Antibiotikaresistente gener spredes gennem luften og truer millioner af mennesker
Figuren er fra den banebrydende artikel om den luftbårne forurening med antibiotikaresistente gener mod bl.a. tetacyklin, macrolider, vancomycin og andre livsvigtige humane midler.
Ny international rapport udpeger farmaceutisk forurenede miljøer i storbyer over hele verden
I 1991 lancerede Bay Area Air Quality Management District et program for Ren Luft for at holde beboere i San Francisco Bay området informeret om dage med højt ozonniveau, når luften var præget af smog, og hvor den dårlige luftkvalitet udgør en sundhedsrisici.
Også i hjemlige byer som København, Århus, Ålborg og Odense er der etableret systematiske varslingssystemer, der slår alarm, når forureningen med NOX, CO, Svovl, tungmetaller og ozon er stigende.
Nu skal forureningsmyndighederne måske opdatere deres alarmsystemer til noget helt andet: antibiotikaresistente gener (ARG’er).
Et team af forskere fra USA, Kina, Sydkorea, Schweiz og Frankrig har undersøgt luftprøver fra mere end tyve byer verden over, herunder San Francisco, Paris, Warszawa, Zürich, Beijing, Brisbane og Seoul. De opdagede luftbårne koncentrationer af antibiotikaresistente bakterier i hver af byerne på forskellige niveauer.
De antibiotikaresistente gener stammede fra husdyrfabrikker, hospitaler, spildevandsrensningsanlæg og andre kilder.
San Francisco har den mest forurenede byluft med ARG’er af de 19 undersøgte storbyer. Foto: Bernard Gagnon.
Bakterier bytter gener og flyver omkring Læs resten
Jo flere der smittes med husdyr-MRSA, desto færre registreres
Antallet af alle nye MRSA-tilfælde i 2017 var 3.579, hvilket er på niveau med antallet i 2016 (3.550). I 581 tilfælde (16 %) var MRSA erhvervet i udlandet, hvilket er et fald fra 2016, hvor 712 blev registreret som importerede tilfælde. MRSA-smitten med antibiotika-resistente stafylokokker er altså helt overvejende et selvskabt, dansk problem. Tallene for husdyr-MRSA eller CC398 synes at være stagnerende omkring de 1200 tilfælde årligt, men der er tale om en falsk tendens. Den skyldes den valgte registreringsmetodik, der camouflerer det reelle antal smittebærere.
Til trods for at kurven over MRSACC398-smittede i Danmark er fladet ud de seneste tre år, skyldes dette ikke, at der bliver færre smittebærere. Tværtimod sker der med stor sandsynlighed en fortsat stigning i antallet af raske smittebærere med husdyrkontakt, men dette skjules i de officielle statistikker.
Paradokset skyldes, at Statens Serum Institut (SSI) fastholder, at MRSA-smitten skal registreres som en epidemi. Derfor tæller SSI kun nysmittede personer. Man forventer, at smittetrykket vil begynde at falde, når ”epidemien” klinger af. Denne tendens kan kun opfanges ved at registrere nysmittede.
Sat på spidsen vil MRSA398-smitten være ”væk”, den dag hvor alle i landbruget har været smittet en gang. Den dag vil SSI jo registrere nul nysmittede. Metodikken tager imidlertid ikke højde for ophobningen af raske smittebærere i den danske husdyrindustri gennem de seneste 10 år.
Danmarks Naturfredningsforening er ikke i tvivl om årsagerne til de mange MRSA-smittebærende svin.
Sygt arbejdsmiljø
Til trods for MRSAC398-smittens stigende udbredelse i det danske samfund siden 2007, giver SSI altså igen og igen et falsk billede af netop smittens udbredelse, fordi man kun registrerer de nymittede.
Situationen forværres af sundhedsmyndighedernes beslutning om ikke længere at tilbyde rensning til personer, der arbejder med husdyr. Begrundelsen er, at de atter vil blive smittebærere, når de vender tilbage til arbejdspladsen, så rensning vil være spildt. Læs resten
Danske mink fyldes med store mængder antibiotika
Flertallet af danske landmænd har valgt minkavler Martin Merrild (billedet) som formand for den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer. Minkskind betragtes som en landbrugsafgrøde, til trods for at minkavl er forbudt i mange lande.
