Biodiversitet

Et borgerligt ord i rette tid

Rødstjerten har fordoblet sin ynglebestand i Danmark

Så farvestrålende fremtræder hannen af Rødstjert. Foto: Wikipedia/ThKraft

Mere løvskov og fuglevenlige haver har gjort den engang sjældne skovfugl, rødstjerten, til en vidt udbredt ynglefugl i Danmark, viser tællinger lavet af Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Det skriver Jan Skriver for DOF den 7. juni 2020

Allerede en time eller to før solen står op, begynder rødstjerten at synge som en af døgnets mest morgenfriske i koret af danske sangfugle.

Og der er god grund til at synge i dur for arten, som er en af de senere årtiers mest succesfulde sangfugle i Danmark.

– Rødstjerten har næsten fordoblet sin danske yngleudbredelse siden midten af 1970’erne. Det viser Dansk Ornitologisk Forenings fire år lange Atlas III-undersøgelse, som sluttede sidste år.

– For få årtier siden var rødstjerten tæt knyttet til de østlige dele af Danmark med de ældre løvskove og parker i Nordsjælland og Dyrehaven nord for København som dens absolutte højborg. Men de senere år har rødstjerten bredt sig mod vest og nord i Jylland, så den i dag er udbredt over stort set hele landet, viser Atlas III, siger Daniel Palm Eskildsen, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Biolog Daniel Palm Eskildsen, DOF

Løvskov og gamle haver, tak

– Plantning af løvskov i stedet for nåleskov og en større andel af urørt naturskov, hvor træerne får lov til at blive gamle og hullede, inden de falder om og rådner, har banet vejen for flere ynglepar af rødstjert.

– Ikke kun en ændring i skovbilledet fra nål og produktionsskov til mere løv og naturskov i flere danske skovområder har været en fordel for rødstjerten. Den er også i stigende grad flyttet ind i mange danske haver og villakvarterer, hvor vegetationen er blevet højere og mere fuglevenlig i løbet af de senere årtier, siger Daniel Palm Eskildsen.

Han samler trådene i DOF’s såkaldte punkttællinger, der siden 1975 har taget pulsen på de mest almindelige og vidt udbredte arter i den danske fuglefauna.

Læs resten

Sådan markerer vi den internationale dag for biologisk mangfoldighed – med et svin!

De Forenede Nationer har udråbt 22. maj som den internationale dag for biologisk mangfoldighed (IDB) for at øge forståelsen og opmærksomheden om biodiversitetsspørgsmål. I Danmark har vi valgt en gris som symbol på den nationale forpligtelse.

På grund af den herskende globale COVID-19-pandemi vil den internationale FN-dag for biologisk mangfoldighed (IDB) 2020 blive markeret 22. maj gennem den første online-kampagne nogensinde. Årets internationale slogan er “Vores løsninger findes i naturen”, som har fået den skarpeste aktualitet i lyset af at COVID-19-epidemien antages at udspringe fra netop naturen.

Det skriver The Convention on Biological Diversity på sin hjemmeside og fortsætter:

Det globale samfund opfordres til at undersøge sit forhold til den naturlige verden igen, og en ting er sikker: trods alle vores teknologiske fremskridt er vi stadig helt afhængige af sunde og levende økosystemer til at levere vores vand, mad, medicin, tøj, brændstof, husly og energi, bare for at nævne nogle få uundværlige goder.

Temaet “Vores løsninger findes i naturen” understreger omfang, solidaritet og vigtigheden af ​​at arbejde sammen på alle niveauer for at opbygge en fremtid i livet i harmoni med naturen.

2020 bør være et år med refleksion, muligheder og løsninger. Det bør blive året, hvor verden mere end nogensinde signalerer en stærk vilje til at skabe en global ramme, der vil “bøje kurven” over tab af biologisk mangfoldighed, til gavn for mennesker og alt liv på Jorden. I 2020 vil vi være vidner til:

• Den sidste periode for den strategiske plan for biodiversitet 2011-2020 og dens 20 AichiBiodiversity-mål;

• Afslutningen af ​​De Forenede Nationers tiår for biodiversitet 2011-2020, hvilket førte til overgangsfasen for starten af ​​andre nye civile biodiversitetsrelaterede årtier for perioden 2021-2030: FN’s tiår for havforskning til bæredygtig udvikling og FN’s tiår den Økosystemgendannelse;

• FN’s topmøde om biodiversitet på ​​niveauet for stats- og regeringschefer med henblik på at fremhæve det presserende antal handlinger på de højeste niveauer til støtte for en global ramme for biodiversitet efter 2020, der bidrager til 2030 Agenda for bæredygtig udvikling og placerer det globale samfund på en vej mod realisering af 2050 Vision for Biodiversity.

Opfordringer til handling kan omfatte:

Her er det danske bidrag til fejringen af den internationale biodiversitetsdag 22. maj.

