Biodiversitet

Sommerfugle og bier elsker de bornholmske bønders blomsterstriber

Lille Ildfugl er en af de sommerfugle, der nyder godt af de kunstige blomsterbede på Bornholm. Foto: fra rapporten.

Forekomsten af bier i blomsterstriberne i projektet #BornholmBlomstrer er langt højere end i grøftekanter og brakarealer, og det gælder både for vilde bier og honningbier. Det er konklusionen i en ny rapport om de bornholmske blomsterstriber. Det skriver Bornholms Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse den 10. november 2018.

Morten Top-Jensen i en blomsterstribe.

Insektekspert Morten Top-Jensen har hen over sommeren set på effekten af målrettede blomsterstriber i forbindelse med kampagnen #BornholmBlomstrer. Og konklusionen er ganske klar: Blomsterstriber virker! Der er 4 gange så mange bier i disse udsåede blomsterstriber, som man finder i den vilde grøftekant. Læs resten

Dicamba-sprøjtegift har skadet natur og afgrøder på 445.000 hektar i USA – alene i første halvår af 2018

Monarch-sommerfuglen er ved at blive sprøjtet væk af de amerikanske GMO-landmænd.

En netop offentliggjort rapport fra University of Missouri anslår, at vinddrift med Monsanto-sprøjtegiften dicamba har ramt 445.000 hektar landbrugsafgrøder, træer og anden plantevækst hidtil i år. Arealet svarer til halvanden gange Fyns størrelse. Det skriver EcoWatch den 20. juli 2018.

Situationen nærmer sig det katastrofale for store områder i USA.

Denne forurening er konstateret mindre end et år efter USAs miljøstyrelse, EPA, og mange stater indførte yderligere begrænsninger på anvendelsen af dicamba med netop det formål at forhindre skader fra vinddrift, så hvordan kunne det ske?

I 2017 skabte dicamba kaos for dyrkningen af anslået 1,5 millioner hektar af sojabønneafgrøder, der ikke var genetisk manipuleret til at modstå den berygtede vinddrift med dicamba.

Seniorforsker Nathan Donley.

“De udbredte skader på afgrøder og endda fredsommelige træer som Catalpa- og Bradford-pæren bekræfter, at denne flygtige sprøjtegift ikke kan anvendes sikkert og bør ikke godkendes af EPA igen,” siger Nathan Donley, seniorforsker ved Center for Biologisk Mangfoldighed (CBD). “Det er lettere at få et kuld kattekillinger til at gå i flok end at få dicamba til kun at ramme der, hvor du sprøjter. EPA’s nye ledelse bør stoppe brugen af ​​dette farlige pesticid.”

De meget giftige dicamba-sprøjtegifte produceres af især Monsanto, og de er designet til primært at bruges på andengenerations sojabønner, der er genetisk manipuleret til at modstå, hvad der normalt ville være en dødelig dosis af pesticidet.

En CBD-rapport udgivet i juni i år fastslog, at rapporterede skader på specialafgrøder, grøntsager, populære blomster og træer er steget dramatisk, hvilket tyder på, at mange typer af planter kan blive beskadiget af dicamba.

Tidligere i år viste en CBD-rapport, at mere end 24,3 millioner hektar af monarksommerfuglens habitat forventes at blive sprøjtet med dicamba til næste år. Arealet svarer til lidt mere end halvdelen af Danmark. Læs resten

Tørken bider ikke på biodynamikerne

Klik på billedet, hvis du vil have syn for sagn og høre køerne gumle!

Biodynamisk harmoni

På Strandhøj – Marjatta’s landbrug og gårdmejeri – har malkekvæget det fint trods de usædvanlige klimatiske forhold.  Her efter 3 måneders tørke, viser Strandhøjs biodynamiske jordbund sin styrke, – stadig så meget grønt at køerne kan græsse.
Den biodynamiske drift er kendetegnet ved en aktiv jordbundspleje, hvor kulstoffet danner frugtbare stabile humusforbindelser i jordbunden, i stedet for at skabe klimaforandringer i de højere luftlag.

Her kunne Landbrug & Fødevarers proselytter lære, hvad fremtidens bæredygtige landbrug består af…

IUCN-formand benægter aftalt spil med Miljøstyrelsen

”Det har på intet tidspunkt under rådgivningen været aftalt, at IUCN-Nationalkomitéen skulle have opgaven,” skriver formanden til komitémedlemmerne, der tæller Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Verdens Skove, WWF Verdensnaturfonden, ICC Grønland, Miljø- og fødevareministeriet, Nordisk Jægersamvirke og Københavns Zoologiske Have. En sådan aftale ville da også have været ulovlig.

I en redegørelse fremsendt den 13. juli 2018 til de danske medlemsorganisationer i IUCN’s nationalkomité benægter formanden Ann-Katrine Garn, at der skulle være grund til kritik af Miljøstyrelsens udbudsrunde for det millionprojekt, der skal rense den fejlbefængte naturfredningsliste.

