Dyr

Jægerformand: L&F svigter naturen

Agerhønen har det skidt i det danske kemiske landbrugslandskab. Det vil jægerne gøre noget ved.

Jægerforbundet er trætte af at støtte landbruget uden at få noget tilbage.

”Naturen bliver mere og mere forarmet, og i Danmarks Jægerforbund synes vi ikke, at landbrugserhvervet gør nok for at sikre reel naturindhold i det dyrkede land. Det er et kæmpestort problem, at der bliver færre arter i det åbne land.

Antallet af viber, lærker, agerhøns, markfirben og insekter styrtdykker. Hele fødekæder forsvinder, mens landbruget ikke giver dette tilstrækkelig opmærksomhed. Landbruget bør være fuldt ud klar over at det står skidt til i det dyrkede land«.

Claus LindChristensen, DJ.

Det mener jægerformand Claus Lind Christensen ifølge landbrugsavisen.dk den 9. november 2018.

Jægerforbundets formand Claus Lind Christensen lægger ikke fingre imellem i sin kritik af landbruget. I sin leder i bladet Jægers november-udgave lufter han sin frustration over det, som i jægernes optik er manglende opbakning til at skabe ordentlige levevilkår for vilde dyr og planter i Danmark. En kritik, som Lind Christensen uddyber sådan:

“Vi har et godt forhold til den enkelte landmand, som vi lejer jagten af. Mange landmænd passer på den natur, de har på deres bedrift. Men det er hele landbrugserhvervet, som dyrker over halvdelen af Danmarks areal, vi er efter. Her har landbruget et ansvar for at sikre, at der er hele og sammenhængende naturlige fødekæder i landbrugslandet, og denne præmis ønsker vi at erhvervet støtter op om.” Læs resten

Håb i en håbløs tid

Klimaet er under forandring, arterne forsvinder i rivende hast og milliarder af dyr lever trøstesløse tilværelser i et produktionssystem, hvis eneste mål synes at være at lave mere og mere billigere og billigere.

Problemerne er til at tage at føle på, dybt sammenvævede og meget komplekse. Så det er let at føle sig lille og betydningsløs og miste troen på, at man kan gøre en forskel i det store billede. Vi ender let med prøve at fortrænge det hele, leve videre som i går og langsomt mærke håbet sive ud af livet.

Men den enkelte kan gøre en forskel. Det kan godt være, at vi kun er dråber i havet, men det består ikke af andet end dråber. Hver for sig og i fællesskab står vi foran en etisk udfordring: Vi skal til at forstå os selv og vores forhold til dyr og natur på en ny måde.

Foredrag: 11. november, kl. 13-15, SØNDERBORG, Multikulturhuset, Nørre Havnegade 15.

Køb din billet ved at indbetale beløbet på MobilePay 25419 sammen med teksten ”Foredrag Sønderborg 11/11”.

Ellemann-Jensen vil styrke kontrollen med dyrevelfærd i svinebesætninger

Der er alt for mange overtrædelser i dyrevelfærdskontrollen i svinebesætninger. Derfor sætter miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) nu ind og bebuder, at der fra 2019 kommer flere kontroller af svinebesætninger.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) sætter ind på at styrke dyrevelfærden på de danske svinefabrikker som reaktion på den nye opgørelse ’Dyrevelfærd i Danmark 2018’. Fra 2019 kommer der en omfattende dyrevelfærdskontrol i svinebesætninger, skriver ministeren i en pressemeddelelse den 2. november 2018, men det er ikke klart, hvordan det skal kunne ske, da ministeren kræver, at ekstraomkostningerne til kontrollen bliver holdt inden for Fødevarestyrelsens budget.

Jacob Ellemann-Jensen (th.) sammen med en aktivist fra Greenpeace, der demonstrerede mod hykleriet ved det såkaldte fødevaretopmøde i september i år.

– Jeg er ærgerlig over, at så mange svineproducenter ikke passer ordentligt på deres dyr. Vi skal sætte hårdere ind, og næste år vil markant flere svineproducenter blive kontrolleret på dyrevelfærden. Det er uacceptabelt, at der har været så mange sanktioner og derfor nødvendigt, at vi sætter kontrollen op. Det gør vi fordi, at både dyrene og de landmænd, der godt kan finde ud af at passe ordentlig på deres dyr, fortjener, at der bliver slået hårdt ned på synderne, siger Jakob Ellemann-Jensen. Læs resten

Ups! Hvor er vores haler? Og hvad med lidt halm?

