”I de ca. 20 år jeg har fisket fjordrejer ved Fejø har jeg aldrig, aldrig måttet opgive at sætte min ruse.
Det måtte jeg i aften.
Den 8-10 meter brede bræmme af fedtemøg har jeg aldrig, aldrig set før.
Vi er begyndt at kalde det Løkke-møg, takket være Lars Løkke Rasmussens forhåbentlig strafbare beslutning om at ignorere landets 7 fremmeste eksperters alvorlige advarsler mod at føjes landbrugets krav om 20 % mere gylle og gødning på markerne. Jaja, du “beklagede” du tog den forkerte beslutning, men intet har du gjort ved det.
U-tak, Lars Misløkke Rasmussen, for din ensidige ødelæggelse af vores hav. Må du ende i folkeretten.
Henrik Kofod Fleischer”

Redaktionen modtog til morgen denne dystre besked fra Fejø i Smålandsfarvandet, hvor havet er ødelagt sådan som det opleves overalt i de indre farvande. Vi bringer den som et vidnesbyrd om det kolossale politiske svigt gennem et årti, men også som en indtrængende opfordring til at bringe livet tilbage i havet omkring Danmark.
Kære Kjeld.
Bare et frustreret øjebliksbillede fra Fejø…
Brug det hvis du vil.
Ellers går det godt, naboens hvedemark strutter af sundhed, ikke een eneste valmue eller kornblomst på de 30 hektar, der var vores gårds jordtilhold.
Keep up the good work, der sker sgu noget for tiden.
Venligst
Henrik Kofod Fleischer
Bannerbillede: Fhv. statsminister Lars Løkke Rasmussen tager en selfie med fedtemøget som baggrund ved Roskilde Fjord i maj 2024. Foto: Tine Gjerløv.
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.








Her hvor jeg sidder på min altan på Amager har himlen førhen været fyldt med mursejlere. I år er der næsten ingen. Svaret kender vi…..