”Vi er nødt til at gøre op med vores absurd pinlige fascination af døde ting”
Forbrugerismen og helliggørelsen af arbejdet omdanner vores økosystemer til meningsløse forbrugsgoder. Kloden betaler prisen, når vi i vækstens navn skifter modefarver ud med større hast end årstidernes skiften
I øjeblikket stimler selv de værst forurenende industrier sammen under FN’s verdensmål og ifører sig grønne camouflagedragter. Det kan de desværre gøre, fordi verdensmålene, trods de gode hensigter og åbenlyst positive takter, ikke har haft modet til at bane vejen for det nødvendige opgør med vækst.
En væsentlig årsag til, at opgøret udebliver, er helliggørelsen af vores arbejdspladser. Det skriver Nina Bjarup Vetter, cand.theol. i dette debatindlæg om ”arbejdets ulyksaligheder”.
Befolkningen er i årtier blevet mødt med et uimodsagt krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, selv om det er logisk, at vores alt for store foretagsomhed omdanner enestående økosystemer til meningsløse forbrugsgoder.
En stor del af den danske arbejdsstyrke er beskæftiget med at producere, reklamere eller sælge disse mestendels overflødige ’goder’. Vi er endt i en dystopi, hvor tidens credo lyder:
»Vi forsager naturen og alle dens dyr. Vi tror på forbruget, det almægtige, fremskridtets og udviklingens skaber. Vi tror på væksten, forbrugets enbårne søn, som er undfanget gennem de hellige arbejdspladser, I hvis navn intet mere er helligt.«
Så hellige er de, at samfundet bruger et tocifret milliardbeløb på nutidens ridefogeder og jobcentre. Medierne har i den forbindelse stået entydigt på propagandaens side, og gang på gang har de været ukritiske mikrofonholdere.
Selv i de mest groteske situationer, som da Inger Støjberg i TV Avisen på DR 17. oktober 2016 på tre minutter gentog mantraet »det skal kunne betale sig at arbejde« 20 gange – altså hvert niende sekund!
Pinlig fascination af døde ting
Det kræver selvfølgelig hårdt arbejde og en velsmurt propagandamaskine at fastholde en hel befolkning i denne illusion. For naturligvis kan vi ikke både fremkomme med teknologier, som dagligt overflødiggør arbejdspladser, og samtidigt kræve alle beskæftiget.
Det har kun været muligt, fordi vi hele tiden har hævet indsatserne ved at markedsføre forbrugerismen aggressivt. Der er da stort set heller ikke et eneste program på sendefladen, som ikke hylder vores absurd pinlige fascination af døde ting. Vi bliver stopfodret med den materielle dystopi.
Selv kulturparnasset stimler sammen under Krejlerkongen Lasse Rimmer på TV 2 og fornøjer sig med at gætte værdier på gammelt ragelse. Og i seernes yndlingsprogram, Hammerslag, falder hvinende ejendomsmæglere i svime over walk-in closets, hvor stiletterne står i rækker og geledder.
Det eneste, der hviner hos mig, er forargelsen over, at mine medsøstre ikke ser den åbenlyse sammenhæng mellem dette tanke- og hjerteløse overforbrug, og de søvnløse nætter, deres børn har ved tanken om en fremtid på en gold klode. For dem er det en ringe trøst, at vi fylder børneværelserne med tøjdyr, som er direkte årsag til, at de levende dyr mister deres habitater.
Vi må se i øjnene, at alt har sin pris, at der bag hvert eneste forbrugsgode, bag hvert eneste tøjdyr eller t-shirt, der produceres, fragtes og sælges, gemmer sig et kulsort regnestykke.
Det er på tide, at vi stopper med at spille hasard med livets eksistensbetingelser, og kalder forbrugerismen for det bluf, den er.
På kollisionskurs med naturen
Naturligvis er der en bagside ved at skifte modefarver ud med større hast end årstidernes skiften. Selvfølgelig går det ikke, at enhver føler sig berettiget til at udskifte både køkken og bad og hele spisestuemøblementet, blot for synets skyld.
