Oprydningen af giftdepotet ved høfde 42 måtte skatteborgerne betale, men store mængder kemiaffald ligger stadig i stranden. Foto: Bent Lauge Madsen.
Journalist Flemming Seiersen.

Flemming Seiersen, gylle.dk, har også læst bogen ”Fisk kan ikke tale”. Her får du hans personlige indtryk af giftskandalen på Harboøre Tange:

En ting var, at Cheminova på Harboøre Tange byggede på et forsvar af løgne og kynisme, da giftfabrikken var i skudlinjen i over 50 år og helt ind i dette årtusinde. En anden ting var, at både embedsmænd og politikere i kommuner, amt og staten – og ejeren Århus Universitet – brugte de samme metoder for at holde hånden over og under den omstridte fabrik. Giftfabrikken, der kostede masser af kræftdødsfald og ødelæggelse af naturen. Og der ligger stadig tusinder af tons gift ved høfde nr. 42 og andre steder ved fabrikken.

Det dokumenteres af rystende afsløringer i den vægtige bog (1,2 kg  og 400 sider) ”Fisk kan ikke tale” – en fiskers kamp mod Cheminovas forurening. En bog om Davids kamp mod Goliath. David var Rav-Aage, fisker Aage Hansen i Thyborøn. Han startede sin lange og ensomme kamp i 1953 og fortsatte til sin død i 2008. I 1995 fik han ridderkorset.

Forsidebilledet viser Rav-Aage ved høfde 42.

To forfattere og 370.000 dokumenter

Der er to forfattere: Flemming Højgaard Madsen, der i 1979 startede Cheminova-gruppen af unge biologistuderende på Århus Universitet. Gruppen afslørede de mange ulovligheder på giftfabrikken sammen med Rav-Aage.  Den anden er forfatteren Jens Østergaard fra Nibe. De har gjort et fantastisk arbejde. De har haft 370.000 dokumenter til rådighed og har haft store bistand af Rav-Aage søn, Bjarne Hansen. Desuden har de interviewet en række mennesker.

Cheminova-sagen og de nye havbrug i Kattegat: Det sker igen

Det Cheminova gjorde ved at lukke meget giftigt spildevand ud i Limfjorden og Vesterhavet var smask ulovligt, men myndighederne vendte det blinde øje til og undertrykte sandheden af hensyn til at bevare arbejdspladser. 680, da Cheminova var på sit højeste. Det kunne da ikke ske i dag? Jo, og det gør det.

Arbejdspladser før miljøet

Forskellen på den gang og nu er, at et flertal  i Folketinget i år har gjort det lovligt at tage mere hensyn til arbejdspladser og profit end til miljøet. Det er lov nr. 111 om nye havbrug i Kattegat. Det er dokumenteret, at havbrugene vil forurene havet. Dog ikke så meget som Cheminova. Alligevel har regeringen trumfet lovforslaget igennem – med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti – igen af hensyn til arbejdspladser.  Helt utroligt. Især, fordi havbrug kun giver meget få arbejdspladser. Det har bl.a. betydet udmeldelser af Socialdemokratiet i protest mod havbrugene.

Cheminova kunne have været stoppet, så giftkatastrofen var undgået

Giftkatastrofen på Harboøre Tange kunne have været undgået. Efter at have lavet gift og forgiftet vandløb og Roskilde Fjord  med fenoler blev Cheminova smidt ud af Ballerup-Måløv i 1952.  Erhvervschefen i Lemvig  havde læst om fabrikkens problemer og giftige efterladenskaber. Han foreslog Cheminova’s direktør, Gunnar Andreasen, at fabrikken kunne flytte til Harboøre Tange.

Kemifabrikkens produkter er stærke sager, der kategoriseres som “miljøfarlige”. Her er eksempel.

I Thyborøn er alt, hvad Cheminova kan ønske sig

Her er alt, hvad Cheminova kunne ønske sig. Ensom beliggenhed, kun få beboere og fri adgang til spildevand i Vesterhavet. Den gang læste man ikke rigtigt københavner-aviser i Vestjylland, så det var kun erhvervschefen, der kendte til problemerne med Cheminova. Det fortalte han ikke til nogen.

Århus Universitet har indhøstet millionbeløb

Allerede i 1943 skænkede Cheminova’s ejer, Gunnar Andreasen, hele aktiebeholdningen i giftfabrikken til forskningsfonden på Århus Universitet. Siden har universitet høstet store millionbeløb og forsvaret Cheminova til det sidste. Det var dog ikke af godgørenhed, at Gunnar Andreasen forærede sin fabrik væk. Det var for at undgå ballade med sine kommende arvinger. Han havde været gift tre gang. Til gengæld for gaven fik han garanti for en årsløn på professorniveau lige så længe han levede. Også selv om han blev fyret. Det blev han. I bogen står der ikke noget om hvorfor.

Rav-Aage blev chikaneret af de lokale

En tidligere anmeldelse af bogen her på www.gylle.dk har beskæftiget sig med personen Aage Hansen. Dog skal det tilføjes, at han blev forfulgt og chikaneret af de lokale. Hans vedholdende kamp ødelagde Thyborøns ry som byen med de friske fisk, mente de. Vigtigere var det også at bevare de mange arbejdspladser på Cheminova. De lokales modstand mod Rav-Aage gav ham store psykiske problemer.

