Biodiversitet

HVEM BETALER PRISEN FOR DE DANSKE SVINEFABRIKKER?

Greenpeace har kortlagt nogle af de mest problematiske svinefabrikker i Danmark, dvs. dem der generer mennesker, miljø og natur mest. Klik her og se filmen.

“Hvem betaler prisen for de danske svinefabrikker?” spørger Greenpeace 25. marts 2018.

Se med her og mød nogen helt særlige mennesker, der har taget kampen op mod en kæmpe svinefarm klods op ad et beskyttet naturområde på Tuse Næs.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ser gerne, at der kommer dobbelt så mange svin i Danmark, som der er nu, men vi er mange, der mener, at det den helt forkerte vej at gå.

Vær med til at skabe en fremtid med mindre kød og mere grønt. Se filmen og læs mere her.

EFSA fastslår, at neonikotinoider dræber bier – endnu en gang

Alene i Danmark lever der 288 forskellige arter af bier, hvoraf kun en art er honningbien.

Ifølge en rapport fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, udgør de fleste anvendelser i landbrug og fødevarer af neonikotinoide pesticider en risiko for vilde bier og honningbier.

EFSA har opdateret risikovurderingerne af tre neonikotinoider – clothianidin, imidakloprid og thiamethoxam – der har været underlagt restriktioner i EU siden 2013 på grund af den trussel, de udgør for bier. Det meddeler EFSA i en pressemeddelelse 28. februar 2018.

Disse nye konklusioner opdaterer dem, der kom i 2013, og som resulterede i, at Europa-Kommissionen pålagde kontrol med brugen af stofferne. Læs resten

Afsløring: Landbrugets svampemidler slår humlebierne ihjel i hele landskaber

Bombus ternarius – en af de nordamerikanske humlearter, der er ramt af svampemidlerne.

Svampemidler er den stærkeste faktor i forbindelse med de voldsomme tilbagegange i bestande af humlebier i større landskaber. Det overrasker forskerne, men føjer endnu en trussel til mod de livsvigtige bestøvere. Det skriver The Guardian, 29. december 2017.

Almindeligt anvendte svampedræbende sprøjtegifte er den stærkeste faktor i forbindelse med de stejle fald i bestandene af humlebier i USA, ifølge den første fuldskala analyse på landskabsplan.

Det overraskende resultat har foruroliget bieksperter, fordi fungicider er målrettet mod mug og svampe – ikke mod insekter – men synes nu at være årsag til større skadevirkninger. Hvordan fungicider dræber bier, undersøges nu, men det vil sandsynligvis vise sig at være ved at gøre dem mere modtagelige for den dødbringende nosema-parasit eller ved at forstærke giftigheden af ​​andre pesticider.

Læs resten

Fransk domstol forbyder midlertidigt to ukrudtsmidler pga. mulig trussel mod bier

Verden over uddør bifamilierne med foruroligende hast, og landbrugets sprøjtegifte mistænkes for at være årsagen. Foto: Jens H. Pedersen.

Bier er årsagen til en fransk retsafgørelse, der har suspenderet licensen af to pesticider produceret af Dow Chemicals.

Fredagens indledende afgørelse gjort af en forvaltningsdomstol i Nice nævnte de miljømæssige risici ved pesticidet sulfoxaflor. Beslutningen omgjorde en afgørelse fra ANSES, det franske agentur for sundhed og miljø. Det skriver EcoWatch.dk 27. november 2017.

Læs resten

Ballade i regeringen om FN’s verdensmål for bæredygtighed – eller er det bare sjusk?

Mange plantearter – som denne alm. ulvefod – tåler ikke næringsbelastningen med kvælstof. Foto: Søren Wium-Andersen.

Søren Wium-Andersen.

Hvem tegner regeringen, når den er uenig med sig selv om FN’s verdensmål for bæredygtighed? Det spørger biolog Søren Wium-Andersen i dette indlæg, der blev bragt på Altinget.dk 25. april 2017.

