Dyr

Lunde Larsen vil tvinge alle husdyr ind i lukkede stalde

Ind i stalden med jer, siger Lunde Larsen, uanset om I er økokøer eller ej.

Hvis reglerne i de nye forslag til bekendtgørelser fra miljøstyrelsen gennemføres, vil det gå ud over dyrevelfærden, og dansk landbrug vil samles i store, lukkede staldsystemer, skriver Økologisk Landsforening 2. juni 2017. Det er blevet meget tydeligt, at det ikke giver mening at regulere den intensive husdyrproduktion og økologi med de samme miljøregler, skriver foreningen i sit høringssvar

Miljøstyrelsen har netop haft forslag til ændringer af henholdsvis husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen og husdyrgødningsbekendtgørelsen i høring. Økologisk Landsforening stiller sig i et 12 sider langt høringssvar stærkt kritisk overfor ændringsforslagene og konsekvenserne af dem og afviser, at de kan gælde for den økologiske husdyrproduktion. Foreningen undrer sig over, at bekendtgørelserne er i direkte modstrid med tidligere myndighedsorientering til erhvervet og henviser til anbefalingen fra Det Økologiske Erhvervsteam om miljøregulering, som blev offentliggjort i april i år.

Per Kølster, Økologisk Landsforening.

– Ændringerne har til formål at regulere ammoniakudledning fra intensive, konventionelle landbrug. Men økologien og dyr på græs kommer i klemme i regler, der er målrettet lukkede stalde. Hvis mere landbrug bliver økologisk, vil der være markant færre dyr og dermed langt mindre ammoniakbelastning. Økologien løser i sig selv det, de nye regler sigter efter. Når systemerne er væsentligt forskellige fra hinanden, så skal reglerne nødvendigvis også være det, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Staldregime trækkes ned over ekstensivt dyrehold
Regelændringerne er et led i overgangen til den ny miljøregulering, som følger af Landbrugspakken. Her er der taget udgangspunkt i staldanlæggets størrelse i stedet for som nu i antallet af dyr.

– Det kan give god mening for lukkede intensive husdyrstalde, men hvis man anvender de samme regler på økologien og ekstensive husdyrproduktion i øvrigt, hvor dyrene kommer ud, så får denne produktion aldrig en mulighed for at blive et seriøst alternativ, der kan afløse det landbrug, vi har i dag, siger Per Kølster og fortsætter:

– Ministeriet vil gerne fjerne byrder på landbruget, men med de nye regler er det kun det konventionelle landbrug med lukkede intensive stalde, der har fået fordele. Små husdyrproducenter, der ikke før var omfattet af reglerne, skal nu leve op til de nye afstandskrav til placering af hytter, læskure og mobile stalde, og det er ikke blevet lettere at eksperimentere med nye løsninger, der øger velfærden for dyrene.

Økologisk landbrug bør ikke reguleres efter samme regler som de store husdyrfabrikker. Det siger næsten sig selv.

Strider mod styrelsens eget notat og erhvervsteams anbefalinger
Økologisk Landsforening undrer sig navnlig over, at de foreslåede regelændringer er i modstrid med et notat og en orientering fra miljøstyrelsen til erhvervet i januar og efterlyser, at der laves en konsekvensvurdering for økologien, inden reglerne gøres gældende for økologer. Økologisk Landsforening henviser i sit høringssvar til anbefaling # 15 fra Det Økologiske Erhvervsteam: ”Ved større nye reguleringstiltag bør der laves en konsekvensvurdering for de økologiske producenter. Det bør samtidig vurderes, i hvilket omfang den økologiske produktion i sig selv bidrager til målet med den nye regulering. For eksempel i form af en tilstrækkelig miljøeffekt. Det vil for eksempel kunne være relevant i forbindelse med indførelse af den målrettede regulering.”