• Økosystembaserede løsninger til at tackle tab af biologisk mangfoldighed, klimaændringer og jordforringelse samtidigt

• Mainstreaming af biodiversitet i økonomiske sektorer.

Temaet for den kommende FN’s biodiversitetskonference (COP 15) vil være: “Økologisk civilisation: opbygning af en delt fremtid for alt liv på jorden ”. For at opbygge den fremtid kan vi finde løsninger i naturen.

Den danske biodiversitet er et svin

Læs resten

Tre hektar med stor mening

Som en inspirerende forårshilsen til vore haveglade læsere genudsender vi anmeldelsen af denne fine bog fra 2015… Den dokumenterer, at der stadig kan leves et anstændigt liv med og i naturen… God fornøjelse!

ØkoæbleplantagenÆbletoften på Djursland er en plantage og en livsfilosofi. Og “Drømmen om en lille økologisk æbleplantage” er en praktisk bog om at plante, dyrke, høste og sælge æbler, og historien om det livsvalg, Jens og hans samlever Karin Alsgård Jensen tog, da de for 15 år siden skiftede rækkehuset i Århus ud med tre hektar økologisk æbleplantage.

»Da vi kastede os ud i at dyrke en lille leret plet ved Tirstrup på Djursland, valgte vi også et liv, vi synes giver mening. Et liv, hvor der er plads til omtanke for det, vi putter i munden og til, at flere generationer kan bo under samme tag,« siger Jens H. Petersen.

Drømmen om en lille økologisk æbleplantage er fortællingen om familiens erfaringer fra det første spadestik, over benspænd og sejre, til dyrkningen af de 3.000 æbletræer, der i dag bærer en halv snes forskellige æblesorter og giver et årligt afkast på ca. fem ton æbler.

Læs resten

Landbrug fylder lidt mindre, byer og natur vokser, men alligevel går biodiversiteten tilbage

Arealet med landbrugsafgrøder er gået tilbage, mens naturarealerne vokser. Imidlertid har det tilsyneladende ingen effekt på biodiversitetens generelle nedtur. Privatfoto af sprøjtesporene i en hvedemark.

Landbrugsareal optog 25.787 km2 eller 59,8 pct. af Danmark i 2018. Det er 1,8 pct. mindre end i 2011.

For de mest intensivt dyrkede landbrugsarealer med etårige afgrøder som korn og rodfrugter har tilbagegangen været større (minus 4,8 pct.), mens der har været en stigning i ekstensive landbrugsarealer med fx græs og brak. Mens landbruget optager mindre plads, fylder veje og bebygget areal 4,0 pct. mere i 2018 end i 2011.

Naturen har også fået mere plads. Arealet med natur er øget 5,9 pct. fra 3.671 km2 i 2011 til 3.887 km2 i 2018, hvilket svarer til, at 9 pct. af Danmark er dækket af naturarealer. Den største fremgang (7,3 pct.) har været i våde naturtyper som moser og enge. Opgørelsen indeholder ingen oplysninger om naturens tilstand eller kvalitet fx artsrigdommen.

Skovarealet indgår ikke i kategorien natur, men opgøres for sig. Skovarealet er stort set uændret i perioden.

Det skriver Danmarks Statistik i en redegørelse 28. januar 2020.

Det bebyggede areal vokser i takt med befolkningen

13,8 pct. af Danmark var optaget af veje, jernbaner, bygninger, haver, parkeringspladser og øvrige kunstige overflader i 2018, mod 13,3 pct. i 2011. Denne type areal udgjorde i 2018 i alt 5.921 km2, hvilket svarer til 1.024 m2 pr. indbygger. Det er det samme pr. indbygger som i 2011.

Lolland er den tættest opdyrkede kommune i Danmark

Læs resten

Myndighedsbetjening på Uni: “Så opfører vi os jo som en virksomhed, der skal aflevere en konsulentrapport”

Carsten Rahbeks nye arbejdsområde ligger i Peru. Det er ikke ”tågeskov”,  som beskrevet af uniavisen, men Polylepis skov. Den skov Rahbek står i, eksisterer i 4600 meters højde langt over den normale trægrænse. Foto: Jesper Sonne.

I et opsigtsvækkende interview med Universitetsavisen på Københavns Universitet retter professor Carsten Rahbek en sønderlemmende kritik mod den villige ”myndighedsbetjening” af ofte ringe faglig kvalitet, som visse universitetsinstitutter leverer mod betaling. Carsten Rahbek er en af de få danske biodiversitetseksperter med et internationalt format, og det har gjort det muligt for ham at sige nej til at levere notater og rapporter til danske myndigheder, når han ikke har fundet betingelserne forsvarlige.

