Nordsjælland og Djursland mødes i samarbejde om havbrug
For første gang mødes kommunalpolitikere, aktionsgrupper, naturfredningsforeninger og repræsentanter for turisterhvervet fra Nordsjælland og Djursland for at sikre et rent Kattegat og undgå nye og åbne havbrug. Det sker på torsdag den 13. december 2018 i Ree Park på Djursland.
Indtil nu er det især modstanden fra Djursland mod havbrug, der har præget debatten. Det er derfor arbejdsgruppen, Beredskabet for Rent Kattegat, der har indbudt til dette fællesmøde med repræsentanter for de to landsdele. Det er nemlig ikke kun kysten ud for Djursland, der er udpeget som placering af nye havbrug, men også farvandet ud for Nordsjælland, Anholt og Samsø.
Erhvervsfiskerne er også bekymrede for de nye havbrugs indflydelse og har derfor deltaget i protester mod de forurenende anlæg.
Omkring 35 repræsentanter fra kommunerne Helsingør, Gribskov, Odsherred, Halsnæs, Samsø og Nord- og Syddjurs kommuner og som nævnt lokale aktionsgrupper, naturfredningsforeninger og turisterhvervet deltager.
– I første omgang går mødet ud på at lære hinanden at kende, udveksle erfaringer om de omstridte havbrugsplaner, status på lovgivningen, de lokale initiativer mod havbrug og klagerne til EU-parlamentets borgerkomite, siger en repræsentant for Beredskabet for Rent Kattegat, kommunalbestyrelsesmedlem Mads Nikolajsen, Norddjurs Kommune.
Mads Nikolajsen.
Et rent Kattegat er af afgørende betydning for en række erhverv. Turisterhvervet alene
på Djursland omsætter samlet for 2 milliarder kr. om året og beskæftiger 2500 årsværk.
Mads Nikolajsen oplyser også, at det er planen at indkalde til et folkemøde om havbrugs-planerne. Det bliver dog efter folketingsvalget næste år, da der først derefter bliver lavet lovbekendtgørelse om havbrug.
Desuden har miljø– og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen sat en undersøgelse i gang af de eksisterende havbrug. Bl.a. om manglende placerings-og miljøgodkendelser og forholdene i det hele taget. Resultatet af denne undersøgelse får også indflydelse på fremtiden for åbne havbrug i Kattegat.
Der er bred folkelig modstand mod havbrugene blandt folk på Djursland.
Landbrug med høj gæld er ikke levedygtige – Heureka!
Nationalbankens direktør Lars Rohde opfordrer til at lukke de ikke-levedygtige landbrug, men det vil Landbrug & Fødevarer ikke høre tale om. Foto: Nationalbanken.
En stor andel af bankernes lån til landbrugskunder er misligholdt. Mange landbrug har en så dårlig økonomi, at det er tvivlsomt, om deres forretning er levedygtig på længere sigt. Bankerne har allerede nedskrevet en del af lånene og har generelt en høj indtjening. De fleste banker vurderes derfor at have rum til at få ryddet op i deres landbrugsporteføljer.
De store banker har et forholdsvist begrænset udlån til branchen og vil kunne håndtere selv meget store realiserede tab. Nationalbanken vurderer på den baggrund, at landbruget ikke udgør en systemisk risiko for den finansielle stabilitet i Danmark.
Det fremgår af Nationalbankens analyse for 2. halvår 2018, der blev offentliggjort den 3. november 2018.
Landbruget har uholdbart høj gæld
Bankerne bør acceptere tab på ikke-levedygtige landbrug. Mens økonomien generelt er i højkonjunktur, er landbruget fortsat i krise. Branchen følger ikke samme konjunkturcykel som dansk økonomi generelt, og strukturelle udfordringer er fortsat uløste. I 2018 er sektoren endvidere ramt af tørke, som yderligere kan skubbe bedrifter nærmere en konkurs.
Bankerne bør acceptere tab på landbrugskunder, som ikke er levedygtige, og hjælpe med at få jord og øvrige aktiver videre til bedrifter med bedre fremtidsudsigter. Også selv om det – i hvert fald midlertidigt – kan lægge et nedadgående pres på jordpriserne.
Ti år efter finanskrisen er landbruget fortsat hæmmet af den gæld, de optog hos kreditinstitutterne under prisboblen på landbrugsjord, jf. figur 30. I årene op til 2008 medførte stigende jordpriser, at landbrugets aktiver steg markant i værdi. Kreditinstitutterne udstedte mange nye og store lån til landbruget mod sikkerhed i de overvurderede jordpriser.
Og i nogle institutter var adgangen til kredit for lempelig. Da boblen bristede, kom egenkapitalen hos mange af institutternes landbrugskunder under pres. Læs resten
Nationalbankdirektør: Gevinst for landbruget, hvis den dårligste tredjedel stopper
“Jeg forstår ikke helt den mentalitet, man har i landbruget. Der er enorm fokus på dem, der har det svært. Hvorfor koncentrerer man sig ikke om dem, det går godt for?”, spørger nationalbankdirektør Lars Rohde. Foto: Nationalbanken.
