Trods milliardstøtte til landbruget betaler vi kassen for maden
Værsgo at spise – de dyreste fødevarer i EU!
I disse dage ruller der i alt 5,2 milliarder kroner ind på bankkontoen hos danske landmænd i grundbetaling og grøn støtte. I alt har 37.879 jordejere af tilsammen 62 procent af Danmarks areal søgt om grundbetaling og grøn støtte. Milliardstøtten svarer til, at hver eneste danske familie på fire betaler årligt 6.800 kroner i støtte til dansk landbrug.
Velbekomme – værsgo at spise – og betale…
Blandt argumenterne for denne helt ekstraordinære, permanente understøttelse af et helt erhverv møder man ofte, at støtten gives for at gøre fødevarerne billige for danskerne. Den påstand er ikke korrekt. Danske familier betaler mest for det daglige brød af samtlige lande i EU. Danmarks Statistik har bekræftet dette misforhold så sent som i december 2017.
Hvis du vil se, hvad din nabo henter op fra EU-kassen, så kan du benytte denne søgetjeneste på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Danskerne er de største flæskespisere
Her er hitlisten over “flæskespisere” i de lande, der deltager i Pig Network. Figur fra rapporten Pig Network 2018.
Stegt flæsk med persillesovs er en kendt dansk middagsret bestående af ovn- eller pandestegte skiver flæsk, der serveres med kogte kartofler og persillesovs (bechamelsovs tilsat hakket persille efter kogning). Der kan anvendes kød fra stegestykket (fra siden af grisen) eller kogestykket (længere mod grisens mave, med lavere fedtindhold).
Retten er blevet spist i Danmark siden cirka 1890.
I 2014 lavede Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med fødevareminister Dan Jørgensen i spidsen en kampagne, som med en kåring den 20. november samme år skulle fastslå Danmarks nationalret. Der var i den forbindelse forskellige meninger om den idé, blandt andet fra Pia Kjærsgaard, der spurgte til, om det var den bedste måde at benytte skattekroner på. Valget med 44 procent af stemmerne faldt på stegt flæsk, med smørrebrød på en andenplads og hakkebøf på tredjepladsen.
We are the champions Læs resten
Frie Bønder – Levende Land: Djævlen ligger gemt i detaljen
De største agroproducenter i EU vil fortsat score hovedparten af de mange milliarder støttekroner.
EU Kommissionens forslag til en omfordeling af landbrugsstøtten (“capping”) vil ikke reducere millionerne af Euro i hektarstøtte til de store landbrug, og der bliver kun få eller ingen midler til omfordeling
Ole Færgeman, bestyrelsesmedlem i “Frie bønder – Levende land” skriver den 2. oktober 2018:
EU Kommissionen har lavet et udspil til en ny fælleseuropæisk landbrugspolitik (CAP for Common Agricultural Policy) for perioden 2021-2027. Udspillet er sendt til Ministerrådet og Parlamentet, som vil forhandle sig frem til den endelige udgave af den nye ordning.
Et af udspillets mange emner er støttemuligheder for små landmænd. Her er Frie Bønder – Levende Land blevet opmærksomme på, at Kommissionen lader den nye version af omfordeling af støttemidlerne være afhængig af den nye version af capping, dvs. loft for støtte, på yderst uhensigtsmæssig vis.
Ole Færgeman, Frie Bønder-Levende Land.
Den gamle omfordelingsordning, som har været frivillig, og som Folketinget valgte, at Danmark ikke skulle udnytte, erstattes af artikel 26 om “complementary redistributive income support for sustainability” (supplerende omfordeling af indkomststøtte til bæredygtighed). Den skal sørge for omfordeling af støtte fra større til mindre eller mellemstore landbrug, og den er obligatorisk.
Det lyder jo fint, men dels skal den nærmere udformes af medlemsstaten, f.eks. Danmark, som skal fastlægge et beløb per hektar eller forskellige beløb for forskellige antal hektar samt det højeste antal hektar, som kan modtage omfordelt støtte (som led i medlemsstatens egen “CAP Strategic Plan”). Læs resten
Danske svineproducenter og jordspekulanter har kastet sig over Rumænien
Den danske svineindustri påkalder sig international opmærksomhed. Demonstrationerne under det såkaldte ”fødevaretopmøde” i København i dagene 30.-31. august 2018 har vakt opmærksomhed bl.a. i Rumænien, hvor danske svineproducenter og investorer i stigende grad mødes med skepsis, fordi de ”stjæler” jorden fra de lokale landmænd.
