Nej til flere industrisvin ude på landet

Bukkerupgård nu

Her ligger Bukkerupgård, som Holbæk Kommune har givet en miljøgodkendelse til at øge produktionen af slagtesvin fra 8525 til 30.500 svin årligt. Der opføres en ny svinestald, samtidig med at den eksisterende beholdes.

Inga Birthe Hansen siger NEJ TIL FLERE INDUSTRI-SLAGTESVIN i en kommentar 19. august 2016 på SN.dk. Med skribentens tilladelse bringes indlægget her.

Inga Birthe Hansen

Inga Birthe Hansen.

Industrisvinefabrikker bør ikke placeres midt mellem tre små landsbyer: Bukkerup, Soderup og Tingerup, med smalle snoede veje. Vejene er skoleveje, men uden cykelstier – livet bliver farligere for børn og andre bløde trafikanter, når 40 tons tunge gyllelastbiler og lastbiler med foder, og grise skal køre rundt på de smalle veje, med skarpe sving og dårlige oversigtsforhold.

De samlede mængder af ammoniak udslip og gyllelugt fordobles – de reduceres ikke! Det hjælper ikke naboer, at der etableres hybridventilation, som reducerer udslip og lugt PER svin, når der så skrues op for ANTALLET af svin til 30.500 – det er flere svin end der er indbyggere i Holbæk – så kommer vi naboer til at opleve mere gyllelugt og mere ammoniak.

Læs resten

Sundhedsstyrelsen indrømmer: MRSA-statistik er ubrugelig!

MRSADoD_Tove-Roenne_large

Overlæge Tove Rønne, Sundhedsstyrelsen.

“Formålet med overvågningen af MRSA er ikke at frembringe data over forekomsten af MRSA-bærere i befolkningen. Dette vil kræve helt andre metoder i form af bl.a. gentagne undersøgelser i sammenlignelige befolkningsgrupper med jævne mellemrum, hvilket ligger uden for formålet med et løbende overvågningssystem. Man kan heller ikke ud fra overvågningsdata sige noget om, hvor lang tid forinden den pågældende person har erhvervet MRSA-bakterien.”

Denne markante indrømmelse giver Tove Rønne, seniorlæge & Bolette Søborg, overlæge, ph.d., Sundhedsstyrelsen, i et debatsvar i Ugeskrift for Læger, 19. august 2016.

Læs resten

Stald på larvefødder triller rundt med økogrise i Nordjylland

rullestald2

Rullestalden fra Nordjylland kommer marken rundt.

hans-henrik-thomsen-web

Den innovative svineproducent Hans Henrik Thomsen.

Hos økolandmand Hans Henrik Thomsen i Hallund mellem Brønderslev og Flauenskjold i Nordjylland triller en stald med økologiske slagtesvin rundt på markerne, som en prototype på fremtiden mobile grise-stald. Den opfindesomme planteavlers stald kører på larvefødder og solceller.  Det skriver Økologisk Landsforening, 15. august 2016.

Økologiske grise fødes i hytter på friland, hvor de går sammen med soen de første par måneder af deres liv. Herefter fravænnes de og flytter ind i en større stald med adgang til udeareal og grovfoder. I en staldbygning kan man opsamle gødning fra slagtevinene. Men økoplanteavler og -svineproducent Hans Henrik Thomsen fra Hallund ønsker at have grisene ude på markerne i stedet for i en stationær staldbygning. Svaret er en rullende stald på larveføder med plads til 150 grise.

– På den måde kan vi fordele den gødning, grisene afleverer, jævnt over markerne, og vi kan udnytte deres rodeinstinkt til jordbearbejdning og rodukrudtsbekæmpelse, siger Hans Henrik Thomsen.

Læs resten

Zink i svineindustrien skaber MRSA-bakterier

Irmagris

Også antibiotikafrie grise kan være bærere af MRSACC398-bakterien, fordi de fodres med zink på lige fod med industrigrisene.

