Vil Mette Frederiksens nye regering leve op til FNs Verdensmål og beskytte globalt truede arter?
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, efterlyser opgør med ministerielt smøl og initiativløshed:
Den Parlamentariske Arbejdsgruppe for Verdensmålene inviterer til åben høring under overskriften ”Danmark for Målene” i Landstingssalen den 8. oktober. Høringens centrale emner er:
• Hvordan engagerer vi de mange frem for de få?
• Hvordan samarbejder vi bedre, på tværs af land og sektorer?
• Hvordan forandrer vi vaner, produktion og forbrug til fælles bedste?
Jeg vil håbe, at der bliver tid til også at diskuterer emnet:
• Hvordan får vi ministerierne til at samarbejde om FNs Verdensmål?
Juridisk finte
Har manglende samarbejde mellem ministerierne hindret en gennemførelse af FNs Verdensmål 15.5?
I følge et referat fra Vildtforvaltningsrådet orienterede kontorchef Isabelle Navarro Vinten fra Miljø- og Fødevareministeriet rådet om, at ”Der foreligger endnu ikke en konkret model for vurdering af lovforslag mv. i forhold til verdensmålene, og det er Finansministeriet, der sidder for bordenden for den samlede indsats fra Danmark.”
Læs restenGrøftekantsfloraen har brug for al din hjælp
Rabatter, grøfter og skråninger langs vejene hører til den mere ydmyge hverdagsnatur og er samtidig ganske iøjnefaldende. Både bløde og hårde trafikanter kan nå at få botaniske indtryk i forbifarten, og holder man rast, kan man rigtigt nyde floraen og eventuelt plukke en buket. Altså hvis man da lige er heldig at standse et af de stadigt færre steder, hvor der er andet end brændenælder, tidsler og højt græs.
Den forgangne sommer har ellers været usædvanlig blomsterrig, som følge af forrige sommers ekstreme varme og tørke, hvor især mange af de høje og dominerende græsarter visnede væk. Det har i år givet et løft til en række arter, som normalt er trængt tilbage. Men det rykker ikke ved det generelle billede af vejsiderne: lange stræk af ensformig og kedelig vegetation, begunstiget af rigeligheden af næringsstoffer.
Læs restenSMUKT BESØG
Mag.scient. Carsten Murmann skriver den 5. august i år i Frederiksborg Amts Avis om de fremmede fra syden. Med forfatterens tilladelse bringer vi tekst og billeder.
Ret upåagtet er vi blevet invaderet af 1000’er af sommerfugle fra Nordafrika / Mellemøsten, der nu pryder vores haver og natur.
Selvom vores insektbestand er drastisk decimeret (med ca. 70 %) over de senere årtier, gæster den smukke sommerfugl, TIDSELFUGL, os stadig.
Netop i år måske i millionvis !
Her i haven ses op til 7 eksemplarer og fra Værløse haver meldes om mindst 20 stk på solrige eftermiddage. Dvs at tilflyverne faktisk kan være talrigere end vores faste indvånere som fx dagpåfugløje og andre takvinger.
Tidselfuglene ankom i forsommeren med tydeligt slidte, falmede vinger efter den lange trip over bjerge og åbent hav. Mange er lykkedes med på kort tid at yngle på tidsler og andre planter, så en ny generation med helt friske farver og perfekte vinger kan nydes netop nu..
Det er anslået, at milliarder af tidselfugle i nogle år tilflyver Europa. Sommerens forekomster her i Nordsjælland tyder på, at millioner er tilfløjet Norden i 2019.
De flokkes især på duftende merian og sommerfuglebuske, hvor de stille og roligt blander sig med de lokale indvånere.
Tidselfuglene tåler ikke vinterkulde. Efter et nordisk sommereventyr er meget få iagttaget på vej sydpå om efteråret.
Det tager vejret fra én at tænke på, at disse sommerfugle efter sugerørsoptankning af energi fra blomsterkroner tilbagelægger 1000’er af kilometer !