Det rumænske nyhedsmedie Focus beskriver i en nyhedsreportage 31. august, hvordan danske landmænd har fået kig på Rumænien. I reportagen hedder det bl.a.:
”Talrige undersøgelser bekræfter de skadelige virkninger af de store svinefabrikker, ikke kun for dyr og personale, men også for hele området. Forskere har sammenlignet gårde i Tyskland, Holland og USA, hvor besætningerne oversteg 25.000 dyr og konkluderede, at de pesticider og antibiotika, der anvendes, påvises i grundvandet i områder med store virksomheder, mens mange medarbejdere står over for problemer forårsaget af antibiotikaresistente bakterier såsom Aureus staphylococcus (MRSA). I Tyskland har en undersøgelse af 7000 mennesker, der lever omkring 500 meter væk fra store svinebedrifter, afsløret lungeproblemer forårsaget af endotoksiner og høje koncentrationer af ammoniak i luften.
Som svar på at offentlighedens bevidsthed øges om de risici, der er forbundet med masseproduktion, udtaler store danske og hollandske svineproducenter, at de flytter deres aktiviteter til Rumænien eller de baltiske lande.
“Stadig flere store svineproducenter i Danmark meddeler, at de vil flytte fabrikkerne til Rumænien og de baltiske lande, hvor de vil udnytte de mildere restriktioner på brugen af antibiotika og pesticider og dyrevelfærd. Det betyder, at de vil eksportere deres miljøproblemer til Rumænien og andre nye EU-lande “, udtaler Jette Friis Tuca, en overbevist økolog, der deltog i protesten mod den danske regering under fødevaretopmødet.
Rumænien er i øjeblikket påvirket af afrikansk svinepest, men store investorer i Holland og Danmark besidder den logistik, der er nødvendig for at flytte de store bedrifter, når situationen er gunstig. Med få husdyrhold, men med masser af jord og arbejdskraft, er Rumænien ikke tilfældigt udpeget som mål for nye investeringer af vestlige landmænd, især fra Holland og Danmark.
På koncernniveau er danskerne allerede den næststørste aktør i svineindustrien, efter Smithfield, som har kinesiske aktionærer.” Læs resten
Massiv interesse for økologitilskud skaber grobund for snyd blandt landmænd
De høje tilskudssatser til økologisk landbrugsdrift frister kreative sjæle til at snyde. Ulovligt er det ikke, men langt fra kønt.
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen glæder sig over, at stadig flere landmænd vil være økologer ifølge en pressemeddelelse den 13. juni 2018. Bagsiden af medaljen nævner ministeren imidlertid ikke. Den viser, at stadig flere konventionelle landmænd vælger økologien udelukkende for pengenes skyld, og at dette fører til kreative former for økosnyd.
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) er jublende glad for alle de nye økologer, fordi de giver penge til statskassen.
– Økologien buldrer lige nu af sted i Danmark, og danske butikker og supermarkeder har verdensrekord i salg af økologi. Jeg er glad for, at så mange landmænd har lyst til at følge med og omlægge til økologi. Det vil betyde et øget salg af dansk økologi i udlandet til gavn for Danmark og dansk velfærd, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
Ikke et ord om snyd
Miljøministeren bør snarest slå et slag for de truede jagtfugle
Den elegante Toppet Skallesluger, som allerede nu er så sjælden, at de færreste har set den, har været fredet i de seneste år. Den må desværre atter skydes, hvis den nye bekendtgørelse om jagttider ikke ændres. I Boganis Jagtbreve af Wilhelm Dinesen nævnes det, at skalleslugeren smager så trannet, at han ikke gider skyde den. Foto: Palle Sørensen.
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver den 11. juni 2018:
Hvis miljø- og fødevareminister Jabob Ellemann-Jensen (V) underskriver den nye “Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning”, der netop har været i høring, vil Danmark få et rekordstort antal jagtbare arter af fugle, der står på EU’s eller vore nabolandes rødlister.
