Danske mink fyldes med store mængder antibiotika
Flertallet af danske landmænd har valgt minkavler Martin Merrild (billedet) som formand for den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer. Minkskind betragtes som en landbrugsafgrøde, til trods for at minkavl er forbudt i mange lande.
Brugen af antibiotika er mere end fordoblet på danske minkfarme gennem de sidste 10 år. Dyrenes Beskyttelse efterspørger en gult kort-ordning, som man kender det fra svineproduktion.
Forbruget af antibiotika på de danske minkfarme er mere end fordoblet siden 2007, viser en ny analyse, som er offentliggjort i Dansk Veterinær Tidsskrift.
Det skriver Landbrugsavisen.dk den 16. maj 2018 på baggrund af en artikel hos Altinget.
ER GRÅDIGHED EN SYGDOM?
Michael Clasens seneste udgivelse er fra 2017.
Med forfatterens tilladelse bringer vi denne læseværdige kronik, der har været bragt i Kristeligt Dagblad, den 28. februar 2018.
af Michael Clasen, forfatter
I december 1940 var den 43-årige politibetjent Albert Alexander i Oxford ved at rydde op i sin have, da han ved et uheld fik revet sig i ansigtet med en rosengren.
I de følgende måneder skulle denne banale rift vise sig at blive fatal for ham. Der gik bakterier i såret, og han blev indlagt på hospitalet. Trods intensiv behandling blev Alexanders ansigt fyldt med bylder, og man måtte fjerne hans ene øje. Lige meget hjalp det, han henlå med høj feber, og hans læge anså ham for at være døende.
Imens var en gruppe fremragende forskere ved universitetet i Oxford ihærdigt beskæftiget med at udvikle det bakteriehæmmende stof penicillin til praktisk brug i kampen mod bakterieinfektioner. På deres laboratorier fremstillede de stoffet i over 700 gæringstanke. Trods dette omfang havde de været måneder om blot at fremstille nogle få gram af det nye pulver.
Onsdag den 12. februar 1941 modtog Albert Alexander som det første menneske 160 milligram penicillin intravenøst. Og miraklet indtrådte: Dagen efter var betjentens temperatur faldet, og han spiste igen. Nye daglige indsprøjtninger fulgte, og patientens helbred blev stadig bedre. Men miraklet blev fulgt af en katastrofe: Efter fem dage var der ikke mere penicillin, og politibetjent Alexander døde af sin infektion den 15. marts 1941.
Nyfødte smittet med MRSA på neonatal-afdeling men usikkerhed om gen-typen
Selvom MRSA-bakterierne sjældent dræber, kan de give anledning til alvorlige og langvarige infektioner. For nyfødte og for ældre patienter kan det udvikle sig livstruende at blive smittet.
Der er fundet MRSA hos flere børn, der har været indlagt på Neonatal-afsnittet på Aalborg Universitetshospital. De øvrige børn på afdelingen er podet, forældre og personale testes de kommende dage.
Det skrev TV2Nord 6. marts 2018, men stationen var ude af stand til at oplyse, om der var tale om MRSACC398 fra en husdyrproduktion. Til gengæld kunne man bringe denne beroligende, men fejlagtige udtalelse fra den ansvarlige overlæge.
– Heldigvis bliver man sjældent syg af MRSA-bakterien, og den er ikke multiresistent, så skulle det ske, at man bliver syg og for eksempel får en hudinfektion, kan vi behandle effektivt med andre typer antibiotika. Så der er ikke grund til bekymring, siger afsnitsledende overlæge på neonatalafnisttet på Aalborg Universitetshospital Nord, Pia Sønderby Christensen.
Overlæge Pia Sønderby Christensen.
Det er imidlertid ikke korrekt, at MRSA-bakterier ikke skulle kunne være multiresistente overfor antibiotika. Således beskriver eksperterne på Hvidovre Hospital bakterien: “Når MRSA er multiresistent, er den ofte resistent for mange antibiotikaklasser. Der findes dog altid antibiotika, som vi kan bruge til behandling af MRSA infektioner.”