Kritikken af den øverste ledelse i den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer har taget en alvorlig drejning efter at nationalbankdirektør Lars Rhode har givet sit syn på landbrugets faldende betydning for dansk økonomi i et interview med landbrugsavisen.dk den 20. oktober 2018.
I august 2018 beskrev Danish Crown (DC) ledelsen på Axelborg som umoderne og ikke-bæredygtig og krævede håndfast og stringent kontrol i fremtiden med alle udtalelser fra L&F om forhold vedrørende DC. Nu retter nationalbankdirektøren søgelyset mod L&F-ledelsens enorme fokus på de udygtige landmænd, der har svært ved at klare sig selv. Spørgsmålet lyder: Hvorfor koncentrerer L&F sig ikke om dem, der klarer sig godt?
Nationalbanken giver ikke meget for landbrugets egenopfattelse af erhvervet som Danmarks vigtigste. Reelt bidrager danske landmænd i dag med blot 1,2 procent til den samlede værditilvækst.
På Svinekongressen i Herning den 24. oktober er nationalbankdirektøren inviteret til at berette om den økonomiske udvikling og landbrugets betydning i det danske samfund, og landbrugsavisen.dk har taget forskud på kritikken. Du kan læse et uddrag af interviewet her sammen med Landbrug & Fødevarers afvisning af kritikken.
“Landbrugets betydning er på skrump. I dag er det kun 1,2 pct. af samfundets værditilvækst – det vi kalder bruttofaktorindkomsten – der kommer fra landbruget. I 1980 bidrog landbruget med fem procent”.
“Siden finanskrisen er det danske bruttonationalprodukt steget med 10 pct. I forhold til det betyder landbrugets 1,2 pct. relativt lidt for den danske økonomi”.
“Selv om betydningen aftager, stiger landbrugsproduktionen, og produktivitetsfremgangen er mindst på højde med industriens. Det er med til at sætte dagsordenen, at landbruget er ramt af et dårligt bytteforhold, hvor man producerer mere og mere og får mindre og mindre for det”. Læs resten
En klods om benet på Sorø Kommune
Betonklodsen her har leveret prøve 3, der er 7.800 gange mere forurenet, end Sorø kommune tillader at støbe ind under et betondække. Alligevel er den en del af ca. 5.500 ton beton, som kommunen insisterer på at få støbt ind.
På en solid betonklods på størrelse med en halv spisebordsplade har det vist sig, at der er materialer som indeholde 7.800 gange mere af den farlige miljøgift PCB, end Sorø Kommune har tilladt til indstøbning under et betondække hos en lokal virksomhed. Dermed er den blevet en alvorlig klods om benet på Sorø Kommune, der forsøger at tvinge virksomheden til at indbygge denne og andre betonklodser, uanset at virksomheden igen har målt og orienteret kommunen om alvorlige overskridelser af kommunens egne miljøkrav.
Journalist Jette Hvidtfeldt.
Journalist Lars Rugaard.
Jette Hvidtfeldt og Lars Rugaard fortæller her historien om betonbrokker, der nu belaster Sorøs miljøafdeling evne til at se uvildigt på kommunens interesser som bygherre. En tidligere prøve har vist indhold forurenet 12.000 gange mere end tilladt, men virksomheden antog dengang, at det kunne være en enkelt smutter. Det viser den nye prøve, ikke er tilfældet.
Den 7. februar i år gik miljøingeniør Jesper Arffmann fra JA-MilPlan ud til et område, hvor ca. 5.500 ton betonbrokker er oplagret hos Sjællands Lastvognsophug A/S (SLO). For 8. gang skulle der foretages prøvemålinger af betonbrokkernes indhold af PCB – en af verdens farligste miljøgifte – så han medbragte hammer, mejsel og poser, der er specielt godkendt til at opbevare miljøprøver, der skal til laboratorieundersøgelse. Læs resten
Ved kvotekongens hof
Tegning: Egon Clausen.
Statens offentlige arbejdspladser skal flyttes fra København og strøs ud over landet, for Danmark er trukket skævt. Eller er det? Måske det er en myte. Kunne myten om kløfterne mellem landsdelene snarere være grøfter, gravet af en samling hævntørstige politikere?
Forfatteren Egon Clausen.
Læs her vestjyske Egon Clausens såvel humoristiske som foruroligende analyser af turen fra “de hvide pletter” på landkortet til den store sorte plet, der er blevet sat på Danmark. Artiklen er venligst stillet til rådighed af forfatteren. Den indgår i bogen “Hvide Pletter” fra sidste efterår; se mere nedenfor..
VED KVOTEKONGENS HOF
Svækkelse af statsmagten
Et argument for udflytning at statens arbejdspladser er, at der skal skabes bedre balance i Danmark. Det lyder da også vældig godt, men hvad gemmer sig bag ordene om bedre balance? Hvad er skævt, og hvor skal denne balance i givet fald oprettes? Hvem har i det hele taget gavn af denne balancegang? Hvilket endemål har man? Kommer en bil i bedre balance, hvis man flytter rattet om til bagsædet? Læs resten
De meget slemme, slemme kvotekonger…
Forstå alt det der med kvotekongerne på et øjeblik! Klik på billedet og lyt!