Brugen af antibiotika er mere end fordoblet på danske minkfarme gennem de sidste 10 år. Dyrenes Beskyttelse efterspørger en gult kort-ordning, som man kender det fra svineproduktion.
Forbruget af antibiotika på de danske minkfarme er mere end fordoblet siden 2007, viser en ny analyse, som er offentliggjort i Dansk Veterinær Tidsskrift.
Det skriver Landbrugsavisen.dk den 16. maj 2018 på baggrund af en artikel hos Altinget.
ER GRÅDIGHED EN SYGDOM?
Michael Clasens seneste udgivelse er fra 2017.
Med forfatterens tilladelse bringer vi denne læseværdige kronik, der har været bragt i Kristeligt Dagblad, den 28. februar 2018.
af Michael Clasen, forfatter
I december 1940 var den 43-årige politibetjent Albert Alexander i Oxford ved at rydde op i sin have, da han ved et uheld fik revet sig i ansigtet med en rosengren.
I de følgende måneder skulle denne banale rift vise sig at blive fatal for ham. Der gik bakterier i såret, og han blev indlagt på hospitalet. Trods intensiv behandling blev Alexanders ansigt fyldt med bylder, og man måtte fjerne hans ene øje. Lige meget hjalp det, han henlå med høj feber, og hans læge anså ham for at være døende.
Imens var en gruppe fremragende forskere ved universitetet i Oxford ihærdigt beskæftiget med at udvikle det bakteriehæmmende stof penicillin til praktisk brug i kampen mod bakterieinfektioner. På deres laboratorier fremstillede de stoffet i over 700 gæringstanke. Trods dette omfang havde de været måneder om blot at fremstille nogle få gram af det nye pulver.
Onsdag den 12. februar 1941 modtog Albert Alexander som det første menneske 160 milligram penicillin intravenøst. Og miraklet indtrådte: Dagen efter var betjentens temperatur faldet, og han spiste igen. Nye daglige indsprøjtninger fulgte, og patientens helbred blev stadig bedre. Men miraklet blev fulgt af en katastrofe: Efter fem dage var der ikke mere penicillin, og politibetjent Alexander døde af sin infektion den 15. marts 1941.
Nyfødte smittet med MRSA på neonatal-afdeling men usikkerhed om gen-typen
Selvom MRSA-bakterierne sjældent dræber, kan de give anledning til alvorlige og langvarige infektioner. For nyfødte og for ældre patienter kan det udvikle sig livstruende at blive smittet.
Der er fundet MRSA hos flere børn, der har været indlagt på Neonatal-afsnittet på Aalborg Universitetshospital. De øvrige børn på afdelingen er podet, forældre og personale testes de kommende dage.
Det skrev TV2Nord 6. marts 2018, men stationen var ude af stand til at oplyse, om der var tale om MRSACC398 fra en husdyrproduktion. Til gengæld kunne man bringe denne beroligende, men fejlagtige udtalelse fra den ansvarlige overlæge.
– Heldigvis bliver man sjældent syg af MRSA-bakterien, og den er ikke multiresistent, så skulle det ske, at man bliver syg og for eksempel får en hudinfektion, kan vi behandle effektivt med andre typer antibiotika. Så der er ikke grund til bekymring, siger afsnitsledende overlæge på neonatalafnisttet på Aalborg Universitetshospital Nord, Pia Sønderby Christensen.
Overlæge Pia Sønderby Christensen.
Det er imidlertid ikke korrekt, at MRSA-bakterier ikke skulle kunne være multiresistente overfor antibiotika. Således beskriver eksperterne på Hvidovre Hospital bakterien: “Når MRSA er multiresistent, er den ofte resistent for mange antibiotikaklasser. Der findes dog altid antibiotika, som vi kan bruge til behandling af MRSA infektioner.”
MRSA-typen kendes endnu ikke
I en mail til gylle.dk bekræfter overlæge Pia Sønderby Christensen, at man ikke ved, hvilken af de gængse tolv forskellige MRSA-typer der er tale om. Det betyder, at man ikke kan sige, om smitten stammer fra et nordjysk svinebrug eller anden husdyrrelateret smittekilde.
– Vi håber at have svaret i løbet af en uge, skriver Pia Sønderby Christensen.
