Noget af bedste/værste er at leve i et landbrugsland – vælg selv!
Traditionen tro hilser minkavler Martin Merrild sommeren velkommen ved endnu en gang at blæse til kamp mod den offentlige mening om det udskældte danske landbrug. Kampagnen benytter sig af hundedyre helsidesannoncer i de førende dagblade, hvor Landbrug & Fødevarer forsøger at overtale danskerne til at mene, at ”noget af det bedste i verden er at være et landbrugsland”.
Overraskende nok bruges en gammeldags kartoffeltop med rodknolde som illustration i en af annoncerne, hvilket jo er ganske misvisende. Netop kartofler mister jo toppen gennem kemisk nedvisning (se billedet), før knoldene harves op. Annoncen er derfor kun egnet til at vildlede iagttageren til at tro, at sådan høstes der stadig kartofler.
En læser af dagbladet Politiken har 1. juli bemærket den kostbare annoncekampagne, der også viser billeder af frodige jordbær. Læseren har stillet et relevant spørgsmål om anvendelsen af sprøjtegifte i det danske landbrugsland, når der produceres kartofler og jordbær – se nedenfor.
Da Landbrug & Fødevarer har for vane at ignorere den slags kritiske opfordringer, har vi på redaktionen her faktatjekket spørgsmålene og kan bringe svarene her:
Kartofler bliver sprøjtet mere end 13 gange om året, så kartoflen er den markafgrøde, der bliver sprøjtet flest gange i en dyrkningssæson. Man kan derfor gøre en stor forskel for miljøet og sig selv ved at købe økologiske kartofler. De sprøjtes overhovedet ikke.
Jordbær kan indeholde rester af op til 22 forskellige sprøjtegifte, og kun en tredjedel bliver skyllet af under den kolde hane. Der er giftrester i tre ud af fire konventionelt dyrkede danske jordbær. Også her er det sikre valg for dig selv og miljøet at købe økologiske jordbær.
Velbekomme – og god sommer fra redaktionen!
Tre hektar med stor mening
Som en inspirerende forårshilsen til vore haveglade læsere genudsender vi anmeldelsen af denne fine bog fra 2015… Den dokumenterer, at der stadig kan leves et anstændigt liv med og i naturen… God fornøjelse!
Æbletoften på Djursland er en plantage og en livsfilosofi. Og “Drømmen om en lille økologisk æbleplantage” er en praktisk bog om at plante, dyrke, høste og sælge æbler, og historien om det livsvalg, Jens og hans samlever Karin Alsgård Jensen tog, da de for 15 år siden skiftede rækkehuset i Århus ud med tre hektar økologisk æbleplantage.
»Da vi kastede os ud i at dyrke en lille leret plet ved Tirstrup på Djursland, valgte vi også et liv, vi synes giver mening. Et liv, hvor der er plads til omtanke for det, vi putter i munden og til, at flere generationer kan bo under samme tag,« siger Jens H. Petersen.
Drømmen om en lille økologisk æbleplantage er fortællingen om familiens erfaringer fra det første spadestik, over benspænd og sejre, til dyrkningen af de 3.000 æbletræer, der i dag bærer en halv snes forskellige æblesorter og giver et årligt afkast på ca. fem ton æbler.
Danskerne fordobler økologien på seks år
Når danskerne om kort tid sætter ild til raketterne for at fejre det nye år, kan vi samtidig fejre, at vi står over for en fordobling af det økologiske salg siden 2014. Det resultat indbragte onsdag aften Coop Danmark en pris for sit store engagement i at udbrede økologi til danskerne. Prisen blev uddelt på Nordic Organic Food Fair i Malmø, hvor Danmark også var årets land. Økologisk Landsforening er stolte over, at en vigtig milepæl er nået.
Det skriver Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse 14. 11. 2019.
”I dag køber stort set alle danskere økologiske varer i løbet af et år, og hele 52% af danskerne køber økologiske varer hver eneste uge. Økologien er blevet hvermandseje – ikke mindst fordi Coop tog en ambitiøs beslutning for fem år siden,” siger Henrik Hindborg, der er markedschef for detail i Økologisk Landsforening.
I 2020 vil danskerne købe økologiske varer for mellem 19 og 20 mia. kr. svarende til 3400 kr. i gennemsnit pr. dansker. Det er væsentlig mere end en fordobling i forhold til 2014, hvor der blev solgt økologiske varer for otte mia. kr. økologisk – 1400 kr. pr. dansker.
Læs restenMiljøministeren ”glemmer” både økologien og den humane sundhed
Nettet strammes gradvis om de vidt udbredte glyphosat-holdige sprøjtemidler, ikke mindst efter de varslede totalforbud i lande som Østrig og Tyskland, og denne udvikling har fået MF Carl Valentin fra SF til at spørge miljøminister Lea Wermelin (S) om dansk landbrugs afhængighed af det omdiskuterede giftstof.
