Dokumentation: Børn i svinestalde får næsen fuld af MRSA-bakterier – og bærer dem ud i samfundet
Alle konventionelle danske svinefabrikker regnes i dag for 100 pct.MRSA-inficerede, men alligevel insisterer Landbrug & Fødevarer på at sende titusinder af børn og voksne ind i de forurenede lokaler. Med mindre de besøgende forsynes med åndedrætsværn vil de blive forurenede i næser og svælg med de MRSA-bakterier fra staldluften.
Sender du dit barn ind i en svinestald, kan du være næsten sikker på, at barnet kommer ud med MRSACC398-bakterier i næsen. Nitten ud af tyve besøgende i inficerede svinestalde bliver forurenede med disse stafylokokker, som er resistente overfor de fleste typer af antibiotika. Risikoen gælder for alle, uanset alder og køn.
Det viser resultaterne af en undersøgelse af risikoen for at blive ’forurenet’ med MRSA efter blot 60 minutters besøg i en svinestald. Til gengæld går der for langt de fleste besøgende kun kort tid, før bakterierne er ”væk” igen. Imidlertid kommer undersøgelsen ikke ind på, hvad der bliver af de mange MRSA-bakterier, når de først er transporteres ud af svinestaldene.
Undersøgelsen er foretaget af forskere fra Statens Serum Institut (SSI) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og blev publiceret af begge institutioner i september 2017.
Her er de opsigtsvækkende resultater af undersøgelsen.
Hvad siger forskerne bag undersøgelsen
I en pressemeddelelse fra SSI med overskriften ”Besøg i en svinestald giver kortvarig MRSA-forurening af næsen” fra 3. oktober 2017 præsenterer forskerne bag undersøgelsen deres resultater med bl.a. disse ord:
”Besøgende i MRSA-smittede svinebesætninger bliver meget ofte forurenet af MRSA i næsen, men forureningen ophører typisk inden for få timer til nogle få dage. (…)
Man skal ikke opholde sig ret længe blandt svin smittet med MRSA (methicilinresistente stafylokok-bakterier) for selv at medbringe MRSA i næsen, når man forlader stalden. Man er blevet ’forurenet’ med MRSA. Til gengæld går der for langt de fleste kun kort tid, før bakterierne er væk igen. (…) Allerede efter to timer var niveauet af MRSA-bakterier i 95 procent af forsøgspersonernes næser så lavt, at det ikke længere kunne måles direkte. (…)
Det er ikke helt klart, hvordan MRSA bliver overført fra svin til mennesker, men flere mulige smitteveje er i spil – fx hvor udbredt smitten er hos svinene, og i hvor høj grad man har fysisk kontakt med dem. Derudover tyder det på, at støvpartikler kan være en kilde til smitte med MRSA. (…)
Konkret har de i fire forsøgsrunder målt koncentrationen af MRSA i næsen og svælget på 34 forsøgspersoner flere gange efter, at de har opholdt sig 1 time i en svinestald med smittede svin. I nogle tilfælde skulle forsøgsdeltagerne udføre arbejde – i andre skulle de blot være til stede. Derudover brugte forskerne støv-samplere monteret på hver enkelt forsøgsperson til at indsamle prøver af luften, som efterfølgende blev analyseret for indholdet af MRSA.”
Dyrlæge Øystein Angen, SSI.
Forsøg med levende mennesker
“Det kan måske virke lidt mærkeligt at udføre denne slags forsøg med mennesker, men de fleste danske svinebesætninger er smittede med MRSA, så det er en del af hverdagen for tusindvis af personer med kontakt til landbruget. De fleste af forsøgspersonerne var veterinær- og agronomstuderende, og de fleste af dem vil blive udsat for MRSA-smitte i deres fremtidige arbejdsliv,” siger dyrlæge og forsker Øystein Angen, Statens Serum Institut.
94 procent af forsøgspersonerne var forurenet af MRSA efter at have opholdt sig i stalden i 60 minutter. Graden af forurening afhang af mængden af MRSA i staldluften, og det varierede alt efter, om de udførte arbejde eller blot opholdt sig i stalden. Direkte fysisk kontakt med svinene havde ingen betydning for forureningen.
“Den højere forurening med MRSA blandt dem, der arbejdede i stalden, skyldes sandsynligvis, at de hvirvler mere MRSA op og trækker vejret hyppigere end personer, der blot ser passivt til. Man vil derfor sandsynligvis kunne mindske forureningen med MRSA hos besøgende og arbejdere i svinestalde ved at mindske støvmængden i staldene,” siger Anne Mette Madsen, seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.”
