Deltagerne i ”Den grønne trepart” kom frem til, at det, der bedst løser samfundets problemer med landbrugets klimaudledninger, er bibeholdelse af det, som har skabt problemet: vores verdensrekordstore, intensive, animalske produktion. De ca. 200 mio. dyr, som landbruget fabrikerer årligt, står for omkring 85 % af landbrugets udledning af CO2
Af Jette Rosenkvist, selvstændig
Skal Danmarks landbrug fortsat være svinedyrt fabrikslandbrug baseret på teknologiske fiksfakserier? Eller foretrækker vi et billigere og enklere jordbrug på naturens præmisser, som respekterer dyrenes og de planetære grænser?
Spørgsmålene forekommer retoriske og svaret indlysende.
Imidlertid var det førstnævnte mulighed, man besluttede sig for i den såkaldte ”Grøn Trepart” (diverse ministre, L&F, DN, DNN, Dansk Metal, DI og KL), som havde til opgave at finde effektive veje til reduktion af landbrugets drivhusgasudledning.
Hvorfor var der kun en aktør i form af DN repræsenterende ”det grønne”, når der var hele tre parter, som repræsenterede industrien? Eksempelvis ville det have været oplagt, at også Regenerativt Jordbrug havde deltaget, idet regenerativ dyrkning anses for værende fremtidens landbrug, ligesom Dansk Vegetarisk Forening ville have været oplagt repræsenterende fremtidens fødevarer. Ligeledes ville det have været helt naturligt med Klimabevægelsens eller Klimarådets deltagelse.
”Det synes som om, man i Treparten er blevet enige om, at bygge en afsindig dyr bro for at kunne gå over åen og hente vand. Dyr, ikke blot økonomisk, men mindst ligeså vigtigt: tidsmæssigt!”
Det fremgår tydeligt af trepartsaftalen, at der ikke er skelet til det rationelle, helhedsorienterede og gennemarbejdede bud på en vej til en bæredygtig landbrugsproduktion, ”Fra foder til føde II”, som mange af ovennævnte organisationer sammen med DN fremlagde i efteråret 2023.
Deltagerne i ”Den grønne trepart” kom derimod frem til, at det, der bedst løser landbrugets klimaproblem, er bibeholdelse af det, som har skabt problemet: vores verdensrekordstore, intensive, animalske produktion. De ca. 200 mio. dyr, som landbruget fabrikerer årligt, står for omkring 85 % af landbrugets CO2—udledning.
Derudover sætter man sin lid til tvivlsom teknologi som 1. gyllebaseret biogas, 2. pyrolyse og 3. Bovaer:
- Så sent som i 2021 vurderede World Resources Institute i en rapport, at gylle- og afgrødebaseret biogas er en meget dyr og ineffektiv vej til dansk landbrugs drivhusgasreduktion.
- Den statsstøtteafhængige, meget energikrævende pyrolyseteknik, som har forureningsudfordringer, er stadig på forsøgsstadiet. Biokul, som er et produkt af pyrolyse, kan øge jordens frugtbarhed og lagre kulstof i jorden, hvilket bidrager til CO2-reduktion. Præcist det samme kan naturen uden fordyrende omveje: jord, der dyrkes regenerativt, er i stand til at opbygge humus og rodnet, dvs. næringsrig jord, som holder på kulstof og vand. Der skal iflg. Den grønne trepart tilflyde pyrolyseteknologi 10 mia. skattekroner. (Dette står i grel kontrast til de blot 45 mio. kr., Treparten har afsat til fremme af plantebaserede fødevarer.)
- Endelig indgår Bovaer – et kobøvse-reducerende, kemisk fodertilsætningsstof – i Trepartens vision for fremtidens landbrug. Et stof, hvis langtidseffekt er ukendt, både hvad angår dyr og mennesker. Man har erfaret, at det nedsætter koens foderindtag, men hvorvidt dette skyldes ubehag eller smerter hos koen er også uafklaret. Bovaer, som koster 1.100 kr./ko/år, kan iflg. Landbrugsinfo reducere mælkens klimaaftryk med 15 %. Undlader man manipulation med koens fysiologi og lader den leve et naturligt liv ved græsning, vil udledningen kunne mindskes med 30 %! Endvidere reduceres metan- og lattergasemissionen fra græssende køers gødning med hhv. 90 % og 33 %! (Kilde: https://www.dn.dk/media/106715/foder-til-foede-ii-rapport-web.pdf, side 15 og 16)
FN-rapporten ”Livestock’s Long Shadow” fra 2006, påviser landbrugsdyrs særdeles negative indvirkning på klima og miljø. Siden 2006 har et hav af forskere fra bl.a. universiteterne Harvard og Oxford påpeget nødvendigheden af et decimeret animalsk forbrug. Den gennemsnitlige vesterlænding skal reducere sit kødindtag med 90 %, mælk med 60 % og æg med 50 %.
Det forekommer mig, at man i ”Den grønne trepart” forholder sig irrationelt til videnskab: de utallige forskere, som gennem årtier har råbt højere og højere om nødvendigheden af en simpel og på alle parametre hensigtsmæssig reduktion af den animalske produktion, vender man det døve øre til. Usikker og ineffektiv, hundedyr teknologi er man omvendt særdeles lydhør overfor.
Dansk landbrug i sin nuværende form står for blot 1,7 % af eksporten, beskæftiger kun 2 % af de fuldtidsansatte og bidrager med mindre end 2 % af samfundets samlede værditilvækst, nemlig med 25,7 mia. kroner. Udgifterne ved landbruget i form af bl.a. forurening af jord, luft og vand udgør mellem 18,7 og 26,5 mia. kroner. Indtægterne ved dagens danske landbrug går altså stort set lige op med samfundets udgifter.
