Biodiversitet

Århus-forskere frikender sprøjtegifte for væsentlig indflydelse på biodiversiteten

I et notat til Danmarks Naturfredningsforening hævder de to Århus-forskere, Bettina Nygaard og Rasmus Ejrnæs, at landbrugets anvendelse af sprøjtegifte kun har marginal betydning for biodiversiteten. På opfordring er forskerne dog ikke i stand til at dokumentere den opsigtsvækkende påstand, men henviser til upublicerede observationer, der er foretaget af unavngivne medarbejdere i Miljøstyrelsen.

Seniorforsker Bettina Nygaard

Notatet har titlen ”Hvad skal der til for at opnå gunstig bevaringsstatus efter Habitatdirektivet og standse tab af biodiversitet i Danmark?”

Mod betaling har Danmarks Naturfredningsforening bestilt de to forskere til at besvare to konkrete spørgsmål vedr. habitatdirektivet og Danmarks biodiversitet generelt. Spørgsmålene lød: ”Danmark er forpligtet af Habitatdirektivet, men alligevel er der ugunstig bevarings-status for de fleste habitattyper og arter. Hvad er de vigtigste og mest omkostningseffektive indsatser for at opnå gunstig bevaringsstatus for de terrestriske habitatnatur-typer og arter, og biodiversiteten generelt, ud fra det nuværende vidensgrundlag? Er der habitatnaturtyper, hvor supplerende udpegninger og/eller genopretning af arealer med naturtypen er vigtige eller nødvendige for at opnå gunstig bevaringsstatus?”

I svarnotatet, der er dateret 31. oktober 2019, opremser de to forskere en række velkendte trusler mod naturtyperne og deres biodiversitet. Som hovedårsagen til den ugunstige tilstand fremhæves næringspåvirkning og forsuring, mangel på dynamiske processer samt afvanding og mangel på store træer, dødt ved, blomstrende urter og vedplanter m.m.

Læs resten

Den globale forskel i CO2-aftryk gør det vanskeligt at opnå enighed om en fælles plan mod klimatruslen

Den berømte BBC tv-vært David Attenborough, der er bedst kendt fra naturdokumentar-udsendelser, kaldte klimaændringer for ”vores største trussel i tusinder af år” ved åbningen af ​​FN’s klimakonference COP24 i Katowice, Polen, for et år siden. I løbet af de næste to uger mødes repræsentanter fra næsten 200 lande så igen til COP25 i Madrid for at forhandle om, hvordan man skal imødegå denne trussel og tackle klimaændringerne på globalt plan.

Det skriver Felix Richter for statista.com, den 2. december 2019.

Felix Richter

En FN-rapport har påvist, at de globale CO2-emissioner stiger for første gang i de seneste  fire år. ”Nu er det mere end nogensinde påkrævet med en hidtil uset og presserende indsats i alle nationer. Evalueringen af ​​G20-landenes handlinger indikerer, at denne form for indsats endnu ikke er sket”, påpeger FNs emissionsrapport fra 2018, der advarer om, at de mål, der er sat i Paris-aftalen – begrænsning af den globale opvarmning til to grader celsius over det præindustrielle niveau i dette århundrede, mens vi sigter mod at holde os under en temperaturstigning på 1,5 grader – bliver sværere og sværere at opnå.

At opnå enighed om en global handlingsplan mod klimaændringer er lige så nødvendigt, som det er vanskeligt. Som diagrammet illustrerer, varierer CO₂-emissioner pr. indbygger meget mellem landene, hvilket gør det vanskeligt at begrænse emissionerne på globalt plan uden at skade udviklingsmulighederne for nye økonomier, som – måske med rette – føler et begrænset ansvar for klimakrisen.

Invasive arter skal væk

En gruppe kæmpe-bjørneklo rækker deres visne frøstandere ud mod Langelandsbæltets blå overflade. Når denne invasive art fra Kaukasus først får ordentligt fat, bliver der ikke plads til meget andet liv omkring den. Foto: Ian Heilmann

Ian Heilmann skriver 24. november 2019:

”Naturstyrelsens sortliste over de værste invasive arter”. Drabeligt lyder det – kan det mon passe, at Miljøministeriet er begyndt at beskæftige sig med banderelateret kriminalitet? Nåh nej – den såkaldte dødsliste omfatter såmænd en række dyr og planter: Brun rotte, kæmpe-bjørneklo, vandpest, asiatisk askepragtbille, troldkrabbe, elmesyge, mink, dræbersnegl og en lang række andre levende organismer. De er erklæret krig, fordi de findes, hvor de ikke burde være.

