Biodiversitet

Ballade i regeringen om FN’s verdensmål for bæredygtighed – eller er det bare sjusk?

Mange plantearter – som denne alm. ulvefod – tåler ikke næringsbelastningen med kvælstof. Foto: Søren Wium-Andersen.

Søren Wium-Andersen.

Hvem tegner regeringen, når den er uenig med sig selv om FN’s verdensmål for bæredygtighed? Det spørger biolog Søren Wium-Andersen i dette indlæg, der blev bragt på Altinget.dk 25. april 2017.

Regeringens nye ”Handlingsplan for FN’s Verdensmål” blev forelagt den 6. april 2017 i FN byen. Ved den lejlighed sagde finansminister Kristian Jensen i følge en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet: ”Danmark går i spidsen, når det handler om at skabe bæredygtig udvikling både i Danmark og i udviklingslandene. Med den nationale handlingsplan skal ny dansk lovgivning fremover vurderes i forhold til verdensmålene. Det skal sikre, at vi indarbejder målene i det daglige lovgivningsarbejde, samtidig med, at vi har forpligtet os til at rapportere hvert år om vores fremdrift”.

Hvem bestemmer mest i regeringen – finansminister Kristian Jensen eller miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen? Foto: Steen Brogaard.

Det oplyses samtidigt, at Kristian Jensen skal repræsentere Danmark til juli ved den første verdensmålseksamen i FN i New York.

På mødet i New York vil finansministeren næppe nævne, at en af hans ministerkolleger, dagen før den danske handlingsplan blev lanceret i FN-Byen, allerede havde undsagt planen, hvad angår biodiversitetsmålene. For på et samrådsmøde i Miljø- og Planlægningsudvalget udtalte miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen den 5. april i følge Altinget: ”Jeg tror ikke, at der er nogen lande, der når målsætningerne. Det er det realistiske svar at give.” Ministeren ville ikke love nye tiltag for at imødekomme verdensmålene.

Danmark svigtede de EU-mål, der var sat for at forbedre biodiversiteten inden 2010. De blev forlænget til 2020. Siden har regeringen sendt en rapport til EU, der viste, at vi er meget langt fra at opfylde de nye EU-mål, der skal opnås inden 2020. Regeringen iværksatte blot en langsommelig udlægning af urørte skove, som først vil nå sit helt utilstrækkelige mål i 2026!

Nu er mit spørgsmål: Hvem i regeringen tegner den danske politik set i relation til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling på biodiversitetsområdet? Kan vi se frem til, at regeringen pålægger miljø- og fødevareministeren at fremskynde indsatsen for at opnå biodiversitetsmålene?

75.000 hektar skov kan redde biodiversiteten

Flickr_Sort_stork_Ciconia_nigra_credit_Frank_Vassen

Den sorte stork ville nyde godt af mere urørt skov i Danmark. Foto: Frank Vassen.

Mindst 75.000 hektar skov skal fritages for skovdrift, hvis tilbagegangen af biodiversitet skal bremses, fastslår en videnskabelig rapport, som blev lanceret den 2. marts 2016 på Christiansborg. De udpegede områder, der samlet svarer til 1,7  procent af Danmarks landareal, inkluderer både statsskov og privatejet skov og er fordelt over hele landet. Rapporten er udarbejdet af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Biodiversiteten er i tilbagegang. Det gælder både globalt og i Danmark. I erkendelse af at dette er et alvorligt problem, tiltrådte en række lande, heriblandt Danmark, i 1992 FN’s biodiversitetskonvention.
Som led i konventionen forpligter landene sig politisk til at arbejde for at bremse tilbagegangen af biodiversitet inden 2020, herunder at stoppe tabet af truede arter og økosystemtjenester, jf. de 20 såkaldte Aichi-mål.

Læs resten

Alle spiser Venstres rævekage

Skov_dodtra

Dødt ved er guld værd i skovene, men redder det sommerfuglene?

Dette indlæg blev bragt i Politiken, 5. februar 2016. Med forfatterens tilladelse bringes der også her.

Man kan kun se med velvilje på Alternativets foreslag om en ny naturpolitik: ”Fri og Vild” , hvor den bagvedliggende tankegang er, at vi nu må tage et krafttag og fremme biodiversiteten. Som konsekvens heraf mener Alternativet, at dagens skovdrift bør ændres.

Men argumentationen skal være i orden, ellers bliver det bare symbolhandlinger og den slags ynder Alternativet vistnok ikke?

