Man kan nemt få det indtryk, at samtlige danske godser afvikler dagjagt på udsatte fasaner og gråænder, men en undersøgelse viser faktisk noget helt andet. Det skriver jagtskribenten Henning Kørvel på netmediet NetNatur.dk 2. august 2024
Det klinger hult, når nogen udråber godsers dagjagt på udsatte fasaner og gråænder som et problem, kædet sammen med, at de naturligvis får betaling for jagten. Man får nærmest indtryk af, at samtlige 770 godser i Danmark afvikler dagjagt på udsatte fugle, men en undersøgelse fra 2016 viser, at dagjagt udføres af mindre end 100 godser, der oplever en stigende efterspørgsel på især ”rough shooting”.
Godser med et jagtvæsen, der afvikler dagjagt, har en bruttoomsætning på 1-5 millioner kroner. I debatten om udsætning af vildt til jagt i Danmark får man nærmest opfattelsen af, at alle landets 770 godser tonser fasaner og gråænder ud, og efterfølgende sidder og taster på kasseapparatet, når jægere der har deltaget i jagten, skal betale regningen.
Men Henning Kørvel påpeger, at fakta ser væsentlig anderledes ud ifølge ”Danske jagtvæsener anno 2016” (Dansk Jagtakademi, rapport 1605-01).
Undersøgelsen baserer sig på spørgebreve, der i 2015 blev sendt til medlemmerne af foreningen Danske Herregårdsjægere.
61 jagtvæsener valgte at deltage, og de svarer til 80% af danske godser med et jagtvæsen, og de deltagende jagtvæsener repræsenterer 75.000 hektar.
Formålet med undersøgelsen var ikke at argumentere imod angreb på udsætning af vildt til jagt i Danmark. Formålet var, at undersøgelsen skulle bruges til fastlæggelse af strategier til udvikling af jagtvæsenerne.
Overvægt på Sydsjælland og Falster
Fordi de 61 jagtvæsener, der valgte at deltage i undersøgelsen, repræsenterer 80% af de danske jagtvæsener på den tid, kan det konkluderes, at der i Danmark findes et jagtvæsen på under 100 godser, hvilket giver et mere realistisk billede af udsætning af vildt til jagt, som er en helt central del af virket for danske jagtvæsener.
Undersøgelsen viser ikke overraskende en stor overvægt af godser med udsætning på Sydsjælland og Falster og nogen, men dog mindre aktivitet på Fyn og i Østjylland, samt en mindre forekomst i Vest- og Nordjylland.
Et mønster, der følger ”bøgeskovsboniteten”, og fasaner udsættes de steder i Danmark med den bedste bonitet.
Blandt de deltagende 61 jagtvæsener var gennemsnitsstørrelsen 1.200 hektar, og 52 (87%) oplyste, at de udsætter fasaner, 12 (20%) agerhøns, og 35 (57%) udsætter gråænder.
To godser udsatte 1-100 fasaner, 2 udsatte 100-500, 6 1.000-2.500, 21 2.500-5.000, 13 5.000-7.500, og 9 udsatte over 7.500 fasaner.
Af agerhøns udsatte 5 1-50, 3 50-100 og 4 100-500. For gråænders vedkommende udsatte 1 100-200, 22 100-200, 8 500-1.000, 1 1.000-2.000 og 3 udsatte 2.000-3.000 gråænder.
1-5 millioner kroner i bruttoomsætning
17 godser oplyste, at de ved jagten på udsatte fugle omsatte 1 million kroner, 6 omsatte 2 millioner kroner, 5 3 millioner, og 1 gods omsatte 5 millioner kroner.
Fordi det udråbes som et mega problem, at nogle godser med et jagtvæsen tjener på udlejning af dagjagt, så skal det retfærdigvis tages i betragtning, at de oplyste beløb ikke er nettofortjeneste, men bruttobeløb, af hvilke der skal betales moms (25%). Hertil kommer andre udgifter: Løn til skytten, indkøb af foder og drift af køretøjer og opdrætsfaciliteter.
Som en hovedregel beskæftiger det typiske danske jagtvæsen en skytte, og flere af disse har andre opgaver de varetager end skyttegerningen. Cirka 1/3 af jagtvæsenerne har en jagtelev og medvirker således i uddannelsen af nye herregårdsjægere.
Samlet set havde de 61 godser, der medvirkede i undersøgelsen, 1.500 personer tilknyttet som drivere og apportører på klapjagter, hvilket svarer til 20-30 pr. jagtvæsen.
De 1.500 frivillige medhjælperes arbejdsindsats repræsenterer 10.000 mandedage pr. år, hvilket svarer til 40 heltidsstillinger.
Nogle godser afvikler dagjagt, fordi de selv ønsker at rå råd til afvikling af klapjagter for venner og familie, mens andre har aktiviteten på programmet på grund af efterspørgsel.