Anne Mette Madsen,NFA.
MRSA-fri efter kort tid
Selvom man hurtigt blev forurenet med MRSA, så viser resultaterne, at bakterierne forsvinder igen fra næsen. En time efter besøget i stalden var halvdelen (53%) af forsøgspersonerne dog stadig forurenede med MRSA. To timer efter var 23 % af forsøgspersonerne fortsat forurenede, men to dage senere havde seks procent af forsøgspersonerne stadig MRSA-bakterier i næsen. Efter syv dage var der stadig en procent med MRSA-bakterier i næsen eller svælget.
“Vi vurderer derfor, at der formodentlig er en lille risiko for at sprede disse bakterier videre til andre udenfor staldmiljøet, efter kort tids besøg i svinestald,” siger Anders Rhod Larsen, afsnitsleder på Statens Serum Institut.
Fagchef Anders Rhod Larsen, SSI.
Bakteriernes videre skæbne
Undersøgelsen beskæftiger sig dog ikke med bakteriernes videre skæbne, når de først er transporteret ud af staldmiljøet. Man konstaterer blot, at de hurtigt bliver ”væk”, selvom der stadig kan konstateres smittebærende forsøgspersoner flere døgn efter staldbesøg.
Imidlertid er ”væk” ikke dækkende for bakteriernes skæbne. Da MRSA-stafylokokker er meget hårdføre og kan overleve flere måneder i støv i f.eks. sengetøj og på overflader, er der åbenlyse risici for yderligere spredning til sårbare grupper af borgere som ældre og svækkede patienter. Også fødevarer kan være kontaminerede i længere tid efter fremstillingen. Fødevarestyrelsen afslørede i februar 2017, at 48 procent af det danske svinekød i supermarkederne indeholder resistente bakterier, mens det kun gælder 28 procent af det udenlandske kød.
Den nye undersøgelse sandsynliggør, at årsagen til den hurtige spredning af MRSACC398-bakterier i civilsamfundet kan skyldes uvedkommende gårdbesøg på husdyrbrug i skikkelse af skoleklasser og børnehaver. Dertil kommer, at hvert år arrangerer den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer Åbent Landbrug, hvor børnefamilier og andre kan bruge en dag ude på en gård, hvor man inviteres til at ”se, røre og lugte til landbruget.” Da både svin, køer, heste og mink i dag er inficerede med MRSACC398, er det en invitation til at træde ind i en zoonotisk smittezone.
I september 2017 tog 96.012 personer mod tilbuddet, og med den nye viden fra SSI-undersøgelsen betyder det, at 94 % eller 96.012 personer kan have båret MRSA-bakterier ud af staldene. Efter to døgn vil 5761 (6 %) af disse personer statistisk set stadig kunne være bærere af MRSA-bakterien og dermed smittefarlige for deres omgivelser. Selv syv dage senere vil der statistisk set stadig kunne være 960 smittebærende personer.
Sådan fordeler 5943 patienter sig med MRSACC398-smitte fra perioden 2007-2017. Det er tankevækkende, at den værste måned med 598 nysmittede er september, der traditionelt er den tid på året, hvor Landbrug & Fødevarer inviterer små hundredetusinde danskere ind i stalde med smittebærende dyr. Kilde: Statens Serum Institut.
Flere inficerede i civilsamfundet
Undersøgelsens resultater falder også i tråd med den foruroligende stigning i antallet af MRSACC398-infektioner, der rammer personer uden tilknytning til svinebranchen eller andre forurenede husdyrproduktioner.
Den seneste DANMAP-rapport, der udkom i september i år, dokumenterer denne foruroligende udvikling (se figuren). Mens antallet af nyinficerede personer i svinebranchen er faldende (blå kurve), fordi stadig flere allerede har haft en infektion mindst en gang og derfor ikke tælles med, kommer der stadig flere nye patienter med infektioner uden tilknytning til svin eller andre intensive husdyrproduktioner (orange kurve). 45 % af de inficerede personer er nu uden tilknytning til svinebranchen. I 2015 var det blot 36 %, hvilket betyder, at der konstant pumpes MRSA-bakterier ud i samfundet fra husdyrfabrikkerne.