Det korte af det lange er, at INGEN ARTER ER AFHÆNGIG AF URØRT SKOV! Man kan derfor ikke argumentere for mere urørt skov med henvisning til biodiversiteten. At der så kan findes andre argumenter for urørt skov, er en anden sag. Men man bør kalde tingene ved deres rette navn.

Læs resten

Tre hektar med stor mening

ØkoæbleplantagenÆbletoften på Djursland er en plantage og en livsfilosofi. Og “Drømmen om en lille økologisk æbleplantage” er en praktisk bog om at plante, dyrke, høste og sælge æbler, og historien om det livsvalg, Jens og hans samlever Karin Alsgård Jensen tog, da de for 15 år siden skiftede rækkehuset i Århus ud med tre hektar økologisk æbleplantage.

»Da vi kastede os ud i at dyrke en lille leret plet ved Tirstrup på Djursland, valgte vi også et liv, vi synes giver mening. Et liv, hvor der er plads til omtanke for det, vi putter i munden og til, at flere generationer kan bo under samme tag,« siger Jens H. Petersen.

Drømmen om en lille økologisk æbleplantage er fortællingen om familiens erfaringer fra det første spadestik, over benspænd og sejre, til dyrkningen af de 3.000 æbletræer, der i dag bærer en halv snes forskellige æblesorter og giver et årligt afkast på ca. fem ton æbler.

Læs resten

Sprøjtegifte ødelægger biodiversiteten i vore vandløb

Sommer ved den jyske å med emphemera Danica, taget i juni 2010 ved Gram Å

Døgnfluen Emphemera danica er et af de vandløbsinsekter, der rammes hårdt af forureningen med sprøjtegifte. Foto: Henrik Leth.

Fire ud af ti vandinsekter dør, når regnvand fosser gennem danske marker og bærer sprøjtegift med ud i vand­løbene. Det tager godkendelsen af pesticider alt for lidt hensyn til, mener forskere. Det skriver Ingeniøren, 21 august 2015.

Danske vandløb lider i perioder med kraftig regn så meget under landbrugets benyttelse af pesticider, at en lang række af smådyrene dør eller bliver skyllet væk, hvorved biodiversiteten dykker med op til 40 pct. Der er hverken tale om ulovlige sprøjtegifte eller ulovlige anvendelsemetoder, men ganske ordinære godkendt anvendelse.

Undersøgelser fra bl.a. Aarhus Universitet dokumenterer imidlertid, at de danske godkendelsesregler ikke sikrer livet i vandløbene. Der sker en løbende forringelse af biodiversiteten, som resultat af de gentagne forgiftninger.

Biolog Jes Rasmussen er postdoc med speciale i vandløbsforhold.

»Vi har fat i den stresspåvirkning, som er mest underkendt, mest overset og skaber størst ravage i forhold til, hvad man tror,« siger forskeren bag de fleste af forsøgene, postdoc Jes Rasmussen.

»Mindst halvdelen af vores landbrugsvandløb er udsat for koncentrationer af insektmidler, som overskrider værdier, hvor vi i laboratoriet ser varige skader,« tilføjer han.

Læs resten

Se den lille stær – hvor?

Stær_JCSCHOU

Stæren er stadig almindelig, men bestanden er halveret på 30 år. Foto: Jens Chr. Schou.

Danmarks bestand af stære er halveret. Siden 1976 er antallet af ynglende danske stære faldet fra over en million par til cirka 500.000 ynglepar. Fuglene mangler græsarealer med deres foretrukne føde: larver og orme. Desuden er mange stære husvilde. Det skriver journalist Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening.

Stæren er folkekær, når den ankommer med foråret i begyndelsen af marts, hvorpå den straks begynder at synge kækt og i vilden sky. Men folkesangeren har i løbet af de seneste 30 år fået tildelt en mindre og mindre scene at optræde på i den danske natur.

Læs resten

Fusk eller sjusk i ny skovrapport?

Biologerne Hans Henrik Bruun, Jacob Heilmann-Clausen, Rasmus Ejrnæs, Anders Højgård Petersen, Carsten Rahbek offentliggjorde 4.3. 2015 en kras bredside mod Naturstyrelsen, der på det nærmeste beskyldes for at starte en ny “Skovsminke“-sag! Indlægget blev trykt i dagbladet Politiken, men med forfatternes tilladelse kan det læses her.

