Miljøtilliden til den nye regering overlevede blot to uger

Den stærkt profilerede ”kvælstofhammer” viser sig at være fremstillet af gummi. Regeringens grønne minister svigter totalt efter bare syv døgn på posten

Endnu en gang bekræfter politikerne på Christiansborg, at de befinder sig i Afmagtens Centrum. Det skete fredag den 19. juni, hvor den aftalte kvælstofregulering blev udskudt med mindst et år. Endnu en gang blev det livsnødvendige samfundskrav om en her-og-nu reduktion af kemilandsbrugets ødelæggelser af havmiljøet sat på pause af hensyn til erhvervet.

For 117. gang formåede lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer og deres politiske venner at udskyde den helt nødvendige akuthjælp til havet til engang i 2028.

Eller som de selvtilfredse lobbyister har kunne sige til hinanden bag de lukkede døre på Axelborg: ”Så skaffede vi os endnu et år til at skyde den kvælstofregulering i sænk”.

Tillidsbrud, men hvad så?

Danmarks Naturfredningsforening kalder det et klokkeklart brud på trepartsaftalen.

Den ansvarlige minister Christian Rabjerg Madsen (S) indrømmer, at der er tale om et tillidsbrud, men påstår, at det ikke kunne være anderledes, selvom han for mindre end syv døgn tidligere fastholdt, at den grønne treparts aftale stod ved magt.

Fredagens aftale om reduktion af landbrugets kvælstofudledninger betyder, at erhvervet kan fortsætter med at fodre fedtemøget i endnu et år. Politikerne kan ikke skrue op for reguleringen før tidligst i 2028. Dermed bryder et flertal på Christiansborg atter med en aftale, der ellers var støbt i stål og beton.

”Kvælstofhammeren” har været fremhævet igen og igen af den tidligere minister Jeppe Bruus og hans kolleger som en garanti til befolkningen om et mindre forurenet hav. Som en ufravigelig kendsgerning skulle hammeren ramme allerede 1. januar 2027, hvis landbruget ikke oppede sig.

”Det er en tilståelsessag”, siger minister for Natur og Dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen til Altinget.

Blot syv døgn tidligere forsikrede Rabjerg Madsen, at landbrugets protester ikke ville få ham til ryste på hånden. ”Det er afgørende, at vi kommer i gang”, sagde han til Altinget.dk. Det kommer så ikke til at ske. Først tidligst om et år kan der tages politiske handling, og hvor står lobbyisterne til den tid?

Rabjerg Madsen siger også til Altinget.dk, at han må medgive, at Danmarks Naturfredningsforening ”er i sin gode ret til at se det som et brud på de aftalte tidsfrister” i trepartsaftalen fra 2024, fordi den nye politiske aftale udskyder muligheden for at skrue op for kvælstofhammeren fra 2027 til 2028. Men han siger ikke, hvem der står bag tillidsbruddet.

Klokkeklart brud på treparten

Der er ikke bare tale om et ”brud”, men om et ”klokkeklart brud” med fristerne i den grønne trepartsaftale og EU’s vandrammedirektiv, mener Danmarks Naturfredningsforenings direktør Lars Midtiby.

Det var en indiskutabel præmis for aftalen for grøn trepart, at man allersenest i 2027 skulle iværksætte alle tiltag, som sikrer tilstrækkelige kvælstofreduktioner til at få livet tilbage i havet. Men af fredagens aftale fremgår det, at man ikke kan skrue op for kvælstofreguleringen – den såkaldte kvælstofhammer – før tidligst i 2028. Det er et klokkeklart brud på trepartsaftalen, mener Danmarks Naturfredningsforening.

”Det var en bunden opgave at iværksætte alle tiltag, der skal sikre et godt vandmiljø, senest i 2027. Et af de vigtigste værktøjer vælger regeringen desværre nu at udskyde.  Det er dybt skuffende og dårligt nyt for vores fjorde og kyster, og ikke mindst et brud på den grønne trepartsaftale,” siger en vred direktør i Danmarks Naturfredningsforening Lars Midtiby.

Regeringen har indgået den nye politiske aftale, som er dårligt nyt for vores nødlidende vandmiljø, med Venstre, Konservative og Liberal Alliance. De to støttepartier, Enhedslisten og Alternativet, har ikke meldt ud, om de også bifalder tillidsbruddet.

Nul akuthjælp

Den nye minister Christian Rabjerg Madsen har helt åbenlyst valgt at følge forgængerens kurs og lade landbruget fortsætte med kvælstofforureningen i endnu en årrække i stedet for at yde havet den nødvendige akuthjælp.

Treparten trækker kun havets tragedie i langdrag

Fem fremtrædende forskere skrev en kommentar i Berlingske allerede 8. februar 2025, altså for et år siden, hvor de påpegede, at ministeren for grøn trepart sad med det nødvendige værktøj til at redde livet i havet og bekæmpe fedtemøget.

De gjorde gældende, at havmiljøet har brug for akut hjælp, og at den eneste medicin, der kan redde den døende patient, er en øjeblikkelig reduktion af landbrugets kvælstofkvoter. Til gengæld vil det være effektivt og med virkning fra den første dag, og det ville være gratis for både regering og skatteborgere. De påpegede, at:

”Politikerne efterlyser ’værktøjer i værktøjskassen’, som om de står magtesløse. Det er ikke rigtigt. Folketinget har muligheden for at fastsætte, hvor meget kvælstof landbruget må bruge. Det hedder gødningsnormer, og dem kan Folketinget fastsætte til 10-20-30 procent under økonomisk optimum. Det er enkelt, ubureaukratisk og erstatningsfrit, dvs. skatteyderne slipper og forureneren betaler.

Ansvaret hviler på trepartsminister Jeppe Bruus (S). Med overtagelsen af Landbrugsstyrelsen har Bruus fået fingeren på aftrækkeren, så hvad vælger han? At redde havmiljøet ved at skrue ned for landbrugets udslip af kvælstof den dag i morgen, eller fortsætter han bare ubekymret med at støvsuge, mens huset brænder ned til grunden om ørerne på os? Hvis vi skal vi vente på handling helt frem til 2033, som Bruus har annonceret, vil der kun være udbrændte ruiner tilbage.”

Som bekendt valgte Jeppe Bruus at lade landbrugets forurening fortsætte.

Sådan slipper vi af med fedtemøget

Her er bemyndigelsen til at ændre kvælstofkvoterne

Redaktionen har faktatjekket påstanden om en mulig akuthjælp til havmiljøet og kan konstatere ved hjælp af Retsinfo, at der er korrekt, at ministeren siden 2016 har fastsat kvælstof kvoter for den kommende dyrkningssæson. Kvælstofkvoterne i landbruget fastsættes ud fra nationale og internationale miljømål, især for at overholde EU-lovgivning som vandrammedirektivet og nitratdirektivet, som har til formål at reducere kvælstofudledningen og beskytte vandmiljøet.

Kvælstofkvoterne fastsættes i dag af ministeren for natur og dyrevelfærd.

Kommentaren kan læses i sin helhed her. Den var skrevet af professor Kaj Sand-Jensen, KU, lektor emeritus Jens Borum, KU, professor Stiig Markager, AU, professor Bo Barker Jørgensen, AU, og seniorforsker Peter Bondo Christensen, AU.

Bannerbillede: Fedtemøg. Foto: Peter Holm.