To år efter politi-anmeldelse: Endnu ingen afgørelser om kvotekongerne, men deres revisorer idømt rekordstor bøde
Det er snart to år siden – nemlig den 20. juni 2017 – at Fiskeristyrelsen anmeldte fem kvotekonger – storfiskere – til politiet for bl.a. dokumentfalsk (falske underskrifter), overtrædelser af fiskeriloven, forkerte oplysninger (har opgivet kvoter og fartøjer, de ikke ejer) og stråmandsvirksomhed. Endnu har bagmandspolitiet ikke besluttet – officielt – om der skal rejses tiltale mod seks kvotekonger. Efter den første politianmeldelsen er endnu en kvotekonge blevet anmeldt.
Bøder på 900.000 kr.
Til gengæld er to revisorer og deres fælles firma blevet idømt en rekordstor bøde på 900.000 kr. samt betingede frakendelser af deres revisor-godkendelser i henholdsvis fem og tre år. Det er revisionsnævnet, der har afsagt disse kendelser/domme. Det skete allerede i december sidste år, men de er blevet holdt hemmelige og navnene på de dømte er anonymiseret.
Uafhængigheden så som så
De to såkaldte uafhængige revisorer har haft alt for tætte forbindelser til kvotekongerne, som de samtidig var uafhængige revisorer for.
Anmeldelserne kørt rundt i systemet
Læs restenDanmark svigter og besegler Østersøens skæbne
DEBAT: Danmark har svigtet sine internationale forpligtelser ved at opfinde et “miljømæssigt råderum”, skriver Nina Bjarup Vetter, der er formand for miljøforeningen Blak, den 29. april 2019 i et indlæg på Altinget.dk. Vi bringer indlægget med forfatterens tilladelse.
Af Nina Bjarup Vetter
Cand.theol. og formand for miljøforeningen Blak, Djursland
Østersøen er døende.
Så kort, præcist og deprimerende udtalte den polske EU-parlamentariker J. Wałęsa sig i EU’s klagekomité 11. april i forbindelse med et dansk klageinitiativ over regeringens planer om at etablere åbne havbrug i Kattegat.
Mere om klageinitiativet senere, men først et blik på J. Wałęsa og det internationale samarbejde omkring Østersøen, Danmark har forpligtet sig på.
Den torskebestand, som stadig findes i Østersøen, er meget udmarvet og livslængden kort. Fiskene svømmer rundt på bunden som zombier, hævder Coalition Clean Baltic. Foto: CCB.
Undervægtig torsk
Ud
over at være udvalgskoordinator for klagekomitéen er han også
viceformand i EU’s fiskerikommission og udtaler sig desværre − får man
lyst til at sige − på en meget kvalificeret baggrund.
Vestjyske laks giver de andre baghjul: Formerer sig som aldrig før
Lakseynglen står som sild i en tønde i Råsted Lilleå vest for Holstebro. Man har nemlig aldrig før observeret så tæt en yngel i noget vandløb i Danmark. Det skriver DR Midt- og Vestjylland, den 27. marts 2019.
Det har DTU Aqua slået fast i en ny undersøgelse, hvor forskere har talt, hvor mange babylaks der står mellem sivene i åen.Det vækker virkelig opsigt, at vi er nået hertil i Danmark. At laksen går fremad, ser man stort set ikke andre steder.Torben Thinggaard, Sammenslutningen ved Storå
Det betyder, at man ikke længere behøver sætte laks ud i åen, fortæller Torben Thinggaard, der er medlem af forretningsudvalget i foreningen Sammenslutningen ved Storå.
– Man formoder nu, at laksen kan klare sig selv. Og det er virkelig en milepæl, siger han.
Man har hævet en grusbund, hvilket giver en stor variation i vandløbet. Det sikrer, at der er mange insekter og masser af mad til lakseynglen.
Årsagen til den store lakseyngel er, at der i 2015 blev lavet et nyt stryg i åen, hvor fiskene kan gyde.