Nok skaber det arbejdspladser, men det er beskæftigelse, som er på direkte kollisionskurs med livet på kloden og naturen.
Men prisen betales også i form af stress og sygdom. Med en ny indstilling vil vi således kunne spare ikke alene de 13 milliarder kroner til beskæftigelsesindsatsen, men også meget tunge poster på sundhedssystemet – sandsynligvis mere end rigeligt til, at mange i perioder kunne modtage borgerløn, eller få indført en tre- eller firedages arbejdsuge.
De åbenlyse fordele i form af mere tid til hinanden og naturen kan potentielt transformere den sygnende velfærdsstat.
Tilbage står, at vi bliver nødt til at vikle os ud af forestillingen om, at vi kan fastholde flertallet af arbejdspladser i den selv samme produktion, som sætter klodens ressourcer over styr, og som forstyrrer klimaet og udrydder arterne.
Ingen ting er bedre end ingenting!
Symbolpolitik, som at stoppe med at bære alle vores plastikindpakkede varer hjem i plastikposer, er decideret pinligt. Men det er de eneste handlemuligheder, politikerne har, fordi de ikke tør adressere problemets kerne:
At vi skal sænke vores foretagsomhed markant, at vi skal nedsætte det sygelige overforbrug, og at det naturligvis koster arbejdspladser.
Hvis ikke vi tør tage fat på det tabuiserede arbejdsmarked, vil vi fortsætte fejlkursen, verdensmålenes gode intentioner eller ej. Hvis ikke man indser, at vækst og bæredygtighed er hinandens modsætninger, er også verdensmålene blot bluf.
Dette indlæg har tidligere været trykt i dagbladet Information.
Hjernedødt!
Det er ikke kun Nato, der ser ud til at have mistet styring. En stor del af de udfordringer, som EU står over for, er selvskabte, grundet en syg landbrugsstøtte. Det mener Steen Ole Rasmussen, der har skrevet denne artikel for gylle.dk
New York Times har set på, hvordan EU’s landbrugsstøtte bruges i nogle af de tidligere østbloklande, der nu modtager en del af de 65 milliarder US$, dvs. en del af de 40 % af EU’s budget, som anvendes til landbrugsstøtte inden for unionen.
Det er ikke kun her i DK, at EU’s landbrugsstøtte går til storbønder og produktion af svin, der skader både mennesker, natur og realøkonomi mere end den gavner.
Ungarn, Tjekkiet, Polen og Slovakiet blev medlem af EU i 2004. Tre år senere kom Rumænien og Bulgarien med. Således er en stor del af den tidligere østbloks kornkammer nu del af EU, der administrerer disse landes landbrug mere eller mindre direkte via sine støtteordninger.
Erklærede målsætninger er et, noget andet er ….
Den officielle mening med EU’s landbrugspolitik er at sikre fødevareproduktionen og landbefolkningerne indtægt. Men det, som Nytimes.com afslører i en artikel af 3 nov. 2019, er, at en meget stor del af midlerne går til korrumpering af de lokale politiske systemer og til at skabe nærmest feudale tilstande omkring fordelingen og driften af landbrugsjorden i de nye medlemslande.
Læs restenFrygter regeringen udvanding af bønders rettigheder?
Anders Samuelsen vil gerne fremme danske værdier i FNs Menneskerettighedsråd, men stemte ikke for et forslag, der skal sikre bønder og landarbejderes rettigheder. Foto: Regeringen.
LANDBRUG – Udenrigsminister Anders Samuelsen er »glad og stolt« over at kunne fremme danske værdier i FN’s Menneskerettighedsråd. Alligevel undlod Danmark for nylig at stemme for en erklæring, som skal sikre bønder og landarbejdere rettigheder. For eksempel ordentlige arbejdsforhold for 10.000 udenlandske arbejdere i dansk landbrug.
Ole Færgeman.
Af Ole Færgeman, læge, professor emeritus, medlem af bestyrelsen i Frie Bønder – Levende Land, 10. januar 2019.
