Klima

Genopret jordens evne til at absorbere milliarder af ton CO2

Landbruget bidrager allerede med så meget som en tredjedel af alle udslip af drivhusgasser på globalt plan, og Danmark er et af de mest ekstreme lande. Foto: Finn Birkholm-Clausen

Gendannelse og beskyttelse af verdens jord kan absorbere mere end fem milliarder ton CO2 hvert år – omtrent hvad USA udleder årligt – viser ny forskning den amerikanske naturbeskyttelsesorganisation The Nature Conservancy.

I 2019 udtalte FN’s klimapanel, IPCC, at verdenssamfundet er nødt til at arbejde hårdere for at bevare landjordens evne til at absorbere og lagre de planetopvarmende drivhusgasser og forhindre, at jorden omdannes fra at være et CO2-lager til at være en udslipskilde.

Blot den øverste meter jord rundt omkring i verden indeholder lige så meget kulstof, som der i øjeblikket er i atmosfæren, fordi den oplagrer den CO2, der er bundet i træer, når disse nedbrydes og vender tilbage til jorden.

Det er en aktuel artikel i tidsskriftet Nature Sustainability, der analyserer potentialet for kulstofbinding i jorden. Artiklens forfattere er nået frem til, at hvis det administreres korrekt, vil potentialet kunne bidrage med en fjerdedel af absorptionen på land.

Det samlede potentiale for landbaseret lagring er 23,8 gigaton CO2-ækvivalent, så jordlagene kan i teorien absorbere 5,5 milliarder ton årligt.

Det meste af dette potentiale, ca. 40 procent, kan opnås ved simpelthen at frede den eksisterende jord – dvs. ophøre med at udvide landbrugs- og plantagearealer over hele kloden.

Deborah Bossio er den førende jordbundsforsker hos The Nature Conservancy. Foto: TNC

“Det meste af den igangværende ødelæggelse af disse økosystemer handler om at udvide landbrugets fodaftryk, så at bremse eller standse denne ekspansion er en vigtig strategi,” mener Deborah Bossio, hovedforfatter og førende jordforsker for The Nature Conservancy ifølge nyhedsbureauet AFP.

Bossio siger, at jordgendannelse ville have betydelige ekstra fordele for menneskeheden, herunder forbedret vandkvalitet og større fødevareproduktion og afgrødesikkerhed.

Læs resten

Greenpeace: Landbrugets klimaudspil undviger opgøret med den ekstreme animalske produktion

“Vi savner reelle reduktioner gennem en markant reduktion i kød- og mejeriproduktionen – det er det eneste, udover udtag af lavsbundsjord og skovrejsning, der for alvor batter,“ siger Greenpeace. Foto: GP

Her kommer reaktionerne fra Greenpeace, der også kritiserer udspillet i en frisk artikel i Information fredag morgen.

Kommentar fra Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace (mobil: 2611 3951): 

“Det er positivt, at partnerskabet nu anerkender, at en reduktion i drivhusgasudledningerne fra især kød- og mejeriproduktionen også kan være en god forretning for det globale klima. Landbruget virker nu til at se, at det uanset såkaldt lækage faktisk gør en forskel for klimaet, at man reducerer i produktionen herhjemme. Man tager dog ikke den naturlige konsekvens og åbner for, at vi rent faktisk skal producere færre dyr for at nå 70-procentsmålet i Danmark, og ikke blot fortsætte business as usual.” 

“Fødevare- og landbrugssektoren siger, at man er klar til at løfte udfordringen og gøre Danmark til et foregangsland, men udspillet viser, at politikerne bliver nødt til at stille langt større krav om at omstille landbruget, end erhvervet selv forestiller sig at bidrage med for at bremse klimakrisen og indfri målet.” 

Helene Hagel, Greenpeace

“Partnerskabet misser desværre muligheden for at gøre op med status quo og Danmarks enorme animalske produktion, som ikke alene belaster klimaet, men også natur, miljø, biodiversitet, grundvand, indre farvande og naboers helbred. Danmark er det mest opdyrkede land i Europa, og vi bruger i dag omkring halvdelen af Danmarks areal til at dyrke dyrefoder. Vi savner, at partnerskabet viser lederskab og tager hul på en markant reduktion i den store animalske produktion og for alvor sætter gang i omstillingen til mere plantebaseret mad.”

“Vi savner reelle reduktioner gennem en markant reduktion i kød- og mejeriproduktionen – det er det eneste, udover udtag af lavsbundsjord og skovrejsning, der for alvor batter. Der er dog også gode forslag at fremhæve, såsom udtag af lavbundsjorde og fremme af plantebaserede fødevarer, tiltag mod madspild, bedre affaldssortering og genanvendelse.”

