Biodiversitet

Sprøjtegifte har en vedvarende negativ effekt på biodiversiteten i europæiske landbrugsområder

Denne storstilede europæiske undersøgelse dokumenterer, at anvendelse af insekticider og fungicider har konstant negative effekter på den biologiske mangfoldighed. Insekticider reducerer også det biologiske kontrolpotentiale.

Sprøjtegiftenes betydning for biodiversiteten i agerland og natur har været debatteret heftigt i det seneste års tid mellem en gruppe biodiversitetsforskere og fauna- og flora- kyndige.

Nogle forskere er gået så vidt som at påstå, at anvendelsen af sprøjtegifte er uden betydning for biodiversiteten, hvis blot der udlægges flere områder til naturlig succession.

En enkelt deltager i debatten har sågar fremført en skarp fordømmelse af det økologiske landbrug, og samtidig lovprist den sprøjtegiftbaserede driftsform med pløjefri dyrkning.

Her får du konklusionen fra en storstilet europæisk undersøgelse i otte vest- og østeuropæiske lande, hvor der påvistes vigtige negative virkninger af landbrugsintensivering på vilde planter, løbebiller og fuglearternes mangfoldighed og potentialet for biologisk skadedyrsbekæmpelse. God læselyst!

Undersøgelsens tolv forskere skriver:

I løbet af de sidste 50 år har intensivering af landbruget fået mange vilde planter og dyrearter til at uddø regionalt eller nationalt og har ændret agroøkosystemernes funktion dybt.

Landbrugsintensiveringen har mange komponenter, såsom tab af landskabselementer, forstørrede landbrugs- og markstørrelser og større input af gødning og pesticider. Dog vides meget lidt om det relative bidrag af disse variabler til de store negative effekter på biodiversiteten.

I dette projekt frakoblede vi virkningerne af forskellige komponenter i landbrugsintensiveringen på artsdiversiteten af ​​vilde planter, løbebiller og jordrugende agerlandsfugle og på den biologiske kontrol med bladlus.

Sprøjtegiftene er skadelige for biodiversiteten

I en europæisk undersøgelse i otte vest- og østeuropæiske lande fandt vi derefter vigtige negative virkninger af landbrugsintensivering på vilde planter, løbebiller og fuglearternes mangfoldighed og potentialet for biologisk skadedyrsbekæmpelse, som vurderet ud fra antallet af bladlus taget af rovdyr.

Læs resten

Den beskidte sandhed om EU’s landbrugsstøtte

Den dramatiske indledning til artiklen i verdens førende avis.

New York Times skriver 25. December 2019 en afslørende artikel om de alvorlige modsætninger i den europæiske landbrugsstøtte-model. Her er et uddrag:

Ved udgangen af 2019 annoncerede Europa-Kommissionens nye præsident, Ursula von der Leyen, en ”grøn aftale”, der skulle gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent i 2050.

Ursula von der Leyen, EP

”Dette er Europas vi sender-en-mand-til-månen-øjeblik,” sagde von der Leyen.

For at nå op til Månen skal Europa dog gøre op med landbruget – og i årtier har magtfulde interesser, der drager fordel af EU-støtte programmet, kæmpet for at bevare status quo.

Oppositionen samler sig allerede mod den ambitiøse plan. Polen, der er stærkt afhængig af kul til energi, har fravalgt fristen for at blive klimaneutral.

Europæiske embedsmænd har i årevis påstået, at “grønnere” landbrugsstøtte ville hjælpe med at reducere emissioner, bevare naturarealer og redde dyreliv – og man har set stort på interne revisorer, der fandt denne indsats for vag og for beskeden. Efter år med videnskabelig forskning har interne dokumenter vist, at disse reformer er mislykkedes.

Phil Hogan, EP

Phil Hogan, der indtil for nylig var den europæiske landbrugskommissær, har udtalt, at mange lande har betragtet ”grøn landbrugsstøtte” som svaret på alle vores bønner.