Regeringens nye ”Handlingsplan for FN’s Verdensmål” blev forelagt den 6. april 2017 i FN byen. Ved den lejlighed sagde finansminister Kristian Jensen i følge en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet: ”Danmark går i spidsen, når det handler om at skabe bæredygtig udvikling både i Danmark og i udviklingslandene. Med den nationale handlingsplan skal ny dansk lovgivning fremover vurderes i forhold til verdensmålene. Det skal sikre, at vi indarbejder målene i det daglige lovgivningsarbejde, samtidig med, at vi har forpligtet os til at rapportere hvert år om vores fremdrift”.

Hvem bestemmer mest i regeringen – finansminister Kristian Jensen eller miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen? Foto: Steen Brogaard.

Det oplyses samtidigt, at Kristian Jensen skal repræsentere Danmark til juli ved den første verdensmålseksamen i FN i New York.

På mødet i New York vil finansministeren næppe nævne, at en af hans ministerkolleger, dagen før den danske handlingsplan blev lanceret i FN-Byen, allerede havde undsagt planen, hvad angår biodiversitetsmålene. For på et samrådsmøde i Miljø- og Planlægningsudvalget udtalte miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen den 5. april i følge Altinget: ”Jeg tror ikke, at der er nogen lande, der når målsætningerne. Det er det realistiske svar at give.” Ministeren ville ikke love nye tiltag for at imødekomme verdensmålene.

Danmark svigtede de EU-mål, der var sat for at forbedre biodiversiteten inden 2010. De blev forlænget til 2020. Siden har regeringen sendt en rapport til EU, der viste, at vi er meget langt fra at opfylde de nye EU-mål, der skal opnås inden 2020. Regeringen iværksatte blot en langsommelig udlægning af urørte skove, som først vil nå sit helt utilstrækkelige mål i 2026!

Nu er mit spørgsmål: Hvem i regeringen tegner den danske politik set i relation til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling på biodiversitetsområdet? Kan vi se frem til, at regeringen pålægger miljø- og fødevareministeren at fremskynde indsatsen for at opnå biodiversitetsmålene?

75.000 hektar skov kan redde biodiversiteten

Flickr_Sort_stork_Ciconia_nigra_credit_Frank_Vassen

Den sorte stork ville nyde godt af mere urørt skov i Danmark. Foto: Frank Vassen.

Mindst 75.000 hektar skov skal fritages for skovdrift, hvis tilbagegangen af biodiversitet skal bremses, fastslår en videnskabelig rapport, som blev lanceret den 2. marts 2016 på Christiansborg. De udpegede områder, der samlet svarer til 1,7  procent af Danmarks landareal, inkluderer både statsskov og privatejet skov og er fordelt over hele landet. Rapporten er udarbejdet af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Biodiversiteten er i tilbagegang. Det gælder både globalt og i Danmark. I erkendelse af at dette er et alvorligt problem, tiltrådte en række lande, heriblandt Danmark, i 1992 FN’s biodiversitetskonvention.
Som led i konventionen forpligter landene sig politisk til at arbejde for at bremse tilbagegangen af biodiversitet inden 2020, herunder at stoppe tabet af truede arter og økosystemtjenester, jf. de 20 såkaldte Aichi-mål.

Læs resten

Alle spiser Venstres rævekage

Skov_dodtra

Dødt ved er guld værd i skovene, men redder det sommerfuglene?

Dette indlæg blev bragt i Politiken, 5. februar 2016. Med forfatterens tilladelse bringes der også her.

Man kan kun se med velvilje på Alternativets foreslag om en ny naturpolitik: ”Fri og Vild” , hvor den bagvedliggende tankegang er, at vi nu må tage et krafttag og fremme biodiversiteten. Som konsekvens heraf mener Alternativet, at dagens skovdrift bør ændres.

Men argumentationen skal være i orden, ellers bliver det bare symbolhandlinger og den slags ynder Alternativet vistnok ikke?

