Bier kan blive årets havetrend: Sådan får du en insektvenlig have
Summende liv af insekter er et tegn på en sund og frodig have, og samspillet med bier er essentielt for et rigt udbytte. Lær her, hvad du kan gøre, for at give de små bestøvere de bedste betingelser
Det skriver Plantorama i en artikel den 1. juli 2020, som er udsendt til medierne via Ritzau.
Sommersæsonen er over os, og de haveglade danskere flokkes til havecentre og planteskoler efter nyt til bede og potter. En af årets tidlige trends er et stort fokus på insektlivet, hvilket man tydeligt har mærket hos havecentret Plantorama, der har modtaget et væld af forespørgsler omkring blomster og buske, der appellerer til især de flyvende insekter.
– Vi oplever stor efterspørgsel på frøblandinger til vilde blomster samt sommerfuglebuske og frugttræer. Vilde bier i haven er allerede ved at blive årets trend. Folk er bevidste om fordelene ved at have et rigt insektliv i haven. Giver man lidt til bierne, kommer det mangefold igen gennem bestøvning og en frodig have, udtaler Arne Persson, der er planteekspert hos Plantorama.
Danske bier har det ad Pommern til
Det store fokus på vilde bier i de danske haver er godt nyt for naturorganisationen Plan Bi, som arbejder med vilde biers ve og vel. Nina Launbøl Hansen er journalist og stifter af Plan Bi, og hun ser et tydeligt behov for at forbedre levevilkårene for vilde bier i Danmark.
– Vilde bier har det ad Pommern til her til lands. De har brug for mere mad, mindre konkurrence og flere steder at bo. Vi har i Danmark 291 registrerede arter, og cirka halvdelen af dem er på den såkaldte rødliste, som er truet i en vis grad. I takt med at bistader skyder op landet over, og vilde blomster samtidig fjernes fra landskabet for at gøre plads til veje og bygninger, trues de vilde bier på deres levebrød, forklarer Nina Launbøl Hansen.
Nøglerne til en insektvenlig have
Læs restenTo nye naturparker får hård kritik fra fagfolk, men ros fra naturvenner
En politisk aftale søsætter landets første naturnationalparker. Men parkerne kritiseres for at være alt for små, få og uambitiøse til at gøre en forskel
Bisoner, kronhjorte og kreaturer skal møffe rundt og græsse naturen ned til gavn for mange truede arter i to kommende danske naturnationalparker, men førende biodiversitetsforskere og biologer retter en skarp kritik mod den nye aftale mellem regeringen og støttepartierne De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet, som blev præsenteret fredag den 19. juni 2020. Aftalen afsætter blot 30 millioner kroner til Danmarks første naturnationalparker i Fussingsø ved Randers og i Gribskov i Nordsjælland, og heraf var de 17 millioner allerede afsat af den tidligere regering.
– Vi står i en naturkrise, og dyr og planter mangler plads og levesteder. Vi har brug for mere sammenhængende og vildere naturarealer, hvor naturen kan udvikle sig på egne præmisser, udtaler miljøminister Lea Wermelin (S) i en pressemeddelelse.
Før folketingsvalget sidste år lavede Socialdemokratiet og SF et fælles naturudspil med et mål om at lave 15 vilde naturnationalparker. Wermelin vil dog ikke love flere naturnationalparker, når regeringen i efteråret skal forhandle en natur- og biodiversitetspakke.
Skrædder i helvede
De to naturparker kommer til at udgøre et samlet areal på cirka 1900 hektar. Det imponerer ikke eksperterne i naturens tilstand.
– Vi står midt i en stor naturkrise. Det her forslår som en skrædder i helvede, hvis man vil gøre noget for den vilde natur, siger professor Carsten Rahbek, som forsker i biodiversitet ved Københavns Universitet, til Ritzau.
Som førende forsker på området peger han på en ny plan for biodiversitet fra EU-Kommissionen. Her skal 30 procent af EU’s areal være beskyttet natur. Danmark ligger på 8,4 procent.
