Dyr

Illegal handel med skældyr truer arten globalt

Dette diagram viser antallet af ulovlige skældyr, beslaglagt efter oprindelse og destinationsland (2005 til 2015). Kilde: statista.com.

Singapore har beslaglagt mere end 14 tons skæl fra skældyr til en værdi af 38,7 mio. $ i en aktion, som toldmyndighederne kalder en af ​​de største sådanne forsendelser, der nogensinde er blevet afsløret.

Det skriver Niall McCarthy, statista.com, den 9. april 2019.

Toldere udtalte, at de inspicerede en 40 fods container, der stammede fra Nigeria og var mærket som “frosset oksekød”, inden de afslørede 230 sække i den. I en fælles erklæring sagde Singapore Customs og National Parks Board, at “dette er den største forsendelse af skældyr, der er beslaglagt i en enkelt aktion globalt i de seneste år.”

Skældyret minder meget om myreslugeren og bæltedyret, som også er insektædere med lange tunger, kraftige graveforben og ingen eller få tænder. Tidligere gjorde det, at man regnede dem for at være nært beslægtede, men i dag regner man blot med, at der er tale om parallel udvikling. Skældyret mangler en række karakteristiske træk ved skelettet, som de andre har. Derfor placeres myreslugere og bæltedyr, sammen med dovendyr, i deres egen orden, Xenarthra. Foto: Piekfrosch/Wikipedia.

Den dystre beslaglæggelse er det seneste tilbageslag for skældyret, der er blevet registreret som et af ​​verdens mest handlede dyr. Det lille nataktive pattedyr lever i både Afrika og Asien og bliver smuglet på grund af dets kød og skæl. Selvom der er et internationalt forbud mod handel med skældyr, foregår der udbredt ulovlig smugling på grund af overbevisninger i dele af Østasien, hvor folk tror, at skællene kan stimulere amning eller helbrede sygdomme som kræft.

Læs resten

Danske sommerfugle forsvinder med stor hast


Her præsenteres optællingen, der blev fremlagt på dette års årlige Biodiversitetssymposium af Aarhus- og Københavns Universiteter. Klik på billedet.

Sommerfuglene får færre og færre levesteder, og vi har allerede mistet flere arter. Heldigvis kan vi gøre flere ting for at redde dem.

Det skriver Danmarks Naturfredningsforening, den 2. april 2019.

Sommerfuglen er en indikator på, om naturen har det godt. Når et areal har mange forskellige sommerfuglearter, ved vi, at der er høj biodiversitet med masser af nektarrige planter, naturlig græsning og godt med lys og gemmesteder.

Derfor er det nedslående, at en helt ny optælling lavet mellem 2014 og 2018 på Sjælland, Lolland, Møn og Falster viser, at bestandene var endnu lavere end forventet – også for de mere almindelige sommerfuglearter.

Læs resten

Hvad er det for en bille?

Med forårets komme vælter det frem med mariehøns. Store klynger har overvintret rundt omkring i drivhuse og lofter, men nu vækker varmen dem.

Mariehøns opfattes som nyttedyr, fordi de æder store mængder bladlus, der lever af at suge saften ud af dine planter. 

Et helt livsforløb for en mariehøne tager et år, men afhængigt af hvilken generation, det er, kan den have et langt eller et kort liv. Hvis ægget er lagt om efteråret, så kan det overvintre, og så har det et langt liv.

Her er en lille fin film om den nyttige bille. Den er produceret af Niels Riis Ebbesen. God påske!

Insektdød kræver et paradigmeskifte

Danmark er det land med flest mobilmaster pr. indbygger målt i mikroWatt pr. m2 . Den er helt galt i storbyerne. (mastedatabasen.dk).   Også radarer, militære kommunikationssystemer  o.lign påvirker insekterne – og os. Foto: Adrian Lombardo

Økosystemerne er meget truede nu. Vi kan alle se, at antallet af insekter og fugle falder dramatisk. Og vi ved, at der skal ske noget radikalt for at undgå en økologisk katastrofe. Men vi ser det forkerte sted hen. Selv hvis alle danske landbrug var biodynamiske, ville der være insektdød, med hvad deraf følger for andre arter, naturen og os selv.

Jan Hillers.

Det skriver journalist Jan Hillers, den 9. april 2019 for gylle.dk.

Alligevel er der kun fokus på landbrugets synder, og dem er der mange af, men det er på tide at rette opmærksomheden mod den kraft, der er skyld i, at insektdøden de senere år er nærmest eksploderet.

NGO’er, fagfolk og  journalister fokuserer så godt som alle uden undtagelse på landbruget. Hvis de overhovedet tager det op.

Læs resten

De må jo have penge nok i landbruget – sender 30 mio. til pandazoo

Sådan ser en panda ud. Foto: Jeff Kubina/Wikipedia.

Det er ikke helt billigt at bygge et nyt panda-anlæg midt i Zoo med tilhørende butikker og restauranter. 160 millioner koster det – alle millioner, der er doneret af 16 store danske virksomheder.