Siden 2009 har danske regeringer set gennem fingrene med den stærkt misvisende liste, der gentagne gange er blevet anvendt ved indberetninger til bl.a. EU og FN. Efter stærk kritik i medierne besluttede Miljø- og fødevareministeriet i februar i år at lade listen revidere.

Udbudsrunden resulterede imidlertid i, at den danske IUCN-komité vandt projektet til en værdi af 1.044.000 kr. i konkurrence med rådgivningsfirmaet Orbicon.

Afdelingschef Anette Marqvardsen, Orbicon, har skrevet den skrappe protest mod Miljøstyrelsens udbudsrunde. Læs mere her.

Skueproces

Efterfølgende har Orbicon protesteret mod, at det blev hemmeligholdt, at Miljøstyrelsen havde inviteret IUCN’s danske nationalkomité til at byde på opgaven. Komitéen havde deltaget aktivt i at skræddersy projektet, og som NGO ville den være i stand til at underbyde ethvert rådgivningsfirma på timepriserne, gjorde Orbicon gældende.

Formanden Ann-Katrine Garn, der er ansat ved Københavns Zoo, afviser kritikken i sin redegørelse.

”Det har på intet tidspunkt under rådgivningen været aftalt, at IUCN-Nationalkomitéen skulle have opgaven,” skriver formanden til komitémedlemmerne, der tæller Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Verdens Skove, WWF Verdensnaturfonden, ICC Grønland, Miljø- og fødevareministeriet, Nordisk Jægersamvirke og Københavns Zoologiske Have.

Denne benægtelse er ikke overraskende. Hvis der forelå en sådan aftale, ville udbudsrunden have haft karakter af en åbenlys skueproces, som påstået af Orbicon, og det samspil ville næppe være lovligt.

”Vi var ikke klar over, at vi fik mulighed for at byde på opgaven, da vi rådgav Miljøstyrelsen om indholdet i tilbuddet,” forklarer Ann-Katrine Garn i sin redegørelse.

Dette er imidlertid ikke korrekt. Læs resten

Farvel til fuglelivet i det kemiske landbrugsland

Engang var gulspurven en almindelig fugl i agerlandet, hvor dens melankolske sang “dy-dy-dy-dy-dy-dyyyy” lød fra de levende hegn. I dag er både hegn og gulspurve reduceret så stærkt, at forskere i stigende grad kræver et opgør med det moderne landbrug og hele den økonomiske støttekultur, der finansierer ødelæggelsen af biodiversiteten i landbrugslandet. Foto: Malene Thyssen/www.commons.wikimedia.org.

Siden Anden Verdenskrig har biodiversiteten i den vestlige verden været under voldsomt angreb af effektive landmænd, gartnere og skovdyrkere. Med kemiske våben i form af handelsgødning og sprøjtegifte har disse erhverv gradvis kemisk renset agerlandet, så der i dag næppe er fugls føde at hente over stadig større arealer.

For ekstremt udnyttede lande som Storbritannien og Danmark, hvor dyrkningsfladen optager knap to tredjedele af nationens areal, har tabet af biodiversitet været yderst mærkbart. I Danmark har vi på 40 år mistet over 2,9 mio. fugle af de 22 arter, som er særlig knyttet til agerlandet.

Den internationalt anerkendte ornitolog og forsker, dr. phil Ian Newton fra den britiske statsinstitution Centre for Ecology and Hydrology i Wallingford har samlet den hidtil mest omfattende dokumentation for det moderne landbrugs ødelæggelse af agerlandets biologiske diversitet i bogværket ”Farming and Birds”, der udkom i 2017. Henrik Wejdling, der er hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Ornitologisk Forening, har anmeldt bogen i foreningens tidsskrift. Vi bringer anmeldelsen her med forfatterens tilladelse.

 

Henrik Wejdling, DOF.

Farming and Birds

Af Henrik Wejdling

Det er mildt sagt ikke en overdrivelse, når forlæggeren i sin indledning til denne mursten af en bog om landbrug og fugle skriver, at læseren undervejs vil møde den ene ’nå-så-det-er-derfor—oplevelse’ efter den anden.

Tag f.eks. Newtons forklaring på, hvorfor Ringduen klarer sig så eminent i det moderne landbrugsland, når nu f.eks. Agerhøne og Sanglærke ikke gør det. Svaret er indlysende: Mens Agerhønen og Sanglærken – for at sikre tilstrækkelig tilgang af protein i den intensive vækstfase – må opfostre deres unger på de insekter, der notorisk bliver færre og færre af i agerlandet, så fodrer Ringduen med proteinrig ’kromælk’, som den jo selv udskiller, baseret på sit vanlige vegetabilske fødeindtag, der ikke er begrænset i samme omfang.

Og når hertil kommer, at Ringduen har forstået at skifte vinterens menu af kløverblade ud med de fine blade på vinterrapsen – ja, så har vi en vinder. Når det ikke går Turtelduen lige så godt – ja, så skyldes det ifølge Newton, at den jo til forskel fra de britiske Ringduer er en trækfugl, der jagtligt efterstræbes på såvel trækvejen som antagelig i vinterkvarteret.

