Resistens

”Hvad nu, Mette Frederiksen, hvis covid-19 kan smitte svin?”

Se denne informationsvideo fra Københavns Universitet – og bliv klogere på risikoen for corona-smitte fra de 12,5 mio. danske svin

En læser har stillet redaktionen dette alvorlige spørgsmål: Kan corona-virus smitte produktionsdyr som f.eks. svin, og kan de så smitte hinanden – og kan de derefter smitte mennesker?

Redaktionen har set på sagen og stillet spørgsmålet videre til eksperterne. Her kommer svaret:

Vi ved det ikke…

Det forskerne ved, er at svin og kæledyr allerede har en række forskellige corona-virus. En frygtet svinesygdom hedder Transmissibel gastroenteritis, forkortet TGE, og den skyldes netop et virus fra corona-viridae familien. TGE er en meget smitsom tarmbetændelse, der angriber svin i alle aldre, men som især har et alvorligt forløb hos pattegrise.

Sygdommen forekommer i mange lande – heriblandt de fleste europæiske lande. Danmark er fri for sygdommen. TGE er en anmeldepligtig sygdom, og en smittet besætning vil, i henhold til gældende lov, blive slået ned. TGE-virus er meget modtageligt for varme og sol. Ved kulde kan det overleve i lang tid. I frosne produkter kan TGE-virus være smittefarlig i flere år.

Disse corona-virus er værtsspecifikke, således at for eksempel ’Porcint Respiratorisk Coronavirus’ udelukkende inficerer grise, og ’Felint Coronavirus’ udelukkende kan inficere katte, men da coronavirus imidlertid har en stor tilbøjelighed til at ændre sig i form af for eksempel mutationer eller rekombinationer i det genetiske materiale, er det vigtigt at følge udviklingen blandt disse virus.

Det store rædselsscenario er, at covid-19 virus ændrer sit genetiske materiale, så smitten kan overføres til svin for derefter atter at smitte mennesker, men med en mere virulent virus. Med en stående svinebestand på 12,5 mio. dyr overfor en befolkning på 5,8 mio. danskere vil en sådan situation være katastrofal.

Professor Anette Bøtner, KU og SSI

Værtsspecifikke virus

I en ny artikel i Dansk Veterinærtidsskrift har forskere fra Københavns Universitet og Statens Serum Institut kortlagt forskellige typer coronavirus i Danmark. Herunder virus der forekommer i vilde dyr, produktionsdyr og kæledyr.

De skriver, at blandt andet findes der særlige coronavirus, som rammer henholdsvis flagermus, grise, heste, køer, hunde, katte, mink og fugle. Nogle af typerne giver forbigående symptomer, mens andre typer kan give alvorlig sygdom i det enkelte dyr.

”Der forekommer en række forskellige coronavirus hos produktionsdyr og kæledyr i Danmark. Disse virus er værtsspecifikke, således at for eksempel ’Porcint Respiratorisk Coronavirus’ udelukkende inficerer grise, og ’Felint Coronavirus’ udelukkende kan inficere katte,” siger professor Anette Bøtner fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, som også er sektionsleder hos Statens Serum Institut.

”Coronavirus har en stor tilbøjelighed til at ændre sig i form af for eksempel mutationer eller rekombinationer i det genetiske materiale. Derfor er det vigtigt at følge udviklingen blandt disse virus,” tilføjer hun.

Der er i øjeblikket ingen indikation af, at SARS-CoV-2-virus, der forårsager COVID-19, kan inficere svin. Coronavirus er normalt begrænset i deres værtsområde, og det kræver en betydelig ændring for dem at erhverve evnen til at inficere en anden vært. Det forsikrer professor Graham J. Belsham fra KU. Foto: Mattilsynet, Norge

Som eksempel fremhæver Anette Bøtner ’Porcint Respiratorisk Coronavirus’, der er opstået ved en ændring i det genetiske materiale fra et andet coronavirus, som også inficerer grise. Den ændring i det genetiske materiale betød, at virus ændrede sig fra at være et tarmvirus til at være et virus, der angreb luftvejene.