Danmark trådte den 1. januar ind i FNs Menneskerettighedsråd, og udenrigsminister Anders Samuelsen har sagt, at han er »glad og stolt« over at blive valgt ind. Han mener, at medlemskabet vil give Danmark en vigtig platform til at fremme de værdier, vores land er bygget på. Til marts optræder han i Rådet for første gang. Læs resten
Nordsjælland og Djursland mødes i samarbejde om havbrug
For første gang mødes kommunalpolitikere, aktionsgrupper, naturfredningsforeninger og repræsentanter for turisterhvervet fra Nordsjælland og Djursland for at sikre et rent Kattegat og undgå nye og åbne havbrug. Det sker på torsdag den 13. december 2018 i Ree Park på Djursland.
Indtil nu er det især modstanden fra Djursland mod havbrug, der har præget debatten. Det er derfor arbejdsgruppen, Beredskabet for Rent Kattegat, der har indbudt til dette fællesmøde med repræsentanter for de to landsdele. Det er nemlig ikke kun kysten ud for Djursland, der er udpeget som placering af nye havbrug, men også farvandet ud for Nordsjælland, Anholt og Samsø.
Erhvervsfiskerne er også bekymrede for de nye havbrugs indflydelse og har derfor deltaget i protester mod de forurenende anlæg.
Omkring 35 repræsentanter fra kommunerne Helsingør, Gribskov, Odsherred, Halsnæs, Samsø og Nord- og Syddjurs kommuner og som nævnt lokale aktionsgrupper, naturfredningsforeninger og turisterhvervet deltager.
– I første omgang går mødet ud på at lære hinanden at kende, udveksle erfaringer om de omstridte havbrugsplaner, status på lovgivningen, de lokale initiativer mod havbrug og klagerne til EU-parlamentets borgerkomite, siger en repræsentant for Beredskabet for Rent Kattegat, kommunalbestyrelsesmedlem Mads Nikolajsen, Norddjurs Kommune.
Mads Nikolajsen.
Et rent Kattegat er af afgørende betydning for en række erhverv. Turisterhvervet alene
på Djursland omsætter samlet for 2 milliarder kr. om året og beskæftiger 2500 årsværk.
Mads Nikolajsen oplyser også, at det er planen at indkalde til et folkemøde om havbrugs-planerne. Det bliver dog efter folketingsvalget næste år, da der først derefter bliver lavet lovbekendtgørelse om havbrug.
Desuden har miljø– og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen sat en undersøgelse i gang af de eksisterende havbrug. Bl.a. om manglende placerings-og miljøgodkendelser og forholdene i det hele taget. Resultatet af denne undersøgelse får også indflydelse på fremtiden for åbne havbrug i Kattegat.
Der er bred folkelig modstand mod havbrugene blandt folk på Djursland.
Landbrug med høj gæld er ikke levedygtige – Heureka!
Nationalbankens direktør Lars Rohde opfordrer til at lukke de ikke-levedygtige landbrug, men det vil Landbrug & Fødevarer ikke høre tale om. Foto: Nationalbanken.
En stor andel af bankernes lån til landbrugskunder er misligholdt. Mange landbrug har en så dårlig økonomi, at det er tvivlsomt, om deres forretning er levedygtig på længere sigt. Bankerne har allerede nedskrevet en del af lånene og har generelt en høj indtjening. De fleste banker vurderes derfor at have rum til at få ryddet op i deres landbrugsporteføljer.
De store banker har et forholdsvist begrænset udlån til branchen og vil kunne håndtere selv meget store realiserede tab. Nationalbanken vurderer på den baggrund, at landbruget ikke udgør en systemisk risiko for den finansielle stabilitet i Danmark.
Det fremgår af Nationalbankens analyse for 2. halvår 2018, der blev offentliggjort den 3. november 2018.
Landbruget har uholdbart høj gæld
Bankerne bør acceptere tab på ikke-levedygtige landbrug. Mens økonomien generelt er i højkonjunktur, er landbruget fortsat i krise. Branchen følger ikke samme konjunkturcykel som dansk økonomi generelt, og strukturelle udfordringer er fortsat uløste. I 2018 er sektoren endvidere ramt af tørke, som yderligere kan skubbe bedrifter nærmere en konkurs.
