Korruption

Merrild og ministeren betalte halv mio. kr. for FAO-rapport

Her er dokumentationen for Merrilds dobbeltspil. Kilde: aktindsigt hos Fødevarestyrelsen, J.nr. 2019-15-410-02526 .

Den ”verdensomspændende ros af dansk griseproduktion”, som ifølge formand Martin Merrild fra Landbrug & Fødevarer er leveret i en ”FN-rapport”, viser sig at være betalt af L&F og Miljø- og Fødevareministeriet i fællesskab.

Gylle.dk har tidligere påvist, at rapporten ikke – som påstået af Landbrug & Fødevarer – er udarbejdet af ”utallige internationale forskere” men af 11 danske fagpersoner med tilknytning til svineindustrien. Den er heller ikke udgivet af FN, men af FAO og Miljø- og Fødevareministeriet.

Formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, har givet et urigtigt billede af informations-pjecen fra FAO i sit ugebrev til alle L&F-medlemmer.

Nu viser det sig, at rapporten i virkeligheden også er betalt med mere end en halv million kroner af lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer og Fødevarestyrelsen.

Informationspjece

En aktindsigt i ministeriet afslører regninger for ”production, printing and distribution” på tilsammen 56.920 USD, et beløb der modsvarer 376.787,63 kr. Der er tale om en faktura direkte fra FAO til Miljø- og fødevareministeriet.

Læs resten

Lyver Jais Valeur?


CEO Jais Valeur, Danish Crown.

Gang på gang falder svineindustriens topfolk for fristelsen til at pynte på virkeligheden for at skabe sympati for de forkætrede svineproducenter. Mainstream-medier som DR og TV2 og Jylands-Posten labber løgnagtighederne i sig og videreformidler dem kritikløst til seere og lyttere.

Men gang på gang bliver fiflerierne afsløret og føjer så endnu en skramme til landbrugets ramponerede renomme.

Hvorfor CEO Jais Valeur i spidsen af Danish Crown har behov for at give den ekstra gas, når han markedsfører kødkoncernens seneste påhit, står hen i det uvisse. Det minder om visse mandetypers hang til at sammenligne størrelser på alt lige fra biler over udestuer til humane menneskedele. Men spørg ham dog selv!

Her er Jais Valeurs påstande. Læs hele artiklen

I pressemeddelelse fra Danish Crown om ”verdens mest klimavenlige kødprocent” hævder Jais Valeur, at Danmark er den største eksportør af svinekød i verden (se illustrationen ovenfor). Det er ikke korrekt (se illustrationen nedenfor).

Hvorfor er det så vigtigt at sige den slags, Jais Valeur?

Her er dokumentationen.

Trusler om tvang har tvunget forbruget af antibiotika ned i svineindustrien


Overdreven brug af antibiotika i svineindustrien har resulteret i stigende forekomster af resistente sygdomsbakterier, der ikke længere kan bekæmpes. Det gælder bl.a. for MRSACC398-stafylokker. Foto: Pressbild/Mattilsynet.

Veterinærmyndighederne opgav i 2010 frivillighed i kampen mod overdreven brug af antibiotika i svineindustrien. I stedet indførte man tvang i skikkelse af ”Gult Kort”-ordningen, der iværksatte skrappe restriktioner med påbud og bøder til de mest sløsede svineproducenter. Siden da er forbruget af antibiotika i svineindustrien faldet fra 103,9 tons i 2009 til 74,6 tons i 2018 – eller et fald på 28 pct.

Det skriver SEGES Svineproduktion i en nyhedsmeddelelse den 14. februar 2019.

SEGES er Landbrug & Fødevarers såkaldte videncenter, der servicerer interesseorganisationen med egne faglige rapporter. I nyhedsmeddelelsen gør SEGES Svineproduktion status på antibiotikaforbruget i dansk svineproduktion men kun for perioden 2014-2018 og uden at medtage det stigende forbrug af medicinsk zink.

Konklusionen for denne korte periode er, at ”antibiotikaforbruget til danske grise falder år for år.”

