Troværdighed

Nej til underholdning med vilde dyr på ferierejsen

Flere og flere danske turister fravælger shows, hvor vilde dyr bliver brugt til underholdning. Foto: World Animal Protection.

NATUR – Danske turister afholder sig i stigende grad fra at se og deltage i underholdning med vilde dyr på ferierejsen. Det viser en YouGov-undersøgelse om danskernes ferievaner. Det skriver OrganicToday.dk den 20. juni 2018.

Danskerne er blevet mere kritiske over for shows med vilde dyr på ferierejsen. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for World Animal Protection, der over en periode fra 2014 til 2018 har spurgt danske ferierejsende om deres holdning til shows med vilde dyr.

Andelen af danskere, der tager afstand fra shows med vilde dyr er steget i perioden 2014-2018. I samme periode er også andelen af danskere, der aldrig har oplevet et show med vilde dyr steget.

Det glæder dyrevelfærdsorganisationen World Animal Protection, som i mange år har haft fokus på netop underholdning med vilde dyr. Oplysning er nøglen til forandring, mener Gitte Buchhave, der er direktør i organisationens danske afdeling.

Direktør Gitte Buchhave, World Animal Protection.

– Vi har i årevis informeret om problemet i TV-reklamer og på sociale medier. Vi har krævet af rejsebureauerne, at de tager stilling til de udflugter, de udbyder. Og vi har påvirket Instagram til at skride ind over for selfies med vilde dyr. Så for mig at se er der en klar overensstemmelse mellem vores kampagner og holdningsændringen blandt danskerne, siger Gitte Buchhave.

Læs resten

Godsejer udsteder dummebøde på 39 mio. til skatteyderne i Odder Kommune

Det er denne mand, der kræver 39 mio. kr. af skatteyderne i Odder Kommune. Han hedder Johan Koed-Jørgensen, er landmand og 76 år gammel. Privatfoto.

Den kontroversielle godsejer Johan Koed-Jørgensen har i april 2018 sendt en stævning til Odder Kommune, som han kræver dømt til at anerkende, at en aftaleplan fra 1994 med det daværende Århus Amt fritager godsejeren for at rette sig efter al nyere lovgivning.

Desuden kræver han 39 mio. kr. i erstatning for påstået indtægtstab på grund af kommunens påstået manglende vedligeholdelse af nogle vandhuller og vandløb på godsejerens ejendom.

Forhistorien

I 1993 købte Johan Koed-Jørgensen Aakær Gods syd for Odder i Østjylland. For et sikre en profitabel landbrugsdrift gik godsejeren i gang med at ”genoprette” de mange naturområder på ejendommen, hvilket udløste en stribe konfrontationer med miljømyndighederne i det daværende Århus Amt.

Godsejer og Århus Amt gik i forhandlinger om en helhedsplan for driften af godset, hvis formål var at tilgodese såvel godsejerens indtjening som naturbeskyttelseslovens hensyn.

Helhedsplanen blev godkendt på amtsrådets møde den 14. juli 1994, og et flertal besluttede, at der kunne meddeles de nødvendige dispensationer efter naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven, herunder at der blev meddelt dispensationer til fjernelse af vandhuller og diger, opdyrkning af arealer, etablering af dobbeltprofil, oprensning af vandløb samt spuling og retablering af dræn m.fl.

Sagfører Christensens synspunkt

Godsejerens sagfører, Hans Sønderby Christensen, gør gældende i stævningen, at ”Helhedsplanen” kan karakteriseres dels som en forvaltningsakt, idet planen indeholder en række af afgørelser, dels som en aftale, hvor Århus Amt og Aakær Gods er pålagt gensidige forpligtigelser som følge af de dispensationer og vilkår, der er meddelt i forbindelse med aftalen.

Aakjær Gods syd for Odder. Foto: Nico-dk – Eget arbejde, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org.

Sagfører Christensen benævner Helhedsplanen som ”endelig”, dvs. enhver efterfølgende afgørelse må ikke modstride de i Helhedsplanen meddelte dispensationer og tilladelser. Eller sagt mere direkte – enhver senere lovgivning, mv., kan aldrig gøres gældende overfor godsejeren, hvis den strider mod hans interesser som fastlagt i planen.

