Jagt

Vildtforvaltningsrådet bør nedlægges

De fire dykænder taffeland, troldand, bjergand og hvinand må i dag jages fra 1½ time før og til 1½ time efter solnedgang. Efter starten af jagten 1½ time før solopgang og igen før jagten skal slutte 1½ time efter solnedgang, kan ingen skelne de fire arters hunner fra hinanden. Kan du afgøre, hvilken art dette billede viser? Se svaret nederst på siden. Foto: Wikipedia

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Miljøminister Lea Wermelin udsendte den 20. februar en pressemeddelelse om, at hun stopper jagt på fire truede fuglearter, nemlig tre globalt truede arter af ænder samt af den lille tyrkerdue.

Ministerens meget positive afgørelse var baseret på en indstilling fra Vildtforvaltningsrådet, VFR, men indstillingen var mangelfuld. For VFR har ikke fulgt sine egne etiske ret­ningslinjer for fastsættelsen af jagttiderne. De er ellers ganske klare.

Biolog Søren Wium-Andersen

En af reglerne siger, at forvekslingsproblematik­ken skal indgå i overvejelserne. Det vil sige, at man ikke kan have jagt på arter, der kan forveksles med en fredet art.

Den regel undlod VFR og dens medlemmer fra de grønne organisationer at forholde sig til, da de tiltrådte indstillingen om nye jagttider og sendte den til ministeren.

Læs resten

Krondyr giver kroner i kassen!

Kronhinder – her på Vind Hede. Reservaterne for krondyrene har virket. Erstatningsbeløbene for markskader bør fremover anvendes til at sikre, at de gamle træer i de udlagte urørte skove i nationalparken i Nordsjælland ikke fældes. Foto: Søren Wium-Andersen

Jyske erstatninger for kronvildt bør nu beskytte gamle træer i Nordsjælland

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver den 4. marts 2020:

I mere end 75 år er der udbetalt store erstatninger for markskader til naboer til statsarealer, hvor der er krondyrreservater. Midlerne bliver udbetalt for at ophjælpe bestandene, som nu er udbredt over hele landet. Udbetalingerne fra Naturstyrelsen er fortsat selv efter, at krondyr nu er så almindelige, at de giver problemer. Alene i perioden fra 2010-2018 har Naturstyrelsen udbetalt 8,98 mio. kroner uden, at der blev taget stilling til, om udbetalingerne, der blev indført i begyndelsen 40erne, fortsat er rimelige. Set fra et samfundssynspunkt er problemet løst.

Da miljøminister Lea Wermelin skønnede, at de eksorbitante erstatninger for kronvildtskader ikke er rimelige, ønskede ministeren Vildtforvaltningsrådets indstilling hertil. Den lukrative landbrugsstøtteordning skal nu ophæves, men hvornår det omsættes til handling, er ikke oplyst.

Det sparede beløb på finansloven, som alene i 2019 måske er blevet til 2 mio. kroner, bør ministeren anvende til at reducere fældninger af gamle træer i statens skove. Midlerne kan med fordel kanaliseres over til Nationalparken i Nordsjælland. Her ligger de gamle træer i gigantiske tømmerstakke, der flises. I stedet bør  træerne anvendes i træindustrien eller blive stående. Afbrændingen er til gavn for Nordsjællands borgere, der på det korte sigt får en billig varme fra flisen, men som en høring i Folketinget for nyligt påpegede, er afbrændingen til stor skade for klimaet på grund af CO2 frigivelsen. Efterlades de gamle træer vil det gavne den trængte biodiversitet.

Læs resten

Behov for et nyt rådgivende vildtforvaltningsråd, der beskytter landets biodiversitet og ikke kun jagtinteresser

Ederfugle og skarver raster sammen på den danske kyst. Foto: Søren Wium-Andersen

Det er glædeligt, at regeringen endelig freder de tre globalt truede arter havlit, fløjlsand og taffeland og dermed omsider lever op til regeringens erklærede mål om at arbejde for FNs Verdensmål 15.5.

Det er sket efter, at miljøministeriets departement igennem flere år har forsøgt at opretholde en hob­by jagt på disse arter med den begrundelse, at rødlister ikke har nogen juridisk gyldighed. Et syns­punkt som Vildtforvaltningsrådet (VFR) villigt – men helt uforståeligt – ikke har taget afstand fra.