Læs restenSkal vi genskabe Jurassic Park i Vestjylland?
Rewilding af naturen går ud på at få noget af fordums urtilstand fra jægerstenalderen genskabt. Ifølge de mest ihærdige fortalere skal det ske i store naturzoner, fortrinsvis i mere tyndt befolkede egne i Vestjylland, hvor der i dag er kulturlandskaber som heder og granplantager. Her skal der indføres elg, bison, m.m., og så skal man ellers lade tiden og naturens dynamik gå sin gang. Men problemerne tårner sig op, når man ser mere nærgående på de storslåede visioner
Af Ian Heilmann
Der er god grund til at bekymre sig om den trængte natur her i landet – hvad et stort flertal af befolkningen også gør. I den aktuelle naturdebat er der megen fokus på begrebet ”rewilding”, båret frem bl.a. af Danmarks Naturfredningsforening, flere biodiversitetsforskere og ikke mindst idéhistoriker og naturfotograf Rune Engelbrecht Larsen. Dette synspunkt har Larsen for nylig luftet i et interview ”Lavthængende Vildskab” i Weekendavisen den 15. maj 2020.
Rewilding dækker over idéen om at overlade større områder til naturens egen autentiske dynamik, i så høj grad som overhovedet muligt afkoblet menneskelig påvirkning. Det er et ambitiøst mål i betragtning af, at mennesket som art gennem de sidste 90.000 år har påvirket økosystemerne i forbløffende massiv grad og udryddet spektakulær megafauna i en ubrudt række, kontinent for kontinent, i takt med menneskets spredning fra Afrika.
Nu kan vi ikke lige genskabe mastodonten eller uldhornsnæsehornet – barren må sættes lavere. Man sigter så mod en naturtilstand, som den så ud nogle årtusinder inde i den indeværende mellemistid. Her var landet overvejende dækket af løvfældende urskov med en tilhørende fauna med bl.a. store græssere og i toppen af fødekæden ulv, bjørn, los og ørne – foruden grupper af jægerstenalderfolk.
Forestillingen i det hele taget om, at større indhegninger med udsatte græssere overladt til sig selv vil bevæge sig hen mod en form for økologisk balancetilstand med stor biodiversitet inden for en overskuelig tid, savner dokumentation.
Siden hen, for ca. 7000 år tilbage, formåede bondestenalderfolket at rydde store dele af urskoven for at give plads til agre, græsgange og enge. Skovenes økosystemer svandt ind, koen afløste uroksen – men til gengæld vandt en flora og fauna knyttet til åbent land indpas, som såkaldte kulturledsagere.
Læs resten
Regeringen og aftaleparterne bag finansloven sætter turbo på urørt skov
Dyr og planter skal have bedre levevilkår. Regeringen og aftalepartierne bag finansloven sætter fart på udlægningen af urørt skov og stopper kommerciel træfældning i de 32 skove, som allerede er udpeget til urørt skov. Samtidig udlægges ny urørt skov i statens skove på et areal svarende til Fanø
PRESSEMEDDELELSE 9. juni 2020 – De grønne millioner fra finansloven skal ud at arbejde. Regeringen, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet er blevet enige om, hvordan de i alt 20 mio. kroner øremærket til urørt skov på finansloven for 2020 skal fordeles.
Med den nye aftale stopper aftaleparterne den kommercielle træfældning i de 32 skove, som allerede er udpeget til urørte skove. Hugsten kunne ellers fortsætte i op til 50 år. Derudover kommer der ny urørt skov på minimum 6.000 hektar.
– Vi står midt i en naturkrise, og der er brug for mere urørt skov og vild natur på naturens præmisser. Derfor stopper vi nu den kommercielle motorsav med det samme i 32 statsejede skove, som allerede er udpeget til at være urørte. Samtidig skruer vi op for indsatsen, så vi får 6.000 hektar ekstra urørt skov til gavn for dyr og planter. Vi er ikke i mål med at få stoppet naturkrisen endnu, men det er et stort grønt skridt i den rigtige retning, siger miljøminister Lea Wermelin.
