EU

Massiv interesse for økologitilskud skaber grobund for snyd blandt landmænd

De høje tilskudssatser til økologisk landbrugsdrift frister kreative sjæle til at snyde. Ulovligt er det ikke, men langt fra kønt.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen glæder sig over, at stadig flere landmænd vil være økologer ifølge en pressemeddelelse den 13. juni 2018. Bagsiden af medaljen nævner ministeren imidlertid ikke. Den viser, at stadig flere konventionelle landmænd vælger økologien udelukkende for pengenes skyld, og at dette fører til kreative former for økosnyd.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) er jublende glad for alle de nye økologer, fordi de giver penge til statskassen.

– Økologien buldrer lige nu af sted i Danmark, og danske butikker og supermarkeder har verdensrekord i salg af økologi. Jeg er glad for, at så mange landmænd har lyst til at følge med og omlægge til økologi. Det vil betyde et øget salg af dansk økologi i udlandet til gavn for Danmark og dansk velfærd, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Ikke et ord om snyd

Læs resten

Miljøministeren bør snarest slå et slag for de truede jagtfugle

Den elegante Toppet Skallesluger, som allerede nu er så sjælden, at de færreste har set den, har været fredet i de seneste år. Den må desværre atter skydes, hvis den nye bekendtgørelse om jagttider ikke ændres. I Boganis Jagtbreve af Wilhelm Dinesen nævnes det, at skalleslugeren smager så trannet, at han ikke gider skyde den. Foto: Palle Sørensen.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver den 11. juni 2018:

Hvis miljø- og fødevareminister Jabob Ellemann-Jensen (V) underskriver den nye “Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning”, der netop har været i høring, vil Danmark få et rekordstort antal jagtbare arter af fugle, der står på EU’s eller vore nabolandes rødlister.

Det drejer sig om i alt 13 arter, hvis bestande er i kraftig tilbagegang. Derfor er de naturligvis jagtfredede i vore nabolande. Her respekteres den viden, der ligger bag udarbejdelsen af rødlisterne. Læs resten

Flertal i EU’s Landbrugsudvalg er i lommen på erhvervet

EU-Parlamentets landbrugsudvalg er domineret af nuværende og tidligere landmænd og lobbyister. Magtbalancen er helt skæv, viser ny undersøgelse fra Greenpeace, der blev offentliggjort den 25. maj 2018. EU’s landbrugsstøtte belønner de største ammoniakforurende landbrug og understøtter den intensive kødproduktion.

Over halvdelen af beslutningstagerne i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, der har stor indflydelse på udformningen af den kommende reform af EU`s fælles landbrugspolitik (CAP), har tætte forbindelser til erhvervet.

25 af udvalgets 46 medlemmer er nuværende eller tidligere landmænd og andelshavere i landbrugsselskaber, ligesom gruppen tæller tidligere lobbyister for landbruget og andre eksempler på tætte bånd til sektoren, dokumenterer den nye Greenpeace-undersøgelse »Out of Balance«.

Greenpeace advarer om, at det kan få alvorlige konsekvenser for hensynet til folkesundheden og miljøet, hvis Europa-Parlamentet fortsat tildeler Landbrugsudvalget en dominerende rolle i arbejdet med reformen, der kommer til at sætte rammerne for de omfattende støtteordninger til landbruget i perioden 2021-27.

Kristian Sloth, Greenpeace.

»Det er problematisk, at et flertal af medlemmerne fra det magtfulde landbrugsudvalg har direkte eller indirekte interesser i landbrugserhvervet, for de har dermed en personlig økonomisk interesse i, hvordan landbrugsreformen udformes,« siger Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver hos Greenpeace. Læs resten

Greenpeace: EU belønner de største ammoniak-forurenere

Se her hvor tæt du bor på de 69 mest ammoniakforurenende landbrug i Danmark (2015).