Business as usual hos Sundhedsstyrelsen
Gylle.dk har forelagt den nye undersøgelse for Sundhedsstyrelsen og spurgt, om den giver anledning til skærpet opmærksomhed på trafikken af personer ud og ind på svinestalde. Her er svaret (mail af 5.10):
”Vurderingen er, at studiet ikke vil afstedkomme ændringer i vores anbefalinger for enkelte og kortvarende besøg hos besætninger, der er MRSA-positive. Det skyldes, at der er tale om korttidskontaminering, hvor forsøgspersonerne hurtigt tabte MRSA efter at have forladt stalden. Risikoen for videre spredning må derfor forventes at være meget lille.”
Formanden for De Danske Svineproducenter hedder Henrik Mortensen.
Underskrevet af Stine Ulendorf Jacobsen, fuldmægtig, cand.scient.san.publ.
Landbrug & Fødevarer har ikke ønsket at kommentere undersøgelsens resultater, mens formanden for De Danske Svineproducenter har sendt denne kommentar: ”
“Mht din henvendelse vedr. MRSA CC398 og skolebørns besøg i svinebesætninger, så henholder vi os altid til Fødevarestyrelsens anbefalinger. Vedr. den specifikke undersøgelse, du henviser til, så glæder det os naturligvis, at den dokumenterer, hvor nemt og hurtigt tilfældigt besøgende renser sig selv for MRSA CC398.”
Undersøgelsen var finansieret gennem en bevilling fra Fødevarestyrelsen og er gennemført i samarbejde mellem forskere fra Statens Serum Institut (SSI) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
Læs den videnskabelige artikel i Applied and Environmental Microbiology:
Hans Jørn Kolmos: L&F vildleder om antibiotika
Det giver ikke mening at sammenligne antibiotika kilo for kilo til syge mennesker og produktionsdyr, skriver Hans Jørn Kolmos.
På Altinget.dk 5. oktober 2017 skriver Hans Jørn Kolmos, professor ved Syddansk Universitet og overlæge ved Odense Universitetshospital, at der reelt set ikke er der sket noget fald i forbruget af antibakterielle midler over de sidste 30 år i et åbent brev til veterinærpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer, Per Olsen. Vi bringer indlægget her med forfatterens tilladelse.
Professor Hans Jørn Kolmos, Odens Universitetshospital.
Du skriver, at landbruget har nedbragt forbruget af antibiotika med over 50 procent siden 1990. Det lyder besnærende, men er i virkeligheden groft vildledende, fordi du medtager de antibiotiske vækstfremmere og helt undlader at nævne zink og kobber.
De antibiotiske vækstfremmere udgjorde i 1990 over halvdelen af antibiotikaforbruget i landbruget. De blev ikke brugt til behandling af infektioner, men for at få dyrene til at vokse hurtigere. Det skete ved at blande små mængder i dyrenes foder.
Den praksis blev forbudt i Danmark i 2000, og få år efter i resten af EU.
Se landbruget med egne øjne til Åbent Landbrug men kys ikke dyrene, siger Landbrug & Fødevarer
Tilsyneladende er det kun gæster, der skal beskytte sig mod smitsomme bakterier i svinefabrikkerne. Det kan skyldes, at alle svineproducenter automatisk forventes at være permanente smittebærere. Pressefoto fra Landbrug & Fødevarer.
Landbrug & Fødevarer inviterer til Åbent Landbrug på en stribe højkemiske virksomheder landet over 17. september 2017. Alle, der agter at deltage, advares mod at bytte MRSA-bakterier og streptokokker med dyrene. I dag anses konventionelle svin for at være 100 % inficerede og også kvæg kan være smittebærere, så det vil være klogt at følge erhvervets advarsler om at holde afstand til dyrene.
Her er advarslen fra Landbrug & Fødevarer:
Forholdsregler ved gårdbesøg
Bakterier som for eksempel MRSA og streptokokker findes overalt i verden. Dyr har dyrebakterier, og mennesker har menneskebakterier. Hvis mennesker og dyr bytter bakterier, kan de risikere at blive syge. For alles skyld – både dyr og menneskers – er der nogle enkle regler, du skal følge, når du er på besøg i stalde.
En lille piges skæbne ændrede nationens syn på antibiotika
Denne bevægende film, som BBC World Hacks publicerede 5. september 2017, ridser med få billeder op, hvordan en lille piges skæbne ændrede Hollands kødproduktion.
Svinebonden Eric har en datter, Eveline, som har en medfødt hjertefejl. Da hun i 2003 har behov for en operation, kan hospitalet ikke tage imod hende, da hun er MRSA-positiv. Hun er smittet med MRSA-bakterier, som stammer fra faderens svinebrug.