Blandt andet har både Arla, Danish Crown og Kopenhagen Fur hver doneret 10 millioner kroner til byggeriet, der sikrer at de to kinesiske pandaer, Xing Er og Mao Suni, der torsdag landede i Danmark har et hjem de næste 15 år.

Det skriver Landbrugsavisen.dk den 9. april 2019.

I Kina kalder man pandaerne en gave, men reelt er der tale om en lejeaftale, hvor København Zoo skal betale en million dollar om året, svarende til omkring 6,5 millioner kroner.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var selv ude med tiggerskålen. Foto: Wikipedia.

Statsministeren bad selv om penge

Det var en del af aftalen, at København Zoo selv skulle financiere byggeriet af panda-anlægget gennem fonde. Men det mislykkedes, og derfor blev 16 store danske virksomheder presset til at deltage i september 2017 til.

Det var statsminister, Lars Løkke Rasmussen, der med en personlig henvendelse til ledelsen i virksomhederne var ude at kigge efter sponsorer, skriver 24syv.dk. Anlægget var præsenteret og tegnet, og det handlede om ikke at tabe ansigt over for kineserne. Statsministeren sendte en besked, der ikke kunne siges nej til

Pressechef Jens Hansen, DC.

“Vi stod i en helt ekstraordinær situation, og derfor valgte vi hurtigt at støtte. Med vores meget kraftige eksport til Kina havde vi en stor interesse i at det blev løst”, siger Jens Hansen, pressechf hos Danish Crown.

Også Kopenhagen Fur ville gerne støtte Danmarks samarbejde med Kina:

“Vi er stolte over sammen med en kreds af andre betydelige danske virksomheder at kunne bidrage til realisering af denne markering af venskabet mellem Kina og Danmark. Pandaerne er en gestus, som den kinesiske regering ikke viser over for ret mange lande, så det skal modtages med respekt”, siger Tage Pedersen, formand for Kopenhagen Furs bestyrelse i en mailkommentar. 

‘Den mest ødelæggende sygdom nogensinde’ har ramt verdens amfibier som en zombie-lignende apokalypse

En svampesygdom, som mennesker har bidraget til at sprede blandt amfibier, har ramt 500 arter med voldsomme tilbagegange i løbet af de sidste 50 år.

En skræmmende ny undersøgelse beskriver den ødelæggelse, der skyldes, hvad forskere kalder “det mest ødelæggende patogen nogensinde” registreret på jorden. Med hjælp fra intetanende personer er der skabt en “stille morder”, der har forårsaget omfattende dødsfald blandt frøer, salamandere og hundredvis af andre amfibier.

Det skriver Common Dreams, 28. marts 2019.

Chytridiomycosis eller chytrid svampe har udryddet 90 arter i løbet af de sidste 50 år, samtidig med at der er sket store bestandstab af 501 slags frøer, padder, salamandere og andre amfibier, ifølge forskere fra en række verdensomspændende universiteter. Næsten 125 af disse arter er gået tilbage med mindst 90 procent på grund af sygdommens hurtige spredning.

Rapporten, der blev offentliggjort i Science 29. marts 2019, giver foruroligende ny information om en sygdom, som forskerne først opdagede i 1998 – men hvis effekt de ikke forstod før nu.

Dr. Benjamin Scheel, ANU.

“Vi vidste, at chytrid er virkelig dårligt, men vi vidste ikke, hvor slemt det var, og det er meget værre end de tidligere tidlige skøn,” udtalte Benjamin Scheele til National Geographic. Han er biolog ved Australian National University og hovedforfatter til undersøgelsen.

Chytrid-svampe dræber amfibier ved at fortære deres værters hud, hvilket efterlader dyr, der ikke kan trække vejret og hurtigt gå i hjertestop. Sygdommen spredes let og virker hurtigt destruktivt på de 695 arter, den inficerer.

“Hvis det var et menneskeligt patogen, ville det her være en zombiefilm,” udtaler biolog Dan Greenberg  til National Geographic.

Læs undersøgelsen.

Skal landbruget have vetoret mod bedre dyrevelfærd?


“Det kan blive spørgsmål om ussel mammon, der vægter tungere end hensynet til dyrene. Det, mener vi, er under al kritik,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Dyrenes Beskyttelse skriver 26. marts 2019:

Torsdag d. 28. marts skal Folketinget førstebehandle et lovforslag om en ny dyrevelfærdslov, som regeringen har fremsat.

Det er regeringens ambition, at den nye dyrevelfærdslov skal erstatte den nuværende dyreværnslov, samt alle specifikke love om dyr med nogle enkelte undtagelser, fx Hundeloven, Dyreforsøgsloven og Lov om kloning og genmodificering af dyr.

Men det forslag, som regeringen har fremsat, vækker stærk kritik hos landets største og ældste dyrevelfærdsorganisation:

Direktør Britta Riis, Dyrenes Beskyttelse.