Vi har fået flere planter end tidligere, men mange sjældne er forsvundet
Floraen af vilde planter i Danmark er ændret kraftigt siden 1800-tallet, men antallet af arter er højere i dag end det var dengang. Nettogevinsten dækker over store tab af sjældne arter og endnu større tilkomst af nye arter, der hovedsageligt har forvildet sig fra vores haver og ud i landskabet.
Det skriver Biologisk Institut ved Københavns Universitet i en pressemeddelelse den 1. august 2019.
Verden som helhed mister arter i opskruet tempo, men det er mere usikkert, om det går frem eller tilbage lokalt. Nye forskningsresultater giver det hidtil klareste svar: Der kan godt ske en nettoforøgelse af antallet af plantearter, der findes i en region, samtidig med at der sker store artstab nationalt eller globalt.
Forskere ved Biologisk Institut ved Københavns Universitet har undersøgt forandringen i floraen i forskellige dele af Danmark fra 1800-tallet til i dag. Det er gjort ved at sammenligne fjorten egnsfloraer, altså regionale florafortegnelser, der udkom i perioden 1857-1883, med den nyeste kortlægning af floraen i Danmark. Hver egnsflora dækker en egn af Danmark, fx Sydvestsjælland, Als eller Læsø.
Resultaterne er netop publiceret i det anerkendte tidsskrift Ecology Letters.
Forskningsresultaterne viser, at de fjorten områder i dag er langt mere ens, end de var for 140 år siden. Lokale specialiteter er der blevet færre af. Til gengæld kan vi finde den samme buket af almindelige hjemmehørende arter og forvildede haveplanter overalt på tværs af regioner.
Læs restenI Svendborg holder Skansen stand som fornem bynær kultur-natur
Skansen og Vindebyøre er for Svendborg, hvad Vestamager er for København. Begge steder kan man færdes i åbent og offentligt terræn og opleve en varieret natur med byens tårne som baggrund.
På Vestamagers store, flade og delvis våde vidder er der året rundt et rigt fugleliv af ænder og vadefugle. Det er jagtterræn for vandrefalk, havørn og mosehornugle, som har vænnet sig til nærheden af metropol og storlufthavn. Det er en luksus for københavnere og andre med dette tilbud for rekreation og god natur så tæt på centrum.
Men Svendborg holder Skansen på sin egen måde, kan man sige. Gå ind gennem den skråtstillede trælåge i Vindeby, hvor tyngdekraften sørger for at lukke efter dig. Så kommer man på græs sammen med et hold fredsommelige Hereford-kreaturer og er med ét hensat i et kulturlandskab fra forgangne tider: et overdrev.
Køerne udfylder den rolle, som bison, vildhest og andre store græssere tog sig af for årtusinder siden, nemlig at holde arealer lysåbne og skov og anden opvækst i ave. Det giver livsbetingelser for et mylder af livsformer: nøjsomme og lyskrævende blomster i samliv med insekter – og insekter og svampe afhængige af dyregødning. Småfugle afhængige af frø, insekter og biller, og tårnfalk afhængig af smågnavere og en spurv i ny og næ.
Her trives de efterhånden knap så almindelige småfugle tornirisk og sanglærke, og på Skansens afgræssede og magre bakkedrag vokser en flora, som ellers er trængt voldsomt tilbage i Fyns og Tåsinges overvejende næringsfede landskaber. Det er arter som f.eks. den cyklamen-røde bakkenellike og den himmelblå mælkeurt.
Læs restenHvad bør naturpleje bygge på – begejstringsbrøl eller botanisk evidens?
DEBAT – Græssende heste har skabt insektparadis: Har ikke set magen i 25 år
Vintergræsning på Ebeltoft-halvøen har forvandlet et naturområde til et smukt blomsterhav med flere sjældne både dyre- og plantearter.