Ifølge stævningen vedrører sagen følgende problemstillinger:

1. Kan Odder Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen tilsidesætte Århus Amts afgørelse fra 19934 om ”Godkendelse af helhedsplan for Aakær Gods” og ”Aftale om helhedsplan for Aakær Gods” ved at udstede og varsle nye og mere byrdefulde forvaltningsakter over for Aakær Gods? (Påstand 1)

2. Kan Slots- og Kulturstyrelsen med bindende virkning for sagsøger udstede et påbud om at retablering af et dige og fravige ”Aftale om helhedsplan for Aakær Gods”? (Påstand 2)

3. Kan Slots- og Kulturstyrelsen med bindende virkning for sagsøger betragte en som beskyttet efter museumsloven, selvom pågældende vejkiste ikke er omtalt som beskyttet i ” Aftale om helhedsplan for Aakær Gods”? (Påstand 3)

4. Kunne Århus Amt i januar 2001 med bindende virkning for sagsøger udstede et regulativ indeholdende nye skærpede krav for Aakjær Å, som skulle erstatte et regulativ fra august 1990, som Århus ved ”Aftale om helhedsplan for Aakær Gods” havde forpligtet sig til at finde anvendelse for Aakær Gods og Aakær Å? (Påstand 4)

5. Kan Odder Kommune forvaltningsretligt gyldigt stille vilkår for udformningen af stensætningen langs Åkær Å, som er i modstrid med ”Aftale om helhedsplan for Aakær Gods” og efterfølgende meddelt dispensation af 26. november 2010 for retablering af stensætningen? (Påstand 5)

6. Har Odder Kommune overholdt sine forpligtelser til at vedligeholde Åkjær Å og fritlægge dræn jf. ”Aftale om helhedsplan for Aakær Gods”? (Påstand 6)

7. Kunne Odder Kommune retmæssigt tilbagekalde tilladelse fra år 2009 til Aakær Gods til at genopdyrke et bestemt areal og dermed fravige ”Aftale om helhedsplan for Aakær Gods”? (Påstand 7)

Hans Sønderby Christensen har kørt en række retssager for protestlandmænd. Hør ham forklare en af de kontroversielle sager her.

8. Er Odder Kommune erstatningsansvarlig for manglende overholdelse af sine forpligtelser til at vedligeholde Åkær Å og fritlægning af dræn jfr. ”Aftale om helhedsplan for Aakær Gods” og uretmæssig tilbagekaldelse af ret til genopdyrkning, som var aftalt, jf. ”Aftale om helhedsplan for Aakær Gods” (Påstand 8).

Dummebøde på 39 mio. kr.

For alle disse benspænd gennem de seneste 24 år kræver godsejer Johan Koed-Jørgensen erstatning. Han vil finde det rimeligt med 39 mio. kr., jf. stævningens påstand:

”Odder Kommune tilpligtes at betale kr. 39.140.000 med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling finder sted, subsidiært at betale et at retten mindre beløb fastsat i forhold til det mindre dokumenterede værdi- og indtægtstab som følger af, at retten måtte give sagsøger helt eller delvis medhold i påstandene.”

DN-formand Ib Salomon, Odder, vandt over godsejeren i en injuriesag.

Tabte injuriesag mod DN-formand

Godsejer Johan Koed-Jørgensen har tidligere været ude med en retssag omkring naturforholdene på godset, men den tabte han med et brag. Der var tale om en injuriesag mod formanden i Danmarks Naturfredningsforening i Odder, der havde anvendt ordet »uldent« i en omtale af et sagsforløb mellem godset og kommunen. Det var injurierende, mente Johan Koed Jørgensen.

Hertil kommer, at DN-formanden havde skrevet et læserbrev om vandkvaliteten i en sø på godset, hvor det vrimlede med ænder. Også dette læserbrev var en overtrædelse af injurielovgivningen, mente godsejeren.

Der blev fældet dom den 21. juni 2017 ved retten i Horsen, og DN-formanden blev pure frifundet, mens godsejeren blev pålagt at betale 37.500,- kr. i sagsomkostninger.

Læs hele stævningen her.

Første glyphosat-retssag ud af tusinder begynder, mens sagsøgeren kæmper for sit liv

En landbrugsmedhjælper sprøjter med glyphosat. Sagsøgeren Dewayne Johnson brugte kemikaliet 20-30 gange om året. Foto Natural News skærmbillede/Vimeo.

Monsanto kan ændre sit navn, men koncernen kan ikke fjerne de tusindvis af retssager, der er anlagt, fordi kræftpatienter hævder, at dets ukrudtsdæber Roundup har givet dem non-Hodgkins lymfom. Første retssag begynder i næste uge, rapporterer CNN.

Den første sagsøger, der får sin sag for retten, er Dewayne Johnson, en 46-årig far til to, men for Johnson er det en tvivlsom ære. Johnson får en hurtig sagsbehandling, fordi hans læger siger, at han nærmer sig døden. I Californien tillader loven, at retssager får en hurtigere behandling i sådanne tilfælde.

