Troværdighed

“Fisk kan ikke tale” – en fiskers kamp mod Cheminovas forurening

Denne anmeldelse af bogen “Fisk kan ikke tale” er skrevet af Albert Steen-Hansen til DOF-Nordjylland. Vi bringer den med tilladelse fra forfatteren.

Der er formodentligt stadig en del nulevende borgere, især i det nord- og vestjyske, for hvem det ringer, når navnet Rav Aage bringes på banen. Var det ikke noget med Cheminova, giftdepoter, høfde 42, døde fisk og fugle? Jo, i allerhøjeste grad. De fleste af os fulgte med på sidelinjen og husker sporadisk Rav Aages kamp for naturen på Rønland ved Harboøre Tange, mens nogle få den gang aktive støtter endnu har en klar (større eller mindre) erindring om, hvad der skete derude mod vest, hvor havet ”har en fortyndende virkning.”

Ja, hvad foregik der egentlig, vil mange spørge. Svaret får du i bogen ”Fisk kan ikke tale”. Køb den og læs, hvis du tør. Er du først begyndt, slipper du den ikke, førend du er ved vejs ende.

I brevet til sin far med overskriften ”Så lykkedes det far…..” , skriver Bjarne Hansen ”Nu ni år efter du forlod os, er bogen blevet færdig. Håber, du er tilfreds med den?” I sagens natur kan Aage ikke svare, men hvis anmelderen må være så fri at svare på Aages vegne, vil svaret uden tvivl have været et stort ja. I genren dokumentarlitteratur bør bogen have topkarakter. Undertiden er det en ren gyser.

Læs resten

Hvor grønt er Asnæsværket?

Asnæsværket på Asnæs ved Kalundborg er DONG Energy’s største kraftværk med tre aktive blokke, der samlet kan levere 1.057 MW el og op til 741 MJ/s varme. Det første produktionsanlæg, Asnæs 1, blev sat i drift i 1959, og i 1981 blev Asnæs 5,der er Danmarks største kraftværksblok på 640 MW, sat i drift. Kraftværket bruger kul som hovedbrændsel, men den store blok 5 kan også køre på Orimulsion. Olie er reservebrændsel på alle tre aktive blokke. Foto: Wikipedia.

Dette debatindlæg er skrevet af Gry Bossen, klimapolitisk talskvinde, Verdens Skove.

Asnæsværket gøres ”grønt med skattekroner” beretter flere danske medier i anledning af at DONG’s kulfyrede kraftvarmeværk omdannes til at fyre med flis. Mens DONG og Novo Nordisk smider om sig med superlativer og glæde over deres fælles projekt, så forsømmer de fine ord og skåltalerne at nævne de kæmpemæssige udfordringer, der knytter sig til anvendelse af biomasse. Biomasse er et vidt begreb og kan tage mange former.

Læs resten

Bi eller kartoffel – hvad vælger regeringen?

Døde kartoffelmarker koster biernes liv på grund af skrappe sprøjtemidler.

Formanden for Danmarks Biavlerforening Knud Graaskov, skriver denne leder i bladet Tidsskrift for Biavl, juni 2017. Vi bringer artiklen med formandens tilladelse:

Knud Graaskov.

Insektlivet er et af naturens store undere. Bierne f.eks. har været på kloden i over 100 millioner år, og har vist sig i stand til at overleve og tilpasse sig meget betydelige ændringer i naturen. Men i dag udsætter menneskeskabte ændringer i naturen bierne for prøvelser, som både de vilde bier og honningbierne i flere tilfælde har vist sig ikke at kunne klare. Et eksempel på dette er anvendelsen af neonikotinoider, der er et insektmiddel der anvendes til bejdsning af forskellige slags frø før såning. Der er tale om svært nedbrydelige midler, som gennemtrænger hele planten og efterfølgende findes i pollen fra de bejdsede planter.

Læs resten

Landbrugspakken koster borgerne 250 mio. kr. til beskyttelse af drikkevandet

Forbrugerne kommer til at betale, selvom landbruget får alle fordelene af den ekstra gødning.

Vandkunder skal betale op til 250 millioner kroner ekstra på grund af landbrugspakken, viser ny analyse. Landmænd har fået lov til at gøde mere, hvilket påvirker drikkevandet. De kompenserende tiltag, der skal beskytte grundvandet, skal betales over vandregningen. Det skriver DANVA 13. juli 2017. DANVA er interesseorganisationen for alle, der arbejder professionelt med vand og spildevand. Foreningen er en selvstændig nonprofit forening, finansieret af medlemmerne og ved indtægtsdækket virksomhed.