København, den 8. maj, 2018 – Danmarks største kødproducenter udleder store mængder ammoniak fra bl.a. gylle og stalde. Det forurener luften, vandet og naturen. Alligevel belønner EU’s landbrugsstøtte dem med fuld såkaldt grøn støtte, afslører en ny international undersøgelse fra Greenpeace, hvor de 69 danske landbrug med den største udledning af ammoniak er med.

Støtten gives nemlig udelukkende efter, hvor meget jord landmænd ejer og ikke efter, hvor meget de forurener. Samtidig trækkes de største forurenere – trods det betydelige miljøaftryk –  altså end ikke i den grønne støtte.

Journalist Kristian Sloth er landbrugspolitisk medarbejder hos Greenpeace Danmark.

“Det er en narresut, når EU’s landbrugsstøtte giver såkaldt grøn støtte til de største og mest forurenende kødproducenter i Danmark og andre EU-lande. Det er absurd, at princippet om at ‘forureneren betaler’ er vendt om, og vi opfordrer regeringen til at arbejde for en landbrugsreform, hvor landmanden ikke belønnes for at forurene,” siger Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver hos Greenpeace i Danmark.

Greenpeace fremhæver op til EU’s kommende reform af landbrugsstøtten Danmark som et af otte lande i undersøgelsen af, hvordan de største forurenere belønnes af EU.

Greenpeace har i samarbejde med undersøgende journalister klarlagt, hvor meget de største ammoniak-forurenere i blandt andre Danmark, Tyskland og Polen får i landbrugsstøtte. I Danmark er 69 svine- og fjerkræfarme indberettet til EU for i 2015 at have forurenet med mere end 10 ton ammoniak. Ud af de 69 har 63 – trods den massive forurening – fået landbrugsstøtte på gennemsnitligt mere end en million kroner i både såkaldt grundbetaling og grøn støtte.

Danmark det land i verden, der producerer flest svin per indbygger. Den kolossale danske husdyrproduktion af svin, fjerkræ, mink og kvæg belaster klima, miljø, natur og folkesundhed.

Det spiller imidlertid ingen rolle, når EU uddeler milliarder til industrien, fordi støttesystemets grundbetaling og den grønne støtte til bedrifterne baseres på landbrugets samlede areal og end ikke skeler til miljøbelastningen fra de husdyr, som hovedparten af landbrugsarealet bruges til at producere foder til.

Intensivt opdræt af kyllinger forårsager store udslip af ammoniak. Foto: Greenpeace.

“Det er ikke raketvidenskab at få den grønne støtte. Den er nemlig hovedsageligt betinget af, hvilke afgrøder der dyrkes og slet ikke af, hvor meget landmandens dyr forurener,” siger Kristian Sloth.

“EU støtter massivt produktion af et af verdens mindst bæredygtige levnedsmidler – nemlig kød. Det er helt skævt, når der er et stærkt behov for markant at reducere både produktionen og forbruget af kød – især i Danmark og den rige del af verden. EU`s landbrugsstøtte, der udgør 38% af hele EU`s budget, burde i stedet præmiere mindre klimabelastende produktion af planteføde til mennesker,” siger Kristian Sloth.

80% af det danske landbrugsareal – eller knap halvdelen af Danmarks samlede landareal – bruges i dag til at producere foder til dyr, der hovedsageligt eksporteres. Denne ubæredygtige produktion understøttes i dag massivt af EU.

Gyllen fra de 30 mio. danske svin bidrager hvert år til Danmarks store udslip af ammoniak. Foto: Finn Birkholm-Clausen.

“Markedet for plantebaseret mad er i stærk vækst, og denne udvikling bør EU fremme ved at forhøje støtten til produktion af økologisk plantemad til mennesker på bekostning af produktion af dyrefoder og dermed kød,” siger Kristian Sloth.

EU-Kommissionen offentliggør i slutningen af maj sit forslag til den kommende landbrugsreform (2021-2027).

