Nye medlemmer af Europa-Parlamentet vil kæmpe for skrappere kontrol med vandkvaliteten
Mere overvågning af vandkvaliteten og bedre håndhævelse af eksisterende EU-regler for drikkevand og spildevand. Det står højt på dagsordenen hos størstedelen af de nyvalgte danske medlemmer af Europa-Parlamentet.
Det skriver DANVA i en pressemeddelelse den 5. august 2019. DANVA er den danske interesseorganisation for alle, der arbejder professionelt med vand og spildevand. Foreningen er en selvstændig nonprofit forening, finansieret af medlemmerne og ved indtægtsdækket virksomhed.
Vand kender ingen grænser, og EU spiller en afgørende rolle i forhold til at sikre, at der nu og i fremtiden er tilstrækkeligt rent drikkevand og ordentlig håndtering af spildevand. I august sætter vandsektorens branchemagasin, DANSKVAND, derfor fokus på EU’s betydning for vandet og har i den forbindelse spurgt de nyvalgte danske medlemmer af Europa-Parlamentet, hvordan de vil sætte fokus på vand.
10 politikere valgte at stille op til interview, og på tværs af partierne viser deres svar, at der er et stort ønske om øget kontrol med de eksisterende EU-regler og bedre overvågning af vandkvaliteten. Desuden varsler flere af de nyvalgte EU-parlamentarikere forbud, der skal modvirke rester af Roundup og andre sprøjtegifte i drikkevandet.
Læs restenEU støtter hvert år klimaskadelig kødproduktion med over 200 milliarder kroner
Mens FN’s Klimapanel fastslår, at den animalske produktion skal bringes ned for at bremse klimakrisen, bruger EU op mod 20 procent af sit samlede budget på at støtte foderdyrkning og dermed kød- og mejeriproduktion, der samtidig bliver mere og mere koncentreret.
Mindst 71 procent af al landbrugsjord i EU bruges til produktion af dyrefoder, dokumenterer Greenpeace-rapporten “Feeding the Problem”, der analyserer prioriteringen af landbrugsstøtten i EU (CAP). Det sker i forbindelse med den igangværende reformproces, hvor medlemslandene og Parlamentet på baggrund af et oplæg fra EU-Kommissionen skal blive enige om, hvilket landbrug der skal nyde prioritering i årene 2021-2017.
I alt dyrkes der foder til dyr eller afgræsning på 125 millioner hektar i EU. I Danmark, der er EU’s mest opdyrkede land (under plov), viser eksisterende danske data, at hele 80 procent af landbrugsjorden bruges til foderproduktion.
Rapporten opregner, at den årlige EU-støtte – inklusive direkte støtte – knyttet til kødproduktion på den baggrund udgør mindst 200 milliarder kroner (28-32 milliarder euro). Det svarer til næsten 20 procent af EU’s samlede budget. Læs resten
EU’s farlige kødfabrikker bør standses
Rapportens forside sætter fokus på EU-svinenes vilkår.
Industriel produktion og stort forbrug af kød og mejeriprodukter har skabt alvorlige konsekvenser for vores klima, vores miljø og vores helbred. Forbrugsvaner og produktionsniveauer i Europa har bredt overskredet de sundheds-mæssige, miljømæssige og klimamæssige grænser, som videnskaben har defineret. Det gennemsnitlige forbrug af kød pr. indbygger i EU er nu dobbelt så stort som det globale gennemsnit.
En stadigt voksende videnskabelig dokumentation gør det mere presserende end nogensinde før at reducere vores produktion og forbrug af animalske produkter. Det fremgår klart af en helt ny rapport, der er sammenstillet af Greenpeace European Unit i Bruxelles og offentliggjort i februar 2019.
I lyset af de videnskabelige beviser for virkningen af industriel husdyrproduktion og et højt forbrug af animalske produkter har Greenpeace bestilt en evaluering af, hvordan offentlige midler, der leveres via EU’s fælles landbrugspolitik, i øjeblikket anvendes.
