Landbrugsstøtte

DTU-rektor til ministerier: Stop med at ændre i vores konklusioner

Ministerierne er i deres gode ret til at se bort fra fakta, men de skal stoppe med at blande sig i forskernes konklusioner, skriver DTU’s rektor, Anders Bjarklev, 12. marts 2018 på altinget.dk. Vi bringer et uddrag her:

Af Anders Bjarklev, rektor på DTU og formand for Rektorkollegiet, Danske Universiteter

Rektor Anders Bjarklev, DTU.

Fusionen mellem sektorforskningsinstitutionerne og universiteterne i 2007 tilførte universiteterne en række nye opgaver i form af forskningsbaseret rådgivning og myndighedsbetjening.

Lige siden har dette samarbejde med mellemrum givet anledning til diskussion om forskningsfrihedens rammer.

Senest omtalte Politiken i begyndelsen af februar en rundspørge blandt 1.200 forskere, der tyder på, at nogle af de styrelser og ministerier, som stiller opgaverne, endnu ikke helt har vænnet sig til, at det ikke længere er deres ’egne’ folk, der leverer rådgivning og myndighedsbetjening.

Syv procent af forskerne havde oplevet, at der var blevet ændret i deres rapporter, og 13 procent havde været ude for at få stillet opgaver, hvor resultatet var givet på forhånd.

Det er vores helt klare holdning, at der under ingen omstændigheder må ændres i forskernes konklusioner.

Læs resten

“Landgrabbing” hærger også i Tyskland

Hør programmet på Deutschlandfunk. Klik her.

Den globale tendens til at erhverve landbrugsjord som et spekulationsobjekt har for længst ramt Tyskland. Internationale virksomheder og kapitalfonde kan – som ikke-landbrugere – ikke erhverve landbrugsjord. Men de opkøber i stedet landmændenes aktier i landbrugskooperativer i det tidligere i Østtyskland og sætter så landmændene ind som administrerende direktører.

Denne fremgangsmåde er lukrativ for landmændene – især da jordpriserne stiger, når jorden bliver knap. Men det øger også forpagtningspriserne, som uafhængige småbønder skal betale. Resultatet er konkurser – som tiltrækker flere investorer. Læs resten

Landbrugets fremtid?

Vi bringer her et indsigtsfuldt indlæg i debatten om dansk landbrug fra Ayoe B. L. Primdal i Otterup. God fornøjelse!

Her tager jeg fat på en konventionel landmands absolut valide spørgsmål til mig, om hvordan man kan redde landbruget som en livsstil og med bæredygtige og økonomiske løsninger. Men det bliver et meget langt opslag – så nu er du advaret!

Jeg ved udmærket, at en del landmænd ser ualmindelig skævt til mig og mine kommentarer på diverse landbrugsmedier, og jeg indrømmer, at jeg desværre ikke altid er den mest diplomatiske repræsentant for min dagsorden. Men det skyldes, at jeg rent faktisk har arbejdet i konventionelt landbrug og i gartneribranchen i en del år og derfor har set og mærket hverdagen i landbruget.

Ayoe B. L. Primdal, Otterup.

Så selv om jeg for det meste holder mig til fakta og neutrale vendinger, så hænder det, at der ryger “en finke af fadet”, når jeg bliver generet nok, jeg er jo kun et menneske med mine egne fejl og mangler. For dette, undskylder jeg selvfølgelig til alle de ordentlige landmænd derude, der føler sig forurettet af min til tider kritiske tone – og også selv om det ikke er rettet mod dem personligt, men blot mod nogle få af deres mest problematiske kollegaer, som jeg ind imellem render ind i på nettet.