Undersøgelsen kan læses her.

Se kort over de 69 mest ammoniakforurenende landbrug i Danmark (2015) her.

Er kemisk ødelæggelse af marskenge i orden?

Er det her en lovlig måde at behandle naturen på i et Natura 2000-område? Foto: Lars Maltha Rasmussen.

Dette billede er taget 20. april i år og dokumenterer den kemiske nedvisning af beskyttede arealer i sønderjyske Ballum Enge. Hvis denne landbrugsmæssige forvaltning ikke er i strid med de internationale aftaler (se nedenfor), så er naturen ilde stedt. Vi har spurgt Naturstyrelsen og bringer svaret, når det indløber…
Natura 2000-plan for Vadehavet (nr. 89) – delområde F67 Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge.
Natura 2000-planen skal sikre gunstig bevaringsstatus for områdets udpegede arter og naturtyper. Området og truslerne mod de udpegede
naturtyper og arter beskrives, og der fastlægges målsætninger og indsatser for naturtyperne og arterne. Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen.
Gunstig bevaringsstatus?
Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver i Natura 2000-planlægningen:
Danmark er ifølge Habitatdirektivet forpligtiget til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger, der sikrer eller genopretter en gunstig
bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør habitatområdernes udpegningsgrundlag. Samtidig er Danmark forpligtet til, via gennemførelsen af Fuglebeskyttelsesdirektivet, at træffe egne de foranstaltninger med henblik på at beskytte yngle- og rasteområder for en række fuglearter.
Beskytte yngleområder for en række fuglearter?

Slagsmål om EU’s landbrugsmilliarder kan give mere vækst og forskning

Minkavler Martin Merrild er bange for at miste den årlige check fra skatteyderne i EU.

De danske landmænds formand er nervøs for, at han vil få langt mindre i EU-støtte, når EU-kommissionen den 2. maj smider sit første udkast på bordet til budgetterne for tiden efter 2020. Ifølge Dansk Industri, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer (L&F) kan det indeholde langt færre milliarder til landbruget end før.

Det skriver Jyllands-Posten/Finans, den 1. maj 2018.

Desuden frygter L&F, at man lægger op til at skære i støtten til større landmænd, samt at man vil tillade medlemslande at yde direkte statsstøtte til sektoren. Det kan ramme specielt de danske landmænd, advarer minkavler Martin Merrild, der er formand for L&F.

»Det er tydeligt, at der et stort pres på EU’s budgetter. Der er samtidig ambitioner om, at man gerne vil andre ting. Der skal dog ikke ret meget reduktion til i støtten, før det slår voldsomt igennem på landbruget herhjemme,« påstår Martin Merrild ifølge avisen.

Sidste år fordelte EU’s budget omtrent 158 mia. euro (omtrent 1177 mia. kr.). Cirka 37 pct. gik ifølge EU til landbrugsrelaterede områder. Danmark fik omtrent 10,4 mia. kr. i 2016, hvoraf næsten 74 pct., eller omtrent 7,7 mia. kr., gik direkte i lommerne hos landbruget.

Storbritanniens farvel til EU i den såkaldte brexit efterlader dog et stort hul i de kommende budgetter. Hvis det ikke fyldes fra de resterende medlemmer, bliver der færre penge fremover til fordeling. Landbruget fylder meget lidt i EU’s økonomi, men modtager stadig den største sum penge, men sådan skal det ikke fortsætte. EU ønsker at bruge flere ressourcer på vækst, forskning og udvikling, og de penge kan kun tages fra det subsidierede landbrug.

Kilde: Finans/Jyllandsposten, 1.5.2018.

EU godkender forbud mod “bivirkninger” af neonicotinoider

Greenpeace og en række andre miljøorganisationer har gennemført en årelang kamp mod landbrugets dødbringende kemikalier, som EU-systemet har holdt hånden over, men nu er det slut. Foto: Greenpeace.

