade. Og det skal i gang nu, hvis vi vil være med.

Dansk landbrug bør for erhvervets egen skyld fokusere på at udvikle nye produkter, der kan erstatte kød, skriver Steen Gade, 18. februar 2020, i et debatindlæg på Altinget.dk. En rapport fra september 2019 kommer frem til, at kød og proteiner i det hele taget i fremtiden vil kunne produceres væsentligt billigere, mere smagfuldt og sundere i bioreaktorer frem for i det almindelige landbrug, vi kender i dag, skriver Steen Gade. Med forfatterens tilladelse bringer vi teksten her.

Synger landbruget, som vi kender det, på sidste vers?

Måske et nyt og anderledes spørgsmål i en hed og nødvendig debat om den ikke-bæredygtige fødevareproduktion, vi har i verden i dag, samt det brændende behov for at udlægge arealer til natur og biodiversitet og klima.

Men ikke desto mindre det spørgsmål, man må stille, når man dykker ned i de mange initiativer, der er i gang for at lave fødevarer på en ny måde.

Steen Gade (f. 1945) er mangeårig SF–miljøpolitiker og tidligere direktør i Miljøstyrelsen.

Vi kender det jo allerede, når det handler om drivhusproduktion af tomater. Her behøver man ikke længere jord, men planterne får deres næring og vand direkte fra næringsrig vand.

Vi ser det udviklet kommercielt, også når det gælder salater til det, der er kaldt vertical farming, der lige så godt kan placeres i byer som på landet. Der arbejdes med at dyrke alger til koncentreret proteinproduktion. Spildevandsslam vil kunne levere dyrefoder.

Og samtidig sidder vi mange og venter på, at Forskningscenter Foulums mangeårige arbejde for at gøre det muligt for grise at spise grønne afgrøder kan føres ud i livet i storskala.

Alene det vil kunne betyde, at Danmark ikke længere behøver at importere soja fra Sydamerika, samtidig med at landet skifter farve fra ineffektivt gult (korn) til det langt mere miljøvenlige og mere effektive grønt (græs og bønner).

Alt sammen ret store ændringer, men der er meget, der tyder på, at det kun er et forvarsel om, at noget meget større er i gang. En amerikansk tænketank, RethinkX, har offentliggjort en rapport om fødevarer og landbrug. Hvis de har ret – eller blot nogenlunde ret – vil det ændre fødevareproduktionen for altid.

Det er netop deres overordnede pointe, at vi står over for at kunne forlade det stade i menneskehedens historie, hvor fødevareproduktion var direkte forbundet med det landbrug, som vi har kendt, siden menneskene forlod samler- og jægerstadiet.

Læs resten

Moratorium for udvidelser af danske lufthavne – gå med!

Pressemeddelelse fra Foreningen Bevar Jordforbindelsen:

Fredag den 7. februar kommer Operation Klimahandling forbi Transport- og Boligministeriet. Der vil være taler, og vi vil overrække nedenstående/vedlagte brev om at indføre et moratorium for udvidelser af danske lufthavne til transportministeren kl 12.00.

Flyvning er den mest klimaskadende transportform. Alligevel er flytrafik begunstiget med momsfritagelse, ingen afgifter på flybrændstof og tildeling af gratis CO2-kvoter. Og i modsætning til landene omkring os, har Danmark ingen passagerafgift.

Klimaeffekten af luftfart er betydelig større end selve effekten fra CO2, fordi udledningen sker i stor højde. Også af den grund er det tvingende nødvendigt at stoppe væksten i lufttransport. Meget håb lægges i udvikling af electrofuel til fly. Men energi til fremstilling af denne avancerede type brændstof er begrænset, og der bliver rift om den i mange sektorer. Biobrændstof er uacceptabelt som energikilde, fordi produktionen har uoverskuelige konsekvenser for biodiversitet og madproduktion.