Anvendelsen af zink i svineproduktionen giver mere MRSA, også selvom der ikke anvendes antibiotika. Det skriver biolog, cand. scient Søren Wium-Andersen, Hillerød.

Resistente bakterier udvikles ikke kun på grund af et stort antibiotikaforbrug. Landbrugets anvendelse af zink virker også fremmende for de smittefarlige svineMRSA-bakterier. Derfor findes der også MRSA i svinebesætninger, hvor der ikke anvendes antibiotika overhovedet. Denne nye viden rejser en række alvorlige udfordringer for både svineindustrien og de ansvarlige myndigheder/politikere, der har pligt til at regulere erhvervet.

Læs resten

Er månegrise virkelig svaret på dansk landbrugs krise?

Thy_anlægget

Her er udkastet til den enorme svinefabrik i Jannerup Sogn

Vi er nødt til at have en bred folkelig diskussion af, hvad bæredygtigt landbrug vil sige. Jeg har i hvert fald svært ved at se, hvordan en svinefarm i overstørrelse undgår at gøre livet surt for sine naboer.

Rosalia

Rosalia Fenger er projektkoordinator på Det Danske Kulturinstitut i Bruxelles.

Det skriver Rosalia Fenger, der er vokset op i Jannerup Sogn i Thy, hvor der planlægges en kæmpe svinefabrik med 40.000 slagtesvin årligt. Med skribentens tilladelse bringes indlægget her:

Jeg er på sommerferie hos mine forældre i Thy, hvor jeg er vokset op. Her nyder jeg den smukke, barske natur, der er særlig for Thy, og stilheden, havet og stjernerne væk fra storbyen.

Mine forældre bor på et nedlagt landbrug, som de, siden de købte gården for 25 år siden, støt og sikkert har bygget om til to gamle hippiers ønskedrøm. Her er en vindmølle, der laver strøm til huset, en have med ti æbletræer, der kan forsyne dem gennem hele vinteren, et drivhus med krydderurter og grøntsager, og så er man kun omtrent en kilometer væk fra den beskyttede natur i Nationalpark Thy.

Læs resten

Nationalpark Thy får kæmpestor svinefabrik som nabo

NationalparkThy

“Vand, strand og klitter. Heder, skove og store, rene søer. Naturen i Nationalpark Thy er af højeste kvalitet med sit udbud af øde, varierede landskaber samt sjældne dyr og planter. Her er mulighed for at opleve den vilde natur, dyrke friluftslivet eller bare være i de storslåede omgivelser.” – men nu også med en svinefabrik som nabo.

Selvom svinefabrikken “Apollo-Thy” er erklæret noget nær lugt-, støj- og forureningsfri af Thisted kommune, og selvom projektet skal demonstrere fremtidens rene teknologi, så er det hensigten at placere det kæmpemæssige fabriksanlæg på bar mark i det åbne land. For beboerne i det i landlige Jannerup Sogn vil svinefabrikken med en årsproduktion på 40.000 slagtesvin betyde en mærkbar forringelse af deres livskvalitet, og den vil også skæmme den højprofilerede Nationalpark Thy.

Fabriksanlægget, der omfatter syv produktionshaller på til sammen 8571 kvadratmeter samt tre gyllebeholdere på hver 5000 kubikmeter samt en foderlade med tilhørende siloer, skal placeres på Kanalvej 39 mindre end en halv kilometer fra Nationalpark Thy. Afstanden til nærmeste nabo er blot 325 meter, mens landsbyen Snejstrup ligger 1225 meter væk. Det fremgår af “Udkast til miljøgodkendelse” fra Thisted Kommune.

Thy_anlægget

Sådan kommer fabrikken “Apollo-Thy” til at tage sig. Dokumentation fra Thisted Kommunes udkast til miljøgodkendelse.

