Antibiotika

Rettidig omhu, i bagklogskabens ulideligt klare lys!

Mærsk McKinney Møller havde den rettidige omhu som sit motto. Han var dansk erhvervslivs stolthed og modsætningen til Kurt Thorsen, hvis motto går på at fokusere på sig selv, i det han kaldte “bagklogskabens ulideligt klare lys”; som om han var i stand til at tage afstand fra sig selv, der hvor han stod og så tilbage på egne tidligere udgaver af sig selv, dvs. som om han var blevet en anden, bedre og klogere udgave af sig selv. Foto: Wikipedia

Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense, skriver om den aktuelle situation:

Lige nu udspiller der sig et gigantisk slag indenfor og imellem det globale samfunds mangfoldighed af politiske systemer. Politikerne prøver på at fremstå som ansvarlige rationelle agenter i relation til pandemien, corona-virusset.

Der anvendes vidt forskellige strategier. Spørgsmålet er, hvad resultatet bliver af de forskellige tiltag, der vælges rundt om i det globaliserede verdenssamfund.

Yderpolerne inden for det globale politiske system kan karikeres med modsætningsforholdet mellem den kinesiske ledelse og det hvide hus i Washington.

Udfordringens korte historie

Den udfordring, som alverdens ledere står over for, tog form allerede i begyndelsen af december 2019, hvor de første sundhedsmedarbejdere i Wuhan i Kina opdagede det, som de kaldte et nyt Sars-virus.

Sådan ser corona-virus ud. Foto: Wikipedia

De kinesiske myndigheder gik først efter budbringeren, fordi man skønnede at den panik, som truslen om en ny epidemi kunne afstedkomme, var større end sygdommen. Det forklarer, at sygdommen ikke blev taget i opløbet. Sygdommen kunne let være overvundet med de metoder, som den kinesiske ledelse tog i anvendelse i anden omgang over for sygdommen, som nu er foreløbigt under kontrol i Kina.

Den frie verden så til, hvad der skete i Kina i januar og begyndelsen af februar 2020, som om der var tale om en national kinesisk krise, og som om truslen ikke kunne sprede sig til fx de velfungerende europæiske lande. Kritikken fra den frie verdens medier gik på, at den kinesiske ledelse agerede udemokratisk og diktatorisk i forhold til befolkningerne i de dele af Kina, der blev lukket ned.

Helt frem til den 24. februar 2020 frarådede den europæiske unions ledere, at man tog de forholdsregler, som var truffet i Kina. Da situationen udviklede sig drastisk i Italien, valgte den italienske regering trods unionens foreløbige anbefalinger at lukke det nordlige Italien ned, derefter hele Italien. Antallet af smittede var ude af kontrol og dødeligheden er meget høj i Italien, hvor sundhedsvæsenet er ude af stand til at tage sig af alle de alvorlige tilfælde af infektion med virusset.

Læs resten

Glyphosat skubber til både biodiversiteten og de helt store sundhedsproblemer for menneskeheden fremover

I et debatindlæg i Berlingske har læge Ida Donkin gjort sig til talsperson for en bred anvendelse af glyphosat til at fremme pløjefri dyrkning i landbruget, men undlader at nævne de alvorlige bivirkninger ved verdens mest udbredte sprøjtegift.

Roundup rammer bier og udløser antibiotikaresistens i bakterier

Professor, dr. med. Hans Jørn Kolmos, Klinisk Mikrobiologi ved Syddansk Universitet, Odense, skriver på opfordring fra redaktionen:

Debatten for og imod Roundup (glyphosat) kører på fulde omdrejninger. I to nylige debatindlæg i Berlingske har Ida Donkin og Anton Smith gjort sig til talspersoner for en bred anvendelse af stoffet til at fremme pløjefri dyrkning i landbruget. I den gode sags tjeneste nedtoner de bivirkningerne ved brug af glyphosat og hævder, at al modstand er følelsesladet, mens de selv repræsenterer videnskaben. Det lyder som et ekko af agroindustrien, der argumenterer på nøjagtigt samme måde.  

Af de to debatindlæg kunne man få det indtryk, at den udbredte skepsis mod glyphosat alene beror på, at stoffet er muligt kræftfremkaldende. Det har lægefaglige eksperter i WHO vurderet på baggrund af omfattende dyreforsøg, men debattørerne nedtoner dette med henvisning til EU’s eget kontrolorgan, EFSA, som er nået til en anden konklusion. Spørgsmålet er så, hvem man skal tro mest på: Uafhængige lægefaglige eksperter i WHO, eller veterinærer og andre ikke-læger i EFSA, som pustes i nakken af agroindustrien?  Jeg har størst tillid til WHO, og WHOs vurdering burde i det mindste anspore til en mere forsigtig anvendelse af glyphosat, men det har man tilsyneladende slet ikke overvejet.

