Dyrevelfærd

Vil vi betale prisen?

TÆNKEPAUSE ”Husdyr” – Seniorrådgiver Inger Anneberg fortæller på E-reolen, om hvad der har inspireret hende til at skrive sin Tænkepause HUSDYR, som udkom i marts 2020.

Inger kom som barn på sin bedstefars gård – og dengang havde bedrifterne meget ofte mange slags dyr og langt færre af dem. Men sådan ser gårde med husdyr ikke ud i dag – vi har meget færre landbrug med husdyr, men dem der er tilbage, har til gengæld rigtig mange dyr.

Inger Anneberg fortæller om sin bog i kostalden

Samtidig kan vi bare hente det kød, æg og mælk vi skal bruge i supermarkedet, og dyrenes liv er blevet usynlige for os.

Landbruget inden døre er blevet intensivt landbrug, hvor de fleste af os ikke kommer, det er blevet højspecialiseret, fx hvad angår det foder, dyrene får, så de kan vokse eller give den maksimale ydelse på kortest mulig tid. Grisene bliver halekuperet fordi det skal være effektivt, men det er alt sammen processer, vi som forbrugere ikke rigtig ser noget til.

Inger Anneberg har blandt andet skrevet sin Tænkepause HUSDYR fordi hun gerne vil skabe debat om begrebet dyrevelfærd og også fortælle om, hvad det kan dække over. Den store udfordring vi har i dag, er nemlig, at vi ser så forskelligt på dyrevelfærd.

Landmænd kan gode lidt tanken om sunde dyr, der vokser og kan yde, det opfatter de som god dyrevelfærd.

Læs resten

Virkeligheden mellem tremmer

morgris
Foto: Dyrenes Beskyttelse

Redaktionen modtager hyppigt forespørgsler fra læsere, der gerne vil vide mere om svinevelfærd og forholdene for dyrene ude på landets svinefabrikker. Vi har hentet denne faktaspækkede artikel af medieredaktør Marie Hougaard fra august 2019 hos Dyrenes Beskyttelse. Den rummer svar på de fleste spørgsmål. God fornøjelse – læs hele den originale artikel her.

Knap 1 million søer tilbringer 20 pct. – men for de flestes vedkommende op til 40 pct. – af deres voksenliv fastlåst mellem tremmer. Her kan de hverken vende eller dreje sig, men kun stå eller ligge ned. For tremmesøerne er det den barske virkelighed

I den industrielle griseproduktion er knap 1 million morgrise fastlåst mellem tremmer, mens de føder, og mens griseungerne dier. De kaldes i daglig tale også for tremmesøer. De er fikseret – det vil sige låst fast – mellem et sæt tremmer uafbrudt i fire til fem uger, hvor de hverken kan vende eller dreje sig, gå rundt eller komme ud. Når griseungerne skal die, lægger hun sig ned på betongulvet mellem bøjlerne.

Image of Marie  Hougaard
Marie Hougaard, medieredaktør

Fiksering er et stort overgreb på morgrisen. Hun kan stort set ikke bevæge sig og er fanget mellem tremmer på det areal, der kun er få centimeter større end hendes krop. Man fratager hende helt basale behov, som det at rejse og lægge sig på en naturlig måde samt enhver mulighed for at udleve sine instinkter såsom at bygge rede og udvise moderadfærd over for grisene, siger ph.d. i griseadfærd og chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse Birgitte Damm.

I forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, bliver søer i Danmark fastlåst i langt højere grad. I blandt andet Sverige, Norge og Schweiz, hvor det er påkrævet, at de skal være løse, kan en produktion af grise altså godt lade sig gøre uden at gøre morgrisene til tremmesøer.

Danmark halter igen bagefter, når det kommer til velfærden hos vores grise, og morgrisene bliver i den grad til tremmesøer. At fastlåse intelligente og følende væsener mellem tremmer i ugevis, ofte månedsvis, er så uhyrligt, at det ikke burde ske noget sted, siger Birgitte Damm.

“Efter 3-4 uger tages grisene fra deres mor, og cyklussen gentager sig. En morgris i en dansk svineproduktion er i gennemsnit gravid 2,3 gange om året.

