EU

Den beskidte sandhed om EU’s landbrugsstøtte

Den dramatiske indledning til artiklen i verdens førende avis.

New York Times skriver 25. December 2019 en afslørende artikel om de alvorlige modsætninger i den europæiske landbrugsstøtte-model. Her er et uddrag:

Ved udgangen af 2019 annoncerede Europa-Kommissionens nye præsident, Ursula von der Leyen, en ”grøn aftale”, der skulle gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent i 2050.

Ursula von der Leyen, EP

”Dette er Europas vi sender-en-mand-til-månen-øjeblik,” sagde von der Leyen.

For at nå op til Månen skal Europa dog gøre op med landbruget – og i årtier har magtfulde interesser, der drager fordel af EU-støtte programmet, kæmpet for at bevare status quo.

Oppositionen samler sig allerede mod den ambitiøse plan. Polen, der er stærkt afhængig af kul til energi, har fravalgt fristen for at blive klimaneutral.

Europæiske embedsmænd har i årevis påstået, at “grønnere” landbrugsstøtte ville hjælpe med at reducere emissioner, bevare naturarealer og redde dyreliv – og man har set stort på interne revisorer, der fandt denne indsats for vag og for beskeden. Efter år med videnskabelig forskning har interne dokumenter vist, at disse reformer er mislykkedes.

Phil Hogan, EP

Phil Hogan, der indtil for nylig var den europæiske landbrugskommissær, har udtalt, at mange lande har betragtet ”grøn landbrugsstøtte” som svaret på alle vores bønner.

”Vi ved nu, at det ikke har fungeret,” sagde Mr. Hogan.

Spørgsmålet er nu, om de europæiske beslutningstagere er parate til at konfrontere modsætningerne i landbrugsstøtteprogrammet – eller om de vil søge at skjule dem for offentligheden.

Læs hele den opsigtsvækkende artikel i New York Times.

Forureningen fra landene omkring Østersøen er skyld i stadig større iltfrie zoner. Illustration fra artiklen.

Nye medlemmer af Europa-Parlamentet vil kæmpe for skrappere kontrol med vandkvaliteten

Mere overvågning af vandkvaliteten og bedre håndhævelse af eksisterende EU-regler for drikkevand og spildevand. Det står højt på dagsordenen hos størstedelen af de nyvalgte danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Det skriver DANVA i en pressemeddelelse den 5. august 2019. DANVA er den danske interesseorganisation for alle, der arbejder professionelt med vand og spildevand. Foreningen er en selvstændig nonprofit forening, finansieret af medlemmerne og ved indtægtsdækket virksomhed.

Læs dette temanummer om drikkevandet og EU

Vand kender ingen grænser, og EU spiller en afgørende rolle i forhold til at sikre, at der nu og i fremtiden er tilstrækkeligt rent drikkevand og ordentlig håndtering af spildevand. I august sætter vandsektorens branchemagasin, DANSKVAND, derfor fokus på EU’s betydning for vandet og har i den forbindelse spurgt de nyvalgte danske medlemmer af Europa-Parlamentet, hvordan de vil sætte fokus på vand.

10 politikere valgte at stille op til interview, og på tværs af partierne viser deres svar, at der er et stort ønske om øget kontrol med de eksisterende EU-regler og bedre overvågning af vandkvaliteten. Desuden varsler flere af de nyvalgte EU-parlamentarikere forbud, der skal modvirke rester af Roundup og andre sprøjtegifte i drikkevandet.

Læs resten

EU støtter hvert år klimaskadelig kødproduktion med over 200 milliarder kroner

Mens FN’s Klimapanel fastslår, at den animalske produktion skal bringes ned for at bremse klimakrisen, bruger EU op mod 20 procent af sit samlede budget på at støtte foderdyrkning og dermed kød- og mejeriproduktion, der samtidig bliver mere og mere koncentreret.   

