Jagt

Er Vildtforvaltningsrådet biodiversitetens Hjallerup Marked?

Her er et billede af forhandlingerne i Vildtforvaltningsrådet. Der er optaget med skjult kamera af en møde deltager.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød,skriver 12. september 2017:

Søren Wium-Andersen.

For kort tid siden kunne miljøminister Esben Lunde Larsen glædestrålende meddele, at han har accepteret en flertalsindstilling fra Vildtforvaltningsrådet, VFR, om i de kommende år at tillade udsætningen af millioner af opdrættede fasaner, agerhøns og ænder. Det er de såkaldte skydefugle, som skal kompensere for det dyreliv, der nu mangler i det giftsprøjtede agerland. Nu kan jægerne fortsætte med at skyde på udsatte fugle. Jægerne finder, at det er glædeligt, at ministeren har erkendt, at opdrættede fugle er en del af ”den danske jagtkultur”.

Indstillingen fra VFR er tiltrådt af Danmarks Jægerforbund, repræsentanter fra land- og skovbrugsinteresseorganisationer samt Dansk Ornitologisk Forening, DOF. En forening som har et indgående kendskab til, at rovfugle og ugler dør af rottegift udlagt på skydefuglenes foderpladser, og at mere end 70% af søer med udsatte ænder er forurenet med fosfat. Til trods herfor har DOF ikke forklaret, hvorfor de tilsluttede sig indstillingen om udsætningen af flere jagtobjekter. Danmarks Naturfredningsforening og og Dyrenes Beskyttelse tiltrådte ikke indstillingen.

Professor Peter Pagh. KU.

Læs resten

Lunde Larsen har flere kreative styrelser

Foto: Sikahjorten, der sjældent lader sig se, er en af de vildtarter, der fremover vil kunne nedlægges på betalingsjagter i Gribskov. Foto: Søren Wium-Andersen.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver om de eksklusive kongejagter i danskernes skove:

Søren Wium-Andersen.

Artiklen ”Kongeskove åbnes for jagt” i FAA den 19.08. fik mig umiddelbart til at tænke på kreative styrelser. For nu åbner Naturstyrelsen op for flere betalingsjagter i Civillisteskovene, hvor kongehuset har jagtretten, og hvor styrelsen gennem årtier har undladt at udleje jagten. I 2015 bragte Danmarks Radio en række artikler om den kreative styrelses adfærd på området med titler som fx ”Statsansatte rejser landet tyndt for at gå på jagt” og ”Topembedsmand er i dobbeltrolle om kongelige jagter”.

Læs resten

Jagtskribent: En del jyske jægere skyder ikke vildsvin

Værsgo – så er der vildsvin i den jyske natur.

Vildsvinet er officielt uønsket i Danmark af hensyn til landbruget. Har man vildsvin på sin jord, så kan staten pålægge, at de skal skydes. Det sker især, fordi syge vildsvin kan skade den danske milliardeksport af svinekød. Men ifølge jagtskribenten Per Kauffmann, så hersker der blandt jægere i Jylland udbredt civil ulydighed, når det gælder vildsvinet. Det skriver DR Midt- og Vestjylland, 18. maj 2017.

– Opfattelsen blandt mange jægere er den, at hvis man beskytter vildsvinene, så vil bestanden kunne vokse sig så stor, at det bliver umuligt at slå dem alle sammen ihjel. De fleste jægere vil gerne have vildsvin i Danmark, siger Per Kauffmann, der bygger sin påstand på samtaler med flere jægere, som han lever af at interviewe.

Læs resten

Betalingsjagter kan mere end redde skoven

Billedtekst: Søskoven i Gribskov er udlagt som plukhugstskov. I denne skov, bestående af ege og bøge, skal der “plukkes” gamle træer senere i år. Statsrevisorerne skrev i deres beretning i 2016: Statsrevisorerne finder det ikke helt tilfredsstillende, at de gældende principper for plughugstskov ikke garanterer biodiversitet. Eget foto.

Biolog Søren Wium-Andersen skriver 10. marts 2017:

Mange skovgæster har i de seneste tre måneder med undren set på de omfattende fældninger i de dele af statens skove, som er udlagt eller som forventes udpeget som biodiversitetsskov eller til ”Urørt skov” efter Naturpakken.

Søren Wium-Andersen.

Det blev ved vedtagelsen af Naturpakken i maj 2016 aftalt, at udlægningen af ”Urørt skov” sker ved en indfasning, hvor der udtages økonomiske værdier over de næste 10 år fra løvskove og 50 år fra nåleskove. Det betyder i praksis, at på en hektar med 60 hugstmodne løvtræer, kan Naturstyrelsen fjerne 55 træer i løbet af de kommende ti år, hvilket forringer værdien af de urørte skove. Derfor undrer det mig, at politikerne ikke kræver, at der findes alternative midler til dækning af udgifterne ved Naturpakken. Herved kan politikerne allerede nu beskytte de fremtidige urørte skov og de arealer, der allerede er udpeget som plukhugstskove. Indtægterne hertil kan hentes ved at udleje jagten i de skove, hvor Kongehuset har jagtretten.

Læs resten

Slip fasanerne fri!

Nedenstående debatindlæg er skrevet af Bjarne Clausen, vildtdyrlæge og tidligere medlem af Vildtforvaltningsrådet. Det har tidligere været bragt i Frederiksborg Amts Avis. Vi bringer det her med tilladelse fra forfatteren.