”Penge har vi nok af!” proklamerede statsminister Mette Frederiksen tidligere på året. OK, men betyder magt såvel politisk som pekuniær ikke ansvar? Ansvar i forhold til at bruge de betroede midler – skatteborgernes penge – på en måde, så de gør mest gavn? Jeg er ikke sikker på, at folk i sundhedsvæsenet, herunder psykiatrien, i ældreplejen, på folkeskolerne m.v. deler Mette Frederiksens oplevelse af penge til overflod.
Det synes som om, man i Treparten er blevet enige om at bygge en afsindig dyr bro for at kunne gå over åen og hente vand. Dyr, ikke blot økonomisk, men mindst ligeså vigtigt: tidsmæssigt!
Forskere fortæller os også igen og igen, hvor tæt vi er på ”the point of no return” i klimasammenhæng – senest har Verdensbanken primo juli udtalt, at kødforbruget skal mindskes, NU!
Hvis Danmark ganske simpelt nedskalerede husdyrbestanden betragteligt, ville man opleve en øjeblikkelig og reel klimagevinst, som ikke blot figurerer på et regneark. Som verdens forholdsmæssigt største kødproducent er det etisk påkrævet, at Danmark følger trop og lig andre lande decimerer sin kødproduktion.
Har nogen en anden konklusion end at landbrug og industri har besluttet at øge
udplyndringen af vores statskasse er jeg interesseret i at høre deres udlægning
https://www.dn.dk/nyheder/hvor-gron-er-treparten-fa-svar-pa-de-mest-stillede-sporgsmal/?
Gå endelig ind og læse artiklen her!
Det er rystende, at Danmarks Naturfredningsforening som den eneste grønne organisation i TREPARTEN ikke har fået større indflydelse. Hvad laver de mange medarbejdere egentlig derinde i Masnedøgade? Hvem blandt afdelingslederne har deltaget i TREPARTS-forhandlingerne? Hvis vi antager, at der er MINDST 50 medarbejdere i DNs hovedkvarter, og de hver i sær modtager en løn på 500.000, løber det op i 25 mio. kr. Afd.ledere får formodentlig mere. Maria alene modtager næsten 1 mio. kr. i årsløn. De er ikke pengene værd. Tænk på det næste gang du betaler kontingent. Og slet DN fra testamentet…
Det eneste de freder, er deres egne fede lønninger, og L&Fs formand.
I et demokrati kræves mange samtaler, forberedelser og undersøgelser før et flertal i Folketinget kan vedtage en væsentlig ændring, som nu vedr. Den grønne Treparts aftale (DgT). Skal man gennemføre noget i praksis kræves kompromiser. Det har aftalepartnerne gjort her, og det vil også ske ved forhandlingerne i Folketinget.
Jo der er en del, som står tilbage, men hvis man kræver det hele på en gang, opnår man intet i et demokrati.
DgT opfylder tre ting: CO2-reduktion, Natur og biodiversitet samt bedring af vandmiljøet. Vi bør alle arbejde for at dette også bliver gennemført, som ønsket. Men vi skal selvfølge dernæst kæmpe videre for fjernelse af pesticider, omlægning til planteføde for mennesker og bedring af dyrkningsmetoder.
De relativ få landbrug med forskellige regenerative dyrkningsmetoder mangler at vise, at de kan eksistere på markedsvilkår. Jeg ved, at de per ha. kan dyrke ligeså meget som konventionelle landbrug. Men en pludselig og total omstilling til disse landbrug vil være hasard og en katastrofe for alle. Der er hidtil ingen, som har sandsynliggjort at en sådan omstilling kan gøres.
Vi bør takke Danmarks Naturfredningsforening for at have taget både arbejde og ansvar for denne aftale. Og jeg kan kun råde de andre grønne organisationer til at komme op af sofaen og være med til at ændre Danmarks kurs i en lidt grønne retning. Det er ikke nok at snakke! Vi er nu forbi det sted, hvor man blot står og råber op. Få nu noget gjort.
Nej Johannes, regenerative landbrug mangler ikke at vise, at de kan eksistere på markedsvilkår. Der mangler bevis for at vi kan overleve konventionelt landbrugs udledning af mange forskellige naturfremmede substanser.
Det kemibegejstrede landbrug mangler at tage ansvar for deres eksperimentelle brug af pesticider som indtil videre mistænkes for at være forbundet med signifikant øget risiko for Alzheimers sygdom, demens og kræft.
https://www.google.com/search?client=firefox-b-d&q=pesticider+alsheimer
the impact of pesticide use on cancer incidence rivaled that of smoking.
https://www.frontiersin.org/news/2024/07/25/pesticides-smoking-risk-cancer
Det altoverskyggende problemet er at konventionelt landbrug, måske med belønning, måske med trusler, indtil videre er lykkedes med at slippe for at stå til ansvar for skadelig pesticidspredning, klimaskadelig CO2 udledning, med overgødskning at have nedlagt kystfiskeriet, samt indespærret og flokmedicineret 2- 300 mio normalt fritlevende landbrugsdyr, samt årligt fodre dem med over 1,5 mio ton GenMOdificeret, soja dyrket på nedbrændt regnskov og sprøjtet med tilstrækkeligt meget Roundup.
Det kunne måske være grunden til at stadig flere konventionelle avlere vælger at drive deres frastødende kemi og medicin baserede fødevarefabrikker som et aktieselskab, der som bekendt med et pennestrøg kan fraskrive sig ansvar og erstatning.