Dyr

Miljøministeriet svigter ulve og vestjyder

Mediedækningen af oplysningen om, at et vestjysk par har set ulve i baghaven kunne give det indtryk, at de vestjyske ulve nu er så usky, at der løber rundt i folks haver, ja, at der er tale om dramatisk og truende situation med ”problemulve”, der bør skydes. Men holder man fast i alle de fakta, som fire medier fremlagde om sagen torsdag den 29. september, tegner der sig et helt andet billede. Et billede af en fuldstændig udramatisk og normal situation.

Forfatter Jonna Odgaard.

Her er de fakta, man kan udlede af dækningen i P1 Morgen, DR’s TV-Avisen, TV2 Nyhederne og TV Midt-Vest den 29. september. Det skriver miljøjournalist Jonna Odgaard.

Ulvene var hvalpe, der normalt er nysgerrige og usky

DR/P1 Morgen lagde ud klokken 6 om morgenen med historien. Parret, der havde set ulvene, fortalte rimeligt udramatisk om oplevelsen. Efterfølgende blev forskeren bag ”Atlas over Danmarks ulve”, Kent Olsen, Naturhistorisk Museum Århus interviewet.

Han fortalte, at de pågældende ulve, bedømt ud fra et foto af dem, var hvalpe og at det er helt normal adfærd for ulvehvalpe at være nysgerrige og meget mindre sky end voksne ulve. Det er også normalt, oplyste han, at hvalpe færdes alene i den alder, de har, og at de er meget mobile i territoriet. Han mente, at de snart ville være et andet sted. Han understregede, at hvalpene i løbet af kort tid vil begynde at gå på jagt med forældrene og dermed lære at være meget mere sky, dvs. undgå mennesker.

Læs resten

Lunde Larsen har flere kreative styrelser

Foto: Sikahjorten, der sjældent lader sig se, er en af de vildtarter, der fremover vil kunne nedlægges på betalingsjagter i Gribskov. Foto: Søren Wium-Andersen.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver om de eksklusive kongejagter i danskernes skove:

Søren Wium-Andersen.

Artiklen ”Kongeskove åbnes for jagt” i FAA den 19.08. fik mig umiddelbart til at tænke på kreative styrelser. For nu åbner Naturstyrelsen op for flere betalingsjagter i Civillisteskovene, hvor kongehuset har jagtretten, og hvor styrelsen gennem årtier har undladt at udleje jagten. I 2015 bragte Danmarks Radio en række artikler om den kreative styrelses adfærd på området med titler som fx ”Statsansatte rejser landet tyndt for at gå på jagt” og ”Topembedsmand er i dobbeltrolle om kongelige jagter”.

Læs resten

20.000 grise dør i seneste kæmpe brand på industrilandbrug i Holland

Ingen dyr blev reddet ud under kæmpebranden.

Omkring 20.000 grise er døde i en brand på en industrigård nær landsbyen Erichem i Gelderland, hvilket er den anden store gårdbrand i juli måned i år. Det skriver DutchNews.nl 28. juli 2017.

Branden brød ud i de fire to-etagers stalde, hvor grisene var opbevaret, og det lykkedes ikke brandmænd at redde nogen dyr, meddeler nyhedsbureauet ANP. Tidligere i juli døde næsten 80.000 høns i en anden gårdbrand.

Læs resten

Skamløs populisme om ulve

Forfatter Jonna Odgaard.

Miljøjournalist Jonna Odgaard skriver om ulvedebatten:

Omfanget af politisk kynisme, skamløs populisme og usaglighed har nået nye højder i den debat, der har fundet sted i denne uge efter nyheden om, at ulveparret i Vestjylland har fået otte hvalpe. MF Pia Adelsteen, DF mener, at ulvene skal skydes og bruger som argument i radioavisen, at den jæger, der filmede de otte hvalpe, har udtrykt frygt for at sende sine børn på cykel til naboen, fordi han bor i nærheden af ulvenes revir.

Det er ren ”Rødhætte og ulven”. Pia Adelsteen henviser til, at når ulvene har hvalpe, så vil de være ekstra aggressive, og det kan gå ud over børnehavebørn, hvis de kommer for tæt på ulvene. Det er en fordomsbaseret påstand grebet ud af den blå luft. Det er aldrig rapporteret noget sted fra i verden, at ulve med unger er særligt aggressive, i modsætning til andre dyrearter som eksempelvis bjørne. Tværtimod. Forskere kan kravle ned i ulvenes hule og tage hvalpene ud til undersøgelse uden at blive angrebet af forældrene. Ulveparret venter blot bekymret i nærheden.