Imidlertid holder konklusionen kun for de fire udvalgte år. Det oplyses ikke, hvorfor SEGES har udvalgt netop denne periode. Havde SEGES undersøgt perioden 2011-2013, så havde man set et stigende forbrug, og betragter man antibiotikaforbruget til samtlige husdyr fra perioden 2000-2017, så er forbruget i dag stadigt højere end i de første år af 00’erne.

Som det fremgår tydeligt af den årlige DANMAP-redegørelse, er forbruget af antibiotika i husdyrindustrien stadig højere end i begyndelsen af 00’erne. Kilde: Danmap 2017.

Advarsler og påbud

Forbruget til svin udgør ca. 75 % af det samlede forbrug af antibiotika til dyr i Danmark.

Frem til 2009 steg antibiotikaforbruget voldsomt til svin, samtidig med at der skete en hastig udvikling af resistens overfor et bredt spektrum af antibiotika.

Den røde kurve viser den reelle udvikling i det samlede forbrug af antibiotika i svineindustrien. Kilde: Danmap 2017.

Efter flere års forgæves forsøg på at opnå frivillige begrænsninger gennem oplysningskampagner indførte Fødevarestyrelsen i 2010 Gult Kort-ordningen for at stoppe denne stigning af hensyn til sundhedsvæsenets bekymringer.

Gult Kort-ordningen betyder, at hvis en landmand overskrider de fastsatte grænseværdier for antibiotikaforbrug, får han en advarsel – et gult kort – og påbydes dermed at reducere sit forbrug af antibiotika. Ordningen er målrettet de svinebesætninger, der har et stort og rutinemæssigt forbrug.

Det var Venstre-manden Henrik Høegh, der som fødevareminister opgav de frivillige aftaler med landbruget og indførte “Gult Kort”-ordningen i 2010.

Man får gult kort, når besætningens antibiotikaforbrug ligger over grænseværdien, der fastsat i forhold til gennemsnitsforbruget. Når man får gult kort, har det nogle konsekvenser.

Producenten får et påbud om, at han skal nedbringe antibiotikaforbruget til under den eller de overskredne grænseværdier. Der opkræves et gebyr for påbuddet.

I 9 måneder efter påbuddet får den ansvarlige i besætningen forbud mod at opbevare eller anvende antibiotikaholdige lægemidler i besætningen, hvis det pågældende lægemiddel er ordineret mere end én gang og er bestemt til opblanding i foder eller vand.

Samtidig med at producenten får et gult kort, ændres også besætningens rådgivningskategori til “skærpet” rådgivning. Det betyder risiko for at få uanmeldte kontrolbesøg. I de 9 måneder, du har gult kort, vil Fødevarestyrelsen kunne aflægge et eller flere uanmeldte kontrolbesøg. Der opkræves gebyr for kontrolbesøg.

Gult Kort kom svagt fra start

Efter de første fire års levetid stod det imidlertid klart, at “Gult Kort”-ordningen ikke havde været i stand til at begrænse forbruget af lægemidler i den danske husdyrproduktion.


MRSA CC398-epidemiens fremvækst i perioden 2007-2014. Kilde: Statens Serum Institut.

I modsætning til det forventede fald på mindst 10 procent i forhold til 2009, var forbruget af antibiotika uændret i 2013. Og forbruget bevægede sig atter den forkerte vej. Der blev konstateret en stigning på 3 pct. fra 2012 til 2013 for hele sektoren. I den storforbrugende svineindustri var der tale om en stigning på hele 6 pct.

Fødevareminister Henrik Høegh (V) lovede i 2010, at der konstant ville være mellem 325 og 650 svineproducenter med “Gult Kort”. Virkeligheden blev en anden – 53 virksomheder i 2012 blev det højeste antal, hvorefter myndighederne måtte stramme grænseværdierne betydeligt. Kilde: DANMAP 2013, Statens Serum Institut og DTU.

