Klima

Stop ny oliejagt i Nordsøen

Foto: CARE Danmark

Danmark har fået en ambitiøs klimalov. En klimalov, som betyder, at Danmark i 2050 skal være klimaneutral. Men hvis Danmark skal være klimaneutral i 2050, kræver det også, at vi stopper ny oliejagt i Nordsøen. Det mener CARE i Danmark.

Hvis du mener det samme, bør du overveje at skrive under og støtte borgerforslaget om at stoppe ny oliejagt her: www.bit.ly/stopoliejagt

Hjælp til selvhjælp

CARE Danmark hjælper fattige mennesker i 10 lande i Afrika og Asien til bedre at kunne tage hånd om deres eget liv. Millioner af mennesker er udfordret af klimaforandringer. Mange fattige står på sidelinjen af den økonomiske udvikling og ser på. Og andre steder oplever mennesker, at deres ret til jord bliver bliver taget fra dem af magtfulde virksomheder eller korrupte myndigheder.

Det er disse mennesker, CARE i Danmark arbejder for.

CARE Danmark er en selvstændig del af en af verdens største hjælpeorganisationer – CARE. Organisationen arbejder bevidst mest med langsigtet udvikling. Der er klart brug for nødhjælp til flygtninge og ofre for katastrofer. Men CARE Danmark har valgt at koncentrere arbejdet om at forhindre, at fattige mennesker bliver til flygtninge – og om at forebygge nogle af fremtidens katastrofer.

Dansk landbrug praler af sin høje CO2-effektivitet men det er ukorrekt

Hvis man opgør det i gennemsnit og kigger på, hvor mange penge der tjenes per ton udledt CO2, så er dansk landbrug mindre CO2-effektivt end landbruget i resten af EU,« siger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen.

Dansk landbrug er mindre CO2-effektivt end det gennemsnitlige europæiske, siger Lars Gårn Hansen, miljøøkonomisk vismand

KLIMA»Dansk landbrug er et af de mest klimaeffektive landbrug i verden. Ingen andre landmænd gør det så godt som de danske.«

Lars Gårn Hansen, DORS

Budskabet er velkendt, vi har hørt det gentaget igen og igen. Men skal man tro Lars Gårn Hansen, der er miljøøkonomisk vismand og professor ved Københavns Universitet, ligger dansk landbrug tvært imod lidt under gennemsnittet. Ifølge ham er dansk landbrug mindre CO2-effektivt end det gennemsnitlige europæiske. Det skriver greenupdate den 18. juni 2020.

»Samlet set kan Danmark ikke bryste sig af at have en særligt klimavenlig landbrugsproduktion i EU-sammenhæng. Hvis vi opgør det i gennemsnit og kigger på, hvor mange penge der tjenes per ton udledt CO2, så er dansk landbrug mindre CO2-effektivt end landbruget i resten af EU. Kun lidt mindre – men mindre,« siger Lars Gårn Hansen til Altinget.

Klare gevinster ved at komme i gang

Han mener, der er klare gevinster ved at komme i gang med at nedbringe landbrugets store andel af Danmarks samlede klimabelastning. Selv om landbruget er vanskeligt at regulere, vil det i praksis være en ufornuftig strategi at vente med landbrugets klimatilpasning, mener Lars Gårn Hansen.

»Og selvom man flytter noget produktion til et EU-land, hvor landbruget er væsentlig mindre CO2-effektivt, så er lækagen begrænset, hvis landet er bundet af EU’s klimareduktionskrav for ikkekvote-sektoren. Det skyldes, at landet på grund af EU-kravet skal gennemføre ny klimaregulering, der fjerner den stigning i CO2-udledning, som udflytningen af landbrugsproduktion fra Danmark medfører«, forklarer Lars Gårn Hansen.

