Biodiversitet

”Vi er nødt til at gøre op med vores absurd pinlige fascination af døde ting”

Der er gang i forbruget over hele kloden. Her er det Canal Walk Food Court i Century City, Cape Town, Sydafrika. Foto: Wikipedia/by Henry Trotter, 2006.

Forbrugerismen og helliggørelsen af arbejdet omdanner vores økosystemer til meningsløse forbrugsgoder. Kloden betaler prisen, når vi i vækstens navn skifter modefarver ud med større hast end årstidernes skiften

I øjeblikket stimler selv de værst forurenende industrier sammen under FN’s verdensmål og ifører sig grønne camouflagedragter. Det kan de desværre gøre, fordi verdensmålene, trods de gode hensigter og åbenlyst positive takter, ikke har haft modet til at bane vejen for det nødvendige opgør med vækst.

Nina Bjarup Vetter

En væsentlig årsag til, at opgøret udebliver, er helliggørelsen af vores arbejdspladser. Det skriver Nina Bjarup Vetter, cand.theol. i dette debatindlæg om ”arbejdets ulyksaligheder”.

Befolkningen er i årtier blevet mødt med et uimodsagt krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, selv om det er logisk, at vores alt for store foretagsomhed omdanner enestående økosystemer til meningsløse forbrugsgoder.

En stor del af den danske arbejdsstyrke er beskæftiget med at producere, reklamere eller sælge disse mestendels overflødige ’goder’. Vi er endt i en dystopi, hvor tidens credo lyder:

»Vi forsager naturen og alle dens dyr. Vi tror på forbruget, det almægtige, fremskridtets og udviklingens skaber. Vi tror på væksten, forbrugets enbårne søn, som er undfanget gennem de hellige arbejdspladser, I hvis navn intet mere er helligt.«

Så hellige er de, at samfundet bruger et tocifret milliardbeløb på nutidens ridefogeder og jobcentre. Medierne har i den forbindelse stået entydigt på propagandaens side, og gang på gang har de været ukritiske mikrofonholdere.

Selv i de mest groteske situationer, som da Inger Støjberg i TV Avisen på DR 17. oktober 2016 på tre minutter gentog mantraet »det skal kunne betale sig at arbejde« 20 gange – altså hvert niende sekund!

Pinlig fascination af døde ting

Det kræver selvfølgelig hårdt arbejde og en velsmurt propagandamaskine at fastholde en hel befolkning i denne illusion. For naturligvis kan vi ikke både fremkomme med teknologier, som dagligt overflødiggør arbejdspladser, og samtidigt kræve alle beskæftiget.

Det har kun været muligt, fordi vi hele tiden har hævet indsatserne ved at markedsføre forbrugerismen aggressivt. Der er da stort set heller ikke et eneste program på sendefladen, som ikke hylder vores absurd pinlige fascination af døde ting. Vi bliver stopfodret med den materielle dystopi.

Selv kulturparnasset stimler sammen under Krejlerkongen Lasse Rimmer på TV 2 og fornøjer sig med at gætte værdier på gammelt ragelse. Og i seernes yndlingsprogram, Hammerslag, falder hvinende ejendomsmæglere i svime over walk-in closets, hvor stiletterne står i rækker og geledder.

Det eneste, der hviner hos mig, er forargelsen over, at mine medsøstre ikke ser den åbenlyse sammenhæng mellem dette tanke- og hjerteløse overforbrug, og de søvnløse nætter, deres børn har ved tanken om en fremtid på en gold klode. For dem er det en ringe trøst, at vi fylder børneværelserne med tøjdyr, som er direkte årsag til, at de levende dyr mister deres habitater.

Vi må se i øjnene, at alt har sin pris, at der bag hvert eneste forbrugsgode, bag hvert eneste tøjdyr eller t-shirt, der produceres, fragtes og sælges, gemmer sig et kulsort regnestykke.

Det er på tide, at vi stopper med at spille hasard med livets eksistensbetingelser, og kalder forbrugerismen for det bluf, den er.

Alt har sin pris, og bag hvert eneste forbrugsgode, bag hvert eneste tøjdyr eller t-shirt, der produceres, fragtes og sælges, gemmer der sig et kulsort regnestykke.

På kollisionskurs med naturen

Naturligvis er der en bagside ved at skifte modefarver ud med større hast end årstidernes skiften. Selvfølgelig går det ikke, at enhver føler sig berettiget til at udskifte både køkken og bad og hele spisestuemøblementet, blot for synets skyld.

