Klima

Stop ny oliejagt i Nordsøen

Foto: CARE Danmark

Danmark har fået en ambitiøs klimalov. En klimalov, som betyder, at Danmark i 2050 skal være klimaneutral. Men hvis Danmark skal være klimaneutral i 2050, kræver det også, at vi stopper ny oliejagt i Nordsøen. Det mener CARE i Danmark.

Hvis du mener det samme, bør du overveje at skrive under og støtte borgerforslaget om at stoppe ny oliejagt her: www.bit.ly/stopoliejagt

Hjælp til selvhjælp

CARE Danmark hjælper fattige mennesker i 10 lande i Afrika og Asien til bedre at kunne tage hånd om deres eget liv. Millioner af mennesker er udfordret af klimaforandringer. Mange fattige står på sidelinjen af den økonomiske udvikling og ser på. Og andre steder oplever mennesker, at deres ret til jord bliver bliver taget fra dem af magtfulde virksomheder eller korrupte myndigheder.

Det er disse mennesker, CARE i Danmark arbejder for.

CARE Danmark er en selvstændig del af en af verdens største hjælpeorganisationer – CARE. Organisationen arbejder bevidst mest med langsigtet udvikling. Der er klart brug for nødhjælp til flygtninge og ofre for katastrofer. Men CARE Danmark har valgt at koncentrere arbejdet om at forhindre, at fattige mennesker bliver til flygtninge – og om at forebygge nogle af fremtidens katastrofer.

Videnskabsmedie ekskluderer klimaskeptiker

Du kan besøge facebook-siden “Red Verden” her.

Ekskluderet fordi videnskab.dk’s faktatjek viste, at DTU-lektor Pepke Pedersens indlæg er vildledende. Han kalder det censur fra et statsligt medie. Konflikten sætter fokus på danske mediers manglende faktatjek og varedeklarering

Det skriver journalist Jørgen Øllgaard den 26. juni 2020 på sin hjemmeside. Vi bringer her hele klummen med forfatterens tilladelse.

Jørgen Øllgaard

Det skabte opsigt, da twitter indførte faktatjek på præsident Donald Trumps tweets, og markerede et af hans indlæg som vildledende med udråbstegn og en retvisende faktaboks. Senere truede Trump demonstranter – ”når plyndringerne begynder, starter skydningen” – men det bedømte twitter som voldsforherligelse, så det blev simpelthen fjernet.

Herhjemme er der ikke tradition for den slags varedeklaration på indlæg og debattører. Danske medier er konfliktsky, når det gælder faktatjek og markering af ”vildledning”, ”støj” eller ”fakenews”.

Derfor er det opsigtsvækkende og modigt, at videnskab.dk har indført en debatpolitik på sin facebook-side (”Red verden”). Den har ført til, at den markante højrefløjs-debattør Jens Olaf Pepke Pedersen er ekskluderet fra at poste indlæg på siden. Han kalder det ”censur fra et statsstøttet medie” i netmediet indblik.net, som angiveligt har det redaktionelle formål af afsløre venstre-orienteringen i de danske medier.

Det er sagligt og modigt af videnskab.dk at tage konflikten med Pepke, der kalder sig selv for ”værdikriger”. Andre vil kalde ham en ny Lomborg, som det er bedst at tie ihjel. Men Pepke må ikke ignoreres, for han har ofte spalteplads i Weekendavisen og i Altinget, der løbende har trykt hans mistænkeliggørelse af 97 pct’s konsensus’en.

Konflikten har fået en sjov udløber, for Videnskab.dk klagede til Pressenævnet over censur-artiklen (fordi det er en enkilde-historie og fordi videnskab.dk ikke har fået forelagt artiklen til kommentar. Det afvises af indblik.net. 

Konflikten har været der siden maj, og man kan undre sig over, at ingen medier har fortalt om konflikten, for den er både interessant og meget principiel – især for redaktører og journalister.

Læs resten

Dansk landbrug praler af sin høje CO2-effektivitet men det er ukorrekt

Hvis man opgør det i gennemsnit og kigger på, hvor mange penge der tjenes per ton udledt CO2, så er dansk landbrug mindre CO2-effektivt end landbruget i resten af EU,« siger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen.

