Landbrugsstøtte

Hvor tabte vi Grundtvig, Aakjær og husmændene?

Er det her et billede af fremtidens bæredygtige landbrug?

Ved det årlige landsmøde 24. februar 2018 i landsforeningen Frie Bønder – Levende Land holdt lektor, cand. oecon. og ph.d. Jan Holm Ingemann et længere indlæg. Vi bringer her et referat ved bestyrelsesmedlem, agrarøkonom Henrik Kuske Schou.

Jan Holm Ingemann fortalte først om sin forskning omkring landbrugets strukturudvikling gennem de sidste 40 år. Han er enig med Frie Bønder – Levende Land, at strukturudviklingen er forkert.

Lektor Jan Holm Ingemann, Ålborg Universitetscenter. Foto: Louise Hansen.

Han bygger det blandt på en rapport, som overvismand Hans Solten kom med i 1976. Den konkluderede allerede dengang, at landbruget ikke tjener penge på primærdriften, og man som udgangspunkt kun ønskede snablen ned i de offentlige kasser.

Vores indtræden i EF i 1973 medførte, at vi fik adgang til forskellige støtteordninger. Landbruget ønskede at sætte produktionen op, og den er tredoblet i perioden fra 1955 – 1990. Til gengæld er landbrugets bruttofaktorindkomst i samme periode halveret, og er stadig faldende. Det er således en myte, at dansk landbrug har betydning for samfundsøkonomien. Gælden vokser og indtjeningsevnen falder. Læs resten

Godsejer udsteder dummebøde på 39 mio. til skatteyderne i Odder Kommune

Det er denne mand, der kræver 39 mio. kr. af skatteyderne i Odder Kommune. Han hedder Johan Koed-Jørgensen, er landmand og 76 år gammel. Privatfoto.

Den kontroversielle godsejer Johan Koed-Jørgensen har i april 2018 sendt en stævning til Odder Kommune, som han kræver dømt til at anerkende, at en aftaleplan fra 1994 med det daværende Århus Amt fritager godsejeren for at rette sig efter al nyere lovgivning.

Desuden kræver han 39 mio. kr. i erstatning for påstået indtægtstab på grund af kommunens påstået manglende vedligeholdelse af nogle vandhuller og vandløb på godsejerens ejendom.

Forhistorien

I 1993 købte Johan Koed-Jørgensen Aakær Gods syd for Odder i Østjylland. For et sikre en profitabel landbrugsdrift gik godsejeren i gang med at ”genoprette” de mange naturområder på ejendommen, hvilket udløste en stribe konfrontationer med miljømyndighederne i det daværende Århus Amt.

Godsejer og Århus Amt gik i forhandlinger om en helhedsplan for driften af godset, hvis formål var at tilgodese såvel godsejerens indtjening som naturbeskyttelseslovens hensyn.

Helhedsplanen blev godkendt på amtsrådets møde den 14. juli 1994, og et flertal besluttede, at der kunne meddeles de nødvendige dispensationer efter naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven, herunder at der blev meddelt dispensationer til fjernelse af vandhuller og diger, opdyrkning af arealer, etablering af dobbeltprofil, oprensning af vandløb samt spuling og retablering af dræn m.fl.

Sagfører Christensens synspunkt

Godsejerens sagfører, Hans Sønderby Christensen, gør gældende i stævningen, at ”Helhedsplanen” kan karakteriseres dels som en forvaltningsakt, idet planen indeholder en række af afgørelser, dels som en aftale, hvor Århus Amt og Aakær Gods er pålagt gensidige forpligtigelser som følge af de dispensationer og vilkår, der er meddelt i forbindelse med aftalen.

Aakjær Gods syd for Odder. Foto: Nico-dk – Eget arbejde, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org.

Sagfører Christensen benævner Helhedsplanen som ”endelig”, dvs. enhver efterfølgende afgørelse må ikke modstride de i Helhedsplanen meddelte dispensationer og tilladelser. Eller sagt mere direkte – enhver senere lovgivning, mv., kan aldrig gøres gældende overfor godsejeren, hvis den strider mod hans interesser som fastlagt i planen.