Urørt skov på statens arealer
Læs restenSådan markerer vi den internationale dag for biologisk mangfoldighed – med et svin!
På grund af den herskende globale COVID-19-pandemi vil den internationale FN-dag for biologisk mangfoldighed (IDB) 2020 blive markeret 22. maj gennem den første online-kampagne nogensinde. Årets internationale slogan er “Vores løsninger findes i naturen”, som har fået den skarpeste aktualitet i lyset af at COVID-19-epidemien antages at udspringe fra netop naturen.
Det skriver The Convention on Biological Diversity på sin hjemmeside og fortsætter:
Det globale samfund opfordres til at undersøge sit forhold til den naturlige verden igen, og en ting er sikker: trods alle vores teknologiske fremskridt er vi stadig helt afhængige af sunde og levende økosystemer til at levere vores vand, mad, medicin, tøj, brændstof, husly og energi, bare for at nævne nogle få uundværlige goder.
Temaet “Vores løsninger findes i naturen” understreger omfang, solidaritet og vigtigheden af at arbejde sammen på alle niveauer for at opbygge en fremtid i livet i harmoni med naturen.
2020 bør være et år med refleksion, muligheder og løsninger. Det bør blive året, hvor verden mere end nogensinde signalerer en stærk vilje til at skabe en global ramme, der vil “bøje kurven” over tab af biologisk mangfoldighed, til gavn for mennesker og alt liv på Jorden. I 2020 vil vi være vidner til:
• Den sidste periode for den strategiske plan for biodiversitet 2011-2020 og dens 20 AichiBiodiversity-mål;
• Afslutningen af De Forenede Nationers tiår for biodiversitet 2011-2020, hvilket førte til overgangsfasen for starten af andre nye civile biodiversitetsrelaterede årtier for perioden 2021-2030: FN’s tiår for havforskning til bæredygtig udvikling og FN’s tiår den Økosystemgendannelse;
• FN’s topmøde om biodiversitet på niveauet for stats- og regeringschefer med henblik på at fremhæve det presserende antal handlinger på de højeste niveauer til støtte for en global ramme for biodiversitet efter 2020, der bidrager til 2030 Agenda for bæredygtig udvikling og placerer det globale samfund på en vej mod realisering af 2050 Vision for Biodiversity.
Opfordringer til handling kan omfatte:
• Økosystembaserede løsninger til at tackle tab af biologisk mangfoldighed, klimaændringer og jordforringelse samtidigt
• Mainstreaming af biodiversitet i økonomiske sektorer.
Temaet for den kommende FN’s biodiversitetskonference (COP 15) vil være: “Økologisk civilisation: opbygning af en delt fremtid for alt liv på jorden ”. For at opbygge den fremtid kan vi finde løsninger i naturen.
Den danske biodiversitet er et svin
Læs resten”Vi er nødt til at gøre op med vores absurd pinlige fascination af døde ting”
Forbrugerismen og helliggørelsen af arbejdet omdanner vores økosystemer til meningsløse forbrugsgoder. Kloden betaler prisen, når vi i vækstens navn skifter modefarver ud med større hast end årstidernes skiften
I øjeblikket stimler selv de værst forurenende industrier sammen under FN’s verdensmål og ifører sig grønne camouflagedragter. Det kan de desværre gøre, fordi verdensmålene, trods de gode hensigter og åbenlyst positive takter, ikke har haft modet til at bane vejen for det nødvendige opgør med vækst.
En væsentlig årsag til, at opgøret udebliver, er helliggørelsen af vores arbejdspladser. Det skriver Nina Bjarup Vetter, cand.theol. i dette debatindlæg om ”arbejdets ulyksaligheder”.
Befolkningen er i årtier blevet mødt med et uimodsagt krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, selv om det er logisk, at vores alt for store foretagsomhed omdanner enestående økosystemer til meningsløse forbrugsgoder.
