Økobølgen skyller hen over det danske landbrug
Mange landmænd overvejer, om de skal producere økologiske frilandsgrise. Her er det sortbrogede grise fra et af landets største økologiske godser, Knuthenlund på Lolland. Foto: NaturErhvervsstyrelsen.
Den største økologiske omlægningsbølge siden slutningen af 1990′erne er på vej til at forandre landbruget i en mere grøn og miljøvenlig retning. 1.028 landmænd dropper sprøjtegift og kunstgødning og har i år søgt om tilskud til at omlægge produktionen til økologisk drift. De vil tilammen omlægge 41.523 hektar, viser nye tal fra NaturErhvervsstyrelsen. Det skriver OrganicToday 16. juni 2016.
Det betyder, at det økologiske areal udvides med næsten 24 procent fra 176.000 hektar. Ifølge Økologisk Landsforening svarer det til et areal på størrelse med Samsø, Læsø, Amager og Københavns Kommune tilsammen.
Økologi er det nye væksteventyr
Her er scoretavlen fra MM-rundspørgen.
Økologisk omlægning af Danmarks store landbrugs- og fødevaresektor er topscorer i Mandag Morgen rundspørge om, hvor fremtidens vækst skal komme fra. Generelt efterspørger de knap 4.000 respondenter i rundspørgen mere fokus på bæredygtighed i vækstdebatten. Det skriver ugebrevet Mandag Morgen 22. maj 2016.
”Det handler ikke om at fokusere blindt på vækst men snarere om, hvad det er for et samfund, vi ønsker os, og dermed hvilke typer af virksomheder der er plads til.” Det mener seniorforsker og gruppeleder for Energisystemanalyse på DTU Kenneth Karlsson.
Økoformand: Fremtiden er på spil
Selv om landbrugspakken er vedtaget, så hersker usikkerheden fortsat om landbrugets og miljøets fremtid. Gælden forsvinder ikke, blot fordi der kan gødes mere.
Formanden for Økologisk Landsforening Per Kølster efterlyser en “en ny minister med et bankende bondehjerte og en sund sans for fremtidens landbrug” i en ledende artikel i forårsnummeret af Økologisk. Med forfatterens tilladelse bringes artiklen her.
Per Kølster er agronom og ølbrygger.
I pressen har nogle kommentatorer ment, at sagen omkring Landbrugspakken og mistilliden til Eva Kjer Hansen var en storm i et glas vand. Andre, at sagen er værre end Tamil-sagen, der jo endte i den eneste rigsretssag i nyere tid.
Såvel pakkens perspektiver som ministerens troværdighed er imidlertid ikke en bagatel. Landbrugets betydning, både økonomisk og miljømæssigt, stiller særlige krav til det politiske indhold. Utallige personlige skæbner vil være alvorligt påvirkede af landbrugets vanskelige forhold, så hele forløbet har føjet spot til skade.
Økologisk landmand føler sig berøvet
Ifølge regeringens landbrugspakke skal økologernes miljøgevinst bruges til at sprede mere gødning på de konventionelle marker.
Økologer bruger langt mindre gødning end konventionelle landmænd – foruden de andre økologiske tiltag, der sparer miljøet for en stor belastning. Men den miljøgevinst, det giver, skal nu bruges til, at konventionelle landbrug kan sprede mere gødning på deres marker.
Det skriver TV2OJ, 18. februar 2016.
Kjer Hansen vil stjæle økologiens hjerteblod
Hver gang en forbruger står nede i supermarkedet og overvejer at købe økologiske gulerødder, kartofler, løg eller andre danskproducerede økovarer, gør hun det i bevidstheden om, at hun får et bedre miljø med i handlen trods ekstraprisen.
Den kvælstof, økobønderne sparer, vil Eva Kjer Hansen forære til de konventionelle producenter. Er det fair?
Står det til partierne bag Venstres landbrugspakke, vil argumentet om et renere miljø med god natur og rig biodiversitet ikke længere være en del af økologiens hjerteblod. Miljøfordelene ved den økologiske driftsform vil helt kontant blive foræret til det traditionelle landbrug i form af gratis forureningskvoter. Læs resten
Skamrides det økologiske varemærke i reklamerne?
Debatindlæg fra Niels Riis Ebbesen, 4. december 2015:
Niels Riis Ebbesen.
Jeg mener, at det er et skråplan, når Økologisk Landsforening har været med til at blåstemple Fødevarestyrelsens kampagne med ‘Det Økologiske Spisemærke’- man bør ikke kunne være delvis økologisk i et eller andet uspecificeret omfang, hvor målestokken er lavet af elastik.