Mogens Jensen kamuflerer støtte til flere svin som “grøn klimastøtte”

Fødevareminister Mogens Jensen (S) er parat til at poste millioner af skatteyderkroner i svineindustrien, til trods for at Danmark har den mest ekstreme tæthed af svin i hele verden. Foto: Regeringen

Af Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver, Greenpeace

Intet andet land i verden har så mange svin per indbygger som Danmark, og antallet er stigende. Over 32 millioner svin bliver der produceret om året. Nu poster regeringen 85 millioner skattekroner i nye svinestalde eller nye tilbygninger til eksisterende svinestalde, og det vil efter alt at dømme kun øge antallet af svin.

Kristian Sloth, Greenpeace

Svineavlere kan fra 5. maj søge om støtte til nye svinestalde eller til nye tilbygninger til eksisterende svinestalde. Svineavleren kan få dækket op til 25 procent af udgiften til byggeriet, og regeringen markedsfører støtten som “grøn klimastøtte”.

Men regeringens støtte er ikke grøn men derimod kulsort. Støtten er klimafjendtlig, fordi den kun vil øge antallet af klimabelastende svin i Danmark. Der står udtrykkeligt i betingelserne, at “Projekter vedrørende ombygning eller totalrenovering af eksisterende staldanlæg kan ikke få tilskud i denne ordning”.

I Danmark er der cirka 3.000 svinefabrikker, og mange af dem er ældre og utætte. Der er derfor en væsentlig større klimagevinst ved at investere i at modernisere de gamle utætte stalde fremfor at bygge nye stalde eller tilbygninger, hvor der bliver plads til endnu flere svin.

Hvis regeringen havde betinget sig, at gamle staldanlæg skal nedlægges og fjernes for at få tilskud til opførelse af nye stalde, så havde man med rette kunne kalde ordningen “grøn klimastøtte”.

Men det betinger regeringen sig ikke. Tværtimod afviser regeringen udtrykkeligt i betingelserne at støtte modernisering af de tusindvis af gamle svinefabrikker, hvorfra klimagasserne metan og lattergas hvert eneste sekund strømmer ud.

Læs resten

Danske landmænd udleder langt mere CO2 end hidtil indrømmet

Svinelandbrugets klimaaftryk stiger markant, når sojaimporten medregnes, viser opgørelse fra Københavns Universitet. Pressefoto fra Dyrenes Beskyttelse

Når dansk landbrug importerer soja fra Sydamerikas regnskove til brug i svinefoder herhjemme, efterlader landbruget et langt højere klimaaftryk, end vi indtil nu har kendt til.

Faktisk er der tale om 60 pct. højere drivhusgasudledning som følge af sojaimport, end den udledning landbruget samlet set har herhjemme hvert år. “Det er er rent ud sagt choktal, som understreger, at vi producerer alt for meget kød i Danmark,” mener Greenpeace.

Tallene fremgår af en opgørelse fra Københavns Universitet, der er udarbejdet for Miljø- og Fødevareministeriet, skriver Ritzau 22. april 2020.

Danmark importerer 1,8 millioner tons soja årligt primært fra Sydamerika. Omkring 90 pct. går til foder til svin. Foto: NOAH

Det er velkendt, at landbruget er den sektor i Danmark, som udleder mest CO2, metan og lattergas.

Men klimaaftrykket fra import af eksempelvis soja kommer ikke med i opgørelsen. Det skyldes, at denne kun dækker over udledningen, der sker herhjemme. Det er FN’s klimapanel, som har opstillet disse retningslinjer.

Jacob Fjalland, WWF. Foto: Twitter

Spørger man miljøfaglig chef i Verdensnaturfonden (WWF) Jacob Fjalland betyder det dog ikke, at landbruget ikke har ansvar for den udledning, som kommer fra træfældning og transport af soja til Danmark.

Læs resten

Genopret jordens evne til at absorbere milliarder af ton CO2

Landbruget bidrager allerede med så meget som en tredjedel af alle udslip af drivhusgasser på globalt plan, og Danmark er et af de mest ekstreme lande. Foto: Finn Birkholm-Clausen

Gendannelse og beskyttelse af verdens jord kan absorbere mere end fem milliarder ton CO2 hvert år – omtrent hvad USA udleder årligt – viser ny forskning den amerikanske naturbeskyttelsesorganisation The Nature Conservancy.