Ligger der dunkle motiver bag MRSA-forskningsartikel fra Statens Serum Institut?
En ny dansk undersøgelse dokumenterer en klar sammenhæng mellem MRSA-smittede folks bopæl og svinefarme, uanset om patienterne har kontakt til svin eller andre husdyr. Alligevel påstår forskerne, at den særlige MRSACC398-smitte ikke sker gennem ventilationsluft eller gylle, men kun fra person til person. Den vurdering møder skarp kritik fra en af landets førende MRSA-eksperter.
Det er forskerne J.C.H. Anker, A. Koch, S. Ethelberg, Kåre Mølbak, J. Larsen og M.R. Jepsen fra Statens Seruminstitut og Københavns Universitet, der har lagt navn til en artikel med titlen: ‘Distance to pig farms as risk factor for community-onset livestock-associated MRSA CC398 infection in persons without known contact to pig farms.’
Med forskernes egne ord lyder konklusionen i artiklen, at der er klart flere patienter med CC398-infektioner ude på landet end i byerne, og at disse patienter har bopæl tættere på en svinefarm end befolkningen som helhed. Det gør sig også gældende for patienter uden kontakt til svin eller andre husdyr.
Fagchef Anders Rhod Larsen, SSI.
»Overordnet set kan vi konstatere, at hvis man bor i et område, hvor der er svinefarme, har man en øget risiko for at blive MRSA-CC398-smittet,« forklarer Anders Rhod Larsen, fagchef på Statens Serum Institut (SSI) til fagbladet Ingeniøren.dk. 6. februar 2018.
Anders Rhod Larsen er ikke opført som medforfatter på artiklen, men som fagchef hos SSI er det alligevel ham, der udtaler sig om instituttets forskningsresultater.
Hovedkonklusionen er altså, at antallet af CC398-smittede er klart højere i landområder med svinefarme end i byområder, også selvom patienterne ingen kontakt har til husdyr. Så langt så godt, men så heller ikke længere.
»Det interessante i den sammenhæng er dog, at vi ikke ser nogen forskel i afstandsafhængighed fra, hvis man bor inden for en radius af fem eller to kilometer fra gårdene,« siger Anders Rhod Larsen til Ingeniøren.dk.
»Forstået på den måde, at hvis der var tale om spredning fra gårdene via luften, ville man forvente, at jo længere væk man kommer, desto mindre smitte var der. Det ser vi ikke, når vi sammenligner afstandene. Så ud fra de data kan vi ikke sige, at der er større risiko, hvis man bor fem kilometer fra svinefarmene end to kilometer,« siger Anders Rhod Larsen.
Risikoen for at få en CC398 infektion er 30 gange større ude på landet
Det er i denne kronik fra 14. august 2017, direktør Karen Hækkerup fra Landbrug & Fødevarer oplyser om antallet af beskæftigede i svineindustrien.
Cand.stat. Klaus Flemløse skriver 26. februar 2018:
Klaus Flemløse.
Det kan være svært at sige helt præcis, hvor mange, der er eksponerede for en CC398 infektion, men i en kronik i Jyllands-Posten vedrørende svineproduktionen i Danmark har Karen Hækkerup oplyst, at der er flere end 33.000 personer i Danmark, der beskæftiger sig med produktion af svin. Så lad os tage tallet som et første moderat gæt.
I den følgende tabel har jeg samlet alle relevante MRSA- og CC398-tal, som jeg har hentet fra Statens Serums Instituts hjemmeside for perioden 2006-2016 og brugt Karen Hækkerups tal for antal beskæftigede i svineproduktionen i 2016.
Fødevarestyrelsen: MRSA-smitten er talt op til at være en ny pest
Siden 2007 har MRSACC398-epidemien i Danmark fået lov til at udfolde sig uhæmmet, og i perioden er mindst 6.294 personer konstateret smittebærende, flere end 700 har haft infektioner, og mindst syv dødsfald er verificeret. Den tilsyneladende stagnation i antal smittede siden 2015 er falsk og udtrykker blot resultatet af Statens Serum Instituts beslutning om kun at registrere nysmittede personer. Tallene giver derfor et billede af epidemien, hvis udvikling bliver mere og mere forvrænget for hvert år. Kilde: Statens Serum Institut 2018.