”Vi ved nu, at det ikke har fungeret,” sagde Mr. Hogan.

Spørgsmålet er nu, om de europæiske beslutningstagere er parate til at konfrontere modsætningerne i landbrugsstøtteprogrammet – eller om de vil søge at skjule dem for offentligheden.

Læs hele den opsigtsvækkende artikel i New York Times.

Forureningen fra landene omkring Østersøen er skyld i stadig større iltfrie zoner. Illustration fra artiklen.

Kæmpe udregning: Så meget ville det gavne Jorden, hvis vi spiste mindre kød

Ifølge en omfattende opgørelse fra 2018 kan vi reducere klodens landbrugsareal med 75 procent og CO2-udledningen fra landbruget med 50 procent ved at dyrke korn og grøntsager frem for at avle dyr.

Det skriver Videnskab.dk den 7. juni 2018. Vi gentager med stor fornøjelse indledningen og en henvisning til det vigtige, videnskabelige arbejde.

Når din veganer-ven fortæller dig, at det ville være bedre for miljøet, hvis vi alle sammen gik over til at spise salat og drikke sojamælk, har din ven ikke bare lidt ret – han eller hun har meget ret.

Ny, omfattende opgørelse af klimaomkostningerne ved at producere kød kontra at dyrke grøntsager og korn viser nemlig, at der er svimlende store forskelle i, hvor meget de hver især belaster klimaet.

Red Verden

Læs resten

ØKOLOGIENS HELHEDSSYN

Husdyrenes fremtidige rolle i landbruget skal i langt højere grad være den, de er tiltænkt fra naturens side, hvor for eksempel drøvtyggerne (især køerne) skal græsse i sårbare områder, som eksempelvis på enge, som ikke dyrkes intensivt.

Af Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening

Naturen skal nok klare sig. Ligesom klimaet. Naturen og klimaet vil såmænd bare indstille sig efter betingelserne. Vanskeligheden handler om os selv, om menneskeheden.

Per Kølster

Vi er en overvældende faktor, som sammen med husdyrene udgør 96 procent af den samlede biomasse af klodens pattedyr. De vilde dyr er fortrængt til kun at udgøre fire procent. Et skræmmende tal, som i sin essens fortæller, hvor skoen trykker.

Som økologer har vi en meget bevidst tilgang til, at vi selv er en del af problemet, fordi vi som alle andre er en del af den kultur, som lever højt på det vestlige produktions- og forbrugsmønster.

Læs resten

‘Den mest ødelæggende sygdom nogensinde’ har ramt verdens amfibier som en zombie-lignende apokalypse

En svampesygdom, som mennesker har bidraget til at sprede blandt amfibier, har ramt 500 arter med voldsomme tilbagegange i løbet af de sidste 50 år.

En skræmmende ny undersøgelse beskriver den ødelæggelse, der skyldes, hvad forskere kalder “det mest ødelæggende patogen nogensinde” registreret på jorden. Med hjælp fra intetanende personer er der skabt en “stille morder”, der har forårsaget omfattende dødsfald blandt frøer, salamandere og hundredvis af andre amfibier.

Det skriver Common Dreams, 28. marts 2019.

Chytridiomycosis eller chytrid svampe har udryddet 90 arter i løbet af de sidste 50 år, samtidig med at der er sket store bestandstab af 501 slags frøer, padder, salamandere og andre amfibier, ifølge forskere fra en række verdensomspændende universiteter. Næsten 125 af disse arter er gået tilbage med mindst 90 procent på grund af sygdommens hurtige spredning.

Rapporten, der blev offentliggjort i Science 29. marts 2019, giver foruroligende ny information om en sygdom, som forskerne først opdagede i 1998 – men hvis effekt de ikke forstod før nu.

Dr. Benjamin Scheel, ANU.

“Vi vidste, at chytrid er virkelig dårligt, men vi vidste ikke, hvor slemt det var, og det er meget værre end de tidligere tidlige skøn,” udtalte Benjamin Scheele til National Geographic. Han er biolog ved Australian National University og hovedforfatter til undersøgelsen.