Det skriver biolog Søren Wium-Andersen, 29. februar 2020.

I indstillingen til ministeren slår VFR desværre fast, at der skal være en uændret jagttid på bjergand, der er rødlistet og fredet i vore nabolande. Det afslører, at VFR ikke har nogen hensigt om at bakke op om jagtlovens § 3, stk. 2, nr. 1: ”Jagt på fugle må ikke være i strid med de beskyttelsesforanstaltnin­ger, der er truffet i disses udbredelsesområder.”

Biolog Søren Wium-Andersen

Den nordeuropæiske bestand af ederfugle er gået tilbage med næsten 50 % i perioden fra 1990 til 2010. Alligevel har VFR ikke indstillet til ministeren, at ederfuglen skal fredes, hvilket heller ikke er nævnt i ministeriets pressemeddelelse. Dette på trods af at det i flere af bestandene i Østersøen er konstateret, at der kun overlever ganske få procent af ællingerne. Men VFR agter ikke at læne sig op ad forsigtighedsprincippet, når det diskuterer skydeemner for danske jægere. Det på trods af, at jægerne var været vidende om, hvor ringe det står til med de danske ederfugle, specielt på Christiansø. For Danmarks Jægerforbund, der sidder i VFR, har finansieret en nypubli­ceret undersøgelse af rugende ederfugle i Danmark. Jægerne har derfor haft viden om, at de blykon­centrationer, der er fundet i flere af de ynglende hunners blod på Christiansø, er så høje, at de er dødelige.

Desuden viser rapporten, at kviksølvniveauerne er forhøjede, at populationen på øen har mange golde æg og er stresset af en lang række andre miljøfaktorer. Men den viden fremlagde jægerne ikke, da de diskuterede jagttiderne i VFR, inden VFR skulle fremsende sin indstilling til ministeren. Det er efter min opfattelse uansvarligt. Ederfuglen bør totalt fredes.

Kviksølvniveauerne i ederfuglene på Christiansø er forhøjede, og bestanden har mange golde æg og er stresset af en lang række andre miljøfaktorer. Tegning: Jens Gregersen

De udlagte Natu­ra2000 områder på havet, hvor ederfuglene søger føde, skal desuden beskyttes mod al jagt og fiske­ri. For de meget store fuglebeskyttelsesområder, der er udlagt i de danske farvande, er i dag reelt set kun nogle skraveringer på et kort. De sikrer ikke på nogen måde, at de vinterrastende fugle får fred og ro til at søge føde i nogle af deres vigtigste spisekamre. Kort sagt fuglebeskyttelsesområder på havet skal ikke kun være af navn men til gavn for fuglene. Det vil øge bestandenes chancer for overlevelse.

Læs resten

Næsten 1. mio. skydefugle udsættes hvert år – de fleste i det østlige Danmark

Antallet af udsatte gråænder er faldet betydeligt efter indførelsen af regler i 2001 og 2007, der krævede et vist vandareal per udsat ælling/and. Foto: Wikipdia

For første gang er udsætningen af skydefugle i Danmark nu kortlagt på postnumre, oplyser bladet Fugle & Natur den 10.februar 2020.

Egon Østergaard

Det er sket efter, at Dansk Ornitologisk Forening, DOF, har presset på for at få registreret alle udsætninger af fasaner, gråænder og agerhøns – se kortene som følger med denne pressemeddelelse.

”Registreringen giver os for første gang et detaljeret billede af hvor mange skydefugle, der udsættes, og hvor det sker,” siger DOF’s formand Egon Østergaard, som også er foreningens repræsentant i Vildtforvaltningsrådet.

På landsniveau er der registreret følgende udsætninger af de enkelte arter:

Fasaner:

2019:  857 udsætninger af i alt 801.773 fugle

2018:  998 udsætninger af i alt 878.262 fugle

Udsætningskort Fasaner. Kilde: Miljøstyrelsen

Gråænder:

Læs resten

Skyd ulvene – så bliver der flere af dem

Jægerlogik om trofæjagt

Sådan kan man bevare ulven. Privtafoto

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Da antallet af ulve af ukendte grunde er dalende i Jylland, vil det sikkert være en god idé at indføre trofæjagt på ulv. For trofæjagt medvirker til at sikre truede dyrearter i følge den jægerlogik, som den jagtfaglige chef i jægerforbundet præsenterede Politikens læsere for (9.02) i indlægget >>Trofæjægere er naturforvaltere<<.