Det drejer sig om i alt 13 arter, hvis bestande er i kraftig tilbagegang. Derfor er de naturligvis jagtfredede i vore nabolande. Her respekteres den viden, der ligger bag udarbejdelsen af rødlisterne. Læs resten
Flertal i EU’s Landbrugsudvalg er i lommen på erhvervet
EU-Parlamentets landbrugsudvalg er domineret af nuværende og tidligere landmænd og lobbyister. Magtbalancen er helt skæv, viser ny undersøgelse fra Greenpeace, der blev offentliggjort den 25. maj 2018. EU’s landbrugsstøtte belønner de største ammoniakforurende landbrug og understøtter den intensive kødproduktion.
Over halvdelen af beslutningstagerne i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, der har stor indflydelse på udformningen af den kommende reform af EU`s fælles landbrugspolitik (CAP), har tætte forbindelser til erhvervet.
25 af udvalgets 46 medlemmer er nuværende eller tidligere landmænd og andelshavere i landbrugsselskaber, ligesom gruppen tæller tidligere lobbyister for landbruget og andre eksempler på tætte bånd til sektoren, dokumenterer den nye Greenpeace-undersøgelse »Out of Balance«.
Greenpeace advarer om, at det kan få alvorlige konsekvenser for hensynet til folkesundheden og miljøet, hvis Europa-Parlamentet fortsat tildeler Landbrugsudvalget en dominerende rolle i arbejdet med reformen, der kommer til at sætte rammerne for de omfattende støtteordninger til landbruget i perioden 2021-27.
Kristian Sloth, Greenpeace.
»Det er problematisk, at et flertal af medlemmerne fra det magtfulde landbrugsudvalg har direkte eller indirekte interesser i landbrugserhvervet, for de har dermed en personlig økonomisk interesse i, hvordan landbrugsreformen udformes,« siger Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver hos Greenpeace. Læs resten
Greenpeace: EU belønner de største ammoniak-forurenere
Se her hvor tæt du bor på de 69 mest ammoniakforurenende landbrug i Danmark (2015).
København, den 8. maj, 2018 – Danmarks største kødproducenter udleder store mængder ammoniak fra bl.a. gylle og stalde. Det forurener luften, vandet og naturen. Alligevel belønner EU’s landbrugsstøtte dem med fuld såkaldt grøn støtte, afslører en ny international undersøgelse fra Greenpeace, hvor de 69 danske landbrug med den største udledning af ammoniak er med.
Støtten gives nemlig udelukkende efter, hvor meget jord landmænd ejer og ikke efter, hvor meget de forurener. Samtidig trækkes de største forurenere – trods det betydelige miljøaftryk – altså end ikke i den grønne støtte.
Journalist Kristian Sloth er landbrugspolitisk medarbejder hos Greenpeace Danmark.
“Det er en narresut, når EU’s landbrugsstøtte giver såkaldt grøn støtte til de største og mest forurenende kødproducenter i Danmark og andre EU-lande. Det er absurd, at princippet om at ‘forureneren betaler’ er vendt om, og vi opfordrer regeringen til at arbejde for en landbrugsreform, hvor landmanden ikke belønnes for at forurene,” siger Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver hos Greenpeace i Danmark.
Greenpeace fremhæver op til EU’s kommende reform af landbrugsstøtten Danmark som et af otte lande i undersøgelsen af, hvordan de største forurenere belønnes af EU.
Greenpeace har i samarbejde med undersøgende journalister klarlagt, hvor meget de største ammoniak-forurenere i blandt andre Danmark, Tyskland og Polen får i landbrugsstøtte. I Danmark er 69 svine- og fjerkræfarme indberettet til EU for i 2015 at have forurenet med mere end 10 ton ammoniak. Ud af de 69 har 63 – trods den massive forurening – fået landbrugsstøtte på gennemsnitligt mere end en million kroner i både såkaldt grundbetaling og grøn støtte.
Danmark det land i verden, der producerer flest svin per indbygger. Den kolossale danske husdyrproduktion af svin, fjerkræ, mink og kvæg belaster klima, miljø, natur og folkesundhed.