Mellem 80 og 90 procent af verdens befolkning har aldrig sat deres ben i en flyvemaskine. Klimaforandringerne viser sig tydeligere og tydeligere år for år. Det er helt urealistisk at forestille sig, at danskerne kan vedblive med at flyve lige så meget, som vi gør i dag, hvis vi skal stoppe den globale temperaturstigning ved 1,5 grader. Hvad enten vi vil det eller ej, kommer vi til at flyve mindre i fremtiden, og der vil ikke være behov for den samme lufthavnskapacitet, siger Jacob Sørensen fra Bevar Jordforbindelsen.

Læs resten

Sådan kan vi finansiere et større udtag af lavbundsjorde

En tommelfingerregel er, at lavbundsjorde i sammenhængende arealer i stort omfang bruges til afgrøder som kartofler og gulerødder, og at omkostningerne ved udtagning her vil være betydeligt større, end når det gælder de mere spredte arealer. Det gælder f.eks. de inddæmmede lavbundsjorde i Lammefjorden. Privatfoto.

Med en kompensationspris på 133.000 kroner per hektar kan finanslovens årlige 200 millioner kroner kun finansiere udtagning af 15.000 hektar lavbundsjorde i 2030. Det er slet ikke nok for at sænke landbrugets pres på klimaet og naturen.

Det skriver Mads Flarup Christensen og Tarjei Haaland, hhv. generalsekretær for Greenpeace Norden og klima- og energirådgiver den 18. december 2019 på Altinget.dk.

Udtagning af landbrugsjord er blevet en politisk varm kartoffel den seneste tid, og når afgørende politiske pakker på ryggen af klimaforandringernes brændende platform til foråret skal forhandles, må og skal regeringen og flertal i Folketinget flytte diskussionen fra ord til handling.

Det er lidt af et columbusæg at tage de mest klimabelastende landbrugsjorde ud af drift, fordi det både skåner klimaet for betydelige udledninger og samtidig frigiver plads, som er en altafgørende forudsætning, både når det gælder indfrielsen af klimalovens 70%-mål og den kommende natur- og biodiversitetspakke fra regeringen.

Regeringens forståelsespapir

Regeringen er da også ganske klar i mælet i sit forståelsespapir, hvor man skriver, at “bindende reduktionsmål for landbruget skal forpligte erhvervet til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Landbrugsstøtten skal bruges aktivt som et redskab til at give landmænd incitament til at omstille til mere bæredygtig produktion […]. En ny regering vil også tage initiativ til en jordreform, herunder udtagning af landbrugsjord til natur.”

Greenpeace offentliggjorde i maj i år rapporten ‘Halvt så mange køer og svin – klimaanalyse af ikke-kvotesektorens og dansk landbrugs 2030-bidrag til at indfri 1,5 gradersmålet’.

Her foreslår vi – både af hensyn til klima og biodiversitet – indtil 2030 at udtage knapt 360.000 hektar landbrugsjord til mere skov, mere natur og mere permanent græs. Heraf er 48.400 hektar kulstofrige jorde, de såkaldte lavbundsjorde.

Halver antallet af køer og svin

Læs resten

Forurening dræber 8,3 mio. mennesker årligt

Eksponering for giftig luft, vand, jord og kemikalier dræber 8,3 millioner mennesker over hele verden hvert år ifølge en ny analyse fra Global Alliance on Health and Pollution. Det skriver Niall McCarthy, 20. december 2019 for statista.com.

I analysen advares der om, at forurening dræber tre gange så mange mennesker om året som HIV/AIDS, tuberkulose og malaria kombineret. Forurening dræber også 15 gange så mange mennesker hvert år som krig og andre former for vold. Mindst 90 procent af alle for tidlige dødsfald som følge af forurening forekommer i lav- og mellemindkomstlande.

Indien og Kina er de to lande med flest dødsfald om året med henholdsvis 2.326.711 og 1.865.566 døde. Analysen bemærker, at det ikke er overraskende at se dem øverst på listen, da begge nationer har milliardstore befolkninger og en hurtig industrialisering.

Nigeria rangerer på tredjepladsen for tidlige dødsfald med forurening som årsag med 279.318 døde, efterfulgt af Indonesien med 232.974 og Pakistan 223.836 døde. De Forenede Stater er også blandt de ti værste lande for dødsfald på grund af forurening og rangerer på 7. pladsen med knap 200.000 dødsfald om året.