Landmænd har med landbrugspakken fået lov til at bruge op til 20 procent mere nitrat på markerne. Det betyder, at kommuner og vandselskaber skal investere op til 250 millioner kroner ekstra for at forhindre,  at drikkevandet får et for højt indhold af nitrat.

Læs resten

Amerikanske stater sagsøger EPA for at undlade forbud mod giftigt pesticid

I slutningen af marts 2017 vedtog Scott Pruitt, chef for den amerikanske miljøstyrelse, U.S. Environmental Protection Agency (EPA), at hans agentur ikke ville lave et direkte forbud mod pesticidet chlorpyrifos, der fremstilles af Dow Chemical. I begyndelsen af juli gik fem amerikanske delstater og Washington D.C. (hovedstaden i USA) med i et sagsanlæg mod EPA, der anklages for, at agenturet ikke gjorde det nødvendige forarbejde, inden beslutningen om chlorpyrifos blev taget. Det skriver EcoWatch, 13. juli 2017.

Den omdiskuterede EPA-chef Scott Pruitt.

Beslutningen kom efter en føderal domstol beordrede EPA til at tage en endelig beslutning om, hvorvidt pesticidet, som Obama administrationen havde foreslået forbudt i 2015, skulle forbydes eller ej. Kemikaliet har været på det amerikanske marked siden 1965 under mærket Lorsban, og indendørs brug af det har været forbudt i mere end et årti.

Læs resten

Lunde Larsens havbrugsplan kommer under EU’s lup

Fra protestaktionen mod havbrug ud for Djursland.

Greenpeace i København skriver i en pressemeddelelse 14.  juli 2017:

Efter mange måneders hed debat er kampen imod regeringens havbrugsplaner nu nået helt ind i EU-Kommissionen. Det sker, efter at EU-Parlamentets klagekomité, på indstilling fra SF-politikere i Østjylland og EU-Parlamentet, netop enstemmigt har besluttet at bede EU-kommissionen om at tage sagen op med den danske regering.

“Det, at de danske havbrugsplaner nu kommer helt ind under EU-Kommissionens lup, er opløftende for alle, der har kæmpet imod regeringens kritisable planer om at opskalere burfiskeproduktionen herhjemme. Vi har positive forventninger til, at Kommissionen kan komme det danske havmiljø til undsætning i den her sag,” siger Magnus Eckeskog, havansvarlig i Greenpeace i Danmark.

Læs resten

Skamløs populisme om ulve

Forfatter Jonna Odgaard.

Miljøjournalist Jonna Odgaard skriver om ulvedebatten:

Omfanget af politisk kynisme, skamløs populisme og usaglighed har nået nye højder i den debat, der har fundet sted i denne uge efter nyheden om, at ulveparret i Vestjylland har fået otte hvalpe. MF Pia Adelsteen, DF mener, at ulvene skal skydes og bruger som argument i radioavisen, at den jæger, der filmede de otte hvalpe, har udtrykt frygt for at sende sine børn på cykel til naboen, fordi han bor i nærheden af ulvenes revir.

Det er ren ”Rødhætte og ulven”. Pia Adelsteen henviser til, at når ulvene har hvalpe, så vil de være ekstra aggressive, og det kan gå ud over børnehavebørn, hvis de kommer for tæt på ulvene. Det er en fordomsbaseret påstand grebet ud af den blå luft. Det er aldrig rapporteret noget sted fra i verden, at ulve med unger er særligt aggressive, i modsætning til andre dyrearter som eksempelvis bjørne. Tværtimod. Forskere kan kravle ned i ulvenes hule og tage hvalpene ud til undersøgelse uden at blive angrebet af forældrene. Ulveparret venter blot bekymret i nærheden.

Pia Adelsteen og andre folketingsmedlemmer fra Liberal Alliance og Venstre, der har hylet med i populisme-koret, ved udmærket – eller burde vide – at ulven er en strengt beskyttet art ifølge EU’s Habitatdirektiv og derfor ikke må skydes. Den er også beskyttet af dansk naturlovgivning. Og af Bern Konventionen, som Danmark har tilsluttet sig. Hvis de ikke ved det, er det udtryk for en rystende uvidenhed hos folketingspolitikere, der går i medierne med en sag. Hvis de ved det – hvad jeg antager – udtaler de sig altså bevidst mod bedre vidende, bare for at fiske efter stemmer og presseomtale i en agurketid.