Dansk landbrug er mindre CO2-effektivt end det gennemsnitlige europæiske, siger Lars Gårn Hansen, miljøøkonomisk vismand

KLIMA»Dansk landbrug er et af de mest klimaeffektive landbrug i verden. Ingen andre landmænd gør det så godt som de danske.«

Lars Gårn Hansen, DORS

Budskabet er velkendt, vi har hørt det gentaget igen og igen. Men skal man tro Lars Gårn Hansen, der er miljøøkonomisk vismand og professor ved Københavns Universitet, ligger dansk landbrug tvært imod lidt under gennemsnittet. Ifølge ham er dansk landbrug mindre CO2-effektivt end det gennemsnitlige europæiske. Det skriver greenupdate den 18. juni 2020.

»Samlet set kan Danmark ikke bryste sig af at have en særligt klimavenlig landbrugsproduktion i EU-sammenhæng. Hvis vi opgør det i gennemsnit og kigger på, hvor mange penge der tjenes per ton udledt CO2, så er dansk landbrug mindre CO2-effektivt end landbruget i resten af EU. Kun lidt mindre – men mindre,« siger Lars Gårn Hansen til Altinget.

Klare gevinster ved at komme i gang

Han mener, der er klare gevinster ved at komme i gang med at nedbringe landbrugets store andel af Danmarks samlede klimabelastning. Selv om landbruget er vanskeligt at regulere, vil det i praksis være en ufornuftig strategi at vente med landbrugets klimatilpasning, mener Lars Gårn Hansen.

»Og selvom man flytter noget produktion til et EU-land, hvor landbruget er væsentlig mindre CO2-effektivt, så er lækagen begrænset, hvis landet er bundet af EU’s klimareduktionskrav for ikkekvote-sektoren. Det skyldes, at landet på grund af EU-kravet skal gennemføre ny klimaregulering, der fjerner den stigning i CO2-udledning, som udflytningen af landbrugsproduktion fra Danmark medfører«, forklarer Lars Gårn Hansen.

Mogens Jensen kamuflerer støtte til flere svin som “grøn klimastøtte”

Fødevareminister Mogens Jensen (S) er parat til at poste millioner af skatteyderkroner i svineindustrien, til trods for at Danmark har den mest ekstreme tæthed af svin i hele verden. Foto: Regeringen

Af Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver, Greenpeace

Intet andet land i verden har så mange svin per indbygger som Danmark, og antallet er stigende. Over 32 millioner svin bliver der produceret om året. Nu poster regeringen 85 millioner skattekroner i nye svinestalde eller nye tilbygninger til eksisterende svinestalde, og det vil efter alt at dømme kun øge antallet af svin.

Kristian Sloth, Greenpeace

Svineavlere kan fra 5. maj søge om støtte til nye svinestalde eller til nye tilbygninger til eksisterende svinestalde. Svineavleren kan få dækket op til 25 procent af udgiften til byggeriet, og regeringen markedsfører støtten som “grøn klimastøtte”.

Men regeringens støtte er ikke grøn men derimod kulsort. Støtten er klimafjendtlig, fordi den kun vil øge antallet af klimabelastende svin i Danmark. Der står udtrykkeligt i betingelserne, at “Projekter vedrørende ombygning eller totalrenovering af eksisterende staldanlæg kan ikke få tilskud i denne ordning”.

I Danmark er der cirka 3.000 svinefabrikker, og mange af dem er ældre og utætte. Der er derfor en væsentlig større klimagevinst ved at investere i at modernisere de gamle utætte stalde fremfor at bygge nye stalde eller tilbygninger, hvor der bliver plads til endnu flere svin.

Hvis regeringen havde betinget sig, at gamle staldanlæg skal nedlægges og fjernes for at få tilskud til opførelse af nye stalde, så havde man med rette kunne kalde ordningen “grøn klimastøtte”.

Men det betinger regeringen sig ikke. Tværtimod afviser regeringen udtrykkeligt i betingelserne at støtte modernisering af de tusindvis af gamle svinefabrikker, hvorfra klimagasserne metan og lattergas hvert eneste sekund strømmer ud.