Det er en skærpende omstændighed, at glyphosat nu er så udbredt, at det kan påvises i grundvandet og i børns urin. I debatindlæggene slås det hen med, at koncentrationerne er under myndighedernes grænseværdier og derfor uskadelige, – men hvor ved vi egentlig det fra? Og hvad med skadevirkninger på langt sigt? Det anføres også, at glyphosat er hurtigt nedbrydeligt og derfor uskadeligt, men hvordan kan det så være, at stoffet kan påvises både i grundvand og i folks urin? Der er vist noget der ikke stemmer her.

Men nok om det. Der er andre væsentlige argumenter mod glyphosat, som er mindst lige så vigtige som kræftmistanken, og som har været fuldstændigt overset i debatten indtil nu. De handler om stoffets virkninger på bakterier.

Glyphosat virker nemlig ikke bare på planter, bakterier rammes også.  Det skyldes, at de enzymsystemer, som findes i planter, og som man tilsigter at ramme med glyphosat, også findes i mange bakterier. Stoffet virker groft sat som et antibiotikum. Det betyder, at det også udløser de skadevirkninger i bakterier, som ses ved brug af de klassiske antibiotika, nemlig forstyrrelser i bakteriesammensætningen i fordøjelseskanalen hos mennesker og dyr, og resistensudvikling i bakterierne.

Læs resten

Svineindustriens antibiotika skader markens grøde

Svinegylle er den helt dominerende forureningskilde med rester af antibiotika i dansk landbrug på grund af den abnormt store svineproduktion. Foto: Finn Birkholm-Clausen

Selv små koncentrationer af veterinære antibiotika påvirker afgrøderne på marken og planterne i den nærliggende natur

Som nogle af de første har en gruppe tyske forskere dokumenteret, at selv relativt små koncentrationer af veterinære antibiotika, som typisk findes i jorden i landbrugslandet, kan forsinke spiringen og hæmme udviklingen af bestemte egenskaber hos ​forskellige plantearter, med virkninger der afhænger af art, egenskaber, antibiotika og koncentrationerne.

Disse resultater fremgår af en omfattende undersøgelse fra det tyske Carl von Ossietzky Universität i Oldenburg, som blev publiceret i marts 2017 af lektor Vanessa Minden som hovedforfatter.

Lektor Vanessa Minden

Undersøgelsen

Antibiotika fra husdyrindustrien udbringes på landbrugsområder via græssende husdyr og gylle. Mulige effekter på menneskers sundhed gennem forbrug af afgrødeplanter, der har været eksponeret til antibiotika, er blevet intensivt undersøgt. Derimod mangler der stadig informationer om virkningen af antibiotika på planterne selv, især på de arter, der ikke er afgrødeplanter, selvom dokumentationen tyder på skadelige virkninger af antibiotika generelt på planternes vækst og ydeevne.

I den tyske undersøgelse fra Carl von Ossietzky Universität evaluerede forskerne virkningerne af de tre vigtigste antibiotika: penicillin, sulfadiazin og tetracyclin. Der blev set på spiringsevne og post-spirende egenskaber hos fire plantearter under ontogenesen (den enkelte plantes udvikling) og for den fuldt udviklede plante.

De antibiotiske koncentrationer blev valgt til at afspejle vivosituationer, dvs. koncentrationer svarende til de påviste i dyrkningsjorden. Plantearterne omfattede to urter og to græsser, og de repræsenterede to afgrøder og to ikke-afgrøder, der ofte vokser nær dyrkede marker. Spiringstest blev udført i klimakamre, og virkninger på de resterende plantegenskaber blev undersøgt i drivhuseksperimenter.

Vindaks. Foto: Stefan Lefnaer/Wikipedia

De fire plantearter var afgrøderne raps (Brassica napus) og hvede (Triticum aestivum) og ikke-afgrøderne hyrdetaske (Capsella bursa-pastoris) og vindaks (Apera spica-venti) arter. Begge afgrødearter hører til de mest dyrkede planter verden over, hvor de udsættes med stor sandsynlighed for antibiotika på grund af gødskning af afgrøder med gylle eller anden husdyrgødning fra den konventionelle husdyrindustri. Ikke-afgrødearterne vokser ofte langs de fleste dyrkede marker i Tyskland, hvor de hyppigt men utilsigtet udsættes for antibiotisk forurening fra gødskningen af marker.

Der blev tildelt koncentrationer af antibiotika, som svarer til sædvanlig gødskning af græsarealer og til drivhusplanter, hvorefter der måltes spiringshastigheder og plantefunktionelle egenskaber under opvæksten og hos de fuldt udviklede planteindivider.

