Dyr

BYD NATURENS VALGPLAKATER VELKOMNE

Hvad ville en humlebi skrive på sin valgplakat? Se Arternes Aarhus’ bud her! Vi vil gerne have naturen højere op på dagsordenen, derfor er vi i fuld gang med at hænge farvestrålende valgplakater op for en række af Aarhus’ dyr og planter, som også gerne vil have deres stemme hørt.

DEL gerne opslaget!

Arternes Aarhus er et initiativ i samarbejde med Naturhistorisk Museum og Rod, se mere på rodnet.org.

#ArternesAarhus #ArtsAmbassadørerne #GørAarhusVildIgen

Ambassadørerne er valgt blandt et bredt udsnit af borgerne Aarhus. Ambassadørerne blev udvalgt i løbet af det tidlige forår og udnævnt 6. maj 2017 ved en højtidelig ceremoni på Naturhistorisk Museum. De vil være repræsentanter for deres art gennem resten af året. Ambassadørerne vil deltage i events og paneldebatter med prominente (menneskelige) århusianere. Desuden kommer ambassadørerne til at markere sig i den daglige debat i medierne og på de sociale medier.

Her er ambassadørerne.

 

Hvad vidste godsejeren?

Hvad vidste den jagtglade godsejer om sin skyttes ulovligheder? Det undersøger politiet nu.

Kan godsejer Christian Wedell-Neergaard sigtes i sagen om en ulovlig rovfuglefælde på Svenstrup Gods. Det er et af de spørgsmål, som Midt- og Vestsjællands Politi har bedt Miljøstyrelsen om at svare på, skriver DAGBLADET Køge 2. november 2017.

Midt- og Vestsjællands Politi har sigtet den nu tidligere skytte på Svenstrup Gods for overtrædelse af jagtloven, da der i september blev opdaget brug af en ulovlig rovfuglefælde i Svenstrup Gods’ skove. Men i forbindelse med efterforskningen af sagen ønsker politiet også at få afklaret, om ansvaret for brug af den ulovlige jagtmetode skal placeres bredere.

– Vi har sendt vores efterforskning til vurdering hos den sagkyndige myndighed, Miljøstyrelsen. De skal tage stilling til, hvilke regler og paragrafer i jagtlovgivningen, der kan være overtrådt. Det sker, når vi er uden for færdselslov og straffelov, hvor politiet er kontrolmyndighed, at vi sender en sag til udtalelse hos en fagkompetent myndighed på samme måde som, at arbejdstilsynet vurderer, om loven er overtrådt ved arbejdsulykker, eller fødevarestyrelsen i sager om overtrædelse af dyreværnsloven, siger pressetalsmand for Midt- og Vestsjællands Politi, Martin Bjerregaard.

Læs resten

Velkommen til de “gravide mødre” på svinefabrikken

Detektor-værten Mette Vibe Utzon (th.) skal have hænderne desinficeret, så hun ikke slæber “bakterier” ind til “grisebasserne”, for så skal de jo have “medicin”, forklarer svineproducent Michael Nielsen (tv.), og det vil han meget gerne undgå. Alligevel medicinerer han 80-90 % af sin årsproduktion på svinefabrikken i Slangerup.

DR2-programmet Detektor havde besluttet i oktober 2017 at se nærmere på nogle forbløffende påstande fra Landbrug & Fødevarer om en halvering (50%!) af husdyrindustriens forbrug af antibiotika i perioden 1990 – 2016. Påstanden viste sig at være stærkt overdrevet, ja, faktisk ganske usand.

For at kunne garnere tal og tabeller med billeder af svin var Detektor taget på fabriksbesøg hos en svineproducent i Nordsjælland. Ikke nogen tilfældig producent skulle det vise sig at være, men en ganske veltrænet medieagent med udpræget sans for sproglig svindel. Hør bare her:

Allerede fra de første billeder fra fabrikken bliver tonen slået an. Svineproducent Michael Nielsen og studievært Mette Vibe Utzon hyggesnakker ikke om svin men om ”grise”, mens de vasker hænder og skifter tøj for ikke at slæbe ”sygdomsforekomster” ind i stalden til ”grisebasserne”. Hænderne skal desinficeres for at ”beskytte” grisene mod ”bakterier” fra studieværten. Skulle de blive smittet af uvaskede personer ville det jo betyde, at de skulle behandles med ”medicin”, og det ønsker svineproducenten for alt i verden at undgå.