Ifølge stævningen vedrører sagen følgende problemstillinger:

1. Kan Odder Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen tilsidesætte Århus Amts afgørelse fra 19934 om ”Godkendelse af helhedsplan for Aakær Gods” og ”Aftale om helhedsplan for Aakær Gods” ved at udstede og varsle nye og mere byrdefulde forvaltningsakter over for Aakær Gods? (Påstand 1)

2. Kan Slots- og Kulturstyrelsen med bindende virkning for sagsøger udstede et påbud om at retablering af et dige og fravige ”Aftale om helhedsplan for Aakær Gods”? (Påstand 2)

3. Kan Slots- og Kulturstyrelsen med bindende virkning for sagsøger betragte en som beskyttet efter museumsloven, selvom pågældende vejkiste ikke er omtalt som beskyttet i ” Aftale om helhedsplan for Aakær Gods”? (Påstand 3)

4. Kunne Århus Amt i januar 2001 med bindende virkning for sagsøger udstede et regulativ indeholdende nye skærpede krav for Aakjær Å, som skulle erstatte et regulativ fra august 1990, som Århus ved ”Aftale om helhedsplan for Aakær Gods” havde forpligtet sig til at finde anvendelse for Aakær Gods og Aakær Å? (Påstand 4)

5. Kan Odder Kommune forvaltningsretligt gyldigt stille vilkår for udformningen af stensætningen langs Åkær Å, som er i modstrid med ”Aftale om helhedsplan for Aakær Gods” og efterfølgende meddelt dispensation af 26. november 2010 for retablering af stensætningen? (Påstand 5)

6. Har Odder Kommune overholdt sine forpligtelser til at vedligeholde Åkjær Å og fritlægge dræn jf. ”Aftale om helhedsplan for Aakær Gods”? (Påstand 6)

7. Kunne Odder Kommune retmæssigt tilbagekalde tilladelse fra år 2009 til Aakær Gods til at genopdyrke et bestemt areal og dermed fravige ”Aftale om helhedsplan for Aakær Gods”? (Påstand 7)

Hans Sønderby Christensen har kørt en række retssager for protestlandmænd. Hør ham forklare en af de kontroversielle sager her.

8. Er Odder Kommune erstatningsansvarlig for manglende overholdelse af sine forpligtelser til at vedligeholde Åkær Å og fritlægning af dræn jfr. ”Aftale om helhedsplan for Aakær Gods” og uretmæssig tilbagekaldelse af ret til genopdyrkning, som var aftalt, jf. ”Aftale om helhedsplan for Aakær Gods” (Påstand 8).

Dummebøde på 39 mio. kr.

For alle disse benspænd gennem de seneste 24 år kræver godsejer Johan Koed-Jørgensen erstatning. Han vil finde det rimeligt med 39 mio. kr., jf. stævningens påstand:

”Odder Kommune tilpligtes at betale kr. 39.140.000 med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling finder sted, subsidiært at betale et at retten mindre beløb fastsat i forhold til det mindre dokumenterede værdi- og indtægtstab som følger af, at retten måtte give sagsøger helt eller delvis medhold i påstandene.”

DN-formand Ib Salomon, Odder, vandt over godsejeren i en injuriesag.

Tabte injuriesag mod DN-formand

Godsejer Johan Koed-Jørgensen har tidligere været ude med en retssag omkring naturforholdene på godset, men den tabte han med et brag. Der var tale om en injuriesag mod formanden i Danmarks Naturfredningsforening i Odder, der havde anvendt ordet »uldent« i en omtale af et sagsforløb mellem godset og kommunen. Det var injurierende, mente Johan Koed Jørgensen.

Hertil kommer, at DN-formanden havde skrevet et læserbrev om vandkvaliteten i en sø på godset, hvor det vrimlede med ænder. Også dette læserbrev var en overtrædelse af injurielovgivningen, mente godsejeren.