Skov_dodvedNaturstyrelsen under Miljøministeriet offentliggjorde i slutningen af januar 2015, at der nu er flere gamle træer og mere dødt ved (døde stammer og grene) i de danske skove, end der har været i flere hundrede år.

Den primære grund til at interessere sig for mængden af dødt ved i skovene er hensynet til de vilde arter af svampe, mosser, insekter og større dyr, altså biodiversiteten. Eftersom særligt mange udryddelsestruede arter er afhængige af dødt ved, er spørgsmålet centralt i den igangværende debat om forvaltning af dansk natur. For eksempel var manglen på dødt ved en hovedårsag til at Danmark i 2013 måtte rapportere til EU at samtlige Habitatdirektivets skovtyper var i ”stærkt ugunstig bevaringstilstand”.

Naturstyrelsens overraskende nyhed var baseret på en rapport fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) ved Københavns Universitet. Desværre holder rapportens konklusion næppe, for den gør sig skyldig i nogle alvorlige brud på god faglig praksis.

Læs resten

Opstandelse eller nedbrydelse af skaberværket

Nina_hovedbillede Stud. theol. Nina Bjarup Vetter har skrevet en tankevækkende kronik i Kristeligt Dagblad 7. februar 2015. Læs den her:

Man kunne have ønsket at tallene fra WWF om at halvdelen af klodens plante og dyreliv på blot 40 år er blevet udryddet, kunne have fået præster og teologer ned fra prædikestolene for at stille sig op for skaberværket.

En helt igennem enestående klode som har været 4 milliarder år undervejs, en paradisisk have med alt hvad hjertet og livet begærer, veksles med lynets hast til det som mestendels består af meningsløse forbrugsgoder.

Man skulle synes der var nok at forsvare, og at det måtte være oplagt for netop kirken at tale skabelsens sag og udvise omsorg og omtanke for selve livets betingelser.

NinaVetter

Stud. theol. Nina Bjarup Vetter opfordrer til at engagere sig i skaberværket.

I stedet har vi på det seneste fået en livlig debat om troen på, eller troen ikke på, at Jesus opstod fra de døde. Så blev der røre i andedammen, og ringene spreder sig stadig.

Vores sygelige overforbrug og dårlige anvendelse af jordens ressourcer, har sat alle arter under pres, og selve livets udfoldelsesmuligheder er truet. At bruge tiden på at diskutere religiøse dogmer eller forskelle, er i denne forbindelse en ligegyldig luksus. Det synes som om tidens ”anticredo” et langt stykke hen ad vejen forbliver uimodsagt:

”Vi forsager naturen og alle dens dyr

Vi tror på forbruget, det almægtige, fremskridtets og udviklingens skaber

Vi tror på væksten, forbrugets enbårne søn som er undfanget gennem de hellige arbejdspladser
I hvis navn intet mere er helligt.

Amen”

Det psykologiske drama omkring frelse og fortabelse har tilsyneladende forladt kirken og trossamfundene, og fundet sig til rette som en altoverskyggende matrice med det formål at holde gang i et vækstorienteret materialistisk samfund.

Det sekulariserede samfunds religionsforskrækkelse har fået kirken til at tabe både mund og mæle, og efterladt skaberværket til fri og uhæmmet udbytning.

DS_RollUp_Holland.indd

Bør kirken tale forbrugersamfundet imod for at bremse ødelæggelsen af skaberværket.

Næstekærlighed eller ”næstenkærlighed”

Hvis ikke kirken og kristendommen tør tale vækst og forbrugssamfundet i mod, og stille sig op for vore medskabninger og deres gudgivne ret til at eksistere under frie forhold, må vi konstatere at næstekærligheden nærmere bør opfattes som ”næstenkærlighed”.

Vi må sammen med det resterende samfund være med til at skabe fremtid scenarier, som kan hjælpe os ud af denne ulykkelige og destruktive spiral, forbruger og vækstsamfundet har sat os i.

Hverken dyr eller natur er til som et slags tagselvbord for mennesket. Der er netop himmelvid forskel mellem ”God and Goods” og vi kan ikke tjene to herrer.

Vi er ikke sat til at herske på jorden, men vi har fået en gudgiven evne til at vælge at beherske os, og være til stede i verden med empati, kærlighed og compassion.

Netop disse evner, og ikke hard core videnskab er de evner som menneskeheden skal have udviklet for at både vor art, og andre arter kan gå en fremtid i møde.