Johnson arbejdede med at skadedyrsbekæmpelse for amtets skolevæsen og brugte Roundup 20-30 gange om året i sit arbejde. Nu har han dage, hvor læsioner dækker 80 procent af hans krop, og han er for syg til at tale. Læs resten

Sultkort, usynlige jobs og økokaniner på Folkemødet

Gade_Price

Den populære TV-kok Adam Price snakkede godt for Axelborgs økokaniner, som var han betalt for det – hvad han rent faktisk var!

Gylle.dk har haft for travlt i år til at deltage i folkemødet på Bornholm, men lad os bidrage med denne kronik af Kjeld Hansen på nyhedstjenesten DK-Nyt. Den er fra 20.06.2013, men der er næppe den store forskel på lødigheden i landbrugets cirkustelt i år og så for fem år siden. God fornøjelse!

 

Helt i tråd med erhvervets megalomane selvovervurdering som Danmarks vigtigste havde landbruget sat sig på Folkemødets mest attraktive stadeplads i dagene 13.-15. juni på havnen i Allinge.

Klods op ad det populære værtshus “Røgeriet” havde Axelborg rejst sit kæmpestore cirkustelt. Større end alle andre deltageres, inklusive de politiske partier.

“Vi har Folkemødets flotteste stand og en af de allermest aktive”, pralede minkavler Martin Merrild i landbrugsavisen.dk, og det var ikke helt forkert.

Merrild er formand for lobbyistorganisationen Landbrug & Fødevarer, der påstår at repræsentere samtlige fødevareproducenter og den dertil hørende følgeindustri i Danmark. Det var Merrild, der havde kastet nogle millioner af sine mange medlemskroner i grams for at sikre sig den bedste plads i solen.

Fra denne dyrt betalte scene rakte L&F-direktøren Søren Gade sammen med 50 medarbejdere i fire døgn ud efter Folkemødets godt 60.000 besøgende. Denne forhenværende politiker forsøgte sammenbidt at skabe sympati for landbruget ved at trylle med magiske tal og præsentere de mest forbløffende illusionsnumre for politikere, medier og for det brede publikum. Godt hjulpet af den hurtigtsnakkende TV-kok Adam Price, der var hyret som højt betalt sprechstallmeister.

(forts.)

Læs hele kronikken her: http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=67432

 

Kampen mod havbrug breder sig: NU HOLDES DER BORGERMØDE I GILLELEJE

Havbrug i Kattegat.

Vi har klippet følgende fra Kaninen Katrine fra Endelave på facebook:

MF Trine Torp, SF

“Modstanden mod de industrielle, storforurenende havbrug med kunstige opdrætsfisk breder sig. Nu er der indkaldt til borgermøde i Kulturhavn Gilleleje, hvor SF’s miljøordfører Trine Torp sammen med en stribe andre vil argumentere for, hvorfor en håndfuld havbrugsejere ikke skal have lov til omdanne Kattegat og især kysterne ud for Djursland og Nordsjælland til en stor opdrætszone for opfedning af rognproducerende regnbueørreder. Læs resten

Massiv interesse for økologitilskud skaber grobund for snyd blandt landmænd

De høje tilskudssatser til økologisk landbrugsdrift frister kreative sjæle til at snyde. Ulovligt er det ikke, men langt fra kønt.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen glæder sig over, at stadig flere landmænd vil være økologer ifølge en pressemeddelelse den 13. juni 2018. Bagsiden af medaljen nævner ministeren imidlertid ikke. Den viser, at stadig flere konventionelle landmænd vælger økologien udelukkende for pengenes skyld, og at dette fører til kreative former for økosnyd.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) er jublende glad for alle de nye økologer, fordi de giver penge til statskassen.

– Økologien buldrer lige nu af sted i Danmark, og danske butikker og supermarkeder har verdensrekord i salg af økologi. Jeg er glad for, at så mange landmænd har lyst til at følge med og omlægge til økologi. Det vil betyde et øget salg af dansk økologi i udlandet til gavn for Danmark og dansk velfærd, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Ikke et ord om snyd

Læs resten

Nye aktioner for at forhindre havbrug – begynder på Folkemødet

Nye aktioner går nu i gang for at stoppe planerne om nye havbrug. 37 ansøgninger er der kommet om at få lov til at lave havbrug – især i Kattegat ud for Djurslands kyst. Hvornår eventuelle tilladelser gives, vides ikke. Organisationen Levende Hav med kutteren ”Anton” markerer starten på en landsomfattende underskriftindsamling på Folkemødet på Bornholm fra den 13. til den 17. juni.

