Korruption

Kontroversiel naturdebattør misbruger Naturhistorisk Museum til privat indtjening

Her er dokumentationen for det private firmas eksistens. Bemærk at det benytter mailadresse på Naturhistorisk Museum under Aarhus Universitet.

Er det OK, at en offentligt ansat naturformidler i otte år har brugt sin arbejdsplads som kontaktpunkt for sine privatøkonomiske formidlingsaktiviteter? Er det OK, at han annoncerer sine aktiviteter på facebook og andre sociale medier ved brug af arbejdspladsens mailkonto og med henvisning til arbejdspladsens hjemmeside?

Spørgsmålet er rejst af en af vore læsere, der undrer sig over, at en af de mest aggressive debattører på de sociale medier både kan drive en privat naturformidlingsvirksomhed og samtidig være ansat som naturformidler på en offentlig institution, der bruges som kontaktadresse. I otte år har denne biolog med tilknytning til et offentligt museum som naturformidler haft sit eget private formidlingsfirma, men med mailadresse på museet.

Det drejer sig om biolog Lars Brøndum, der er tilknyttet den selvejende institution Naturhistorisk Museum ved Aarhus Universitet, men siden 2011 har drevet sin egen virksomhed under navnet LB Naturevents & consulting. Det fremgår af CVR-registeret API, hvor man også kan se, at virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed, der er ejet af Lars Brøndum, men at den skal kontaktes på Naturhistorisk Museums mailadresse. Disse oplysninger bekræftes endvidere i det aktuelle opslag på facebook-siden for LB Naturevents.

Også på facebook markedsføres det private firma med kontaktadresse på Naturhistorisk Museum.

Ingen aftale

Læs resten

EU opfordres til at kassere tests af glyfosat fra tysk laboratorium, der anklages for forfalskning af data

Sådan præsenterer Hamburg-virksomheden, der er under anklage for snyd, sig selv. Skærmbillede fra LPT-hjemmesiden.

Miljøgrupper har opfordret Europa-Kommissionen til at kassere alle undersøgelser, der blev anvendt i pesticidrisikovurderinger, der blev foretaget af det tyske laboratorium, der beskyldes for forfalskning af testresultater

En analyse bestilt af kampagnegrupperne Pesticid Action Network (PAN) Europe, Corporate Europe Observatory og Global 2000 har påvist, at Laboratory of Pharmacology and Toxicology (LPT) i Hamburg gennemførte mindst 14 procent af de lovgivningsmæssige tests, inklusive til den kontroversielle godkendelse af 2017 af herbicid glyphosat.

Det skriver Raquel Guerra den 13. februar 2020 for nyhedsmediet ENDS Europe.

LTP er tidligere blevet beskyldt af aktivister og medier for at have mishandlet forsøgsdyr og manipuleret resultater, og er angiveligt udset til at lukke i 2020.

LTP selv har udtalt, at inspektioner fra de lokale myndigheder har vist, at glyphosat-beskyldningerne er forkerte. En inspektion i december ra Hamborgs offentlige sundhedsagentur fandt, at den “mistænkte manipulation af undersøgelsesdata ikke kunne bekræftes”, udtaler virksomheden i en erklæring.

RoundUp er verdens mest udbredte sprøjtegift, og midlet er baseret på glypgosat. Reklamebillede for produktet.

Efter en yderligere udvidet inspektion senere i december udtalte firmaet, ”der var ingen klager over fortsættelsen af ​​LPT’s GLP-status”. En fuld inspektionsrapport forventes i februar.

LTP tilføjede, at det i en overskuelig fremtid ikke vil foretage nogen forsøg med aber, hunde eller katte “på grund af det politiske pres og pres fra medierne.”

PAN Europe sagde, at laboratoriet blev “afsløret i at manipulere GLP [Good Laboratory Practice] -toksicitetsundersøgelser ved at udskifte døde dyr med levende, ændre tumordata til ‘inflammationer’ og generelt fordreje dataene for at behage sine klienter.”

”EU-kommissionen bør kassere undersøgelser, der er foretaget af LPT, fra ethvert dossier, der i øjeblikket er involveret i pesticidrisikovurderinger på EU-niveau,” udtaler gruppen.

Tyske miljøgrupper er dybt betænkelige ved den udbredte anvendelse af glyphosat-baserede sprøjtegifte og kører en stadig større kampagne mod det stigende sprøjteri.

