Klima

Måske vil viberne komme igen

Den sidste vibe over Hotel BellaSky på Amager – eller den første vibe på vej tilbage? Foto: Nikolaj Noel Christensen.

De voksne taler om klimaforandringer. De unge taler om katastrofe.

Forstander Bjørn Bredal fra Johan Borups Højskole skriver den 7. juni 2019 i Politiken:

Optimisme: Valgdagen vibrerede i den tidligste morgen til technomusik og tusind unge dansere her på vores højskole i forgårs. Rise and shine, morgenrave, kaffe, borgerbasse og sang.

Mere optimisme: en hel uges politisk morgensang med partierne i Politikens telt foran Christiansborg. Højt humør, og de to største partier har åbenbart vælger- og velfærdsgaver parat i multimilliardklassen. Her går det godt.

Danske viber har ingen medvind, så dette billede må stamme fra udlandet. Foto: Ole Friis Larsen.

Pessimisme? Jo, klimaforandringer. Et rigtigt voksenord. De unge taler ikke om forandringer, de taler om katastrofe. Kloden kvæles, arter uddør. Spørger man unge mennesker i dag, om de regner med at leve længe, blive gamle og dø en naturlig død, svarer rigtig mange: måske.

Læs resten

Valget handler om at forhindre et økologisk kollaps

Anders Borgen er cand.agro., økologisk planteforædler og en af seks deltagere i det grønne debatpanel, som på Jordbrug.dk frem til folketingsvalget 5. juni debatterer om valgets vigtigste emner: klima, natur, miljø, økologi og grøn omstilling.

Om politikerne konkluderer det ene eller det andet om grænsebomme og seniorpension, er for mig underordet, bare det gøres ud fra en analyse af, hvad der bedst forebygger et kommende økologisk kollaps.

Af Anders Borgen,
økologisk planteforædler

Nu skal vi jo snart til EU-parlamentsvalg og Folketingsvalg, og både politikere og vælgere går og overvejer, hvilke emner som er vigtigst at diskutere og prioritere.

I det daglige har jeg mange problemer, som optager mig. I modsætning hertil har en pilot i et fly, der er ved at styrte ned, kun eet problem. Det kan godt være, at han har lyst til kaffe og at røven klør, men det bliver alt sammen vurderet i lyset af flystyrtet. En god pilot forstår at prioritere og foretager sig intet, som kan risikere at forværre risikoen for at styrte ned.

I verdens nuværende situation er der kun eet problem, som overskygger alle andre, og som alle politikere og vælgere bør prioritere over alt andet. Problemet er den faldende biodiversitet. Grænsebomme, topskat og seniorpension kan være interessante nok at diskutere, men alle disse emner bør vurderes i lyset af den faldende biodiversitet.

Verden over kræver borgerne handling mod de store klimaforandringer.

Vi må forvente et økologisk kollaps

Læs resten

Vi elsker kød

JN Meat er et Aps-selskab, der handler med kød til både catering og detail. Denne smagløse pjece er udleveret i Superbrugsens slagterbutik i Store Heddinge. JN Meat har adresse i Slagelse.

Svineflæsk og oksekød i lange baner af frysecontainere snor sig stadig rundt om kloden, trods nationernes store folkelige protestbevægelser mod kødelskernes ligegyldighed overfor de allerede igangværende klimaforandringer. Når man ser på tallene for im- og eksport af okse- og svinekød på det globale marked, ses der ingen sporbar effekt.

Du kan følge med i kødproduktionens globale bevægelser på denne EU-hjemmeside.

Eksporten af svinekød på globalt plan i det seneste år – EU-landene ligger klart i top og eksporten er stigende.
Læs resten

Fly er miljøsvin – siger Samvirke – og reklamerer med 5% rabat på flyrejser

En tur til Thailand og tilbage udleder omtrent 5 ton CO2 per passager, og det er vel at mærke i nyere, lettere fly med bedre motorer end for 70 år siden. Det skriver COOP-bladet Samvirke i januarnummeret, der har et reklametilbud på langdistance-flyrejser med 5 % rabat til COOP-kunder på bagsiden.