Den vestjyske natur ligner et moderne supermarked
Formidlingen af den tidligere så særprægede natur i Vestjylland ligner i vore dage til forveksling udbuddet i et overdådigt indkøbscenter. Som i et gigantiske supermarked markedsføres naturen med tilbud for enhver smag: du kan lære at samle rav, spise en lækker picnic ved Filsø, sejle med skonnerten Maja på Vesterhavet, tage på bunkertur für die ganze Familie (det står der), deltage i hugormesafari eller spise lækkert lammekød ude på Skallingen. Og meget, meget mere.
En ferieuge eller to forslår kun lidet, hvis familien tager til Vestjylland for at opleve landsdelens naturtilbud. Ikke hvis det står til de driftige folk i Varde og Ringkøbing-Skjern Kommuner, der har sammenstykket et overvældende antal offentlige ture med professionelle formidlere og turudbydere som et lokkende tilbud til turisterne.
2017-udgaven af kommunernes fælles natursalgspjece er på 188 sider og rummer 574 tilbud om guidede ture i naturen. Der er tale om mere end to daglige turtilbud i den ni måneder lange feriesæson.
Den tykke pjece kan fås ved henvendelse til turistkontorer, museer og biblioteker samt hos Borgerservice i Varde og Ringkøbing-Skjern Kommuner.
Den første tur på programmet tilbydes 1. april, hvor “Vi tapper birkesaft i forundringens have” under kyndig instruktion fra en naturvejleder. Pris: 50 kr. Årets sidste tur går til “Kvie Sø med “all inklusive”, 29. december. Også her er føreren en naturvejleder, der først serverer “lækker brunch i Pandekagehuset”, hvorefter turen går rundt om søen, og der sluttes af med “Afternoon Tea” samme sted. Pris: 212 kr.
Velkommen i naturen – og velbekomme!
”Banker bør påtage sig et socialt samfundsansvar”
Hvis banker skal bevare deres relevans i en tid, hvor de er under pres fra nye digitale løsninger, er de nødt til at genopfinde sig selv. Hollandske Rabobank går nye veje med deleøkonomiske banklån, investeringer i bæredygtig udvikling og globalt netværk til småbønder, hvilket skal forhindre sult i verden. Det skriver MM Mandag Morgen 6. august 2017. Vi bringer et uddrag af interviewet.
Er det virkelig en banks fremmeste opgave at agitere for en bæredygtig og grøn samfundsudvikling? Og skal en bank ligefrem fungere som selve drivkraften i gentænkningen af vores velfærdssamfund og en omlægning til cirkulær økonomi med fokus på at reducere spild, genbruge mere og gentænke vores offentlige forretningsmodeller?
Forbrugerne investerer millioner i Coop Crowdfunding
Efter den første måned med Coop Crowdfunding står det klart, at mange danskere er klar til at låne penge ud, til nye projekter inden for fødevarer. Hos Coop ser man det som en ny andelsbevægelses fødsel.
”Der er virkelig folkelig opbakning til denne måde at støtte konkrete fødevareprojekter. Det første projekt til Fejø Frugt blev fuldtegnet på blot 8 dage, hvor 157 danskere var med til at rejse 660.000 kr. til en ny økologisk æbleplantage. Og Thise Mejeri har netop fået tilsagn på 2 millioner fra godt 350 medlemmer til produktion af græsmælk,” siger projektdirektør Charlotte Skovgaard, Coop, i en pressemeddelelse 9. maj 2017.
Landbrugspakken “stjæler” midlerne til at skabe levedygtige lokalsamfund
LAG-midlerne har skabt værdi for landområderne, mener Karsten Gram, næstformand for Landdistrikternes Fællesråd og konsulent for LAG-bestyrelser.
1.085 tilflyttere og 561 job i landets landdistrikter og yderområder. Det er resultatet af LAG-indsatserne landet over, viser ny evaluering. Meget positivt, lyder det fra Landdistrikternes Fællesråd, der håber, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) vil tilbagerulle en voldsom millionbesparelse på området. Det oplyses i en pressemeddelelse 27. marts 2017.
Hvad der ikke oplyses, er formålet med Venstre-ministerens besparelse, der truer med at hæmme udviklingen. På foranledning af gylle.dk afslører LF-pressechef Noa Jankovic årsagen til ministerens indgeb: “Besparelsen bruger regeringen på landbrugs- og fødevarepakken”. Yderligere oplyser Jankovic: “De såkaldte LAG-midler vil blive reduceret med 30 pct. fra 90,3 mio. kr. i 2016 til 63 mio. kr. i årene fra 2017 og frem. Reduktionen indebærer, at den samlede ramme for LAG-indsatsen bliver sænket til det minimumskrav, der stilles af EU.”
|
|