Tyske myndigheder tjekker

Læs resten

Politiet kalder fupregninger og fiktive medarbejdere for ”rod i regnskaberne” og dropper bedrageritiltale

Landboforeningsformand kan ånde lettet op – forsøg på snyd for 1,5 mio. kr. får ingen strafferetslige konsekvenser

Kniber det for virksomheden at leve op til budgettet? Så kan der hentes inspiration til en kreativ løsning hos LandboSyd. Man opfinder et par fiktive medarbejdere, der derefter udskriver fiktive regninger på fiktive tjenesteydelser til dine faste kunder og vupti – indtjeningen forbedres med 1,5 mio. kr.

Selvfølgelig vil der være risiko for, at en medarbejder bliver forarget og blæser i whistleblower-fløjten. Så falder hele fidusen fra hinanden. Men vær ikke bange – du har Syd- og Sønderjyllands Politis ord for, at sådan en smule ”rod i regnskaberne” falder uden for straffelovens bedrageri-paragraf. Hvis du bare tilbagebetaler de fiktive beløb, så sker der ikke yderligere.

Nogenlunde sådan har forløbet været i real life hos den sønderjyske landboforening og rådgivningsvirksomhed LandboSyd. Hvor længe fidusen har været i brug, vides ikke med sikkerhed, da foreningen kun har tjekket fakturaer for 2018 og 2019. Den fejlsøgning resulterede i fund af fiktive fakturaer for 1,5 mio. kr.

Løgn på løgn

Mogens J. Dall var svineproducent, da han blev valgt til formand for LandboSyd for 10 år siden. Siden december 2019 har han dog skiftet arbejdstøjet ud med habitten ved at udleje sine stalde for at hellige sig sine tillidsposter. Dall stillede op til det seneste folketingsvalg i sommeren 2019 for Venstre under sloganet ”Stem en ægte sønderjyde i Folketinget”, men trods 4028 stemmer opnåede han ikke valg. Foto: Pressefoto Venstre.

Fra første færd forsøgte LandboSyd-formanden Mogens J. Dall at skjule, hvad der var foregået i virksomheden. I stedet for at fortælle sandheden stak han omverdenen en urigtig pressemeddelelse, da sagen ikke længere kunne skjules i sommeren 2019.

Ganske vist lød den dramatiske overskrift den 1. juli i landbrugsavisen ”Landbosyd fyrer direktionen”, men selv om adm. direktør Anders Andersen og direktør Jan Fensholt-Hansen måtte gå med øjeblikkelig virkning, så var der intet drama i det. Det påstod Mogens J. Dall i pressemeddelelsen.

Bestyrelsen havde besluttet at igangsætte et nyt strategiarbejde frem mod 2024, så LandboSyd også i fremtiden kan tilbyde konkurrencedygtig og topkvalificeret rådgivning til landbruget. Bestyrelsen havde peget på Mogens Dall som arbejdende bestyrelsesformand i en periode frem til, at en ny direktør kunne udpeges.

“Det her er såre simpelt og udramatisk. Det er bestyrelsens beslutning, som bunder i et ønske om at bevare LandboSyd som en konkurrencestærk og selvstændig forening og virksomhed, også på den lange bane,” sagde Mogens J. Dall om dagens afskedigelser. De kom godt tre måneder efter, at LandboSyd havde meldt ud om et tilsyneladende markant løft i omsætningen og et solidt økonomisk resultat.

Mogens J. Dall takkede da også Anders Andersen og Jan Fensholt-Hansen for indsatsen for LandboSyd: ”De har medvirket til at skabe det moderne LandboSyd bl.a. i forbindelse med flytningen til vores nye domicil ved motorvejen for knap to år siden, og jeg ønsker dem begge god vind i fremtiden.”

Læs resten

Gylle.dk under angreb?

En ekstrem høj aktivitet på vores nyhedsside i dagene 12.-19. januar 2020 tyder på et fjendtligt forsøg på at blokere en aktuel nyhedsside, men vi efterlyser andre forklaringer, hvis nogle af vore læsere har kendskab til, hvordan den slags angreb udføres – eller en mere fredsommelig forklaring på, hvad der har ramt siden.

Det drejer sig om en unormal aktivitet, der begyndte søndag 12. januar. En gammel artikel om sprøjtegifte fra 3. juli 2017 blev pludselig overmåde populær med flere tusinder af klik. Den påfaldende interesse vågnede samtidig med at vi publicerede artiklen “AU-forskere går atter arm i arm med landbrugets lobbyister”, hvor vi stillede skarpt på samarbejdet mellem den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer og Aarhus og Københavns Universiteter om en to dages plantekongres i Herning.