Svinefabrikken, der er udvalgt sammen med tre andre projekter til at deltage i det såkaldte “Månegris-projekt”, har allerede modtaget tilsagn om den første halve million i støtte fra skatteyderne. Ifølge GUDP-bestyrelsen i Miljø- og Fødevareministeriet kan “Apollo-Thy” forvente at modtage sin del af de yderligere 20 mio. kr., der er afsat til de fire projekter.

Læs resten

Barsø bliver Danmarks anden økologiske ø

Barsø

Barsøs eneste landmand lægger 250 hektar om til økologi og gør dermed øen 100 procent økologisk.

Søren Svennesen omlægge hele øens landbrugsjord til økologisk drift. Dermed bliver Barsø første store ø, der drives økologisk. Også på Livø i Limfjorden drives statens landbrug økologisk. Det er slut med at bruge sprøjtegifte på markerne på Barsø. Øens eneste tilbageblevne landmand, Søren Svennesen, har besluttet at lægge bedriften om, så hans store malkebesætning fra slutningen af 2017 leverer økologisk mælk. Det skriver JydskeVestkysten, 11. august 2016.

Læs resten

Lunde Larsen er ude på dybt vand – igen…

Esben Warming Pedersen_yngel

Lunde Larsen spiller højt spil med torskebestandene i Kattegat. Foto: Esben Warming Pedersen/WWF.

“Miljøministeren er på dybt vand” skriver Susanne Lildal Amsinck og Peter Blanner, chef for Dansk Naturbeskyttelse og seniormarinbiolog, WWF Verdensnaturfonden, i Politiken 11. august 2016. Med tilladelse fra forfatterne bringer vi her indlægget.

TORSKEBESTANDENE i de danske farvande har haft det skidt i mange år. Det er der næppe noget nyt i. Eksempelvis har gydebestanden af torsk i Nordsøen og Skagerrak været langt under den anbefalede beskyttelsesgrænse siden midt i 80’erne. Fangsterne har været tilsvarende lave – mellem 30.000 og 45.000 tons årligt fra 2000 og helt frem til 2015, hvor de samlede fangster i perioden 1965 til 85 lå på omkring 250.000.

Læs resten

Kommunen lyver sig fra ansvaret for gylleudslip på 400.000 liter

GylleKarinaLassen

Souschef Karina Lassen bandt TV2Nord en usand historie på ærmet, da hun 5. august gentagne gange påstod, at kommunen intet kunne have gjort for at forhindre kollapset af den gamle gylletank.

Både den politisk ansvarlige og den administrative souschef i Brønderslev kommune stak TV2Nord en lodret løgn, da de 5. august 2016 for åben skærm bildte seerne ind, at kommunen ingen som helst muligheder har for at tvinge uregerlige gylleproducenter til at overholde lovgivningen. Kommunens manglende indgreben overfor svineproducent Peer Kristiansen, der havde overskredet den lovpligtige 10. års regel for beholderkontrol med otte år, er den direkte årsag til det voldsomme udslip af 400.000 liter gylle 30. juli 2016, da den misligholdte gylletank brød sammen.

Læs resten

Kan dansk landbrug betale sig?

landbrugSaedskifte

Er de pengene værd?

Støttet af en ny rapport fra CBS er man igen fra dele af landbruget fremme med tanken om, at landbrugets krise skyldes dårligere rammevilkår i Danmark set i forhold til andre lande.

Det skriver Bent Andersen, Saltum, i en kommentar i Nordjyske, 9. august 2016. Med forfatterens tilladelse bringes indlægget her.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Bent Andersen.

De danske miljøkrav og afgifter giver dansk landbrug en dårligere konkurrenceevne end andre landes landbrug. Blandt andet nævnes Sverige, som et land man burde lære af. Danske landmænd råder over 62 % af Danmarks areal, mens svenske landmænd råder over knap 6 % af Sveriges areal. Hvis danske landmænd ville nøjes med at dyrke ca. 1/10 af det areal, man dyrker i dag, ville det også være muligt, at give dem større frihed til at agere, som de gerne vil.

Læs resten

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.