Kilde: Samvirke

Nok skaber det arbejdspladser, men det er beskæftigelse, som er på direkte kollisionskurs med livet på kloden og naturen.

Men prisen betales også i form af stress og sygdom. Med en ny indstilling vil vi således kunne spare ikke alene de 13 milliarder kroner til beskæftigelsesindsatsen, men også meget tunge poster på sundhedssystemet – sandsynligvis mere end rigeligt til, at mange i perioder kunne modtage borgerløn, eller få indført en tre- eller firedages arbejdsuge.

De åbenlyse fordele i form af mere tid til hinanden og naturen kan potentielt transformere den sygnende velfærdsstat.

Tilbage står, at vi bliver nødt til at vikle os ud af forestillingen om, at vi kan fastholde flertallet af arbejdspladser i den selv samme produktion, som sætter klodens ressourcer over styr, og som forstyrrer klimaet og udrydder arterne.

Ingen ting er bedre end ingenting!

Symbolpolitik, som at stoppe med at bære alle vores plastikindpakkede varer hjem i plastikposer, er decideret pinligt. Men det er de eneste handlemuligheder, politikerne har, fordi de ikke tør adressere problemets kerne:

At vi skal sænke vores foretagsomhed markant, at vi skal nedsætte det sygelige overforbrug, og at det naturligvis koster arbejdspladser.

Hvis ikke vi tør tage fat på det tabuiserede arbejdsmarked, vil vi fortsætte fejlkursen, verdensmålenes gode intentioner eller ej. Hvis ikke man indser, at vækst og bæredygtighed er hinandens modsætninger, er også verdensmålene blot bluf.

Dette indlæg har tidligere været trykt i dagbladet Information.

Myndighedsbetjening på Uni: “Så opfører vi os jo som en virksomhed, der skal aflevere en konsulentrapport”

Carsten Rahbeks nye arbejdsområde ligger i Peru. Det er ikke ”tågeskov”,  som beskrevet af uniavisen, men Polylepis skov. Den skov Rahbek står i, eksisterer i 4600 meters højde langt over den normale trægrænse. Foto: Jesper Sonne.

I et opsigtsvækkende interview med Universitetsavisen på Københavns Universitet retter professor Carsten Rahbek en sønderlemmende kritik mod den villige ”myndighedsbetjening” af ofte ringe faglig kvalitet, som visse universitetsinstitutter leverer mod betaling. Carsten Rahbek er en af de få danske biodiversitetseksperter med et internationalt format, og det har gjort det muligt for ham at sige nej til at levere notater og rapporter til danske myndigheder, når han ikke har fundet betingelserne forsvarlige.

Som konkrete eksempler på fagligt uacceptable resultater af den betalte ”forskning” nævner han et par rapporter fra det skandaleombruste Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) på Aarhus Universitet, men han hævder, at det faglige uvæsen også trives i udstrakt grad på Københavns Universitet. Selvom alle ved, hvor den er gal, bliver der ikke grebet ind, siger han. Her kan du læse uddrag og håndfuld citater fra interviewet:

Carsten Rahbek peger på et eksempel inden for sit eget forskningsfelt, et notat om bier, der blev skrevet på Aarhus Universitet for nogle år siden. I 2018 bad Landbrugsstyrelsen Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) på Aarhus Universitet om et notat med en kort svarfrist, som skulle give svar på, om honningbier har negativ effekt på vilde bier i Danmark. Notatet konkluderede, at honningbier i deres nuværende tæthed og fordeling ikke skulle udgøre en generel fare for de vilde bier. Den konklusion var flere forskere, inklusive Carsten Rahbek, lodret uenig i. Dagbladet Information beskrev sidste år forløbet, hvor tre forskere, der oprindeligt skulle bidrage, ikke ville sætte deres navn under notatet, men i stedet udgav deres eget med en anden konklusion.

»Sådan et notat er endnu mindre kvalitetssikret end en rapport, og det er endnu mindre synligt. Men det har en effekt, fordi det bruges til at træffe beslutninger om fx at tillade udsætning af honningbier i vores bedste naturområder, hvor vilde arter prøver at overleve,« siger Carsten Rahbek. Det er her, siger han, at han synes, det bliver rigtig alvorligt, for sådan et notat får synlige konsekvenser her og nu i form af politiske beslutninger.