Dog understreger professoren, som også er medforfatter på artiklen i Dansk Veterinærtidsskrift, at mennesker i Danmark ikke bør lade sig skræmme af forekomsten af coronavirus hos danske dyr:

”Der er foreløbig ingen dokumentation for, at hverken kæledyr eller produktionsdyr spiller nogen rolle i forbindelse med spredningen af COVID-19.”

Professor Kåre Mølbak, SSI

Ingen grund til uro

Redaktionen har spurgt professor Kåre Mølbak, der er faglig direktør for afdelingen for Infektionsberedskab hos Statens Serum Institut, om der er grund til bekymring. Her er svaret:

”Ud fra den viden vi har om covid-19 tyder alt på, at virus er blevet artsspecifik (til mennesker). Der er bl.a. rejst bekymring om hunde, ud fra det forhold at hundeejere kan være i karantæne eller hjemmeisolation og dermed smitte deres hunde. Dette har ikke vist sig at være en risiko. Jeg kender ikke til studier med svin.”

Professor Graham J. Belsham, KU

Heller ikke professor Graham Belsham, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet ser nogen grund til at slå alarm, så længe der er ikke er påvist nogen overførsel mellem dyr og mennesker af covid-19:

”Der er i øjeblikket ingen indikation af, at SARS-CoV-2-virus, der forårsager COVID-19, kan inficere svin. Coronavirus er normalt begrænset i deres værtsområde, og det kræver en betydelig ændring for dem at erhverve evnen til at inficere en anden vært. Jeg er opmærksom på rapporten om en hund, der tester svagt positivt for SARS-CoV-2 i Hong Kong. Dette kan have været på grund af miljøforurening. Så vidt jeg ved: Der er ikke rapporteret om kæledyr eller andre dyr, der er blevet syge af COVID-19. Den aktuelle spredning af COVID-19 er et resultat af overførsel mellem mennesker og mennesker. Indtil videre er der ingen beviser for, at kæledyr eller produktionsdyr kan sprede sygdommen.”

Glyphosat skubber til både biodiversiteten og de helt store sundhedsproblemer for menneskeheden fremover

I et debatindlæg i Berlingske har læge Ida Donkin gjort sig til talsperson for en bred anvendelse af glyphosat til at fremme pløjefri dyrkning i landbruget, men undlader at nævne de alvorlige bivirkninger ved verdens mest udbredte sprøjtegift.

Roundup rammer bier og udløser antibiotikaresistens i bakterier

Professor, dr. med. Hans Jørn Kolmos, Klinisk Mikrobiologi ved Syddansk Universitet, Odense, skriver på opfordring fra redaktionen:

Debatten for og imod Roundup (glyphosat) kører på fulde omdrejninger. I to nylige debatindlæg i Berlingske har Ida Donkin og Anton Smith gjort sig til talspersoner for en bred anvendelse af stoffet til at fremme pløjefri dyrkning i landbruget. I den gode sags tjeneste nedtoner de bivirkningerne ved brug af glyphosat og hævder, at al modstand er følelsesladet, mens de selv repræsenterer videnskaben. Det lyder som et ekko af agroindustrien, der argumenterer på nøjagtigt samme måde.  

Af de to debatindlæg kunne man få det indtryk, at den udbredte skepsis mod glyphosat alene beror på, at stoffet er muligt kræftfremkaldende. Det har lægefaglige eksperter i WHO vurderet på baggrund af omfattende dyreforsøg, men debattørerne nedtoner dette med henvisning til EU’s eget kontrolorgan, EFSA, som er nået til en anden konklusion. Spørgsmålet er så, hvem man skal tro mest på: Uafhængige lægefaglige eksperter i WHO, eller veterinærer og andre ikke-læger i EFSA, som pustes i nakken af agroindustrien?  Jeg har størst tillid til WHO, og WHOs vurdering burde i det mindste anspore til en mere forsigtig anvendelse af glyphosat, men det har man tilsyneladende slet ikke overvejet.

Det er en skærpende omstændighed, at glyphosat nu er så udbredt, at det kan påvises i grundvandet og i børns urin. I debatindlæggene slås det hen med, at koncentrationerne er under myndighedernes grænseværdier og derfor uskadelige, – men hvor ved vi egentlig det fra? Og hvad med skadevirkninger på langt sigt? Det anføres også, at glyphosat er hurtigt nedbrydeligt og derfor uskadeligt, men hvordan kan det så være, at stoffet kan påvises både i grundvand og i folks urin? Der er vist noget der ikke stemmer her.