De europæiske regeringer godkendte 27. april 2018 ​​et forslag om at udvide sit forbud mod neonicotinoide sprøjtegifte, som undersøgelser har påvist, er skadelige for bier og andre pollinatorer. Den danske miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) stemte mod forslaget på den danske mindretalsregerings vegne.

Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) forsvarede dansk landbrugs krav om fortsat brug af de skadelig kemikalier, men forgæves.

Forslaget forbyder helt udendørs brug af tre neonicotinoider, eller neonics, i hele EU. De bidræbende produkter omfatter Bayer CropSciences imidacloprid og Syngentas thiamethoxam og clothianidin, der er udviklet af Takeda Chemical Industries og Bayer CropScience.

EU havde allerede vedtaget et delvis forbud i 2013 mod brugen af ​​de tre kemikalier på blomstrende afgrøder, der tiltrækker bier, såsom majs, hvede, byg, havre og rapsolie (canola).

“Alle udendørs anvendelser vil blive forbudt, og de pågældende neonicotinoider vil kun blive tilladt i permanente væksthuse, hvor der ikke forventes eksponering af bier,” udtalte Kommissionen i sin erklæring. Læs resten

Lunde Larsen er parat til at ødelægge Europas natur for at beskytte svineindustrien

Afrikansk svinepest truer flere europæiske landes svineeksport. Derfor vil miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen have EU til at opsætte vildthegn mellem landene i stedet for at indhegne svinefabrikkerne. Dermed leverer ministeren et ødelæggende slag til den frie natur i Europa, samtidig med at han udpeger svineproducenterne som den mest forhadte erhvervsgruppe i EU. Billedet af ministeren med en pattegris i favnen er optaget på en af Landbrug & Fødevarers mønsterfabrikker i Nordsjælland, så den er næppe inficeret med andet end ministeriel selvglæde.

Der er mange milliarder eksportkroner på højkant i en række europæiske lande, hvis afrikansk svinepest forsætter med at sprede sig. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen kommer på et EU-rådsmøde i dag med et forslag om at styrke den fælles europæiske indsats med at udrydde afrikansk svinepest. Sammen med Dansk Folkeparti opfordrer ministeren til at opstille vildthegn mellem landene, til trods for den ødelæggende virkning på dyrelivets frie bevægelighed i den europæiske natur.

Det fremgår af Lunde Larsens pressemeddelelse (se nedenfor), som er dagens første (16. april) meddelelse til offentligheden fra den kommunikationsglade minister.

Konkret opfordrer ministeren til, at der nedsættes en international ekspertgruppe til at udarbejde en udvidet plan for, hvordan afrikansk svinepest bekæmpes og udryddes i EU.

– Vi ser fortsat nye tilfælde af afrikansk svinepest i EU. EU er nødt til at reagere nu. Afrikansk svinepest er et fælles problem, som risikerer at ramme mange EU-landes svineeksport. Derfor bør vi i EU udarbejde en plan for, hvordan vi vil bekæmpe afrikansk svinepest på europæisk jord, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Ministeren ser gerne, at bekæmpelsesplanen blandt andet fokuserer på for eksempel udvidet brug af vildthegn, hvordan man forebygger spredning af sygdommen via transport og at der afsættes midler til forskning i afrikansk svinepest. Derudover foreslår ministeren, at EU’s landbrugspolitik rustes bedre til at håndtere dyre- og plantesygdomsudbrud.

Der bliver slået på stortromme for at skabe den nødvendige politiske panik, der kan finansiere symbolpolitikken mod svinepest.

Flere nationale initiativer i EU
Regeringen og Dansk Folkeparti blev den 22. marts 2018 enige om en række initiativer, som skal forhindre afrikansk svinepest i at nå til Danmark. Blandt andet opsættes der et vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse, jagten på vildsvin intensiveres og bødestørrelsen for overtrædelser, som medfører risiko for at bringe afrikansk svinepest til Danmark, hæves væsentligt.

