Grøn trepart: Maglemosen på Falster forsøges naturgenoprettet, men landbrugets accept er altafgørende

Guldborgsund Kommune har netop modtaget tilsagn på cirka 54 mio. kr. til et lavbundsprojekt i Maglemose mellem Åstrup-Særslev og Øster-Moseby på Falster. Så sent som i 1984 blev der investeret 4,3 mio. kr. i nutidsværdi i statsstøtte til at dræne og opdyrke mosen

I samarbejde med 13 lodsejere har Guldborgsund Kommune igennem de sidste fire år arbejdet på at finde muligheder for etablering af et projekt i området. Hvis alle lodsejere skriver under, vil projektet kunne realiseres indenfor et års tid.

”Verdenen forandrer sig. Fra der blev brugt midler til dræning af området i 1984, så reetablerer vi nu mosen som en del af Grøn Trepart. Hvis projektet bliver en realitet, bidrager det stort til vores CO2 reduktion, og vil være til gavn for naturen og miljøet,” udtaler Henrik Høegh-Andersen (V), formand for Teknik- Natur- og Miljøudvalget og Annemette Schønberg Johnsen (F), repræsentant i de lokale Grønne Treparter samt næstformand i Teknik-, Natur- og Miljøudvalget begge i Guldborgsund Kommune samstemmende.

Det fremgår af en pressemeddelelse 15. juni 2026 fra Guldborgsund Kommune. Selvom projektet langt fra er vedtaget, skal kommunen offentliggøre projektplanen, så snart der er givet tilsagn om finansiering af et eventuelt projekt i forhold til Aftalen om et Grønt Danmark. Det er et krav fra myndighederne.

42 år gammel afvanding

Igennem århundreder har lodsejerne i området forsøgt at tæmme vandet i mosen. De historiske målebordsblade fra 1842 viser, at området på dette tidspunkt allerede har været tæt grøftet. I en artikel fra Folketidende fra 8. september 1984 (se foto) fremgår det, at lodsejernes bevæggrunde for at dræne området skyldtes, at de var gået bort fra kvægavl til planteavl, hvorunder der var behov for at ”dyrkningssikre” området.

Med aftalen om Grøn Trepart mellem regeringen, landbruget, Danmarks Naturfredningsforening mv. er der lagt op til den største forandring af landskabet i nyere tid. Nogle landbrugsarealer skal gøres våde, tilplantes med skov eller udtages af produktion. Målet er at reducere kvælstofudledningen til kystvandene, nedbringe drivhusgasemissioner – CO₂, beskytte drikkevandet samt skabe mere natur og øge biodiversiteten.

Projektet står og falder med landbrugets velvilje

Kommunerne har fået en central rolle med at udarbejde omlægningsplanerne i samarbejde med landbruget og DN. Fordelene, for lodsejere ved at gå med i et projekt, er, at den frivillige omlægning betyder en mindre kvælstofregulering samt reduktion i CO₂ afgiften. Det er en betingelse for at modtage et eventuelt milliontilskud fra staten, at kommunerne straks offentliggør konkrete planer om lavbundsprojekt, selvom der ikke foreligger endelig accept fra landbruget.

Hele projektområdet i Maglemose er på ca. 174 ha. Det består primært af intensivt landbrugsland (ca. 94%). Det bidrager med en reduktion af 2.026 tons CO₂e/år og ca. 8 tons N/år.

Redaktionen har spurgt kommunens chefkonsulent i Natur & Miljø Anita Pedersen, om der foreligger en udbetaling på 54 mio. kr. til projektet. Her er svaret:

”Det betyder, at vi har fået pengene til realisering. Lodsejerne har sagt ja – det er derfor, vi har søgt. Men vi skal nu i gang med detaljeplanlægning, og dernæst forhandlingerne med lodsejerne om erstatning. Dvs. om et års tid har alle nok skrevet under – det er først når underskriften er på plads, at alt er fantastisk. Så først der er projektet ”real”.

Bannerbillede: Maglemosen 2020. Foto: Knud Haugmark