“Interessen” for den mere end to år gamle artikel voksede eksplosivt. Normalt modtages vore artikler 1000-2000 klik, men allerede søndag var der flere end 4000 klik på den gamle artikel, mandag fik den flere end 10.000 og tirsdag kulminerede interessen med 17.713 (se skærmbilledet ovenfor).

Påfaldende var det, at denne “klik-kampagne” kulminerede netop tirsdag, som var samme dag SEGES og de to universiteter åbnede deres plantekongres i Herning.

Den gamle artikel fra 2017 havde titlen “De ti værste…”. Den rummede en omtale af de i alt ti fødevarer, der tilsammen bidrager med 75 procent af den sprøjtegift, som vi udsættes for gennem maden. Artiklen var baseret på oplysninger fra Danmarks Naturfredningsforening.

Vi fjernede efterfølgende artiklen fra arkivet, men det blokerede ikke for de mange klik. De ramte så bare på selve nyhedssiden.

Er der læsere, der har en kvalificeret mening om, hvad vi har været udsat for – og hvordan vi fremover beskytter os mod den slags “angreb” -, så hører vi gerne nærmere! Benyt kommentarfeltet nedenfor, men hold gerne en saglig tone.

Vi har valgt at genoptrykke den gamle artikel fra 2017, fordi flere har efterspurgt den – artiklen kommer her…

De ti værste…

Udgivet juli 3, 2017 | Af Kjeld Hansen

Læs resten

TV-kendis melder afbud til L&F-kongres – erstattes af foredrag om plantefars og flyskam

Det gik ellers lige så strygende. Den populære TV-kendis Clement Kjersgaard fra det hårdtslående DR-program Debatten havde sagt ja til at kaste glans over Plantekongres 2020 i Herning, der afvikles i byens store kongrescenter i dagene 14.- 15. januar 2020. Her skulle Kjersgaard optræde arm i arm med to L&F-koryfæer, mens han fortalte om verdenshistorie og landbrug. Undervejs ville han udfordre Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion, og Troels Toft, sektordirektør for SEGES, Planter med et par direkte spørgsmål.

Ifølge landbrugsavisen 3. januar var Kjersgaards indlæg om ”De næste 25 års verdenshistorie” det mest populære blandt de hidtil tilmeldte kongresdeltagere. Imidlertid er studieværtens medvirken nu aflyst.

Fokus på bijob

DR-redaktionschef Judith Skriver oplyste i en mail 6. januar til gylle.dk, at ”der ikke foreligger en bibeskæftigelsesansøgning i DR vedr. dette arrangement.” Senere samme dag meddelte redaktionschefen, at ”jeg har fået oplyst, at Clement Kjersgaard ikke deltager i omtalte arrangement, og at der derfor ikke foreligger en ansøgning.” Kjersgaard selv har ikke ønsket at kommentere sit afbud, som efterfølgende er bekræftet af informationsmedarbejderen på SEGES og nu fremgår af programmet.

Det er en håndfast regel, at DR-ansatte ikke må udnytte deres popularitet til at bijobbe til høje honorar, og slet ikke for interesseorganisationer med veldefinerede politiske mål, som man senere kan komme til at stå overfor i et kritisk program. Det kan nemt blive til et spørgsmål om inhabilitet til gengæld for store honorarer. Clement Kjersgaard forlanger ifølge ARTE normalt et honorar på 25.000 kr. samt 3000 kr. i kørepenge, når han er ude at optræde.

Plantefars og flyskam

Som en beskeden erstatning for den flamboyante TV-vært kan kongresdeltagerne lytte til en gammel kending fra Landbrug & Fødevarer, Rulle Grabow Westergaard, der vil snakke om emnet ”Plantefars og flyskam – er det en døgnflue.” Westergaard var rådgiver for den daværende fødevareminister Henrik Høegh (V) og 2005-2008 ansat som ansvarshavende redaktør for bladet FoodCultur hos Landbrugsraadet.

Overraskende nok er hverken Naturhistorisk Museum i Århus eller Danmarks Naturfredningsforening inviteret til at deltage i kongressen. Heller ikke protestforeningen Bæredygtigt Landbrug eller Økologisk Landsforening er blandt indlægsholderne. Den eneste grønne NGO-repræsentant er en miljøfaglig konsulent fra WWF Verdensnaturfonden, der skal belære deltagerne om naturen i skov og krat sammen med en skovløber fra Naturstyrelsen.