Vi har brug for at lave nogle nutidige og relevante tydninger af det kristne budskab. Langt vigtigere end at grave sig ned i petitesser og religiøse forskelle, er det at religionerne nu finder sammen om i fællesskab at tale for jorden, og mod at sætte skaberværket overstyr.

Ikke fattigdom, men rigdom er problemet

BaconsyltetøjVi har fra vores del af verden været entydigt fokuseret på at løse verdens fattigdomsproblematikker. Desværre har vi ikke haft modet til at se på, at det er vores eget overforbrug og destruktive livsstil som et langt stykke ad vejen skaber netop disse problemer.

Kirken bør om nogen have forudsætningerne for at tale værdi ind i det værdiløse, mening ind i det meningsløse, omtanke frem for forbrug.

Et taknemligt sted at starte kunne være at man i konfirmandundervisningen får formuleret et budskab om at være mere end varsomme med at forbruge unødigt at jordens ressourcer og behandle andre arter med respekt. Indtil da kan man starte med at gentage dette citat fra Albert Schweitzer:

”Until he extends his circle of compassion to include all living things, Man will not himself find peace.”

Den blå diamant er Danmarks flotteste fugl

DOF_fugledyst_Isfugl

Vinderen – Danmarks smukkeste. Foto: Peter Marczak/DOF.

Den lille og meget farvestrålende fiskefanger, isfugl, er kåret til Danmarks flotteste fugl af Dansk Ornitologisk Forenings Facebook-følgere. 12 arter var nomineret af Facebook-følgerne, men den blå diamant gik af med sejren. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse 25. januar 2015. Isfuglen er kåret foran rød glente og silkehale, som blev nummer to og tre.

Læs resten

Kulturstyrelsen magter ikke at beskytte kulturarven i landskabet

DigeJord_DN

Jorddigerne er ofte flere hundrede år gamle og kan rumme værdifulde levesteder for mange organismer, samtidig med at de udgør væsentlige strukturelle elementer i kulturlandskabet. Foto: DN.

Sløseri i Kulturstyrelsen får som konsekvens, at åbenlyse ulovligheder ikke påtales. Efter årelang ”syltning” af sager om overtrædelse af museumsloven føler styrelsen sig tvunget til annullere kommunale afgørelser og acceptere ulovlige forhold.

Styrelsens manglende handlekraft betyder, at de kommunale myndigheder og frivillige interesseorganisationer, der lægger et stort arbejde i at håndhæve lovbestemmelser for beskyttelse af landskabet, må se deres indsats gjort til skamme.

En aktuel sag fra Samsø Kommune illustrerer styrelsens overvældende inkompetance, hvad angår håndhævelse af museumsloven.

I det tidlige forår 2008 havde Samsø Kommune givet afslag til en lokal agroproducent, der ville fjerne et beskyttet jorddige ved Brundby By, Tranebjerg. Diget var dog allerede fjernet, og 22. februar 2008 udstedte Kulturarvsstyrelsen et påbud om retablering af det ulovlige forhold.

Derefter skete der intet før seks år senere.

I et brev til agroproducenten skriver Kulturstyrelsens specialkonsulent 26. november 2014, at ”vi nu har besluttet ikke at foretage os yderligere i sagen (…).Vi har ved denne afgørelse navnlig lagt vægt på, at vi ikke siden d. 22. februar 2008 har foretaget os yderligere i sagen i forhold til dig. Du kan herved med rette have fået den opfattelse, at det ulovlige forhold er blevet accepteret fra vores side.

Efter det oplyste er der endvidere ikke grundlag for at antage, at du har været i ond tro om forholdet.

Kulturstyrelsen har desuden lagt vægt på det ulovlige forholds grovhed i forhold til de hensyn, der ligger bag bestemmelsen i museumslovens § 29 a, stk. 1, de omkostninger, der ville være forbundet med en fysisk lovliggørelse af forholdet, sammenholdt med den tid, der er forløbet, og den berettigede forventning, du som nævnt herved kan have fået, om, at myndighederne ikke ville foretage sig mere i sagen.

Det er efter en samlet vurdering af disse omstændigheder Kulturstyrelsens opfattelse, at styrelsen ikke længere vil kunne udstede et påbud om fysisk lovliggørelse af diget i medfør af museumslovens § 29 o, stk. 4, og styrelsen foretager sig derfor ikke videre i sagen.

Kulturstyrelsen skal beklage den meget lange sagsbehandlingstid.”

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.