Læs resten

Danske landmænd udleder langt mere CO2 end hidtil indrømmet

Svinelandbrugets klimaaftryk stiger markant, når sojaimporten medregnes, viser opgørelse fra Københavns Universitet. Pressefoto fra Dyrenes Beskyttelse

Når dansk landbrug importerer soja fra Sydamerikas regnskove til brug i svinefoder herhjemme, efterlader landbruget et langt højere klimaaftryk, end vi indtil nu har kendt til.

Faktisk er der tale om 60 pct. højere drivhusgasudledning som følge af sojaimport, end den udledning landbruget samlet set har herhjemme hvert år. “Det er er rent ud sagt choktal, som understreger, at vi producerer alt for meget kød i Danmark,” mener Greenpeace.

Tallene fremgår af en opgørelse fra Københavns Universitet, der er udarbejdet for Miljø- og Fødevareministeriet, skriver Ritzau 22. april 2020.

Danmark importerer 1,8 millioner tons soja årligt primært fra Sydamerika. Omkring 90 pct. går til foder til svin. Foto: NOAH

Det er velkendt, at landbruget er den sektor i Danmark, som udleder mest CO2, metan og lattergas.

Men klimaaftrykket fra import af eksempelvis soja kommer ikke med i opgørelsen. Det skyldes, at denne kun dækker over udledningen, der sker herhjemme. Det er FN’s klimapanel, som har opstillet disse retningslinjer.

Jacob Fjalland, WWF. Foto: Twitter

Spørger man miljøfaglig chef i Verdensnaturfonden (WWF) Jacob Fjalland betyder det dog ikke, at landbruget ikke har ansvar for den udledning, som kommer fra træfældning og transport af soja til Danmark.

Læs resten

Gylle udleder langt mere metan end man hidtil har påstået

Landbrugets gylleforurening har været undervurderet med 2,7 %, siger Århus-professor. Foto: Finn Birkholm-Clausen

Nye beregninger fra Aarhus Universitet opjusterer udledningen af metan fra husdyrgødning med 16 procent. Det øger landbrugssektorens samlede udledninger med 2,7 procent i forhold til de hidtil gældende tal.

LANDBRUG – Gylle fra dansk kvæg og svin udleder langt mere metan, end forskerne hidtil har rapporteret til FN. Det viser nye beregninger fra Aarhus Universitet.

Det skriver redaktør Gustav Bech den 21. april 2020 på nyhedssiden jordbrug.dk.Beregninger betyder, at estimatet for den samlede udledning af metan fra kvæggylle skal opjusteres med det, der svarer til 293 kt CO2 (2017). Dvs. 16 procent højere metanudledning fra husdyrgødning.

“Det betyder, at landbrugssektorens samlede udledninger er 2,7 højere end hidtil beregnet,” oplyser Jørgen E. Olesen, professor og leder ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

Professor Jørgen E. Olesen, AU

Metan er en særdeles potent drivhusgas, hvor ét ton metan svarer til 25 ton CO2. Derfor indgår metan som en vigtig del af det nationale klimaregnskab, og det skal nu justeres.

Siden 2016 har forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet arbejdet med en ny forbedret regnemodel for metan fra gylle. På trods af fortsat usikkerhed om estimaterne giver de nye beregninger et bedre billede end IPCC’s standardmetode af, hvor meget metan der udledes fra dansk gyllehåndtering.

Læs resten

Jordens Dag: Bevidstheden om klimaændringerne vokser i USA

Temaet for Jordens dag 2020 er klimaindsatsen, og på den globale mærkedags 50-års jubilæum øger USA – med et af verdens størst antal klimaskeptikere – langsomt sin opmærksomhed på truslen fra klimaændringerne

Det skriver Willem Roper for statista.com 18. april 2020.

I en undersøgelse foretaget af Pew Research Center er procentdelen af ​​voksne amerikanere, der siger, at globale klimaændringer er en stor trussel, steget fra 44 procent til 60 procent siden 2009. Der er stadig en stor kløft mellem demokrater og republikanere i landet og deres øgede opmærksomhed. Mens demokratiske respondenter gik fra 61 procent i 2009 til 88 procent i 2020, er republikanske respondenter kun steget fra 25 procent til 31 procent i den samme tidsramme – en ændring, der ikke betragtes som statistisk signifikant.