»Hvis jeg sidder og kigger på min ypperste grundforskning, så er den ekstremt kvalitetssikret, men dens påvirkning af den virkelige verden er svær at se på den korte bane. Når jeg laver et notat om urørt skov, som jeg fx er blevet bedt om, så omsætter politikerne det til noget inden for et par år. Man kan undre sig over, at det, som er mere abstrakt, er enormt kvalitetssikret, men det, der rent faktisk bliver lavet politik på, er så svagt kvalitetssikret. Der burde ikke være forskel.«

Læs resten

Zenia Stampe: Måske er tiden kommet til, at vi skal have kvoter for svin

Det er nok de færreste, der ved, hvilken rolle dansk landbrug – og navnlig dansk svineproduktion – spiller i forbindelse med afskovningen af Amazonas og forureningen med sprøjtegifte af landbefolkningerne. Danske landmænd importerer hvert år omkring 1,6 millioner tons sojaprodukter fra Sydamerika. Dyrkningen optager et landområde på størrelse med Sjælland og Falster. Pressefoto fra Dyrenes Beskyttelse

Mens resten af det danske samfund har blikket stift rettet mod at løse klimakrisen og biodiversitetskrisen, så skubber dansk landbrug os tættere og tættere på afgrundens rand. Det skriver MF Zenia Stampe (Rad.)

De fleste har hørt om, hvordan afskovningen af Amazonas udgør en kæmpe trussel mod klodens klima og verdens biodiversitet. De fleste ved måske også, at regnskoven fældes og brændes for at give plads til bl.a. sojaproduktion. Nogen har måske også hørt om den argentinske sojaproduktion, der gør lokalbefolkningen syg, fordi der anvendes giftige pesticider i alt for store doser.

Men det er nok de færreste, der ved, hvilken rolle dansk landbrug – og navnlig dansk svineproduktion – spiller i den forbindelse. Danske landmænd importerer hvert år omkring 1,6 millioner tons soja fra Sydamerika. Det optager et landområde på størrelse med Sjælland og Falster.

MF Zenia Stampe, Rad.

Sojaen bruges primært til at fodre danske svin, for selvom vi allerede bruger 80 procent af vores egen danske landbrugsjord til dyrefoder, så rækker det ikke til at mætte 30 millioner svin. Ud af den enorme mængde sydamerikansk importeret soja er det kun 20 procent, der er bæredygtig og certificeret afskovningsfri. Det er en skandale – og det er at holde os alle for nar.

For mens resten af det danske samfund har blikket stift rettet mod at løse klimakrisen og biodiversitetskrisen, så skubber dansk landbrug os tættere og tættere på afgrundens rand. Og landbruget har ingen legitime undskyldninger.

I Sverige, Belgien og Holland har landbruget for længst udskiftet den uansvarlige soja med certificeret eller økologisk soja. Men da Thorning-regeringen tilbage i 2014 forsøgte at få dansk landbrug til at gå samme vej, spiste Landbrug & Fødevarer den af med seks ubrugelige ’indkøbskriterier’. Det er kriterier, som sojaleverandørerne skal skrive under på, men som der ikke føres nogen kontrol med. De er derfor ikke det papir værd, som de er skrevet på. Det er et stort svindelnummer.

Heldigvis var der allerede dengang dele af branchen, der godt kunne se, at det ikke var holdbart. Arla overgik således allerede i 2015 til 100 procent bæredygtig soja, og for et par måneder siden hoppede Coop med på vognen med en melding om, at de i fremtiden kun vil bruge bæredygtig soja til deres egne mærker. Det er godt! Det fortjener ros og anerkendelse.

Læs resten

Kontroversiel Århus-biolog skal belære folketingsudvalg om biodiversitet – men bag lukkede døre

Betyder sprøjtegiftene intet for biodiversiteten i det danske landskab? Det vil Folketingets medlemmer af miljø- og fødevareudvalget gerne vide. Foto: forfatteren.

Den populære Radio4-vært og seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet ser intet problem i at møde op som ekspert i Folketingets miljø- og fødevareudvalg, selvom offentligheden er forment adgang.

Folketingets miljø- og fødevareudvalg afholder et ekspertmøde om biodiversitet onsdag den 5. februar 2020, kl. 13.30-14.30. Seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet og professor Carsten Rahbek fra Statens Naturhistoriske Museum i København er inviteret til at besvare en række spørgsmål fra udvalget. De har begge sagt ja til at deltage, selvom der er tale om et lukket møde.