Bankerne bør acceptere tab på landbrugskunder, som ikke er levedygtige, og hjælpe med at få jord og øvrige aktiver videre til bedrifter med bedre fremtidsudsigter. Også selv om det – i hvert fald midlertidigt – kan lægge et nedadgående pres på jordpriserne.
Ti år efter finanskrisen er landbruget fortsat hæmmet af den gæld, de optog hos kreditinstitutterne under prisboblen på landbrugsjord, jf. figur 30. I årene op til 2008 medførte stigende jordpriser, at landbrugets aktiver steg markant i værdi. Kreditinstitutterne udstedte mange nye og store lån til landbruget mod sikkerhed i de overvurderede jordpriser.
Og i nogle institutter var adgangen til kredit for lempelig. Da boblen bristede, kom egenkapitalen hos mange af institutternes landbrugskunder under pres. Læs resten
Nationalbankdirektør: Gevinst for landbruget, hvis den dårligste tredjedel stopper
“Jeg forstår ikke helt den mentalitet, man har i landbruget. Der er enorm fokus på dem, der har det svært. Hvorfor koncentrerer man sig ikke om dem, det går godt for?”, spørger nationalbankdirektør Lars Rohde. Foto: Nationalbanken.
Kritikken af den øverste ledelse i den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer har taget en alvorlig drejning efter at nationalbankdirektør Lars Rhode har givet sit syn på landbrugets faldende betydning for dansk økonomi i et interview med landbrugsavisen.dk den 20. oktober 2018.
I august 2018 beskrev Danish Crown (DC) ledelsen på Axelborg som umoderne og ikke-bæredygtig og krævede håndfast og stringent kontrol i fremtiden med alle udtalelser fra L&F om forhold vedrørende DC. Nu retter nationalbankdirektøren søgelyset mod L&F-ledelsens enorme fokus på de udygtige landmænd, der har svært ved at klare sig selv. Spørgsmålet lyder: Hvorfor koncentrerer L&F sig ikke om dem, der klarer sig godt?
Nationalbanken giver ikke meget for landbrugets egenopfattelse af erhvervet som Danmarks vigtigste. Reelt bidrager danske landmænd i dag med blot 1,2 procent til den samlede værditilvækst.
På Svinekongressen i Herning den 24. oktober er nationalbankdirektøren inviteret til at berette om den økonomiske udvikling og landbrugets betydning i det danske samfund, og landbrugsavisen.dk har taget forskud på kritikken. Du kan læse et uddrag af interviewet her sammen med Landbrug & Fødevarers afvisning af kritikken.
“Landbrugets betydning er på skrump. I dag er det kun 1,2 pct. af samfundets værditilvækst – det vi kalder bruttofaktorindkomsten – der kommer fra landbruget. I 1980 bidrog landbruget med fem procent”.
“Siden finanskrisen er det danske bruttonationalprodukt steget med 10 pct. I forhold til det betyder landbrugets 1,2 pct. relativt lidt for den danske økonomi”.
“Selv om betydningen aftager, stiger landbrugsproduktionen, og produktivitetsfremgangen er mindst på højde med industriens. Det er med til at sætte dagsordenen, at landbruget er ramt af et dårligt bytteforhold, hvor man producerer mere og mere og får mindre og mindre for det”. Læs resten
En klods om benet på Sorø Kommune
Betonklodsen her har leveret prøve 3, der er 7.800 gange mere forurenet, end Sorø kommune tillader at støbe ind under et betondække. Alligevel er den en del af ca. 5.500 ton beton, som kommunen insisterer på at få støbt ind.
På en solid betonklods på størrelse med en halv spisebordsplade har det vist sig, at der er materialer som indeholde 7.800 gange mere af den farlige miljøgift PCB, end Sorø Kommune har tilladt til indstøbning under et betondække hos en lokal virksomhed. Dermed er den blevet en alvorlig klods om benet på Sorø Kommune, der forsøger at tvinge virksomheden til at indbygge denne og andre betonklodser, uanset at virksomheden igen har målt og orienteret kommunen om alvorlige overskridelser af kommunens egne miljøkrav.