Rapporten analyserer tendenserne i den europæiske husdyrsektor og præsenterer information om anvendelsen af landbrugsjord i Europa. Undersøgelsen viser, at den største tendens i den europæiske husdyrsektor er en stadigt stigende koncentration af kød- og mælkeproduktion på færre og større virksomheder.
Overalt i EU koncentreres produktionen af kyllinger i stadig færre, men større fabrikshaller. Foto: L&F.
Data viser, at over 71% af EU’s landbrugsjord (jord, der bruges til at dyrke afgrøder – dyrkningsarealer – samt græsarealer til græsning eller foderproduktion) udnyttes til foder af husdyr. Udelukker man græsarealer og medtager kun arealer, der anvendes til dyrkning af afgrøder, ser vi, at over 63 % af dyrkningsarealet bruges til at producere dyrefoder i stedet for mad til mennesker.
EU’s landbrugsstøtte er stadig baseret på landbrugenes størrelse samt støttebetalinger til direkte produktion af husdyr, og resutatet er, at der anvendes mellem 28,5 mia. Euro og 32,6 mia. Euro til støtte af husdyrbrug eller bedrifter, der producerer foder til husdyr. Mellem 18 % og 20 % af EU’s samlede årlige budget går altså til husdyrindustrien.
Rapporten konkluderer, at den fælles landbrugspolitik bør gå imod de massive påvirkninger, som husdyrindustrien udøver på naturen, klimaet og folkesundheden. Den fælles landbrugspolitik bør ændre den nuværende tendens med landbrugsintensivering, som den selv har hjulpet med til at skabe. Læs resten
Stop jagten på truede dykænder i fuglebeskyttelsesområderne
På EU niveau er ederfuglen truet. Men hannerne må alligevel jages i mange af de udlagte fuglebeskyttelsesområder. Foto af Palle Sørensen.
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
Biolog Søren Wium-Andersen.
Regeringen har erklæret, at den vil støtte FNs 17 Verdensmål. I følge det 15tende mål skal tabet af biodiversitet standses allerede i 2020 på de globalt truede arter, der er opført på en særlig rødliste. På denne liste står der tre danske arter af ænder, nemlig havlit, fløjlsand og taffeland, der alle overvintrer i de danske farvande. Taffelanden er tillige en fåtallig ynglefugl her i landet.
Hvad har miljø-og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen gjort for at beskytte de tre arter? Jagten på taffelanden er uændret, mens hannerne af fløjlsand og havlit fortsat må skydes. Et klart brud fra ministerens side på regeringens løfter til FN og verdenssamfundet om at indføre FNs Verdensmål i lovgivningen. Læs resten
Markfirben overtrumfer molerindustrien på Mors
Her ses nordsiden af ”Stærhøj” med Hanklit i baggrunden. Selve det omhandlede overdrev ligger lige til højre for fotoets højre margin. Privatfoto.
Med en opsigtsvækkende afgørelse fra 18. januar 2019 understreger Miljø- og Fødevareklagenævnet, at offentlige myndigheder bør respektere Habitatdirektivets bestemmelser. Samtidig præciserer nævnet i sin afgørelse, at der er snævre grænser for, hvad der kan begrunde en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3.
Sagen drejer sig i korthed om ophævelse af en dispensation til råstofgravning i et beskyttet overdrev i Morsø Kommune. Overdrevet, der ønskedes opgravet, er beliggende i Stærhøjbuen på Nordmors, i et område domineret af dyrkede marker. Området indeholder spredt mosaik af opdyrkede arealer samt mindre naturområder bestående af efterladte råstofgrave, kratbevoksninger, diger, søer og overdrev. Det pågældende overdrev på ca. 7.700 m2 er beliggende på en sydvendt skråning og har ligget uberørt siden 1970’erne.