Med den viden i bagagen skulle man tro, at vi ville afholde os fra flyveturene, men det gør vi ikke. En undersøgelse, som YouGov har lavet for Samvirke, viser, at vi samlet set flyver lige så meget, som vi gjorde, da samme undersøgelse blev lavet for 9 år siden. Mere i forbindelse med ferier og mindre i forbindelse med arbejde.

Flytrafikken står for omkring 3 procent af den globale udledning af drivhusgasser. Nogle eksperter mener, at tallet er lidt højere – nok omkring 8 procent. Hverken 3 eller 8 lyder som voldsomme tal, men det skal ses i lyset af, at kun omkring 3 procent af verdens befolkning flyver, men mange flere vil gerne med ombord. Fremskrivninger viser, at 7,8 milliarder passagerer ventes at rejse med fly i 2036 mod 4 milliarder i indeværende år. Et stort problem vil på den måde vokse sig større og større.

Størst fremgang i Københavns Lufthavn var der i 2018 på de lange, interkontinentale ruter til destinationer udenfor Europa. Her voksede antallet af passagerer med hele 11 procent til i alt 3.611.444. “2018 stod virkelig i Kinas tegn med nye ruter til Hong Kong, Beijing og Chengdu. Det har været et stærkt ønske både politisk og fra erhvervslivet at få bundet Danmark tættere sammen med Kina med flere direkte flyruter. Med et solidt samarbejde om de nye ruter er det lykkedes,” siger administrerende direktør Thomas Woldbye, CPH.

I Danmark viser YouGovs undersøgelse til gengæld, at det er blevet vigtigere for os, at vi flyver med et flyselskab, der har et miljøvenligt image, ligesom det er vigtigere for os, at vi har mulighed for at gøre vores flyrejse CO2-neutral, eksempelvis i form af klimakompensationer, hvor man betaler et ekstrabeløb, der går til udvikling af grønne projekter som eksempelvis vindkraft.
Spørgsmålet er så, om den miljøvenlige måde at flyve på findes i horisonten? Læs resten

“Vi ka’ ik’ stemme – men vi ka’ strejke”

Danske børn og unge strejker for klimaet 1. februar

1. februar arrangeres en national klimastrejke i Danmark. Elever fra ti danske byer strejker for at ændre deres klimavrede og -frustration til klimahandling. Det fremgår af en pressemeddelelse fra klimastrejke.org den 29. januar 2019.

Ifølge IPCC er der kun tolv år tilbage til at begrænse klimakrisen. Alligevel udviser politikerne igen og igen manglende handlekraft på klimaområdet.

Nye meningsmålinger viser, at klimasagen er vigtigere for danskerne end nogensinde før til årets folketingsvalg, men dem, der vil mærke mest til klimaforandringerne – de helt unge – har ingen stemmeret. Derfor kræver de nu at få deres stemmer hørt ved at klimastrejke fra skolen. For, som Greta Thunberg siger: Hvorfor gå i skole og læse til fremtiden, når ingen alligevel prøver at redde den fremtid?

15-årige Greta Thunberg har vist vejen.

Svensk skolestrejke spreder sig

Op til det svenske folketingsvalg sidste efterår strejkede 15-årige Greta Thunberg fra skolen i flere uger i protest mod den manglende politiske vilje til at tage klimaet alvorligt. Hun er hurtigt blevet et klimaikon for den opvoksende generation – og hun bliver ved med at strejke hver fredag. Hendes oprør har spredt sig vidt og bredt, og der arrangeres nu klimastrejke verden over, fra Tyrkiet til Tyskland til Tanzania. Læs resten

Danmark har brug for en klimalov – nu!

Se videoen – klik på billedet eller her…

Klimaforandringerne er ikke længere et spørgsmål om for eller imod, men om tilstrækkelig politisk handling, mens tid er. Verdens førende klimaeksperter er enige: De næste 5-10 år er altafgørende, hvis vi skal forhindre de værste konsekvenser for mennesker og natur.