Vildledende tabelværk om danske fødevarevirksomheders betydning for økonomi og jobs

Klik på billedet for at læse den diskutable oversigt.

Sidst på året er der medietradition for at bringe oversigter over, hvilke virksomheder der har klaret sig bedst i det forgangne år. Nyhedsmediet Foodsupply, der præsenterer sig selv som “en del af Nordiske Medier A/S”, og som “et onlinemedie, der dækker fødevareindustrien, som beskæftiger flere end 50.000 ansatte i mere end 3.000 virksomheder.” Angiveligt modtager 15312 nøglepersoner indenfor fødevareindustrien det daglige nyhedsbrev, så det er af afgørende betydning, at mediet har en ærlig og åben nyhedsformidling.

Det synes ikke at være tilfældet.

Udsættes mediet for kritiske kommentarer, tilsvines afsenderne, hvorefter alle ubekvemme kommentarer slettes. Redaktionschef Stefan Buur Hansen vogter egenhændigt over nyhedsmediets kommentarfelter, hvor han redigerer med hård hånd. Det viser håndteringen af kommentarer til to diskutable “Top 20”-artikler, som blev lagt ud på nettet 27. december. Det drejer sig om “Se listen: De har fødevarebranchens største overskud” og den tilsvarende Se listen: Disse fødevarefirmaer har flest ansatte”, der begge har de to internationale fødevarekoncerner, Arla og Danish Crown på topplaceringer, men som “danske” virksomheder. Endvidere udnævnes det tyskejede Titan-slagteri til at være “dansk”.

Her er et uddrag af scoringslisten fra FoodSupply. Bemærk især nr. 2, 4 og 12, der omtales i kommentarerne til artiklen.

Hverken Arla eller Danish Crown er danske fødevarevirksomheder i den forstand, at deres overskud eller samlede jobskabelse kommer det danske samfund til gode. Det er begge internationale koncerner med en dominans af udenlandske ansatte, og det siger sig selv, at et samlet antal ansatte i Danmark for de to koncerner på 40.000 personer er åbenlyst urigtigt. På samme måde er de opgivne milliardoverskud ikke udtryk for, hvad der kommer det danske samfund til gavn.

Denne form for tabelværk skaber en farlig falsk illusion om de danske fødevareproducenternes bidrag til den danske samfundsøkonomi og beskæftigelse. For at validere denne type tabelværk burde redaktionen tjekke ejerskabet på de fødevarevirksomheder, der udnævnes til at være “danske”. For eksempel har nr. 12 på listen Tican A/S siden marts 2016 været ejet af den tyske slagterikoncern Tönnies. Redaktionen burde kunne forklare og forsvare, at den tyske tyske slagterivirksomhed kaldes en “dansk fødevarevirksomhed”.

Den internationale mælkekoncern Arla har ejere i syv europæiske lande, hvoraf de svenske producenter er flest. Danske mælkeproducenter udgør kun en fjerdedel af ejerkredsen, og den væsentligste grund til at koncernen har hjemsted i Danmark er de lempelige skatteregler for andelsselskaber.
Læs resten

Gyllegate trækker stadig dybe spor i både det politiske og danske landskab

I begyndelsen af 2016 havde den daværende Venstre-regering begået et mindre tryllenummer. Med en ny landbrugspakke var det lykkedes at tillade markant mere gødning på landmænds marker, samtidig med at man fra dag ét forbedrede vandmiljøet.

For godt til at være sandt?

I en artikelserie påviste Berlingske, at der var tale om et manipuleret miljøregnskab bag landbrugspakken baseret på regnemetoder, som ingen forskere eller eksperter kunne forsvare.

Både Folketinget og EU pålagde regeringen markante miljøforbedringer for at tillade landbrugspakken. Et folketingsflertal mistede undervejs tilliden til daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), som måtte forlade posten.

Som fødevareminister lagde Eva Kjer Hansen sig ud med stort set alle medier, men det blev Berlingske, der fældede den utroværdige minister med en stribe afsløringer

Senere afslørede Berlingske, at en inderkreds af Venstre-ministre i et såkaldt kvælstofcover var blevet orienteret om de alvorlige risici ved landbrugspakken, men aldrig viderebragte denne viden til Folketingets partier. Uden omsvøb: Venstre-toppen kendte til problemerne med landbrugspakken, men fortalte det ikke til de øvrige partier i blå blok, som ellers lagde stemmer til den politiske pakke. Afsløringen medførte hård kritik i form af en markant næse til regeringstoppen fra et bredt flertal i Folketinget.