Der blev fældet dom den 21. juni 2017 ved retten i Horsen, og DN-formanden blev pure frifundet, mens godsejeren blev pålagt at betale 37.500,- kr. i sagsomkostninger.

Læs hele stævningen her.

Farvel til fuglelivet i det kemiske landbrugsland

Engang var gulspurven en almindelig fugl i agerlandet, hvor dens melankolske sang “dy-dy-dy-dy-dy-dyyyy” lød fra de levende hegn. I dag er både hegn og gulspurve reduceret så stærkt, at forskere i stigende grad kræver et opgør med det moderne landbrug og hele den økonomiske støttekultur, der finansierer ødelæggelsen af biodiversiteten i landbrugslandet. Foto: Malene Thyssen/www.commons.wikimedia.org.

Siden Anden Verdenskrig har biodiversiteten i den vestlige verden været under voldsomt angreb af effektive landmænd, gartnere og skovdyrkere. Med kemiske våben i form af handelsgødning og sprøjtegifte har disse erhverv gradvis kemisk renset agerlandet, så der i dag næppe er fugls føde at hente over stadig større arealer.

For ekstremt udnyttede lande som Storbritannien og Danmark, hvor dyrkningsfladen optager knap to tredjedele af nationens areal, har tabet af biodiversitet været yderst mærkbart. I Danmark har vi på 40 år mistet over 2,9 mio. fugle af de 22 arter, som er særlig knyttet til agerlandet.

Den internationalt anerkendte ornitolog og forsker, dr. phil Ian Newton fra den britiske statsinstitution Centre for Ecology and Hydrology i Wallingford har samlet den hidtil mest omfattende dokumentation for det moderne landbrugs ødelæggelse af agerlandets biologiske diversitet i bogværket ”Farming and Birds”, der udkom i 2017. Henrik Wejdling, der er hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Ornitologisk Forening, har anmeldt bogen i foreningens tidsskrift. Vi bringer anmeldelsen her med forfatterens tilladelse.

 

Henrik Wejdling, DOF.

Farming and Birds

Af Henrik Wejdling

Det er mildt sagt ikke en overdrivelse, når forlæggeren i sin indledning til denne mursten af en bog om landbrug og fugle skriver, at læseren undervejs vil møde den ene ’nå-så-det-er-derfor—oplevelse’ efter den anden.

Tag f.eks. Newtons forklaring på, hvorfor Ringduen klarer sig så eminent i det moderne landbrugsland, når nu f.eks. Agerhøne og Sanglærke ikke gør det. Svaret er indlysende: Mens Agerhønen og Sanglærken – for at sikre tilstrækkelig tilgang af protein i den intensive vækstfase – må opfostre deres unger på de insekter, der notorisk bliver færre og færre af i agerlandet, så fodrer Ringduen med proteinrig ’kromælk’, som den jo selv udskiller, baseret på sit vanlige vegetabilske fødeindtag, der ikke er begrænset i samme omfang.

Og når hertil kommer, at Ringduen har forstået at skifte vinterens menu af kløverblade ud med de fine blade på vinterrapsen – ja, så har vi en vinder. Når det ikke går Turtelduen lige så godt – ja, så skyldes det ifølge Newton, at den jo til forskel fra de britiske Ringduer er en trækfugl, der jagtligt efterstræbes på såvel trækvejen som antagelig i vinterkvarteret.

Ødelæggelsen af biodiversiteten er mest fremskreden for agerlandets fugle. I Storbritannien har tilbagegangen været på 54 % siden 1970. En tilsvarende halvering er påvist i Danmark. Illustration fra bogen.

Læs resten

DTU-rektor til ministerier: Stop med at ændre i vores konklusioner

Ministerierne er i deres gode ret til at se bort fra fakta, men de skal stoppe med at blande sig i forskernes konklusioner, skriver DTU’s rektor, Anders Bjarklev, 12. marts 2018 på altinget.dk. Vi bringer et uddrag her:

Af Anders Bjarklev, rektor på DTU og formand for Rektorkollegiet, Danske Universiteter

Rektor Anders Bjarklev, DTU.