Ian Heilmann

En invasiv art er en levende organisme, som ved menneskets mellemkomst spredes til nye områder, hvor den etablerer sig på bekostning af den oprindelige natur. Næst efter det omsiggribende tab af levesteder udgør invasive arter den største trussel mod den biologiske mangfoldighed. Fænomenet er ikke af ny dato. Tænk blot på f.eks. Australiens unikke pungdyrsfauna, som er blevet trængt voldsomt tilbage efter nybyggerne ankom med deres hunde, kaniner og andre husdyr.

Læs resten

Vil Mette Frederiksens nye regering leve op til FNs Verdensmål og beskytte globalt truede arter?

Statsminister Mette Frederiksen (S) har nu ansvaret for at Danmark lever op til FNs Verdensmål. Foto: Statsministeriet

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, efterlyser opgør med ministerielt smøl og initiativløshed:

Den Parlamentariske Arbejdsgruppe for Verdensmålene inviterer til åben høring under overskriften ”Danmark for Målene” i Landstingssalen den 8. oktober. Høringens centrale emner er:

• Hvordan engagerer vi de mange frem for de få?

• Hvordan samarbejder vi bedre, på tværs af land og sektorer?

• Hvordan forandrer vi vaner, produktion og forbrug til fælles bedste?

Jeg vil håbe, at der bliver tid til også at diskuterer emnet:

• Hvordan får vi ministerierne til at samarbejde om FNs Verdensmål?

Juridisk finte

Har manglende samarbejde mellem ministerierne hindret en gennemførelse af FNs Verdensmål 15.5?

I følge et referat fra Vildtforvaltningsrådet orienterede kontorchef Isabelle Navarro Vinten fra Miljø- og Fødevareministeriet rådet om, at ”Der foreligger endnu ikke en konkret model for vurdering af lovforslag mv. i forhold til verdensmålene, og det er Finansministeriet, der sidder for bordenden for den samlede indsats fra Danmark.”

Læs resten

Grøftekantsfloraen har brug for al din hjælp

Varieret flora på vejskråning: Gult af Prikbladet perikon og violet af Alm. knopurt

Rabatter, grøfter og skråninger langs vejene hører til den mere ydmyge hverdagsnatur og er samtidig ganske iøjnefaldende. Både bløde og hårde trafikanter kan nå at få botaniske indtryk i forbifarten, og holder man rast, kan man rigtigt nyde floraen og eventuelt plukke en buket. Altså hvis man da lige er heldig at standse et af de stadigt færre steder, hvor der er andet end brændenælder, tidsler og højt græs.

Går man tættere på grøftekanten, kan man finde den dueblå Blåhat (her med besøg).

Den forgangne sommer har ellers været usædvanlig blomsterrig, som følge af forrige sommers ekstreme varme og tørke, hvor især mange af de høje og dominerende græsarter visnede væk. Det har i år givet et løft til en række arter, som normalt er trængt tilbage. Men det rykker ikke ved det generelle billede af vejsiderne: lange stræk af ensformig og kedelig vegetation, begunstiget af rigeligheden af næringsstoffer.

Læs resten

SMUKT BESØG

Tidselfugle flokkes især på duftende merian og sommerfuglebuske. Foto: Peter Bonne Eriksen.

Mag.scient. Carsten Murmann skriver den 5. august i år i Frederiksborg Amts Avis om de fremmede fra syden. Med forfatterens tilladelse bringer vi tekst og billeder.

Ret upåagtet er vi blevet invaderet af 1000’er af sommerfugle fra Nordafrika / Mellemøsten, der nu pryder vores haver og natur.

Selvom  vores insektbestand er drastisk decimeret (med ca. 70 %) over de senere årtier, gæster den smukke sommerfugl, TIDSELFUGL, os stadig.

Netop i år måske i millionvis ! 

Her i haven  ses op til 7 eksemplarer og fra Værløse haver meldes om mindst 20 stk  på solrige eftermiddage. Dvs at tilflyverne faktisk kan være  talrigere end vores faste indvånere som fx dagpåfugløje og andre takvinger.