Pia Adelsteen og andre folketingsmedlemmer fra Liberal Alliance og Venstre, der har hylet med i populisme-koret, ved udmærket – eller burde vide – at ulven er en strengt beskyttet art ifølge EU’s Habitatdirektiv og derfor ikke må skydes. Den er også beskyttet af dansk naturlovgivning. Og af Bern Konventionen, som Danmark har tilsluttet sig. Hvis de ikke ved det, er det udtryk for en rystende uvidenhed hos folketingspolitikere, der går i medierne med en sag. Hvis de ved det – hvad jeg antager – udtaler de sig altså bevidst mod bedre vidende, bare for at fiske efter stemmer og presseomtale i en agurketid.

Skulle et flertal i folketinget og en minister, der ikke fortjener forstavelsen ”miljø”, få gennemført, at ulvene skal skydes, vil det vække et internationalt ramaskrig. Næsten alle EU-lande har ulvebestande, som de lever med og beskytter. Vore nabolande Sverige og Tyskland har bestande på 300-500 dyr, der lever i områder, som er mindst lige så tæt befolket som Danmark eller tættere. Det ville være fuldstændig grotesk, hvis ikke Danmark kunne finde ud af at leve sammen med 10-15 ulve. Vi ville blive skammet ud og grinet af over hele verden. Er det det, politikerne vil opnå?

Det er udtalelser som dem, nogle folketingspolitikere har leveret om ulve de seneste dage, der får politikerleden hos befolkningen til at stige til kvalmegrænsen.

Jonna Odgaard er miljøjournalist og forfatter. Har udgivet romanerne Ulvens blik (2014) og Shamanens lærling (2016). Romanerne, der er de to første bind i en trilogi, der foregår i Lapplands vildmark og ulve spiller en stor rolle i romanerne.  Ulvens blik indeholder 15 faktasider om ulve.

Jonna Odgaard har fulgt den svenske ulveforskning og –debat gennem 15 år og har deltaget i debatten om de danske ulve siden ulvene vendte tilbage til den danske natur i 2012. Hun bor ½ times kørsel fra det vestjyske ulverevir, hvor der nu er kommet otte hvalpe, og vandrer ofte i området.  Læs mere på www.ulvensblik.dk

Eghjorte klækker for første gang i årtier

Arbejdet med at få Europas største bille, eghjorten, genindført i den danske natur er nu kommet et skridt i den rigtige retning. To hanner og to hunner er netop klækket i Dyrehaven efter fire år i jorden. Det meddeler Naturstyrelsen i en pressemeddelelse 28. juni 2017.

For første gang i omkring 50 år er der klækket eghjorte i Danmark. Projektet med at opbygge en bestand af Europas største bille i den danske natur blev startet i 2013, hvor der både blev udsat voksne biller og larver. Det er larverne fra denne udsætning, der nu er dukket op af jorden i Jægersborg Dyrehave nord for København.

– Eghjorten er en fantastisk bille, der næsten kan blive 10 centimeter lang og larme som en plæneklipper. Den har en livscyklus, hvor den lever fem år som larve i jorden, inden den forvandles til en voksen bille. Det er fire år siden, vi udsatte larver flere forskellige steder i Jægersborg Dyrehaven, og det er disse larver, vi nu ser dukke op som voksne biller et år før forventet, siger skovrider Hans Henrik Christensen.

Læs resten

Lunde Larsen vil tvinge alle husdyr ind i lukkede stalde

Ind i stalden med jer, siger Lunde Larsen, uanset om I er økokøer eller ej.