På Folkemødet lægger kutteren til kaj i Allinge. Blandt andre præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding,  og borgmester Jan Petersen fra Norddjurs Kommune vil være om bord og tale imod havbrugene.

Kutteren Anton.

Men det bliver ikke kun på Bornholm kutteren ”Anton” og Levende Hav går i aktion mod havbrug. Kutteren har allerede været i Fakse Ladeplads. Efter Folkemødet fortsætter den til København, Helsingør, Ebeltoft, Sønderborg, Haderslev, Kolding, Bogense og Ballen for at slutte den 8. juli hjemhavnen Bønnerup på Norddjursland. Læs resten

Miljøministeren bør snarest slå et slag for de truede jagtfugle

Den elegante Toppet Skallesluger, som allerede nu er så sjælden, at de færreste har set den, har været fredet i de seneste år. Den må desværre atter skydes, hvis den nye bekendtgørelse om jagttider ikke ændres. I Boganis Jagtbreve af Wilhelm Dinesen nævnes det, at skalleslugeren smager så trannet, at han ikke gider skyde den. Foto: Palle Sørensen.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver den 11. juni 2018:

Hvis miljø- og fødevareminister Jabob Ellemann-Jensen (V) underskriver den nye “Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning”, der netop har været i høring, vil Danmark få et rekordstort antal jagtbare arter af fugle, der står på EU’s eller vore nabolandes rødlister.

Det drejer sig om i alt 13 arter, hvis bestande er i kraftig tilbagegang. Derfor er de naturligvis jagtfredede i vore nabolande. Her respekteres den viden, der ligger bag udarbejdelsen af rødlisterne. Læs resten

Politikerne bør beskytte drikkevandet mod sprøjtegift

Tolylfluanid var godkendt i Danmark fra 1973 til 2007 og blev anvendt mod svampeangreb i blandt andet jordbær og tomater. Også frugttræer og prydplanter blev sprøjtet med det giftige stof, som desuden blev anvendt som bejdsemiddel af roefrø til eksport.

SPRØJTEGIFT – Nye rester af et pesticid skaber problemer for drikkevandet. De vandselskaber, hvor nedbrydningsproduktet, dimethylsulfamid (DMS), er fundet over grænseværdien, har sagen under kontrol, men bruger vandkundernes penge på at håndtere de nye fund. DANVA mener, tiden er inde til, at politikerne en gang for alle skærmer drikkevandet mod pesticider. Det skriver OrganicToday, den 5. juni 2018.

Flere vandselskaber kæmper i øjeblikket med nye pesticidrester, der ved en tilfældighed er fundet i grundvandet flere gange over grænseværdien. Miljøstyrelsen har efter opdagelsen reageret hurtigt og fået sat en screening i gang af DMS i grundvandsovervågningen. Men der tegner sig et dystert billede af, at både forbudte og tilladte pesticider finder vej til vores grundvand og dermed udgør en alvorlig trussel for danskernes drikkevand, mener DANVA.

– Vandselskaberne kæmper en indædt kamp for at holde rester af tilladte og forbudte pesticider ude af drikkevandet. Det er på tide, politikerne opfylder danskernes ønske om rent, pesticidfrit drikkevand og får det beskyttet en gang for alle, siger Carl-Emil Larsen, der er direktør i DANVA.

Direktør Carl-Emil Larsen, DANVA.

– Der skal i forhold til de tilladte pesticider, der bruges i dag, indføres sprøjtefrie boringsnære beskyttelsesområder, så man deler landet i to; et sted hvor man dyrker vand og et andet, hvor man dyrker afgrøder. Det gælder samtidig om at få oplistet alle de forbudte stoffer, vi kan forvente at se i grundvandet, så man analyserer for dem og kan reagere hurtigt i vandselskaberne, siger han.

LÆS OGSÅ: 10 fødevarer, der indeholder mest sprøjtegift

Svampemiddel brugt i jordbær
Det nyopdagede stof, DMS, kan ifølge Miljøstyrelsen være et nedbrydningsprodukt fra pesticidet tolylfluanid, der blev trukket tilbage fra det danske marked i 2007. Tolylfluanid var godkendt i Danmark i perioden fra 1973 til 2007 som svampemiddel i blandt andet jordbær og tomater. Også frugttræer og prydplanter blev sprøjtet med det giftige stof, som desuden blev anvendt som bejdsemiddel af roefrø til eksport.