Sådan skriver Danmark Naturfredningsforening den 5. juli 2019 med naturvejleder Morten D. D. Hansen som kilde. Artiklen, hvis forfatter er anonym, fortsætter:
– I de 25 år, jeg har færdedes på egnen, har jeg aldrig set magen til blomstring. Hold nu kaje. Sådan lød det fra Morten D.D. Hansen, biolog og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus, efter han havde været på besøg på Ebeltoft-halvøen på Mols.
En blanding af forrige sommers tørke, og at Syddjurs Kommune har sat en flok heste ud i vinterhalvåret til at græsse, har nemlig givet området optimale betingelser for at blive en ren biodiversitetshimmel. Og det er den blevet, fortæller Morten D.D. Hansen:
– Jeg blev enormt glad, da jeg så, hvor farverigt og levende der var derude. Ikke kun fyldte de mest almindelige arter. Der var også aksærenpris, blodrød storkenæb, smalbladet klokke, smalbladet timian og blåhat. Og meget mere!
Den blomstrende natur har også givet plads til masser af sommerfugle og bier, fortæller biologen. Endda nogle ikke helt så almindelige af slagsen, eksempelvis den lille uldbi, blåhatjordbi og langhornsbi.
Stop! Er det virkelig rigtigt, at bare man sætter et par heste ud i nogle vintermåneder på en tør strandeng, så vælter det op med blomster og bier, når foråret kommer? Aksærenpris, blodrød storkenæb, smalbladet klokke, smalbladet timian og blåhat – og meget mere! Også insekterne myldrer frem – den lille uldbi, blåhatjordbi og langhornsbi nævnes – blot efter nogle måneders vintergræsning med nogle heste.
Læs restenEr insekterne ved at forsvinde?
Det vakte berettiget opsigt, da tyske forskere i 2017 rapporterede en dramatisk nedgang i biomassen for flyvende insekter i naturområder over en 27 års periode. Men hvad fortæller denne undersøgelse egentlig om insekternes tilbagegang?
Hans Henrik Bruun er lektor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, hvor han forsker og underviser i biologisk mangfoldighed. Han har skrevet om insekternes forsvinden i den seneste udgave af bladet ”Aktuel Naturvidenskab”. Her er indledningen:
“Insekterne dør og ragnarok er nær!” Sådan omtrent har det lydt gentagne gange de seneste år, ikke mindst siden en tysk undersøgelse viste 75 % nedgang i biomassen af flyvende insekter på blot 27 år. Men hold lige apokalypsens flyvende heste et øjeblik, og lad os se på, hvad det egentlig var undersøgelsen viste. Og lad os dernæst alvorligt overveje, hvad det kan betyde.
Lad mig allerførst slå fast, hvad vi hinsides al rimelig tvivl ved om insekttilbagegangen. Mangfoldigheden af arter går nedad. Omkring en tredjedel af de insektarter, der lever i Danmark, er tæt på at forsvinde fra landet. Alene af dagsommerfugle er 11 arter ud af 109 uddøde fra landet siden 1950. Og det er ikke væltet ind over den sydlige grænse med nye arter, som kunne kompensere for tabet. Sådan ser billedet også ud i alle landene omkring os.
Læs restenVil en ny miljøminister ændre jagtpolitikken?
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver den 4. juli 2019:
Danske jægere har skudt mere end 10.000 globalt truede andefugle siden den tidligere regering tilsluttede sig FNs 17 Verdensmål. Målene er nu blevet bredt accepteret. Karavaner fra erhvervslivet og private organisationer rejser landet tyndt for at præsentere, hvorledes verdensmålene kan fremmes inden for deres respektive områder.
Men nu dryppes der malurt i bægeret. For den seneste opgørelse over det danske vildtudbytte afslører den ubehagelige kendsgerning, at danske jægere gennem de sidste to år har nedlagt mere end 10.000 ænder på trods af, at deres bestande er truet globalt.