– Stryget fungerer som en slags børnehave for laks, ørred og andre fiskearter. De gemmer sig i vandplanterne i det lave vand, siger Torben Thinggaard.
Den danske regering bliver nu rykket af EU for svar om havbrug
Borgerklage-udvalget i EU er utilfreds med den danske regering i klagesagen om havbrug i Kattegat. Regeringen har nemlig ikke svaret på de spørgsmål, som Borgerklage-udvalget stillede allerede den 12. september sidste år.
Det oplyste den svenske formand for udvalget, Cecilie Wikström, da loven om nye danske havbrug blev behandlet i udvalget torsdag den 11. april i Bruxelles.
EU-kommissionen må i aktion
– Den danske regering vil nu blive rykket for svar og må komme med præcise oplysninger om den konkrete situation. Østersøen, som Kattegat regnes med til i forhold til havmiljøet, er døende. Det er EU’s pligt at gøre noget ved det, så havet ikke dør for øjnene af os, sagde hun på mødet. EU-kommissionen må derfor se nærmere på en samlet indsats for Østersøen og altså dermed også Kattegat.
Læs restenNye havbrug er en død sild
NATUR – Socialdemokratiet trækker sin støtte til en knap to år gammel aftale, som blev indgået for at bane vej for nye og store havbrug.
Socialdemokratiet trækker nu støtten til regeringens planer om at tillade nye, forurenende havbrug, hvoraf mange var udset til at blive placeret ud for Djurslands kyst.
– I Socialdemokratiet mener vi ikke, at tiden er til større havbrug i Danmark. Derfor opsiger vi den aftale om havbrug, som har været indgået, siger Simon Kollerup, Socialdemokratiets fiskeriordfører til nyhedsbureauet Ritzau.
Slagtedyr i store net
Havbrug bruges til opdræt af fisk, og det foregår i store cirkulære net,
som ved hjælp af flyderinge ankret til havbunden holdes flydende.
Fiskefoder med antibiotika spreder resistensgener
Ny forskning viser, at fiskefoder, der indeholder antibiotika, kan være en af de helt store syndere i spredning af antibiotikaresistens. Fiskefoderet forårsager øget antal og diversitet af gener med antibiotikaresistens i fiskens tarm. Derved fremskynder overførslen af antibiotikaresistens langt hurtigere end tidligere antaget.
Det skriver Biologisk Institut ved Københavns Universitet i en pressemeddelelse den 17. februar 2019.
Den markante stigning i anvendelsen af antibiotika i human- og veterinærmedicin i de seneste 70 år er hovedårsagen til den voldsomme stigning i forekomsten af antibiotikaresistente bakterier. Særligt dramatisk er det faktum, at mange af mikroorganismerne ikke kun er resistente over for ét antibiotikum. Det gør det ofte vanskeligt – eller endda umuligt – at behandle en række klassiske infektionssygdomme også med andre stoffer.
Forskere fra Københavns Universitet og Helmholz Zentrum München har derfor sat sig for at finde årsagerne til denne udvikling. Og det er en del af denne forskning, der viser helt nye alarmerende observationer, som netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift ’Microbiome’.
Antibiotikaresistens stiger drastisk
Selvom forskerne ved, at der er en sammenhæng imellem brugen af antibiotika og udvikling af resistens i klinisk relevante mikroorganismer, er mekanismerne bag opståen af nye resistensgener dog langt fra klar.
”Vores eksperimentelle opsætning efterligner den virkelige verdens akvakultur, idet vi tilsætter det ofte brugte antibiotikum, florfenicol, til foderet hos den gængse akvakultur fisk (Piaractus mesopotamicus). Vi kan som forventet demonstrere, at anvendelsen af antibiotika fører til en signifikant stigning i gener, som giver bakterier antibiotikaresistens,” siger adjunkt Gisle Vestergaard fra Biologisk Institut, Københavns Universitet, om sit samarbejde med professor Dr. Michael Schloter, Helmholtz Zentrum München.Gisle Vestergaard fortsætter:
”Men vi ser også en betydelig stigning i antibiotikaresistensgener i nærheden af mobile genetiske elementer, som ofte er små stykker DNA, der kan hoppe fra et stykke DNA til et andet. Dette indikerer, at genoverførsel fra én bakterie til en anden kan være en væsentlig årsag til spredningen af antibiotikaresistens.”