Maltesisk jæger har skudt en sort stork. Får det bestanden til at vokse? Foto: Natalino Fenech

Sidste år ynglede der en stork ved Bækmarksbro. Ved brug af lidt jægerlogik vil en jagttid på storke sikkert også øge antallet storke. Så mon ikke stork bliver et af de mange potentielle skydeemner, der skal diskuteres på det næste møde i Vildtforvaltningsrådet? For som den jagtfaglige chef også skriver i sit indlæg: >>Forbydes trofæjagten, forsvinder det økonomiske incitament for naturbevarelse og bestandspleje. Så enkelt er det.<<

Er dette udsagn korrekt, så bør alle danskere takke jægerne for fredningen af blandt andet Møns Klint. Vi bør åbenbart også takke for, at jægerne sidste år udsatte næsten 1. mio. skydefugle, hvilket efter min bedste mening heller intet har med hverken naturbevarelse eller bestandspleje at gøre. Det jægerne her gør, er at udsætte den potentielt invasive fasan i et antal på over 800.000 hvert år, samtidigt med, at der blev udsat 60.000 gråænder og 6.000 agerhøns. Hvad angår det problematiske ved udsætningerne af fasaner, henviser jeg til den informative artikel >>Bæredygtig jagt kræver massiv import af fasanæg og skydefugle<<

Læs resten

Til kamp mod dispensation til franske jægeres jagt på Hortulaner

Stegt hortulan bliver spist under en serviet til at skjule den illegale spise. Foto: 11. Juni 2014, Marianne Casamance/Wikipedia

Franske jægere har med støtte fra førende kokke i Michelin-stjernede restauranter bedt om dispensation fra EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv til hvert år at fange og dræbe 30.000 Hortulaner (Emberiza hortulana) under efterårstrækket gennem regionen Les Landes i Sydvestfrankrig. Jægerne henviser til, at den samlede europæiske bestand anslås til 4,75 millioner ynglepar, og at jagten på de 30.000 fugle derfor vil udgøre mindre end en procent af den naturlige årlige dødelighed, som er maksimum for dispensationer fra fuglebeskyttelsesdirektivet.

Det skriver Ole Friis Larsen, der er medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Ornitologisk Forening.

Journalist Ole Friis Larsen. Foto: DOF

Sådan en dispensation er der imidlertid ikke grundlag for, skriver en række europæiske forskere, som den franske regering har bedt om at undersøge sagen. Forskernes resultater af fem års undersøgelser er offentliggjort i det videnskabelige nettidsskrift Science Advances 22. maj 2019. Ifølge forskerne består bestanden, som trækker gennem Frankrig, af 300.000 Hortulaner, som lever delvis isoleret fra den øvrige bestand og derfor er under hårdt pres af den ulovlige jagt, der foregår i Frankrig med et udbytte på op mod 30.000 Hortulaner om året.

Traditionel lækkerbidsken

Læs resten

Stop Miljøministeriets 75 år gamle millionerstatninger for krondyrskader

Bestanden af krondyr er mangedoblet gennem de seneste 75 år, så det er ganske meningsløst at opretholde særlige reservater for de store dyr. Foto: Søren Wium-Andersen

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Miljøministeriet udbetalte i 2017 1,48 millioner kroner og i 2018 1,76 millioner kroner til landbrugeres konti for markskader forårsaget af kronvildt. Begrundelsen for udbetalingerne er, at regeringen i 1944 besluttede, at den meget lille kronvildtbestand i Danmark skulle ophjælpes. Derfor blev der på statens arealer udlagt 11 kerneområder for kronvildt.

Biolog Søren Wium-Andersen

Det blev også besluttet, at landmænd inden for en afstand af to kilometer fra kerneområderne kan få udbetalt erstatninger for de skader, som kronvildtet forårsager på landbrugets afgrøder. En på den tid både rimelig og god ordning.

Nu 75 år efter, at ordningen er blevet indført, udbetales der i Vestjylland fortsat millionerstatninger efter denne regel. Det sker på trods af, at bestanden af kronvildt i dag er så høj uden for kerneområderne, at landbrugsrådgivningen SAGRO i Herning forleden kunne afholde et møde om, hvorledes landbruget geerelt kan afhjælpe skader forårsaget af kronvildt!