Samlet set er bevidstheden i USA stigende, men politiseringen af årsagerne til ​​klimaændringer er uændret og måske kun blevet værre. Præsident Donald Trump har kritiseret klimaforskere og bagatelliseret risikoen for klimaforandringer i de seneste år ved at beskrive emnet ud fra et perspektiv, hvor virksomheder og industrier hæmmes af klimavenlig politik og regler. De fleste republikanske lovgivere undgår fortsat emnet, hvis ikke de ligefrem projicerer lignende følelser.

Demokraterne har gjort klimaforandringer til en højeste prioritet ved det kommende valg i november. Nogle tidligere præsidentkandidater, som Washingtons guvernør Jay Inslee, gjorde det til grundlaget for deres platform, og den formodede nominerede, tidligere vicepræsident Joe Biden, har lovet at vedtage mange af de politiske forslag fra klimaaktivisterne.

FAKTA

Jordens dag er en tradition der startede den 22. april 1970 i USA, for at gøre opmærksom på verdens miljøproblemer. Jordens dag er blevet fejret samme dag hvert år siden dengang. I Danmark var der forskellige initiativer i 1980’erne og en del initiativer blev genoptaget sidst i 1990’erne. FN’s generalforsamling vedtog i 2009 Resolution A/RES/63/278, der etablerede den 22. april som Den Internationale Moder Jord Dag.

Jordens Dags uofficielle flag, af John McConnell: billede af jorden, set fra Apollo 17 7. december 1972, på en blå bakgrund.

Knud Vilby: Coronakrisen afslører, at vores hidtidige kurs har været selvmorderisk

Luftforureningen er faldet dramatisk i alverdens storbyer efter nedlukningen som konsekvens af corona-pandemien. Vil en lignende indsats kunne tænkes for at stoppe klimatragedien? Det spørger Knud Vilby om, men svaret blafrer i vinden. Foto: Wikipedia

Det vil være fatalt, hvis Folketingets exitstrategi bliver, at alt så hurtigt som muligt bliver som før, skriver Knud Vilby

Af Knud Vilby, journalist, forfatter, fhv. chefredaktør, Information. Indlægget har været bragt på altinget.dk, og vi bringer teksten her med forfatterens tilladelse.

Krisen har gjort det tydeligt, at dele af vores hidtidige udviklingskurs har været nærmest selvmorderisk.

Samtidig åbner krisen for stærkere offentlig regulering, fordi flere får behov for støtte. Sådan vil det også være, når corona er besejret (eller uddød). Der vil være brug for fælles indsatser for at få samfund og erhvervsliv i omdrejninger igen. Men hvilke indsatser?

Krisen har i hvert fald afsløret, at vi kører skævt og utroligt risikopræget på mindst fire områder:

Det er nu, vi skal diskutere, hvordan samfundet skal prioritere på den anden side af coronakrisen. På mindst fire områder har vi hidtil kørt i en skæv og risikopræget retning, skriver Knud Vilby.

Trafik og miljø

Blandt krisens få lyspunkter er den renere luft og den reducerede støj. Det kan måles, at luften er utroligt meget renere end før. Det betyder færre dødsfald relateret til luftforurening. Samtidig dør færre i trafikken end normalt. Det vil da være vanvittigt, hvis dødsraten på begge disse områder bare får lov at stige igen, når denne krise er overstået.

Der er også gjort erfaringer, som gør det muligt at undgå det. Naturligvis vil der igen komme mere trafik, men tusinder af mennesker har oplevet, hvor ringe genen er ved at skære masser af transport fra.

Aldrig har der været så mange mødeplatforme på sociale medier, og det fungerer til masser af ting. Det overdrevne møderi er blevet reduceret i mange firmaer og organisationer, som sparer både tid og penge. Der er masser af alvorlige problemer, men manglen på møder, hvor folk bringes sammen langvejs fra, er sjældent et af dem.

Læs resten

Genopret jordens evne til at absorbere milliarder af ton CO2

Landbruget bidrager allerede med så meget som en tredjedel af alle udslip af drivhusgasser på globalt plan, og Danmark er et af de mest ekstreme lande. Foto: Finn Birkholm-Clausen

Gendannelse og beskyttelse af verdens jord kan absorbere mere end fem milliarder ton CO2 hvert år – omtrent hvad USA udleder årligt – viser ny forskning den amerikanske naturbeskyttelsesorganisation The Nature Conservancy.