MF René Christensen, Dansk Folkeparti, har ansvaret for det lukkede møde

Det fremgår af dagsordenen, at formålet med mødet er, at udvalget får en status for biodiversiteten i Danmark, forslag til handlemuligheder i forhold til at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten samt viden om de internationale målsætninger og forpligtelser på biodiversitetsområdet, bl.a. biodiversitetskonventionen og EU’s biodiversitetsstrategi.

Der oplyses intet om, hvorfor ekspertmødet afholdes bag lukkede døre, selvom det betyder, at der hverken tages referat eller optages TV af mødets forløb.

Hvorfor lukket møde?

Redaktionen har anmodet miljø- og fødevareudvalgets formand, MF René Christensen, Dansk Folkeparti, om en begrundelse for at udelukke offentligheden fra mødet, men formanden har ikke ønsket at besvare henvendelsen.

Professor Carsten Rahbek, Statens Naturhistoriske Museum

Professor Carsten Rahbek, der er en internationalt anerkendt ekspert i biodiversitet, har heller ikke ønsket at forklare sin medvirken i det lukkede møde. I en mail til redaktionen den 1. februar skriver Rahbek blot: ”Jeg er på feltarbejde i Andesbjergene. Jeg forstår slet ikke dit spørgsmål og jeg har ingen kommentarer til det.”

Læs resten

Kun en kulturrevolution vil kunne redde biodiversiteten – og os selv

Økosystemerne i den vilde natur er ved at bryde sammen, og der er behov for en samlet strategi, hvor alle faggrene inddrages. Derfor er det tragisk, at der er opstået uenighed imellem feltbiologer og landbrugsøkologer om, hvordan vi bedst redder verden

Hvordan skal det yndige land bruges? Valget er dit. Tegning: Morten Telling

Denne kronik er skrevet af Anders Borgen, cand. agro. og økologisk planteforædler. Med forfatterens tilladelse bringer vi den her.

Når man spørger feltbiologen hvad der skal til for at genoprette den faldende biodiversitet, så kikker han med sin kikkert og lup og ser, at der er vildt mange flere dyr, planter og svampe i den vilde natur end i agerlandet, og konkluderer derfor, at forskellen er så stor, at alt andet må være stort set lige meget. Hans svar er derfor helt klart: Plads, plads og atter plads er det, som skal til for at genoprette biodiversiteten.

Agronom Anders Borgen driver den økologiske virksomhed Agrologica

En nationaløkonom eller human-økolog vil insistere på, at spørgsmålet skal ses i et globalt perspektiv, og at det ikke nytter noget isoleret at reducere landbrugsarealet i Danmark, for efterspørgslen efter landbrugsvarer vil være uændret, og det vil derfor blot betyde, at markedet vil lægge tilsvarende mere pres på opdyrkningen af naturområdet i Sydamerika og Sydøstasien, og da biodiversitetskrisen er global nytter det ikke noget at flytte landbrugsarealer fra Danmark til andre lande. Hvis man skal gøre noget, er det efterspørgslen, der skal reguleres og ikke udbuddet i et lokalt eller nationalt område.

En landmand vi i stedet observere, at landbrugsarealet har været stort set uforandret i Danmark i samme periode, hvor biodiversiteten er dramatisk faldende, men at måden, vi driver landbrug på, derimod har forandret sig radikalt i samme periode, og at det derfor nok ikke så meget er landbrugsarealet, der er problemet, men snarere landbrugsmetoderne, der er årsagen til biodiversitetsproblemerne.

Spørger man i stedet en klimatolog om biodiversiteten, så er svaret næste lige så klart: Klimaforandringer, for biodiversitetskrisen er et globalt fænomen, og klimaforandringerne er en sandsynlig forklaring, for de har betydning for alle led i alle biologiske systemer og kan derfor forklare en stor del af årsagen til spredningen af invasive arter, stigningen i antallet af skovbrande, de eroderende koralrev, ørkenspredning og meget andet.

Destabiliseringen af økosystemerne som følge af klimaforandringer er en sandsynlig forklaring på megen af tilbagegangen for biodiversiteten i det globale perspektiv og dermed også i det lokale. Spørger man en økotoksikolog, så er mikroplast og miljøfremmede stoffer af langt større betydning, end hvis man spørger en feltbiolog eller en klimatolog.

Som man spørger, får man svar.

Svinefoder så langt øjet rækker – er det Danmarks fremtid for 80% af landbrugslandet?