Fødemaskiner

I landbruget er det anbefalet, at en so er drægtig med 5 til 8 graviditeter, inden man sender hende på slagteriet, for at opretholde en effektiv produktion. Men unge søer, der ikke lever op til kravene, sendes til slagtning før, og et meget stort antal dør allerede i stalden, da sygdom eller skade betyder, at de aflives eller findes som selvdøde.

Læs resten

Bare de ikke bløder eller halter for meget, kan de sendes til slagteriet

Som reglerne er i dag, må der ikke være friske blødninger og heller ikke hævelse, blødninger eller betændelse i svinenes halestumper. Hvis stumpen er dækket af sårskorpe, og svinet er upåvirket, og der ikke er infektion i halen, må den tages med som adskilt transport. Foto: Niels Reiter

Deforme klove, ledbetændelser og gamle knoglebrud er ikke ualmindelige syn i AM-kontrollen på svineslagteriet i Blans, men sjældent er grisene ledsaget af en dyrlægeerklæring. Og det kunne embedsdyrlæge Wencke Petersen, Fødevarestyrelsen, godt ønske sig

Fødevarestyrelsens transportguide om transportegnethed er der beskrevet syv forskellige lidelser, og det er de samme skader, Wencke Petersen og kolleger ser hver dag, når de modtager grise i AM-kontrollen på Danish Crowns svineslagteri i Blans mellem Aabenraa og Sønderborg.

Det skriver Dansk Veterinærtidsskrift nr. 6, 2020.

– Vi ser mange store brok, men ikke længere med sår. Det er umiddelbart min vurdering, at det er blevet meget bedre, fordi vi har fokus på problemet. Også halebid er der kommet meget mere opmærksomhed på, hvilket der ikke har været før, og det har hjulpet utrolig meget i forhold til vurderingen af transportegnethed, siger Wencke Petersen og påpeger, at især chaufførerne gør en rigtig stor indsats for at adskille grisene under transporten, hvilket betyder, at embedsdyrlægerne ikke længere ser mange blødende haler, når grisene kommer ind til slagtning.

Som reglerne er, må der ikke være friske blødninger og heller ikke hævelse, blødninger eller betændelse i halen. Hvis den er dækket af sårskorpe, og grisen er upåvirket, og der ikke er infektion i halen, må den tages med som adskilt transport.

Gråzonen er stor

Haltheder er under ét ubetinget den skavank, embedsdyrlægerne ser flest af i gråzonen, forklarer Wencke Petersen.

Wencke Petersen slår fast, at dyrene er landmandens ansvar. – Bedømt ud fra de mange grise, vi ser på slagteriet, er det min opfattelse, at der er brug for mere fokus på den enkelte gris’ fysiske kondition. På det sidste har vi faktisk fået en del små grise på 50-70 kg med kæmpestore brok. De grise er faktisk ikke egnet til transport, men det er tilladt, hvis de kan transporteres adskilt, men det er jo ikke meningen, at en så lille gris skal rende rundt med en brok under maven på størrelse med en fodbold. Billedserie fra artiklen.

– Vi ser deforme klove, senekontraktur, hvor grisene går med meget krumme forben. Vi ser nye og gamle ledbetændelser, arttrirtis og artrose og vi ser gamle knoglebrud, der bliver sendt til transport. Haltheder er fortsat et område, der kræver stort fokus, og som også kræver meget opmærksomhed fra chaufførerne, når de står ude i besætningen og skal adskille grisene korrekt, understreger Wencke Petersen og tilføjer:

– De må transporteres, hvis de er lettere tilskadekomne eller halte – i de tilfælde kan de transporteres adskilt, men hvis de er springhalte, må de ikke transporteres. Chaufføren og landmanden skal også have i baghovedet, at en transport kan øge halthedsgraden, bemærker Wencke Petersen.

– Grisen er rigtig god til at gemme sig i flokken – det er et udpræget flokdyr – så selvom den halter og ikke har det så godt, prøver den at følge med strømmen og støtter sig op ad naboen. Det er en af de store gråzoner, vi har lige nu og her. Vi ser dem dagligt, fastslår Wencke Petersen.