Den væsentligste årsag til fiaskoen var, at ordningen ikke blev realiseret fuldt ud. Man prøvede stadig med det “gode” og håbede vel stadig at nå målet ad frivillighedens vej.

Oprindeligt skulle der konstant være 10-15 pct. af de største medicinforbrugere under kritisk opsyn, men reelt havde antallet aldrig oversteget 0,8 pct. Eller udtrykt i reelle tal: Ud af 6500 svinefabrikker skulle de 650 – 975 årligt havde været under ”Gult Kort”-opsyn, men antallet kom aldrig højere op end 53.

De første to år, 2010-11, blev der overhovedet ikke ført skærpet tilsyn med nogen virksomhed, og i de efterfølgende tre år var der i alt blot udtaget 63 af de 6500 svinefabrikker til skærpet tilsyn. Hvad angår begrænsninger i produktionen eller bøder, havde denne sanktion overhovedet ikke været taget i anvendelse.

I hele perioden, fra 2010 til 2014, registrerede Statens Serum Institut en epidemisk udvikling af MRSACC398-smitten. Der skete mere end en tidobling af smittebærende personer fra 111 i 2010 til 1224 i 2014. Siden 2012 er mindst syv personer døde af denne særlige MRSA-type.

Først da grænseværdierne i 2014 blev strammet, og tilsynsvirksomheden begyndte at slå hårdt ned på “synderne”, ændrede forbruget sig langsomt i en faldende retning.

Flokmedicineringen af overvejende raske svin tegnede sig for en betydelig andel af det overflødige forbrug af antibiotika. Foto: Pressebillede/Fødevareministeriet.

Slut med antibiotika til raske svin

Et andet vigtigt skridt i indsatsen mod unødvendigt antibiotikaforbrug har været myndighedernes forbud mod den såkaldte flokmedicinering, hvor en hel stald får antibiotika, selvom kun et enkelt eller nogle få svin udviser sygdomstegn.

Når grupper af svin behandles med antiobiotika (også kaldet “flokbehandling“), er der pr. 1. juni 2014 indført regler om, at dyrlæ​​​gen, når denne ordinerer antibiotika til flokbehandling af mave-/tarmlidelser eller luftvejslidelser, skal udtage prøver til laboratorieundersøgelse til verifikation af den kliniske diagnose.

Brudte løfter om tetracyklin

I slutningen af 2014 lovede landbruget, at svineproducenterne i løbet af 2015 ville halvere brugen af det udskældte og resistensskabende antibiotikum tetracyklin. Det lykkedes langtfra.

Eksperter anser forbruget af tetracyklin i svineproduktionen for at være en væsentlig årsag til MRSA-epidemien, fordi overdreven brug af netop dette stof gør mange slags bakterier resistente overfor ikke blot tetracyklin men også overfor en række andre antibiotika. Bakterierne udvikler såkaldt multiresistens. Det skriver DR Nyheder.

Illustrationen stammer fra DR Nyheders afsløring af svineindustriens brudte løfter.

I 2014 lovede landbruget at halvere forbruget af tetracyklin til svin i 2015. I en pressemeddelelse fra 21. oktober 2014 skrev Landbrug & Fødevarer:

”Med en helt ny handlingsplan vil Videncenter for Svineproduktion under Landbrug & Fødevarer halvere brugen af antibiotikummet Tetracyklin inden udgangen af 2015.”

Tal fra 2016 viste, at forbruget kun var faldet med 7-8 procent.

Myndighederne droppede derefter de frivillige aftaler og strammede reglerne for anvendelsen af tetracyklin, der betragtes som et meget vigtigt antibiotika i sundhedsvæsenet. Forbruget til svin er derefter begrænset betydeligt, men som en uønsket bivirkning er der afsløret tilfælde af illegal import, bl.a. i form af ulovlig tetracyklin i prøver fra både fersk kød fra svin indleveret til slagtning og i prøver taget af svin og foder på svineproducentens ejendom.

Den dramatiske opbremsning i forbruget af tetracyklin i husdyrindustrien afspejler effektiviteten i forbud modsat frivillige aftaler. Kilde: Danmap 2017.