Hvis reglerne i de nye forslag til bekendtgørelser fra miljøstyrelsen gennemføres, vil det gå ud over dyrevelfærden, og dansk landbrug vil samles i store, lukkede staldsystemer, skriver Økologisk Landsforening 2. juni 2017. Det er blevet meget tydeligt, at det ikke giver mening at regulere den intensive husdyrproduktion og økologi med de samme miljøregler, skriver foreningen i sit høringssvar

Miljøstyrelsen har netop haft forslag til ændringer af henholdsvis husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen og husdyrgødningsbekendtgørelsen i høring. Økologisk Landsforening stiller sig i et 12 sider langt høringssvar stærkt kritisk overfor ændringsforslagene og konsekvenserne af dem og afviser, at de kan gælde for den økologiske husdyrproduktion. Foreningen undrer sig over, at bekendtgørelserne er i direkte modstrid med tidligere myndighedsorientering til erhvervet og henviser til anbefalingen fra Det Økologiske Erhvervsteam om miljøregulering, som blev offentliggjort i april i år.

Per Kølster, Økologisk Landsforening.

– Ændringerne har til formål at regulere ammoniakudledning fra intensive, konventionelle landbrug. Men økologien og dyr på græs kommer i klemme i regler, der er målrettet lukkede stalde. Hvis mere landbrug bliver økologisk, vil der være markant færre dyr og dermed langt mindre ammoniakbelastning. Økologien løser i sig selv det, de nye regler sigter efter. Når systemerne er væsentligt forskellige fra hinanden, så skal reglerne nødvendigvis også være det, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Staldregime trækkes ned over ekstensivt dyrehold
Regelændringerne er et led i overgangen til den ny miljøregulering, som følger af Landbrugspakken. Her er der taget udgangspunkt i staldanlæggets størrelse i stedet for som nu i antallet af dyr.

– Det kan give god mening for lukkede intensive husdyrstalde, men hvis man anvender de samme regler på økologien og ekstensive husdyrproduktion i øvrigt, hvor dyrene kommer ud, så får denne produktion aldrig en mulighed for at blive et seriøst alternativ, der kan afløse det landbrug, vi har i dag, siger Per Kølster og fortsætter:

– Ministeriet vil gerne fjerne byrder på landbruget, men med de nye regler er det kun det konventionelle landbrug med lukkede intensive stalde, der har fået fordele. Små husdyrproducenter, der ikke før var omfattet af reglerne, skal nu leve op til de nye afstandskrav til placering af hytter, læskure og mobile stalde, og det er ikke blevet lettere at eksperimentere med nye løsninger, der øger velfærden for dyrene.

Økologisk landbrug bør ikke reguleres efter samme regler som de store husdyrfabrikker. Det siger næsten sig selv.

Strider mod styrelsens eget notat og erhvervsteams anbefalinger
Økologisk Landsforening undrer sig navnlig over, at de foreslåede regelændringer er i modstrid med et notat og en orientering fra miljøstyrelsen til erhvervet i januar og efterlyser, at der laves en konsekvensvurdering for økologien, inden reglerne gøres gældende for økologer. Økologisk Landsforening henviser i sit høringssvar til anbefaling # 15 fra Det Økologiske Erhvervsteam: ”Ved større nye reguleringstiltag bør der laves en konsekvensvurdering for de økologiske producenter. Det bør samtidig vurderes, i hvilket omfang den økologiske produktion i sig selv bidrager til målet med den nye regulering. For eksempel i form af en tilstrækkelig miljøeffekt. Det vil for eksempel kunne være relevant i forbindelse med indførelse af den målrettede regulering.”

Økologisk Landsforening kan ikke se anden løsning, end en ny selvstændig regulering, der gælder for det økologiske landbrug. Økologisk Landsforening har sendt sit høringssvar direkte til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og beder om at drøfte konsekvensen for økologien, dyrene og små producenter.

Frygt for at irske tilfælde af dødelig ‘Brexit-virus’ stammer fra svin

Dansk svinekød er blandt de mistænkte smittekilder.

Sygdomstilfælde på grund af virusangreb fra svin er på vej op i Storbritannien, hvor den potentielt dødelige sygdom er forbundet med pølser fremstillet af EU-svinekød. Danske svineproducenter menes at være blandt de mistænkte. Det skriver Independent.ie fra Dublin 25. maj 2017.

The Food Safety Authority (FSAI) har bekræftet, at Irland har konstateret sygdomstilfælde af hepatitis E-viruset, der er blevet kaldt et “Brexit-virus” i Storbritannien.

Denne type hepatitis E har været forbundet med svinebedrifter på kontinentet, efter at den tropiske virus muterede og begyndte at inficere husdyr.

