Korruption

Kødfusk: Tonsvis af såkaldt velfærdsgris var i virkeligheden fra konventionelle svin

Danmark ramt af kød-skandale – flere politianmeldt

For to måneder siden kunne Ekstra Bladet beskrive, hvordan tusindvis af danskere blev fuppet, da de købte Claus Meyers nytårsmenuer med oksemørbrad fra Himmerland.

For i virkeligheden var kødet tvivlsomt og importeret fra Sydamerika. Det blev afsløret under en razzia foretaget af Fødevarestyrelsens Rejsehold.

Nu kan Ekstra Bladet løfte sløret for en langt grovere og langt mere omfattende sag om kødfusk, som igen involverer den store københavnske grossist Genz Kød, som i februar indrømmede at have leveret fup-mørbraderne til Meyer.

Det skriver Ekstra Bladet 21. april 2018.

Grisene blev markedsført med, at de eksempelvis kunne ligge i halm og at de blev længere hos moderen end almindelige konventionelle svin.

Genz Kød har siden årsskiftet ’15-’16 forsynet hovedstadens kantiner, restauranter og cateringvirksomheder med tonsvis af svinekød fra det, der hævdes at være velfærdsgrise – såkaldte ‘Genz-Grise’. De markedsføres med at have haft det godt – blandt andet fordi, de har haft adgang til at ligge i halm og fordi, de først sent er blevet fjernet fra moderen.

Men folk er i stor stil blevet snydt.

Fødevarestyrelsens Rejsehold gennemførte i begyndelsen af denne måned endnu en razzia på Genz’ adresse i Kødbyen, Vesterbro.

Det skete, efter man havde fået et tip om, at der fortsat fandt fusk sted.

Nu dokumenterede fødevaremyndighederne, at Genz alene på 13 dage i februar i år solgte seks tons svinekød som ‘velfærdsgris’. Men kun 350 kg var faktisk velfærdsgris.

Fik påbud
’Der er således i denne periode solgt ca. 5700 kg gris i perioden som ‘Genz gris’ uden at det kan dokumenteres, at det var ‘Genz gris,’ skriver Fødevarekontrollen, som politianmeldte Genz.

‘Hvis vi får påbud eller bøde, så lukker vi’, udtalte Genz-ledelsen, hvorefter Fødevarekontrollen udstedte et påbud, som formelt pålagde Genz at indrømme over for sine kunder, at de er blevet snydt.

(forts.)

Læs hele artiklen.

 

Lunde Larsens store ”troværdighedsdag”

Troværdigheds-dagen sluttede med en fest på gourmet-restaurant SULT, hvor 175 medarbejdere fra ministeriets departement spiste for 112.935 kr. Restaurant SULT, der kan skilte med Miljø- og Fødevareministeriets økomærke i bronze (30-60 % økologi), byder med egne ord på ”et internationalt køkken, og vi har valgt at maden skal være enkel, genkendelig, sund og lækker. Det skal smage, dufte og overraske. Hos os er det sunde valg det naturlige valg, og så skal der selvfølgelig være plads til lyster og laster, vi er nemlig ikke fanatiske, men vi har en holdning!”

Troværdigheden i toppen af Miljø- og Fødevareministeriet har tilsyneladende nået et historisk lavpunkt, der gør det nødvendigt at påtvinge alle ansatte i departementet studiekredse og et obligatorisk heldagskursus i kunsten at tale sandt.

Det første træningskursus blev gennemført 3. november 2017 som en personaledag med titlen ”Troværdighed – fokusområde som led i Miljø- og Fødevareministeriets koncernfælles strategiske grundlag.” Deltagerne var de ansatte i departementet, og i alt 196 embedsfolk deltog.

Crowne Plaza. FotoNews Øresund.

Dagen begyndte på hotel Crowne Plaza, Copenhagen Towers, Ørestads Boulevard 114-118, 2300 København S (ved metrostation Fields).