Men ‘here it goes’:

1) PESTICIDER: Alle de forskningsresultater jeg har set omkring pesticidbrug (af enhver type – insekticider, herbicider, fungicider) har samme problem, nemlig resistens-udvikling, hvilket kræver en uophørlig og dyr forskning for at holde sig foran naturen og tillige så giver det kun ca. en 20% forøgelse af udbytterne. Det undrer mig egentlig også, at vi i dag taler om “tab”, når vi snakker om faldende afgrøde-udbytter, eftersom det historisk set altid har været “stigende” udbytter pga. forbedrede dyrkningsmetoder, kunstgødning og pesticidbrug. Læs resten

Sådan ligger landet anno 2017

Danmark er det mest ekstremt dyrkede land i verden, hvor naturen er isoleret i ganske små pletter..

LANDBRUG – Danmark er det mest intensivt dyrkede land i EU, og det går hårdt ud over naturen og dyrevelfærd, viser nye tal fra Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse.

Det er langt fra uden konsekvenser, at Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa, og sammen med Bangladesh det mest intensivt dyrkede land i verden.

Agerhøne er hårdt ramt af det ekstreme landbrug. Foto: Jens Chr. Schour.

Og det går hårdt ud over naturen og dyrevelfærd, viser »Sådan Ligger Landet – tal om landbruget 2017«, en ny statistiksamling fra Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse.

For fugle som sanglærker og viber er bestanden faldet med henholdsvis 65 og 76 procent fra 1976 til 2016, og 11 arter af dagsommerfugle er forsvundet fra den danske natur de sidste 50 år.

Læs resten

Gode intentioner fra EU-Kommissionen – men vil det virke denne gang?

EU vil tage fra de rige agroproducenter og give til de små landbrug – vil det lykkes at overvinde landbrugslobbyisternes sabotage?

Den seneste reform af EU’s fælles landbrugspolitik (CAP), som har dannet ramme om landbrugsproduktionen siden 2014, har ikke leveret varen. Kommissionen udtaler selv, at “grønningskravene” til den direkte støtte i Søjle 1 ikke har fungeret efter hensigten. Landbrugspolitikken og -støtten har ikke bidraget tilstrækkeligt til de ’offentlige goder’ mht. rent vand og luft, en sikring af klimaet, og en rigere natur.

Det skriver det Økologiske Råd i en pressemeddelelse 29.  november 2017.

Kommissionens udspil har til hensigt, at det europæiske landbrug skal omstilles for at opfylde FN’s bæredygtighedsmål og klimamålsætningerne fra Paris. Igen lover de – forstærket – fokus på offentlige goder og vil støtte omstilling til et mere miljø- og klimavenligt landbrug og en øget sundhed for dyr og mennesker. Læs resten

Dansk landbrug spiller stadig roulette med økonomien

Tilsyneladende har danske landmænd intet lært af den overståede krise. Mere end 5000 landbrug spiller stadig højt spil med deres økonomi ved at pantsætte deres EU-støtte for at skaffe lånekapital til fortsat spekulation. I 2017 drejer det sig om 1,3 mia. kroner eller omkring 20 procent af den samlede årlige støtte, der er pantsat til bankerne som sikkerhed for nye lån.

Det viser tal fra Landbrugsstyrelsen i Miljø- og Fødevareministeriet, som styrelsen har fremlagt 15 august 2017 som svar på en aktindsigt fra hjemmesiden www.landmisbrug.dk.

Styrelsen oplyser i sit svar, at der er noteret 5175 pantsætninger af i alt 521.717 betalingsrettigheder. Værdien udgør tillagt pantsætninger af den grønne støtte i alt 176.602.208 EUR eller 1,3 milliarder danske kroner. Da den samlede årlige støtte til danske landmænd udgør omkring 6 mia. kr., er der tale om ca. 20 procent af støtten, der er pantsat.

Læs resten

Hvad får vi ud af støtten til landbruget?

Intensiv produktion af kyllinger som på billedet fra en dansk kyllingefabrik kaldes i dag for “landbrug”.

Jens Frydendal, tidligere leder af Naturskolen i Viborg Kommune, skriver 2. august 2017 på OrganicToday.dk om landbruget:

En familie på fire betaler årligt 6.800 kroner i støtte til dansk landbrug. Det svarer til et årligt løntilskud på 136.094 kroner til hver af de 74.938 beskæftigede i landbruget – ejere og ansatte. Men hvad får vi egentlig for de mange penge?