Fusionen mellem sektorforskningsinstitutionerne og universiteterne i 2007 tilførte universiteterne en række nye opgaver i form af forskningsbaseret rådgivning og myndighedsbetjening.

Lige siden har dette samarbejde med mellemrum givet anledning til diskussion om forskningsfrihedens rammer.

Senest omtalte Politiken i begyndelsen af februar en rundspørge blandt 1.200 forskere, der tyder på, at nogle af de styrelser og ministerier, som stiller opgaverne, endnu ikke helt har vænnet sig til, at det ikke længere er deres ’egne’ folk, der leverer rådgivning og myndighedsbetjening.

Syv procent af forskerne havde oplevet, at der var blevet ændret i deres rapporter, og 13 procent havde været ude for at få stillet opgaver, hvor resultatet var givet på forhånd.

Det er vores helt klare holdning, at der under ingen omstændigheder må ændres i forskernes konklusioner.

Læs resten

“Landgrabbing” hærger også i Tyskland

Hør programmet på Deutschlandfunk. Klik her.

Den globale tendens til at erhverve landbrugsjord som et spekulationsobjekt har for længst ramt Tyskland. Internationale virksomheder og kapitalfonde kan – som ikke-landbrugere – ikke erhverve landbrugsjord. Men de opkøber i stedet landmændenes aktier i landbrugskooperativer i det tidligere i Østtyskland og sætter så landmændene ind som administrerende direktører.

Denne fremgangsmåde er lukrativ for landmændene – især da jordpriserne stiger, når jorden bliver knap. Men det øger også forpagtningspriserne, som uafhængige småbønder skal betale. Resultatet er konkurser – som tiltrækker flere investorer. Læs resten

Landbrugets fremtid?

Vi bringer her et indsigtsfuldt indlæg i debatten om dansk landbrug fra Ayoe B. L. Primdal i Otterup. God fornøjelse!

Her tager jeg fat på en konventionel landmands absolut valide spørgsmål til mig, om hvordan man kan redde landbruget som en livsstil og med bæredygtige og økonomiske løsninger. Men det bliver et meget langt opslag – så nu er du advaret!

Jeg ved udmærket, at en del landmænd ser ualmindelig skævt til mig og mine kommentarer på diverse landbrugsmedier, og jeg indrømmer, at jeg desværre ikke altid er den mest diplomatiske repræsentant for min dagsorden. Men det skyldes, at jeg rent faktisk har arbejdet i konventionelt landbrug og i gartneribranchen i en del år og derfor har set og mærket hverdagen i landbruget.

Ayoe B. L. Primdal, Otterup.

Så selv om jeg for det meste holder mig til fakta og neutrale vendinger, så hænder det, at der ryger “en finke af fadet”, når jeg bliver generet nok, jeg er jo kun et menneske med mine egne fejl og mangler. For dette, undskylder jeg selvfølgelig til alle de ordentlige landmænd derude, der føler sig forurettet af min til tider kritiske tone – og også selv om det ikke er rettet mod dem personligt, men blot mod nogle få af deres mest problematiske kollegaer, som jeg ind imellem render ind i på nettet.

Men ‘here it goes’:

1) PESTICIDER: Alle de forskningsresultater jeg har set omkring pesticidbrug (af enhver type – insekticider, herbicider, fungicider) har samme problem, nemlig resistens-udvikling, hvilket kræver en uophørlig og dyr forskning for at holde sig foran naturen og tillige så giver det kun ca. en 20% forøgelse af udbytterne. Det undrer mig egentlig også, at vi i dag taler om “tab”, når vi snakker om faldende afgrøde-udbytter, eftersom det historisk set altid har været “stigende” udbytter pga. forbedrede dyrkningsmetoder, kunstgødning og pesticidbrug. Læs resten

Sådan ligger landet anno 2017

Danmark er det mest ekstremt dyrkede land i verden, hvor naturen er isoleret i ganske små pletter..

LANDBRUG – Danmark er det mest intensivt dyrkede land i EU, og det går hårdt ud over naturen og dyrevelfærd, viser nye tal fra Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse.