Økologisk Landsforening kan ikke se anden løsning, end en ny selvstændig regulering, der gælder for det økologiske landbrug. Økologisk Landsforening har sendt sit høringssvar direkte til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og beder om at drøfte konsekvensen for økologien, dyrene og små producenter.

Frygt for at irske tilfælde af dødelig ‘Brexit-virus’ stammer fra svin

Dansk svinekød er blandt de mistænkte smittekilder.

Sygdomstilfælde på grund af virusangreb fra svin er på vej op i Storbritannien, hvor den potentielt dødelige sygdom er forbundet med pølser fremstillet af EU-svinekød. Danske svineproducenter menes at være blandt de mistænkte. Det skriver Independent.ie fra Dublin 25. maj 2017.

The Food Safety Authority (FSAI) har bekræftet, at Irland har konstateret sygdomstilfælde af hepatitis E-viruset, der er blevet kaldt et “Brexit-virus” i Storbritannien.

Denne type hepatitis E har været forbundet med svinebedrifter på kontinentet, efter at den tropiske virus muterede og begyndte at inficere husdyr.

Public Health England rapporterer, at antallet af alvorlige tilfælde er mere end tredoblet siden 2010, med 1244 tilfælde rapporteret i 2016 mod 368 seks år tidligere.

Virussen forårsager en influenzalignende sygdom og kan under alvorlige omstændigheder forårsage døden.

Læs resten

Mit liv med bondelandets natur

Professor Kaj Sand-Jensen fortæller i denne bog om sine personlige oplevelser og opdagelser i den danske natur fra drengetiden ved Limfjorden og Ryå i Nordjylland til nutiden ved Furesø og Grib Skov i Nordsjælland. Den udkom 16. maj på Gyldendal.

Fortællingen er krydret med studier af havgræsserne i Middelhavet og tørketålende arter på Ölands kalkklipper samt tilbageblik til dengang, naturen var næsten uudforsket på Carl von Linnés og Charles Darwins tid.

Kaj Sand-Jensen fortæller undervejs om fascinerende tilpasninger hos farvestrålende guldsmede og seksuelle kapløb hos vandkalve, hvor hunnerne udvikler furede rygge for bedre at kunne ryste uvelkomne hanner af. Vi får også fortællingen om det ekstreme miljø i dammene, som betyder, at arterne må kunne tåle temperaturstigninger på 15 grader og ti timers iltsvind hver eneste sommerdag.

Samtidig beretter forfatteren om det store naturtab i Danmark gennem de seneste 100-200 år, der har budt på afdansningsbal for brushøns og udryddelse af nøjsomme planter og smådyr i søerne, i skovene og i det lysåbne land.

Professor Kaj Sand-Jensen.

Kaj Sand-Jensens glæde over den danske natur går hånd i hånd med forfatterens faglige afskrælning af den politiske opportunisme og de overgreb på naturen, som kendetegner disse år. Viden og indsigt indebærer ifølge Kaj Sand-Jensen en absolut oplysningspligt til landets borgere om de rette sammenhænge mellem naturens tilstand og menneskets forurening og ødelæggelse. Han dokumenterer i bogen det nærmest ufattelige tab af biodiversitet, som den danske natur har lidt gennem de seneste par århundreder.

Kaj Sand-Jensen peger samtidig på de seneste 10-20-års naturhistoriske mirakler – tilbagekomsten af havørnen, de springende laks i Skjern Å og rigdommen af nye planter i den genskabte Filsø.

»Hvor der er vilje og vedholdenhed, udfolder naturen atter sin styrke og kan komme tilbage i overflod. Så visionen er, at private fonde og staten, med fælles indsats, kan sikre naturoplevelserne for de kommende generationer«, siger Kaj Sand-Jensen.

Jagtskribent: En del jyske jægere skyder ikke vildsvin

Værsgo – så er der vildsvin i den jyske natur.