I 2019 udtalte FN’s klimapanel, IPCC, at verdenssamfundet er nødt til at arbejde hårdere for at bevare landjordens evne til at absorbere og lagre de planetopvarmende drivhusgasser og forhindre, at jorden omdannes fra at være et CO2-lager til at være en udslipskilde.

Blot den øverste meter jord rundt omkring i verden indeholder lige så meget kulstof, som der i øjeblikket er i atmosfæren, fordi den oplagrer den CO2, der er bundet i træer, når disse nedbrydes og vender tilbage til jorden.

Det er en aktuel artikel i tidsskriftet Nature Sustainability, der analyserer potentialet for kulstofbinding i jorden. Artiklens forfattere er nået frem til, at hvis det administreres korrekt, vil potentialet kunne bidrage med en fjerdedel af absorptionen på land.

Det samlede potentiale for landbaseret lagring er 23,8 gigaton CO2-ækvivalent, så jordlagene kan i teorien absorbere 5,5 milliarder ton årligt.

Det meste af dette potentiale, ca. 40 procent, kan opnås ved simpelthen at frede den eksisterende jord – dvs. ophøre med at udvide landbrugs- og plantagearealer over hele kloden.

Deborah Bossio er den førende jordbundsforsker hos The Nature Conservancy. Foto: TNC

“Det meste af den igangværende ødelæggelse af disse økosystemer handler om at udvide landbrugets fodaftryk, så at bremse eller standse denne ekspansion er en vigtig strategi,” mener Deborah Bossio, hovedforfatter og førende jordforsker for The Nature Conservancy ifølge nyhedsbureauet AFP.

Bossio siger, at jordgendannelse ville have betydelige ekstra fordele for menneskeheden, herunder forbedret vandkvalitet og større fødevareproduktion og afgrødesikkerhed.

Læs resten

Greenpeace: Landbrugets klimaudspil undviger opgøret med den ekstreme animalske produktion

“Vi savner reelle reduktioner gennem en markant reduktion i kød- og mejeriproduktionen – det er det eneste, udover udtag af lavsbundsjord og skovrejsning, der for alvor batter,“ siger Greenpeace. Foto: GP

Her kommer reaktionerne fra Greenpeace, der også kritiserer udspillet i en frisk artikel i Information fredag morgen.

Kommentar fra Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace (mobil: 2611 3951): 

“Det er positivt, at partnerskabet nu anerkender, at en reduktion i drivhusgasudledningerne fra især kød- og mejeriproduktionen også kan være en god forretning for det globale klima. Landbruget virker nu til at se, at det uanset såkaldt lækage faktisk gør en forskel for klimaet, at man reducerer i produktionen herhjemme. Man tager dog ikke den naturlige konsekvens og åbner for, at vi rent faktisk skal producere færre dyr for at nå 70-procentsmålet i Danmark, og ikke blot fortsætte business as usual.” 

“Fødevare- og landbrugssektoren siger, at man er klar til at løfte udfordringen og gøre Danmark til et foregangsland, men udspillet viser, at politikerne bliver nødt til at stille langt større krav om at omstille landbruget, end erhvervet selv forestiller sig at bidrage med for at bremse klimakrisen og indfri målet.” 

Helene Hagel, Greenpeace

“Partnerskabet misser desværre muligheden for at gøre op med status quo og Danmarks enorme animalske produktion, som ikke alene belaster klimaet, men også natur, miljø, biodiversitet, grundvand, indre farvande og naboers helbred. Danmark er det mest opdyrkede land i Europa, og vi bruger i dag omkring halvdelen af Danmarks areal til at dyrke dyrefoder. Vi savner, at partnerskabet viser lederskab og tager hul på en markant reduktion i den store animalske produktion og for alvor sætter gang i omstillingen til mere plantebaseret mad.”