I Danmark har vi et særligt ansvar for at passe på klimaet og vores klode, vi er nemlig et af de lande, der med vores forbrug belaster klimaet mest. En stærk dansk prioritering af klima vil inspirere andre lande og skabe danske job og eksport inden for grøn omstilling og klimatilpasning.

Danmark har brug for en ny klimalov, der sætter en klar ramme for den danske klimaindsats. Loven skal forpligte Danmark til at sætte nationale klimamål, der lever op til Paris-aftalen på kort, mellemlangt og langt sigt.

Fastsættelsen af disse mål skal baseres på et CO2-budget, som viser, hvor store udledninger Danmark samlet set kan have frem mod 2050.
Loven skal fastslå, at reduktion af drivhusgasser er et tværgående hensyn, der bør indgå i alle relevante politikker og være et centralt mål for hele samfundet.

Formålet med forslaget er at styrke Danmarks bidrag til det globale klimaarbejde gennem en ambitiøs indsats, både nationalt og internationalt. Danmark skal være en drivende kraft i udviklingen af en europæisk og international klimapolitik, som understøtter Paris-aftalen og målet om at holde temperaturstigningen nede på 1,5 grader, ligesom Danmark skal overholde aftalen om at give ekstra støtte til fattige og klimasårbare lande.

Læs mere – og skriv under!

Stille flyder vandløbsloven

Dette Synspunkt er skrevet af mag. scient Bent Lauge Madsen. Teksten har tidligere været bragt i tidsskriftet Vand & Jord.

Så blev det ikke i år vi fik at vide, hvad den forventede nye vandløbslov rummer.

Den nye minister er ikke særlig meddelsom, og det kan der være gode grunde til: Den politiske virkelig er i dag meget speget. Det er landbrugspakkens fallit og Eva Kjær Hansens afgang jo et eksempel på, fint beskrevet af Grønnegaard Christensen (der var formand for 1982-lovudvalget):  ”I gamle dage, dengang vandløbsloven af 1982 blev til, var det aldrig sket. Dengang, før Schlütter, var de parlamentariske forhold også spegede. Men en minister, som havde gjort sit hjemmearbejde og kom med en aftale, der havde tilslutning fra bønder og sportsfiskere, kunne med et citat fra en af datidens aktører regne med, at det at få sagen igennem Folketinget var som ”at skære i smør.”

Venstre-ministeren Eva Kjer Hansen slap ikke godt fra lanceringen af den kontroversielle landbrugspakke. Hun måtte forlade posten som fødevareminister på grund af åbenlyse favoriseringer af nogle af landbrugets mest højtråbende lobbyister..

Sådan er det ikke længere, og det blev Kjer Hansens ulykke (Weekendavisen 19/2-16).

Jeg kan føje på, at den omtalte ministers hjemmearbejde bl.a. omfattede en todages ekskursion, hvor han, ledsaget af sit gummistøvleklædte miljøudvalg og sine nærmeste embedsmænd, fik præsenteret uomgængelige, naturvidenskabelige kendsgerninger ude ved vandløbene.

Jeg vælger at tro, at vores nye minister agter at tænke sig rigtig godt om, inden han søsætter forslag til en ny vandløbslov. Som jeg hørte hans forgænger svare kritiske landmænd: ”Jamen, sagen er ikke så enkel endda.” Det havde han så evig ret i. Læs resten

Statsstøtte til billig flæskesteg saboterer klimaindsatsen

Julebordets flæskesteg bliver superbillig i år. Danmark og EU er oversvømmet med svinekød, så svinebønderne står til at tabe 180 kr. pr. gris. Det svarer til 18 kroner pr. flæskesteg – eller cirka en krone for hver en sprød flæskesvær.

Den samlede danske årsproduktion forventes at overstige 31 mio. svin, hvilket er ny rekord. Men hvad hjælper det, når flæskebjerget kun kan afsættes med tab. Problemet er, at de danske og europæiske svineproducenter i en årrække har dækket efterspørgslen ind med 110 procent.

