Dyr

Over 1 million EU-borgere siger nej tak til burgrise

Over 1 mio. EU-borgere har skrevet under på et fælles opråb til EU-Kommissionen og til nationale landbrugs- og fødevareministre om at få skabt bedre vilkår for europæiske grise. Foto: Dyrenes Beskyttelse.

Pressemeddelelse, den 4. oktober 2018 fra Dyrenes Beskyttelse

Den tvær-europæiske kampagne for at sætte grises vilkår på dagsordenen hos EU-Kommissionen har nået en milepæl med over 1 mio. underskrifter. Opbakningen vækker stor glæde hos Dyrenes Beskyttelse.

Over 1 mio. EU-borgere har skrevet under på et fælles opråb til EU-Kommissionen og til nationale landbrugs- og fødevareministre om at få skabt bedre vilkår for europæiske grise. Foto: Dyrenes Beskyttelse
I efteråret 2017 lancerede Dyrenes Beskyttelse kampagnen, ”Burgrise – Nej tak”, for at sætte fokus på danske og europæiske grises forhold og lægge pres på beslutningstagere for at få skabt bedre vilkår for dyrene.

Billeder af konventionelle grise på Tomsgård syd for Køge: Tomsgaardsvej 2, 4672 Klippinge. Taget til Åbent Landbrug, den 16. september 2018.

Læs resten

Danske mink stopfodres med antibiotika

Minkfabrikkernes talsmand nr. 1 hedder Martin Merrild og er formand for Landbrug & Fødevarer. Her fremviser han et af sine præmiedyr.

Forbruget af antibiotika på de danske minkfabrikker er eksploderet, mens resten af husdyrbranchen bruger mindre end tidligere. Det viser årets DANMAP-rapport for 2017, der blev offentliggjort den 2. oktober 2018. Rapporten udarbejdes af DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut.

I modsætning til forbruget af antibiotika til svin er forbruget til mink steget voldsomt gennem en årrække. I 2017 voksede det yderligere med cirka 800 kilo svarende til en 15 procent stigning i forhold til året før. Forbruget i 2017 er det højest registrerede til mink siden 2004. Cirka seks procent af det samlede forbrug af antibiotika til dyr er i 2017 brugt til mink. Læs resten

Ulvekender er rystet over det danske retsvæsen

Medier over hele landet har refereret dommen for nedskydningen af den fredede ulv, der blev foreviget af to iagttagere.

Journalist og forfatter Jonna Odgaard har skrevet denne kommentar til dommen over den 66-årige vestjyde, der nedskød en ulv med fuldt overlæg:

Jeg var så naiv (i forhold til det danske retssystem), at jeg troede, at når der var tale om en så alvorlig forbrydelse og en forbrydelse og overtrædelsen af en stribe love, som oven i købet var dokumenteret på video, og når der ydermere var tale om en dom, som vil danne præcedens, fordi det er første gang, loven tages i anvendelse, så ville retten udnytte strafferammen på 2 års ubetinget fængsel.

Forfatteren Jonna Odgaard på vej til Basseuksa i svensk lapland, sommeren 2015.

Er både målløs og meget vred over den milde dom. Hvis ikke en forbryder, der er blevet filmet på fersk gerning, mens han skød en fredet ulv, skal idømmes den fulde strafferamme, så ved jeg ikke, hvad der skal til for at strafferammen kan udnyttes. Hvordan kan denne forbrydelse blive mere veldokumenteret og mere eklatant?

Denne dom krænker i den grad min retsbevidsthed. Hans forbrydelse var en åbenlys overtrædelse af jagtloven: Han skød fra en bil, endda mens der opholdt sig mennesker i nærheden. Alligevel fradømmes han ikke sit jagttegn, kun sin riffel.

At retten i strafudmålingen lagde vægt på hans alder og svækkede helbred krænker også min retsbevidsthed. Vi har altså ikke lighed for loven i Danmark! Hvis man er +66 år og er syg, får man altså en mildere straf end yngre og raskere mennesker. Det åbner jo en ladeport frem “pensionist-forbrydere”, der kan få fripas.

Jeg havde håbet, at anklagemyndigheden ville anke dommen, men udtalelser fra anklageren i TV fredag aften om, at han var tilfreds med dommen, tyder til min overraskelse ikke på det.

Jeg er rystet over det danske retsvæsen.

Fire ud af fem danskere kræver bedre vilkår for slagtekyllinger

Kyllingeindustrien i Danmark har aktører helt i toppen af dansk landbrug, hvor bl.a. formanden for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild (billedet) driver en kyllingefabrik.