Her er vi inde hos de “gravide mødre” på “barselsgangen”. Bemærk grisenes manglende haler.

Inde i stalden præsenteres de ”gravide mødre”, der befinder sig på ”barselsgangen”. Her står de i deres eget møg og med afklippede haler gennem hele ”graviditetsperioden”, før de lukkes ind i ”fødeafdelingen”, hvor svineproducenten rutineret og mediatrænet samler en af smågrisene op, kæler lidt for den og præsenterer grisen for TV-kameraet med bemærkningen: ”Denne lille dutter her er født i nat”!

Her præsenteres den lille “dutter” for studieværten.

Turen går nu videre til ”børnehaven”, hvor de fem uger gamle smågrise skal trænes i at ”klare sig selv nu da de er væk fra mor.” Af økonomiske grunde siger det sig selv, at de kan ikke blive ved med at patte soen eller guffe mælkepulver og dyrt fiskemel, men skal lære at leve på en diæt af billigt korn og sojaprotein, og det giver ofte diarre. Ifølge svineproducenten svarer det til ”at tage et ammebarn der har fået modersmælk og give det gule ærter, så kan vi godt forestille os, hvordan bleen den ser ud”. Det kræver masser af antibiotika at undgå.

Der er liv og glade dage på “fødeafdelingen” , hvor smågrisene slås venskabeligt om moders mælk.

Smågrisene trænes derfor i ”børnehaven” i syv uger, før de er klar til at blive sendt videre til en anden landmand og opfedet yderligere. Svineproducent Michael Nielsen vurderer, at 80-90 procent af grisene har fået ”medicin”, når de er klar til at rejse videre. Efter tre måneder ryger de afsted til slagteriet.

Ak, ja – sproget er en villig tøjte…

Officielt billede af den veltalende svineproducent Michael Nielsen.

Vil du se hele Detektor-udsendelsen og høre den veltrænede medieagent udfolde sig, så klik her. Spol frem til 06:14 – så begynder løjerne.

Udover at være mediestar for Landbrug & Fødevarer er Michael Nielsen medlem af Det Dyreetiske Råd siden 2016. Han er udpeget efter udtalelse fra landbrugsorganisationerne.

Michael Nielsen har været selvstændig landmand siden 1991 og svineproducent siden 1998. Han har en gård med 850 søer med opdræt af smågrise op til 30 kg.

Landbrug & Fødevarer påstod, at forbruget af antibiotika til husdyr var faldet med 50 % siden 1994, hvor antibiotiske vækstremmerne blev forbudt. I virkeligheden er forbruget steget med 24 % siden år 2000.

Miljøministeriet svigter ulve og vestjyder

Mediedækningen af oplysningen om, at et vestjysk par har set ulve i baghaven kunne give det indtryk, at de vestjyske ulve nu er så usky, at der løber rundt i folks haver, ja, at der er tale om dramatisk og truende situation med ”problemulve”, der bør skydes. Men holder man fast i alle de fakta, som fire medier fremlagde om sagen torsdag den 29. september, tegner der sig et helt andet billede. Et billede af en fuldstændig udramatisk og normal situation.

Forfatter Jonna Odgaard.

Her er de fakta, man kan udlede af dækningen i P1 Morgen, DR’s TV-Avisen, TV2 Nyhederne og TV Midt-Vest den 29. september. Det skriver miljøjournalist Jonna Odgaard.

Ulvene var hvalpe, der normalt er nysgerrige og usky

DR/P1 Morgen lagde ud klokken 6 om morgenen med historien. Parret, der havde set ulvene, fortalte rimeligt udramatisk om oplevelsen. Efterfølgende blev forskeren bag ”Atlas over Danmarks ulve”, Kent Olsen, Naturhistorisk Museum Århus interviewet.