Chytrid-svampe dræber amfibier ved at fortære deres værters hud, hvilket efterlader dyr, der ikke kan trække vejret og hurtigt gå i hjertestop. Sygdommen spredes let og virker hurtigt destruktivt på de 695 arter, den inficerer.

“Hvis det var et menneskeligt patogen, ville det her være en zombiefilm,” udtaler biolog Dan Greenberg  til National Geographic.

Læs undersøgelsen.

Jordens insektliv udryddes med rekordfart

Snart er det slut med insekter til de fugle, der foretrækker den diæt. Det kan ramme biæderen hårdt. Foto: Pierre Dalous/Wikipedia.

En stor international rapport – den første af sin slags – viser, at verdens økosystemer står overfor et katastrofalt kollaps, fordi Jordens insekter udryddes med rekordfart. Rapportens hovedkonklusion er klar. Vi mennesker fylder for meget, og landbruget sviner alt for meget, så biodiversiteten af insekter er truet over hele verden.

Francisco Sanchez-Bayo.

Til den britiske avis The Guardian fortæller hovedforfatteren til undersøgelsen, Francisco Sanchez-Bayo, at han er chokeret over opdagelserne.

Andre forskere, blandt andet professor Dave Goulsen fra University of Sussex i England, siger til The Guardian, at det er tydeligt, at insekttab er et alvorligt globalt problem.

– Beviserne peger alle i den samme retning. Det bør bekymre os alle, for insekterne er hjertet i ethvert fødenetværk, de bestøver langt størstedelen af plantearterne, holder jorden sund, genbruger næringsstoffer og meget mere. Elsk eller had dem, vi mennesker kan ikke overleve uden insekter, siger Dave Goulsen, der er internationalt kendt for at advare mod udryddelsen af verdens bier, bl.a. i bogen ”Humlen ved det hele”. Læs resten

Driften af statens skove øger klodens klimaproblemer

Her har du et billede af den flismaskine, der pt. er ved at flise bunken af stammer på Jagtvej i Gribskov. Maskinen kan “æde” stammer på op til 90 centimeter eller en hel grab med stammer ad gangen. For at “tage fra” fra flismaskinen, holdt der yderligere to lastvognstog med anhængere, hvis containere hver kan tage 53 kubikmeter flis. Imponerende rent logistisk, men også deprimerende at se, hvor hurtigt træstammer kan smadres til flis. Foto: Søren Wium-Andersen.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Gigantiske bunker af træ ligger på begge sider af Jagtvej i Gribskov. Bunkerne, der er op til seks meter høje og fra tre til seks meter bredde, har en samlet længde på næsten 400 meter. Bunkerne rummer mindst 7.200 kubikmeter træ. Det svare til godt 3.600 tons træ. Stammerne skal snart flises og transporteres videre til et af de tre kommunale varmeværker, der modtager flis fra skoven.

Søren Wium-Andersen.

Ender flisen i Hillerøds flisfyrede varmeværk, fyres hele bunken af på blot 18 dage! Værket bruger 200 tons flis i døgnet, dersom værket kører med fuld kapacitet. Det giver naturligvis et kæmpepust af CO2 til atmosfæren. Ovenikøbet en større CO2 udledning end hvis den samme energimængde var blevet fremskaffet ved at afbrænde kul.

Det varer længe – måske mange år – inden den ved afbrændingen af flisen frigivne CO2 igen er blevet bundet i skoven. Indtil det er sket, har flisen her og nu øget luftens CO2 indhold til skade for klimaet. For klimaet skelner ikke mellem CO2 fra kul eller fra biomasse. Men rent regnskabsteknisk udledes der ikke CO2 ved afbrændingen af træet, hævder vore politikere, varmeværker og hele flisindustrien. Læs resten

Sommerfugle og bier elsker de bornholmske bønders blomsterstriber

Lille Ildfugl er en af de sommerfugle, der nyder godt af de kunstige blomsterbede på Bornholm. Foto: fra rapporten.