Mindst 71 procent af al landbrugsjord i EU bruges til produktion af dyrefoder, dokumenterer Greenpeace-rapporten “Feeding the Problem”, der analyserer prioriteringen af landbrugsstøtten i EU (CAP). Det sker i forbindelse med den igangværende reformproces, hvor medlemslandene og Parlamentet på baggrund af et oplæg fra EU-Kommissionen skal blive enige om, hvilket landbrug der skal nyde prioritering i årene 2021-2017.

I alt dyrkes der foder til dyr eller afgræsning på 125 millioner hektar i EU. I Danmark, der er EU’s mest opdyrkede land (under plov), viser eksisterende danske data, at hele 80 procent af landbrugsjorden bruges til foderproduktion.

Rapporten opregner, at den årlige EU-støtte – inklusive direkte støtte – knyttet til kødproduktion på den baggrund udgør mindst 200 milliarder kroner (28-32 milliarder euro). Det svarer til næsten 20 procent af EU’s samlede budget. Læs resten

EU’s farlige kødfabrikker bør standses

Rapportens forside sætter fokus på EU-svinenes vilkår.

Industriel produktion og stort forbrug af kød og mejeriprodukter har skabt alvorlige konsekvenser for vores klima, vores miljø og vores helbred. Forbrugsvaner og produktionsniveauer i Europa har bredt overskredet de sundheds-mæssige, miljømæssige og klimamæssige grænser, som videnskaben har defineret. Det gennemsnitlige forbrug af kød pr. indbygger i EU er nu dobbelt så stort som det globale gennemsnit.

En stadigt voksende videnskabelig dokumentation gør det mere presserende end nogensinde før at reducere vores produktion og forbrug af animalske produkter. Det fremgår klart af en helt ny rapport, der er sammenstillet af Greenpeace European Unit i Bruxelles og offentliggjort i februar 2019.

I lyset af de videnskabelige beviser for virkningen af ​​industriel husdyrproduktion og et højt forbrug af animalske produkter har Greenpeace bestilt en evaluering af, hvordan offentlige midler, der leveres via EU’s fælles landbrugspolitik, i øjeblikket anvendes.

Rapporten analyserer tendenserne i den europæiske husdyrsektor og præsenterer information om anvendelsen af ​​landbrugsjord i Europa. Undersøgelsen viser, at den største tendens i den europæiske husdyrsektor er en stadigt stigende koncentration af kød- og mælkeproduktion på færre og større virksomheder.

Overalt i EU koncentreres produktionen af kyllinger i stadig færre, men større fabrikshaller. Foto: L&F.

Data viser, at over 71% af EU’s landbrugsjord (jord, der bruges til at dyrke afgrøder – dyrkningsarealer – samt græsarealer til græsning eller foderproduktion) udnyttes til foder af husdyr. Udelukker man græsarealer og medtager kun arealer, der anvendes til dyrkning af afgrøder, ser vi, at over 63 % af dyrkningsarealet bruges til at producere dyrefoder i stedet for mad til mennesker.

EU’s landbrugsstøtte er stadig baseret på landbrugenes størrelse samt støttebetalinger til direkte produktion af husdyr, og resutatet er, at der anvendes mellem 28,5 mia. Euro og 32,6 mia. Euro til støtte af husdyrbrug eller bedrifter, der producerer foder til husdyr. Mellem 18 % og 20 % ​​af EU’s samlede årlige budget går altså til husdyrindustrien.

Rapporten konkluderer, at den fælles landbrugspolitik bør gå imod de massive påvirkninger, som husdyrindustrien udøver på naturen, klimaet og folkesundheden. Den fælles landbrugspolitik bør ændre den nuværende tendens med landbrugsintensivering, som den selv har hjulpet med til at skabe. Læs resten

Stop jagten på truede dykænder i fuglebeskyttelsesområderne

På EU niveau er ederfuglen truet. Men hannerne må alligevel jages i mange af de udlagte fuglebeskyttelsesområder. Foto af Palle Sørensen.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Biolog Søren Wium-Andersen.

