Slutspillet er indledt for det danske svin

Danske svinekødsproducenter er på vej ind i en dyb økonomisk nedtur og sender nu en følelsesladet appel til den finansielle sektor om hjælp. ”Vi lever på bankernes nåde”, lyder det fra et bekymret kor af erhvervets talsmænd. Jo hurtigere udflagningen af dansk svinekødsindustri sker, desto mindre smertefuldt vil det være at tage hul på en fremtidsorienteret landbrugsproduktion

Alt tyder på, at den danske svinekødsindustri synger på sidste vers.

Det sker som en hel naturlig udvikling i den rovdyrkapitalisme, som erhvervet selv har dyrket i de seneste årtier. Kun de stærkeste overlever, det vil sige, de der kan producere billigst, og dem er danske landmænd ikke længere i blandt i en situation, hvor det er selve markedet for svinekødsprodukter, der er brudt sammen.

Erhvervets analytikere burde have forudset markedets kollaps, men konsekvent har lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer ignoreret alle faresignaler. Nu har de danske producenter kurs mod et kæmpestort isbjerg af to af de mest banale udfordringer: Overproduktion og løbske lønudgifter.

I de seneste otte år har de 27 EU-lande haft en forsyningsbalance på mellem 126% og 115%, og det holder priserne i bund. EU ser ingen ændringer af dette overskud af svinekød frem mod 2035 i den seneste Outlook-rapport fra Kommissionen. Fortsat faldende priser eller øget eksport vil sandsynligvis kunne opsuge dette overskud, skriver Kommissionen. Det betyder, at markedssituationen vil gå fra ondt til værre.

Dertil kommer, at den vigtigste konkurrenceparameter er presset til det yderste i dansk landbrug.

I en sammenligning af produktionsudgifter mellem verdens største svinekødsproducenter kommer Danmark ind på en bemærkelsesværdig førsteplads med en samlet lønudgift på 396,53 kroner. Belgien følger trop med 384,13 kroner og Tyskland med 360,26 kroner, hvorimod Spanien, der i dag er EU’s største producent, klarer sig med 202,88 kr. Det skriver Landbrug & Fødevarer i sin årlige markedsanalyse.

Både belgiske og tyske producenter har taget konsekvensen af denne statistik. Svinekødsproduktionen neddrosles i betydeligt omfang i begge lande i de kommende år.

Mere ekstrem avl er nødvendig

For Danmark siger det selv, at der kun er et greb tilbage, hvis man fortsat vil være blandt de største producenter, og det er øget produktivitet. På almindeligt dansk betyder det, at hver enkelt so skal levere flere levende småsvin.

I forvejen har de danske producenter formentlig verdensrekord i ekstrem avl med op mod 38,7 levende småsvin årligt pr. so i de mest effektive systemer. Det fremgår af Global Pig Production Benchmarks 2025, at ingen andre lande er oppe på samme niveau.

Imidlertid er det næppe en vej af vælge for de fleste danske producenter, da man meget nemt tvinges til at gå på kompromis med den generelle dyrevelfærd. Tankevækkende er det, at en af de allerstørste danske producenter, der årligt frembringer millionoverskud, også har rekord i bøder for at overtræde dyrevelfærdsloven. Det har avisen Politiken dokumenteret så sent som i marts 2026.

Fremtiden venter forude

Vi vinkede farvel til tekstilindustrien og til skibsværfterne i 1990-erne. Ikke fordi andre var dygtigere eller mere effektive, men af den simple årsag at arbejdsforhold og lønniveau i Østeuropa og især i Sydøstasien lå langt under, hvad danske lønmodtagere vil lade sig spise af med. Transformationen skabte ikke de store overskrifter, bl.a. fordi der aldrig var de store penge at tjene i de to industrier, og fordi den ledige arbejdskraft hurtigt lod sig omskole til andre erhverv.

Samme situation står vi i med svinekødsindustrien, som nu tigger bankerne om at vise ”nåde”. Det ville ikke bare være dumt rent økonomisk, men også samfundsmæssigt uansvarligt. Jo hurtigere udflagningen af dansk svinekødsindustri sker, desto mindre smertefuldt vil det være at tage hul på en fremtidsorienteret landbrugsproduktion.

Bannerfoto: Danish Crown.