Erstatning for antibiotika skal også væk

Endelig er der forureningen med tungmetallet zink.

Anvendelsen af medicinsk zink til svin er vokset dramatisk i den periode, hvor antibiotikaforbruget har været vigende. Dette sammenfald er relevant at belyse, fordi anvendelsen af zink kan skabe antimikrobiel resistens i nogle bakterier, herunder MRSA.

Landbrug & Fødevarer har kørt en reklamekampagne i dagspressen for svineindustrien, hvor en stærkt fortegnet kurve skulle forlede iagttageren til at lovprise erhvervets “frivillige” indsats for folkesundheden. Kilde: L&F.

I rapport fra oktober 2012 opsummerede Fødevarestyrelsen, hvor stor en andel af det analyserede svinefoder der indeholder kobber og zink over EU grænseværdierne, og hvad niveauet har ligget på gennem fem år.

Konklusionen var, at der var flest overskridelser af grænseværdien, både for zink og kobber, i prøverne fra landbrugsbedrifter. I løbet af de fem år var kobberindholdet målt i 337 prøver fra landbrugsbedrifter, og zinkindholdet var målt i 263 prøver. Ca. 11 % af prøverne havde et indhold af kobber over grænseværdien, og indholdet af zink lå over grænseværdien i 20 % af prøverne. Resultaterne viste også, at der var flest overskridelser for zink i foder til smågrise.

Forbruget af zink er steget dramatisk. Kilde: Danmap 2017.

Forskellige danske studier i perioden 2002-2006 viste, at kobber i foder til grise medførte en øget forekomst af makrolid- og vancomycin resistens hos enterokokker hos grise. Nyere forskning har vist en stærk sammenhæng mellem resistens over for zink og MRSA blandt grise i Danmark og andre lande og vist, at zinkresistensen er genetisk koblet til resistens over for methicillin.

Medicinsk zink, i form af zinkoxid, fodres til smågrise efter fravænning for at forebygge eller behandle diarré.

I mere end et årti steg brugen af zink til grise dramatisk til et højdepunkt i 2015, og har siden været svingende mellem ca. 527 og 548 tons årligt. I 2017 offentliggjorde Europa-Kommissionen et EU-forbud mod brug af medicinsk zink til svin fra juni 2022.

Zink skal væk

I februar 2016 lancerede den danske svineindustri en handlingsplan for at hjælpe svineproducenterne med at reducere brugen af medicinsk zink. Handlingsplanen fokuserer på korrekt brug og reduktion af medicinsk zink og undersøger alternative metoder til forebyggelse af diarré hos svin.

Måned for måned faldt forbruget af kritiske typer antibiotika, da fødevaremyndighederne udskiftede guleroden med pisk. Kilde: Danmap 2017.

Tid til forandring

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lagde Miljøministeriet ind under Fødevareministeriet i 2015. Det kom der ikke meget godt ud af, men har han fortrudt? Og hvad vil en ny regering gøre for at lappe på skandalerne? Foto: Wikimedia CC BY 4.0,

Lars Løkke Rasmussen har ikke udvist den store dømmekraft i sit valg af fødevareministre – hvad vil en ny regering gøre?

Landbrugets BigBrother-program koster skatteyderne millioner af kroner

Landbrugsstyrelsen oplyser i en mail 18. januar 2019, at priserne for den netop offentliggjorte BigBrother-overvågning af danske landmænd vil være 9,6 mio.kr. i etablering og 3,9 mio. kr. årligt til at drive kontrollen, som sker ved hjælp af satellitter. Overvågningen skal sikre, at der ikke snydes med den direkte EU-støtte til danske landmønd, der løber op i knap syv mia. kr. årligt.

Det nye overvågningssystem, der bl.a. skal kontrollere, om landmændene slår deres græsmarker til tiden, betales af skatteyderne, hvorimod alle data er gratis.