MRSA-typen kendes endnu ikke
I en mail til gylle.dk bekræfter overlæge Pia Sønderby Christensen, at man ikke ved, hvilken af de gængse tolv forskellige MRSA-typer der er tale om. Det betyder, at man ikke kan sige, om smitten stammer fra et nordjysk svinebrug eller anden husdyrrelateret smittekilde.
– Vi håber at have svaret i løbet af en uge, skriver Pia Sønderby Christensen.
Ligger der dunkle motiver bag MRSA-forskningsartikel fra Statens Serum Institut?
En ny dansk undersøgelse dokumenterer en klar sammenhæng mellem MRSA-smittede folks bopæl og svinefarme, uanset om patienterne har kontakt til svin eller andre husdyr. Alligevel påstår forskerne, at den særlige MRSACC398-smitte ikke sker gennem ventilationsluft eller gylle, men kun fra person til person. Den vurdering møder skarp kritik fra en af landets førende MRSA-eksperter.
Det er forskerne J.C.H. Anker, A. Koch, S. Ethelberg, Kåre Mølbak, J. Larsen og M.R. Jepsen fra Statens Seruminstitut og Københavns Universitet, der har lagt navn til en artikel med titlen: ‘Distance to pig farms as risk factor for community-onset livestock-associated MRSA CC398 infection in persons without known contact to pig farms.’
Med forskernes egne ord lyder konklusionen i artiklen, at der er klart flere patienter med CC398-infektioner ude på landet end i byerne, og at disse patienter har bopæl tættere på en svinefarm end befolkningen som helhed. Det gør sig også gældende for patienter uden kontakt til svin eller andre husdyr.
Fagchef Anders Rhod Larsen, SSI.
»Overordnet set kan vi konstatere, at hvis man bor i et område, hvor der er svinefarme, har man en øget risiko for at blive MRSA-CC398-smittet,« forklarer Anders Rhod Larsen, fagchef på Statens Serum Institut (SSI) til fagbladet Ingeniøren.dk. 6. februar 2018.
Anders Rhod Larsen er ikke opført som medforfatter på artiklen, men som fagchef hos SSI er det alligevel ham, der udtaler sig om instituttets forskningsresultater.
Hovedkonklusionen er altså, at antallet af CC398-smittede er klart højere i landområder med svinefarme end i byområder, også selvom patienterne ingen kontakt har til husdyr. Så langt så godt, men så heller ikke længere.
»Det interessante i den sammenhæng er dog, at vi ikke ser nogen forskel i afstandsafhængighed fra, hvis man bor inden for en radius af fem eller to kilometer fra gårdene,« siger Anders Rhod Larsen til Ingeniøren.dk.
»Forstået på den måde, at hvis der var tale om spredning fra gårdene via luften, ville man forvente, at jo længere væk man kommer, desto mindre smitte var der. Det ser vi ikke, når vi sammenligner afstandene. Så ud fra de data kan vi ikke sige, at der er større risiko, hvis man bor fem kilometer fra svinefarmene end to kilometer,« siger Anders Rhod Larsen.
Risikoen for at få en CC398 infektion er 30 gange større ude på landet
Det er i denne kronik fra 14. august 2017, direktør Karen Hækkerup fra Landbrug & Fødevarer oplyser om antallet af beskæftigede i svineindustrien.
Cand.stat. Klaus Flemløse skriver 26. februar 2018:
Klaus Flemløse.
Det kan være svært at sige helt præcis, hvor mange, der er eksponerede for en CC398 infektion, men i en kronik i Jyllands-Posten vedrørende svineproduktionen i Danmark har Karen Hækkerup oplyst, at der er flere end 33.000 personer i Danmark, der beskæftiger sig med produktion af svin. Så lad os tage tallet som et første moderat gæt.
I den følgende tabel har jeg samlet alle relevante MRSA- og CC398-tal, som jeg har hentet fra Statens Serums Instituts hjemmeside for perioden 2006-2016 og brugt Karen Hækkerups tal for antal beskæftigede i svineproduktionen i 2016.