Vildsvinet er officielt uønsket i Danmark af hensyn til landbruget. Har man vildsvin på sin jord, så kan staten pålægge, at de skal skydes. Det sker især, fordi syge vildsvin kan skade den danske milliardeksport af svinekød. Men ifølge jagtskribenten Per Kauffmann, så hersker der blandt jægere i Jylland udbredt civil ulydighed, når det gælder vildsvinet. Det skriver DR Midt- og Vestjylland, 18. maj 2017.

– Opfattelsen blandt mange jægere er den, at hvis man beskytter vildsvinene, så vil bestanden kunne vokse sig så stor, at det bliver umuligt at slå dem alle sammen ihjel. De fleste jægere vil gerne have vildsvin i Danmark, siger Per Kauffmann, der bygger sin påstand på samtaler med flere jægere, som han lever af at interviewe.

Læs resten

Ta’ ud og oplev det økologiske griseliv på søndag

Hvordan ser livet ud for en økologisk gris? Det kan danskerne få et førstehåndsindtryk af på søndag d. 21. maj, hvor 14 øko-svineproducenter rundt omkring i landet inviterer store som små med ud i grisemarken.

I morgen inviterer økologiske svineproducenter rundt om i landet til den årlige Sofari, hvor danskerne kan komme ud og hilse på glade øko-grise med krølle på halen. Her kan man bl.a. opleve de økologiske smågrise rode i jorden og spurte rundt på græsmarken under åben himmel, se den store øko-so smide sig i sit kølende mudderhul og opleve slagtesvinene boltre sig i halmen. Indbydelsen kommer fra Økologisk Landsforening.

Læs resten

SuperBrugsen stopper med at sælge buræg nu

Det er ikke længere kun Kvickly og Irma, der fravælger buræg.

Coop fremskynder i samarbejde med Danæg udfasningen af buræg. Det sker, når Danmarks største supermarkedskæde, SuperBrugsen, stopper med at sælge buræg. Fra denne uge kommer der ikke yderligere buræg i butikkerne. det meddeler Coop i en pressemeddelelse 17. maj 2017.

Dermed er det ikke længere muligt at købe buræg i tre af Coops fem kæder: Irma stoppede allerede i 1993, Kvickly i 2013 og nu er det altså slut i SuperBrugsen.

Coop har sat som mål, at buræg skal være ude af alle butikker i 2020. Men det går stærkere end forventet.

CSR-direktør Signe D. Frese, Coop.

”Der er to grunde til dette. Forbrugerne fravælger i stigende omfang buræg, og ægproducenterne lægger deres produktion om i højere tempo. Det synes vi, er en meget positiv udvikling og et vigtigt skridt mod mere dyrevelfærd,” siger CSR-direktør Signe Frese, Coop.

Læs resten

Fabrikslandbrug beordres til at offentliggøre giftige udslip i USA

En dommer har beordret USA’s miljøstyrelse (EPA) til at lukke et smuthul i lovgivningen, der hidtil har gjort det muligt at undlade at rapportere om farlige stoffer, der frigives til miljøet fra store fabriksanlæg med opdræt af husdyr, de såkaldte CAFO’er (concentrated animal feeding operations). Det skriver EcoWatch, 11. april 2017.

Advokat Jonathan Smith, Earthjustice.

“Vi bifalder rettens klare beslutning om at håndhæve denne afgørende miljømæssige sikkerhedsforanstaltning for at beskytte den offentlige sikkerhed,” sagde Earthjustice-advokaten Jonathan Smith, der havde argumenteret for afgørelsen i for retten i begyndelsen af april 2017.

Læs resten

Hvor sygt kan et produktionssystem blive?

Landbrugets produktion af døde dyr overskrider lokalt den forventede opbevaringskapacitet, inden dyrene sendes videre for at ende som biobrændsel. Foto: Søren Wium-Andersen

Landbrugets produktions-systemer bør ændres. Det skriver biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, og fortsætter:

En af Landbrugsavisens tre topnyheder den 29.03. er: Døde dyr bliver til 55 mio. liter brændstof!