Denne hændelse blev en øjenåbner for Eric og en gruppe svineavlere og dyrlæger, som derefter viste vejen frem til en ansvarlig avlspraksis med stærkt reduceret brug af antibiotika og dermed færre resistente bakterier.
Efter at bl.a. den hollandske regering har promoveret denne avlspraksis, har man registreret et 65 % fald i forbruget af antibiotika til dyr.
Oversættelse og bearbejdning ved Jesper Andersen.
16 år senere…
Øget risiko for medfødte misdannelser får forskere til at advare mod brug af visse antibiotika under graviditet
Forskere fra University of Montreal har i British Journal of Clinical Pharmacology offentliggjort resultaterne af et studie, som har undersøgt sammenhængen mellem antibiotikaforbrug i første tredjedel af graviditeten og alvorlige medfødte misdannelser.
Studiet bygger på data fra ”Quebec pregnancy cohort,” som er en igangværende befolkningsundersøgelse, som omfatter omkring 140.000 børn, hvis mødre var gravide på et tidspunkt mellem 1998 og 2008. Der er tale om den hidtil største undersøgelse af sin art.
Man fandt, at antibiotikapåvirkning af fosteret i første tredjedel af graviditeten var forbundet med øget risiko for alvorlige misdannelser for stofferne: Clindamycin, doxycyclin, quinoloner, makrolider og phenoxymethylpenicillin.
Nogle af disse stoffer bruges som alternativ i tilfælde af penicillinresistens eller –allergi.
Clindamycin f.eks. ved behandling af MRSA-infektioner.
Forskerne bag studiet opfordrer til forsigtighed og omtanke ved brug af disse stoffer til gravide og anbefaler alternativer hvor det er muligt.
Oversættelse og bearbejdning: Jesper Andersen.
Smågrise får fem gange så meget medicin som mennesker: Nu skal vores børn undvære penicillin
Længe inden grisene har vokset sig så store som på dette billede, bliver de fjernet fra soen og sat i en anden sti. Konsekvensen er udbredt diarré, som igen giver anledning til det største forbrug af antibiotika herhjemme.
Børn skal undvære penicillin, når de har mellemørebetændelse, men nye handlingsplaner for at forebygge resistente bakterier indeholder intet nyt mål for at skære ned på Danmarks største antibiotika-forbrug. Det findes hos smågrise, som får diarré, når de bliver taget fra soen efter kun fire uger. Det skriver Magnus Bredsdorff, Ingeniøren.dk, 10. jul 2017.
Danskerne må undvære penicillin og stå igennem indre infektioner i underlivet, mellemøret og halsen gennem ekstra dage med feber. Det er en konsekvens af, at regeringens nye handlingsplaner pålægger lægerne at droppe næsten hver fjerde recept på antibiotika i forsøget på at forebygge resistente og dermed livsfarlige bakterier.
Når det gælder Danmarks absolut største forbrugere af antibiotika, smågrisene, indeholder handlingsplanerne derimod ingen mål.
Landmændene og dyrlæger må blive ved med at udskrive lige så meget medicin som hidtil, bortset fra, at den tre år gamle MRSA-handlingsplan kræver en reduktion på 15 procent over en årrække.
MRSACC398 er rykket ud af svinefabrikkerne
Professor Hans Jørn Kolmos, OU.
MRSACC398 er rykket ud af staldene og ind i stuerne. Det vurderer professor i klinisk mikrobiologi på Odense Universitetshospital Hans Jørn Kolmos, der har set på de seneste tal over nye MRSA-smittede, skriver Ritzau 8.6. 2017.
– Vi kan se, at et stigende antal danskere smittes med landbrugs-MRSA uden at have været i en svinestald. Så bakterien er rykket ud af staldene og spreder sig i samfundet, og det er bekymrende, siger Hans Jørn Kolmos.
Statens Serum Institut har offentliggjort antallet af personer, der i 2016 blev smittet med den resistente MRSA-bakterie for første gang. Det steg med næsten 20 procent til 3550 tilfælde mod 2973 i 2015. Særligt MRSA-varianten CC398, der i daglig tale er bedre kendt som husdyr-, svine- eller landbrugs-MRSA, fylder i statistikken. Her var der sidste år 1249 tilfælde. NB! Tallet er ukorrekt, det rigtige antal er 1298, jvf. SSI Smitteberedskab.
Af de smittede havde 209 personer ikke kendt kontakt til dyr. Det svarer til en gruppe på 17 procent. Året inde gjaldt det kun 140 personer eller 11 procent. Risikoen er, at bakterierne tilpasser sig den nye situation, så de ikke kun lejlighedsvis smitter mennesker.
