Troværdighed

Bedrag

bedrag

“Bedrag” var titlen på DR’s dramaserie med Nikolaj Lie Kaas (foto) i en af hovedrollerne i 2016. Og det var ikke det eneste “bedrag”, der var tale om i datiden, skrev Jørgen Carlsen i “Etisk set” i Kristeligt Dagblad  Foto: DR

Højskoleforstander Jørgen Carlsen, Testrup Højskole, har skrevet denne interessante klumme om etik i Kristeligt Dagblad den 22. februar 2016. Selvom den er mere end tre år gammel, tåler den sagtens at blive genlæst. God fornøjelse!

J-c-WEB-Lkm-DK-00002

Forstander Jørgen Carlsen, Testrup Højskole.

”Bedrag” er titlen på DR’s aldeles fremragende dramaserie, der for tiden ruller hen over skærmen søndag aften og tryllebinder store dele af den danske befolkning. Her bedrager man hinanden på kryds og på tværs i en række indbyrdes forviklinger. Og indimellem bedrager nogle af bedragerne også sig selv.

Læs resten

Breaking Fake News! Udvaskningen af kvælstof i dag er den samme som for 119 år siden

Den første version af artiklen blev lagt ud på landbrugsavisen.dk den 19. marts 2019 kl. 11:49, men uden kildeangivelse. Den kom først på kl. 14:12, da en læser havde efterspurgt den. Kilde: Screendump fra landbrugsavisen.dk.

Den sædvanlige kildekritiske kontrol på Landbrugsavisen.dk var helt klart sat på standby den 19. marts 2019, da den elektroniske udgave af avisen rykkede på et af tiden varmeste emner: Landbrugets forurening af vandmiljøet. Med overskriften ”Kvælstof-udvaskningen er på niveau med år 1900” kunne avisen levere overraskende ammunition til debatlystne læsere, der kæmper for at bagatellisere virkningen af landbrugspakken og landbrugets generelle forurening af vandmiljøet.

Altså, læs her: dagens landmænd forurener ikke mere end de gjorde i år 1900! Det ville da være noget af en nyhed, men er det ikke. Påstanden er usand.

Jørgen E. Olesen

Artiklen var baseret på en myndighedsbestilt rapport fra DCE på Århus Universitet, hvor en talsmand for forfatterne afviser landbrugsavisens påstand. Professor Jørgen E. Olsen skriver i en mail til gylle.dk:

”Indholdet i artiklen i Landbrugsavisen må forfatteren selv stå for, og jeg vil ikke gå ind i nogen form for berigtigelse af dette indhold.”

Rent fagligt var den også gal. DCE-rapporten havde nemlig slet ikke forholdt sig til udvaskningen.

”Vi har ikke som sådan beregnet nitratudvaskningen (mængden), men alene vurderet koncentrationer,” meddelte professor Jørgen E. Olsen i sin mail.

Her er afvisningen fra DCE på Århus Universitet.

Politiske ønsker om gamle dage

Videre skriver landbrugsavisens forfatter:

”Politikerne ønsker sig tilbage til år 1900. De mener nemlig, at vandmiljø-tilstanden dengang var meget bedre, end den er nu.”

Den påstand er hentet helt ud af det blå. Rapporten rummer intet om, hvad politikerne skulle ønske sig. Længere fremme i artiklen gentages påstanden om uændret udvaskning i dag:

”Nu kommer det interessante: Udvaskningen af kvælstof fra rodzonen tilbage i år 1900 var på samme niveau som i dag. Det var den på trods af, at planteproduktionen og produktionen af kød, æg og mælk er mangedoblet.”

Hverken påstanden eller sammenkoblingen med øget produktion er der belæg for i DCE-rapporten. Professor Jørgen E. Olsen skriver i sin mail:

”I rapporten har vi ikke lavet nogen sammenligning med den nuværende N-udvaskning, men alene set på nitratkoncentration i den udledning, der fandt sted omkring 1900.”

Det ville da være fantastisk

Mod slutningen af artiklen besinder forfatteren sig og medgiver, at der i dag udledes langt mere gødning til vandmiljøet end for 119 år siden. Han skriver:

”Når det gælder mængden af næringsstoffer, som bliver udledt til havet, så var den til gengæld mindre i år 1900, end den er i dag.”

