Væltede træer og flyvende tagsten er ikke godt men værre er forureningen med sprøjtegifte overalt

For første gang i knap 30 år har Danmark haft en så kraftig storm i april med jordfygning fra nysåede marker som resultat. Men hvor husejere kan lægge nye tagsten og plante erstatningstræer, så står de grundejere magtesløse, som blev ramt af jordfygningen. Det gælder ikke mindst de økologiske. Hvorfor nu det? Fordi jordfygningen var forgiftet

Påskestormen Dave ramte Danmark 5. april 2026 med vindstød af stormstyrke og visse steder op til orkanstyrke, særligt i Nordjylland. På Djursland gik det særlig hårdt for sig med sandfygning, fordi rigtig mange marker var nysået op til påsken. En af dem, der blev hårdt ramt, var Ulrike Dossmann i Ryomgård.

”Vi fik et lag gråt, dårligt lugtende støv over hele vores grund. Støvet kunne tydeligt ses i luften de næste tre dage. Støv også i vores bolig, og vi kunne mærke den i lungerne og på hænderne. Alligevel kunne vi IKKE lufte ud i hele tre dage, og derefter kun under meget kontrollerede forhold”, siger Ulrike Dossmann til gylle.dk.

Men sandfygningen viste sig at være langt værre, end selv den vildeste fantasi kunne forestille sig. Støvet viste sig at være forurenet med rester af både miljøgifte og sprøjtegifte.

Uønskede giftstoffer i dagligt miljø

Ulrike Dossmann er begge økologisk havedyrker,så sandfygningen fra de nysåede – og nysprøjtede – marker bekymrede hende. Hun samlede derfor et antal støvprøver og sendte dem 24. april til PiCA (Prüfinstitut für Chemische Analytik), et akkrediteret laboratorium i Berlin.

Analyserapporten forelå 5. maj. Den var stærkt foruroligende. Støvprøverne udviste spor af miljøgiftene DDT og PCB samt otte forskellige sprøjtegifte.

Se analyserapporten (Acker-Staub) her

PiCA kunne påvise rester af miljøgiftene DDT og PCB samt otte forskellige sprøjtegifte. To var baseret på de omdiskuterede PFAS-gifte (diflufenican og fluopyram), som miljømyndighederne i Danmark har indstillet til forbud, mens andre mistænkes for at kunne skade det ufødte barn (tebuconazol) og volde kroniske sundhedsskader. Alle stofferne er meget giftige for insekter i vandmiljøet, men fyger altså alligevel omkring uden for landbrugsområderne, når det stormer.

Ulrike Dossmann kontaktede også professor i toksikologi ved Københavns Universitet, Lisbeth E. Knudsen. Lisbeth Knudsen kommenterede analyseresultatet fra PiCA således:  “Alle stoffer er uønskede i dagligt miljø, hvor de slet ikke bør kunne detekteres”.

Senfølger og en ødelagt have

Under stormen og de næste par dage oplevede Ulrike Dossmann og hendes mand irriterede luftveje og indimellem hovedpine. Også en karakteristisk kløe, der vandrede rundt på kroppen og med kortvarige og lokale stik, som først stoppede tre uger efter jordfygningen.

Ulrike Dossmann fortæller:

”Indtil i dag, altså fire uger efter stormen, lugter det sommetider af støv, både i vores bolig og udenfor.  Afvekslende med tørre slimhinder, løber vores næser mere end normalt, og tidvis er vores stemmer hæse. En af os har permanent irriteret hud under øjnene”.

Ud over spørgsmålet om helbredsmæssige påvirkninger betyder det meget for det støvramte par, at de ikke længere kan dyrke økologiske grøntsager i deres have og drivhus, i hvert fald ikke i denne vækstsæson.

Ulrike siger:

”Vi plejer at bruge rigtig meget af afgrøderne i madlavning, året rundt. Så det betyder tab på livskvalitet og økonomisk tab, men uden egen skyld.”

Landbruget melder hus forbi

Påskestormen var særlig voldsom på Djursland, fordi rigtig mange marker var nysåede  og derfor meget udsat for sandfygning, fortæller planteavlskonsulent Mads Gravesen Jensen fra Djursland Landboforening til landbrugsavisen.dk.

Hvad angår støvforureningen med sprøjtegifte, er det ikke et emne, der behandles af landbrugsmediet.

Her er planteavlskonsulentens kommentar til landbrugsavisen:

”Lidt for mange marker var desværre blevet lidt for intensivt bearbejdede, og det var tydeligt, at de var mere udsat for stormen end arealer med reduceret jordbearbejdning. Enkelte marker var fremspiret før stormen, og de så noget medtaget ud, men har efterhånden rettet sig. Ganske små arealer har behov for omsåning,” vurderer han.

Til gylle.dk siger planteavlskonsulenten, at han ikke er bekendt med, at der skulle være foretaget analyser af støvet i sandfygningen, men at han ikke mener, at han er den rette til at udtale sig om dette. Han tilbød at udvirke en kommentar fra foreningen, men den er ikke fremkommet.

Bannerfoto: Sandfygningen dækker alle planter i haven. Her er det Storkenæb, der er ramt. Foto: Ulrike Doassmann.