Blot to måneder efter indgåelsen af veterinærforliget ændrer Fødevarestyrelsen radikalt sin politiske holdning til sundhedstruslen fra de resistente bakterier i landbruget. MRSA-epidemien er alligevel ikke noget større problem og i øvrigt stærkt overdrevet.
Dyrlæge Stig Mellergaard, Fødevarestyrelsen.
Veterinærforliget, der blev vedtaget 13. december 2017 af et enigt folketing, kom til verden efter en intens offentlig debat, som nu betegnes af Fødevarestyrelsen som ”skruet op” og ”ude af proportioner.” Styrelsen beskylder desuden unavngivne deltagere i debatten for at have talt MRSA-smitten op ”til at være en ny pest” og undergraver dermed Folketingets beslutning om at gøre noget ved smitten efter ti års ørkenvandring.
Det er dyrlæge Stig Mellergaard, der fremlagde ministeriets ændrede syn på MRSA-smitten i et interview 19. februar 2018 med dagbladet Information. Stig Mellergaard er souschef i Fødevarestyrelsen, hvis chef er den omdiskuterede veterinærdirektør, dyrlæge Per Henriksen. Det er disse to dyrlæger, der har ansvaret for at bekæmpe MRSA-truslen mod borgerne i Danmark, til trods for at der er tale om et humant sundhedsproblem.
På vegne af styrelsen udtalte Stig Mellergaard til Information:
»Smitte med MRSA kan selvfølgelig være alvorlig, men MRSA-debatten har været skruet op på et niveau, hvor den ikke hører hjemme. Forskningen viser, at det er relativt få mennesker, der bliver inficeret. MRSA har i en periode været talt op til at være en ny pest, og det er det ikke. Det er vigtigt at se det proportionelt.«
Lunde Larsens fupkursus giver svinearbejdere MRSA-bevis uden rigtige svar i test
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) bærer alene ansvaret for fupkurset, mens ministeriets troværdighed har fået et nyt knæk. Foto: Claus Bjørn/FVM.
Selv om man svarer forkert på alle tolv spørgsmål i en test om MRSA, modtager man et kursusbevis. Ansvaret for den valgte kursusform hviler udelukkende på miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Udviklingen af e-kurset er finansieret med 4,6 mio. skatteyderkroner.
– Nyt hygiejnekursus skal sikre mod smittespredning.
Sådan lød overskriften, da Fødevarestyrelsen i november sidste år udsendte en pressemeddelelse om et nyt e-kursus for folk, der arbejder med svin,
Men det er nok en overdrivelse at hævde, at kurset sikrer mod smittespredning, lyder det i Information 19. februar 2018. Det skriver Ritzau med avisen som kilde.
Kurset har siden januar i år været obligatorisk for alle, der arbejder med levende svin. Ved at gennemføre kurset modtager svinearbejderne et bevis, der fremover skal kunne fremvises ved Fødevarestyrelsens kontroller i stalde, på slagterier og i besætninger.
Information klikkede sig gennem kurset på et kvarter. Ved den afsluttende test behøver man ikke svare rigtigt på et eneste af de 12 spørgsmål for at modtage et kursusbevis. Læs resten
Kampen mod MRSA i landbruget nytter – i Norge!
Mattilsynet på arbejde.
I 2017 udtog den norske fødevaresikkerhedsautoritet, Mattilsynet, prøver af 826 grise i Norge. Ingen af prøverne var positive for den variant af MRSA, man har kæmpet for at holde væk fra norske grise i flere år.
Karen Johanne Baalsrud, Mattilsynet.
– Det er meget glædeligt og viser, at kampen mod antibiotikaresistens i landbruget har fået en lille sejr i 2017, siger Karen Johanne Baalsrud, direktør for planter og dyr i FSA i en pressemeddelelse 15. februar 2018.
“Hvis MRSA er i stand til at etablere sig i landbruget, vil det koste sundhedssektoren store midler til forebyggelse årligt. MRSA overføres mellem svin og mennesker, og hvis bakterierne finder vej ind hospitaler og pleje institutioner kan de have alvorlige konsekvenser for patienterne, siger Baalsrud.
De forebyggende indsatser fra svineindustrien og den enkelte producent har givet gode resultater. Læs resten
|
|