Men nok om det. Der er andre væsentlige argumenter mod glyphosat, som er mindst lige så vigtige som kræftmistanken, og som har været fuldstændigt overset i debatten indtil nu. De handler om stoffets virkninger på bakterier.

Glyphosat virker nemlig ikke bare på planter, bakterier rammes også.  Det skyldes, at de enzymsystemer, som findes i planter, og som man tilsigter at ramme med glyphosat, også findes i mange bakterier. Stoffet virker groft sat som et antibiotikum. Det betyder, at det også udløser de skadevirkninger i bakterier, som ses ved brug af de klassiske antibiotika, nemlig forstyrrelser i bakteriesammensætningen i fordøjelseskanalen hos mennesker og dyr, og resistensudvikling i bakterierne.

Læs resten

Der skal lig på bordet, før de vil gribe ind overfor de sprøjteglade agroproducenter

MF Xenia Stampe er miljøordfører hos Radikale Venstre

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 180 (MOF alm. del) stillet 22. november 2019 efter ønske fra Zenia Stampe (RV).

Spørgsmål nr. 180

”Vil ministeren tage forsigtighedsprincippet i brug og stoppe landbrugets brug af azoler, som forårsager resistens og dermed umuliggør behandling for nogle patienter på danske sygehuse, som beskrevet i artiklen ”Danske patienter dør af svampeinfektion, som landbruget har gjort resistent” bragt hos Ing.dk den 20. november 2019?”

Svar

Den første halvårsrapportering fra Statens Serum Institut om azolresistens hos danske patienter med en særlig svampeinfektion, der blev offentliggjort i efteråret, var bekymrende læsning. Jeg tager det meget alvorligt, at der er påvist en miljøresistens-mekanisme hos en stor andel af patienterne. Der er ikke sket nok på det her område i de senere år, og jeg er derfor ved at undersøge, hvordan vi får igangsat forskning, der kan afklare, hvad det konkret er for kilder i miljøet, der fører til azolresistens hos patienter. Når vi har den nødvendige viden, vil jeg ikke tøve med at kigge på mulighederne for et forbud.

Derudover har jeg sendt et brev til de tre nye EU-kommissærer for hhv. sundhed, landbrug samt miljø, hav og fiskeri med budskabet om dels at få forskning i azol-krydsresistens opprioriteret i EU, og dels at det skal være et krav i pesticidforordningen, at risikoen for krydsresistens undersøges, før et svampemiddel kan godkendes i EU, hvis et lignende svampemiddel også anvendes i medicinsk øjemed.

Miljøminister Lea Wermelin (S)

For at tage forsigtighedsprincippet i pesticidforordningen i brug skal der foreligge videnskabelige undersøgelser, der viser, at anvendelsen vil udgøre en alvorlig risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, og at denne risiko ikke kan håndteres med risikobegrænsende initiativer.

Et nationalt forbud mod landbrugets brug af azoler kræver derfor, at der er et videnskabeligt grundlag, der viser, at azolresistens hos mennesker direkte er forårsaget af det danske landbrugs anvendelse af azol-midler. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst mig, at vi ikke har den viden i dag.

Vi ved ikke, om de miljøresistente svampe hos patienter i Danmark skyldes brugen af azoler i landbruget, azoler i træbeskyttelse, azoler i prydplanter, import af blomsterløg eller noget helt femte.

Underskrevet Lea Wermelin

FAKTATJEK: L&F-kampagne manipulerer groft med tal for danske svins forbrug af antibiotika

Den ansvarlige for Landbrug & Fødevarers imagekampagne med manipulerede tal for antibiotikaforbruget er minkavler Martin Merrild. Han er formand for L&F. Pressefoto.

Med store annoncer i Politiken og Jyllands-Posten forsøger landbrugets dominerende interesseorganisation at overbevise offentligheden om, at ”danske grise har et af verdens laveste forbrug af antibiotika” (2/10), og at ”danske grise får mindre antibiotika end de fleste” (7/10). I begge tilfælde taler Landbrug & Fødevarer usandt og mod bedre vidende.

Annoncerne har været bragt over en hel side 3 i de to førende dagblade, der tilsammen opgiver at have 436.000 læsere på hverdage.

