Med en helt ny ø og en række faunapassager vil Sund & Bælt skabe bedre betingelser for fuglelivet på Sprogø. Især splitternen kan få fordel af anlægsarbejdet
Sprogø er ikke bare midtpunkt i Storebæltsforbindelsen. Det er også et vigtigt leve- og ynglested for flere af Danmarks truede dyrearter. For at give dem endnu bedre levevilkår går Sund & Bælt nu i gang med at etablere en helt ny ø på tippen af Sprogø, der sammen med tre nye faunapassager vil skabe endnu bedre ynglebetingelser for en række fuglearter som hættemågen, den truede ederfugl og splitternen.
Netop splitternen har været i kraftig stigning på Sprogø siden slutningen af 00’erne, men de seneste fugleoptællinger viser en tilbagegang, hvilket i høj grad skyldes en fugleinfluenza i 2022. Ifølge projektleder i Sund & Bælt Ditte Hjort understreger det vigtigheden af de nye tiltag på Sprogø.
– Splitternen er skrøbelig overfor hændelser, vi ikke kan kontrollere. Derfor håber vi selvfølgelig, at vi med den nye ø skaber endnu bedre ynglebetingelser, så bestanden kan forblive stabil eller endnu bedre stige, så den bliver mindre sårbar, siger Ditte Hjort.
Idéen udspringer af arrangementet Naturens Døgn i 2023, hvor mere end 30 natureksperter var samlet for at komme på løsninger, der kan styrke biodiversiteten omkring Storebælt. En af deltagerne var Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening, DOF BirdLife. Og han er positiv overfor de nye initiativer.
– Sprogø er et vigtigt område for en lang række fuglearter. Så alle gode tiltag i form af hensyn til fuglene er vigtige, når vi ser, hvordan mange fuglebestande generelt går tilbage i Danmark, siger Knud Flensted.
Ifølge DOF giver det rigtig god mening at lave denne type naturplejende tiltag, der f.eks. kan give den beskyttede splitterne et trygt sted at yngle.
– Vi ved, at splitternen yngler steder, hvor den kan føle sig sikker. En ø kan derfor være en god måde at give fuglene en fornemmelse af sikkerhed, fordi de bedre kan overskue området.
Faunapassager til ederfuglen
Sund & Bælts løbende fugleoptællinger viser en stor stigning i bestanden af flere fuglearter som bl.a. tejsten, silde- og hættemågen. Men også antallet af ynglende ederfugle er fordoblet de seneste 15 år. Netop ederfuglen er én af de arter, der er meget truet på globalt plan.
Som led i den aktive naturpleje på Sprogø vil Sund & Bælt derfor også etablere tre nye faunapassager, der skal fungere som en sikker vej for ederfuglenes unger, når de skal den svære vej over Sprogøs kystsikring.
Anlægsarbejdet der, foruden den nye ø og faunapassagerne, også involverer udgravningen af en sø, der skal tiltrække den sjældne, grønbrogede tudse, forventes færdigt i udgangen af oktober.
Fakta
- · De nye tiltag er de første i rækken af kommende naturprojekter på Sprogø, Sund & Bælt har afsat 10 millioner kroner til.
- · Splitternen overvintrer i Vestafrika og vender tilbage til Norden om foråret for at yngle. Den foretrækker ubeboede øer og søger beskyttelse hos hættemågen. På Sprogø steg bestanden fra 3 fugle i 2008 til over 1000 i 2018, men er faldet de seneste år på grund af en fugleinfluenza i 2022.
- · Bestanden af ederfugle på Sprogø er fordoblet de seneste 15 år, og i 2024 er der registreret lige under 300 ynglende fugle, hvilket gør Sprogø til et af de steder i landet med en stor koncentration.
- · Sund & Bælt arbejder løbende på at styrke naturen omkring infrastrukturanlæggene. På Sprogø har man lige siden broen stod færdigt udført naturplejende tiltag, og i dag er øen hjemsted for over 30 fuglearter, den sjældne grønbrogede tudse samt mange planter og urter.
En ny “ø” på Spogø vil ikke hjælpe en dyt på bestanden af hverken splitterner eller edderfugle.
Hvis DOF og Knud Flensted i stedet ville indse at en væsentlig regulering af måger, skarver og sæler, er vejen frem, så var der en reel chance for at det ville gavne både Splitterner og især Edderfuglene.
Men som sædvanlig tror DOF at man kan have have flere prædatorer end andre dyr og forvente at de alle vil leve i harmoni.
DOF = Disney forening..
Når du skriver kommentarer på denne side, skal du dokumentere dine pointer. Dette er ikke en side, hvor man bare kan slynge om sig med provokerende påstande, som den med at DOF foretrækker prædatorer frem for andre dyr eller at regulering af måger, skarver og sæler skulle gavne splitterner og edderfugle på Sprogø. Enten dokumenterer du påstandene med relevante links – eller også sletter du dit indlæg. Venlig hilsen Redaktøren
Min påstand om regulering af måger, skarver, kragefugle og sæler har været relevant i årevis. Men ingen har det politiske mod til at gøre noget reelt og massivt ved det. Den dag det sker vil vi i den grad se fremgange i disse ønskede arter. Noget jeg er sikker på alle vil sætte pris på.
Splitternen er jo en flot fugl, og det er en fornøjelse at se den. Nu laver man så en indsats, med særlig hensyn til / alibi i hensynet til splitternen. Som sædvanligt, vil man vide noget om fugle, kigger man hos DOF. Heraf fremgår det at spliternen findes både i Europa og Amerika. Ligesom så mange andre er også splitternen nu udfordret af klimaforandringer, og det ses at dens vinterkvarter bliver stadig mere nordligt. Mht den danske bestand, har den det faktisk godt. Der er nogle fluktationer, men det er at forvente for en art, der lever på sin nordligste udbredelse. Alt fremme af habitater er velkoment, men hvorfor lige splitternen?