“Vi savner reelle reduktioner gennem en markant reduktion i kød- og mejeriproduktionen – det er det eneste, udover udtag af lavsbundsjord og skovrejsning, der for alvor batter. Der er dog også gode forslag at fremhæve, såsom udtag af lavbundsjorde og fremme af plantebaserede fødevarer, tiltag mod madspild, bedre affaldssortering og genanvendelse.”

Læs resten

Fremtidens fødevarer skal være plantebaserede

I 2050 skal fødevareforbruget og -produktionen i hele verden se markant anderledes ud. Det skriver Klimarådet i sin netop offentliggjorte rapport ”Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion”. I rapporten hedder det bl.a. om fremtidens landbrug:

For at kunne brødføde en stigende verdensbefolkning, og samtidig sikre et rimeligt niveau af natur og drikkevandsbeskyttelse, skal fremtidens fødevarer produceres langt mere ressourceeffektivt. Det betyder, at kosten i langt højere grad end i dag skal være plante-og/eller laboratoriebaseret.

Produktionen af kød giver mellem 10 og 50 gange højere udledninger pr. gram protein end bælgfrugter, og derudover lægger den animalske produktion, inklusiv dyrkning af foder, beslag på næsten 80 procent af de globale landbrugsarealer.

Dertil kommer trækket på vandressourcer og den generelle miljøbelastning ved dyrkning af foder og håndtering af dyrenes gødning. En fastholdelse af nuværende produktionsmønstre vil ikke flugte med klimamål og FN’s bæredygtighedsmål.

Gennem udvikling af forarbejdningsteknologien, bioraffinering og stammecellebaseret produktion vil planter i stigende grad erstatte animalsk input til fødevareproduktionen, og sammen med kostændringer vil dette medvirke til at nedbringe udledningerne og miljøbelastningerne. Når miljøomkostninger indregnes, vil plantebaseret fødevareproduktion i 2050 kunne give betydeligt billigere produkter, sammenlignet med de animalsk baserede. Dette vil kunne drive en mere plantebaseret fødevareefterspørgsel globalt og i Danmark.

Læs resten

Sådan kan vi finansiere et større udtag af lavbundsjorde

En tommelfingerregel er, at lavbundsjorde i sammenhængende arealer i stort omfang bruges til afgrøder som kartofler og gulerødder, og at omkostningerne ved udtagning her vil være betydeligt større, end når det gælder de mere spredte arealer. Det gælder f.eks. de inddæmmede lavbundsjorde i Lammefjorden. Privatfoto.

Med en kompensationspris på 133.000 kroner per hektar kan finanslovens årlige 200 millioner kroner kun finansiere udtagning af 15.000 hektar lavbundsjorde i 2030. Det er slet ikke nok for at sænke landbrugets pres på klimaet og naturen.

Det skriver Mads Flarup Christensen og Tarjei Haaland, hhv. generalsekretær for Greenpeace Norden og klima- og energirådgiver den 18. december 2019 på Altinget.dk.

Udtagning af landbrugsjord er blevet en politisk varm kartoffel den seneste tid, og når afgørende politiske pakker på ryggen af klimaforandringernes brændende platform til foråret skal forhandles, må og skal regeringen og flertal i Folketinget flytte diskussionen fra ord til handling.

Det er lidt af et columbusæg at tage de mest klimabelastende landbrugsjorde ud af drift, fordi det både skåner klimaet for betydelige udledninger og samtidig frigiver plads, som er en altafgørende forudsætning, både når det gælder indfrielsen af klimalovens 70%-mål og den kommende natur- og biodiversitetspakke fra regeringen.

Regeringens forståelsespapir

Regeringen er da også ganske klar i mælet i sit forståelsespapir, hvor man skriver, at “bindende reduktionsmål for landbruget skal forpligte erhvervet til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Landbrugsstøtten skal bruges aktivt som et redskab til at give landmænd incitament til at omstille til mere bæredygtig produktion […]. En ny regering vil også tage initiativ til en jordreform, herunder udtagning af landbrugsjord til natur.”