Men til allersidst får påstandene alligevel en ny tur, for det er da fantastisk, at landbruget ikke forurener mere i dag end i år 1900? Joh, det ville det være, hvis det var sandt:

”Man kan lige så stille spørge sig selv, hvor relevant det er at sammenligne nutidens danske landbrug med det landbrug, der blev drevet i år 1900. Men vil man det, så er man nødt til at anerkende, at det er helt fantastisk, at udvaskningen fra rodzonen i nutidens landbrug ikke er større end den var i fordums tid.”

Artiklen i landbrugsavisen.dk.er skrevet af journalist Lars Kelstrup. Han bekræfter over for gylle.dk, at det kun er DCE-rapporten, der ligger til grund for hans artikel. Konfronteret med professor Jørgen E. Olsens afvisning, skriver han til gylle.dk: ”Jeg læser ikke Jørgen E. Olesens svar som en afvisning af mine påstande.” Kilde: Screendump fra landbrugsavisen.dk

EU støtter hvert år klimaskadelig kødproduktion med over 200 milliarder kroner

Mens FN’s Klimapanel fastslår, at den animalske produktion skal bringes ned for at bremse klimakrisen, bruger EU op mod 20 procent af sit samlede budget på at støtte foderdyrkning og dermed kød- og mejeriproduktion, der samtidig bliver mere og mere koncentreret.   

Mindst 71 procent af al landbrugsjord i EU bruges til produktion af dyrefoder, dokumenterer Greenpeace-rapporten “Feeding the Problem”, der analyserer prioriteringen af landbrugsstøtten i EU (CAP). Det sker i forbindelse med den igangværende reformproces, hvor medlemslandene og Parlamentet på baggrund af et oplæg fra EU-Kommissionen skal blive enige om, hvilket landbrug der skal nyde prioritering i årene 2021-2017.

I alt dyrkes der foder til dyr eller afgræsning på 125 millioner hektar i EU. I Danmark, der er EU’s mest opdyrkede land (under plov), viser eksisterende danske data, at hele 80 procent af landbrugsjorden bruges til foderproduktion.

Rapporten opregner, at den årlige EU-støtte – inklusive direkte støtte – knyttet til kødproduktion på den baggrund udgør mindst 200 milliarder kroner (28-32 milliarder euro). Det svarer til næsten 20 procent af EU’s samlede budget. Læs resten

Landbrug & Fødevarer skader landbrugets image

Der gødskes på livet løs, men når regningen skal betales, så snakkes der udenom i toppen af Landbrug & Fødevarer.

Vi har modtaget denne pressemeddelelse fra Landsforeningen Frie Bønder-Levende Land:

Det store svigt i forbindelse med Landbrugspakken vil koste landbruget dyrt på både image og troværdighed. Landbrug & Fødevarer havde lovet regeringen, at vi frivilligt ville skære udledningen af kvælstof ned med 1451 ton i 2018. Det skulle ske ved hjælp af vådområder.  skovrejsning, udtag af lavbundsjorde og minivådområder.

Men det blev kun til 12 ton. Altså mindre end en procent af det lovede.

Henrik Kuske Schou.

Det vækker harme blandt alle ordentlige landmænd og også hos os i landsforeningen Frie Bønder – Levende Land, at aftaler med Landbrug & Fødevarer ikke bliver holdt. Det skader nemlig alle landmænds troværdighed hos den øvrige del af befolkningen. Også de landmænds troværdighed, som hverken benytter eller ønsker at være en del af Landbrugspakken.

“Det er utroligt, at man i toppen af de store landbrugsorganisationer ofrer millionbeløb på reklamefremstød for danske landbrugsvarer både i Kina, Japan og New York, når man så efterfølgende ikke er i stand til at bidrage til at overholde en så væsentlig aftale herhjemme,” siger foreningens næstformand, agrarøkonom Henrik Kuske Schou fra Tureby. Læs resten

Ny bog om klimakærlig mad fra vores grønne frk. Jensen

Den 14. februar udkom Kirsten Skaarups nye kogebog »Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer«, som indeholder over 100 forskellige opskrifter på plantebaseret mad. Bogen er en guldgrube for vegetarer, veganere, børnefamilier og alle andre, der gerne vil spise mere grønt og klimabevidst.