Big Brother skal overvåge danske landmænd fra rummet

Data leveres af EU-Kommissionen og European Space Agency (ESA), der udvikler og administrerer det såkaldte Copernicus-program, og Sentinel-satellitterne er et centralt element i Copernicus-programmet. Data herfra stilles kvit og frit til rådighed for alle. Der er altså ikke knyttet årlige udgifter til indkøb af satellitdata. Læs resten

Hvor mange gange brugte Lars Løkke Rasmussen n-ordet?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) den 1. januar 2019.

Som adskillige kommentatorer og politiske modstandere påpegede i timerne efter statsministerens nytårstale, var det vigtigste, hvad Lars Løkke Rasmussen IKKE sagde.

Som den politiker, der har ødelagt miljøforvaltningen i Danmark, kan det næppe overraske, at statsministeren ikke brugte mange ord på naturen. Rent faktisk tog han ikke ordet “natur” i munden en eneste gang. Eneste trøst er, at han heller ikke sagde “landbrug”, vil nogle nok mene…

Kommunen og den kollapsede gylletank

Hovedpersonen i sagen om den kollapsede gylletank i Brønderslev Kommune hedder Karsten Frederiksen og er formand for Teknik- og Miljøudvalget Han er valgt for de konservative og har siddet i kommunalbestyrelsen siden 1998. Den 66-årige direktør er indehaver af ejendomsmæglerfirmaet H.R.T. Erhverv og medejer af Brønderslev IT-hus A/S. Han er uddannet kok.

Da den gamle gyllebeholder på Holtevej 100 i Brønderslev Kommune pludselig brød sammen, og 480.000 liter gylle væltede ud og dræbte livet i naboens naturfredede sø, var det en ulykke, der havde været undervejs i flere år. Nu indtraf den så lørdag 30. juli 2016.

Trods gentagne påmindelser fra Brønderslev Kommune havde ejeren af gyllebeholderen forsømt sit lovpligtige eftersyn i flere år. Derfor var tæringen af de stålwirer, der skulle holde sammen på beholderen, aldrig blevet opdaget. Beholderen var ikke blevet tjekket siden 1998, selvom loven siger, at der skal foretages eftersyn mindst hvert 10. år.

Det var derfor helt efter bogen, at Plan- og Miljøudvalget i Brønderslev Kommune meldte ejeren til politiet.

Her er et uddrag af situationsbeskrivelsen fra Nordjyllands Beredskab, der ankom til åstedet samme eftermiddag: “Gyllebeholder kollapset. Kabler var sprængt og ca. halvdelen af elementerne  var knækket ved jordoverfladen. Den del af indholdet, som lå over terræn, var strømmet ud på gårdsplads og ned over en nærliggende mark. For enden af marken ca. 280 m fra gyllebeholderne samlede gyllen sig, og der løb en del gylle over en grusvej (Porsevej) og ned i en sø på naboejendommen.

Dog gik der seks uger med overvejelser for og imod, før udvalget besluttede at henvende sig til Nordjyllands Politi. Det skete mandag 12. september 2016. Til gengæld var der ingen vaklen. Politianmeldelsen blev indgivet af et enigt udvalg. Læs resten

Statsstøtte til billig flæskesteg saboterer klimaindsatsen

Julebordets flæskesteg bliver superbillig i år. Danmark og EU er oversvømmet med svinekød, så svinebønderne står til at tabe 180 kr. pr. gris. Det svarer til 18 kroner pr. flæskesteg – eller cirka en krone for hver en sprød flæskesvær.

Den samlede danske årsproduktion forventes at overstige 31 mio. svin, hvilket er ny rekord. Men hvad hjælper det, når flæskebjerget kun kan afsættes med tab. Problemet er, at de danske og europæiske svineproducenter i en årrække har dækket efterspørgslen ind med 110 procent.