Han fortalte, at de pågældende ulve, bedømt ud fra et foto af dem, var hvalpe og at det er helt normal adfærd for ulvehvalpe at være nysgerrige og meget mindre sky end voksne ulve. Det er også normalt, oplyste han, at hvalpe færdes alene i den alder, de har, og at de er meget mobile i territoriet. Han mente, at de snart ville være et andet sted. Han understregede, at hvalpene i løbet af kort tid vil begynde at gå på jagt med forældrene og dermed lære at være meget mere sky, dvs. undgå mennesker.

Læs resten

Lunde Larsen har flere kreative styrelser

Foto: Sikahjorten, der sjældent lader sig se, er en af de vildtarter, der fremover vil kunne nedlægges på betalingsjagter i Gribskov. Foto: Søren Wium-Andersen.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver om de eksklusive kongejagter i danskernes skove:

Søren Wium-Andersen.

Artiklen ”Kongeskove åbnes for jagt” i FAA den 19.08. fik mig umiddelbart til at tænke på kreative styrelser. For nu åbner Naturstyrelsen op for flere betalingsjagter i Civillisteskovene, hvor kongehuset har jagtretten, og hvor styrelsen gennem årtier har undladt at udleje jagten. I 2015 bragte Danmarks Radio en række artikler om den kreative styrelses adfærd på området med titler som fx ”Statsansatte rejser landet tyndt for at gå på jagt” og ”Topembedsmand er i dobbeltrolle om kongelige jagter”.

Læs resten

20.000 grise dør i seneste kæmpe brand på industrilandbrug i Holland

Ingen dyr blev reddet ud under kæmpebranden.

Omkring 20.000 grise er døde i en brand på en industrigård nær landsbyen Erichem i Gelderland, hvilket er den anden store gårdbrand i juli måned i år. Det skriver DutchNews.nl 28. juli 2017.

Branden brød ud i de fire to-etagers stalde, hvor grisene var opbevaret, og det lykkedes ikke brandmænd at redde nogen dyr, meddeler nyhedsbureauet ANP. Tidligere i juli døde næsten 80.000 høns i en anden gårdbrand.

Læs resten

Skamløs populisme om ulve

Forfatter Jonna Odgaard.

Miljøjournalist Jonna Odgaard skriver om ulvedebatten:

Omfanget af politisk kynisme, skamløs populisme og usaglighed har nået nye højder i den debat, der har fundet sted i denne uge efter nyheden om, at ulveparret i Vestjylland har fået otte hvalpe. MF Pia Adelsteen, DF mener, at ulvene skal skydes og bruger som argument i radioavisen, at den jæger, der filmede de otte hvalpe, har udtrykt frygt for at sende sine børn på cykel til naboen, fordi han bor i nærheden af ulvenes revir.

Det er ren ”Rødhætte og ulven”. Pia Adelsteen henviser til, at når ulvene har hvalpe, så vil de være ekstra aggressive, og det kan gå ud over børnehavebørn, hvis de kommer for tæt på ulvene. Det er en fordomsbaseret påstand grebet ud af den blå luft. Det er aldrig rapporteret noget sted fra i verden, at ulve med unger er særligt aggressive, i modsætning til andre dyrearter som eksempelvis bjørne. Tværtimod. Forskere kan kravle ned i ulvenes hule og tage hvalpene ud til undersøgelse uden at blive angrebet af forældrene. Ulveparret venter blot bekymret i nærheden.

Pia Adelsteen og andre folketingsmedlemmer fra Liberal Alliance og Venstre, der har hylet med i populisme-koret, ved udmærket – eller burde vide – at ulven er en strengt beskyttet art ifølge EU’s Habitatdirektiv og derfor ikke må skydes. Den er også beskyttet af dansk naturlovgivning. Og af Bern Konventionen, som Danmark har tilsluttet sig. Hvis de ikke ved det, er det udtryk for en rystende uvidenhed hos folketingspolitikere, der går i medierne med en sag. Hvis de ved det – hvad jeg antager – udtaler de sig altså bevidst mod bedre vidende, bare for at fiske efter stemmer og presseomtale i en agurketid.