Ødelæggelsen af biodiversiteten er mest fremskreden for agerlandets fugle. I Storbritannien har tilbagegangen været på 54 % siden 1970. En tilsvarende halvering er påvist i Danmark. Illustration fra bogen.

Læs resten

EU godkender forbud mod “bivirkninger” af neonicotinoider

Greenpeace og en række andre miljøorganisationer har gennemført en årelang kamp mod landbrugets dødbringende kemikalier, som EU-systemet har holdt hånden over, men nu er det slut. Foto: Greenpeace.

De europæiske regeringer godkendte 27. april 2018 ​​et forslag om at udvide sit forbud mod neonicotinoide sprøjtegifte, som undersøgelser har påvist, er skadelige for bier og andre pollinatorer. Den danske miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) stemte mod forslaget på den danske mindretalsregerings vegne.

Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) forsvarede dansk landbrugs krav om fortsat brug af de skadelig kemikalier, men forgæves.

Forslaget forbyder helt udendørs brug af tre neonicotinoider, eller neonics, i hele EU. De bidræbende produkter omfatter Bayer CropSciences imidacloprid og Syngentas thiamethoxam og clothianidin, der er udviklet af Takeda Chemical Industries og Bayer CropScience.

EU havde allerede vedtaget et delvis forbud i 2013 mod brugen af ​​de tre kemikalier på blomstrende afgrøder, der tiltrækker bier, såsom majs, hvede, byg, havre og rapsolie (canola).

“Alle udendørs anvendelser vil blive forbudt, og de pågældende neonicotinoider vil kun blive tilladt i permanente væksthuse, hvor der ikke forventes eksponering af bier,” udtalte Kommissionen i sin erklæring. Læs resten

HVEM BETALER PRISEN FOR DE DANSKE SVINEFABRIKKER?

Greenpeace har kortlagt nogle af de mest problematiske svinefabrikker i Danmark, dvs. dem der generer mennesker, miljø og natur mest. Klik her og se filmen.

“Hvem betaler prisen for de danske svinefabrikker?” spørger Greenpeace 25. marts 2018.

Se med her og mød nogen helt særlige mennesker, der har taget kampen op mod en kæmpe svinefarm klods op ad et beskyttet naturområde på Tuse Næs.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ser gerne, at der kommer dobbelt så mange svin i Danmark, som der er nu, men vi er mange, der mener, at det den helt forkerte vej at gå.

Vær med til at skabe en fremtid med mindre kød og mere grønt. Se filmen og læs mere her.

EFSA fastslår, at neonikotinoider dræber bier – endnu en gang

Alene i Danmark lever der 288 forskellige arter af bier, hvoraf kun en art er honningbien.

Ifølge en rapport fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, udgør de fleste anvendelser i landbrug og fødevarer af neonikotinoide pesticider en risiko for vilde bier og honningbier.

EFSA har opdateret risikovurderingerne af tre neonikotinoider – clothianidin, imidakloprid og thiamethoxam – der har været underlagt restriktioner i EU siden 2013 på grund af den trussel, de udgør for bier. Det meddeler EFSA i en pressemeddelelse 28. februar 2018.

Disse nye konklusioner opdaterer dem, der kom i 2013, og som resulterede i, at Europa-Kommissionen pålagde kontrol med brugen af stofferne. Læs resten

Afsløring: Landbrugets svampemidler slår humlebierne ihjel i hele landskaber

Bombus ternarius – en af de nordamerikanske humlearter, der er ramt af svampemidlerne.

Svampemidler er den stærkeste faktor i forbindelse med de voldsomme tilbagegange i bestande af humlebier i større landskaber. Det overrasker forskerne, men føjer endnu en trussel til mod de livsvigtige bestøvere. Det skriver The Guardian, 29. december 2017.

Almindeligt anvendte svampedræbende sprøjtegifte er den stærkeste faktor i forbindelse med de stejle fald i bestandene af humlebier i USA, ifølge den første fuldskala analyse på landskabsplan.

Det overraskende resultat har foruroliget bieksperter, fordi fungicider er målrettet mod mug og svampe – ikke mod insekter – men synes nu at være årsag til større skadevirkninger. Hvordan fungicider dræber bier, undersøges nu, men det vil sandsynligvis vise sig at være ved at gøre dem mere modtagelige for den dødbringende nosema-parasit eller ved at forstærke giftigheden af ​​andre pesticider.

Læs resten

Fransk domstol forbyder midlertidigt to ukrudtsmidler pga. mulig trussel mod bier

Verden over uddør bifamilierne med foruroligende hast, og landbrugets sprøjtegifte mistænkes for at være årsagen. Foto: Jens H. Pedersen.

Bier er årsagen til en fransk retsafgørelse, der har suspenderet licensen af to pesticider produceret af Dow Chemicals.

Fredagens indledende afgørelse gjort af en forvaltningsdomstol i Nice nævnte de miljømæssige risici ved pesticidet sulfoxaflor. Beslutningen omgjorde en afgørelse fra ANSES, det franske agentur for sundhed og miljø. Det skriver EcoWatch.dk 27. november 2017.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.