En ny spørgeundersøgelse om kyllingers velfærd viser, at danskerne vil have bedre vilkår for de danske slagtekyllinger. Den massive opbakning vækker glæde hos Dyrenes Beskyttelse, skriver foreningen i en pressemeddelelse 24. september 2018.

For lidt plads, gangbesvær, manglende adgang til det fri og enorme flokke på op mod 50.000 individer er nogle af de mange problemer med dyrevelfærd, som danske industrikyllinger lider under. Det får nu danskerne til at sige fra og kræve ordentlige forhold for dyrene.

Analysevirksomheden Epinion har undersøgt danskernes holdning til slagtekyllinger, og undersøgelsen viser, at når man oplyser danskerne om de forhold, som danske kyllinger går under, så mener 4 ud af 5, at kyllinger skal have bedre forhold, end de har i dag.

Direktør Britta Riis, Dyrenes Beskyttelse.

”Vi er meget glade for danskernes opbakning til slagtekyllingernes velfærd. Det er ekstremt dårlige forhold, som mange millioner industrikyllinger lever under i de danske stalde. Danske forbrugere sagde fra over for dårlig dyrevelfærd, da de vendte tomlen ned til buræggene, og jeg håber meget, at den samme udvikling nu vil ske med industrikyllingerne,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse. Læs resten

Fødevarestyrelsen indrømmer: Vi undgår ikke svinepesten…

Sådan skal Lunde Larsens svinehegn se ud, men det er tvivlsomt, om det kan nå at blive rejst, før svinepesten rammer landet. I Fødevarestyrelsen lyder den faglige vurdering, at det ikke er et spørgsmål om “hvis”, men om “hvornår”.

STOP PRESS! Efter krav fra Miljø- og Fødevareministeriets presseafdeling har The Guardian ændret i udtalelserne fra den danske talsperson. Gylle.dk har også indvilget i at bringe en berigtigelse. Se den nye version her!

Kritikkerne af det 80 mio. kr. dyre vildsvinehegn mod Tyskland får nu uventet faglig støtte fra Fødevarestyrelsen. I et interview med den britiske avis The Guardian 3. september 2018 fastslår ledende dyrlæge i Fødevarestyrelsens afdeling for dyresundhed Sisse Berg Wulff, at det omdiskuterede hegn ikke vil kunne beskytte de 12 mio. danske svin mod afrikansk svinepest.

Dyrlæge Sisse Berg Wulff, Fødevarestyrelsen.

Dyrlægens faglige vurdering lyder, at det kun er et spørgsmål om tid, før sygdommen rammer den ekstremt store danske svineindustri. Det vil ikke kunne undgås, udtaler Berg Wulff ifølge avisen. Hvis dyrlægens faglige vurdering holder, vil de 80 mio. kr. til hegnet være spildt.

Lunde Larsens fikse ide

Forslaget om et vildsvinehegn blev fremlagt af daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til stor glæde for mange sønderjyske svineproducenter, bl.a. formanden for Landbosyd Mogens Dall.

Det er denne svineproducent, der har været den drivende kraft bag opførelsen af det omdiskuterede vildsvinehegn. Han hedder Mogens Dall og er formand for Landbosyd, men han er også folketingskandidat for regeringspartiet Venstre.

Regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet vedtog i juni 2018, at der kan rejses et 70 kilometer langt og 1,5 meter højt vildsvinehegn ved den dansk-tyske grænse.

Hegnet skal angiveligt hjælpe i kampen for at holde afrikansk svinepest ude af Danmark og dermed beskytte dansk svineeksport. Ideen er, at hegnet kan forhindre vildsvin i at trænge ind i Danmark fra Tyskland og dermed overfører svinepest. Ganske vist forekommer afrikansk svinepest ikke i Tyskland, så hegnet skal altså forebygge en teoretisk trussel.

Hegnet er da også blevet mødt med usædvanlig stærk kritik. Det hævdes at være fyldt med huller og baseret mere på populisme end på faglighed.

WWF Verdensnaturfonden har i et høringssvar fra april 2018 leveret en sønderlemmende kritik af det planlagte hegn, som bl.a. beskyldes for at være “symbolpolitik med uhensigtsmæssige og uønskede konsekvenser for den danske natur. At det vitterligt er symbolpolitik synes også bekræftet af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen på et offentligt møde i Tønder. Et dyrt hegn som alene skal berolige eksportmarkederne. (…) Det forekommer som en uigennemtænkt og meget dyr beslutning, – der endda muligvis vil vise sig at være i strid med internationale aftaler og EU-regler.”