De mange nedskydningerne er foretaget efter, at den danske regering i foråret 2017 tilsluttede sig FNs Verdensmål, selvom det af mål 15.5 fremgår, at biodiversiteten skal beskyttes mod tab. Der står: Der skal tages omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelse af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter. Indikatoren for delmålet er IUCNs Rødliste-indeks. Af rødlisten fremgår det, at der er tre arter af ænder her i landet, der er globalt truede nemlig taffeland, havlit og fløjlsand. Alligevel tillader Danmark fortsat jagt på disse tre arter.
Læs restenBreaking! Ny klimaregering på plads!
Vil du læse hele aftalen, så klik her…
Her får I også denne morgens kommentar fra Greenpeace til nyheden om den nye regering.
Ny regering med ambitiøse klimamål giver fornyet håb for klimaet
Den nye socialdemokratiske regering og støttepartierne har netop præsenteret et såkaldt forståelsespapir, der sætter en ny retning med hævede ambitioner for klimaet og den grønne omstilling.
Kommentarer fra Mads Flarup Christensen, generalsekretær for Greenpeace Norden:
“Et stort tillykke til den nye regering og til Danmark, der nu har fået en historisk ambitiøs klimapolitik, der handler på den akutte klimakrise og viser vej for resten af verden. Regeringen og de tre støttepartier skal have stor ros for at sætte en hel ny og nødvendig retning med et bindende klimamål om at reducere 70 procent af drivhusgasserne i 2030, så Danmark gør sit for at give en planet i bedre balance videre til de næste generationer. Der er blevet lyttet til det brede ønske i befolkningen om, at Danmark viser mere klimahandling, og nu har vi et stærkt grundlag for at tage fat.”
“Det nye klimamål betyder, at der skal tages et opgør med hellige køer i dansk politik. Vejen mod en klimaneutral verden indebærer store ændringer i samfundet, også i den måde vi lever på. Det betyder ikke, at livskvaliteten bliver dårligere, men det betyder, at vi skal turde at tænke anderledes og kreativt, indenfor alle sektorer.”
“Den nye regering og de øvrige partier må nu også vise modet til at sætte fart på omstillingen af bl.a. landbruget, hvor en massiv produktion af kød belaster klimaet. Der er gode takter i den nye retning om at landbruget skal reducere udledning og omlægge landbrugsjord. Der skal skrues markant ned for kødet til fordel for plantebaseret mad og skabes mere plads til natur og skov, der kan optage CO2 og styrke biodiversiteten og miljøet.”
Biblomst – nu også ved Svendborg
Organist, lic.scent. Ian Heilmann sender denne glade sommernyhed fra sit hjem på Thurø i Det Sydfynske Øhav:
Det vakte berettiget opsigt i botanikerkredse, da orkidéen biblomst for femten år siden ved et tilfælde blev fundet i en sydvendt og delvis tilgroet grusgrav ved Horsens fjord, som første danske fund. Fem år efter dukkede den op nær Himmelev på Sjælland, og forrige år ved Faaborg. I år har den så slået til på Tåsinge. Man har ellers skulle langt ned i Tyskland for at støde på den.
Biblomst hører til en mærkværdig orkidéslægt med det videnskabelige navn Ophrys. Det er græsk og betyder øjenbryn, og hentyder til, at mange arter i slægten har delvis lodne blomster. Det har så igen noget at gøre med bestøvningsforholdene, som oftest er højst fascinerende. F.eks. har flueblomst en blomst, der ikke blot ligner men også dufter som en hunlig gravehveps. Det kan hannerne ikke stå for og parrer sig med flueblomsten, som herved bliver bestøvet. Hannen får muligvis en frydefuld oplevelse, men nye hvepse kommer der ikke ud af det.
Flueblomst har i lange tider haft én dansk forekomst, på Sjælland. Biblomstens blomst har en påfaldende lighed med en humlebi, men er ikke desto mindre selvbestøvende. Langt de fleste arter i slægten vokser i områder omkring Middelhavet.
Læs resten
|
|