Det er langt fra uden konsekvenser, at Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa, og sammen med Bangladesh det mest intensivt dyrkede land i verden.

Agerhøne er hårdt ramt af det ekstreme landbrug. Foto: Jens Chr. Schour.

Og det går hårdt ud over naturen og dyrevelfærd, viser »Sådan Ligger Landet – tal om landbruget 2017«, en ny statistiksamling fra Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse.

For fugle som sanglærker og viber er bestanden faldet med henholdsvis 65 og 76 procent fra 1976 til 2016, og 11 arter af dagsommerfugle er forsvundet fra den danske natur de sidste 50 år.

Læs resten

Gode intentioner fra EU-Kommissionen – men vil det virke denne gang?

EU vil tage fra de rige agroproducenter og give til de små landbrug – vil det lykkes at overvinde landbrugslobbyisternes sabotage?

Den seneste reform af EU’s fælles landbrugspolitik (CAP), som har dannet ramme om landbrugsproduktionen siden 2014, har ikke leveret varen. Kommissionen udtaler selv, at “grønningskravene” til den direkte støtte i Søjle 1 ikke har fungeret efter hensigten. Landbrugspolitikken og -støtten har ikke bidraget tilstrækkeligt til de ’offentlige goder’ mht. rent vand og luft, en sikring af klimaet, og en rigere natur.

Det skriver det Økologiske Råd i en pressemeddelelse 29.  november 2017.

Kommissionens udspil har til hensigt, at det europæiske landbrug skal omstilles for at opfylde FN’s bæredygtighedsmål og klimamålsætningerne fra Paris. Igen lover de – forstærket – fokus på offentlige goder og vil støtte omstilling til et mere miljø- og klimavenligt landbrug og en øget sundhed for dyr og mennesker. Læs resten

Dansk landbrug spiller stadig roulette med økonomien

Tilsyneladende har danske landmænd intet lært af den overståede krise. Mere end 5000 landbrug spiller stadig højt spil med deres økonomi ved at pantsætte deres EU-støtte for at skaffe lånekapital til fortsat spekulation. I 2017 drejer det sig om 1,3 mia. kroner eller omkring 20 procent af den samlede årlige støtte, der er pantsat til bankerne som sikkerhed for nye lån.

Det viser tal fra Landbrugsstyrelsen i Miljø- og Fødevareministeriet, som styrelsen har fremlagt 15 august 2017 som svar på en aktindsigt fra hjemmesiden www.landmisbrug.dk.

Styrelsen oplyser i sit svar, at der er noteret 5175 pantsætninger af i alt 521.717 betalingsrettigheder. Værdien udgør tillagt pantsætninger af den grønne støtte i alt 176.602.208 EUR eller 1,3 milliarder danske kroner. Da den samlede årlige støtte til danske landmænd udgør omkring 6 mia. kr., er der tale om ca. 20 procent af støtten, der er pantsat.

Læs resten

Hvad får vi ud af støtten til landbruget?

Intensiv produktion af kyllinger som på billedet fra en dansk kyllingefabrik kaldes i dag for “landbrug”.

Jens Frydendal, tidligere leder af Naturskolen i Viborg Kommune, skriver 2. august 2017 på OrganicToday.dk om landbruget:

En familie på fire betaler årligt 6.800 kroner i støtte til dansk landbrug. Det svarer til et årligt løntilskud på 136.094 kroner til hver af de 74.938 beskæftigede i landbruget – ejere og ansatte. Men hvad får vi egentlig for de mange penge?

Vi betaler årligt over 10 milliarder kroner i støtte til landbruget og jordejerne. Kronikørens nabo er en kapitalfond.

Hver dansker betaler årligt 1.700 kr. i støtte til dansk landbrug. For en husholdning med 4 familiemedlemmer bliver det til 6.800 kroner om året, hvilket dog er en slags penge.

Den samlede landbrugsstøtte var i 2016 ifølge Miljø- og Fødevareministeriet 10.198.600.000 kroner.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.