WWF Verdensnaturfonden har bedt Fødevarestyrelsen om en faglig dokumentation for påstandene om, at et sådan hegn vil kunne forhindre afrikansk svinepest i at ramme Danmark, men har aldrig fået et tilfredsstillende svar. “Vi anser det for helt uacceptabelt at Miljø- og Fødevareministeriet ikke har offentliggjort en samlet og evidensbaseret redegørelse for et vildsvinehegns effektivitet i forholdt til målsætningen for den meget store offentlige investering på 80 mio kr.”, hedder det i høringssvaret.
Endelig påpeger organisationen, at “anlægsloven ophæver fx stort set alle naturfredninger og kulturmindebeskyttelser, samt bryder med internationale aftaler og hensigter med EU-lovgivning på noget nær det tyndest mulige grundlag, uden offentligheden i høringsperioden kan få fyldestgørende oplysninger.”

Udover de mange forekomster af Afrikansk Svinepest i Østeuropa blev Belgien fornylig ramt af to tilfælde. Indtil nu er der fundet otte inficerede dyr på fire forskellige lokaliteter.

Ikke “hvis”, men “hvornår”

Ifølge den danske svineindustri overføres afrikansk svinepest især med forurenede svinekødsprodukter, og derfor kører lobbyorganisationerne kampagner mod fodring af svin med madrester. Alligevel insisterer de samme organisationer på hegn langs den dansk-tyske grænse.

Nu viser det sig så, at de danske fødevaremyndigheder heller ikke tror, at hegnet vil være til nogen nytte. Det er ikke et spørgsmål om “hvis”, men om “hvornår” afrikansk svinepest rammer den danske svineindustri, forlyder det fra styrelsens ledende dyrlæge i dyresundhed Sisse Berg Wulff.

Den originale tekst i The Guardian lyder:

“In Denmark, a fence is planned along the border with Germany to prevent the migration of wild boars. “If African swine fever were to occur in Denmark the third country export markets would close immediately, and the inter-community trade within the EU would be affected,” says Sisse Berg Wulff, a vet at the Danish Veterinary and Food Administration.

She adds that it is only a matter of time until the disease reaches Denmark, a major pork exporter. Denmark’s National Veterinary Institute has estimated that an outbreak could cost the country up to 10bn Danish crowns (£1.2bn).”

Alt svinekød i Netto bliver fri for antibiotika – men svineproducenterne protesterer

De store smil var fremme, da Per Bank (th.) fra Netto og Jais Valeur fra Danish Crown (tv.) lancerede det nye OUA-svinekød.

Fra uge 35 vil det konventionelle grisekød i Nettos kølediske komme fra grise opdrættet helt uden brug af antibiotika. Både Danish Crown og Salling Group, som står bag Netto, mener, at det storstilede tiltag på den lange bane vil bidrage til folkesundheden. Det skriver OrganicToday.dk 29. august 2018.

Formanden for Danske Svineproducenter er derimod rasende over det nye tiltag, som han kalder ”fake news” og ”folkeforførelse baseret på tykke løgne.”

Overdrevet brug af antibiotika til grise kan på sigt udgøre en reel trussel mod den danske folkesundhed, da det øger risikoen for udvikling af multiresistente bakterier. Derfor introducerer Danish Crown nu kød fra grise opdrættet uden brug af antibiotika på det danske marked.

Kunderne i 497 danske Netto-butikker har nu mulighed for at vælge koteletter, hakkekød og medister fra antibiotikafrit opdræt til samme pris som det hidtidige grisekød fra konventionelle landbrug. Læs resten

”Rekordstort” beløb til bedre dyrevelfærd er småpenge i forhold til regeringens tilskud til dårlig dyrevelfærd

Nu vil regeringen investere millioner af kroner i bedre dyrevelfærd – men ikke for produktionsdyr. De må fortsat sejle i deres egen sø…

Organisationer og foreninger, der arbejder med dyrevelfærd, kan igen i år søge om tilskud til at forbedre tilværelsen for landets firbenede og fjerklædte indbyggere. Regeringen og Dansk Folkeparti har afsat over 14 mio. kroner til bedre dyrevelfærd.

Det skriver miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i en pressemeddelelse den 3. september 2018.

Miljø- og fødevareminister Jakob Elemann-Jensen stiller gerne op til fotografering sammen med en plasticgris, men hans “rekordstore” dyrevelfærdspulje gælder ikke de 30 mio. danske svin, der produceres årligt. Foto: Greenpeace.

Ellemann-Jensen fremhæver, at der er tale om et ”rekordstort” beløb, men i virkeligheden er der tale om et lillebitte plaster på den elendige dyrevelfærd, der dominerer i de danske svinefabrikker. Da der produceres 30 mio. svin årligt, er der er tale om 48 øre pr. svin.