(forts.)

Læs hele artiklen, men du skal være forberedt på meget ubehagelige billeder.

Dansk svinevelfærd er ringere end hvad de siger


Dansk svinevelfærd halter bagud i ny undersøgelse. Svinevelfærden er stadig over standard i Danmark men ikke i den absolutte verdenstop, konkluderer et nyt dansk studie, der har sammenlignet svinevelfærden i fem europæiske lande

DYREVELFÆRD – Koteletter, hakket gris og bacon i metermål. Når vi spejder efter svin i supermarkedets køledisk i dag, ser varerne givetvis anderledes ud, end de gjorde for et par årtier siden. Oftere er indpakningen grøn og plastret til med øko- og dyrevelfærdsmærker og billeder af svin på græs, og det underbygger det selvbillede, vi har i Danmark:

Vores svinevelfærd hører til i den absolutte verdenstop.

Men det er en sandhed med modifikationer, skriver videnskab.dk og fortsætter:

Professor Peter Sandøe, IFRO

»Jeg vil kalde det for en sejlivet myte,« siger Peter Sandøe, professor i dyreetik og dyrevelfærd på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Han står bag et nyt studie, der peger på, at Danmark halter væsentligt efter flere af de stor-svine-producerende-lande, vi gerne vil sammenligne os med.

I studiet, der er publiceret i tidsskriftet Animals, har Peter Sandøe og en række kolleger undersøgt grisevelfærden i Danmark, Sverige, Holland, Storbritannien og Tyskland. 

Sammen med Tyskland skraber den danske grisevelfærd samlet set bunden i studiet, Holland klarer sig kun lidt bedre, mens Sverige og Storbritannien løber med de bedste placeringer. 

»Selvfølgelig er vi bedre end USA, Polen og de fleste lande i Asien. Men vi er kun lige lidt over EU-standard, og jeg mener da, at vi kan og bør gøre det bedre,« tilføjer Peter Sandøe, der forsker i dyreetik og dyrevelfærd på Københavns Universitet.

En »dramatisk forskel« mellem landene

Læs resten

400.000 dyr aflives: Corona spreder sig som en steppebrand i minkindustrien

Formanden for Landbrug & Fødevarer hedder Martin Merrild og er blandt de minkavlere, der hårdnakket holder fast ved den udskældte produktion. Pressefoto fra L&F

På kort tid har coronavirus spredt sig til 13 hollandske minkfarme, hvor myndighederne nu er gået i gang med at aflive mere end 400.000 dyr. I april blev to ansatte på en minkfabrik konstateret smittet med coronavirus fra deres dyr, men selvom Danmark har verdens største og mest moderne produktion af mink, er der endnu ikke konstateret coronavirus på danske minkfabrikker. De første mink er dog indleveret til test for Covid-19, til trods for at fødevareminister Mogens Jensen har afvist, at pandemier som den aktuelle kan udspringe af moderne husdyrproduktion.

400.000 mink gasses

Hollandske mink blev først inficeret med coronavirus af ansatte på en minkfabrik i april. Regeringen identificerede to tilfælde, hvor mennesker var blevet inficeret af syge dyr i maj, den eneste overførsel fra dyr til menneske, der er kendt siden det globale udbrud begyndte i Kina. Det skriver den britiske avis The Guardian den 6. juni 2020.

Adm. direktør Clair Bass, Humane Society International. Foto: YouTube

Aflivningen af de 400.000 mink involverer arbejdere i beskyttelsesdragter, der bruger gas mod minketæver og deres hvalpe. De mange døde dyr sendes til en destruktionsanstalt, hvorefter fabrikkerne desinficeres.

Borgergrupper mod pelshandel siger, at udbruddet er nok en grund til at lukke alle minkfabrikker.

”Vi opfordrer til, at de 24 lande rundt om i verden, der stadig tillader minkavl, meget hurtigt evaluerer situationen og de kendsgerninger, der kommer ud fra Holland,” sagde Clair Bass, administrerende direktør for Humane Society International, ifølge Guardian.