Alle var inviteret til klokken 0900, hvor morgenmaden stod parat. Kl. 0930 var der præsentation af ”dagens program og temaet troværdighed”, og et kvarter senere tog departementschef Henrik Studsgaard ordet.

Troværdighed, troværdighed, troværdighed

I den næste halve time holdt departementschefen sit ”oplæg”. Imidlertid kan der kun gisnes om, hvad Henrik Studsgaard sagde, da departementet ikke har ønsket at give aktindsigt i talepapiret til hans tale. Man henviser til, at det er et internt dokument, som kan undtages fra aktindsigt efter offentlighedsloven, hvilket er juridisk korrekt.

Departementschef Henrik Studsgaard.

Efter en gennemgang af talepapiret har departementet fundet, at en del af dokumentet indeholder faktiske oplysninger, der skal udleveres i henhold til den såkaldte ekstraheringspligt i offentlighedsloven. Det har man så gjort, og dokumentet kan ses her på siden med de overstregninger, man har fundet nødvendige.

Det fremgår af talepapiret, at Studsgaards oplæg bestod af fire dele, men indholdet af de tre sidste dele er overstreget. Kun nogle enkelte punkter i oplæggets første del er udleveret i læsbar stand. De består udover velkomstord af en opremsning af en række større arbejdsopgaver, der har beskæftiget ministeriet.

Sådan så aktindsigten ud, da vi bad om at se departementschefens talepapir.

Departementet har dog også givet aktindsigt i de 12 slides, som Studsgaard anvendte under sin fremlæggelse. De giver til gengæld et levende indtryk af essensen i departementschefens oplæg.

Det første slide rummer en ordrig opremsning af i alt 26 ”resultater”, der angiveligt skulle være opnået i ministeriet, uden at det dog oplyses hvornår. Af interesse for en bredere offentlighed fremgår det som punkt 23, at ministeriets medarbejdere har løst en opgave, Studsgaard kalder ”Offensiv presse”, men uden at oplyse yderligere.

Læs resten

Lunde Larsen pynter sig med lånte fjer

Pengegaver til landbruget finansieres med genbrug og ønsketænkning

Hele to pressemeddelelser blev udsendt af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) den 21. marts 2018, og begge har utvivlsomt skabt glæde og anerkendelse blandt landbrugets animalske producenter. Svineproducenterne fik 10 mio. kr. ekstra til farestalde, så dyrevelfærden kan forbedres, og fjerkræproducenterne fik 10 mio. kr. til at bekæmpe den farlige campylobacter-tarmbakterie, så deres kødprodukter fremover vil smitte fem procent færre forbrugere om året.

Men er det sandt? Og hvor kommer de 20 mio. kr. fra?

Læs resten

Regeringsførelsen i Danmark – en forfaldshistorie

Professor Peter Harder, KU har på opfordring velvilligt stillet denne begavede kommentar til rådighed for gylle.dk:

Fornylig viste det sig at Esben Lunde Larsen endnu engang har givet forkerte oplysninger om miljøet. Ikke bare til Folketingets miljøudvalg, men også til EU’s Miljøagentur og til FN. Denne gang drejer det sig om antallet af naturfredninger.

Kjeld Hansen, forfatteren til ’Det Store Svigt’ om fredningssystemets mangler (en fremragende bog, nomineret til Weekendavisens litteraturpris), har fået aktindsigt i ministerens liste over naturfredninger, sådan som de indberettes, når regeringen skal redegøre for sine anstrengelser for at standse tilbagegangen i Danmarks natur – og har fundet en række artige forfalskninger.

Som et grelt eksempel kan nævnes at indberetningen til EU (og FN) praler med hele ni danske nationalparker. To ting er galt med den påstand:  Der findes kun fem (som enhver kan se ved at gå på nettet under Danmarksnationalparker.dk) – og heraf er kun én eneste med på listen over de ni (!), nemlig Mols Bjerge. De øvrige otte er grebet ud af den blå luft. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.