Desphenyl-chloridazon, 1,2,4-triazol, metalaxyl-M, glyphosat, bentazon og BAM hedder nogle af de andre stoffer fra sprøjtemidler, der udvaskes til grundvandet. Den seneste grundvandsovervågning afslører dybt alvorlige problemer med nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon i grundvandet. Meget tyder på, at der er tale om den mest omfattende forurening af grundvandet i Danmark nogensinde.

– Det kræver en stor og dyr indsats af vandværkerne at skærme kundernes drikkevand mod de pesticidrester, der ender i grundvandet, siger Carl-Emil Larsen.

– Indsatsen vil påvirke omkostningerne i de berørte vandværker, når de skal finde nye kildepladser eller måske ligefrem må ty til i en mangeårig periode at rense vandet. Nogle steder må små værker formentlig give op over for udsigten til de investeringer, indsatsen kræver, og lægge sig sammen med en større naboforsyning, forklarer han.

Borgergrupper protesterer landet overmod den massive sprøjtning af marker tæt op ad vandværkernes boringer – men politikerne vil tilsyneladende ikke gribe ind.

Skab rammerne for en fremtid uden forurening af sprøjtegifte
– Vi kan ikke gøre noget ved de fejl, der er begået tidligere, men vi kan skabe rammerne for en fremtid, hvor pesticidforurening ikke længere er et stort problem, og hvor alle parter kan arbejde positivt sammen til fælles bedste om at dyrke rent grundvand. Det kræver bare, at politikerne beslutter, at der ikke længere skal bruges pesticider i vigtige og sårbare indvindingsområder, understreger DANVA-direktøren.

Miljøstyrelsen har igangsat en screeningsundersøgelse af tolylfluanid og DMS for at få bedre overblik over stoffernes udbredelse i grundvandet. Resultaterne af screeningen forventes at foreligge i første halvdel af 2019. DMS vil dog blive omfattet af kontrolkrav ved den aktuelle revision af drikkevandsbekendtgørelsen med forventet ikrafttrædelse 1. juli 2018. Der vil samtidig blive fastsat analysekvalitetskrav for stoffet.

Læs mere om landbrugets store løgn om “fortidens synder”.

Regeringens fejlbefængte fredningsliste skal rettes på rekordtid, men af hvem?

Dette gamle ingridmarie-æbletræ står i en privat have på Sydfyn. I 10 år har det været opført på regeringens liste over særligt beskyttede naturområder, når EU og FN er blevet oplyst om naturens tilstand i Danmark.

Efter tre måneders overvejelser ser Miljøstyrelsen sig ikke i stand til selv at rette op på de mange fejl i den officielle liste over naturfredede arealer i Danmark. Arbejdet er derfor sendt i udbud. Styrelsen insisterer imidlertid på at hemmeligholde navnene på de tre udvalgte virksomheder, der kan byde på projektet. De har frist indtil den 14. juni for at afgive tilbud.

Projektet omfatter en gennemgang af ca. 1900 fredningskendelser, der skal valideres og indplaceres i seks kategorier i henhold til de internationale definitioner.

Ifølge projektbeskrivelsen skal arbejdet gennemføres på 51 arbejdsdage (15.6 – 27.8), hvilket vil kræve, at der behandles og færdiggøres 37 fredningskendelser pr. arbejdsdag. Overskrides tidsfristen, skal der betales økonomiske dagbøder.

Der er tale om at korrigere den fejlbefængte liste over danske naturfredede områder, som skiftende regeringer siden september 2009 har brugt ved indrapporteringer om naturens tilstand til bl.a. EU’s miljøagentur og til biodiversitets-konventionen under FN.

Miljøstyrelsen begrunder udliciteringen med, at der er tale om ”en ledelsesmæssig beslutning baseret på især ressourcemæssige hensyn.”

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) var miljøminister i 2009, hvor han lod den fejlbefængte liste udarbejde.

Troels Lund Poulsen har ansvaret

Den fejlbefængte liste blev udarbejdet i 2009, mens Venstre-manden Troels Lund Poulsen havde ansvaret som miljøminister. I dag er Lund Poulsen beskæftigelsesminister i VLAK-regeringen. Han regnes som en af statsminister Lars Løkke Rasmussens mest trofaste støtter.

Indholdet af listen er 1843 danske naturfredninger, som angiveligt skulle opfylde de internationale kriterier for naturfredede områder.

En gennemgang af listens konkrete indhold afslørede imidlertid i februar i år, at den var stærkt fejlbehæftet og i flere tilfælde direkte usand. For eksempel opregnede listen 9 nationalparker i Danmark, hvilket er ganske forkert. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.