Problemet er ikke kun begrænset til store industrialiserede nationer med enorme befolkninger og megabyer, der er indhyllet i tæpper af smog. Forurening er den førende dødsårsag i mange lav- og mellemindkomstlande på grund af en kombination af dårlig vandrensning og forurenet indendørsluft. Når det kommer til dødsfald pr. 100.000 indbyggere, har Tchad det højeste tal med 287. Det efterfølges af Den Centralafrikanske Republik med 251 og Nordkorea med 202.

Landbruget kniber udenom, allerede før klimakampen er skudt i gang

Danish Crown-direktør Jais Valeur er udpeget som formand for regeringens klimapartnerskab på fødevare- og landbrugsområdet. Allerede nu stiller han spørgsmålstegn ved, om landbruget vil levere 70 %-reduktionen inden 2030. Foto: Danish Crown

Regeringens målsætning om 70 procents reduktion af CO2-udslippet inden 2030 skal ske med respekt for, at landbrugserhvervet fortsat kan udvikle sig, lød fra Danish Crown-direktør Jais Valeur Han er formand for regeringens klimapartnerskab for landbrugs- og fødevaresektoren, som 10.1 mødtes hos Landbrug & Fødevarer på Axelborg.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) vakler også og åbnede på mødet en mulighed for, at landbruget kan slippe med mindre.

Tilsyneladende er der allerede nu, før arbejdet er gået i gang, ved at ske det, som direktør John Wagner advarer mod i et debatindlæg hos MandagMorgen 12.1. Wagner peger på den ”outsourcing af politikudviklingen”, hvor 0,3 pct. af erhvervslivets absolutte topvirksomheder får magten til at bestemme, hvad alle danske virksomheder skal spille ind med i klimakampen. Ifølge Wagner bør de små og mellemstore virksomheder inddrages helt anderledes aktivt i klimakampen, hvis regeringens målsætning skal nås.

Åbner for særbehandling

Danish Crown-direktør Jais Valeur, der er udnævnt til formand for klimapartnerskabet for landbrugs- og fødevaresektoren, sagde bl.a. på Axelborg-mødet, at “det er klart, at vi arbejder ud fra en ambition om de 70 pct. Jeg kan ikke stå og love, at det leverer vi lige præcis. Men det er ambitionen.”

Fødevareminister Mogens Jensen (S) er parat til at lade landbruget slipper billigere end andre erhverv med klimaindsatsen. Foto: Fødevareministeriet.

Og fødevareminister Mogens Jensen (S) kom ham i møde: “Når vi har samtlige bud fra sektorerne inde, kan vi se på, hvordan det ser ud samlet set, for det er heller ikke sikkert, at de 70 pct. i gennemsnit skal nås inden for alle sektorer. Det kommer an på, hvad bidragene er.”

Læs resten

Vi flyver mere og mere

Når danskere og andre rejsende tager flyet fra danske lufthavne, så går turen i stigende grad til destinationer, som ligger 2.001-3.000 km væk. Klimatragedien har endnu ikke sat sine spor i flytrafikken. Foto: Adrian Pingstone/Wikimedia

Antallet af passagerer, som flyver fra danske lufthavne, er steget med 20 pct. på fire år. Og der har især været vækst på de lange og mellemlange flyruter. Det skriver Theis Stenholt Engmann for Danmarks Statistik, 9. januar 2020.

Når danskere og andre rejsende tager flyet fra danske lufthavne, så går turen i stigende grad til destinationer, som ligger 2.001-3.000 km væk. Dette svarer omtrent til en rejse til yderkanten af Europa eller til Nordafrika og kan betegnes som en mellemlang flyrejse.

Kilde: Danmarks Statistik; se artiklen.

Denne type rejse tog 4,3 mio. flyrejsende på i 2018, hvor 3,2 mio. flyrejsende gjorde det samme i 2014. Det er en stigning på 35 pct.

Næsthøjeste vækst har der været i rejser, som går 3.001-5.000 km væk. Disse typer flyrejser er steget med 31 pct. på fire år. Eksempler på disse rejser kan være rejser til Mellemøsten og Asien indtil Kina og betegnes i denne artikel som lange flyrejser.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.