Tidselfuglene ankom i forsommeren med tydeligt slidte, falmede vinger efter den lange trip over bjerge og åbent hav. Mange er lykkedes med på kort tid at yngle på tidsler og  andre planter, så  en  ny generation med  helt friske farver og perfekte vinger kan nydes netop nu.. 

Carsten Murmann

Det er anslået, at milliarder af tidselfugle i nogle år tilflyver Europa. Sommerens forekomster her i Nordsjælland tyder på, at millioner er tilfløjet  Norden i 2019.

De flokkes især på duftende merian og sommerfuglebuske, hvor de stille og roligt blander sig med de lokale indvånere.

Tidselfuglene tåler ikke vinterkulde. Efter et nordisk sommereventyr er meget få  iagttaget på vej sydpå om efteråret.

Det tager vejret fra én  at tænke på, at disse sommerfugle efter sugerørsoptankning af energi fra blomsterkroner tilbagelægger 1000’er af kilometer !

Vi har fået flere planter end tidligere, men mange sjældne er forsvundet

Salep-Gøgeurt er et af ofrene for de seneste 100 års afvikling af naturen i Danmark. Foto: Andreas Kunze/Wikipedia

Floraen af vilde planter i Danmark er ændret kraftigt siden 1800-tallet, men antallet af arter er højere i dag end det var dengang. Nettogevinsten dækker over store tab af sjældne arter og endnu større tilkomst af nye arter, der hovedsageligt har forvildet sig fra vores haver og ud i landskabet.

Det skriver Biologisk Institut ved Københavns Universitet i en pressemeddelelse den 1. august 2019.

Verden som helhed mister arter i opskruet tempo, men det er mere usikkert, om det går frem eller tilbage lokalt. Nye forskningsresultater giver det hidtil klareste svar: Der kan godt ske en nettoforøgelse af antallet af plantearter, der findes i en region, samtidig med at der sker store artstab nationalt eller globalt.

Ph.d.-studerende Tora Finderup Nielsen har trukket det store læs med at tjekke fortidens plantelister.

Forskere ved Biologisk Institut ved Københavns Universitet har undersøgt forandringen i floraen i forskellige dele af Danmark fra 1800-tallet til i dag. Det er gjort ved at sammenligne fjorten egnsfloraer, altså regionale florafortegnelser, der udkom i perioden 1857-1883, med den nyeste kortlægning af floraen i Danmark. Hver egnsflora dækker en egn af Danmark, fx Sydvestsjælland, Als eller Læsø.

Resultaterne er netop publiceret i det anerkendte tidsskrift Ecology Letters.

Forskningsresultaterne viser, at de fjorten områder i dag er langt mere ens, end de var for 140 år siden. Lokale specialiteter er der blevet færre af. Til gengæld kan vi finde den samme buket af almindelige hjemmehørende arter og forvildede haveplanter overalt på tværs af regioner.

Læs resten

I Svendborg holder Skansen stand som fornem bynær kultur-natur

Svendborg set fra Skansens strandenge. Alle fotos: Ian Heilmann

Skansen og Vindebyøre er for Svendborg, hvad Vestamager er for København. Begge steder kan man færdes i åbent og offentligt terræn og opleve en varieret natur med byens tårne som baggrund.

På Vestamagers store, flade og delvis våde vidder er der året rundt et rigt fugleliv af ænder og vadefugle. Det er jagtterræn for vandrefalk, havørn og mosehornugle, som har vænnet sig til nærheden af metropol og storlufthavn. Det er en luksus for københavnere og andre med dette tilbud for rekreation og god natur så tæt på centrum.

Ian Heilmann

Men Svendborg holder Skansen på sin egen måde, kan man sige. Gå ind gennem den skråtstillede trælåge i Vindeby, hvor tyngdekraften sørger for at lukke efter dig. Så kommer man på græs sammen med et hold fredsommelige Hereford-kreaturer og er med ét hensat i et kulturlandskab fra forgangne tider: et overdrev.