Uenighed om hvordan vi bedst redder verden

Læs resten

Sprøjtegifte har en vedvarende negativ effekt på biodiversiteten i europæiske landbrugsområder

Denne storstilede europæiske undersøgelse dokumenterer, at anvendelse af insekticider og fungicider har konstant negative effekter på den biologiske mangfoldighed. Insekticider reducerer også det biologiske kontrolpotentiale.

Sprøjtegiftenes betydning for biodiversiteten i agerland og natur har været debatteret heftigt i det seneste års tid mellem en gruppe biodiversitetsforskere og fauna- og flora- kyndige.

Nogle forskere er gået så vidt som at påstå, at anvendelsen af sprøjtegifte er uden betydning for biodiversiteten, hvis blot der udlægges flere områder til naturlig succession.

En enkelt deltager i debatten har sågar fremført en skarp fordømmelse af det økologiske landbrug, og samtidig lovprist den sprøjtegiftbaserede driftsform med pløjefri dyrkning.

Her får du konklusionen fra en storstilet europæisk undersøgelse i otte vest- og østeuropæiske lande, hvor der påvistes vigtige negative virkninger af landbrugsintensivering på vilde planter, løbebiller og fuglearternes mangfoldighed og potentialet for biologisk skadedyrsbekæmpelse. God læselyst!

Undersøgelsens tolv forskere skriver:

I løbet af de sidste 50 år har intensivering af landbruget fået mange vilde planter og dyrearter til at uddø regionalt eller nationalt og har ændret agroøkosystemernes funktion dybt.

Landbrugsintensiveringen har mange komponenter, såsom tab af landskabselementer, forstørrede landbrugs- og markstørrelser og større input af gødning og pesticider. Dog vides meget lidt om det relative bidrag af disse variabler til de store negative effekter på biodiversiteten.

I dette projekt frakoblede vi virkningerne af forskellige komponenter i landbrugsintensiveringen på artsdiversiteten af ​​vilde planter, løbebiller og jordrugende agerlandsfugle og på den biologiske kontrol med bladlus.

Sprøjtegiftene er skadelige for biodiversiteten

I en europæisk undersøgelse i otte vest- og østeuropæiske lande fandt vi derefter vigtige negative virkninger af landbrugsintensivering på vilde planter, løbebiller og fuglearternes mangfoldighed og potentialet for biologisk skadedyrsbekæmpelse, som vurderet ud fra antallet af bladlus taget af rovdyr.

Læs resten

Århus-forskere frikender sprøjtegifte for væsentlig indflydelse på biodiversiteten

I et notat til Danmarks Naturfredningsforening hævder de to Århus-forskere, Bettina Nygaard og Rasmus Ejrnæs, at landbrugets anvendelse af sprøjtegifte kun har marginal betydning for biodiversiteten. På opfordring er forskerne dog ikke i stand til at dokumentere den opsigtsvækkende påstand, men henviser til upublicerede observationer, der er foretaget af unavngivne medarbejdere i Miljøstyrelsen.

Seniorforsker Bettina Nygaard

Notatet har titlen ”Hvad skal der til for at opnå gunstig bevaringsstatus efter Habitatdirektivet og standse tab af biodiversitet i Danmark?”

Mod betaling har Danmarks Naturfredningsforening bestilt de to forskere til at besvare to konkrete spørgsmål vedr. habitatdirektivet og Danmarks biodiversitet generelt. Spørgsmålene lød: ”Danmark er forpligtet af Habitatdirektivet, men alligevel er der ugunstig bevarings-status for de fleste habitattyper og arter. Hvad er de vigtigste og mest omkostningseffektive indsatser for at opnå gunstig bevaringsstatus for de terrestriske habitatnatur-typer og arter, og biodiversiteten generelt, ud fra det nuværende vidensgrundlag? Er der habitatnaturtyper, hvor supplerende udpegninger og/eller genopretning af arealer med naturtypen er vigtige eller nødvendige for at opnå gunstig bevaringsstatus?”

I svarnotatet, der er dateret 31. oktober 2019, opremser de to forskere en række velkendte trusler mod naturtyperne og deres biodiversitet. Som hovedårsagen til den ugunstige tilstand fremhæves næringspåvirkning og forsuring, mangel på dynamiske processer samt afvanding og mangel på store træer, dødt ved, blomstrende urter og vedplanter m.m.