Forsinket spiring og mindre biomasse

Læs resten

Krigserklæring: “Vi accepterer ikke syge dyr”

Sådan ser Danmarks Naturfredningsforening på det ekstremt høje forbrug af antibiotika i svineindustrien. Interesseorganisationen Danske Svineproducenter er ikke enige.

Danske Svineproducenter vil ikke være med til at sænke forbruget af antibiotika yderligere, selvom de anvender halvanden gange så mange antibiotika til deres svin som det samlede forbrug i hele det danske sundhedsvæsen. Denne krigserklæring til fødevareminister Mogens Jensen (S) fremgår af en pressemeddelelse fra foreningen, den 25. oktober 2019. Her er teksten:


– Vi har ikke flere håndtag tilbage.

Så klart udtrykker formand for Danske Svineproducenter Kim Heiselberg det, som en reaktion på fødevareministerens seneste udmelding om, at et flertal i Folketinget vil reducere svineproducenternes rekordlave forbrug af antibiotika yderligere.

Formand for Danske Svineproducenter Kim Heiselberg vil ikke sænke sit forbrug af antibiotika yderligere. Pressefoto.

– Derfor vil jeg gerne spørge ministeren, hvad det er, han ønsker. Ønsker han, at vi skal reducere den danske produktion af grise? Vel at mærke en produktion, som hører til blandt den mest klimavenlige og miljøvenlige i verden.

– Jeg kan ikke se, at vi har andre håndtag tilbage, hvis vi skal behandle vores grise ordentligt og beskytte dem mod smerte og lidelse – som dyreværnsloven blandt andet siger – for det skal vi naturligvis, pointerer han.

– Biologisk giver den politiske målsætning i øvrigt ingen mening, pointerer svineproducenternes formand, der forklarer, at der ikke er nogen svineproducenter, der medicinerer for sjov.

– Vi behandler syge dyr, som vores dyrlæge fortæller os, at vi skal og på baggrund af dyrlægens ordination.

– Derfor er det helt skudt ved siden af, når det er noget, som man vil regulere politisk, og det gælder både denne målsætning, og når vi snakker Gult Kort-ordningen. Grisene bliver syge, når de bliver syge. Det er ikke noget, som Folketinget er herre over.

Læs resten

FAKTATJEK: L&F manipulerer voldsomt med 2018-forbruget af antibiotika til svin

Denne annonce blev bragt den 2. oktober 2019 i dagbladet Politiken, hvor den fyldte hele side 3.
Her er datasættet fra DANMAP 2018, som svineannoncen er konstrueret over. De anvendte tal er indrammet med rødt af redaktionen.

Årets DANMAP-rapport over forbruget af antibiotika i Danmark viser, at landbruget stadig anvender dobbelt så meget antibiotika, som hospitaler og læger ordinerer til mennesker. Det betyder, at vi som samfund fortsat befinder os i stor risiko for udvikling af resistente bakterier, der vil kunne skade befolkningens sundhed. Alligevel forsøger den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer at bilde offentligheden ind, at forbruget af antibiotika i svineindustrien er stærkt faldende. Med annoncer i dagbladene søger man at skabe en illusion om et forbrug, der nærmer sig nul.

Fakta er, at husdyrindustrien anvendte 100,1 tons antibiotika i 2018, hvilket er en marginal reduktion på mindre end 1 procent fra 100,9 tons i 2017. Faldet skyldes en 40 % nedgang i anvendelsen i minkindustrien. I sundhedsvæsenet præsterede hospitaler og praktiserende læger derimod en reduktion på mere end to procent fra 50,9 tons i 2017 til 49,8 tons i 2018. Landbruget anvender altså fortsat dobbelt så megen antibiotika til deres produktionsdyr som sundhedsvæsenet ordinerer til mennesker.

Læs resten

Antibiotika i verdens floder overstiger “sikre” niveauer, viser første globale undersøgelse

Floden Chao Phraya, der løber gennem Thailands hovedstad Bangkok, var blandt de undersøgte. Foto: Supanut Arunoprayote/Wikimedia.

Koncentrationer af antibiotika fundet i nogle af verdens floder overstiger “sikre” niveauer med op til 300 gange, viser den første globale undersøgelse, der er gennemført af et forskerhold ved York Universitet i Storbritannien. Det fremgår af en nyhedsartikel på universitetets hjemmeside, 27. maj 2019.

Forskerne eftersøgte 14 almindeligt anvendte antibiotika i floder i 72 lande på seks kontinenter og fandt antibiotika i 65 procent af de overvågede floder.

Metronidazol, der bruges til at behandle bakterieinfektioner, herunder hud- og mundinfektioner, oversteg sikre niveauer med den største margin, med koncentrationer på en lokalitet i Bangladesh 300 gange større end det “sikre” niveau.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.