Forekomsten af bier i blomsterstriberne i projektet #BornholmBlomstrer er langt højere end i grøftekanter og brakarealer, og det gælder både for vilde bier og honningbier. Det er konklusionen i en ny rapport om de bornholmske blomsterstriber. Det skriver Bornholms Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse den 10. november 2018.

Morten Top-Jensen i en blomsterstribe.

Insektekspert Morten Top-Jensen har hen over sommeren set på effekten af målrettede blomsterstriber i forbindelse med kampagnen #BornholmBlomstrer. Og konklusionen er ganske klar: Blomsterstriber virker! Der er 4 gange så mange bier i disse udsåede blomsterstriber, som man finder i den vilde grøftekant. Læs resten

Dicamba-sprøjtegift har skadet natur og afgrøder på 445.000 hektar i USA – alene i første halvår af 2018

Monarch-sommerfuglen er ved at blive sprøjtet væk af de amerikanske GMO-landmænd.

En netop offentliggjort rapport fra University of Missouri anslår, at vinddrift med Monsanto-sprøjtegiften dicamba har ramt 445.000 hektar landbrugsafgrøder, træer og anden plantevækst hidtil i år. Arealet svarer til halvanden gange Fyns størrelse. Det skriver EcoWatch den 20. juli 2018.

Situationen nærmer sig det katastrofale for store områder i USA.

Denne forurening er konstateret mindre end et år efter USAs miljøstyrelse, EPA, og mange stater indførte yderligere begrænsninger på anvendelsen af dicamba med netop det formål at forhindre skader fra vinddrift, så hvordan kunne det ske?

I 2017 skabte dicamba kaos for dyrkningen af anslået 1,5 millioner hektar af sojabønneafgrøder, der ikke var genetisk manipuleret til at modstå den berygtede vinddrift med dicamba.

Seniorforsker Nathan Donley.

“De udbredte skader på afgrøder og endda fredsommelige træer som Catalpa- og Bradford-pæren bekræfter, at denne flygtige sprøjtegift ikke kan anvendes sikkert og bør ikke godkendes af EPA igen,” siger Nathan Donley, seniorforsker ved Center for Biologisk Mangfoldighed (CBD). “Det er lettere at få et kuld kattekillinger til at gå i flok end at få dicamba til kun at ramme der, hvor du sprøjter. EPA’s nye ledelse bør stoppe brugen af ​​dette farlige pesticid.”

De meget giftige dicamba-sprøjtegifte produceres af især Monsanto, og de er designet til primært at bruges på andengenerations sojabønner, der er genetisk manipuleret til at modstå, hvad der normalt ville være en dødelig dosis af pesticidet.

En CBD-rapport udgivet i juni i år fastslog, at rapporterede skader på specialafgrøder, grøntsager, populære blomster og træer er steget dramatisk, hvilket tyder på, at mange typer af planter kan blive beskadiget af dicamba.

Tidligere i år viste en CBD-rapport, at mere end 24,3 millioner hektar af monarksommerfuglens habitat forventes at blive sprøjtet med dicamba til næste år. Arealet svarer til lidt mere end halvdelen af Danmark. Læs resten

Tørken bider ikke på biodynamikerne

Klik på billedet, hvis du vil have syn for sagn og høre køerne gumle!

Biodynamisk harmoni

På Strandhøj – Marjatta’s landbrug og gårdmejeri – har malkekvæget det fint trods de usædvanlige klimatiske forhold.  Her efter 3 måneders tørke, viser Strandhøjs biodynamiske jordbund sin styrke, – stadig så meget grønt at køerne kan græsse.
Den biodynamiske drift er kendetegnet ved en aktiv jordbundspleje, hvor kulstoffet danner frugtbare stabile humusforbindelser i jordbunden, i stedet for at skabe klimaforandringer i de højere luftlag.

Her kunne Landbrug & Fødevarers proselytter lære, hvad fremtidens bæredygtige landbrug består af…

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.