Billedvalget er særdeles uheldigt. Samtlige smågrise har fået klippet halerne af, trods forbud mod systematisk halekupering i EU. Dertil kommer, at grisene har mistet mere end halvdelen af halen, selv om det kun er tilladt at afklippe den yderste tredjedel. Selve stalden bærer heller ikke præg af ”velfærd”, f.eks. ses der ikke så meget som blot et enkelt halmstrå.

Jens Gammelgaard.

En gruppe på seks svineproducenter har startet foreningen welfare-pigs – velfærdsgrise – angiveligt som et alternativ til de indtægtsgivende økologiske grise. Foreningens primære formål er ikke dyrevelfærd, men økonomi i form af et markedstillæg for at give grisene bedre forhold end krævet i lovgivningen.  

Blandt producenterne finder man I/S Gammelgaard, der er grundlagt i 2007 af den stærkt kontroversielle svineproducent Jens Gammelgaard. Han er formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg, men er nok mest kendt som højtråbende bannerfører for landbrugets ret til at sprøjte kildepladser og indvindingsområder for drikkevand på Odder-egnen. Læs resten

Svineindustriens affald smitter mink med MRSA

Mink på danske minkfarme fodres med bl.a. råt slagteriaffald fra kvæg- og svineindustrien, mens selvdøde dyr (billedet) destrueres. Og det viser sig, at bakterier som MRSA på den måde kan overføres fra svin til mink.

MRSA fra mink er en tikkende bombe under sundhedsvæsenet, siger overlæge. Minkavlernes brancheforening mener derimod, at risikoen er begrænset. Det skriver DR.dk den 19. okt. 2018.

Hvert år produceres der omkring 17 millioner minkskind i Danmark. Tal fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) viser, at en tredjedel af de danske minkfarme har den multiresistente bakterie MRSA.

Og forskere fra DTU slår nu også fast, at den frygtede bakterie primært bliver overført fra svin til mink gennem minkenes foder, der bl.a. består af råt slagteriaffald fra svineindustien.

”Tænk at det kan ske i dag. Det er godt nok utroligt. Nu har man den viden, så få det stoppet,” siger overlæge Michael Pedersen.

– Det er helt uacceptabelt. Ligefrem at pode dyrene med resistente bakterier, siger Michael Pedersen, speciallæge i klinisk mikrobiologi på Hvidovre Hospital og formand for Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi.

Han mener, at det er en tikkende bombe under sundhedsvæsenet. Læs resten

Kan det forsvares at flytte bjergsalamandre?

Bjergsalamander med den ensfarvede orange bug – undertiden med få små prikker -, der adskiller arten fra de to andre danske salamandre. Foto: Henrik Bringsøe.

Henrik Bringsøe, Køge, skriver den 16. oktober 2018 med overskriften: Bjergsalamander indført til Bernstorffsparken i det nordlige København. Der er tale om et resume af en videnskabelig artikel om emnet.

En hidtil ukendt population af Bjergsalamander, Ichthyosaura alpestris, blev konstateret i Bernstorffsparken, Gentofte, i august 2017. I alt 14 eller 15 individer (voksne som ungdyr) blev fundet blev fundet under dødt træ på skovbunden i august, oktober og november.

Bernstorffsparken eller Bernstorff Slotshave er en bypark på 61 hektar, hvoraf mindre end halvdelen udgøres af løvskov. Der er ét vandhul uden fisk, og de fleste salamandre blev fundet nær dette vandhul. Der findes sandsynligvis yderligere et vandhul med i det mindste nogen ynglesucces længere mod syd, fordi unger er blevet registreret dernede. Læs resten

Over 1 million EU-borgere siger nej tak til burgrise

Over 1 mio. EU-borgere har skrevet under på et fælles opråb til EU-Kommissionen og til nationale landbrugs- og fødevareministre om at få skabt bedre vilkår for europæiske grise. Foto: Dyrenes Beskyttelse.

Pressemeddelelse, den 4. oktober 2018 fra Dyrenes Beskyttelse

Den tvær-europæiske kampagne for at sætte grises vilkår på dagsordenen hos EU-Kommissionen har nået en milepæl med over 1 mio. underskrifter. Opbakningen vækker stor glæde hos Dyrenes Beskyttelse.

Over 1 mio. EU-borgere har skrevet under på et fælles opråb til EU-Kommissionen og til nationale landbrugs- og fødevareministre om at få skabt bedre vilkår for europæiske grise. Foto: Dyrenes Beskyttelse
I efteråret 2017 lancerede Dyrenes Beskyttelse kampagnen, ”Burgrise – Nej tak”, for at sætte fokus på danske og europæiske grises forhold og lægge pres på beslutningstagere for at få skabt bedre vilkår for dyrene.