Læs resten

Den globale forskel i CO2-aftryk gør det vanskeligt at opnå enighed om en fælles plan mod klimatruslen

Den berømte BBC tv-vært David Attenborough, der er bedst kendt fra naturdokumentar-udsendelser, kaldte klimaændringer for ”vores største trussel i tusinder af år” ved åbningen af ​​FN’s klimakonference COP24 i Katowice, Polen, for et år siden. I løbet af de næste to uger mødes repræsentanter fra næsten 200 lande så igen til COP25 i Madrid for at forhandle om, hvordan man skal imødegå denne trussel og tackle klimaændringerne på globalt plan.

Det skriver Felix Richter for statista.com, den 2. december 2019.

Felix Richter

En FN-rapport har påvist, at de globale CO2-emissioner stiger for første gang i de seneste  fire år. ”Nu er det mere end nogensinde påkrævet med en hidtil uset og presserende indsats i alle nationer. Evalueringen af ​​G20-landenes handlinger indikerer, at denne form for indsats endnu ikke er sket”, påpeger FNs emissionsrapport fra 2018, der advarer om, at de mål, der er sat i Paris-aftalen – begrænsning af den globale opvarmning til to grader celsius over det præindustrielle niveau i dette århundrede, mens vi sigter mod at holde os under en temperaturstigning på 1,5 grader – bliver sværere og sværere at opnå.

At opnå enighed om en global handlingsplan mod klimaændringer er lige så nødvendigt, som det er vanskeligt. Som diagrammet illustrerer, varierer CO₂-emissioner pr. indbygger meget mellem landene, hvilket gør det vanskeligt at begrænse emissionerne på globalt plan uden at skade udviklingsmulighederne for nye økonomier, som – måske med rette – føler et begrænset ansvar for klimakrisen.

Invasive arter skal væk

En gruppe kæmpe-bjørneklo rækker deres visne frøstandere ud mod Langelandsbæltets blå overflade. Når denne invasive art fra Kaukasus først får ordentligt fat, bliver der ikke plads til meget andet liv omkring den. Foto: Ian Heilmann

Ian Heilmann skriver 24. november 2019:

”Naturstyrelsens sortliste over de værste invasive arter”. Drabeligt lyder det – kan det mon passe, at Miljøministeriet er begyndt at beskæftige sig med banderelateret kriminalitet? Nåh nej – den såkaldte dødsliste omfatter såmænd en række dyr og planter: Brun rotte, kæmpe-bjørneklo, vandpest, asiatisk askepragtbille, troldkrabbe, elmesyge, mink, dræbersnegl og en lang række andre levende organismer. De er erklæret krig, fordi de findes, hvor de ikke burde være.

Ian Heilmann

En invasiv art er en levende organisme, som ved menneskets mellemkomst spredes til nye områder, hvor den etablerer sig på bekostning af den oprindelige natur. Næst efter det omsiggribende tab af levesteder udgør invasive arter den største trussel mod den biologiske mangfoldighed. Fænomenet er ikke af ny dato. Tænk blot på f.eks. Australiens unikke pungdyrsfauna, som er blevet trængt voldsomt tilbage efter nybyggerne ankom med deres hunde, kaniner og andre husdyr.

Læs resten

Vil Mette Frederiksens nye regering leve op til FNs Verdensmål og beskytte globalt truede arter?

Statsminister Mette Frederiksen (S) har nu ansvaret for at Danmark lever op til FNs Verdensmål. Foto: Statsministeriet

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, efterlyser opgør med ministerielt smøl og initiativløshed:

Den Parlamentariske Arbejdsgruppe for Verdensmålene inviterer til åben høring under overskriften ”Danmark for Målene” i Landstingssalen den 8. oktober. Høringens centrale emner er:

• Hvordan engagerer vi de mange frem for de få?

• Hvordan samarbejder vi bedre, på tværs af land og sektorer?

• Hvordan forandrer vi vaner, produktion og forbrug til fælles bedste?

Jeg vil håbe, at der bliver tid til også at diskuterer emnet:

• Hvordan får vi ministerierne til at samarbejde om FNs Verdensmål?

Juridisk finte

Har manglende samarbejde mellem ministerierne hindret en gennemførelse af FNs Verdensmål 15.5?

I følge et referat fra Vildtforvaltningsrådet orienterede kontorchef Isabelle Navarro Vinten fra Miljø- og Fødevareministeriet rådet om, at ”Der foreligger endnu ikke en konkret model for vurdering af lovforslag mv. i forhold til verdensmålene, og det er Finansministeriet, der sidder for bordenden for den samlede indsats fra Danmark.”

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.