Befolkningen i Østjylland betaler for forureningen fra havdambrug

Vi har modtaget denne kommentar 8. december 2016  fra Knud Iversen til planerne om en stor udvidelse af havdambrug ud for Østjyllands kyster.

Så kom Ejendomsskatteskemaet for 2016. Grundskylden er ikke steget, men Miljøafgiften er steget med næsten 20% i forhold til 2015. Hvad er det vi betaler for? Det kræver en forklaring!

Knud Iversen.

For 30 år siden under Poul Schlüters (K) borgerlige regering tog forureningsbekæmpelsen fart under indtryk af møgbeskidte vandløb, mørkegrønne søer samt omfattende iltsvind og fiskedød i Kattegat. Miljøbevidste kommunalpolitikere fik sat gang i et arbejde, der skulle standse svineriet. Der blev bygget rensningsanlæg, der skulle kloakeres, giftigt spildevand skulle ikke i kloaken men opsamles, kloaknettet skulle deles så regnvand ikke kom igennem rensningsanlægget, der blev bygget underjordiske tanke der i tilfælde af stormflod, kunne opbevare kloakvandet til stormfloden var ovre .o.s.v. Nu skal selv havekolonierne kloakeres.

Vi har betalt og betalt

Der er brugt milliarder på indsatsen for et renere havmiljø. Os der var unge i 1960’erne har fulgt det hele. Det arbejde har nu varet i ca. 30 år, og det virker. DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet har konstateret, at vandet i Kattegat er begyndt at have det bedre. De indre farvande, fjorde og bugter regner man med vil have det bedre om ca. 10 år. Der kan igen fanges fisk i Aarhus havn, så det går fremad.

Læs resten

RASKE TYREKALVE SKAL HAVE LOV TIL AT LEVE

jersey_muh

Økologen Mikkel Juhl Nielsen gør gerne et stykke ekstra arbejde for at undgå at slå sine jersey-tyrekalve ned. Hos økologerne er der ellers aflivet 839 nyfødte tyrekalve inden for et år, fordi tyrene fra den lille race er for dyre at fede op. Men nu er den økologiske branche på vej med en næsten-løsning på dilemmaet.

TEKST: Peter Nordholm Andersen // FOTO: Lykke Rump

Artiklen er produceret som et led i projektet Nye veje til viden om økologi under Økologisk Landsforening.

Mikkel Juhl Nielsen peger ned på et særsyn i dansk landbrug. En levende tyrekalv af racen jersey. Nede i staldbåsen slænger den cirka tre måneder gamle tyrekalv sig i træflisen. I øret dingler et gult skilt. Nummer 2914, står der. De store øjne kigger nysgerrigt op.

– Ja, du kan se klokkeværket dernede. Det er en af de omtrent 60 tyrekalve, vi hvert år får, og som vi giver et liv i stedet for en boltpistol. Som fagmand synes jeg, at er synd at slå et dyr med potentiale ned. Ja, det er ikke bare synd. Det er på grænsen af det uetiske at slå en tyrekalv ned lige efter, at den er født. Det er både forkert og spild at aflive raske dyr, fastslår landmanden på den økologiske mælkebedrift Karensminde. Gården har 100 jerseykøer og ca. 165 hektar tilhørende jord.

Læs resten

Iltsvindet ville ikke give slip

iltsvind_sostjerne

Det er usædvanligt, at iltsvind er så udbredt midt i november. Årets fjerde og sidste rapport om iltsvind i de danske farvande viser, at områder med større havdybde fortsat lider af iltsvind. Det viser en rapport fra DCE, 25. november 2016.

Iltsvindet i de værst ramte områder er intenst med iltfrie forhold og frigivelse af giftig svovlbrinte fra bunden. De værst ramte områder var i midten af november det sydlige Lillebælt og tilstødende fjorde, Flensborg Fjord og den vestlige del af Ærø Bassinet i Det Sydfynske Øhav.