Læs resten

Fremtidens fødevarer skal være plantebaserede

I 2050 skal fødevareforbruget og -produktionen i hele verden se markant anderledes ud. Det skriver Klimarådet i sin netop offentliggjorte rapport ”Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion”. I rapporten hedder det bl.a. om fremtidens landbrug:

For at kunne brødføde en stigende verdensbefolkning, og samtidig sikre et rimeligt niveau af natur og drikkevandsbeskyttelse, skal fremtidens fødevarer produceres langt mere ressourceeffektivt. Det betyder, at kosten i langt højere grad end i dag skal være plante-og/eller laboratoriebaseret.

Produktionen af kød giver mellem 10 og 50 gange højere udledninger pr. gram protein end bælgfrugter, og derudover lægger den animalske produktion, inklusiv dyrkning af foder, beslag på næsten 80 procent af de globale landbrugsarealer.

Dertil kommer trækket på vandressourcer og den generelle miljøbelastning ved dyrkning af foder og håndtering af dyrenes gødning. En fastholdelse af nuværende produktionsmønstre vil ikke flugte med klimamål og FN’s bæredygtighedsmål.

Gennem udvikling af forarbejdningsteknologien, bioraffinering og stammecellebaseret produktion vil planter i stigende grad erstatte animalsk input til fødevareproduktionen, og sammen med kostændringer vil dette medvirke til at nedbringe udledningerne og miljøbelastningerne. Når miljøomkostninger indregnes, vil plantebaseret fødevareproduktion i 2050 kunne give betydeligt billigere produkter, sammenlignet med de animalsk baserede. Dette vil kunne drive en mere plantebaseret fødevareefterspørgsel globalt og i Danmark.

Læs resten

Sådan kan vi finansiere et større udtag af lavbundsjorde

En tommelfingerregel er, at lavbundsjorde i sammenhængende arealer i stort omfang bruges til afgrøder som kartofler og gulerødder, og at omkostningerne ved udtagning her vil være betydeligt større, end når det gælder de mere spredte arealer. Det gælder f.eks. de inddæmmede lavbundsjorde i Lammefjorden. Privatfoto.

Med en kompensationspris på 133.000 kroner per hektar kan finanslovens årlige 200 millioner kroner kun finansiere udtagning af 15.000 hektar lavbundsjorde i 2030. Det er slet ikke nok for at sænke landbrugets pres på klimaet og naturen.

Det skriver Mads Flarup Christensen og Tarjei Haaland, hhv. generalsekretær for Greenpeace Norden og klima- og energirådgiver den 18. december 2019 på Altinget.dk.

Udtagning af landbrugsjord er blevet en politisk varm kartoffel den seneste tid, og når afgørende politiske pakker på ryggen af klimaforandringernes brændende platform til foråret skal forhandles, må og skal regeringen og flertal i Folketinget flytte diskussionen fra ord til handling.

Det er lidt af et columbusæg at tage de mest klimabelastende landbrugsjorde ud af drift, fordi det både skåner klimaet for betydelige udledninger og samtidig frigiver plads, som er en altafgørende forudsætning, både når det gælder indfrielsen af klimalovens 70%-mål og den kommende natur- og biodiversitetspakke fra regeringen.

Regeringens forståelsespapir

Regeringen er da også ganske klar i mælet i sit forståelsespapir, hvor man skriver, at “bindende reduktionsmål for landbruget skal forpligte erhvervet til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Landbrugsstøtten skal bruges aktivt som et redskab til at give landmænd incitament til at omstille til mere bæredygtig produktion […]. En ny regering vil også tage initiativ til en jordreform, herunder udtagning af landbrugsjord til natur.”

Greenpeace offentliggjorde i maj i år rapporten ‘Halvt så mange køer og svin – klimaanalyse af ikke-kvotesektorens og dansk landbrugs 2030-bidrag til at indfri 1,5 gradersmålet’.

Her foreslår vi – både af hensyn til klima og biodiversitet – indtil 2030 at udtage knapt 360.000 hektar landbrugsjord til mere skov, mere natur og mere permanent græs. Heraf er 48.400 hektar kulstofrige jorde, de såkaldte lavbundsjorde.

Halver antallet af køer og svin

Læs resten

Vi flyver mere og mere

Når danskere og andre rejsende tager flyet fra danske lufthavne, så går turen i stigende grad til destinationer, som ligger 2.001-3.000 km væk. Klimatragedien har endnu ikke sat sine spor i flytrafikken. Foto: Adrian Pingstone/Wikimedia

Antallet af passagerer, som flyver fra danske lufthavne, er steget med 20 pct. på fire år. Og der har især været vækst på de lange og mellemlange flyruter. Det skriver Theis Stenholt Engmann for Danmarks Statistik, 9. januar 2020.