Som konkrete eksempler på fagligt uacceptable resultater af den betalte ”forskning” nævner han et par rapporter fra det skandaleombruste Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) på Aarhus Universitet, men han hævder, at det faglige uvæsen også trives i udstrakt grad på Københavns Universitet. Selvom alle ved, hvor den er gal, bliver der ikke grebet ind, siger han. Her kan du læse uddrag og håndfuld citater fra interviewet:

Carsten Rahbek peger på et eksempel inden for sit eget forskningsfelt, et notat om bier, der blev skrevet på Aarhus Universitet for nogle år siden. I 2018 bad Landbrugsstyrelsen Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) på Aarhus Universitet om et notat med en kort svarfrist, som skulle give svar på, om honningbier har negativ effekt på vilde bier i Danmark. Notatet konkluderede, at honningbier i deres nuværende tæthed og fordeling ikke skulle udgøre en generel fare for de vilde bier. Den konklusion var flere forskere, inklusive Carsten Rahbek, lodret uenig i. Dagbladet Information beskrev sidste år forløbet, hvor tre forskere, der oprindeligt skulle bidrage, ikke ville sætte deres navn under notatet, men i stedet udgav deres eget med en anden konklusion.

»Sådan et notat er endnu mindre kvalitetssikret end en rapport, og det er endnu mindre synligt. Men det har en effekt, fordi det bruges til at træffe beslutninger om fx at tillade udsætning af honningbier i vores bedste naturområder, hvor vilde arter prøver at overleve,« siger Carsten Rahbek. Det er her, siger han, at han synes, det bliver rigtig alvorligt, for sådan et notat får synlige konsekvenser her og nu i form af politiske beslutninger.

»Hvis jeg sidder og kigger på min ypperste grundforskning, så er den ekstremt kvalitetssikret, men dens påvirkning af den virkelige verden er svær at se på den korte bane. Når jeg laver et notat om urørt skov, som jeg fx er blevet bedt om, så omsætter politikerne det til noget inden for et par år. Man kan undre sig over, at det, som er mere abstrakt, er enormt kvalitetssikret, men det, der rent faktisk bliver lavet politik på, er så svagt kvalitetssikret. Der burde ikke være forskel.«

Læs resten

Kontroversiel Århus-biolog skal belære folketingsudvalg om biodiversitet – men bag lukkede døre

Betyder sprøjtegiftene intet for biodiversiteten i det danske landskab? Det vil Folketingets medlemmer af miljø- og fødevareudvalget gerne vide. Foto: forfatteren.

Den populære Radio4-vært og seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet ser intet problem i at møde op som ekspert i Folketingets miljø- og fødevareudvalg, selvom offentligheden er forment adgang.

Folketingets miljø- og fødevareudvalg afholder et ekspertmøde om biodiversitet onsdag den 5. februar 2020, kl. 13.30-14.30. Seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet og professor Carsten Rahbek fra Statens Naturhistoriske Museum i København er inviteret til at besvare en række spørgsmål fra udvalget. De har begge sagt ja til at deltage, selvom der er tale om et lukket møde.

MF René Christensen, Dansk Folkeparti, har ansvaret for det lukkede møde

Det fremgår af dagsordenen, at formålet med mødet er, at udvalget får en status for biodiversiteten i Danmark, forslag til handlemuligheder i forhold til at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten samt viden om de internationale målsætninger og forpligtelser på biodiversitetsområdet, bl.a. biodiversitetskonventionen og EU’s biodiversitetsstrategi.

Der oplyses intet om, hvorfor ekspertmødet afholdes bag lukkede døre, selvom det betyder, at der hverken tages referat eller optages TV af mødets forløb.

Hvorfor lukket møde?

Redaktionen har anmodet miljø- og fødevareudvalgets formand, MF René Christensen, Dansk Folkeparti, om en begrundelse for at udelukke offentligheden fra mødet, men formanden har ikke ønsket at besvare henvendelsen.

Professor Carsten Rahbek, Statens Naturhistoriske Museum

Professor Carsten Rahbek, der er en internationalt anerkendt ekspert i biodiversitet, har heller ikke ønsket at forklare sin medvirken i det lukkede møde. I en mail til redaktionen den 1. februar skriver Rahbek blot: ”Jeg er på feltarbejde i Andesbjergene. Jeg forstår slet ikke dit spørgsmål og jeg har ingen kommentarer til det.”

Læs resten

Sprøjtegifte har en vedvarende negativ effekt på biodiversiteten i europæiske landbrugsområder

Denne storstilede europæiske undersøgelse dokumenterer, at anvendelse af insekticider og fungicider har konstant negative effekter på den biologiske mangfoldighed. Insekticider reducerer også det biologiske kontrolpotentiale.

Sprøjtegiftenes betydning for biodiversiteten i agerland og natur har været debatteret heftigt i det seneste års tid mellem en gruppe biodiversitetsforskere og fauna- og flora- kyndige.