I sit svar undlader ministeren imidlertid at nævne økologernes glyphosatfri dyrkning og den voksende sundhedsmæssige betænkelighed ved den udbredte anvendelse. Derimod gør ministeren et stort nummer ud af påstandene om reduceret CO2-udledning ved brug af glyphosatholdige sprøjtegifte i dyrkningsformen ”conservation agriculture”.
Spørgsmålet fra MF Carl Valentin lød: ”Hvor stor en andel af dansk planteavl er helt afhængig af glyfosat, og kan det bekræftes, at denne andel er voksende på trods af udsigten til, at godkendelsen af glyfosat kan udløbe i 2022 uden fornyelse?”
Hertil svarede Lea Wermelin, at Miljøstyrelsen har bedt det stærkt kritiserede Institut for Agroøkologi på Aarhus universitet om bidrag til et svar (dette institut spillede en hovedrolle i sagen om den såkaldte oksekødsrapport og har den hyppigt citerede professor Jørgen E. Olesen som konstitueret institutleder.
I bidraget fra Institut for Agroøkologi oplyses det ifølge ministerens besvarelse: ”Glyphosat er i dag en integreret del af dyrkningsstrategien på de fleste bedrifter, men der er ingen bedrifter, der er ”helt afhængige” af glyphosat. De bedrifter, der praktiserer pløjefri dyrkning eller ”conservation agriculture”, er blandt dem, som er mest afhængige af glyphosat. På disse bedrifter anvendes glyphosat som erstatning for pløjning, som er en effektiv måde at bekæmpe ukrudt på, samt til nedvisning af efterafgrøder. Der er stigende interesse for denne dyrkningsform. I følge Danmarks Statistik er arealet med pløjefri dyrkning steget med 26 % fra 2016 til 2018, så det nu udgør 319.000 ha svarende til 12 % af landbrugsarealet men med store forskelle imellem landsdelene. Pløjefri dyrkning er især populært blandt yngre landmænd og på store bedrifter.”
Læs restenVille vi få mere natur, hvis vi droppede økologien?
Vi har modtaget denne mail:
Kære Gylle.dk
Her midt i sommervarmen bringer LandbrugsAvisen denne gode nyhed – økologisk havre er bare godt…
Økologisk landbrug er godt for meget: sunde fødevarer, rent drikkevand, vandløb uden pesticider, flere invertebrater – og for biodividersiteten som sådan, mener jeg, selvom visse forskere og debattører hævder, at konventionelt drevet landbrug vil være bedre for biodiversiteten.
Jeg efterlyser forskning, der dokumenterer, at Danmark ville have haft større biodiversitet hvis al landbrug havde været konventionelt drevet (altså uden økologisk omlægning).
Forskning, der forholder sig til hvor sandsynlig forventningen er, om at der fremover vil blive frigivet arealer til natur og dermed bedre biodiversitet, hvis landbruget i DK og resten af verdenen dyrkes mere intensivt med konventionelle metoder. Jeg tvivler på scenariet. Det minder om forventningen til, at den grønne revolution ville udrydde fattigdom i verden.
Måske jeres udmærkede gylle.dk kunne sætte lidt mere fokus på emnet?
Redaktionen sender opfordringen videre til læserne – værsgo! Brug kommentarfeltet nedenfor…
ØKOLOGIENS HELHEDSSYN
Af Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening
Naturen skal nok klare sig. Ligesom klimaet. Naturen og klimaet vil såmænd bare indstille sig efter betingelserne. Vanskeligheden handler om os selv, om menneskeheden.
Vi er en overvældende faktor, som sammen med husdyrene udgør 96 procent af den samlede biomasse af klodens pattedyr. De vilde dyr er fortrængt til kun at udgøre fire procent. Et skræmmende tal, som i sin essens fortæller, hvor skoen trykker.
Som økologer har vi en meget bevidst tilgang til, at vi selv er en del af problemet, fordi vi som alle andre er en del af den kultur, som lever højt på det vestlige produktions- og forbrugsmønster.
Læs restenIndustrilandbruget er biernes virkelige fjende
Professor Hans Jørn Kolmos, Syddansk Universitet, Odense, har skrevet denne kommentar til debatten om honningbier og vilde bier.
Der kører en sær diskussion mellem miljøfolk og biavlere lige nu. Den handler om, hvorvidt honningbier er årsag til tilbagegangen i bestanden af vilde bier, fordi de stjæler fødegrundlaget fra dem. Derfor skal honningbier formenes adgang til naturområder, f.eks. Nationalpark Thy, for at give de vilde bier nogle hårdt tiltrængte fristeder. Naturligvis kan honningbier og vilde bier konkurrere om fælles nektarkilder i områder, hvor der er få blomster, og artsrigdommen er lav. Men det er forkert at beskylde honningbier for at være årsag til de seneste års massive tilbagegang for de vilde bier. I mellemkrigsårene var der flere honningbier end nu, og dengang var der stadig masser af vilde bier.