Når danskere og andre rejsende tager flyet fra danske lufthavne, så går turen i stigende grad til destinationer, som ligger 2.001-3.000 km væk. Dette svarer omtrent til en rejse til yderkanten af Europa eller til Nordafrika og kan betegnes som en mellemlang flyrejse.

Kilde: Danmarks Statistik; se artiklen.

Denne type rejse tog 4,3 mio. flyrejsende på i 2018, hvor 3,2 mio. flyrejsende gjorde det samme i 2014. Det er en stigning på 35 pct.

Næsthøjeste vækst har der været i rejser, som går 3.001-5.000 km væk. Disse typer flyrejser er steget med 31 pct. på fire år. Eksempler på disse rejser kan være rejser til Mellemøsten og Asien indtil Kina og betegnes i denne artikel som lange flyrejser.

Læs resten

Så chokerende enorme er de australske naturbrande

Billedet er fra en 2013-naturbrand i Lithgow. Foto: Lithgowlights/Wikipedia

De ødelæggende californiske vilde naturbrande i 2018 og sidste års naturbrande i Amazonas regnskov skabte internationale overskrifter og chokerede verden, men med hensyn til størrelse var de langt mindre end den nuværende naturbrand-krise i Australien, hvor ca. 4,86 millioner hektar er brændt indtil videre. Danmarks areal er 4,29 millioner hektar. Brande i afsidesliggende dele af det nordlige Rusland hærgede  2,71 millioner hektar sidste år, men de fleste af regionerne var tyndt befolket, og der blev ikke rapporteret om skader på mennesker.

Katharina Buchholz

Det skriver Katharina Buchholz, statista.com, 2. januar 2020.

Mens Californiens brande i 2018 for længst er slukket, og Amazonas-brandene er i det mindste blevet reduceret, befinder Australien sig kun midtvejs i sin brandfarlige sæson. Fortsat varme og tørke forventes at vække flammerne yderligere. I denne uge fangede chokerende billeder af den lyse orange himmel over Queensland og flammerne, der åd sig gennem byerne, verdens opmærksomhed.

En acre modsvarer 0,4 hektar.

Naturbrandene voksede sig mere truende midt i en varmebølge, hvor Australien registrerede sin varmeste dag og samtidig tørreste forår nogensinde, ifølge The New York Times. New South Wales er blevet påvirket uforholdsmæssigt meget og indhyllede Sydney i mørk røg fra midten af ​​december. Cirka 4 af de 4,86 millioner brændte hektar er placeret i denne stat.

Naturbrande forekommer ofte i Australien, hvor nogle år bringer mere alvorlige ødelæggelser end andre. Forskerne forudsiger, at brandene i forbindelse med klimaændringer bliver hyppigere og mere alvorlige, når de forekommer.

Svineflæsk til al folket!

Glædelig jul – og godt nytår!

En læser skriver:

I køledisken i COOP her op til jul lå 3 kg flæskestege til 120 kr. (all inklusive).

Vi fik en økologisk i Irma til 340 kr. Den smagte fint.

Men for fanden 40 kr. kiloet; 8 kr. kød per person. Så bliver der råd til en smuttur til Ibiza i nytåret.

Redaktøren tilføjer: Må vi foreslå en klima- og naboafgift på den forhadte svineindustris produkter?

Venstres klimapolitik? Følg statens kostråd og spis varieret, så skal det nok gå!

Spol frem til 2:30 og hør MF Erling Bonnesen fortælle om varieret kost som svar på klimaudfordringen. Klik på billedet og hør forklaringen. Sceendump fra TV2Fyn

Hvis man skal tro Venstres fødevare- og landbrugsordfører, revisor Erling Bonnesen, så har Danmarks liberale parti fået sig en ny klimapolitik. Fremtidens klimaudfordringer skal imødegås ved mere oplysning til befolkningen om de officielle kostråd, men i øvrigt er det op til forbrugerne at bestemme gennem deres indkøb, om klimaforandringerne skal bekæmpes.

Denne opsigtsvækkende politik blev fremlagt af MF Erling Bonnesen i et interview med TV2Fyn 12. december 2019 i anledning af Greenpeace-demonstrationen samme dag mod landets største svinefabrik, der er under opførelse ved Ringe på Midtfyn. Bonnesen svarede gentagne gange, at statens officielle kostråd bare skal følges, som svar på studieværtens insisterende efterlysning af en klimapolitik.

Partiformand Jakob Ellemann-Jensen har tilsyneladende ikke styr på Venstres klimapolitik. Pressefoto fra miljøministeriet.