Under Lars Løkke Rasmussens (V) regeringsledelse blev der givet otte næser af Folketinget, halvdelen efter journalistik fra Berlingskes gravegruppe.

Holdet bag dækningen af landbrugspakken fik Cavlingprisen og blev nomineret til FUJs Graverpris.

Læs om sagskomplekset her.

Kvotekongerne blev meldt til politiet for 29 måneder siden – stadig ingen afgørelse – Hvorfor ikke hr. justitsminister?

Justitsminister Nick Hækkerup (tv.). Foto: Statsministeriet

Fem af kvotekongerne – danske storfiskere, der sidder på i alt over halvdelen af de danske fiskekvoter – blev for 29 måneder siden meldt til politiet for så alvorlige forseelser som bl.a. dokumentfalsk  og stråmands-virksomhed. Bagmandspolitiet efterforsker sagen, men vil stadig ikke begrunde, hvorfor der ikke er truffet en afgørelse om tiltale, eller hvornår det vil ske. Det oplyser lederen af efterforskningen, politiinspektør Thomas Agerskov Riis, til gylle.dk-redaktionen.

Derfor er redaktionen nu gået til justitsminister Nick Hækkerup. Han rettede  i juli i år en hård kritik af en lige så langsommelig behandling i bagmandspolitiet af anmeldelsen mod Dan-Bunkering i Middelfart. Firmaet mistænkes for at levere flybrændstof til fly, der bomber i Syrien. Her var der også tale om en sagsbehandlingstid på 29 måneder ligesom i sagen mod kvotekongerne.

Redaktionens spørgsmål til ministeren lyder:

”Vil ministeren derfor på samme måde gå ind i denne sag og få undersøgt, hvorfor der er gået så lang tid med efterforskning af sagen mod kvotekongerne? Det er trods alt ikke hverdagskost, at en statslig myndighed (Fiskeristyrelsen) melder erhvervsfolk til politiet for så alvorlige forseelser som f.eks. dokumentfalsk og stråmandsvirksomhed?”

Kvotekongerne har bidraget til at presse mindre fiskere ud af erhvervet. Foto: Niels Riis Ebbesen

Bag anmeldelsen i sin tid af kvotekongerne ligger en undersøgelse foretaget af Rigsrevisionen i 2017 Den konkluderede bl.a.:

”Vi har observeret en række forhold, der ikke bare dokumentere ministeriets utilfredsstillende forvaltning, men også kan indikere ulovligheder.

Dokumentfalsk: Rigsrevisionen har ved køb og salg af kvoter fundet underskrifter på dokumenter, der tydeligvis ikke stammer fra den person, der burde have underskrevet dette dokument.

Fiskeriloven: Rigsrevisionen har konstateret mulige lovovertrædelser af fiskeriloven, som kan give anledning til administrative og strafferetslige sanktioner.

Forkerte oplysninger: Fiskere, der i deres indberetninger til ministeriet disponerer, som om de ejer fartøjer og kvoter, som de ikke reelt er ejere af. Det er strafbart. Både, hvis der er tale om fortsæt eller grov uagtsomhed.

Stråmandsvirksomhed: Ved gennemgang af lejeopgørelser har Rigsrevisionen beskrevet overførsler mellem fartøjer, der indikerer stråmandsvirksomhed. Hvis stråmandsvirksomheden er etableret for at omgå regler for kvotekoncentration, er det strafbart”.

 Store bøder til kvotekongernes revisorer – de skal hænges ud med navn

En udløber af sagen mod kvotekongerne er, at deres revisorer i MC Revision i Thyborøn tidligere i år blev idømt store bøder på henholdsvis 500.000, 300.000 og 100.000 kr. for at være alt for tæt på kvotefiskerne. Revisionsfirmaets ejere, Jørgen Riise og Martin Christensen blev samtidig – betinget –  frataget deres revisorgodkendelse i henholdsvis fem og tre år.

Erhvervsminister Simon Kollerup. Foto: Folketinget

Erhvervsminister Simon Kollerup har derfor netop stillet et lovforslag om, at når sådan noget sker, skal navnene på revisorerne offentliggøres. Det er også en udløber af sagen mod kvotefiskerne.

Revisor med i bestyrelsen for kvotekonges selskab

Uafhængige revisorer skal, som ordet jo siger, være uafhængige af deres klienter. Det har MC Revision ikke været.