Virksomheden DAKA i Hedensted, der modtager døde dyr og slagteriaffald til destruktion, omdanner i stor stil affaldet til bio-brændstof. Den årlige produktion er nået op på 55 mio. liter, hvortil kommer store mængder fyringsolie, lycin og andre næringsstoffer.

Produktionen af biobrændstof fra døde dyr er blot et element i en omfattende omlægning af landbrugets energi-produktion…

Antallet af døde dyr i landbruget er nu så stort, at der kan produceres 55 millioner liter brændstof af dem, hvilket svarer til 2.750 tankbiler á 20 kubikmeter. Det er nu et delmål for landbrugets energiproduktion! Hvor perverst er landbruget nu blevet, når de roser sig af et gigantisk spild i produktionsleddet. Logikken i denne selvros skriger efter min opfattelse til himlen.

Søren Wium-Andersen.

Mit spørgsmål er, hvornår bliver landbrugets produktionssystemer ændret således, at energiproduktionen fra døde dyr ikke bliver et væsentligt tilskud til landbrugets indtjening? Hvor sygt kan et produktionssystem blive, før erhvervet selv begynder at filosofere over systemets ramme betingelser.

Efter min opfattelse bør landbruget snarest overveje, hvorledes det kan producere fødevarer uden en så stor dødelighed hos produktionsdyrene, at de døde dyr bliver en væsentlig brik i landbrugets energiproduktion.

Biavlere om ny bekendtgørelse: Stadig problemer trods mere honning på vej

I det tidlige forår trækker bierne på de blomstrende pilerakler. Foto: Jens H. Petersen.

Journaliststud. Asger Skovdal Jepsen offentliggjorde 9. marts 2017 denne artikel om biavlernes problemer på Netavisen.dk. Med forfatterens tilladelse bringes den her:

Regeringens nye bekendtgørelse om økologisk biavl kan bane vejen for at fremme dansk produktion af økologisk honning. Men formanden i Danmarks Biavlerforening, Knud Graaskov tror ikke, de nye regler vil få en effekt.

Journaliststud. Asger Skovdal Jepsen.

Tidligere på måneden blev en bekendtgørelse med nye regler om økologisk biavl og produktion af honning gjort gældende. De nye regler skal sikre, at der kommer flere danske biavlere, der kan producere og sælge økologisk honning.

Dette sker for at dæmme op for den massive udenlandske import af honning, som har besværliggjort de danske biavleres adgang til markedet. Og dermed kan forbrugerne, ifølge bekendtgørelsen, se frem til mere dansk økologisk honning i den nærme fremtid.

Men de nye regler er ikke ligefrem noget, som man har den store begejstring for i Danmarks Biavlerforening.

-Det er nogle regler, som vi går og ærgrer os lidt over, siger Knud Graaskov, der er formand for Danmarks Biavlerforening.

Læs resten

Lunde Larsen (V) besværliggør øko-fjerkræhold

Trods mål om forenklinger og mindre krav til hønsegårdsareal byder ny øko-bekendtgørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet på flere ”centimeterregler” for de økologiske æg- og fjerkræproducenter, lyder vurderingen fra Økologisk Landsforening, som undrer sig over ministeriets linje. Det skriver Økologisk Landsforening, 1. marts 2017.

Miljø- og Fødevareministeriet har 1. marts offentliggjort en ny Bekendtgørelse for Økologisk Jordbrugsproduktion, der indeholder nye regler for økologiske hønsegårde. De skal fra nu af leve op til specifikke krav til vegetation. 70 procent af udearealet skal være dækket af vegetation, heraf mindst 50 procent buske og/eller træer og mindst 20 procent med bunddække/urter. Økologisk Landsforening forudser, at det fører til mere besvær for landmænd og kontrollører. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.