Vi betaler årligt over 10 milliarder kroner i støtte til landbruget og jordejerne. Kronikørens nabo er en kapitalfond.

Hver dansker betaler årligt 1.700 kr. i støtte til dansk landbrug. For en husholdning med 4 familiemedlemmer bliver det til 6.800 kroner om året, hvilket dog er en slags penge.

Den samlede landbrugsstøtte var i 2016 ifølge Miljø- og Fødevareministeriet 10.198.600.000 kroner.

Læs resten

MUPPET SHOW i Nordjylland

Regionsmedlem Poul Erik Andreasen (S), Nørregade 30, Dronninglund har skrevet dette debatindlæg til avisen Nordjyske 6. august 2017. Med forfatterens tilladelse bringes der her:

For ca. 30 år siden kunne vi fornøje os med den engelske komedieserie Muppet Show. I persongalleriet befandt sig en miss Piggy og ikke mindst to aldersstegne gentlemen, som fra balkonen kommentere begivenhederne. Essensen var, at de selv var de klogeste, og at de øvrige ikke havde forstand på noget som helst. Det var ret morsomt lavet.

Knap så morsom er Nordjyskes Muppet Show løbende over de sidste to år. Miss Piggy er ikke med, men til gengæld er antallet af ældre bedrevidende mænd hævet med 50%.

Her er de to “look-alikes” fra det nordjyske Muppet Show.

Det drejer sig om de tre gamle velhavende landmænd Flemming Fuglede Jørgensen, Erik Ugilt Hansen og Bent Hjort Knudsen. Formentlig er alle tre solidt forankret i foreningen “Bæredygtigt Landbrug”. Et totalt misvisende navn, der svarer til at dansk Folkeparti kaldte sig Allahs Sønner!

De tre ældre økonomisk velpolstrede landmænd sendte fra deres store gårde i lang tid fælles indlæg om de mange urimeligheder, de stakkels landmænd blev udsat for fra Folketingets og EUs side. Krav om mindre kvælstof, ammoniak, plantegifte og penicillin til grisene. Alt sammen yderst fornuftige krav for at skåne naturen for yderligere forringelser og menneskene for flere sygdomme.

Læs resten

Landbruget koster bankkunderne dyrt

Dansk landbrug er kørt fast og trækker store veksler på bankkundernes tålmodighed.

Bankernes tab på landbrug er øget dramatisk i 2016. Mange nødlidende landbrugsbedrifter er kørt så uhjælpeligt fast i krisen, at bankerne har valgt at realisere tabene. Det skriver Finans.dk, 2.8.2017.

Bankernes tab på de danske landmænd steg i 2016 med næsten 60 pct. til 3,5 mia. kr. Det er en stigning på 1,3 mia. kr. på et år, og dermed har bankerne i alt tabt 12,2 mia. kr. på dansk landbrug, siden landbrugskrisen begyndte i 2009. Det viser Finanstilsynets nye opgørelser over udviklingen i bankernes økonomi i 2016.

Læs resten

Miljøminister: Landbrugsstøtte ”skal fortjenes”

Landbrugsstøtten i Storbritannien er under forandring som følge af Brexit.

Landbrugsstøtte skal i fremtiden være fortjent fremfor bare uddelt, har Storbritanniens miljøminister, Michael Gove, udtalt. Landmænd vil kun få støtte, hvis de går med til at beskytte miljøet og forbedre landdistrikterne, mener Gove. Beslutningen er en del af det, han kalder sin vision for et ’grønt Brexit’. Det skriver BBC 21. juli 2017.

Landbrugets ledere vil have at de nuværende £3 mia. (250 mia. DK kroner) skal bruges på miljøet, mere infrastruktur til udvikling af landbrugsvirksomheder og til at fremme britiske madvarer.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.