Med truslen fra klimaforandringerne og det industrielle landbrugs mangel på dyrevelfærd er vi tvunget til at tage vores madvaner og livsstil op til revision. Kød er en af de helt store klimasyndere, og flere og flere især helt unge lader da også grøntsager, korn, bønner og linser indtage hovedrollen på tallerkenen.

Alligevel kan det for de fleste kødspisere godt virke som et uoverskueligt projekt at udfase kødet fra middagsbordet og erstatte det med plantebaseret mad. For hvordan griber man det an, så både velsmag og sundhed er i højsædet?

Det har Kirsten Skaarup 50 års erfaring med. Som helt ung nåede hun til den erkendelse, at hun ikke havde lov til at slå dyr ihjel , skar konsekvent alt kød fra sin kost og har siden levet som vegetar, og hun bruger så vidt muligt altid økologiske råvarer i sit køkken.

Kogebog nummer 30
Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer er hendes kogebog nummer 30 med grøntsager, og de proteinrige linser og ærter i fokus. Enhver bogreol, der afspejler en ejer med blot minimal interesse for god mad, bør have flere af hendes bøger stående. Herhjemme har vi blandt andet Med vinger til solens køkken, Vegetarisk køkken og Den lille grønne madpakkespisere. Læs resten

EU’s farlige kødfabrikker bør standses

Rapportens forside sætter fokus på EU-svinenes vilkår.

Industriel produktion og stort forbrug af kød og mejeriprodukter har skabt alvorlige konsekvenser for vores klima, vores miljø og vores helbred. Forbrugsvaner og produktionsniveauer i Europa har bredt overskredet de sundheds-mæssige, miljømæssige og klimamæssige grænser, som videnskaben har defineret. Det gennemsnitlige forbrug af kød pr. indbygger i EU er nu dobbelt så stort som det globale gennemsnit.

En stadigt voksende videnskabelig dokumentation gør det mere presserende end nogensinde før at reducere vores produktion og forbrug af animalske produkter. Det fremgår klart af en helt ny rapport, der er sammenstillet af Greenpeace European Unit i Bruxelles og offentliggjort i februar 2019.

I lyset af de videnskabelige beviser for virkningen af ​​industriel husdyrproduktion og et højt forbrug af animalske produkter har Greenpeace bestilt en evaluering af, hvordan offentlige midler, der leveres via EU’s fælles landbrugspolitik, i øjeblikket anvendes.

Rapporten analyserer tendenserne i den europæiske husdyrsektor og præsenterer information om anvendelsen af ​​landbrugsjord i Europa. Undersøgelsen viser, at den største tendens i den europæiske husdyrsektor er en stadigt stigende koncentration af kød- og mælkeproduktion på færre og større virksomheder.

Overalt i EU koncentreres produktionen af kyllinger i stadig færre, men større fabrikshaller. Foto: L&F.

Data viser, at over 71% af EU’s landbrugsjord (jord, der bruges til at dyrke afgrøder – dyrkningsarealer – samt græsarealer til græsning eller foderproduktion) udnyttes til foder af husdyr. Udelukker man græsarealer og medtager kun arealer, der anvendes til dyrkning af afgrøder, ser vi, at over 63 % af dyrkningsarealet bruges til at producere dyrefoder i stedet for mad til mennesker.

EU’s landbrugsstøtte er stadig baseret på landbrugenes størrelse samt støttebetalinger til direkte produktion af husdyr, og resutatet er, at der anvendes mellem 28,5 mia. Euro og 32,6 mia. Euro til støtte af husdyrbrug eller bedrifter, der producerer foder til husdyr. Mellem 18 % og 20 % ​​af EU’s samlede årlige budget går altså til husdyrindustrien.