Regeringen har erklæret, at den vil støtte FNs 17 Verdensmål. I følge det 15tende mål skal tabet af biodiversitet standses allerede i 2020 på de globalt truede arter, der er opført på en særlig rødliste. På denne liste står der tre danske arter af ænder, nemlig havlit, fløjlsand og taffeland, der alle over­vintrer i de danske farvande. Taffelanden er tillige en fåtallig ynglefugl her i landet.

Hvad har miljø-og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen gjort for at beskytte de tre arter? Jagten på taffelanden er uændret, mens hannerne af fløjlsand og havlit fortsat må skydes. Et klart brud fra ministerens side på regerin­gens løfter til FN og verdenssamfundet om at indføre FNs Verdensmål i lovgivningen. Læs resten

Markfirben overtrumfer molerindustrien på Mors

Her ses nordsiden af ”Stærhøj” med Hanklit i baggrunden. Selve det omhandlede overdrev ligger lige til højre for fotoets højre margin. Privatfoto.

Med en opsigtsvækkende afgørelse fra 18. januar 2019 understreger Miljø- og Fødevareklagenævnet, at offentlige myndigheder bør respektere Habitatdirektivets bestemmelser. Samtidig præciserer nævnet i sin afgørelse, at der er snævre grænser for, hvad der kan begrunde en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3.

Sagen drejer sig i korthed om ophævelse af en dispensation til råstofgravning i et beskyttet overdrev i Morsø Kommune. Overdrevet, der ønskedes opgravet, er beliggende i Stærhøjbuen på Nordmors, i et område domineret af dyrkede marker. Området indeholder spredt mosaik af opdyrkede arealer samt mindre naturområder bestående af efterladte råstofgrave, kratbevoksninger, diger, søer og overdrev. Det pågældende overdrev på ca. 7.700 m2 er beliggende på en sydvendt skråning og har ligget uberørt siden 1970’erne.

Markfirbenet er en kraftig, kortbenet øgle. Det kendes fra det almindelige firben ved at være kraftigere og med kort, højt hoved samt afstumpet snude. Den bliver op til 23 cm lang. Markfirbenet er i tilbagegang. Det kan skyldes, at dens levesteder gror til. Foto: Henrik Bringsøe.

Afgørelsen var påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af en lokal beboer, af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling for Morsø og af Foreningen til bevarelse af Mosebjerg og Stærhøj.

Klagerne har navnlig anført, at Morsø Kommunes dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 ville være i strid med Habitatdirektivet, da kommunen ikke med afgørelsen har godtgjort, at yngle- eller rastområder for bl.a. markfirben ikke beskadiges eller ødelægges. Markfirben er særskilt beskyttet i Habitatdirektivet som en såkaldt bilag IV-art.

Ligeledes gjorde klagerne gældende, at der ikke forelå sådanne særlige forhold, der kan begrunde en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til opgravning af det beskyttede overdrev. Læs resten

Statsstøtte til billig flæskesteg saboterer klimaindsatsen

Julebordets flæskesteg bliver superbillig i år. Danmark og EU er oversvømmet med svinekød, så svinebønderne står til at tabe 180 kr. pr. gris. Det svarer til 18 kroner pr. flæskesteg – eller cirka en krone for hver en sprød flæskesvær.

Den samlede danske årsproduktion forventes at overstige 31 mio. svin, hvilket er ny rekord. Men hvad hjælper det, når flæskebjerget kun kan afsættes med tab. Problemet er, at de danske og europæiske svineproducenter i en årrække har dækket efterspørgslen ind med 110 procent.