En af revisorfirmaets ejere, Søren Røn Winkel, har således siddet i bestyrelsen i et af kvotekongernes selskaber, nemlig Henning Kjeldsens. Det er en direkte overtrædelse af bekendtgørelsen om revisorers uafhængighed. Så kan han nemlig påvirke revisionens udførelse. Det siger revisionsekspert og professor ved CBS, Thomas Riise Johansen.

En meget alvorlig sag
Erhvervsminister Simon Kollerup siger i forbindelse med lovforslaget, at  Erhvervsstyrelsen betegner sagen mod kvotekongernes revisor som en meget belastende sag. Det kan ikke være rigtigt, at revisorer kan overtræde reglerne, uden at offentligheden får det at vide. revisorer skal sikre og opretholde tilliden til de finansielle informationer, vores samfundsøkonomi bygger på.

Miljøministeriet lægger sig fladt ned og giver gylle.dk ret

Miljøministeriet prøver ikke at tale uden om, men lægger sig fladt ned og giver gylle.dk’s journalist, Flemming Seiersen, ret i en strid med ministeriets pressekretær, Ming Ou Lü.

Pressekretæren klagede på websitet journalisten.dk over, at han følte sig hængt ud, fordi vi havde citeret ham med navn i sagen om miljøminister Lea Wermelins stop for havbrug.

Pressesekretæren fralagde sig ansvaret for sine udtalelser. Han henviste til, at det var chefens ansvar, og at han ikke havde noget med sagen at gøre. Den famøse udtalelse fra ham gik ud på, at han ikke kendte noget til, at ministeren samme dag, som han udtalte sig, skulle interviewes af  TV-Avisen på Jernhatten på Djursland.

En række indlæg på journalisten.dk støttede gylle’s journalist. Selvfølgelig skal man da citere en pressemedarbejder i et ministerium, når han udtaler sig, lød det enslydende.

”Truede” med Pressenævnet

Rap over fingrene til presse- og kommunikationschef Mette Thorn

Inden det kom så vidt, ”truede” pressekretæren i øvrigt med at indklage journalist Flemming Seiersen for Pressenævnet. Det kunne journalisten kun bifalde. Om Ming Ou Lü har gjort det, vides ikke. Men sjovt nok skriver hans chef, presse-og kommunikationschef Mette Thorn, senere på journalisten.dk  som en kommentar til, hvorfor gylle.dk – trods gentagne henvendelser – ikke kunne få informationer om havbrugssagen: ”Gylle.dk er kun en privat mands blog og er ikke medlem af Pressenævnet”.

Fem spørgsmål til miljøministeren

Læs resten

Den fatale oksekødsrapport: Aarhus Universitet har gjort det før – men det har andre også

Det er langt fra sjældent, at virksomheder, myndigheder eller andre betaler for at få forskning udført på danske universiteter. Samarbejdet kan have sine fordele, men flere gange er det gået galt.

oksekødsrapport information aarhus universitet
Dagbladet Information er gået forrest i den massive mediedækning af samarbejdet mellem forskere og landbrugets interesseorganisationer om rapport om klimabelastning fra oksekød. (Screenshots fra information.dk)

Danmarks førende videnskabsmedie har skrevet en fremragende oversigt, der afslører, at “oksekødsrapporten” ikke er enestående. Artiklen er skrevet af Thomas Hoffmann og offentliggjort den 6. september 2019. Vi bringer indledningen her:

Landbruget har skaffet penge til Aarhus Universitet for at få lavet en rapport om, hvor meget oksekød belaster klimaet.

Rapporten har de seneste uger været under så heftig beskydning fra både medier og politikere, at Aarhus Universitet nu har trukket den tilbage, indtil udenforstående forskere har kigget den igennem.

Skurken bag den nu tilbagekaldte rapport var Landbrug & Fødevarer, hvor kommunikationsdirektør Morten Høyer offentligt har sagt undskyld og returneret de 455.000 kr., den private lobbyorganisation havde fået til rapporten.

Et tilsyneladende overrasket universitet meddeler, at det nu vil gå gennem de seneste fem års rapporter for at se, om de kan finde lignende problemer.

Det får dig måske til at tænke, at oksekødrapporten er en helt særlig historie om, hvordan forskere i ekstreme tilfælde kan blive påvirket af industrien.

Men det er langt fra tilfældet. Masser af sponseret forskning

Mange danske forskningsprojekter har fået penge udefra. Det er langt fra altid et problem – tværtimod.

Hør om fordele og ulemper i denne podcast fra Videnskab.dk: Kan vi stole på sponseret forskning?

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.