Affald

Svineindustriens gylle slår ihjel

Gylletankene bliver større og større og dermed også farligere. Privatfoto

Landbruget er en farlig arbejdsplads, og særligt arbejdet med gylle kræver omtanke og forsigtighed, da giftgassen svovlbrinte – bedre kendt som gyllegas – let kan frigives og i værste fald være dødelig. I 2018 omkom en landmand i en gylletank, og i 2019 mistede en anden landmand førligheden efter en gylleforgiftning.

Det skriver Topdanmark i en pressemeddelelse den 3. marts 2020.

Fra marts sætter landmænd i hele landet for alvor gang i arbejdet med at udbringe flydende husdyrgødning på markerne, og så er det afgørende at være opmærksom på de risici, der er forbundet med arbejde i nærheden af gyllen. Den flydende husdyrgødnings høje koncentration af svovlbrinte kan nemlig betyde, at blot to indåndinger fører til bevidstløshed og lammet åndedræt.

”Vi kan desværre observere en stigning i antal ulykker ved arbejdet med gylle. Problemerne opstår i høj grad, når man forstyrrer stillestående gylle ved fx at røre, skovle eller pumpe. Der ligger nemlig typisk et flydelag ovenpå gyllen, og når det bliver brudt, så frigives gassen,” siger landbrugschef i Topdanmark, Preben Rasmussen og fortæller, at gassen kan lamme lugtesansen, og at man derfor ikke kan benytte næsen som alarm på de sundhedsskadelige situationer.

Læs resten

Mikroplast flyder overalt på den jyske vestkyst

Her er forskerholdet, der har samlet plast på vestkysten. Nogle af deltagerne i projektet. Fra venstre Tyge Kjær fra Roskilde Universitet, Palle Hannemann fra Hannemann Engineering, Niels Larsen fra Ocean Plastic Forum, Jens Jørgensen og Julie Müller fra Strandet samt Søren Pedersen fra Fredericia Maskinmesterskole. Foto: Bente Nedergaard Christensen

På seks vestjyske strande har forskere været ude med den fine si og har finkæmmet flere områder for mikroplast. I alt er der blevet taget 176 stikprøver langs kysten, og det bekymrende resultat viste, at der blev fundet mikroplast i 136 af prøverne. I gennemsnit blev der fundet 28 stykker plast på mellem 1,8 og 5 mm, pr. 5 liter sand.

Det skriver Dansk Materiale Netværk i en pressemeddelelse, 22. januar, 2020 .

 I efteråret 2019 har Dansk Materiale Netværk, DMN, i et samarbejdsprojekt med aktører fra det private erhvervsliv samt en række vidensinstitutioner udført den indtil videre mest omfattende videnskabelige undersøgelse af forekomst af mikroplast på den danske vestkyst.

 Mængden af plast fundet på overfladen af en halv m2 strand ved Hvide Sande.

Bente Nedergaard Christensen. Foto: MEDVIND/Bent Sørensen

Resultaterne er overvældende

”Bare fordi vi ikke kan se det ved første øjekast, betyder det ikke, at det ikke er der,” siger Bente Nedergaard Christensen, projektleder fra DMN i Esbjerg. Det er bl.a. Fiskeri og Søfartsmuseet i Esbjerg, der har været med til at indsamle og undersøge prøver fra de udvalgte strande.

Her har biolog Melanie Brauckhoff haft rigtig travlt, hun har finkæmmet sand fra Fanø, Blåvand og Hvide Sande. ”Resultaterne er fuldstændig overvældende! Det har vist sig, at der fandtes mikroplast i 77% af alle de prøver, vi har taget i løbet af efteråret.”

 Hvor kommer det fra?

Læs resten

Nu står verden ikke længere: Aldi vinker farvel til plastposen

I løbet af 1. halvår 2020 vil Aldi udfase sin ikoniske plastpose og fremadrettet udelukkende tilbyde sine kunder en genbrugelig indkøbspose. Efterspørgslen på mere bæredygtige løsninger stiger, og Aldi vil ikke belaste sine kunder med den nye afgiftsstigning på plastposer. Det meddeler Aldi i en pressemeddelelse den 6. december 2019.  

  

Snart er det slut med plastposen med det ikoniske Aldi-logo, der blev designet helt tilbage i 1972 som et abstrakt kunstværk af den tyske kunstner Günter Fruhtrunk.

Aldi har i en årrække tilbudt sine kunder både plastposer og genbrugelige indkøbsposer. Efter udfasningen vil de 183 Aldi-butikker i Danmark udelukkende tilbyde bæredygtige indkøbsposer.

”Vores fremtidige satsning på genbrugelige indkøbsposer er en del af vores overordnede målsætning om at reducere vores forbrug af plast,” fortæller CSR-chef, Katrine Milman, Aldi Danmark.