I november 2012 blev Europaparlamentsmedlem og folketingskandidat Dan Jørgensen kåret til Årets Dyreven for sin indsats for bedre vilkår for produktionsdyrene i Europa. Et år senere sagde han nej til at afskaffe minkavl i Danmark. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Ingen politisk vilje til handling

Læs resten

Bedre svinevelfærd? Nyt forskningsprojekt om loftshøjde i lastbiler som transporterer grise

Hvert år dør omkring 9 mio. småsvin i de danske svinefabrikker, og antallet er stigende, men forskningen er ikke specielt optaget af disse dyrs velfærd. Derimod er forskerne optaget af loftshøjden i de transportvogne, der fragter fjorten mio. levende småsvin ud af landet. Det finder en læser ganske provokerende, og han har fremsendt dette billede af millioner af småsvins endestation sammen med et link til det nye forskningsprojekt. Foto: Søren Wium-Andersen

Både dansk og europæisk lovgivning kræver at smågrises velfærd tilgodeses – også når de transporteres. Et af elementerne heri er loftshøjden i bilerne under transport. Der eksisterer imidlertid ingen videnskabelig dokumentation for, hvad loftshøjden betyder for grisene, eller hvad højden skal være for at tilgodese dyrevelfærden. Det skal et nyt forskningsprojekt give viden om.

Det skriver Claus Bo Andreasen 2. juni 2020 for DCA, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på Aarhus Universitet.

Hver år eksporteres er ca. 15 mio. danske smågrise til primært til andre europæiske lande. Det kræver 25.000 lastbiltræk. I moderne lastbiler, som transporterer smågrise, er der op til fem etager (kaldet dæk), hvor dyrene opholder sig under kørslen.

Mette S. Herskin, DCA. Foto: Pure, AU

Hver gang grise læsses på en lastbil, så skal transportøren sikre at transporten lever op til EU’s transportforordning. Her er det bl.a. angivet at grisene skal have god ventilation og mulighed for naturlige bevægelser, men det er ikke angivet hvilke loftshøjder, der er nødvendige for at sikre dette, og der findes i dag endnu ikke forskning, som kan svare på spørgsmålet.

Behov for viden

Fødevarestyrelsen har derfor bedt seniorforsker Mette S. Herskin fra Institut for Husdyrvidenskab og et hold af kolleger fra Aarhus Universitet om at undersøge, hvilken indvendig højde i lastbiler, som kører med grise under 26 kg, der er nødvendig for at leve op til transportforordningen.

– Det kan virke overraskende så lidt viden, der findes på området, siger Mette S. Herskin, men det er et generelt billede for dyretransport – sammenlignet med dyrenes liv på stald, så er tiden i bilerne slet ikke dokumenteret i samme omfang. En mulig forklaring herpå er at det er kompliceret at indsamle data under transportforhold.

Sådan ser en moderne 5-etagers svinetransportvogn ud. Foto: DCA/Lars Rosgaard

COVID19: 70 organisationer i fælles opråb til Europa-Kommissionen

“Vi bør også se på de meget store husdyrhold i det industrielle landbrug. Vi må som samfund tage ved lære af fortids fejl og gentænke hele den måde, vi omgås dyr på, hvis vi skal undgå at lignende sygdomsudbrud opstår i fremtiden,” siger Britta Riis, som er direktør for Dyrenes Beskyttelse. Foto: L&F Pressefoto

I et åbent brev til Europa-Kommissionen opfordrer 70 organisationer til at tænke dyrevelfærd ind i kommissionens to kommende strategier for biodiversitet og landbrug set i lyset af udbruddet af coronavirus

 Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse den 14.5. 2020

Det anslås, at omkring 70 procent af alle smitsomme sygdomme blandt mennesker har deres oprindelse hos dyr. Det gælder også for COVID19-pandemien, som i øjeblikket hærger verden over og har skubbet verdenssamfundet ud i en undtagelsestilstand. Virusset, der forårsager COVID19, menes at kunne spores tilbage til flagermus, men er muligvis hoppet til andre arter, før den for nylig smittede det første menneske i Wuhan, Kina. Men udbruddet kunne lige så vel være opstået her i EU.