Markfirbenet er en kraftig, kortbenet øgle. Det kendes fra det almindelige firben ved at være kraftigere og med kort, højt hoved samt afstumpet snude. Den bliver op til 23 cm lang. Markfirbenet er i tilbagegang. Det kan skyldes, at dens levesteder gror til. Foto: Henrik Bringsøe.
Afgørelsen var påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af en lokal beboer, af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling for Morsø og af Foreningen til bevarelse af Mosebjerg og Stærhøj.
Klagerne har navnlig anført, at Morsø Kommunes dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 ville være i strid med Habitatdirektivet, da kommunen ikke med afgørelsen har godtgjort, at yngle- eller rastområder for bl.a. markfirben ikke beskadiges eller ødelægges. Markfirben er særskilt beskyttet i Habitatdirektivet som en såkaldt bilag IV-art.
Ligeledes gjorde klagerne gældende, at der ikke forelå sådanne særlige forhold, der kan begrunde en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til opgravning af det beskyttede overdrev. Læs resten
Statsstøtte til billig flæskesteg saboterer klimaindsatsen
Julebordets flæskesteg bliver superbillig i år. Danmark og EU er oversvømmet med svinekød, så svinebønderne står til at tabe 180 kr. pr. gris. Det svarer til 18 kroner pr. flæskesteg – eller cirka en krone for hver en sprød flæskesvær.
Den samlede danske årsproduktion forventes at overstige 31 mio. svin, hvilket er ny rekord. Men hvad hjælper det, når flæskebjerget kun kan afsættes med tab. Problemet er, at de danske og europæiske svineproducenter i en årrække har dækket efterspørgslen ind med 110 procent.
Alligevel pumper den danske regering nye milliarder af tilskudskroner ind i svinebranchen. Siden 2010 er der bygget masser af nye svinefabrikker, men stort set ingen uden tilskud. Høj som lav har haft snablen nede i tilskudskassen, hvor enhver bygherre kan hæve 20 pct. af byggesummen op til syv mio. kr. i ren støtte. Det spiller ingen rolle, om man sagtens selv kunne betale. Alle svinebønder har ret til dette fede tilskud. Læs resten
Ny rapport: EU’s initiativ om soja og planteproteiner mindsker ikke landbrugets klima- og miljøbelastning
De tærsker derudaf som gjaldt det livet. Imidlertid handler det om billige planteproteiner til millioner af svin.
I denne uge offentliggjorde NOAH – Friends of the Earth Denmark – en rapport om planteproteiner udarbejdet af Friends of the Earth Europe [1], der kommer med anbefalinger og kritiserer Europa-Kommissionens nyligt udkomne rapport om planteproteiner [2].
Den animalske overproduktion bliver der ikke taget stilling til i Europa-Kommissionens rapport, som har til hensigt at udforske, hvorledes man kan udnytte potentialet for produktion af planteprotein i EU. Dette på trods af at for mange dyr er årsagen til den enorme efterspørgsel på protein og dermed spiller en central rolle i forhold til EU’s kolossale økologiske fodaftryk.
Friends of the Earth peger på, at den altafgørende løsning på miljø- og klimaproblemerne, som produktionen af planteprotein medfører, er drastisk at reducere produktionen og forbruget af industrielle kød- og mejeriprodukter. Proteinafgrøderne skal i stedet bruges som mad til mennesker, og de skal dyrkes i små, bæredygtige landbrug med passende dyrehold. Landbruget udgør over en tredjedel af Danmarks samlede klimabelastning [3], og den animalske produktion står for knap trefjerdedele af EU-landenes aftryk på landbrugsland [4]. Det har store negative konsekvenser for miljø, klima og mennesker verden over. Læs resten
Trods milliardstøtte til landbruget betaler vi kassen for maden
Værsgo at spise – de dyreste fødevarer i EU!