I en mail til gylle.dk beklager Politikens journalistiske chefredaktør dybt at have bragt de to annoncer og lover at være mere agtpågivende i fremtiden. På Jyllands-Postens chefredaktion har man derimod valgt at sluge kritikken i tavshed. Det samme gælder Landbrug & Fødevarers formand og organisationens kommunikationsdirektør.

Kommunikationsdirektør Morten Høyer, L&F, er bagmanden for den stærkt kritisable imagekampagne. Pressefoto.

Verdens laveste forbrug af antibiotika

Den første annonce viser et kurvediagram, der synes at dokumentere et stærkt faldende forbrug af antibiotika i svineindustrien. Vi har tidligere gennemført et grundigt faktatjek af denne annonce, så her skal blot de mest iøjnefaldende manipulationer trækkes frem.

L&F’s reklamefolk har valgt at bruge 2009 som udgangspunkt for den dramatiske kurve, fordi der derved skabes en illusion af et næsten ubrudt fald frem mod første halvdel af 2019, der fremtræder som året med det hidtil laveste forbrug.

Her er den første annonce fra imagekampagnen med de manipulerede tal. Screendump fra Politiken, 2. oktober 2019.

Imidlertid er det usandt. De officielle DANMAP2018-data viser, at forbruget af antibiotika i husdyrindustrien var markant lavere i årene 1999-2003 end i dag. Forbruget i 2009 var det største (129,7 tons) i dette århundrede, og det udløste en politisk alarm, der resulterede i en række lovgivningsmæssige tvangsforanstaltninger i form af Gult Kort-ordningen. Frem til i dag har ordningen dog kun betydet en mindre nedgang i forbruget trods flere stramninger.

Læs resten

Flere mennesker rammes af resistente skimmelsvampe fra landbrug og industri

Sprøjtning af hvedemarker mod skimmelsvamp kan bidrage til udviklingen af de livsfarlige resistente skimmelsvampe. Foto: Niels Riis Ebbesen.

Sidste år besluttede Sundhedsministeriet, at Statens Serum Institut (SSI) skal overvåge udviklingen i en særlig type resistent skimmelsvamp, der kan give en livstruende infektion i lungerne. Den resistente variant af skimmelsvampen opstår i naturen som følge af industriens og landbrugets brug af sprøjtemidler til at bekæmpe svampeangreb i eksempelvis hvede.

Nu viser de første tal fra overvågningen, at 14 ud af 319 undersøgte patienter har båret en såkaldt miljøresistent variant af skimmelsvampen Aspergillus fumigatus. Det skriver DR Nyheder, den 8. oktober 2019.

Overlæge Maiken Cavling Arendrup, SSI. Pressefoto.

– Det gør os bekymrede, fordi det ser ud som om, at den resistens er stigende. Og samtidig ser vi også, at det her problem stiger andre steder i verden, lyder det fra Maiken Cavling Arendrup, der er professor, overlæge og leder svampelaboratoriet på SSI.

Overvågning af Aspergillus fumigatus

Læs resten

DTU: Spildevand afslører antibiotikaresistens i hele verden

Så enkelt er udstyret, når der indsamles prøver. Foto: Courage Kosi Setsoafia Saba, University for Development Studies, Ghana

Spildevand kan afsløre, hvor mange antibiotikaresistente bakterier raske befolkninger bærer rundt på, viser et internationalt studie ledet af DTU.

Det skriver kommunikationsmedarbejder Miriam Meister, DTU Fødevareinstituttet.

En omfattende analyse af spildevand indsamlet i 74 byer i 60 lande har genereret de første, sammenlignelige globale data for mængden og typen af resistente bakterier, som hovedsageligt raske mennesker bærer rundt på i alle disse lande. Et internationalt forskerhold med DTU Fødevareinstituttet i spidsen står bag undersøgelsen.

Forskerne har i et metagenomstudie kortlagt alt DNA-materialet i spildevandsprøverne og fundet ud af, at i forhold til antibiotikaresistens falder verdens lande inden for to grupper. Forekomsten af resistens er generelt lavest i Nordamerika, Vesteuropa, Australien og New Zealand, mens den er højest i Asien, Afrika og Sydamerika.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.