Greenpeace offentliggjorde i maj i år rapporten ‘Halvt så mange køer og svin – klimaanalyse af ikke-kvotesektorens og dansk landbrugs 2030-bidrag til at indfri 1,5 gradersmålet’.

Her foreslår vi – både af hensyn til klima og biodiversitet – indtil 2030 at udtage knapt 360.000 hektar landbrugsjord til mere skov, mere natur og mere permanent græs. Heraf er 48.400 hektar kulstofrige jorde, de såkaldte lavbundsjorde.

Halver antallet af køer og svin

Læs resten

Vi flyver mere og mere

Når danskere og andre rejsende tager flyet fra danske lufthavne, så går turen i stigende grad til destinationer, som ligger 2.001-3.000 km væk. Klimatragedien har endnu ikke sat sine spor i flytrafikken. Foto: Adrian Pingstone/Wikimedia

Antallet af passagerer, som flyver fra danske lufthavne, er steget med 20 pct. på fire år. Og der har især været vækst på de lange og mellemlange flyruter. Det skriver Theis Stenholt Engmann for Danmarks Statistik, 9. januar 2020.

Når danskere og andre rejsende tager flyet fra danske lufthavne, så går turen i stigende grad til destinationer, som ligger 2.001-3.000 km væk. Dette svarer omtrent til en rejse til yderkanten af Europa eller til Nordafrika og kan betegnes som en mellemlang flyrejse.

Kilde: Danmarks Statistik; se artiklen.

Denne type rejse tog 4,3 mio. flyrejsende på i 2018, hvor 3,2 mio. flyrejsende gjorde det samme i 2014. Det er en stigning på 35 pct.

Næsthøjeste vækst har der været i rejser, som går 3.001-5.000 km væk. Disse typer flyrejser er steget med 31 pct. på fire år. Eksempler på disse rejser kan være rejser til Mellemøsten og Asien indtil Kina og betegnes i denne artikel som lange flyrejser.

Læs resten

Så chokerende enorme er de australske naturbrande

Billedet er fra en 2013-naturbrand i Lithgow. Foto: Lithgowlights/Wikipedia

De ødelæggende californiske vilde naturbrande i 2018 og sidste års naturbrande i Amazonas regnskov skabte internationale overskrifter og chokerede verden, men med hensyn til størrelse var de langt mindre end den nuværende naturbrand-krise i Australien, hvor ca. 4,86 millioner hektar er brændt indtil videre. Danmarks areal er 4,29 millioner hektar. Brande i afsidesliggende dele af det nordlige Rusland hærgede  2,71 millioner hektar sidste år, men de fleste af regionerne var tyndt befolket, og der blev ikke rapporteret om skader på mennesker.

Katharina Buchholz

Det skriver Katharina Buchholz, statista.com, 2. januar 2020.

Mens Californiens brande i 2018 for længst er slukket, og Amazonas-brandene er i det mindste blevet reduceret, befinder Australien sig kun midtvejs i sin brandfarlige sæson. Fortsat varme og tørke forventes at vække flammerne yderligere. I denne uge fangede chokerende billeder af den lyse orange himmel over Queensland og flammerne, der åd sig gennem byerne, verdens opmærksomhed.

En acre modsvarer 0,4 hektar.

Naturbrandene voksede sig mere truende midt i en varmebølge, hvor Australien registrerede sin varmeste dag og samtidig tørreste forår nogensinde, ifølge The New York Times. New South Wales er blevet påvirket uforholdsmæssigt meget og indhyllede Sydney i mørk røg fra midten af ​​december. Cirka 4 af de 4,86 millioner brændte hektar er placeret i denne stat.

Naturbrande forekommer ofte i Australien, hvor nogle år bringer mere alvorlige ødelæggelser end andre. Forskerne forudsiger, at brandene i forbindelse med klimaændringer bliver hyppigere og mere alvorlige, når de forekommer.

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.