Godserne oplyser, at de oplever stor efterspørgsel på pyrschjagt på bukke, dåhjorte og kronhjorte, og for haglbøssejagts vedkommende er der især stor efterspørgsel på rough shooting.
Der er meget teknik i at udføre en klapjagt på den rigtige måde, for på drevet skal der hverken gås for hurtigt eller langsomt. Gås for langsomt, så vil fuglene ikke lette, og hvis der gås for kvikt, så letter fasanerne i ”buketter”. Der skal med andre ord gås i normalt tempo, så fuglene letter enkeltvis, og de således er en udfordring for skytterne.
Du kan læse undersøgelsen i sin fulde længde på herregaardsjaegeren.dk
Artiklen bringes med tilladelse fra artiklens forfatter og netmediet NetNatur.dk ved redaktør Michael Sand
Jeg er helt enig i, at hvis nogle ejendomme vælger at udsætte fugle med det her formål så skal det naturligvis foregå efter de regler der er på området.
Dette kan naturligvis kun lade sig gøre hvis de værktøjer som man skal bruge til at indberette sine udsætninger med de virker. Og her har der være store udfordringer hvilket har medført misforhold i de indberettede tal for udsætninger og de indberettede tal for nedlagte fugle. Men når miljøministeriet ikke har styr på at deres indberetningsværktøj fungerer, så kan man jo ikke konkludere noget som helst ift et eventuelt misforhold mellem udsatte og nedlagte fugle.
Et andet forhold er at når kun godt 13% af de godser og store ejendomme der her i landet udsætter fugle til det her formål og i særdeles varierede mængder. og bliver dette gjort i tråd med de gældende regler, så har jeg svært ved at se at dette skulle udgøre nogen former for negativ miljøpåvirkninger af nogen art.
Den kommende udfasning af denne mulighed er jo allerede afvist af folketinget ifm en forespørgelse fra EL tror jeg det var. Og desuden er der jo ud over de kommercielle udsætninger, også rigtig mange private hobby udsætninger af især gråænder i små lokale udsætninger (10 til 50 fugle). og disse kan da slet ikke udgøre nogen former for belastning for vores natur, da der jo landet over ligger 1000 vis af damme, små søer, gamle mergelgrave og utallige små vandhuller i mose og vådområder. Her er antallet af udsatte ænder jo fordelt på utallige 1000 ha vandspejl.
Så hvordan formanden for jægernes største organisation kan kalde udfasningen af muligheden for at udsætte disse fugle, for en sejr, ja det har jeg godt nok svært ved at se hvordan det kan være i tråd med hans jobbeskrivelse. At Danmarks jægerforbund ikke en gang forsøgte at kæmpe for, i det mindste at bibeholde udsætning af gråænder på ikke kommercielt niveau, er mig en gåde.
Men noget tyder på at Jægernes største organisation i Danmark har større interesse i at fremstå som en “grøn forening” på lige fod med Danmarks Naturfredningforening frem for at kæmpe for deres medlemmers interesser.
Men jeg kan jo også konkludere at Medlemmerne af Danmarks jægerforbund jo må være tilfredse med denne udvikling, eftersom de ikke har beklaget sig over denne “sejr, da de netop har vedtaget deres nye “natursyn” (som jo i bedste fald kan betragtes som elastik i metermål) og at de på deres sidste årsmøde jo også genvalgte deres formand for yderligere 4 år.
Man får let den fornemmelse, at den gamle jægermand nærmest kan sammenlignes med en filatelist Når man udsætter omkring 1 million skydefugle – gråænder, agerhøns og fasaner – i naturen, har dette naturligvis et voldsomt impact. De mange tamfugle tager meget af det foder, som den vilde bestand af alskens slags ellers skulle leve af – alt fra biller og orme til stålorm og frøer bliver ædt af disse “mongoler”. Hvis folk vil lufte bøssen, må de i stedet skyde efter lerduer. Der forestår en kæmpe opgave for Vildforvaltningsrådet for at få ryddet op i den danske jagtjungle.
De fleste skydefugle sendes til destruktion efter “jagten”.
Før man fik lerdueskydning havde man Monte Carlo skydning, hvor levende duer blev sluppet ud bag en mur. Det er forbudt i Danmark da man ikke må skyde til mål efter levende væsner.
Jagt er vel at nedlægge vildt for at spise det, så er der skadedyrsbekæmpelse og regulering.
Når skydefuglene sendes til destruktion er der vel tale om at skyde til måls efter levende væsner.
hojbenb47c3ff18e
Og den påstand kan du naturligevis dokumentere ??
John.
Det er ikke så længe siden at Gylle.dk skrev om emnet.
Omtalen af “vildtaffald” omtales på gylle.dk 11.2.24. DAKA vil ikke ud med, hvor mange tons “vildtaffald” de modtager årligt. Man kan vel roligt sige, at Monte Carlo Jagt stadig eksisterer i DK. Hvad siger Vildforvaltningsrådet til det? Og Henning Kørvel?