Læs resten

Hvad er det dog for en tisgul kant i Nationalpark Vadehavet?

fremskudtdige_oversigt

På det toppen af det fremskudte dige ved Højer Sluse er der brolagt med SF-sten – og den slags skal holdes pænt og nydeligt. Selvom vi befinder os i Nationalpark Vadehavet, skal der være styr på ukrudt og anden unaturlighed, så hvorfor ikke finde sprøjten frem?

En ting er, fremskudtdige_taetpaaat digegreven maskinklipper de velgødskede grønne græsplæner på havsiden af diget (til højre ligger Vadehavet, men skal man virkelig sprøjte brolægningen?Eller er det bare randzonen mellem brolægning og digets græsflora, der absolut skal markeres?

Er der ingen dernede i det sønderjyske, der tænker på, hvor bagstræberisk et signal, der sendes, når naturfjendske kemikalier anvendes med løs hånd?

Billederne er fra november 2016.

Har du selv billedeksempler på tilsvarende letsindigheder, så send dem til gylle.dk på facebook. Husk at angive tid og sted.

 

L&F-dyrlæge lyver om livsvigtig antibiotika til mennesker

poul-baekbo

Dyrlæge Poul Bækbo fra L&F ønsker ikke at dokumentere sine påstande om den livsvigtige humanantibiotika.

I et åbenlyst forsøg på at sikre danske svineproducenter nem adgang til de livsvigtige cephalosporiner har L&F-dyrlæge Poul Bækbo stukket DR Nyheder en lodret løgn. I et interview 2. december 2016 påstod Bækbo:

– 1. og 2. generation cephalosporiner er ikke resistensskabende hos mennesker. Det siger både EU og WHO. Derfor giver det mening at gøre disse tilgængelige for dyrlægerne, hvis de skulle ønske at bruge det. Det er vigtigt at have alle relevante redskaber i værktøjskassen.

Poul Bækbo, der er uddannet dyrlæge, fungerer som chefkonsulent i Videnscenter for Svineproduktion. Han har også deltaget i Fødevarestyrelsens arbejdsgruppe, der skal afgøre, hvilket humane antibiotika der kan tillades i svineproduktionen.

Alle eksperter siger nej

I samme artikel fra DR Nyheder dementeres Bækbos påstande dog, og hans krav om adgang til den livsvigtige humane antibiotika afvises som uansvarlig. En række af landets førende mikrobiologer fastslår, at cephalosporiner er resistensskabende hos mennesker. De finder det stærkt betænkeligt, hvis der atter åbnes for cephalosporiner i svineindustrien. Læs resten

58 døde i Norge på grund af MRSA och ESBL

MRSA_petriskaal

Resistente bakterier har krævet flere end 58 menneskeliv i Norge. Det er forekomsten af antibiotikaresistente bakterier af typen MRSA og ESBL som er øget hvert år i de seneste ti år, som ligger bag dødsfaldene. Det skriver avisen Nationen 29. november 2016.

Læs resten

Jagt bør foregå på fagligt korrekt grundlag

dobbelt-bekkasin-ulf-bjerre

Dobbeltbekkasin. Bestanden er vigende i EU. Danske jægere skød sidste år 11.900 af denne art, der blot vejer 100 gram – inden de bliver flået. Jægerne ønsker nu jagt på dobbeltbekkasinens fætter, enkeltbekkasinen, på trods af at den kun vejer 50 gram, og at bestanden er ukendt. Foto: Ulf Bjerre.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, har sendt denne artikel:

Millioner af trækfugle passerer hvert efterår landet. Trækfuglene er genstand for et meget stort jagttryk, der sker i tillid til, at jagten er bæredygtig. Afskydningstallene, der anses for at afspejle bestandsstørrelsen, viser, at der skydes stadigt færre trækfugle på trods af, at antallet af jægere stiger. Jagten på en række arter er ikke længere bæredygtig. Hvad skal der så ske? Udspillet fra jægerne er klart, nemlig at antallet af jagtbare arter og jagttiderne skal udvides, hvilket diskuteres i Vildtforvaltningsrådet, der indstiller nye jagttider til ministeren.