Britta Riis, Direktør

”Coronakrisen har lært os som samfund, at vores tætte omgang med og udnyttelse af dyr ikke er uden konsekvenser. Det gælder især vilde, eksotiske dyr, men vi bør også se på de meget store husdyrhold i det industrielle landbrug. Vi må som samfund tage ved lære af fortids fejl og gentænke hele den måde, vi omgås dyr på, hvis vi skal undgå at lignende sygdomsudbrud opstår i fremtiden,” siger Britta Riis, som er direktør for Dyrenes Beskyttelse og står i spidsen for Eurogroup for Animals, en international sammenslutning af 70 dyrevelfærdsorganisationer.

Disse organisationer har nu i et åbent brev lavet et fælles opråb til Europa-Kommissionen, som inden udgangen af maj ventes at præsentere EU’s kommende strategier for henholdsvis biodiversitet og landbrug.


Læs også om den succesrige kampagne mod husdyrfabrikker.

”I EU-systemet er der lige nu en helt unik mulighed for at mindske risikoen for fremtidige, omfattende sygdomsudbrud og samtidig gøre en forskel for dyrene. Det er afgørende, at man får sat en stopper for den problematiske handel med vilde og eksotiske dyr, som lige nu stort set har frit spil i EU. Og landbruget med dets store fokus på kødproduktion skal gentænkes fuldstændigt, så der kommer mere fokus på plantebaseret kost og ekstensivt dyrehold. Det vil gavne både natur, landbrugsdyr, klima, miljø og folkesundheden,” siger Britta Riis.

FAKTABOKS

Læs resten

Danmark kan blive foregangsland med ny dyrevelfærdslov

Svin på friland viser det store potentiale for sansninger, som dyrene har, hvis de får mulighed for at udfolde sig frit. Foto: Pressefoto Landbrug & Fødevarer

Som det første land i verden anerkender dansk lov nu, at alle dyr er sansende væsner. Dyrenes Beskyttelse kalder ny dyrevelfærdslov for en milepæl i kampen for bedre dyrevelfærd

Folketinget har vedtaget en ny dyrevelfærdslov, som skal erstatte og forbedre den mere end 100 år gamle dyreværnslov. Den nye lov baner ifølge Dyrenes Beskyttelse vejen for, at Danmark kan rykke op i den internationale superliga på dyrevelfærdsområdet.

Britta Riis, direktør

Det skriver foreningen i en pressemeddelelse den 6. februar 2020.

– Det er en milepæl, at man for første gang nogensinde anerkender, at alle dyr er sansende væsner. Det ved de fleste mennesker jo godt, men ikke desto mindre bliver Danmark det første land i verden, som skriver det ind i selve loven. Det sender et umådeligt stærkt signal om, at vores politikere tager dyrs velfærd seriøst, og jeg ser meget frem til at holde beslutningstagerne op på det, når arbejdet nu går i gang med at udforme loven til konkrete forbedringer for danske dyr, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

Den nye dyrevelfærdslov er en rammelov. Det betyder, at Folketinget på mange områder giver fødevareministeren bemyndigelse til at fastsætte konkrete regler for dyrevelfærden for alt lige fra folks kæledyr til de mange millioner dyr i dansk landbrug.

Læs resten

Myndighederne svigter svinene på de lange transporter

I gennemsnit læsses mere end 26.000 svin om dagen på lastbiler i Danmark og sendes ud i verden på transporter af mere end otte timers varighed, men myndighedernes kontrol af dyrevelfærden har i årevis været utilfredsstillende, vurderer Rigsrevisionen. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Rigsrevisionens kritik bør få konsekvenser, mener Dyrenes Beskyttelse

Miljø og Fødevareministeriet får skarp kritik i en ny rapport fra Rigsrevisionen for ikke at leve op til sit ansvar med at kontrollere og sanktionere dyretransportører, der overtræder dyrevelfærdsreglerne. Dyrenes Beskyttelse efterlyser et nyt og kompromisløst kontrolsystem i en pressemeddelelse den 24. januar 2020.