Industrilandbrugets dyrkningsmetoder er en meget mere nærliggende forklaring.
Læs restenNyt studie: Mere økologi giver færre sprøjtegifte i urinen
For fire år siden vakte det opsigt, da et svensk forsøg viste, at forekomsten af pesticidrester i urinen faldt markant hos en familie, der først levede på konventionel kost og efterfølgende økologisk.
Flere steder i verden er lignende forsøg gennemført – bl.a. i Danmark– og nu når et amerikansk studie frem til en identisk konklusion: Indholdet af pesticidrester i urinen falder markant, når man skifter den konventionelle mad ud med økologiske varianter.
Det skriver Henrik Hindby Koszyczarek , der er webredaktør på okologisk.nu.
“Familier har brug for denne slags information. I fraværet af et robust reguleringssystem, som beskytter forbrugerne, er disse studier vigtige for forbrugere eller familier, når de skal træffe deres valg,” siger Bruce Lanphear, professor ved Faculty Health Science, Simon Fraser University, til mediet Civil Eats. Han medvirkede ikke selv til studiet.
I det nye studie indgik 16 personer fra fire demografisk og geografisk forskellige egne. Forsøget varede i 12 sammenhængende dage, hvoraf personerne i de første fem dage skulle fortsætte deres normale konventionelle kost, og de efterfølgende seks dage udelukkende skulle spise økologisk. Den 12. dag – efter at morgenens urinprøver var indsamlet – måtte de igen selv vælge kosten.
Læs restenLøkkes kovending: Vil indføre totalt forbud mod sprøjtemidler
Der gik et sus gennem forsamlingen, da statsminister Lars Løkke Rasmussen på denne uges første pressemøde mandag morgen i Statsministeriet proklamerede, at han og regeringen har besluttet at udfase brugen af sprøjtemidler i landbrug, gartneri og skovbrug inden udgangen af 2021.
Så startede bygen af spørgsmål fra de fremmødte journalister, og Lars Løkke Rasmussen forklarede, at han nu har set så overvældende mange forskningsresultater, som entydigt dokumenterer de løbende skader på miljø og folkesundhed forårsaget af giftstofferne, at en ansvarlig regering simpelthen ikke kan sidde det overhørig.
Statsministeren kunne tilføje, at forslaget er forelagt både Mette Frederiksen (S) og Kristian Thulesen Dahl (DF), som begge bakker op om det.
Flere journalister spurgte efterfølgende ind til, hvordan EU vil forholde sig til et ensidigt dansk forbud mod sprøjtemidler, og hertil svarede Lars Løkke Rasmussen, at Statsministeriets jurister har vurderet, at et forbud mod sprøjtemidler ligger inden for rammerne af Danmarks forbehold på miljøområdet.
Politiske kommentarer
Læs restenNår din nabo er konventionel landmand
Stig Günther er ligesom mange andre nabo til en konventionel landmand. Landmanden er planteavler, og det vil sige, at der sprøjtes med flere forskellige giftstoffer mange gange årligt. Her fortæller han om sine overvejelser, før han lavede et borgerforslag om oprettelse af sprøjtefri zoner nær beboelse.
Mia Stochholm, redaktør på Praktisk Økologi, har skrevet dette interview med Stig Günther. Teksten har været bragt i bladets marts-april udgave i år.
Jeg flyttede på landet for ca. ti år siden, og da vidste jeg ikke meget om sprøjtegifte og deres skadevirkninger. På grund af en tyktarmslidelse begyndte jeg at interessere mig for tarmbakterier og læste mange videnskabelige undersøgelser, der påviste, hvilke ubalancer sprøjtegifte kan forårsage i tarmsystemet. Jeg begyndte at studere som autodidakt og arbejder i dag som forsker i fækaltransplantationer og tarmens mikrobiota.
Efterhånden som jeg har fået mere og mere viden om, hvordan mennesket og hele fødekæden påvirkes negativt af sprøjtegifte, er jeg også blevet mere bevidst om, når marken ved siden af mit hus sprøjtes med gift. Nogle gange sprøjter landmanden endda i blæsevejr med vindretning mod min og min nabos grund.
Jeg startede med at skrive til landmanden om retningslinjer omkring sprøjtemidler og sprøjtning. Der er ikke en lov om, at man ikke må sprøjte, når vinden bærer ind over beboelse, så landmanden havde ret, da han svarede, at han overholdt reglerne.
Læs resten
|
|