”I 2019 har vi sparet 25 ton plastik ved at fjerne skruelågene på vores egen mælk, vi har udfaset alt engangsservice og sugerør, og i 2025 vil vi udelukkende anvende 100% genanvendelige emballager.”

Katrine Milman, Aldi

Mere fokus på bæredygtighed 

Læs resten

Så kører hun med svinebussen

En læser har sendt os dette lille sommereventyr fra et besøg på Fejø i Smålandshavet nord for Lolland.

Halløjsa – se lige det dollargrin, der holder der bag hækken. Malet i pigeglade pastelfarver og smagfuldt udsmykket med sikker hånd af lokale kunstnere…
Den blonde pige kommer forbi og indfanges straks af den eventyrlige stemning omkring “svinet” bag det blomstrende hegn. Og så er der bare tyve meter til stranden…Uhm!
“Eja, eja”, udbryder den blonde pige, “sikke en sygt lækker bus og de farver, altså…. den hopper jeg på, selvom interiøret dufter en anelse krydret”, udbryder hun afslutningsvis, før hun smider sig i førersædet…


Og som sagt, så gjort. Nøglen sad i tændingen, og “svinet” var tanket op. Den blonde pige kørte bort mod horisonten, hvor solen netop gik ned, men hun nåede lige netop den sidste færge, og hverken hende eller “suttesoen” blev nogensinde set igen på Fejø.

Og det er ganske vist!

Det flyder med døde svin på solskinsøen Bornholm


Døde svin på Rønnevej den 4. september 2019. Privatfoto.

En opmærksom læser af gylle.dk skriver om svineindustrien på Bornholm:

Gang på gang ser man uregelmæssigheder vedr. opbevaring af døde produktionsdyr (kadavere) forskellige steder på Bornholm. Foto af disse ulovligt opbevarede slagtesvin er taget den 4. september 2019 på Rønnevej mellem nr. 57 – 72, cirka klokken 12.30.

På kommunens egen hjemmeside kan man læse, at døde dyr (kadavere) fra landbrugsproduktion skal opbevares på en sådan måde, at ådselsædende dyr ikke kan æde af kadaverne (fugle, katte, rovdyr etc.) Bekendtgørelsen på området efterlader ikke mulighed for at fortolke denne bestemmelse.

Hvis ikke der er plads til de døde dyr under 1 (en) kadaverskærm, bør to tages i brug.

Ligeledes ser man meget ofte markstakke med husdyrgødning (møg), som ikke er reglementeret overdækket med f.eks. plastic. Ligeledes ses over hele øen gylletanke med manglende eller mangelfuldt flydelag. Jvfr. husdyrgødningsbekendtgørelsen SKAL alle gylletanke have enten flydelag eller fast overdækning.

Jeg vil opfordre BRK til at overtale Bornholms bønder til at overholde disse helt enkle regler for godt landmandskab. Og i øvrigt opfordre BRK til at holde nøjere øje med disse helt åbenlyse ulovligheder.

Fotos haves af alle lovovertrædelserne.

Redaktionel note: Gylle.dk offentliggør kun anonyme indlæg, når hensynet til meddelerens sociale stilling i lokalsamfundet fordrer dette, og når redaktionen har modtaget fuld dokumentation for sagens genstand. Til gengæld kan læsere altid påregne aldeles og fuld anonymitet ved enhver henvendelse til redaktionen, men uden at vi nødvendigvis accepterer ethvert indlæg.

Bananblade i stedet for plastemballage vinder frem overalt i Asien

Supermarkeder i Vietnam har overtaget et initiativ fra Thailand, der benytter bananblade i stedet for plast som emballeringsalternativ. Det begyndte med Rimping supermarked i Chiang Mai, Thailand, der har fået stor ros på Facebook for at komme op med miljøvenlig emballage i form af bananblade i stedet for plast.

Bananblade i stedet for plast – så indbydende er denne løsning på et stort miljøproblem, der plager verdenshavene. Foto: Facebook/perfecthomes

Den nye ide, der blev et øjeblikkeligt hit blandt folk på nettet, har nu fået opmærksomhed hos vietnamesiske supermarkeder.

Store supermarkedskæder i Vietnam, som Lotte Mart, Saigon Co.op og Big C, er alle begyndt at følge i den thailandske butiks fodspor ved at eksperimentere med bananblade som et alternativ til plastemballage i deres butikker.

Læs resten

Plastgenbrug har stadig en lang vej at gå i USA

Sådan har amerikanerne håndteret deres plastaffald siden 1950’erne.

En ny rapport fra Center for International Miljølovgivning har undersøgt miljøpåvirkningen af ​​plastproduktion og forbrænding. Det viser sig, at plasts livscyklus vil udsende 850 millioner tons drivhusgasser til atmosfæren i år, hvilket svarer til udslippene fra kulfyrede kraftværker på 189.500 megawatt.