Hos Landbrug & Fødevarer tager man den fortsatte stigning i antallet af nysmittede personer med ro. Forklaringen er den, at næsten alle svinefabrikker i dag er inficerede, siger dyrlæge Jan Dahl. Takket være den manglende indsats for at begrænse smitten er mere end 5000 personer konstateret som nysmittede siden 2007, men Landbrug & Fødevarer ønsker ikke at overdrive problemet, der er indtil n har koste syv personer livet.
– Den store bekymring er, at svine-MRSA udvikler nogle særlige egenskaber til at gøre folk syge, så de bliver farligere end nu, siger Hans Jørn Kolmos.
– Den sandsynlighed tager til. Det er et spørgsmål om mutation, der hele tiden sker. Jo flere bakterier der er, jo større sandsynlighed er der for, at en af dem lærer tricket.
Dyrlæge Jan Dahl, Landbrug & Fødevarer.
Han understreger, at kampen mod MRSA ikke er tabt. Det kræver dog, at man får et bedre overblik over det samlede antal smittede i stedet for blot nysmittede. En person, der før har været smittet, bliver nemlig ikke talt med i statistikken, hvis han eller hun får MRSA igen. Til gengæld roser han hospitalerne for, at indsatsen med hygiejne og inddæmning af smitte ser ud til at virke.
Hos erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer mener man, at Hans Jørn Kolmos overdriver situationen:
– Det er korrekt, at der er flere smittede, som ikke har haft svinekontakt. Det er en logisk følge af, at vi desværre i dag har flere smittede besætninger end tidligere. Det er ikke en kæmpe smittekæde, der er sat i gang ude i samfundet, siger chefkonsulent Jan Dahl.
Når alle svinebesætninger en dag er ramt af MRSA, ventes antallet af smittede personer at stabilisere sig, tilføjer Jan Dahl.
Her er de korrekte MRSACC398-tal, der afslører, at 2016 var det værste smitteår nogensinde. Kilde: Statens Serum Institut.
Vildledende MRSA-tal i ny statistik fra Statens Serum Institut
Her er dokumentationen for de forkerte tal i EPInyt 23/2017. Kilde: Screendump 8.6.2017 fra SSI-hjemmeside.
Forkerte tal i den netop udsendte 2016-statistik over MRSA-epidemien i Danmark giver et ukorrekt billede af smitten med husdyr-MRSA CC398, og tallene medfører falske konklusioner om udviklingen.
I EPI-nyt Uge 23, der blev offentliggjort 7. juni skriver SSI, at:
”Antallet af husdyr-MRSA CC398-tilfælde steg i 2016 til 1.249 fra 1.173 i 2015. Indtil 2014, hvor flest tilfælde blev identificeret (1.276), steg antallet kraftigt, men er siden stagneret.”
De markerede tal er ukorrekte. Ifølge den løbende opdaterede SSI-statistik er der registreret 1.298 nysmittede personer i 2016, hvilket er rekord. I 2014 blev der kun identificeret 1.280 tilfælde, hvorfor det ikke er korrekt at udnævne 2014 til året med flest tilfælde. Af de korrekte tal følger det logisk, at der heller ikke kan være tale om en stagnation.
Kontaktannonce: Kvindelig partner søges til hanegale yngre mænd
Aldrig i livet ville vi drømme om at bringe annoncer på gylle.dk – den slags er vi højt hævet over, men når to ikke helt unge mænd spørger så mindeligt, og understreger det MRSA-frie aspekt – ja, så bøjer redaktionen sig for presset. Så her er den første – og forhåbentligt sidste – kontaktannonce på gylle.dk! Værsgo – at spise…
De to drengebørn kan kontaktes via den rent økologiske virksomhed Hanegal i Silkeborg.
Dansk svinebakterie truer forbrugere i New Zealand
Danske Svineproducenters svigtende håndtering af MRSACC398-epidemien trækker nu overskrifter så langt borte som i New Zealand. Læs her, hvordan “nyheden” beskrives i det førende medie Newsroom 18. april 2017.
I sidste uge sendte britiske BBC en reporter til Danmark for at se på den offentlige sundhedsskandale, der har ramt danske svineproducenter.
Halvfems procent af de danske svinebesætninger er smittet med antibiotikaresistente bakterier kaldet MRSA CC398 eller svine-MRSA, der er en mere almindeligt kendt betegnelse.
Nu er ”superbakterien” kommet til Storbritannien takket være den danske svineeksport, og det har fået alarmklokkerne til at ringe.
|
|