De mest horrible løgne og fordrejninger

I det følgende vil jeg trække nogle af de mest horrible løgne, fordrejninger og fortielser fra embedsmænd og politikere frem. Udover Cheminova selv  med en udviklet løgn-kultur hos alle ansatte –er myndighederne de virkelige skurke og ansvarlige i denne sag.

Her er udsnit af de forgiftede terner, der blev fundet ved Cheminova i 1979. Fundet satte gang i den skandaleprægede sag. Foto: privateje.

Ingen svar på undersøgelse af døde fisk og fugle

Rav-Aage sendte mange gange døde og forgiftede fisk og fugle til analyse hos Danmarks Fiskeri – og Havundersøgelser. Han fik aldrig svar. Heller ikke fra ekspert i fiskesygdomme, N. O. Christensen fra Den kgl. veterinære- og Landbohøjskole, der skulle undersøge forgiftede guldål. I en lang årrække fortsatte det spilfægteri.

Fiskeriministeriet afviser at rejse sag mod Cheminova

I 1965 afviser fiskeriminister Jens Riisgaard Knudsen (S) at rejse sag mod Cheminova for forurening af overtrædelse vandløbsloven. ”Herefter må der være meget vide grænser for, hvad man kan tillade sig af forgiftning af havvandet, siger Dansk Fiskeriforenings formand, Henry Sørensen. Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund (i dag 3 F) siger, der er tale om usaglig angreb på fabrikken.

Miljøstyrelsen afviser at rejse sag

Efter anmeldelser af nye forureninger og en forgiftningsulykke med masser af døde fugle  og fisk afviser Miljøstyrelsen at rejse sag mod Cheminova. Det kan ikke bevises, at forureningen stammer fra Cheminova. Fabrikken undersøgte også selv døde fugle og fisk, men de finder – naturligvis – ingen stoffer, der kan stamme fra Cheminova. I det hele taget bygger kontrollen i stort omfang på egen-kontrol på fabrikken!

Fugle og fisk er forgiftet for at chikanere Cheminova

Overingeniør Jørgen Lauritsen i Miljøstyrelsen kom i 1981 med en af de nok groveste løgnehistorier: Man kan ikke afvise, at nogen kan have dyppet fisken tobis i parathion-gift og smidt dem i vandet – for at skade Cheminova. Professor, jurist Stig Jørgensen fra Århus Universitet forstærkede denne påstand i et interview i Jyllands-Posten. Biolog Bodil Deen Petersen: ”Det overgår alle vores forestillinger om, hvad sådanne folk kan tillade sig. Jeg har mistet al min tiltro til politikere og myndigheder”.

Fugle fra minkfarme lægger sig til at dø ved Cheminova

Amtsvandinspektør Leif Stilling  fra Ringkøbing Amt kom med en helt anden teori om de mange døde fugle og fisk: ”Mange minkfarme lægger forgiftede fisk ud for at begrænse mågeplager omkring deres farme. Når mågerne så har ædt forgiftede fisk , kan man forestille sig, at de er fløjet op til Harboøre Tange for at lægge sig til at dø i det fredfyldte område”

Kemifabrikkens produkter sælges især i udlandet, da mange af dem er forbudt i Danmark.

Politimester sendte spion til møde i Cheminova-gruppen

Politimester Frantz Cohn i Holstebro spillede også en meget uheldig rolle.  Han sendte en spion til et møde i Cheminova-gruppen. En journalist, der også var hans muldvarp i Tvind-sagen. Journalisten fik taget billeder af hele Cheminova-gruppen og fik alle medlemmernes navne og adresser. Senere meldte miljøminister Erik Holst Thyborøn-Harboøre Kommune, Ringkøbing Amt, Miljøstyrelsen og Cheminova til politiet. Politimesteren afviste at rejse tiltale. Også i andre sager mod Cheminova.

Rektor ved Århus Universitet trodsede flertal

Konsistorium pålagde i 1982 rektor Carl F. Wandel at udtrykke utilfredshed med Cheminova på fabrikkens generalforsamling. Det gjorde han ikke. Ved sin afgang i 1983 fik han overrakt en tegning af en  Cheminova-gifttromle med dødningehoved og korslagte lårbensknogler.

Nepotisme i Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen havde store problemer med dobbeltspil. I 1981 blev det afsløret, at en af dem, der behandlede de mange klager over Cheminova, var en tidligere chef på giftfabrikken, nemlig kemiker Gunnar Sagan.

Læs selv bogen

Jeg kunne blive ved og ved. Men læs  selv ”Fisk kan ikke tale”. mail@forlagetrebild.dk. Tlf. 98 39 11 00 –  Pris 298 – kr. for  400 siders rystende læsning.

Hvad med miljøministerens forbindelser og fortielser

Læsningen af ”Fisk kan ikke tale” får mig igen og igen til at tænke på miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, når vi snakker nepotisme. Hans kamp for familiens økonomiske interesser – vindmøller – på Vestkysten, inden han blev minister. Hans fortielser af oplysninger om kvote-kongerne. Her måtte han give undskyldninger i Folketinget. Ekstra Bladet har afsløret hans tætte forbindelser til kvote-kongerne. Hans kamp for havbrugs-ejerne og deres profit. Måske lidt smartere end myndighedernes miserable indsats i Cheminova-sagen, men alligevel!

Comments are closed.