Alligevel pumper den danske regering nye milliarder af tilskudskroner ind i svinebranchen. Siden 2010 er der bygget masser af nye svinefabrikker, men stort set ingen uden tilskud. Høj som lav har haft snablen nede i tilskudskassen, hvor enhver bygherre kan hæve 20 pct. af byggesummen op til syv mio. kr. i ren støtte. Det spiller ingen rolle, om man sagtens selv kunne betale. Alle svinebønder har ret til dette fede tilskud. Læs resten

GAFAM/FAANG smadrer alle bikse i Danmark med hjælp fra de nyttige idioter i lobbyist-organisationerne – velkommen 2019!

Her er lidt leksikal nødhjælp for begyndere…

Klumme: 2019 bliver et spændende år med gode eksempler på suveræne business cases, der lever op til de tre danske D’er: Dyrt, Dumt og Dårligt… og hvor GAFAM/FAANG vil smadre alle bikse i blandt andet Danmark med hjælp fra de nyttige, lokale idioter i lobbyist-organisationerne.

Det skriver klummeskribent Mogens Nørgaard den 14. december 2018 i Computerworld. Her får du – med forfatterens tilladelse – en smagsprøve på den klimarelevante opsang:

Mogens Nørgaard er debattør, iværksætter og serie-angel-VC-investor, medejer af flere disruptive, digitale AIoT-stealth-mode-startups, samt direktør for alt i CIMA Technologies.

Det Store Datadrevne Røveri fortsætter: GAFAM/FAANG smadrer alle bikse i blandt andet Danmark med hjælp fra de nyttige, lokale idioter i lobbyist-organisationerne, der varmt går ind for…. Ja, I ved…. FAANG vil altså fortsat tage alle pengene og føre dem væk via snedige lande og konstruktioner, og efterlade lidt brødkrummer i form af 4,2 procent skattebetaling (max).

Og hvorfor skulle vi egentlig også klage? Vi får jo dusinvis af jobs i forbindelse med de seks store og brutalistisk dekorative datacentre.

Lad os tage et par af disse forudsigelser, og sætte lidt ord på. Og lad os begynde forneden og se, hvor længe vi gider blive ved:

Datacentre:

Der bygges seks af dem.

De fylder 100-200 fodboldbaner. Hver. Nogle af dem dog endnu mere.

Udseendemæssigt får de erhvervskvarteret i Taastrup til at ligne en landsbyidyl med stokroser. Læs resten

Ny rapport: EU’s initiativ om soja og planteproteiner mindsker ikke landbrugets klima- og miljøbelastning

De tærsker derudaf som gjaldt det livet. Imidlertid handler det om billige planteproteiner til millioner af svin.

I denne uge offentliggjorde NOAH – Friends of the Earth Denmark – en rapport om planteproteiner udarbejdet af Friends of the Earth Europe [1], der kommer med anbefalinger og kritiserer Europa-Kommissionens nyligt udkomne rapport om planteproteiner [2].

Den animalske overproduktion bliver der ikke taget stilling til i Europa-Kommissionens rapport, som har til hensigt at udforske, hvorledes man kan udnytte potentialet for produktion af planteprotein i EU. Dette på trods af at for mange dyr er årsagen til den enorme efterspørgsel på protein og dermed spiller en central rolle i forhold til EU’s kolossale økologiske fodaftryk.

Friends of the Earth peger på, at den altafgørende løsning på miljø- og klimaproblemerne, som produktionen af planteprotein medfører, er drastisk at reducere produktionen og forbruget af industrielle kød- og mejeriprodukter. Proteinafgrøderne skal i stedet bruges som mad til mennesker, og de skal dyrkes i små, bæredygtige landbrug med passende dyrehold. Landbruget udgør over en tredjedel af Danmarks samlede klimabelastning [3], og den animalske produktion står for knap trefjerdedele af EU-landenes aftryk på landbrugsland [4]. Det har store negative konsekvenser for miljø, klima og mennesker verden over. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.