Nogle forskere er gået så vidt som at påstå, at anvendelsen af sprøjtegifte er uden betydning for biodiversiteten, hvis blot der udlægges flere områder til naturlig succession.

En enkelt deltager i debatten har sågar fremført en skarp fordømmelse af det økologiske landbrug, og samtidig lovprist den sprøjtegiftbaserede driftsform med pløjefri dyrkning.

Her får du konklusionen fra en storstilet europæisk undersøgelse i otte vest- og østeuropæiske lande, hvor der påvistes vigtige negative virkninger af landbrugsintensivering på vilde planter, løbebiller og fuglearternes mangfoldighed og potentialet for biologisk skadedyrsbekæmpelse. God læselyst!

Undersøgelsens tolv forskere skriver:

I løbet af de sidste 50 år har intensivering af landbruget fået mange vilde planter og dyrearter til at uddø regionalt eller nationalt og har ændret agroøkosystemernes funktion dybt.

Landbrugsintensiveringen har mange komponenter, såsom tab af landskabselementer, forstørrede landbrugs- og markstørrelser og større input af gødning og pesticider. Dog vides meget lidt om det relative bidrag af disse variabler til de store negative effekter på biodiversiteten.

I dette projekt frakoblede vi virkningerne af forskellige komponenter i landbrugsintensiveringen på artsdiversiteten af ​​vilde planter, løbebiller og jordrugende agerlandsfugle og på den biologiske kontrol med bladlus.

Sprøjtegiftene er skadelige for biodiversiteten

I en europæisk undersøgelse i otte vest- og østeuropæiske lande fandt vi derefter vigtige negative virkninger af landbrugsintensivering på vilde planter, løbebiller og fuglearternes mangfoldighed og potentialet for biologisk skadedyrsbekæmpelse, som vurderet ud fra antallet af bladlus taget af rovdyr.

Læs resten

Den beskidte sandhed om EU’s landbrugsstøtte

Den dramatiske indledning til artiklen i verdens førende avis.

New York Times skriver 25. December 2019 en afslørende artikel om de alvorlige modsætninger i den europæiske landbrugsstøtte-model. Her er et uddrag:

Ved udgangen af 2019 annoncerede Europa-Kommissionens nye præsident, Ursula von der Leyen, en ”grøn aftale”, der skulle gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent i 2050.

Ursula von der Leyen, EP

”Dette er Europas vi sender-en-mand-til-månen-øjeblik,” sagde von der Leyen.

For at nå op til Månen skal Europa dog gøre op med landbruget – og i årtier har magtfulde interesser, der drager fordel af EU-støtte programmet, kæmpet for at bevare status quo.

Oppositionen samler sig allerede mod den ambitiøse plan. Polen, der er stærkt afhængig af kul til energi, har fravalgt fristen for at blive klimaneutral.

Europæiske embedsmænd har i årevis påstået, at “grønnere” landbrugsstøtte ville hjælpe med at reducere emissioner, bevare naturarealer og redde dyreliv – og man har set stort på interne revisorer, der fandt denne indsats for vag og for beskeden. Efter år med videnskabelig forskning har interne dokumenter vist, at disse reformer er mislykkedes.

Phil Hogan, EP

Phil Hogan, der indtil for nylig var den europæiske landbrugskommissær, har udtalt, at mange lande har betragtet ”grøn landbrugsstøtte” som svaret på alle vores bønner.

”Vi ved nu, at det ikke har fungeret,” sagde Mr. Hogan.

Spørgsmålet er nu, om de europæiske beslutningstagere er parate til at konfrontere modsætningerne i landbrugsstøtteprogrammet – eller om de vil søge at skjule dem for offentligheden.

Læs hele den opsigtsvækkende artikel i New York Times.

Forureningen fra landene omkring Østersøen er skyld i stadig større iltfrie zoner. Illustration fra artiklen.

Kæmpe udregning: Så meget ville det gavne Jorden, hvis vi spiste mindre kød

Ifølge en omfattende opgørelse fra 2018 kan vi reducere klodens landbrugsareal med 75 procent og CO2-udledningen fra landbruget med 50 procent ved at dyrke korn og grøntsager frem for at avle dyr.

Det skriver Videnskab.dk den 7. juni 2018. Vi gentager med stor fornøjelse indledningen og en henvisning til det vigtige, videnskabelige arbejde.

Når din veganer-ven fortæller dig, at det ville være bedre for miljøet, hvis vi alle sammen gik over til at spise salat og drikke sojamælk, har din ven ikke bare lidt ret – han eller hun har meget ret.

Ny, omfattende opgørelse af klimaomkostningerne ved at producere kød kontra at dyrke grøntsager og korn viser nemlig, at der er svimlende store forskelle i, hvor meget de hver især belaster klimaet.

Red Verden

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.