Fødevarestyrelsen: MRSA-smitten er talt op til at være en ny pest
Siden 2007 har MRSACC398-epidemien i Danmark fået lov til at udfolde sig uhæmmet, og i perioden er mindst 6.294 personer konstateret smittebærende, flere end 700 har haft infektioner, og mindst syv dødsfald er verificeret. Den tilsyneladende stagnation i antal smittede siden 2015 er falsk og udtrykker blot resultatet af Statens Serum Instituts beslutning om kun at registrere nysmittede personer. Tallene giver derfor et billede af epidemien, hvis udvikling bliver mere og mere forvrænget for hvert år. Kilde: Statens Serum Institut 2018.
Blot to måneder efter indgåelsen af veterinærforliget ændrer Fødevarestyrelsen radikalt sin politiske holdning til sundhedstruslen fra de resistente bakterier i landbruget. MRSA-epidemien er alligevel ikke noget større problem og i øvrigt stærkt overdrevet.
Dyrlæge Stig Mellergaard, Fødevarestyrelsen.
Veterinærforliget, der blev vedtaget 13. december 2017 af et enigt folketing, kom til verden efter en intens offentlig debat, som nu betegnes af Fødevarestyrelsen som ”skruet op” og ”ude af proportioner.” Styrelsen beskylder desuden unavngivne deltagere i debatten for at have talt MRSA-smitten op ”til at være en ny pest” og undergraver dermed Folketingets beslutning om at gøre noget ved smitten efter ti års ørkenvandring.
Det er dyrlæge Stig Mellergaard, der fremlagde ministeriets ændrede syn på MRSA-smitten i et interview 19. februar 2018 med dagbladet Information. Stig Mellergaard er souschef i Fødevarestyrelsen, hvis chef er den omdiskuterede veterinærdirektør, dyrlæge Per Henriksen. Det er disse to dyrlæger, der har ansvaret for at bekæmpe MRSA-truslen mod borgerne i Danmark, til trods for at der er tale om et humant sundhedsproblem.
På vegne af styrelsen udtalte Stig Mellergaard til Information:
»Smitte med MRSA kan selvfølgelig være alvorlig, men MRSA-debatten har været skruet op på et niveau, hvor den ikke hører hjemme. Forskningen viser, at det er relativt få mennesker, der bliver inficeret. MRSA har i en periode været talt op til at være en ny pest, og det er det ikke. Det er vigtigt at se det proportionelt.«
Lunde Larsens fupkursus giver svinearbejdere MRSA-bevis uden rigtige svar i test
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) bærer alene ansvaret for fupkurset, mens ministeriets troværdighed har fået et nyt knæk. Foto: Claus Bjørn/FVM.
Selv om man svarer forkert på alle tolv spørgsmål i en test om MRSA, modtager man et kursusbevis. Ansvaret for den valgte kursusform hviler udelukkende på miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Udviklingen af e-kurset er finansieret med 4,6 mio. skatteyderkroner.
– Nyt hygiejnekursus skal sikre mod smittespredning.
Sådan lød overskriften, da Fødevarestyrelsen i november sidste år udsendte en pressemeddelelse om et nyt e-kursus for folk, der arbejder med svin,
Men det er nok en overdrivelse at hævde, at kurset sikrer mod smittespredning, lyder det i Information 19. februar 2018. Det skriver Ritzau med avisen som kilde.
Kurset har siden januar i år været obligatorisk for alle, der arbejder med levende svin. Ved at gennemføre kurset modtager svinearbejderne et bevis, der fremover skal kunne fremvises ved Fødevarestyrelsens kontroller i stalde, på slagterier og i besætninger.
Information klikkede sig gennem kurset på et kvarter. Ved den afsluttende test behøver man ikke svare rigtigt på et eneste af de 12 spørgsmål for at modtage et kursusbevis. Læs resten
Kampen mod MRSA i landbruget nytter – i Norge!
Mattilsynet på arbejde.