Imidlertid er sammenligningen irrelevant, fremgår det af sidste linje i ministerens pressemeddelelse. Der står: ”der gives ikke støtte til produktionsdyr.”

Regeringen investerer 20 gange mere i elendig dyrevelfærd Læs resten

Øl og gratis svin – så bliver man populær!

Her er opskriften på popularitet ude i landdistrikterne – store ølkrus og et gratis svin!

Familien Gammelgaard” viser vejen med et sponsorat på en helstegt pattegris, omend helt gratis er det nu ikke at deltage i Tyrolerfesten 10. september i Gosmer-Halling Forsamlingshus. Du skal op med 150 kr. for at deltage i løjerne og få en luns af det sponserede svin.

Svineproducent Jens Gammelgaard, Gosmer.

“Familien Gammelgaard” er synonym med svineproducent Jens Gammelgaard, der er en af bæredygtigt landbrugs mere rabiate kemitilhængere.

Det er Jens Gammelgaard, der er talsmand for de rabiate landmænd, der kræver ret til fortsat at sprøjte arealerne over de kommunale vandindvindingsaealer – og som har anlagt retssag mod landets næststørste kommune, Århus, som man vil forhindre i at beskytte borgernes drikkevand mod landbrugets sprøjtegifte.

Jens Gammelgaards virksomhed har 1200 årssøer i et produktionsanlæg fra 2014, der producerer 40.000 smågrise om året.

Jens Gammelgaard er formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg, og i den egenskab har han også truet Skanderborg Kommune med bål og brand – og en retssag – hvis kommunen fremturer med krav om sprøjtefri dyrkning af jorden over drikkevandsdepoterne.

Så vi siger velkommen til Jens Gammelgaards Tyrolerfest – skål og velbekomme!

 

Bedre forhold for slagtegrise? – Skriv under!

– Forbud mod halekupering af grise uden dyrelægeerklæring

– Krav om minimum 1,2 m2 plads og 300 gram halm per gris over 70 kilo

– Krav om at pattegrise kan die hos soen til de er minimum syv uger gamle

Det er de tre hovedkrav i borgerforslaget “Bedre forhold for slagtegrise, der blev lanceret den 18. juli. Frem til 14. januar 2019 kan du støtte forslaget ved at skrive under!

Her er motiveringen for forslaget, som er stillet af en gruppe med Maja Baungaard Jensen som kontaktperson. Læs resten

Der dør atter flere smågrise

Dødeligheden stiger atter blandt pattegrisene.

Trods en påstået mangeårig indsats fra Landbrug & Fødevarer og de danske svineproducenter for målrettet at øge overlevelsen blandt danske pattegrise, så dør der atter flere pattegrise på svinefabrikkerne.

Det fremgår af en redegørelse til Folketingets Miljø- og fødevareudvalg, som Landbrug og Fødevarer afleverede den 27. juli 2918.

Siden 2009 har dødeligheden været svagt faldende fra 24,2 procent døde frem til 2016, hvor antallet var reduceret til 21,3. Men nu dør der atter flere smågrise. I 2017 lå dødeligheden på 21,7, altså en stigning på 0,4 procentpoint.

Pattegrisdødeligheden er en betegnelse for antallet af dødfødte grise og antallet af grise døde frem til fravænning. Resultaterne fra opgørelsen viser, at dødeligheden for smågrise atter stiger.

I absolutte tal er der ifølge Danske Svineproducenter tale om, at der ”hver dag fødes 107.180 grise i Danmark. Cirka 10.800 af grisene er døde ved fødslen, dem får vi aldrig liv i, og lidt over 13.000 dør inden fravænning. Det giver en total pattegrisedødelighed på knap 24.000 grise om dagen, eller hvad der svarer til 22,4 procent.” Tallene er fra 2012.

Altså stadigvæk knap 24.000 døde pattegrise – om dagen – i Danmark. Det betyder knap 9 mio. døde pattegrise om året.

Direktør Britta Riis Dyrenes Beskyttelse.

Hos Dyrenes Beskyttelse har direktør Britta Riis denne forklaring i en mail til gylle.dk:

”Avlen er en skrupelløs jagt efter flere og flere grise. Nu som før. Det går lidt den ene vej og lidt den anden vej. Det vidner om, at man ikke har taget fat om nældens rod og skabt den virkelige forandring. Søer skal naturligvis føde færre grise som er større og mere levedygtige fremfor flere og flere grise, der kun overlever, hvis der sættes et kæmpe apparat ind, for at det sker. En indsats som altså i 2017 er fejlet.” Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.