Skulle et flertal i folketinget og en minister, der ikke fortjener forstavelsen ”miljø”, få gennemført, at ulvene skal skydes, vil det vække et internationalt ramaskrig. Næsten alle EU-lande har ulvebestande, som de lever med og beskytter. Vore nabolande Sverige og Tyskland har bestande på 300-500 dyr, der lever i områder, som er mindst lige så tæt befolket som Danmark eller tættere. Det ville være fuldstændig grotesk, hvis ikke Danmark kunne finde ud af at leve sammen med 10-15 ulve. Vi ville blive skammet ud og grinet af over hele verden. Er det det, politikerne vil opnå?

Det er udtalelser som dem, nogle folketingspolitikere har leveret om ulve de seneste dage, der får politikerleden hos befolkningen til at stige til kvalmegrænsen.

Jonna Odgaard er miljøjournalist og forfatter. Har udgivet romanerne Ulvens blik (2014) og Shamanens lærling (2016). Romanerne, der er de to første bind i en trilogi, der foregår i Lapplands vildmark og ulve spiller en stor rolle i romanerne.  Ulvens blik indeholder 15 faktasider om ulve.

Jonna Odgaard har fulgt den svenske ulveforskning og –debat gennem 15 år og har deltaget i debatten om de danske ulve siden ulvene vendte tilbage til den danske natur i 2012. Hun bor ½ times kørsel fra det vestjyske ulverevir, hvor der nu er kommet otte hvalpe, og vandrer ofte i området.  Læs mere på www.ulvensblik.dk

Eghjorte klækker for første gang i årtier

Arbejdet med at få Europas største bille, eghjorten, genindført i den danske natur er nu kommet et skridt i den rigtige retning. To hanner og to hunner er netop klækket i Dyrehaven efter fire år i jorden. Det meddeler Naturstyrelsen i en pressemeddelelse 28. juni 2017.

For første gang i omkring 50 år er der klækket eghjorte i Danmark. Projektet med at opbygge en bestand af Europas største bille i den danske natur blev startet i 2013, hvor der både blev udsat voksne biller og larver. Det er larverne fra denne udsætning, der nu er dukket op af jorden i Jægersborg Dyrehave nord for København.

– Eghjorten er en fantastisk bille, der næsten kan blive 10 centimeter lang og larme som en plæneklipper. Den har en livscyklus, hvor den lever fem år som larve i jorden, inden den forvandles til en voksen bille. Det er fire år siden, vi udsatte larver flere forskellige steder i Jægersborg Dyrehaven, og det er disse larver, vi nu ser dukke op som voksne biller et år før forventet, siger skovrider Hans Henrik Christensen.

Læs resten

Lunde Larsen vil tvinge alle husdyr ind i lukkede stalde

Ind i stalden med jer, siger Lunde Larsen, uanset om I er økokøer eller ej.

Hvis reglerne i de nye forslag til bekendtgørelser fra miljøstyrelsen gennemføres, vil det gå ud over dyrevelfærden, og dansk landbrug vil samles i store, lukkede staldsystemer, skriver Økologisk Landsforening 2. juni 2017. Det er blevet meget tydeligt, at det ikke giver mening at regulere den intensive husdyrproduktion og økologi med de samme miljøregler, skriver foreningen i sit høringssvar

Miljøstyrelsen har netop haft forslag til ændringer af henholdsvis husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen og husdyrgødningsbekendtgørelsen i høring. Økologisk Landsforening stiller sig i et 12 sider langt høringssvar stærkt kritisk overfor ændringsforslagene og konsekvenserne af dem og afviser, at de kan gælde for den økologiske husdyrproduktion. Foreningen undrer sig over, at bekendtgørelserne er i direkte modstrid med tidligere myndighedsorientering til erhvervet og henviser til anbefalingen fra Det Økologiske Erhvervsteam om miljøregulering, som blev offentliggjort i april i år.