En stor del af den danske arbejdsstyrke er beskæftiget med at producere, reklamere eller sælge disse mestendels overflødige ’goder’. Vi er endt i en dystopi, hvor tidens credo lyder:
»Vi forsager naturen og alle dens dyr. Vi tror på forbruget, det almægtige, fremskridtets og udviklingens skaber. Vi tror på væksten, forbrugets enbårne søn, som er undfanget gennem de hellige arbejdspladser, I hvis navn intet mere er helligt.«
Så hellige er de, at samfundet bruger et tocifret milliardbeløb på nutidens ridefogeder og jobcentre. Medierne har i den forbindelse stået entydigt på propagandaens side, og gang på gang har de været ukritiske mikrofonholdere.
Selv i de mest groteske situationer, som da Inger Støjberg i TV Avisen på DR 17. oktober 2016 på tre minutter gentog mantraet »det skal kunne betale sig at arbejde« 20 gange – altså hvert niende sekund!
Pinlig fascination af døde ting
Det kræver selvfølgelig hårdt arbejde og en velsmurt propagandamaskine at fastholde en hel befolkning i denne illusion. For naturligvis kan vi ikke både fremkomme med teknologier, som dagligt overflødiggør arbejdspladser, og samtidigt kræve alle beskæftiget.
Det har kun været muligt, fordi vi hele tiden har hævet indsatserne ved at markedsføre forbrugerismen aggressivt. Der er da stort set heller ikke et eneste program på sendefladen, som ikke hylder vores absurd pinlige fascination af døde ting. Vi bliver stopfodret med den materielle dystopi.
Selv kulturparnasset stimler sammen under Krejlerkongen Lasse Rimmer på TV 2 og fornøjer sig med at gætte værdier på gammelt ragelse. Og i seernes yndlingsprogram, Hammerslag, falder hvinende ejendomsmæglere i svime over walk-in closets, hvor stiletterne står i rækker og geledder.
Det eneste, der hviner hos mig, er forargelsen over, at mine medsøstre ikke ser den åbenlyse sammenhæng mellem dette tanke- og hjerteløse overforbrug, og de søvnløse nætter, deres børn har ved tanken om en fremtid på en gold klode. For dem er det en ringe trøst, at vi fylder børneværelserne med tøjdyr, som er direkte årsag til, at de levende dyr mister deres habitater.
Vi må se i øjnene, at alt har sin pris, at der bag hvert eneste forbrugsgode, bag hvert eneste tøjdyr eller t-shirt, der produceres, fragtes og sælges, gemmer sig et kulsort regnestykke.
Det er på tide, at vi stopper med at spille hasard med livets eksistensbetingelser, og kalder forbrugerismen for det bluf, den er.
På kollisionskurs med naturen
Naturligvis er der en bagside ved at skifte modefarver ud med større hast end årstidernes skiften. Selvfølgelig går det ikke, at enhver føler sig berettiget til at udskifte både køkken og bad og hele spisestuemøblementet, blot for synets skyld.
Nok skaber det arbejdspladser, men det er beskæftigelse, som er på direkte kollisionskurs med livet på kloden og naturen.
Men prisen betales også i form af stress og sygdom. Med en ny indstilling vil vi således kunne spare ikke alene de 13 milliarder kroner til beskæftigelsesindsatsen, men også meget tunge poster på sundhedssystemet – sandsynligvis mere end rigeligt til, at mange i perioder kunne modtage borgerløn, eller få indført en tre- eller firedages arbejdsuge.
De åbenlyse fordele i form af mere tid til hinanden og naturen kan potentielt transformere den sygnende velfærdsstat.
Tilbage står, at vi bliver nødt til at vikle os ud af forestillingen om, at vi kan fastholde flertallet af arbejdspladser i den selv samme produktion, som sætter klodens ressourcer over styr, og som forstyrrer klimaet og udrydder arterne.
Ingen ting er bedre end ingenting!
