Brug landbrugsstøtten til at styrke naturen – og landbruget
“Vi opfordrer partierne til at presse på for at regeringen vælger fuld overflytning af 15 % af landbrugsstøtten til betaling for offentlige goder og et bæredygtigt landbrug.”
Sådan lyder en henvendelse som 13 grønne organisationer har sendt til Folketingets partier 12. juni 2017 med en opfordring til at gøre brug af denne finansiering af nødvendige tiltag for at hæve kvaliteten af Danmarks natur.
Inden 1. august kan Regeringen beslutte at overføre flere penge fra EU’s direkte landbrugsstøtte til natur-, miljø- og klimaforbedrende tiltag i landbruget. Det kan modvirke den udhuling af støtten til miljø og natur, som sker frem mod 2020.
Sig JA til et EU uden glyphosat!
Ved slutningen af 2017 skal der i EU træffes en afgørende beslutning, om pesticidet glyphosat skal godkendes i yderligere 10 til 15 år. Du kan være med til at påvirke beslutningen!
Kræftspecialisterne hos World Health Organization (WHO) har givet glyphosat betegnelsen “sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker”. Sammen kan borgerne i EU sende et stærkt signal mod den mest anvendte sprøjtegift i verden! Vi kræver: Ingen nyregistrering for glyphosat og mere gennemsigtige procedurer for godkendelser af sprøjtegifte i EU!
For at det europæiske borgerinitiativ mod glyphosat skal lykkes, er der brug for, at borgere i Europa indsamler mindst en million underskrifter i de kommende måneder.
Tilmeld dig nu og blive en del af det europæiske borgerinitiativ mod glyphosat!
Endelig – den europæiske landbrugspolitik skal revideres
Kom så, Europa – vis hvad du dur til!
“EU’s landbrugspolitik er ødelæggende for naturen og bidrager både til klimaforandringer og tab af naturens mangfoldighed. For at sikre en bæredygtig fremtid for landmænd, borgere og naturen skal vi have en fælles europæisk landbrugspolitik med grønne mål og ambitioner, som også bidrager til de globale bæredygtighedsmål.”
Sådan lyder opfordringen til Kommissær Phil Hogan fra BirdLife-partnerskabets lobby-kontor i Bruxelles, ifølge en pressemeddelelse fra Dansk Ornitologisk Forening, 7. februar 2017.
Udmeldingen kommer efter, at EU-kommissionen i januar 2017 har iværksat en bred offentlig høring om EU’s landbrugspolitik, som står over for en forenkling og modernisering.
Grov manipulation af aktindsigter i sagen om landbrugspakken
Den helt centrale “skurk” i manipulationerne af oplysningerne om landbrugspakken var den sønderjyske Venstre-politiker Eva Kjer Hansen. Som den eneste er hun blevet “straffet” med tabet af sin ministerpost, men hun sidder fortsat i Folketinget.
Flere ministerier har i udleverede aktindsigter forsøgt at hemmeligholde en lang række centrale oplysninger om blå bloks landbrugspakke over for offentligheden. Men meget store dele af de hemmeligholdte oplysninger burde ifølge reglerne have været lagt åbent frem, vurderer eksperter. Det skriver Berlingske, 13. juli 2016. Om de åbenlyse ulovligheder vil få konsekvenser for de implicerede ministre og embedsmænd oplyses ikke.
Den centrale embedsmand, der har givet grønt lys for de mange bedragerier med mediernes aktindsigter, er departementchef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet. Han burde have sikret den korrekt overholdelse af lovgivningen.
Ministerierne har i aktindsigter til Berlingske fjernet omtrent fire femtedele af et 70-siders dokument. Ministerierne har været helt nede og fjerne deloverskrifter – eksempelvis overskriften »Baggrund« – og taget oplysninger ud af dokumenterne, selv om de samme oplysninger allerede var offentligt tilgængelige andre steder. Desuden er alle alvorlige advarsler om mulige EU-problemer med landbrugspakken systematisk fjernet.
Søren Gade slap med skrækken i sagen om landbrugets misbrug af EU-millioner
MF Søren Gade, Venstre.
EU-kommissionens antikorruptionsenhed OLAF har gennemgået den omfattende sag om misbrug af EU-midler i det privatejede videncenter under Landbrug & Fødevarer, hvor Venstre-politikeren Søren Gade var øverste ansvarlige chef i årene 2012-2014.
Sagen blev undersøgt af de danske fødevaremyndigheder, der konstaterede et klart misbrug af millioner af kroner i årene 2011-13, og L&F måtte tilbagebetale støtten sammen med en millionbod. Misbruget omfattede en broget vifte af ikke-eksisterende bilag, store mængder fejlkonterede løntimer og rejser, bunker af uberettigede konsulentudgifter, fejlkonterede indkøb af materialer, etc.