Resistente gener ’hopper’ rundt i genomet
Forskernes data tyder på, at en række mobile genetiske elementer også er involveret, herunder såkaldte transposoner, og elementer der typisk findes i bakteriofager (virusser som inficerer bakterier). Disse ’hopper’ så at sige mellem genomer, og sandsynligvis kan de resistente bakterier spredes mellem tarmbakterierne på fiskene i opdrætssystemerne.
Denne viden hjælper med at forstå, hvordan resistensgener kan overføres fra én type bakterie til en anden. Disse resultater har stor betydning for udviklingen af tilpassede modeller til spredningen af antimikrobiel resistens, da udbredelsesmulighederne og derved også hastigheden tilsyneladende er blevet undervurderet i al for lang tid.
Læs den videnskabelige artikel om emnet.
Halvandet år efter politianmeldelsen: Endnu ingen afgørelse om kvotekongerne
Hvem skal have fiskekvoterne? De store eller de små? Foto: Greenpeace.
Mere end halvandet år efter politianmeldelsen mod de såkaldte kvotekonger – storfiskerne, der sidder på størstedelen af fiskekvoterne – har Bagmandspolitiet endnu ikke afgjort, om der skal rejses tiltale imod dem. Det oplyser lederen af efterforskningen, politiinspektør Thomas Anderskov Riis fra Bagmandspolitiet til websitet www.gylle.dk.
Thomas Anderskov Riis kan heller ikke sige, hvornår en afgørelse træffes, eller hvad kvotekongerne er sigtet for.
Journalist Flemming Seiersen.
Bagmandspolitiet vil ikke sige noget
– Af hensyn til den videre efterforskning kan vi endnu ikke oplyse noget. Det er en kompliceret sag, som både kan rejse nye spørgsmål og lukke andre ned, siger han. Derfor vil han heller ikke sige, hvornår Bagmandspolitiet regner med en afklaring i sagen og dermed en eventuel tiltale mod kvotekongerne. Læs resten
154.000 skattekroner for tre centimeter lavere vandstand – er det rimeligt?
Henrik Leth finder det utroligt, at det politiske flertal i Randers Kommune spilder hundredetusinder af skattekroner på nyttesløse opgravninger af vandløb. Som inkarneret lystfisker ved han, hvor økonomisk værdifulde sunde vandløb kan være for en kommunes erhvervsliv.
Kommunalbestyrelsesmedlem Henrik Leth (S) i Randers Kommune skriver:
Våde enge i Nørreådalen har fået lodsejerne på “krigsstien”. De har været til møde med Miljø og Teknik og med borgmesteren i Randers. De kræver opgravning af sandbanker og grødeøer.
Kommunen bekoster undersøgelser, der konkluderer, at en opgravning og oprensning stort set ikke har nogen effekt. Lodsejerne vil ikke anerkende konklusionerne i undersøgelserne og KRÆVER opgravning og uddybning.
SPILD AF PENGE!
Utroligt at et flertal i byrådet vil bruge penge på en tvivlsom og miljøødelæggende opgravning af Nørreåen ved udløbet i Gudenåen.