I 2019 udtalte FN’s klimapanel, IPCC, at verdenssamfundet er nødt til at arbejde hårdere for at bevare landjordens evne til at absorbere og lagre de planetopvarmende drivhusgasser og forhindre, at jorden omdannes fra at være et CO2-lager til at være en udslipskilde.

Blot den øverste meter jord rundt omkring i verden indeholder lige så meget kulstof, som der i øjeblikket er i atmosfæren, fordi den oplagrer den CO2, der er bundet i træer, når disse nedbrydes og vender tilbage til jorden.

Det er en aktuel artikel i tidsskriftet Nature Sustainability, der analyserer potentialet for kulstofbinding i jorden. Artiklens forfattere er nået frem til, at hvis det administreres korrekt, vil potentialet kunne bidrage med en fjerdedel af absorptionen på land.

Det samlede potentiale for landbaseret lagring er 23,8 gigaton CO2-ækvivalent, så jordlagene kan i teorien absorbere 5,5 milliarder ton årligt.

Det meste af dette potentiale, ca. 40 procent, kan opnås ved simpelthen at frede den eksisterende jord – dvs. ophøre med at udvide landbrugs- og plantagearealer over hele kloden.

Deborah Bossio er den førende jordbundsforsker hos The Nature Conservancy. Foto: TNC

“Det meste af den igangværende ødelæggelse af disse økosystemer handler om at udvide landbrugets fodaftryk, så at bremse eller standse denne ekspansion er en vigtig strategi,” mener Deborah Bossio, hovedforfatter og førende jordforsker for The Nature Conservancy ifølge nyhedsbureauet AFP.

Bossio siger, at jordgendannelse ville have betydelige ekstra fordele for menneskeheden, herunder forbedret vandkvalitet og større fødevareproduktion og afgrødesikkerhed.

Læs resten

Greenpeace: Landbrugets klimaudspil undviger opgøret med den ekstreme animalske produktion

“Vi savner reelle reduktioner gennem en markant reduktion i kød- og mejeriproduktionen – det er det eneste, udover udtag af lavsbundsjord og skovrejsning, der for alvor batter,“ siger Greenpeace. Foto: GP

Her kommer reaktionerne fra Greenpeace, der også kritiserer udspillet i en frisk artikel i Information fredag morgen.

Kommentar fra Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace (mobil: 2611 3951): 

“Det er positivt, at partnerskabet nu anerkender, at en reduktion i drivhusgasudledningerne fra især kød- og mejeriproduktionen også kan være en god forretning for det globale klima. Landbruget virker nu til at se, at det uanset såkaldt lækage faktisk gør en forskel for klimaet, at man reducerer i produktionen herhjemme. Man tager dog ikke den naturlige konsekvens og åbner for, at vi rent faktisk skal producere færre dyr for at nå 70-procentsmålet i Danmark, og ikke blot fortsætte business as usual.” 

“Fødevare- og landbrugssektoren siger, at man er klar til at løfte udfordringen og gøre Danmark til et foregangsland, men udspillet viser, at politikerne bliver nødt til at stille langt større krav om at omstille landbruget, end erhvervet selv forestiller sig at bidrage med for at bremse klimakrisen og indfri målet.” 

Helene Hagel, Greenpeace

“Partnerskabet misser desværre muligheden for at gøre op med status quo og Danmarks enorme animalske produktion, som ikke alene belaster klimaet, men også natur, miljø, biodiversitet, grundvand, indre farvande og naboers helbred. Danmark er det mest opdyrkede land i Europa, og vi bruger i dag omkring halvdelen af Danmarks areal til at dyrke dyrefoder. Vi savner, at partnerskabet viser lederskab og tager hul på en markant reduktion i den store animalske produktion og for alvor sætter gang i omstillingen til mere plantebaseret mad.”

“Vi savner reelle reduktioner gennem en markant reduktion i kød- og mejeriproduktionen – det er det eneste, udover udtag af lavsbundsjord og skovrejsning, der for alvor batter. Der er dog også gode forslag at fremhæve, såsom udtag af lavbundsjorde og fremme af plantebaserede fødevarer, tiltag mod madspild, bedre affaldssortering og genanvendelse.”

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.