Rapporten konkluderer, at den fælles landbrugspolitik bør gå imod de massive påvirkninger, som husdyrindustrien udøver på naturen, klimaet og folkesundheden. Den fælles landbrugspolitik bør ændre den nuværende tendens med landbrugsintensivering, som den selv har hjulpet med til at skabe. Læs resten

Tid til forandring

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lagde Miljøministeriet ind under Fødevareministeriet i 2015. Det kom der ikke meget godt ud af, men har han fortrudt? Og hvad vil en ny regering gøre for at lappe på skandalerne? Foto: Wikimedia CC BY 4.0,

Lars Løkke Rasmussen har ikke udvist den store dømmekraft i sit valg af fødevareministre – hvad vil en ny regering gøre?

Kæmpevindmøller i Østerild påvirker dyr og planter, men bliver nøje overvåget

Østerild plantage huser testcentret for nogle af verdens største vindmøller. Foto: Michael Strangholt/DCE.

De omfattende anlægsarbejder i forbindelse med opstilling og test af kæmpevindmøller i Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Thy påvirker omgivelserne. Selve de store møller påvirker også omgivelserne. Det skriver Michael Strangholt for DCE den 5. februar 2019.

Både fugle, planter og flagermus får ændret deres levevilkår, og Naturstyrelsen har desuden ønsket at undersøge muligheder for, at tidligere tiders klitlandskab kan genskabes på de arealer, der er blevet afskovet i forbindelse med etableringen af testcentret.

Møllerne er gigantiske og nok nogle af de største i verden. Foto: forfatteren.

Derfor overvåger og registrerer forskere fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi påvirkningerne i naturen for at kunne videregive viden om miljøpåvirkninger ved anlæg af vindmølleparker på land. Læs resten

Stop jagten på truede dykænder i fuglebeskyttelsesområderne

På EU niveau er ederfuglen truet. Men hannerne må alligevel jages i mange af de udlagte fuglebeskyttelsesområder. Foto af Palle Sørensen.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Biolog Søren Wium-Andersen.

Regeringen har erklæret, at den vil støtte FNs 17 Verdensmål. I følge det 15tende mål skal tabet af biodiversitet standses allerede i 2020 på de globalt truede arter, der er opført på en særlig rødliste. På denne liste står der tre danske arter af ænder, nemlig havlit, fløjlsand og taffeland, der alle over­vintrer i de danske farvande. Taffelanden er tillige en fåtallig ynglefugl her i landet.

Hvad har miljø-og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen gjort for at beskytte de tre arter? Jagten på taffelanden er uændret, mens hannerne af fløjlsand og havlit fortsat må skydes. Et klart brud fra ministerens side på regerin­gens løfter til FN og verdenssamfundet om at indføre FNs Verdensmål i lovgivningen. Læs resten

Landbruget svigter totalt – og Ellemann-Jensen fifler med tallene for kvælstof

Eva Kjer Hansen (V) stod bag den kontroversielle landbrugspakke i 2015, der ikke bare kostede hende selv en ministerpost, men som siden da har slået dybe skår i danske landmænds troværdighed og selvrespekt.

”Vi står stadig vagt om landbrugspakken”, forsikrede statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin tale 14. januar 2019 til de omkring 850 sønderjyske landmænd med familier i Agerskovhallen. Så klar var meldingen om den stærkt omdiskuterede landbrugspakke, som Løkke Rasmussen og hans regering stod bag i 2015.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) hoppede i med begge ben, da han forsikrede de sønderjyske landmænd om sin fulde opbakning til landbrugspakken. Foto: Wikipedia.

Tidligere på dagen havde miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen været tvunget til i en pressemeddelelse at kritisere, at landbruget ikke har levet op til den lovede indsats mod kvælstofforureningen. Aarhus Universitet oplyste den 7. januar 2019 Miljøstyrelsen om de seneste udledningstal for 2017. Modsat den tidligere forventning viste tallene ikke et fald i kvælstofudledningen, som det var forudsat i aftalen om landbrugspakken.

I et faktaark til pressemeddelelsen gav ministeren en ”Aktuel status for kollektive virkemidler”, dvs. de frivillige tiltag fra landbrugets side. Målsætningen for 2021 var bortfjernelse af 2.450 tons kvælstof og ifølge ministerens faktaark var der ”aktuelt realiseret” 284 tons eller 11,6 procent af den lovede indsats.

Men tallene var ikke sande. I virkeligheden havde landbruget kun leveret en fjernelse af 12 tons kvælstof. Eller mindre end en halv procent af det lovede. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.