I disse dage ruller der i alt 5,2 milliarder kroner ind på bankkontoen hos danske landmænd i grundbetaling og grøn støtte. I alt har 37.879 jordejere af tilsammen 62 procent af Danmarks areal søgt om grundbetaling og grøn støtte. Milliardstøtten svarer til, at hver eneste danske familie på fire betaler årligt 6.800 kroner i støtte til dansk landbrug.
Velbekomme – værsgo at spise – og betale…
Blandt argumenterne for denne helt ekstraordinære, permanente understøttelse af et helt erhverv møder man ofte, at støtten gives for at gøre fødevarerne billige for danskerne. Den påstand er ikke korrekt. Danske familier betaler mest for det daglige brød af samtlige lande i EU. Danmarks Statistik har bekræftet dette misforhold så sent som i december 2017.
Hvis du vil se, hvad din nabo henter op fra EU-kassen, så kan du benytte denne søgetjeneste på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Danskerne er de største flæskespisere
Her er hitlisten over “flæskespisere” i de lande, der deltager i Pig Network. Figur fra rapporten Pig Network 2018.
Stegt flæsk med persillesovs er en kendt dansk middagsret bestående af ovn- eller pandestegte skiver flæsk, der serveres med kogte kartofler og persillesovs (bechamelsovs tilsat hakket persille efter kogning). Der kan anvendes kød fra stegestykket (fra siden af grisen) eller kogestykket (længere mod grisens mave, med lavere fedtindhold).
Retten er blevet spist i Danmark siden cirka 1890.
I 2014 lavede Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med fødevareminister Dan Jørgensen i spidsen en kampagne, som med en kåring den 20. november samme år skulle fastslå Danmarks nationalret. Der var i den forbindelse forskellige meninger om den idé, blandt andet fra Pia Kjærsgaard, der spurgte til, om det var den bedste måde at benytte skattekroner på. Valget med 44 procent af stemmerne faldt på stegt flæsk, med smørrebrød på en andenplads og hakkebøf på tredjepladsen.
We are the champions Læs resten
Frie Bønder – Levende Land: Djævlen ligger gemt i detaljen
De største agroproducenter i EU vil fortsat score hovedparten af de mange milliarder støttekroner.
EU Kommissionens forslag til en omfordeling af landbrugsstøtten (“capping”) vil ikke reducere millionerne af Euro i hektarstøtte til de store landbrug, og der bliver kun få eller ingen midler til omfordeling
Ole Færgeman, bestyrelsesmedlem i “Frie bønder – Levende land” skriver den 2. oktober 2018:
EU Kommissionen har lavet et udspil til en ny fælleseuropæisk landbrugspolitik (CAP for Common Agricultural Policy) for perioden 2021-2027. Udspillet er sendt til Ministerrådet og Parlamentet, som vil forhandle sig frem til den endelige udgave af den nye ordning.
Et af udspillets mange emner er støttemuligheder for små landmænd. Her er Frie Bønder – Levende Land blevet opmærksomme på, at Kommissionen lader den nye version af omfordeling af støttemidlerne være afhængig af den nye version af capping, dvs. loft for støtte, på yderst uhensigtsmæssig vis.
Ole Færgeman, Frie Bønder-Levende Land.
Den gamle omfordelingsordning, som har været frivillig, og som Folketinget valgte, at Danmark ikke skulle udnytte, erstattes af artikel 26 om “complementary redistributive income support for sustainability” (supplerende omfordeling af indkomststøtte til bæredygtighed). Den skal sørge for omfordeling af støtte fra større til mindre eller mellemstore landbrug, og den er obligatorisk.
Det lyder jo fint, men dels skal den nærmere udformes af medlemsstaten, f.eks. Danmark, som skal fastlægge et beløb per hektar eller forskellige beløb for forskellige antal hektar samt det højeste antal hektar, som kan modtage omfordelt støtte (som led i medlemsstatens egen “CAP Strategic Plan”). Læs resten
|
|