Vildtdyrlæge Bjarne Clausen.

Hvis man vil debattere jagten i Danmark, er det relevant at starte med skydefuglene, idet fasaner og gråænder udsat til jagt efterhånden udgør over halvdelen af det samlede jagtudbytte, og fordi det netop er om jagten på de udsatte fugle, at synspunkterne om jagt er mest divergerende.

Dertil kommer, at reglerne for udsætning af skydefugle i disse måneder er oppe til revurdering i Vildtforvaltningsrådet, der har til opgave at rådgive jagtens minister, og fordi der ikke er udsigt til rådgivning, der er andet end lappeløsninger. Læs resten

Grønland dropper ny jagtlov – efter fire dages fred!

Lomvie-bestanden i Grønland får alligevel ikke fred.

En ny fuglebekendtgørelse på Grønland bliver trukket tilbage i dag – fire dage efter at den trådte i kraft. Det er afsnittet om beskyttelse af lomvier, der er årsag til balladen. Det skriver Sermitsiaq/AG 4. januar 2017.

Den længe ventede fuglebekendtgørelse, der begrænser jagten på den truede bestand af lomvier i Grønland, trådte i kraft fra nytår. Bekendtgørelsen betyder, at jagten på lomvier blev indstillet fra årsskiftet.

Læs resten

Importører af jagtfugle blæser på reglerne

Der er importeres masser af skydefugle til de danske jægere, bl.a. fra Polen, men alt for ofte fifles der med papirerne. Importen kan overføre fugleinfluenza.

To ud af hver tre importører af fuglevildt til jagtformål overtræder lovgivningen for indførsel af skydefugle til de danske jægere. I fjorten ud af 22 kontroller i sommeren 2016 har Fødevarestyrelsen sanktioneret for overtrædelse af reglerne vedrørende indførsel, omsætning og udsætning af fjervildt m.v. Det fremgår af Fødevarestyrelsens endelige rapport fra november 2016 over aktionen mod importørerne.

De hyppigst konstaterede overtrædelser af reglerne var:

Læs resten

Grønland strammer jagtloven – en smule

Bestanden af lomvie er i frit fald i Grønland, hvor mange fuglefjelde i dag står gabende tomme.

Al jagt på de udryddelsestruede lomvier stopper 1. januar overalt  i Grønland, bortset fra Qaarnaaq-området oppe i nord, hvor der stadig tillades forårs- og sommerjagt. Til gengæld udvides forårsjagten på ederfugl og kongeederfugl, og snegås bliver ny jagtfugl. Det fremgår af en ny fuglebekendtgørelse fra Naalakkersuisut.

På baggrund af rådgivninger fra 2013 og 2014 fra Grønlands Naturinstitut (GN) og brugerviden er der sket regulering af jagttider og dagskvoter for edderfugle, lomvier og rider samt introduktion af ny jagtbar art. Endelig er der sket fredning af et fuglefjeld og udvidelse i antallet af fuglebeskyttelsesområder. Fuglefjeldet Ritenbenk bliver fredet for al fangst. Det bliver den som konsekvens af, at lomvie-bestanden er i frit fald i området.

Læs resten

Revision af jagttider på et fagligt grundlag – dokumentation

Biolog Søren Wium-Andersen har 16. december 2016 sendt denne dokumentation:

Søren Wium-Andersen.

I et tidligere indlæg “Jagt på et fagligt grundlag” her på gylle.dk har jeg stillet spørgsmål til de vurderinger, der er fremlagt i DCE rapporten: Vildtbestande og jagttider i Danmark. I vedlagte kommentar fremlægges den dokumentation om fuglebestandene, der ligger på EU-Kommissionens Eionet, og som ikke inddrages i DCE rapporten.

Min konklusion lyder:

Der bør ikke være jagt på 15 arter af fugle, som efter DCE’s vurdering kan jages bæ­redygtigt, enten fordi yngle- eller vinterpo­pulationer er nedadgå­ende i Europa eller be­standene er truet. Fuglene er rødlistede i EU, Sveri­ge, Norge, Danmark og af IUCN. For 3 andre rødlistede arter, der kan være en jagttid på, er der en forvekslingsproblematik for to arter, nemlig silde­måge og knarand.

Kommentarerne til DCE rapporten.

Jagt bør foregå på fagligt korrekt grundlag

dobbelt-bekkasin-ulf-bjerre

Dobbeltbekkasin. Bestanden er vigende i EU. Danske jægere skød sidste år 11.900 af denne art, der blot vejer 100 gram – inden de bliver flået. Jægerne ønsker nu jagt på dobbeltbekkasinens fætter, enkeltbekkasinen, på trods af at den kun vejer 50 gram, og at bestanden er ukendt. Foto: Ulf Bjerre.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, har sendt denne artikel:

Millioner af trækfugle passerer hvert efterår landet. Trækfuglene er genstand for et meget stort jagttryk, der sker i tillid til, at jagten er bæredygtig. Afskydningstallene, der anses for at afspejle bestandsstørrelsen, viser, at der skydes stadigt færre trækfugle på trods af, at antallet af jægere stiger. Jagten på en række arter er ikke længere bæredygtig. Hvad skal der så ske? Udspillet fra jægerne er klart, nemlig at antallet af jagtbare arter og jagttiderne skal udvides, hvilket diskuteres i Vildtforvaltningsrådet, der indstiller nye jagttider til ministeren.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.