Alligevel pumper den danske regering nye milliarder af tilskudskroner ind i svinebranchen. Siden 2010 er der bygget masser af nye svinefabrikker, men stort set ingen uden tilskud. Høj som lav har haft snablen nede i tilskudskassen, hvor enhver bygherre kan hæve 20 pct. af byggesummen op til syv mio. kr. i ren støtte. Det spiller ingen rolle, om man sagtens selv kunne betale. Alle svinebønder har ret til dette fede tilskud. Læs resten

Ny rapport: EU’s initiativ om soja og planteproteiner mindsker ikke landbrugets klima- og miljøbelastning

De tærsker derudaf som gjaldt det livet. Imidlertid handler det om billige planteproteiner til millioner af svin.

I denne uge offentliggjorde NOAH – Friends of the Earth Denmark – en rapport om planteproteiner udarbejdet af Friends of the Earth Europe [1], der kommer med anbefalinger og kritiserer Europa-Kommissionens nyligt udkomne rapport om planteproteiner [2].

Den animalske overproduktion bliver der ikke taget stilling til i Europa-Kommissionens rapport, som har til hensigt at udforske, hvorledes man kan udnytte potentialet for produktion af planteprotein i EU. Dette på trods af at for mange dyr er årsagen til den enorme efterspørgsel på protein og dermed spiller en central rolle i forhold til EU’s kolossale økologiske fodaftryk.

Friends of the Earth peger på, at den altafgørende løsning på miljø- og klimaproblemerne, som produktionen af planteprotein medfører, er drastisk at reducere produktionen og forbruget af industrielle kød- og mejeriprodukter. Proteinafgrøderne skal i stedet bruges som mad til mennesker, og de skal dyrkes i små, bæredygtige landbrug med passende dyrehold. Landbruget udgør over en tredjedel af Danmarks samlede klimabelastning [3], og den animalske produktion står for knap trefjerdedele af EU-landenes aftryk på landbrugsland [4]. Det har store negative konsekvenser for miljø, klima og mennesker verden over. Læs resten

Trods milliardstøtte til landbruget betaler vi kassen for maden

Værsgo at spise – de dyreste fødevarer i EU!

I disse dage ruller der i alt 5,2 milliarder kroner ind på bankkontoen hos danske landmænd i grundbetaling og grøn støtte. I alt har 37.879 jordejere af tilsammen 62 procent af Danmarks areal søgt om grundbetaling og grøn støtte. Milliardstøtten svarer til, at hver eneste danske familie på fire betaler årligt 6.800 kroner i støtte til dansk landbrug.

Velbekomme – værsgo at spise – og betale…

Blandt argumenterne for denne helt ekstraordinære, permanente understøttelse af et helt erhverv møder man ofte, at støtten gives for at gøre fødevarerne billige for danskerne. Den påstand er ikke korrekt. Danske familier betaler mest for det daglige brød af samtlige lande i EU. Danmarks Statistik har bekræftet dette misforhold så sent som i december 2017.

Hvis du vil se, hvad din nabo henter op fra EU-kassen, så kan du benytte denne søgetjeneste på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Danskerne er de største flæskespisere

Her er hitlisten over “flæskespisere” i de lande, der deltager i Pig Network. Figur fra rapporten Pig Network 2018.

Stegt flæsk med persillesovs er en kendt dansk middagsret bestående af ovn- eller pandestegte skiver flæsk, der serveres med kogte kartofler og persillesovs (bechamelsovs tilsat hakket persille efter kogning). Der kan anvendes kød fra stegestykket (fra siden af grisen) eller kogestykket (længere mod grisens mave, med lavere fedtindhold).

Retten er blevet spist i Danmark siden cirka 1890.

I 2014 lavede Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med fødevareminister Dan Jørgensen i spidsen en kampagne, som med en kåring den 20. november samme år skulle fastslå Danmarks nationalret. Der var i den forbindelse forskellige meninger om den idé, blandt andet fra Pia Kjærsgaard, der spurgte til, om det var den bedste måde at benytte skattekroner på. Valget med 44 procent af stemmerne faldt på stegt flæsk, med smørrebrød på en andenplads og hakkebøf på tredjepladsen.

We are the champions Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.