Det er en skarp kritik, Miljø og Fødevareministeriet modtager i dag, efter at Rigsrevisorerne har undersøgt ministeriets kontrol med dyretransporter og sanktionering af overtrædelser i årene 2008-2018. Rigsrevisorerne kritiserer, at ministeriet ikke har sikret, at der er gennemført en effektiv kontrol af lange svintransporter. Konsekvensen har ifølge rapporten været en unødig stor risiko for, at svinne er kommet til skade eller er blevet påført lidelse.

Direktør Britta Riis, Dyrenes Beskyttelse

– Det er rystende, at den offentlige myndighed, der har ansvar for at sikre dyrevelfærden, i mindst 10 år har svigtet deres forpligtelser og på denne måde bragt sagesløse dyr i fare for skader og lidelse. Det drejer sig om over 60 millioner svin, der i denne periode er blevet læsset på lastbiler i Danmark og kørt ud i verden, uden at man har haft styr på, om de har haft ordentlige forhold. Det er virkelig alvorligt, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse og præsident for den internationale sammenslutning af 70 dyrevelfærdsorganisationer, Eurogroup for Animals.

Undersøgelsen blev igangsat af Statsrevisorerne efter, at Dyrenes Beskyttelse siden 2018 gentagne gange har kunnet afsløre, at Fødevarestyrelsen ikke har levet op til sit ansvar med at kontrollere transporter af levende dyr ud af landet. Det er efterfølgende kommet frem, at transportører især har brudt reglerne om pladskrav og køretid for dyrene.

Læs resten

REMA 1000 lancerer økoæg fra Vallø Slot

Her er Vallø Slot, der fremover skal levere økoæg til REMA 1000. Foto: Jonas Søby.

Danskerne elsker lokalt producerede fødevarer. Det viser REMA 1000s erfaringer fra partnerskabet med Gram Slot i Sønderjylland. Nu udvider REMA 1000 partnerkredsen, så kunderne fremover også kan købe økologiske æg fra Vallø Slot i discountkædens butikker over hele landet.

Endnu et unikt dansk produceret produkt af høj kvalitet til discountpriser bliver nu lanceret i REMA 1000s snart 350 butikker i hele landet. Det fremgår af en pressemeddelelse fra REMA 1000 den 2. januar 2020.

Et nyt partnerskab mellem Vallø Slot og REMA 1000 betyder nemlig, at discountkædens kunder fremover kan købe økologiske æg, der kommer direkte fra slottets hønsegårde – æggene bliver kun solgt i REMA 1000s butikker.

Anders Christiansen, direktør hos Vallø Øko, som fra årsskiftet skal levere økologiske Vallø Slotsæg til REMA 1000 i hele landet

Partnerskabet følger REMA 1000s jord-til-bord strategi, der fokuserer på unikke, lokalt producerede varer gjort tilgængelige for alle. REMA 1000 har høstet gode erfaringer med sit partnerskab med Gram Slot i Sønderjylland, hvorfra discountkæden i dag sælger over 30 produkter i butikkerne over hele landet. Og nu tager REMA 1000 altså endnu et skridt med et nyt partnerskab med Vallø Slot, der ligger ved Køge.

”Salget af vores varer fra Gram Slot vokser eksplosivt. Vores kunder er vilde med varer, der er dansk produceret og derfor har kort vej fra jord til bord – og at man selv nemt kan besøge landbruget. Det er efter samme princip, vi nu udvider med det nye partnerskab med Vallø Slot. Det er et slot og et landbrug med en fantastisk historie og med nogle mennesker, som vi deler holdninger med,” siger Anders René Jensen, indkøbs- og marketingdirektør i REMA 1000.

Stiftsforvalter Søren Boas fra Vallø Slot fortæller om indgåelsen af partnerskabet med REMA 1000, at det er fælles værdier, der har gjort udslaget. Vallø Slot har en historie, der strækker sig tilbage til midten af 1500-tallet, og forretningsdriften er baseret på langtidsholdbare beslutninger.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.