Læs resten

Vil den nye regering også svigte FNs Verdensmål?

Vil statsminister Mette Frederiksen levere på Verdensmålene, hvor den forrige regering svigtede?

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Statsminister Mette Frederiksen kaldte naturkrisen alvorlig, da hun indledte naturmødet på Marien­borg den 4. november. Hermed kickstartede regeringens natur- og biodiversitetspakke, der først vil blive forhandlet endelig på plads om et års tid. Uden en særlig indsats betyder det, at den nuværende regering – som den tidligere – ikke vil kunne nå at leve op til FNs Verdensmål 15.5, som forpligter regeringen til at beskyt dette de tre globalt truede fugle havlit, fløjlsand og taffeland inden 2020.

Biolog Søren Wium-Andersen

Jagttiderne på disse arter fastsættes af miljøministeren efter en indstilling fra Vildtforvaltnings­rådet på baggrund af faglige vurderinger fra Århus Universitet om jagtens bæredygtighed.

Og det er netop sagens kerne.

Læs resten

Efterlysning: Kan vi få enklere naturpleje og enklere regler på statens arealer?

Krondyr i Stråsø Plantage i Vestjylland. Foto: Søren Wium-Andersen

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Er tiden kommet til at nedlægge kerneområderne for krondyr på statens arealer og få større sammenhængende naturområder?

I 1940’erne var der et ønske om, at bestanden af krondyr skulle øges, hvorfor der blev udlagt en række reservater for krondyr spredt over landet på statens arealer hovedsageligt i Midt- og Vestjyl­land. De jyske reservater blev ændret til 11 jyske krondyr kerneområder i 1994. Siden er bestandene af krondyr steget ikke blot i krondyr kerneområderne, men også mel­lem de oprindelige reservater. Derfor kan det undre, at staten fortsat opretholder kerneområderne, når bestandene er blevet så store, at de giver problemer. Skovgæster og jægere er glade for de store bestande, mens nogle landbrugere og skovbrugere anser krondyret for at være en problemart.

Krondyrene æder løs på landmandens marker, og det får han erstatning for. Foto: Søren Wium-Andersen

Landbrugets utilfredshed med krondyrene skyldes, at de store bestande søger ud på markerne, hvor de giver omfattende markskader, da de store bestande mangler mad i skoven og på de omgivende heder. Mange af hederne i kerneområderne er i dag hegnede, således at krondyrene ikke kan græsse der. Hegningerne sker, fordi miljøministeriet kan tjene på at udleje græsningsrettighederne, for at fårene kan driver naturpleje som på hederne ved Vind og i Stråsø komplekset.

Læs resten

Jagten i Danmark er bæredygtig og bidrager til verdensmålene

Svaret fra Danmarks Jægerforbunds jagtfaglige chef, Niels Søndergaard, på Søren Wium-Andersens debatindlæg i Frederiksborg Amts Avis d. 4. juli 2019 er klart: Jagten i Danmark er bæredygtig og bidrager til verdensmålene. Offentliggjort den 10. juli 2019 og gengives her med forfatterens tilladelse. Tekst og fotos: Niels Søndergaard

Det er lodret forkert, når Søren Wium-Andersen fremfører, at jagt på rødlistede arter som taffeland, fløjlsand og havlit i Danmark er problematisk, og at jagt ikke bidrager til verdensmålene.

Niels Søndergaard

Søren Wium-Andersen har naturligvis ret i, at der i dag drives jagt på rødlistede arter i Danmark. Men han har ikke ret i, at jagt på rødlistede arter skal stoppes, for at Danmark kan leve op til FN’s Verdensmål.

Så længe det sikres, at jagten er bæredygtig, kan jagt på arter i tilbagegang tværtimod sikre, at arternes trivsel konstant holdes i fokus. Det gælder blandt andet sikring og udbygning af levesteder.

Vildtforvaltningsrådet anerkender generelt, at jagttid på arter, hvis levesteder er under pres, kan medvirke til, at arterne får den nødvendige bevågenhed, så der sker forbedringer af deres levesteder. Dermed sikres der mulighed for bestandsfremgang.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.