Seneste nyt om smittesituationen i Europa. Kilde: Danish Crown.

– Jeg vil ikke løbe nogen risiko – og det bør EU heller ikke gøre. Hvis vi får afrikansk svinepest i Danmark, vil al eksport til lande uden for EU lukke. Derfor har regeringen og Dansk Folkeparti indgået en aftale for at forhindre, at afrikansk svinepest kommer til Danmark. Men den nationale indsats kan ikke stå alene. Der er behov for at intensivere og igangsætte fælles europæiske initiativer til at udrydde sygdommen, siger Esben Lunde Larsen.

Andre europæiske lande har også iværksat nationale initiativer for at forebygge afrikansk svinepest. I Polen har regeringen meddelt, at de ønsker at opstille et vildthegn langs landets østlige grænse, mens Tjekkiet allerede har opsat et vildthegn, der isolerer vildsvin med afrikansk svinepest i et bestemt område.

Læs også kritikken af den danske import af svinekød fra de pestramte lande.

 

Urimelig landbrugsstøtte – landbruget skal kunne klare sig selv

Anker Nielsen, Bagenkop, skriver 9. marts 2018:

Landmændene i EU modtog i 2016 svimlende 336 milliarder kroner i landbrugsstøtte. Et enkelt erhverv modtager således cirka en milliard kroner i støtte dagligt.

Anker Nielsen, Bagenkop.

På trods heraf argumenterer erhvervet vedholdende for sin enorme betydning for de enkelte landes statsfinanser. Ikke mindst dansk landbrugs talsmænd forpasser ikke en eneste lejlighed til at angribe folk, der kritiserer landbruget, med tvivlsomme argumenter, der skal sandsynliggøre, at ikke mindst landbrugets eksportindtægter er af afgørende betydning for vor samfundsøkonomi. Altså til gavn for os. Borgerne.

Os, der betaler landbrugets svimlende støttekronesummer.

Os, der betaler for behandlingen af de sygdomme, forbrugerne påføres af landbrugets produkter og produktionsmetoder. Herunder resistens over for livstruende bakterier. Læs resten

L&F kræver kompensation til danske landmænd for regnvejr

I århundreder har ådalene fungeret som bassiner for oversvømmelser, når det regner. Nu vil landmændene have erstatning af samfundet for regnvejret.

Oveni de årlige mere end seks mia. kr. i direkte indkomststøtte til danske jordejere, kræver den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer nu også erstatning, når det regner. Kravet fremgår af et høringssvar fra L & F til Folketingets Europa-udvalg, der har drøftet et forslag fra EU-kommissionen vedrørende nødforanstaltninger i form af støtte til landmænd som følge af oversvømmelser i visse dele af Litauen, Letland, Estland og Finland.

Ifølge forslaget vil landmænd i de pågældende medlemsstater kunne søge om kompensation i form af et støttebeløb pr. hektar, såfremt mindst 30 % af deres areal ikke kan anvendes til vintersåning som følge af oversvømmelser forudsat, at de samtidig ikke har modtaget anden kompensation. Forslaget forventes sat til afstemning i komitéen for Den Fælles Markedsordning 17. januar 2018. Regeringen agter at støtte forslaget.

I sit høringssvar skriver Landbrug & Fødevarer bl.a. “at det er yderst relevant at få Danmark med på denne liste, da Danmark har haft det vådeste efterår siden 1984. Landbrug & Fødevarer har rejst problemstillingen vedrørende det meget våde efterår i flere forskellige sammenhænge, både over for Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen og Landbrugskommissær Phil Hogan, samt DG Landbrug. Det er blandt andet sket i form af en fælles henvendelse til Phil Hogan sammen med landbrugsorganisationerne i Sverige, Litauen, Letland, Estland og Finland. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.