Udslip fra plast truer nu det globale samfunds evne til at opfylde CO2-emissionsmålene. Forskningen betragtede også plastaffaldets skæbne og fandt ud af, at kun 9 procent af alle plastprodukter, der er bortskaffet i USA siden 1950, er blevet genbrugt, mens 12 procent er blevet brændt.

Læs resten

Vis dem døden og de vil acceptere feberen

“Vi har at gøre med generationer af arrogante, ligeglade og handlingslammede politikere”, mener artiklens forfatter og henviser til den manglende oprydning af giftdepoterne ved høfde 42 på Harboøre Tange.

Af journalist og kommunikationsrådgiver Jørn Verner Stendorf, Stadiløvej 25, Stadilø, 6950 Ringkøbing

Et nyt begreb, der skal få gift og gødning til at glide lettere ind i folkets bevidsthed om tilgivelse af fortidens synder, er ”Generationsforureninger”.

Det gælder eksempelvis de modbydelige forureninger som Cheminova har efterladt ved høfde 42, Harboøre Tange og på den grund Cheminova oprindelig blev opført på.

Jørn Verner Stendorf.

Også Grindstedværket har efterladt omfattende forureninger i og omkring Kærgård Klitplantage, der ligger mellem Vejers Strand og Henne Strand ud til Nordsøen. Der er også omfattende forurening i selve Grindsted by, hvor virksomheden havde domicil.

På disse lokaliteter er der fra 1953 og et par årtier frem dumpet tonsvis af giftige kemikalier og spildevand. En fuldstændig uhørt forurening, som generationer af lokale og nationale politikere nu igennem snart 70 år, ikke har evnet at få ryddet op, og fjernet fra jordens overflade.

Læs resten

Plastaffaldet hober sig op for disse store virksomheder

Coca-Cola producerede 3.000.000 tons plastaffald i 2017, omkring samme mængde som  vægten af 28.000 Blåhvaler. Det var første gang, selskabet offentliggør deres egen vurdering af, hvor meget plastaffald de producerer.

Sarah Feldman.

Det skriver Sarah Feldman for statista.com, den 19. marts 2019.

Vurderingen blev gjort i samarbejde med Ellen MacArthur Foundation, der udgav en detaljeret rapport om de store virksomheder, der producerer plastaffald og deres virksomheders sociale ansvarsprogrammer for at løse dette affaldsproblem. Samlet set har 150 virksomheder forpligtet sig til at reducere deres plastforbrug gennem denne kampagne.

Her er en blåhval. Der skal 28.000 af denne slags til for at veje lige så meget som CocaCola’s årlige produktion af plastaffald. Foto: NMFS Northeast Fisheries Science Center (NOAA).

Nestle, et andet færdigpakke fødevarefirma, producerede omkring 1,7 millioner tons plast i 2018 alene. I februar i år fjernede virksomheden plastsugerør fra sine produkter og vil kun bruge papirsugerør fremadrettet. Denne beslutning kommer i en tid med voksende internationale protester mod engangsplastik.

Her er verdens værste elektroniske affaldssyndere – og DK er nr. 3


Så udbredt som digitalisering er blevet globalt, har det selvfølgelig haft sine ulemper. Problemet med elektronik-affald er et af ​​de mere målbare. Mens smartphones har erstattet en lang række elektroniske enheder som MP3-afspillere og digitalkameraer, bliver denne fordel udlignet af en større mængde digitale enheder, der bruges af enkeltpersoner, virksomheder og regeringer samt den hastighed, hvormed disse enheder udskiftes .

Det skriver Niall McCarthy, datajournalist hos statista.com 28. februar 2019.

Mængden af E-affald vokser stadig over tid, både i absolutte tal og pr. Indbygger. I 2016 blev f.eks. 44,7 millioner tons køleskabe, fjernsyn, vaskemaskiner og andre former for elektronisk affald genereret over hele verden, og kun 20 procent af det blev genbrugt.

Glansbilledet af det pæne, rene Norge krakelerer, når man opgør nordmændenes affaldsproduktion af E-affald. Det rækker til en førsteplads.

Selvom Kina og USA genererer mest e-affald hvert år i absolutte tal, er historien meget forskellig, når man ser på forbruget pr. indbygger. Ifølge data fra Global E-Waste Monitor, der er citeret i en nylig OECD-rapport, ligger Norge i toppen af ​​det globale e-affaldsbjerg, når det kommer til volumen produceret pr. Indbygger. I 2017 genererede den gennemsnitlige nordmand 28,6 kg e-affald, mens Storbritannien ikke var langt bagefter med 24,9 kg. Og Danmark ligger skarpt i hælene på Storbritannien på en skamfuld 3. plads med 24,8 kilo.

Ikke overraskende er affaldsmængden pr. person langt lavere i udviklingslande, hvor mængden af elektroniske apparater og husholdningsapparater ikke er nær så høj.

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.