Public Health England rapporterer, at antallet af alvorlige tilfælde er mere end tredoblet siden 2010, med 1244 tilfælde rapporteret i 2016 mod 368 seks år tidligere.

Virussen forårsager en influenzalignende sygdom og kan under alvorlige omstændigheder forårsage døden.

Læs resten

Mit liv med bondelandets natur

Professor Kaj Sand-Jensen fortæller i denne bog om sine personlige oplevelser og opdagelser i den danske natur fra drengetiden ved Limfjorden og Ryå i Nordjylland til nutiden ved Furesø og Grib Skov i Nordsjælland. Den udkom 16. maj på Gyldendal.

Fortællingen er krydret med studier af havgræsserne i Middelhavet og tørketålende arter på Ölands kalkklipper samt tilbageblik til dengang, naturen var næsten uudforsket på Carl von Linnés og Charles Darwins tid.

Kaj Sand-Jensen fortæller undervejs om fascinerende tilpasninger hos farvestrålende guldsmede og seksuelle kapløb hos vandkalve, hvor hunnerne udvikler furede rygge for bedre at kunne ryste uvelkomne hanner af. Vi får også fortællingen om det ekstreme miljø i dammene, som betyder, at arterne må kunne tåle temperaturstigninger på 15 grader og ti timers iltsvind hver eneste sommerdag.

Samtidig beretter forfatteren om det store naturtab i Danmark gennem de seneste 100-200 år, der har budt på afdansningsbal for brushøns og udryddelse af nøjsomme planter og smådyr i søerne, i skovene og i det lysåbne land.

Professor Kaj Sand-Jensen.

Kaj Sand-Jensens glæde over den danske natur går hånd i hånd med forfatterens faglige afskrælning af den politiske opportunisme og de overgreb på naturen, som kendetegner disse år. Viden og indsigt indebærer ifølge Kaj Sand-Jensen en absolut oplysningspligt til landets borgere om de rette sammenhænge mellem naturens tilstand og menneskets forurening og ødelæggelse. Han dokumenterer i bogen det nærmest ufattelige tab af biodiversitet, som den danske natur har lidt gennem de seneste par århundreder.

Kaj Sand-Jensen peger samtidig på de seneste 10-20-års naturhistoriske mirakler – tilbagekomsten af havørnen, de springende laks i Skjern Å og rigdommen af nye planter i den genskabte Filsø.

»Hvor der er vilje og vedholdenhed, udfolder naturen atter sin styrke og kan komme tilbage i overflod. Så visionen er, at private fonde og staten, med fælles indsats, kan sikre naturoplevelserne for de kommende generationer«, siger Kaj Sand-Jensen.

Jagtskribent: En del jyske jægere skyder ikke vildsvin

Værsgo – så er der vildsvin i den jyske natur.

Vildsvinet er officielt uønsket i Danmark af hensyn til landbruget. Har man vildsvin på sin jord, så kan staten pålægge, at de skal skydes. Det sker især, fordi syge vildsvin kan skade den danske milliardeksport af svinekød. Men ifølge jagtskribenten Per Kauffmann, så hersker der blandt jægere i Jylland udbredt civil ulydighed, når det gælder vildsvinet. Det skriver DR Midt- og Vestjylland, 18. maj 2017.

– Opfattelsen blandt mange jægere er den, at hvis man beskytter vildsvinene, så vil bestanden kunne vokse sig så stor, at det bliver umuligt at slå dem alle sammen ihjel. De fleste jægere vil gerne have vildsvin i Danmark, siger Per Kauffmann, der bygger sin påstand på samtaler med flere jægere, som han lever af at interviewe.

Læs resten

Ta’ ud og oplev det økologiske griseliv på søndag

Hvordan ser livet ud for en økologisk gris? Det kan danskerne få et førstehåndsindtryk af på søndag d. 21. maj, hvor 14 øko-svineproducenter rundt omkring i landet inviterer store som små med ud i grisemarken.

I morgen inviterer økologiske svineproducenter rundt om i landet til den årlige Sofari, hvor danskerne kan komme ud og hilse på glade øko-grise med krølle på halen. Her kan man bl.a. opleve de økologiske smågrise rode i jorden og spurte rundt på græsmarken under åben himmel, se den store øko-so smide sig i sit kølende mudderhul og opleve slagtesvinene boltre sig i halmen. Indbydelsen kommer fra Økologisk Landsforening.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.