Vi kan og skal ikke tage ‘Det Økologiske Spisemærke’ alvorligt, for hvis en restaurant eller en catering virksomhed garanterer 30 til 60%, eller 60 til 90% økologi, så vil jeg vædde på, at den kun lige nøjagtig overholder minimumsgrænserne på henholdsvis 30% eller 60%. Og et spillerum på hele 30% er simpelthen så stort, at det er gennemført utroværdigt.
Supermarkeder løber tør for danske økovarer
Økologien går sin sejrsgang, men danske landmænd vil ikke være med.
Økosalget stiger, mens antallet af økolandmænd står nærmest stille. Det skriver Politiken 14. august 2015.
Intet skærer mere i en købmands hjerte, som når kunderne står og råber på varer, man ikke kan levere.
Sådan er sagen for flere af landets supermarkeder, som kan sælge flere økologiske varer, end de kan skaffe.
Indkøbschef Jens Visholm, COOP.
»Vi har haft udsolgt af økologisk kød i år, så vi har været nødt til at lade være med at føre det i nogle af de butikker, hvor forbrugerne ellers gerne vil købe det«, siger Jens Visholm, indkøbschef i COOP til Politiken. Særligt uden for storbyerne har det været svært at få al den økologi på hylderne, som kunderne har efterspurgt.
Tre hektar med stor mening
Æbletoften på Djursland er en plantage og en livsfilosofi. Og “Drømmen om en lille økologisk æbleplantage” er en praktisk bog om at plante, dyrke, høste og sælge æbler, og historien om det livsvalg, Jens og hans samlever Karin Alsgård Jensen tog, da de for 15 år siden skiftede rækkehuset i Århus ud med tre hektar økologisk æbleplantage.
»Da vi kastede os ud i at dyrke en lille leret plet ved Tirstrup på Djursland, valgte vi også et liv, vi synes giver mening. Et liv, hvor der er plads til omtanke for det, vi putter i munden og til, at flere generationer kan bo under samme tag,« siger Jens H. Petersen.
Drømmen om en lille økologisk æbleplantage er fortællingen om familiens erfaringer fra det første spadestik, over benspænd og sejre, til dyrkningen af de 3.000 æbletræer, der i dag bærer en halv snes forskellige æblesorter og giver et årligt afkast på ca. fem ton æbler.
Ikke alle landmænd kræver mere gødning
Man kan få det indtryk af dele af dagspressen og fagpressen, at dansk landbrugs totale overlevelse står og falder med højere gødningskvoter, men det er dog ikke alle landmænd, der er enige i kampagnen for mere gødning. Søren Moeslund Larsen, økologisk planteavler og formand for Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening, er en af de skeptiske. Her er forklarer han i en artikel i Landbrugsnyt, 11. august 2015, hvorfor det er en rigtig dårlig ide med mere gødning i miljøet.
Søren Moeslund Larsen er formand for Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening. Han driver Bakkegården med 100 hektar økologisk planteavl ved Ringsted.
Under overskriften ”Økologer har også brug for gødning” bragte Landbrugsnyt den 28. juli en artikel forfattet af Cecilie Christensen, der er ansat i presseafdelingen i den organisation, der kalder sig for Bæredygtigt Landbrug.
Organisationen har på seneste brugt meget tid på at råbe op om, at hvis landbruget ikke får lov at bruge mere gødning, så kan man ikke længere lave brødkorn eller byg til øl i Danmark, og i øvrigt vil jorden udpines. Organisationen forsøger samtidig at skubbe det økologiske landbrug foran sig i forsøget på at overbevise samfundet om, at der skal mere gødning til.
I førnævnte artikel har BL-journalisten besøgt en af de få økolandmænd, som også er medlem af BL, og kombineret med overskriften bliver samtlige økologiske landmænd på den måde inddraget som et argument i det konventionelle landbrugs forsøg på at ændre gødningsnormerne.
Breaking News: Landbrugsavisens redaktør var økolog!
Chefredaktør Henrik Lisberg, L&F.
I en fødselsdagsomtale i dagbladet Politiken 12. maj 2015 afsløres det, at redaktøren af Landbrugsavisen – den hårdtslående redaktør Henrik Lisberg – i hjertet er økolog. Gennem en ti-årig periode har han sammen med sin hustru angiveligt drevet økologisk jordbæravl på en gård et sted i Nordsjælland, hvor han også i dag driver et økologisk bed-and-breakfast tilbud! Læs resten
|
|