Kommunen har bekostet dyre undersøgelse af forholdene omkring grødeøer og sandaflejringers indflydelse på vandstanden i Nørreåen. Hydrauliske målinger viser da også, at en opgravning vil have minimal indflydelse i Nørreåen. Opstrøms Fladbro slet ingen effekt. Alligevel skal der graves… Læs resten
Nordsjælland med i Djurslands modstand mod nye havbrug
De 35 deltagere fra Djursland, Samsø og Nordsjælland i mødet i Ree Park den 13. december om modstanden mod havbrug: Forreste række fra venstre (på knæ) kommunalbestyrelsesmedlem i Norddjurs og talsmand for Beredskabet for Rent Kattegat og initiativtager til mødet, Mads Nikolajsen, nr. 7 fra venstre, kommunalbestyrelsesmedlem, viceborgmester og formand for udvalget for miljø og plan i Halsnæs Kommune, Anja Rosengreen, 2. række fra venstre, borgmester Jan Petersen, Norddjurs Kommune, nr. 5 borgmester Olle Bollesen, Syddjurs Kommune, nr. 7 Kim Lykke Jensen, formand for udvalget for natur, teknik og miljø i Syddjurs Kommune, nr. 9 (halvt skjult) kommunalbestyrelsesmedlem og formand for social- og kulturudvalget i Samsø Kommune, Ulla Holm.
Nordsjælland skal med i Djurslands modstand mod havbrug i Kattegat, da eventuelle nye havbrug også får store konsekvenser for de nordsjællandske kyster og kommuner. Det blev resultatet af et fælles møde i Ree Park på Djurslands torsdag om modstanden mod nye og forurenende havbrug i Kattegat. En række miljøorganisationer, lokale aktionsgrupper, turistorganisationer og repræsentanter fra fem kommuner deltog.
Anja Rosengreen, Halsnæs Kommune.
Derfor vil formanden for miljøudvalget i Halsnæs Kommune, Anja Rosengreen (SF), kontakte og opfordre kommunerne Odsherred, Helsingør, Gribskov, Kalundborg og hendes egen kommune til at slutte op om modstanden fra Djursland. Det vil sige fra Nord- og Syddjurs kommuner. De har klart manifesteret deres modstand. Havbrug ud for Djurslands kyst vil både forurene Kattegat og være til store skade for både naturen, de rekreative områder og turismen på land. Det fastslog de to borgmestre, Jan Petersen og Olle Bollesen, fra henholdsvis Nord- og Syddjurs kommuner på mødet.
– Det her er simpelthen så vigtigt – også for Nordsjælland – at vi er nødt til at gøre noget. Det sagde udvalgsformand Anja Rosengreen fra Halsnæs Kommune efter mødet. – Derfor vil jeg nu henvende mig til de involverede kommuner i Nordsjælland for at få dem med i modstanden mod havbrugene. Jeg vil i min henvendelse vedlægge skrivelserne fra Nord- og Syddjurs kommuner, der allerede i deres høringssvar til miljø- og fødevareministeriet argumenterer mod nye havbrug. Læs resten
Indvielse: Nye slyngninger på Elverdamsåen skal sende renere vand ud i Isefjorden
Mange var mødt op til indvielsen af det nye åløb.
Det var som om, juleønskerne blev indfriet lidt før tid, da Lejre og Holbæk Kommuner i november 2018 åbnede for vandet i Elverdamsåens nye løb ud over engene i Tempelkrogen Nord sammen med Tuse Å’s Ørredsammenslutning (TØS) og Den sjællandske Grusbande.
Det skriver TØS i ”Medlemsnyt” fra november 2018. Vi bringer her artiklen som en hyldest til det fine samarbejde mellem kommunale myndigheder, lokale ildsjæle og Hededanmark.
“Det næsten 80 hektar store vådgøringsprojekt nord for Holbækmotorvejen skal sikre fjernelse af kvælstof således, at næringsstofferne ikke havner i Issefjorden. Forud var gået flere års planlægning, dels i forhold til selve projektet, dels i forhold til den jordfordeling, den slags store projekter kræver.
Området bliver en sand fornøjelse at følge i fremtiden, og fra motorvejen, idet projektområdet ligger klos op ad Rute 21, præcis som Tempelkrogen Syd, som blev indviet sidste år og som allerede nu rummer et rigt fugleliv, oversvømmede arealer og denitrifikation, som det hedder med et fint ord, når kvælstof omsættes i de våde enge. Læs resten
|
|