Det korte af det lange er, at INGEN ARTER ER AFHÆNGIG AF URØRT SKOV! Man kan derfor ikke argumentere for mere urørt skov med henvisning til biodiversiteten. At der så kan findes andre argumenter for urørt skov, er en anden sag. Men man bør kalde tingene ved deres rette navn.

Læs resten

Tre hektar med stor mening

ØkoæbleplantagenÆbletoften på Djursland er en plantage og en livsfilosofi. Og “Drømmen om en lille økologisk æbleplantage” er en praktisk bog om at plante, dyrke, høste og sælge æbler, og historien om det livsvalg, Jens og hans samlever Karin Alsgård Jensen tog, da de for 15 år siden skiftede rækkehuset i Århus ud med tre hektar økologisk æbleplantage.

»Da vi kastede os ud i at dyrke en lille leret plet ved Tirstrup på Djursland, valgte vi også et liv, vi synes giver mening. Et liv, hvor der er plads til omtanke for det, vi putter i munden og til, at flere generationer kan bo under samme tag,« siger Jens H. Petersen.

Drømmen om en lille økologisk æbleplantage er fortællingen om familiens erfaringer fra det første spadestik, over benspænd og sejre, til dyrkningen af de 3.000 æbletræer, der i dag bærer en halv snes forskellige æblesorter og giver et årligt afkast på ca. fem ton æbler.

Læs resten

Sprøjtegifte ødelægger biodiversiteten i vore vandløb

Sommer ved den jyske å med emphemera Danica, taget i juni 2010 ved Gram Å

Døgnfluen Emphemera danica er et af de vandløbsinsekter, der rammes hårdt af forureningen med sprøjtegifte. Foto: Henrik Leth.

Fire ud af ti vandinsekter dør, når regnvand fosser gennem danske marker og bærer sprøjtegift med ud i vand­løbene. Det tager godkendelsen af pesticider alt for lidt hensyn til, mener forskere. Det skriver Ingeniøren, 21 august 2015.

Danske vandløb lider i perioder med kraftig regn så meget under landbrugets benyttelse af pesticider, at en lang række af smådyrene dør eller bliver skyllet væk, hvorved biodiversiteten dykker med op til 40 pct. Der er hverken tale om ulovlige sprøjtegifte eller ulovlige anvendelsemetoder, men ganske ordinære godkendt anvendelse.

Undersøgelser fra bl.a. Aarhus Universitet dokumenterer imidlertid, at de danske godkendelsesregler ikke sikrer livet i vandløbene. Der sker en løbende forringelse af biodiversiteten, som resultat af de gentagne forgiftninger.

Biolog Jes Rasmussen er postdoc med speciale i vandløbsforhold.

»Vi har fat i den stresspåvirkning, som er mest underkendt, mest overset og skaber størst ravage i forhold til, hvad man tror,« siger forskeren bag de fleste af forsøgene, postdoc Jes Rasmussen.

»Mindst halvdelen af vores landbrugsvandløb er udsat for koncentrationer af insektmidler, som overskrider værdier, hvor vi i laboratoriet ser varige skader,« tilføjer han.

Læs resten

Se den lille stær – hvor?

Stær_JCSCHOU

Stæren er stadig almindelig, men bestanden er halveret på 30 år. Foto: Jens Chr. Schou.

Danmarks bestand af stære er halveret. Siden 1976 er antallet af ynglende danske stære faldet fra over en million par til cirka 500.000 ynglepar. Fuglene mangler græsarealer med deres foretrukne føde: larver og orme. Desuden er mange stære husvilde. Det skriver journalist Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening.

Stæren er folkekær, når den ankommer med foråret i begyndelsen af marts, hvorpå den straks begynder at synge kækt og i vilden sky. Men folkesangeren har i løbet af de seneste 30 år fået tildelt en mindre og mindre scene at optræde på i den danske natur.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.