Læs resten

Modstand mod havdambrug ved Djursland – afgørelse først i 2018

havdambrugendelave

Modstanden mod tre nye havdambrug ved Djurslands kyster er stor. Ved høringsfristens udløb den 28. november var der indkommet 10 svar til Natur- og Erhvervsstyrelsen fra bl.a. de to kommuner på Djursland, Danmarks Naturfredningsforening, Foreningen Levende Hav og en række borgere.

Denne høring gælder kun den fysiske placering af havdambrug i Hjelm Bugt, ved Glatved  og Rugaard Strand og sydvest for Anholt. Den efterfølgende miljøafgørelse kan først ventes en gang i 2018, oplyser overfiskerikontrollør Stig Prüssing, Natur- og Erhvervsstyrelsen. Det skriver journalist Flemming Seiersen, Ørsted, 30. november 2016 i denne artikel til gylle.dk.

flemming

Flemming Seiersen.

Det er firmaet Snaptun Fisk Export og Hjarnø Havbrug, der har søgt om at anlægge havdambrugene – med regnbueørreder – på op til 3,4 kvadratkilometer i Kattegat.

Modstandernes argumenter er mange og omfattende med hovedvægten på miljøbelastningen fra havdambrugene:

·         udledning af medicin- , nærings- og  andre miljøbelastende stoffer

·         affald fra havbrug som plastic, tovværk, bøjer m.m.

·         udslip af store mængder fisk fra havbrugene, viser erfaringerne

·         undslupne fisk har en væsentlig negativ betydning for den eksisterende fiskebestand

·         de landskabelige og det naturmæssige forhold som den uforstyrrede udsigt over kysten og havet

·         forstyrrelse af fuglelivet, bl.a. de mange rastende vandfugle

·         bekymring for hele økosystemet

·         strøm- og vindforhold vil føre medicinrester og affald nord om Djursland til de lavvandede badestrande ved Bønnerup og Fjellerup

·         trussel mod kystturismen.

StiigMarkager

Professor Stiig Markager advarer om øget forurening.

Professor ved Århus Universitet, Stiig Markager, advarer mod de økologiske konsekvenser af havdambrug ved  Djursland: – Merudledning af næringsstoffer fra havbrug kan forstærke problemerne for ålegræs med hensyn til fiskedød. Udledningen af kvælstoffer i den lyse tid om sommeren har langt større skadevirkning end udledningen fra  landbruget, der hovedsagelig sker i den mørke tid fra november til februar. Det betyder, at udledningen fra havdambrug i juni-juli har tre gange så stor en effekt som næringsstoffer, der kommer ud gennem åerne. Det vil modvirke EU’s Vandrammedirektiv, der kræver en nedbringning af kvælstof fra 60.000 til 42.000 tons.

Stiig Markager tilføjer, at det er klart, at ejerne af havbrug  ser deres fordel i flydende havnet. Det er en billigere løsning at nedsænke net i havet. De skal og kan ikke rense spildevandet, som de skal fra dambrug på land.

Læs resten

Hvornår fremlægges der ærlige data om landbruget?

Svin_Mattililsynet

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

DANMAP programmet, der finansieres af Sundheds-, Miljø og Fødevare-, og Uddannelses ministerierne, udsendte 15. november 2016 en 142 sider lang rapport DANMAP 2015, der beskriver forbruget af antimikrobielle stoffer og antimikrobiel resistens hos husdyr, i fødevarer og hos mennesker. Rapporten blev præsenteret på et velbesøgt møde på DTU’s Fødevareinstitut, med over 100 deltagere den 15. november 2016.

Søren Wium-Andersen portrært 121 Kb

Søren Wium-Andersen.

Rapporten anfører, at de oplysninger, der behandles i rapporten, bygger på tal, der er blevet indhentet fra VetStat, men at DTU’s Fødevareinstitut ikke har foretaget en validering af de udtrukne data (se side 31)! Det er for mig uforståeligt, at dette er tilfældet, for det betyder, at rapportens konklusioner kan hvile på et ikke retvisende grundlag.

Zinkforbruget står hen i det uvisse

Ikke blot er de anvendte værdier ikke validerede. Der mangler reelle oplysninger.

Læs resten

Bestil dine julegaver nu!

bind2001

Klik her og læs mere om bogværket, der er i to bind.

 

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.