Bonnesens udmelding er i lodret modstrid med partiets og partiformandens hidtidige erklærede klimapolitik. Officielt har Venstre tilsluttet sig målet om at reducere drivhusgasserne med 70 procent i 2030. Det sagde partiformand Jakob Ellemann-Jensen (V) fra Folketingets talerstol under åbningsdebatten 3. oktober. – Vi vil blive ved med at tage ansvar for klimaet, og vi skal blive ved med at være ambitiøse. Venstre støtter ambitionen om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030, sagde han og fortsatte:

Læs resten

Svineindustrien vil sluge klimagevinster for 2 mia. kr. frem mod 2030

Er der to, der står sammen om at ønske flere lavbundsjorde omlagt til natur af hensyn til klimaet, så er det minkavler Martin Merrild (tv.) fra Landbrug & Fødevarer og DN-præsidenten Maria Reumert Gjerding. Pressefoto: Sif Meincke/L&F

Begejstringen vil tilsyneladende ingen ende tage over den grønne finanslov. På Axelborg jubler formanden for Landbrug & Fødevarer over milliardstøtten til jordfordeling i de kommende 10 år:

”I landbruget har vi længe talt varmt om netop det – også sammen med Danmarks Naturfredningsforening, for vi ved, at det kan sikre markante klimareduktioner,” hævder minkavler Martin Merrild.

Og i Masnedøgade hos Danmarks Naturfredningsforening deler man landbrugets glæde:

”Jeg er særligt glad for, at vi nu endelig kommer i gang med at udtage landbrugsjord, så vi kan give mere plads til vores trængte natur. Jeg glæder mig også over, at der er sat penge af til mere urørt skov, og over at klimaambitionerne i aftalen er øget markant,” mener præsident Maria Reumert Gjerding.

Hverken Martin Merrild, Maria Reumert Gjerding eller skatteyderne skal dog regne med at score den store klimagevinst frem mod 2030. Med al sandsynlighed vil gevinsten blive slugt af svineindustrien. Set fra skatteydernes bord er der lagt op til endnu en klimaskandale, hvor 2 mia. skatteyderkroner vil være spildt.

Til trods for at svineindustrien skovler et rekordstort overskud ind i år og igen til næste år, agter landbrugsminister Mogens Jensen at uddele klækkelige tilskud til flere nye svinefabrikker. Foto: Ministeriet.

Ganske vist afsætter regeringens finanslov 200 mio. kr. om året i 10 år til klimareduktion gennem jordfordeling, men samtidig genindfører regeringens landbrugsminister millionstøtte til opførelse af nye svinestalde, med en årlig beløbsramme på omkring 300 mio. kr. Ordningen blev stoppet i 2017, men nu åbnes den altså igen.

Selvom støtten skal gå til miljø- og klimavenlige stalde, vil ordningen uundgåeligt øge svineindustriens CO2-udslip. Formålet er jo netop at øge årsproduktionen af svin.

Læs resten

Den globale forskel i CO2-aftryk gør det vanskeligt at opnå enighed om en fælles plan mod klimatruslen

Den berømte BBC tv-vært David Attenborough, der er bedst kendt fra naturdokumentar-udsendelser, kaldte klimaændringer for ”vores største trussel i tusinder af år” ved åbningen af ​​FN’s klimakonference COP24 i Katowice, Polen, for et år siden. I løbet af de næste to uger mødes repræsentanter fra næsten 200 lande så igen til COP25 i Madrid for at forhandle om, hvordan man skal imødegå denne trussel og tackle klimaændringerne på globalt plan.

Det skriver Felix Richter for statista.com, den 2. december 2019.

Felix Richter

En FN-rapport har påvist, at de globale CO2-emissioner stiger for første gang i de seneste  fire år. ”Nu er det mere end nogensinde påkrævet med en hidtil uset og presserende indsats i alle nationer. Evalueringen af ​​G20-landenes handlinger indikerer, at denne form for indsats endnu ikke er sket”, påpeger FNs emissionsrapport fra 2018, der advarer om, at de mål, der er sat i Paris-aftalen – begrænsning af den globale opvarmning til to grader celsius over det præindustrielle niveau i dette århundrede, mens vi sigter mod at holde os under en temperaturstigning på 1,5 grader – bliver sværere og sværere at opnå.

At opnå enighed om en global handlingsplan mod klimaændringer er lige så nødvendigt, som det er vanskeligt. Som diagrammet illustrerer, varierer CO₂-emissioner pr. indbygger meget mellem landene, hvilket gør det vanskeligt at begrænse emissionerne på globalt plan uden at skade udviklingsmulighederne for nye økonomier, som – måske med rette – føler et begrænset ansvar for klimakrisen.

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.