I 2017 udtog den norske fødevaresikkerhedsautoritet, Mattilsynet, prøver af 826 grise i Norge. Ingen af prøverne var positive for den variant af MRSA, man har kæmpet for at holde væk fra norske grise i flere år.
Karen Johanne Baalsrud, Mattilsynet.
– Det er meget glædeligt og viser, at kampen mod antibiotikaresistens i landbruget har fået en lille sejr i 2017, siger Karen Johanne Baalsrud, direktør for planter og dyr i FSA i en pressemeddelelse 15. februar 2018.
“Hvis MRSA er i stand til at etablere sig i landbruget, vil det koste sundhedssektoren store midler til forebyggelse årligt. MRSA overføres mellem svin og mennesker, og hvis bakterierne finder vej ind hospitaler og pleje institutioner kan de have alvorlige konsekvenser for patienterne, siger Baalsrud.
De forebyggende indsatser fra svineindustrien og den enkelte producent har givet gode resultater. Læs resten
Statens Serum Institut knækker MRSA-kurven ved at skamride fakta
Vi har modtaget denne analyse fra cand.stat Klaus Flemløse:
Cand.stat Klaus Flemløse.
Antal personer inficeret med MRSACC398-stafylokokker må forventes at blive reduceret fremover, som følge af færre beskæftigede i svineindustrien, færre svin og den måde Statens Serum Institut (SSI) registrerer antallet af inficerede på. Med SSI’s metode vil CC398 over tid blive udryddet – statistisk set – til trods for at tusinder af smittebærere fortsat bevæger sig rundt i samfundet.
Jo færre personer, der arbejder på de danske svinefarme, desto færre personer må man forvente bliver inficerede med CC398. Alt andet lige.
Smitten med CC398 foregår primært via svinefarmene og sekundært via personkontakter. Læs resten
Breaking News: Statens Serum Institut fjerner fejlagtig pressemeddelelse
Sådan ser nyhedssiden ud i dag 9. februar hos Statens Serum Institut.
Den ansvarlige fagchef Anders Rhod Larsen, SSI.
Ledelsen hos Statens Serum Institut har nu taget hånd om de fejlagtige påstande, som fagchef Anders Rhod Larsen fremsatte 7. februar 2018 i en pressemeddelelse. Fagchefen anklagede i barske vendinger Ingeniøren.dk og gylle.dk for at fordreje og mistolke resultaterne i en kontroversiel videnskabelig MRSA-artikel, som var skrevet af medarbejdere ved instituttet; se omtalen her.
I løbet af fredag formiddag er det gået op for de ansvarlige ledere hos SSI, at man var kommet på gale veje med den urigtige pressemeddelelse, der bl.a. blev citeret ukommenteret hos Landbrugsavisen.dk og udsendt som en nyhed til medlemmerne af Den Danske Dyrlægeforening. Man valgte derfor at fjerne pressemeddelelsen. Hvad der nu skal ske, skrives der intet om, men muligvis vil den kritiserede artikel blive trukket tilbage.
Nedenfor kan man læse teksten i den urigtige pressemeddelelse, der nu er slettet.
Her er den pressemeddelelse, som SSI nu har trukket tilbage.
Vicedirektør Ole Jensen, SSI.
Tilføjelse fredag kl. 15:16
Vi er blevet gjort opmærksomme på, at ledelsen på Statens Serum Institut har overtaget styringen af den pinagtige sag, og forskerne deltager derfor ikke i debatten eller besvarer spørgsmål. Det er derfor fejlagtigt fortsat at tillægge fagchef Anders Rhod Larsen ansvaret for den famøse pressemeddelelse, hvilket vi beklager at have gjort.
Den anonyme pressemeddelelse er skrevet af vicedirektør Ole Jensen, SSI, som overfor gylle.dk bekræfter, at han nu styrer sagen og traf beslutningen om at slette pressemeddelelsen. Han oplyser videre, at der ingen planer er om at trække den omdiskuterede videnskabelige artikel tilbage. Ole Jensen har ikke deltaget i det videnskabelige arbejde bag artiklen, men er altså alligevel den eneste, er udtaler sig.
|
|