Per Kølster, Økologisk Landsforening.

– Ændringerne har til formål at regulere ammoniakudledning fra intensive, konventionelle landbrug. Men økologien og dyr på græs kommer i klemme i regler, der er målrettet lukkede stalde. Hvis mere landbrug bliver økologisk, vil der være markant færre dyr og dermed langt mindre ammoniakbelastning. Økologien løser i sig selv det, de nye regler sigter efter. Når systemerne er væsentligt forskellige fra hinanden, så skal reglerne nødvendigvis også være det, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Staldregime trækkes ned over ekstensivt dyrehold
Regelændringerne er et led i overgangen til den ny miljøregulering, som følger af Landbrugspakken. Her er der taget udgangspunkt i staldanlæggets størrelse i stedet for som nu i antallet af dyr.

– Det kan give god mening for lukkede intensive husdyrstalde, men hvis man anvender de samme regler på økologien og ekstensive husdyrproduktion i øvrigt, hvor dyrene kommer ud, så får denne produktion aldrig en mulighed for at blive et seriøst alternativ, der kan afløse det landbrug, vi har i dag, siger Per Kølster og fortsætter:

– Ministeriet vil gerne fjerne byrder på landbruget, men med de nye regler er det kun det konventionelle landbrug med lukkede intensive stalde, der har fået fordele. Små husdyrproducenter, der ikke før var omfattet af reglerne, skal nu leve op til de nye afstandskrav til placering af hytter, læskure og mobile stalde, og det er ikke blevet lettere at eksperimentere med nye løsninger, der øger velfærden for dyrene.

Økologisk landbrug bør ikke reguleres efter samme regler som de store husdyrfabrikker. Det siger næsten sig selv.

Strider mod styrelsens eget notat og erhvervsteams anbefalinger
Økologisk Landsforening undrer sig navnlig over, at de foreslåede regelændringer er i modstrid med et notat og en orientering fra miljøstyrelsen til erhvervet i januar og efterlyser, at der laves en konsekvensvurdering for økologien, inden reglerne gøres gældende for økologer. Økologisk Landsforening henviser i sit høringssvar til anbefaling # 15 fra Det Økologiske Erhvervsteam: ”Ved større nye reguleringstiltag bør der laves en konsekvensvurdering for de økologiske producenter. Det bør samtidig vurderes, i hvilket omfang den økologiske produktion i sig selv bidrager til målet med den nye regulering. For eksempel i form af en tilstrækkelig miljøeffekt. Det vil for eksempel kunne være relevant i forbindelse med indførelse af den målrettede regulering.”

Økologisk Landsforening kan ikke se anden løsning, end en ny selvstændig regulering, der gælder for det økologiske landbrug. Økologisk Landsforening har sendt sit høringssvar direkte til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og beder om at drøfte konsekvensen for økologien, dyrene og små producenter.

Frygt for at irske tilfælde af dødelig ‘Brexit-virus’ stammer fra svin

Dansk svinekød er blandt de mistænkte smittekilder.

Sygdomstilfælde på grund af virusangreb fra svin er på vej op i Storbritannien, hvor den potentielt dødelige sygdom er forbundet med pølser fremstillet af EU-svinekød. Danske svineproducenter menes at være blandt de mistænkte. Det skriver Independent.ie fra Dublin 25. maj 2017.

The Food Safety Authority (FSAI) har bekræftet, at Irland har konstateret sygdomstilfælde af hepatitis E-viruset, der er blevet kaldt et “Brexit-virus” i Storbritannien.

Denne type hepatitis E har været forbundet med svinebedrifter på kontinentet, efter at den tropiske virus muterede og begyndte at inficere husdyr.

Public Health England rapporterer, at antallet af alvorlige tilfælde er mere end tredoblet siden 2010, med 1244 tilfælde rapporteret i 2016 mod 368 seks år tidligere.

Virussen forårsager en influenzalignende sygdom og kan under alvorlige omstændigheder forårsage døden.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.