Det spiller imidlertid ingen rolle, når EU uddeler milliarder til industrien, fordi støttesystemets grundbetaling og den grønne støtte til bedrifterne baseres på landbrugets samlede areal og end ikke skeler til miljøbelastningen fra de husdyr, som hovedparten af landbrugsarealet bruges til at producere foder til.
Intensivt opdræt af kyllinger forårsager store udslip af ammoniak. Foto: Greenpeace.
“Det er ikke raketvidenskab at få den grønne støtte. Den er nemlig hovedsageligt betinget af, hvilke afgrøder der dyrkes og slet ikke af, hvor meget landmandens dyr forurener,” siger Kristian Sloth.
“EU støtter massivt produktion af et af verdens mindst bæredygtige levnedsmidler – nemlig kød. Det er helt skævt, når der er et stærkt behov for markant at reducere både produktionen og forbruget af kød – især i Danmark og den rige del af verden. EU`s landbrugsstøtte, der udgør 38% af hele EU`s budget, burde i stedet præmiere mindre klimabelastende produktion af planteføde til mennesker,” siger Kristian Sloth.
80% af det danske landbrugsareal – eller knap halvdelen af Danmarks samlede landareal – bruges i dag til at producere foder til dyr, der hovedsageligt eksporteres. Denne ubæredygtige produktion understøttes i dag massivt af EU.
Gyllen fra de 30 mio. danske svin bidrager hvert år til Danmarks store udslip af ammoniak. Foto: Finn Birkholm-Clausen.
“Markedet for plantebaseret mad er i stærk vækst, og denne udvikling bør EU fremme ved at forhøje støtten til produktion af økologisk plantemad til mennesker på bekostning af produktion af dyrefoder og dermed kød,” siger Kristian Sloth.
EU-Kommissionen offentliggør i slutningen af maj sit forslag til den kommende landbrugsreform (2021-2027).
Undersøgelsen kan læses her.
Se kort over de 69 mest ammoniakforurenende landbrug i Danmark (2015) her.
Er kemisk ødelæggelse af marskenge i orden?
Er det her en lovlig måde at behandle naturen på i et Natura 2000-område? Foto: Lars Maltha Rasmussen.
Slagsmål om EU’s landbrugsmilliarder kan give mere vækst og forskning
Minkavler Martin Merrild er bange for at miste den årlige check fra skatteyderne i EU.
De danske landmænds formand er nervøs for, at han vil få langt mindre i EU-støtte, når EU-kommissionen den 2. maj smider sit første udkast på bordet til budgetterne for tiden efter 2020. Ifølge Dansk Industri, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer (L&F) kan det indeholde langt færre milliarder til landbruget end før.
Det skriver Jyllands-Posten/Finans, den 1. maj 2018.
Desuden frygter L&F, at man lægger op til at skære i støtten til større landmænd, samt at man vil tillade medlemslande at yde direkte statsstøtte til sektoren. Det kan ramme specielt de danske landmænd, advarer minkavler Martin Merrild, der er formand for L&F.
»Det er tydeligt, at der et stort pres på EU’s budgetter. Der er samtidig ambitioner om, at man gerne vil andre ting. Der skal dog ikke ret meget reduktion til i støtten, før det slår voldsomt igennem på landbruget herhjemme,« påstår Martin Merrild ifølge avisen.
Sidste år fordelte EU’s budget omtrent 158 mia. euro (omtrent 1177 mia. kr.). Cirka 37 pct. gik ifølge EU til landbrugsrelaterede områder. Danmark fik omtrent 10,4 mia. kr. i 2016, hvoraf næsten 74 pct., eller omtrent 7,7 mia. kr., gik direkte i lommerne hos landbruget.
Storbritanniens farvel til EU i den såkaldte brexit efterlader dog et stort hul i de kommende budgetter. Hvis det ikke fyldes fra de resterende medlemmer, bliver der færre penge fremover til fordeling. Landbruget fylder meget lidt i EU’s økonomi, men modtager stadig den største sum penge, men sådan skal det ikke fortsætte. EU ønsker at bruge flere ressourcer på vækst, forskning og udvikling, og de penge kan kun tages fra det subsidierede landbrug.
Kilde: Finans/Jyllandsposten, 1.5.2018.
|
|