Billeder af konventionelle grise på Tomsgård syd for Køge: Tomsgaardsvej 2, 4672 Klippinge. Taget til Åbent Landbrug, den 16. september 2018.

Læs resten

Danske mink stopfodres med antibiotika

Minkfabrikkernes talsmand nr. 1 hedder Martin Merrild og er formand for Landbrug & Fødevarer. Her fremviser han et af sine præmiedyr.

Forbruget af antibiotika på de danske minkfabrikker er eksploderet, mens resten af husdyrbranchen bruger mindre end tidligere. Det viser årets DANMAP-rapport for 2017, der blev offentliggjort den 2. oktober 2018. Rapporten udarbejdes af DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut.

I modsætning til forbruget af antibiotika til svin er forbruget til mink steget voldsomt gennem en årrække. I 2017 voksede det yderligere med cirka 800 kilo svarende til en 15 procent stigning i forhold til året før. Forbruget i 2017 er det højest registrerede til mink siden 2004. Cirka seks procent af det samlede forbrug af antibiotika til dyr er i 2017 brugt til mink. Læs resten

Ulvekender er rystet over det danske retsvæsen

Medier over hele landet har refereret dommen for nedskydningen af den fredede ulv, der blev foreviget af to iagttagere.

Journalist og forfatter Jonna Odgaard har skrevet denne kommentar til dommen over den 66-årige vestjyde, der nedskød en ulv med fuldt overlæg:

Jeg var så naiv (i forhold til det danske retssystem), at jeg troede, at når der var tale om en så alvorlig forbrydelse og en forbrydelse og overtrædelsen af en stribe love, som oven i købet var dokumenteret på video, og når der ydermere var tale om en dom, som vil danne præcedens, fordi det er første gang, loven tages i anvendelse, så ville retten udnytte strafferammen på 2 års ubetinget fængsel.

Forfatteren Jonna Odgaard på vej til Basseuksa i svensk lapland, sommeren 2015.

Er både målløs og meget vred over den milde dom. Hvis ikke en forbryder, der er blevet filmet på fersk gerning, mens han skød en fredet ulv, skal idømmes den fulde strafferamme, så ved jeg ikke, hvad der skal til for at strafferammen kan udnyttes. Hvordan kan denne forbrydelse blive mere veldokumenteret og mere eklatant?

Denne dom krænker i den grad min retsbevidsthed. Hans forbrydelse var en åbenlys overtrædelse af jagtloven: Han skød fra en bil, endda mens der opholdt sig mennesker i nærheden. Alligevel fradømmes han ikke sit jagttegn, kun sin riffel.

At retten i strafudmålingen lagde vægt på hans alder og svækkede helbred krænker også min retsbevidsthed. Vi har altså ikke lighed for loven i Danmark! Hvis man er +66 år og er syg, får man altså en mildere straf end yngre og raskere mennesker. Det åbner jo en ladeport frem “pensionist-forbrydere”, der kan få fripas.

Jeg havde håbet, at anklagemyndigheden ville anke dommen, men udtalelser fra anklageren i TV fredag aften om, at han var tilfreds med dommen, tyder til min overraskelse ikke på det.

Jeg er rystet over det danske retsvæsen.

Fire ud af fem danskere kræver bedre vilkår for slagtekyllinger

Kyllingeindustrien i Danmark har aktører helt i toppen af dansk landbrug, hvor bl.a. formanden for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild (billedet) driver en kyllingefabrik.

En ny spørgeundersøgelse om kyllingers velfærd viser, at danskerne vil have bedre vilkår for de danske slagtekyllinger. Den massive opbakning vækker glæde hos Dyrenes Beskyttelse, skriver foreningen i en pressemeddelelse 24. september 2018.

For lidt plads, gangbesvær, manglende adgang til det fri og enorme flokke på op mod 50.000 individer er nogle af de mange problemer med dyrevelfærd, som danske industrikyllinger lider under. Det får nu danskerne til at sige fra og kræve ordentlige forhold for dyrene.

Analysevirksomheden Epinion har undersøgt danskernes holdning til slagtekyllinger, og undersøgelsen viser, at når man oplyser danskerne om de forhold, som danske kyllinger går under, så mener 4 ud af 5, at kyllinger skal have bedre forhold, end de har i dag.

Direktør Britta Riis, Dyrenes Beskyttelse.

”Vi er meget glade for danskernes opbakning til slagtekyllingernes velfærd. Det er ekstremt dårlige forhold, som mange millioner industrikyllinger lever under i de danske stalde. Danske forbrugere sagde fra over for dårlig dyrevelfærd, da de vendte tomlen ned til buræggene, og jeg håber meget, at den samme udvikling nu vil ske med industrikyllingerne,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.