Symbolpolitik, som at stoppe med at bære alle vores plastikindpakkede varer hjem i plastikposer, er decideret pinligt. Men det er de eneste handlemuligheder, politikerne har, fordi de ikke tør adressere problemets kerne:
At vi skal sænke vores foretagsomhed markant, at vi skal nedsætte det sygelige overforbrug, og at det naturligvis koster arbejdspladser.
Hvis ikke vi tør tage fat på det tabuiserede arbejdsmarked, vil vi fortsætte fejlkursen, verdensmålenes gode intentioner eller ej. Hvis ikke man indser, at vækst og bæredygtighed er hinandens modsætninger, er også verdensmålene blot bluf.
Dette indlæg har tidligere været trykt i dagbladet Information.
Myndighedsbetjening på Uni: “Så opfører vi os jo som en virksomhed, der skal aflevere en konsulentrapport”
I et opsigtsvækkende interview med Universitetsavisen på Københavns Universitet retter professor Carsten Rahbek en sønderlemmende kritik mod den villige ”myndighedsbetjening” af ofte ringe faglig kvalitet, som visse universitetsinstitutter leverer mod betaling. Carsten Rahbek er en af de få danske biodiversitetseksperter med et internationalt format, og det har gjort det muligt for ham at sige nej til at levere notater og rapporter til danske myndigheder, når han ikke har fundet betingelserne forsvarlige.
Som konkrete eksempler på fagligt uacceptable resultater af den betalte ”forskning” nævner han et par rapporter fra det skandaleombruste Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) på Aarhus Universitet, men han hævder, at det faglige uvæsen også trives i udstrakt grad på Københavns Universitet. Selvom alle ved, hvor den er gal, bliver der ikke grebet ind, siger han. Her kan du læse uddrag og håndfuld citater fra interviewet:
Carsten Rahbek peger på et eksempel inden for sit eget forskningsfelt, et notat om bier, der blev skrevet på Aarhus Universitet for nogle år siden. I 2018 bad Landbrugsstyrelsen Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) på Aarhus Universitet om et notat med en kort svarfrist, som skulle give svar på, om honningbier har negativ effekt på vilde bier i Danmark. Notatet konkluderede, at honningbier i deres nuværende tæthed og fordeling ikke skulle udgøre en generel fare for de vilde bier. Den konklusion var flere forskere, inklusive Carsten Rahbek, lodret uenig i. Dagbladet Information beskrev sidste år forløbet, hvor tre forskere, der oprindeligt skulle bidrage, ikke ville sætte deres navn under notatet, men i stedet udgav deres eget med en anden konklusion.
»Sådan et notat er endnu mindre kvalitetssikret end en rapport, og det er endnu mindre synligt. Men det har en effekt, fordi det bruges til at træffe beslutninger om fx at tillade udsætning af honningbier i vores bedste naturområder, hvor vilde arter prøver at overleve,« siger Carsten Rahbek. Det er her, siger han, at han synes, det bliver rigtig alvorligt, for sådan et notat får synlige konsekvenser her og nu i form af politiske beslutninger.
»Hvis jeg sidder og kigger på min ypperste grundforskning, så er den ekstremt kvalitetssikret, men dens påvirkning af den virkelige verden er svær at se på den korte bane. Når jeg laver et notat om urørt skov, som jeg fx er blevet bedt om, så omsætter politikerne det til noget inden for et par år. Man kan undre sig over, at det, som er mere abstrakt, er enormt kvalitetssikret, men det, der rent faktisk bliver lavet politik på, er så svagt kvalitetssikret. Der burde ikke være forskel.«
Læs restenZenia Stampe: Måske er tiden kommet til, at vi skal have kvoter for svin
Mens resten af det danske samfund har blikket stift rettet mod at løse klimakrisen og biodiversitetskrisen, så skubber dansk landbrug os tættere og tættere på afgrundens rand. Det skriver MF Zenia Stampe (Rad.)