Journalist Jette Hvidtfeldt.
Journalist Lars Rugaard.
Jette Hvidtfeldt og Lars Rugaard fortæller her historien om betonbrokker, der nu belaster Sorøs miljøafdeling evne til at se uvildigt på kommunens interesser som bygherre. En tidligere prøve har vist indhold forurenet 12.000 gange mere end tilladt, men virksomheden antog dengang, at det kunne være en enkelt smutter. Det viser den nye prøve, ikke er tilfældet.
Den 7. februar i år gik miljøingeniør Jesper Arffmann fra JA-MilPlan ud til et område, hvor ca. 5.500 ton betonbrokker er oplagret hos Sjællands Lastvognsophug A/S (SLO). For 8. gang skulle der foretages prøvemålinger af betonbrokkernes indhold af PCB – en af verdens farligste miljøgifte – så han medbragte hammer, mejsel og poser, der er specielt godkendt til at opbevare miljøprøver, der skal til laboratorieundersøgelse. Læs resten
Ved kvotekongens hof
Tegning: Egon Clausen.
Statens offentlige arbejdspladser skal flyttes fra København og strøs ud over landet, for Danmark er trukket skævt. Eller er det? Måske det er en myte. Kunne myten om kløfterne mellem landsdelene snarere være grøfter, gravet af en samling hævntørstige politikere?
Forfatteren Egon Clausen.
Læs her vestjyske Egon Clausens såvel humoristiske som foruroligende analyser af turen fra “de hvide pletter” på landkortet til den store sorte plet, der er blevet sat på Danmark. Artiklen er venligst stillet til rådighed af forfatteren. Den indgår i bogen “Hvide Pletter” fra sidste efterår; se mere nedenfor..
VED KVOTEKONGENS HOF
Svækkelse af statsmagten
Et argument for udflytning at statens arbejdspladser er, at der skal skabes bedre balance i Danmark. Det lyder da også vældig godt, men hvad gemmer sig bag ordene om bedre balance? Hvad er skævt, og hvor skal denne balance i givet fald oprettes? Hvem har i det hele taget gavn af denne balancegang? Hvilket endemål har man? Kommer en bil i bedre balance, hvis man flytter rattet om til bagsædet? Læs resten
Den vestjyske natur ligner et moderne supermarked
Formidlingen af den tidligere så særprægede natur i Vestjylland ligner i vore dage til forveksling udbuddet i et overdådigt indkøbscenter. Som i et gigantiske supermarked markedsføres naturen med tilbud for enhver smag: du kan lære at samle rav, spise en lækker picnic ved Filsø, sejle med skonnerten Maja på Vesterhavet, tage på bunkertur für die ganze Familie (det står der), deltage i hugormesafari eller spise lækkert lammekød ude på Skallingen. Og meget, meget mere.
En ferieuge eller to forslår kun lidet, hvis familien tager til Vestjylland for at opleve landsdelens naturtilbud. Ikke hvis det står til de driftige folk i Varde og Ringkøbing-Skjern Kommuner, der har sammenstykket et overvældende antal offentlige ture med professionelle formidlere og turudbydere som et lokkende tilbud til turisterne.
2017-udgaven af kommunernes fælles natursalgspjece er på 188 sider og rummer 574 tilbud om guidede ture i naturen. Der er tale om mere end to daglige turtilbud i den ni måneder lange feriesæson.
Den tykke pjece kan fås ved henvendelse til turistkontorer, museer og biblioteker samt hos Borgerservice i Varde og Ringkøbing-Skjern Kommuner.
Den første tur på programmet tilbydes 1. april, hvor “Vi tapper birkesaft i forundringens have” under kyndig instruktion fra en naturvejleder. Pris: 50 kr. Årets sidste tur går til “Kvie Sø med “all inklusive”, 29. december. Også her er føreren en naturvejleder, der først serverer “lækker brunch i Pandekagehuset”, hvorefter turen går rundt om søen, og der sluttes af med “Afternoon Tea” samme sted. Pris: 212 kr.
Velkommen i naturen – og velbekomme!
|
|