Skulle et flertal i folketinget og en minister, der ikke fortjener forstavelsen ”miljø”, få gennemført, at ulvene skal skydes, vil det vække et internationalt ramaskrig. Næsten alle EU-lande har ulvebestande, som de lever med og beskytter. Vore nabolande Sverige og Tyskland har bestande på 300-500 dyr, der lever i områder, som er mindst lige så tæt befolket som Danmark eller tættere. Det ville være fuldstændig grotesk, hvis ikke Danmark kunne finde ud af at leve sammen med 10-15 ulve. Vi ville blive skammet ud og grinet af over hele verden. Er det det, politikerne vil opnå?

Det er udtalelser som dem, nogle folketingspolitikere har leveret om ulve de seneste dage, der får politikerleden hos befolkningen til at stige til kvalmegrænsen.

Jonna Odgaard er miljøjournalist og forfatter. Har udgivet romanerne Ulvens blik (2014) og Shamanens lærling (2016). Romanerne, der er de to første bind i en trilogi, der foregår i Lapplands vildmark og ulve spiller en stor rolle i romanerne.  Ulvens blik indeholder 15 faktasider om ulve.

Jonna Odgaard har fulgt den svenske ulveforskning og –debat gennem 15 år og har deltaget i debatten om de danske ulve siden ulvene vendte tilbage til den danske natur i 2012. Hun bor ½ times kørsel fra det vestjyske ulverevir, hvor der nu er kommet otte hvalpe, og vandrer ofte i området.  Læs mere på www.ulvensblik.dk

Nye medarbejdere søges!

Redaktionen på gylle.dk udvider, og vi søger nye frivillige medarbejdere.

Har du en journalistisk baggrund og interesserer dig for natur, miljø og landbrug, så har vi plads til dig. Kan du oversætte videnskabelige artikler fra tysk eller engelsk, kan vi også bruge en hjælpende hånd. Og har du forstand på massekommunikation via digitale medier, skal du være velkommen.

Gylle.dk er et nonprofit initiativ, hvor arbejdet bærer lønnen i sig selv.

Kontakt redaktionen på facebook eller direkte til redaktøren!

Breaking news: Havbrug får kolde fødder – Lunde Larsen er tavs

DTU-forsker advarer mod risikoen for større udbredelse af de dræbende havlus, hvis der anlægges havbrug i Kattegat.

Ansøgningen om at anlægge et nyt havbrug ved Glatved ud for Djurslands Kyst er stillet i bero. Det har ansøgeren, Snaptun Fisk Export i Juelsminde, anmodet om.  Det skyldes bl.a. usikkerhed om risikoen for de farlige lakselus i havbrug i Kattegat. ‘Problemet lakselus kan have betydning for vores beslutning om at anlægge et nyt havbrug’, skriver Snaptun Fisk Export A/S  til Miljøstyrelsen.

Allerede i november sidste år bad Snaptun Fisk Export om at få deres ansøgning om havbrug ved Glatved stillet i bero. Det var, mens den ophedede debat for- og imod havbrug var godt i gang. Ganske bemærkelsesværdigt har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) hidtil hemmeligholdt denne oplysning overfor folketingets partier.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har undladt at oplyse Folketingets partier om Snaptun Fisk Exports betænkeligheder ved risikoen for flere havlus i det såkaldte “miljømæssige råderum” i Kattegat trods flere samråd.

 

Tavshed fra ministeren Læs resten

Svineindustrien øger medicineringen: Fem mio. danske grise skal have mere antibiotika

EU-Kommissionen har forbudt medicin med zink, som forhindrer smågrise i at få diarré. Notat fra Fødevareministeriet viser, at landmændene i stedet vil bruge antibiotika. Det skriver Magnus Bredsdorff på Ingeniøren.dk, 11. jul 2017.

Senest om fem år skal landmændene holde op med at give deres smågrise medicin, der indeholder zinkoxid, som forhindrer grisene i at få diarré, når de bliver adskilt fra soen. EU-Kommissionen har fulgt en anbefaling fra en komité under Det Europæiske Lægemiddelagentur og forbudt zinkmedicin.

Hvis forbuddet var trådt i kraft nu, ville det få antibiotikaforbruget til svin til at stige med to ton, hvilket svarer til 2-3 procent. Det viser et notat fra Miljø- og Fødevareministeriet, som biologen Søren Wium-Andersen har fået aktindsigt i og delt med Ingeniøren.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.