Alligevel pumper den danske regering nye milliarder af tilskudskroner ind i svinebranchen. Siden 2010 er der bygget masser af nye svinefabrikker, men stort set ingen uden tilskud. Høj som lav har haft snablen nede i tilskudskassen, hvor enhver bygherre kan hæve 20 pct. af byggesummen op til syv mio. kr. i ren støtte. Det spiller ingen rolle, om man sagtens selv kunne betale. Alle svinebønder har ret til dette fede tilskud. Læs resten

Da Ellemann-Jensen fik bondetærsk på Agerskov Kro

Skulle ministeren være i tvivl om, hvilken aften han var gået ind til, fik han klar besked fra Flemming Fuglede Jørgensen, formand i Bæredygtigt Landbrug, der afleverede denne uhøflige svada: »Velkommen i det jyske. Nu er du jo vant til landboforeningsmøder, hvor man går og roser hinanden. Her er du kommet tæt på kakkelovnen – det kan du mærke. Du skal smide jakken, der er varme«.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) fik noget af en velkomst, da han sidst i oktober satte 300 arrige landmænd stævne på Agerskov Kro i Sønderjylland. Han fik besked om, at han godt kunne smide jakken. »Nu er du kommet tæt på kakkelovnen – det kan du mærke,« lød det.

Det skriver Jyllands-Posten den 29. oktober 2018, og vi bringer her nogle uddrag fra artiklen samt en kopi af ministerens liste over Venstres gavebod til landbruget siden 2016.

”Alt godt fra grisen var på tag selv-bordet. Flere varianter af spegepølse, rullepølse, hamburgerryg, leverpostej, frikadeller, løgpølse, leverpølse og bacon. Mængderne var rigelige – og der var ingen økologiskilte på bordet.

»Økologi er meget mere forurenende end konventionelt landbrug,« lød det fra en af de fremmødte en debataften med overskriften: ”Skal dansk landbrug fortsat være under afvikling?”

(…)

På dag ét som ny miljø- og fødevareminister havde Ellemann-Jensen – i mange af de fremmødtes optik – lagt sig ud med landbruget med sin kommentar om, at ministeriet skulle have en mere grøn profil, og at miljø skulle gå forud for fødevarer:

Jakob Ellemann-Jensens selvbevidste og arrogante stil irriterer helt åbenlyst mange jyske bønder, der ikke helmer, før han gør dem skattefrie og skaffer billige sprøjtemidler.

»Nu overtager jeg posten her i ministeriet for miljø og fødevarer – i den rækkefølge. Jeg antager, at det er derfor, man har skrevet det sådan på brevpapiret,« sagde han ved sin tiltrædelse.

Og den linje holdt han fast i på kroen. Læs resten

Danske bistandspenge går til at bygge svinefabrikker i Kina

Information kan afsløre, at danske bistandskroner og penge fra de store pensionskasser går til at investere i store industrielle svinefarme i blandt andet Kina.

LANDBRUG – Danmarks fond for bæredygtigt landbrug investerer massivt i kinesiske svinefarme med danske bistandsmidler og penge fra PensionDanmark, PKA og PFA.

Den bistandsfinansierede landbrugsinvesteringsfond Danish Agribusiness Fund har til formål at investere i bæredygtig fødevareproduktion i udviklingslandene. Men langt størstedelen af investeringerne er gået til store konventionelle svinebrug i Kina, Sydafrika og Chile, som er alt andet end bæredygtige.

Det skriver dagbladet Information den 20. oktober 2018.

I Danmark bliver der produceret omkring 4.500 tons svinekød om dagen. Kina er verdens største producent med en daglig produktion på 140.000 tons svinekød. En stigende andel produceres på kæmpefabrikker, der er opført med dansk bistandshjælp. Kilde: DR.

Formålet med landbrugsfonden var at »bidrage med risikovillig kapital til projekter, der kan sikre flere og bedre bæredygtige fødevarer« i udviklingslandene. Men i praksis er langt størstedelen af landbrugsinvesteringsfonden Danish Agribusiness Funds (DAF) investeringer gået til store, konventionelle svinefarme i Kina, Chile og Sydafrika.

Det viser en ny rapport fra organisationen Afrika Kontakt. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.