Lunde Larsen misinformerer Folketinget om zink i svineføde
Gylletankene bliver større og større, men hvem bekymrer sig om tungmetallerne?
Ministeren har afleveret et mangelfuldt notat udarbejdet af Fødevarestyrelsen til Folketinget, og det er klar misinformation. Det mener biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød.
Biolog Søren Wium-Andersen.
Den 20. april 2016 fremsendte Miljø- og Fødevareministeriet to grundnotater, bilag 410 og 411 til Folketingets Udvalg for Miljø- og Fødevarer. Begge bilag omhandler et forslag fra EU-Kommissionen om anvendelsen af zinkforbindelser i svinefoder.
Man kan da ikke tage patent på liv?
Man kan da ikke tage patent på liv?
I 2014 stemte danskerne JA til at deltage i den fælles patentdomstol i EU. Af den fælles europæiske lovgivning fremgår det, at det ikke er muligt at tage patent på liv. Alligevel er der udtaget 180 patenter på helt almindelige planter ved Den Europæiske Patentmyndighed. Hvorfor sker det? Det spørgsmål stiller Erling Frederiksen i denne kronik.
Erling Frederiksen, cand. scient. soc, politisk sekretær i Foreningen Frøsamlerne.
Multinationale agro-kemiske virksomheder som Monsanto og Syngenta søger ikke kun patenter på planter, der er blevet ændret ved hjælp af gensplejsning (GMO). De er også begyndt at udtage patenter på almindeligt frugt og grønt. Omkring 180 sådanne patenter er allerede blevet godkendt af den Europæiske Patentmyndighed (European Patent Office, EPO).
Ca. 1.200 lignende patentansøgninger venter på at blive behandlet. Konsekvenserne er, at de multinationale firmaer får enerettigheder over mad. Det er allerede sket med f.eks. tomater og broccoli. På sigt vil de få endnu mere kontrol over landbrug og madproduktion på hele kloden, hvis vi ikke stopper deres mulighed for at tage patent på Liv.
Patenter er indført for at beskytte opfindere og opfindelser, men naturen kan ikke opfindes, den kan kun opdages!
Landbruget kostede kassen i 2014
De danske pengeinstitutters endelig tab på agrovirksomhederne løb op i 1,7 mia. kr. i 2014, men der frygtes yderligere milliardudgifter. Nedskrivningerne af tilgodehavender i 2015 er budgetteret til 11,6 mia. kr., dvs. næsten det dobbelte af den samlede årlige EU-landbrugsstøtte til Danmark. Det skriver www.sickpigs.dk 21. april 2016 med Landbrug & Fødevare som kilde.
I hele perioden 2007-2014 løber pengeinstitutternes samlede tab til landbruget op i 6.5 mia. kroner. Det svarer til godt og vel 2,2 millioner om dagen.
Hvem betaler regningen for landbrugets forhøjede kvælstofnormer?
Denne figur er fra publikationen ”På vej mod et godt havmiljø”, fagligt grundlag for de kommende vandplaner og ny miljøregulering.
Biolog, cand. scient. Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver om den øgede forurening af Nissum Fjord som konsekvens af landbrugspakkens øgede kvælstofforurening:
Ved at tiltræde EU’s vandrammedirektiv i 2000 accepterede Danmark at stile mod at opnå en “god økologisk tilstand” i havmiljøet inden 2027. Dette skal bl.a. ske gennem en reduktion af den mængde kvælstof, der tilføres fjord og hav. Men hvem skal betale for den nødvendige kvælstofreduktion til fx Nissum Fjord? Skal det være landbruget eller de byer, der ligger langs Storåen, der løber ud i Nissum Fjord?
Hvad får vi for pengene?
Svimlende 277 mia. euro udbetales årligt til de europæiske jordejere uden sikker effekt
Til trods for at næsten en tredjedel af EU-budgettet stadig er direkte eller indirekte afsat til at støtte landbrugeres indkomst og bidrager dermed til at sikre landbrugerne en høj levestandard, så er EU-kommissionens system til måling af resultaterne af den fælles landbrugspolitik ikke tilstrækkeligt godt udformet, og mængden og kvaliteten af de statistiske data, der anvendes til at analysere landbrugeres indkomst, har store begrænsninger. Det fremgår af Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 01 fra 2016.
Eller sagt med andre ord: EU udbetaler stadig årligt op til 277 milliarder euro (29 % af det samlede EU-budget) til direkte støtte til landbrugere og til markedsstøtte i specifikke landbrugssektorer. Alligevel er der stor uvidenhed om effekten.
|
|