Køerne udfylder den rolle, som bison, vildhest og andre store græssere tog sig af for årtusinder siden, nemlig at holde arealer lysåbne og skov og anden opvækst i ave. Det giver livsbetingelser for et mylder af livsformer: nøjsomme og lyskrævende blomster i samliv med insekter – og insekter og svampe afhængige af dyregødning. Småfugle afhængige af frø, insekter og biller, og tårnfalk afhængig af smågnavere og en spurv i ny og næ.

Her trives de efterhånden knap så almindelige småfugle tornirisk og sanglærke, og på Skansens afgræssede og magre bakkedrag vokser en flora, som ellers er trængt voldsomt tilbage i Fyns og Tåsinges overvejende næringsfede landskaber. Det er arter som f.eks. den cyklamen-røde bakkenellike og den himmelblå mælkeurt.

Læs resten

Hvad bør naturpleje bygge på – begejstringsbrøl eller botanisk evidens?

DEBAT – Græssende heste har skabt insektparadis: Har ikke set magen i 25 år

Vintergræsning på Ebeltoft-halvøen har forvandlet et naturområde til et smukt blomsterhav med flere sjældne både dyre- og plantearter.

Sådan skriver Danmark Naturfredningsforening den 5. juli 2019 med naturvejleder Morten D. D. Hansen som kilde. Artiklen, hvis forfatter er anonym, fortsætter:

– I de 25 år, jeg har færdedes på egnen, har jeg aldrig set magen til blomstring. Hold nu kaje. Sådan lød det fra Morten D.D. Hansen, biolog og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus, efter han havde været på besøg på Ebeltoft-halvøen på Mols.

Naturvejleder Morten D.D. Hansen

En blanding af forrige sommers tørke, og at Syddjurs Kommune har sat en flok heste ud i vinterhalvåret til at græsse, har nemlig givet området optimale betingelser for at blive en ren biodiversitetshimmel. Og det er den blevet, fortæller Morten D.D. Hansen:

– Jeg blev enormt glad, da jeg så, hvor farverigt og levende der var derude. Ikke kun fyldte de mest almindelige arter. Der var også aksærenpris, blodrød storkenæb, smalbladet klokke, smalbladet timian og blåhat. Og meget mere!

Den blomstrende natur har også givet plads til masser af sommerfugle og bier, fortæller biologen. Endda nogle ikke helt så almindelige af slagsen, eksempelvis den lille uldbi, blåhatjordbi og langhornsbi.

Stop! Er det virkelig rigtigt, at bare man sætter et par heste ud i nogle vintermåneder på en tør strandeng, så vælter det op med blomster og bier, når foråret kommer? Aksærenpris, blodrød storkenæb, smalbladet klokke, smalbladet timian og blåhat – og meget mere! Også insekterne myldrer frem – den lille uldbi, blåhatjordbi og langhornsbi nævnes – blot efter nogle måneders vintergræsning med nogle heste.

Læs resten

Er insekterne ved at forsvinde?

Det vakte berettiget opsigt, da tyske forskere i 2017 rapporterede en dramatisk nedgang i biomassen for flyvende insekter i naturområder over en 27 års periode. Men hvad fortæller denne undersøgelse egentlig om insekternes tilbagegang?

Hans Henrik Bruun er lektor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, hvor han forsker og underviser i biologisk mangfoldighed. Han har skrevet om insekternes forsvinden i den seneste udgave af bladet ”Aktuel Naturvidenskab”. Her er indledningen:

Hans Henrik Bruun

“Insekterne dør og ragnarok er nær!” Sådan omtrent har det lydt gentagne gange de seneste år, ikke mindst siden en tysk undersøgelse viste 75 % nedgang i biomassen af flyvende insekter på blot 27 år. Men hold lige apokalypsens flyvende heste et øjeblik, og lad os se på, hvad det egentlig var undersøgelsen viste. Og lad os dernæst alvorligt overveje, hvad det kan betyde.

Lad mig allerførst slå fast, hvad vi hinsides al rimelig tvivl ved om insekttilbagegangen. Mangfoldigheden af arter går nedad. Omkring en tredjedel af de insektarter, der lever i Danmark, er tæt på at forsvinde fra landet. Alene af dagsommerfugle er 11 arter ud af 109 uddøde fra landet siden 1950. Og det er ikke væltet ind over den sydlige grænse med nye arter, som kunne kompensere for tabet. Sådan ser billedet også ud i alle landene omkring os.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.