”Hvis den nye lov vedtages i sin nuværende form, så kan man lige så godt overdrage nøglerne til dyrevelfærden til landbrugsorganisationerne. I regeringens forslag får landbrugsorganisationerne særstatus og en helt særlig vetoret til at kunne feje forslag til dyrevelfærdsforbedringer af bordet alene med økonomiske begrundelser. Det kan med andre ord blive spørgsmål om ussel mammon, der vægter tungere end hensynet til dyrene. Det, mener vi, er under al kritik,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Læs resten

Danske svin lider stadig mere

Skuldersår hos søer kan sammenlignes med tryksår hos mennesker. Tryksår opstår efter et langvarigt tryk på huden, som hindrer ordentlig blodcirkulation. Mangel på blod til det pågældende væv vil betyde mangel på ilt og næringsstoffer. I værste fald vil vævet dø. Søerne får disse sår, fordi de tvinges til at ligge på siden alt for længe. Foto: Henrik Elvang Jensen, KU.

Næsten en tredjedel af de kontrollerede svinebesætninger i 2018 levede ikke op til reglerne om dyrevelfærd og medicin. Der er tale om et markant tilbageslag for dyrevelfærden i den danske svineindustri på bare to år.

Fødevarestyrelsens kampagne i 2018 viste, at kun 67,7 procent af de undersøgte svineproducenter behandler deres dyr korrekt, mens det i den tilsvarende kampagne i 2016 var det 79 procent af svineproducenterne, der behandlede deres dyr korrekt.

Der er altså tale om en forringelse på 11,3 procent på to år.

Undersøgelsen viser også, at det er de største besætninger, der sløser mest med dyrevelfærden. I 11 tilfælde var overtrædelserne så alvorlige, at Fødevarestyrelsen foretog politianmeldelse.

For slagtesvin var ”kun” 20,6 procent af besætninger med færre end 500 dyr, der overtrådte reglerne, hvorimod antallet af sanktioner steg voldsomt til 44,8 procent på fabrikker med mere end 1600 dyr.

For sobesætninger med færre end 294 søer var det blot 12,2 procent, der overtrådte reglerne, mens antallet af sanktioner steg til mere end halvdelen af besætninger med over 800 søer. Hele 54,5 procent af disse store fabrikker overtrådte reglerne for dyrevelfærd og/eller medicin.

Resultaterne fra 2018-kampagnen taler om svigt hos en tredjedel af alle besætninger. De røde tal, der viser omfanget af den manglende “regelefterlevelse”, er indsat af redaktionen for at understrege problemets størrelse. Kilde: 2018-rapporten.

Ikke overraskende lyder Fødevarestyrelsens konklusion, at ”der forsat er behov for at have fokus på håndtering af syge og tilskadekomne slagtesvin og søer. Der er behov for at få udbredt information om korrekt håndtering af syge og tilskadekomne slagtesvin og søer endnu mere til besætningerne.”

Brok, halebid og skuldersår

Mangelfuld behandling af sår efter halebid var blandt de hyppigste lidelser.

Blandt slagtesvinene var de hyppigste lidelser, der ikke var korrekt håndteret: ledbetændelse, brok og halebid.

Læs resten

Langt størstedelen af ​​EU-borgerne opfordrer til bedre kyllingevelfærd


De fleste EU-borgere ser aldrig en levende slagtekylling, da branchen opererer bag lukkede døre. Foto: Eurogroup for Animals.

Der er en skarp kontrast mellem borgernes syn på, hvordan slagtekyllinger bør leve og virkeligheden i kyllingeindustrien. En nylig undersøgelse – den første nogensinde der spørger EU-borgere om deres syn på kyllingevelfærd – viste, at et overvældende flertal ønsker, at kyllingernes liv skal forbedres betydeligt, og kræver både bedre velfærdslovgivning og mere gennemsigtig mærkning.

Det skriver ”Eurogroup for Animals” i  en pressemeddelelse 6. marts 2019.

Nitten procent af de 6,5 mia. slagtekyllinger – opdrættet specifikt til konsum – der opdrættes i EU hvert år,  stammer fra racer, der er udviklet til at vokse hurtigt. Så hurtigt at de i deres meget korte levetid på kun 6 uger kan komme til at lide typisk af hjertesygdomme, åndedrætsbesvær og kroniske og smertefulde lammelser. Opdrættet under industrielle forhold uden naturligt lys eller frisk luft og i overfyldte rum, behøver de betydelige mængder antibiotika for at forblive sunde.

Læs resten

Syge og tilskadekomne svin skal behandles ordentligt

For slagtesvin handler de tre hyppigste overtrædelser om ledbetændelse, brok og halebid.


Formand Carsten Jensen, DDD.

– Det er utroligt skuffende, at næsten en tredjedel af de kontrollerede besætninger ikke lever op til reglerne for korrekt håndtering af medicin og syge og tilskadekomne dyr, udtaler Carsten Jensen, formand for Den Danske Dyrlægeforening i en pressemeddelelse den 17. januar 2019.

– Syge og tilskadekomne dyr skal håndteres korrekt i henhold til deres symptomer, så der sættes ind med behandling, aflastning i sygesti eller konsekvent aflivning ved uhelbredelig sygdom, fortsætter formanden.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.