De fleste har hørt om, hvordan afskovningen af Amazonas udgør en kæmpe trussel mod klodens klima og verdens biodiversitet. De fleste ved måske også, at regnskoven fældes og brændes for at give plads til bl.a. sojaproduktion. Nogen har måske også hørt om den argentinske sojaproduktion, der gør lokalbefolkningen syg, fordi der anvendes giftige pesticider i alt for store doser.
Men det er nok de færreste, der ved, hvilken rolle dansk landbrug – og navnlig dansk svineproduktion – spiller i den forbindelse. Danske landmænd importerer hvert år omkring 1,6 millioner tons soja fra Sydamerika. Det optager et landområde på størrelse med Sjælland og Falster.
Sojaen bruges primært til at fodre danske svin, for selvom vi allerede bruger 80 procent af vores egen danske landbrugsjord til dyrefoder, så rækker det ikke til at mætte 30 millioner svin. Ud af den enorme mængde sydamerikansk importeret soja er det kun 20 procent, der er bæredygtig og certificeret afskovningsfri. Det er en skandale – og det er at holde os alle for nar.
For mens resten af det danske samfund har blikket stift rettet mod at løse klimakrisen og biodiversitetskrisen, så skubber dansk landbrug os tættere og tættere på afgrundens rand. Og landbruget har ingen legitime undskyldninger.
I Sverige, Belgien og Holland har landbruget for længst udskiftet den uansvarlige soja med certificeret eller økologisk soja. Men da Thorning-regeringen tilbage i 2014 forsøgte at få dansk landbrug til at gå samme vej, spiste Landbrug & Fødevarer den af med seks ubrugelige ’indkøbskriterier’. Det er kriterier, som sojaleverandørerne skal skrive under på, men som der ikke føres nogen kontrol med. De er derfor ikke det papir værd, som de er skrevet på. Det er et stort svindelnummer.
Heldigvis var der allerede dengang dele af branchen, der godt kunne se, at det ikke var holdbart. Arla overgik således allerede i 2015 til 100 procent bæredygtig soja, og for et par måneder siden hoppede Coop med på vognen med en melding om, at de i fremtiden kun vil bruge bæredygtig soja til deres egne mærker. Det er godt! Det fortjener ros og anerkendelse.
Læs restenKontroversiel Århus-biolog skal belære folketingsudvalg om biodiversitet – men bag lukkede døre
Den populære Radio4-vært og seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet ser intet problem i at møde op som ekspert i Folketingets miljø- og fødevareudvalg, selvom offentligheden er forment adgang.
Folketingets miljø- og fødevareudvalg afholder et ekspertmøde om biodiversitet onsdag den 5. februar 2020, kl. 13.30-14.30. Seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet og professor Carsten Rahbek fra Statens Naturhistoriske Museum i København er inviteret til at besvare en række spørgsmål fra udvalget. De har begge sagt ja til at deltage, selvom der er tale om et lukket møde.
Det fremgår af dagsordenen, at formålet med mødet er, at udvalget får en status for biodiversiteten i Danmark, forslag til handlemuligheder i forhold til at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten samt viden om de internationale målsætninger og forpligtelser på biodiversitetsområdet, bl.a. biodiversitetskonventionen og EU’s biodiversitetsstrategi.
Der oplyses intet om, hvorfor ekspertmødet afholdes bag lukkede døre, selvom det betyder, at der hverken tages referat eller optages TV af mødets forløb.
Hvorfor lukket møde?
Redaktionen har anmodet miljø- og fødevareudvalgets formand, MF René Christensen, Dansk Folkeparti, om en begrundelse for at udelukke offentligheden fra mødet, men formanden har ikke ønsket at besvare henvendelsen.
Professor Carsten Rahbek, der er en internationalt anerkendt ekspert i biodiversitet, har heller ikke ønsket at forklare sin medvirken i det lukkede møde. I en mail til redaktionen den 1. februar skriver Rahbek blot: ”Jeg er på feltarbejde i Andesbjergene. Jeg forstår slet ikke dit spørgsmål og jeg har ingen kommentarer til det.”
Læs resten
|
|
