Jagt

Stop jagten på truede dykænder i fuglebeskyttelsesområderne

På EU niveau er ederfuglen truet. Men hannerne må alligevel jages i mange af de udlagte fuglebeskyttelsesområder. Foto af Palle Sørensen.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Biolog Søren Wium-Andersen.

Regeringen har erklæret, at den vil støtte FNs 17 Verdensmål. I følge det 15tende mål skal tabet af biodiversitet standses allerede i 2020 på de globalt truede arter, der er opført på en særlig rødliste. På denne liste står der tre danske arter af ænder, nemlig havlit, fløjlsand og taffeland, der alle over­vintrer i de danske farvande. Taffelanden er tillige en fåtallig ynglefugl her i landet.

Hvad har miljø-og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen gjort for at beskytte de tre arter? Jagten på taffelanden er uændret, mens hannerne af fløjlsand og havlit fortsat må skydes. Et klart brud fra ministerens side på regerin­gens løfter til FN og verdenssamfundet om at indføre FNs Verdensmål i lovgivningen. Læs resten

Taffelanden, havlitten og fløjlsanden lades i stikken af regeringen

Havlitten er blandt de truede fugle, som regeringen svigter ifølge artiklens forfatter. Foto: Wolfgang Wander/Wikipedia.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver 30. januar 2019:

Da finansministeren på vegne af regeringen lancerede den nationale handlingsplan for FNs 17 Verdensmål i FN Byen i København, udtalte finansministeren: ”Med den nationale handlingsplan skal ny dansk lovgivning fremover vurderes i forhold til verdensmålene. Det skal sikre, at vi indarbejder målene i det daglige lovgivningsarbejde, samtidig med, at vi har forpligtet os til at rapportere hvert år om vores fremdrift”. Efterfølgende har mange grupper taget de enkelte mål op, og arbejder positivt med at diskutere, hvorledes de ambitiøse mål bedst kan fremmes. På den baggrund er det beklageligt, at miljøministeren har snigløbet disse intentioner, og har undladt at indarbejde FNs Verdensmål no. 15 i forbindelse med revisionen af en gældende bekendtgørelse. Læs resten

Stor Skallesluger holder skansen

Stor skallesluger med årets ungekuld. Foto: Benny Steinmejer/DOF.

Med 140-142 danske ynglepar i 2018 er bestanden af den store skallesluger stabil, men uden hjælp fra fuglevennerne i Dansk Ornitologisk Forening ville den sjældne dykand være i vanskeligheder. To ud af tre af de danske ynglende stor skallesluger yngler i en opsat redekasse.

Mangel på naturlige redehuller gør det svært for den danske bestand af dykanden stor skallesluger at få unger uden hjælp. Derfor sætter DOF redekasser op sammen med aktive i DOF Storstrøm og fire kommuner. Siden 1990 har dykanden været i klar fremgang.

Stor skallesluger begrænses af mangel på gode, naturlige redehuller i gamle træer tæt ved vand, hvor den yngler helst. De gamle træer fældes og efterlader de hulrugende skalleslugere uden redesteder. Derfor sætter DOF kasser op i det sydøstlige Danmark.

Her kan du se mere til fuglene og se, hvorfor det er nødvendigt at gå med livrem og seler for at sætte kasserne fast.

SE VIDEO: Nye, store kasser til stor skallesluger

Status over bestanden i de seneste år viser, at den er stabil.

DOF har fået skallesluger fredet

Vordingborg, Stevns, Faxe og Guldborgsund kommuner har i 2014 været med til at betale for både kasse-produktion og opsætning. Samme år udførte DOF’s aktive i skalleslugergruppen et kassecheck, som viste, at der var rugende hun i tre ud af seks opsatte kasser på én lokalitet. Heraf rugede de to i kasser sat op samme år. Det fortæller noget om manglen på gode redemuligheder.

DOF har i samarbejde med andre NGO’er fået stor skallesluger jagtfredet, så der forhåbentlig er udsigt til endnu flere par fremover.

Læs mere om projektet, som hører under Fokuseret Fugleforvaltning.

Voldsom stigning i illegal indførsel af vildsvinekød til Danmark

Vildsvinehegnet mod Tyskland forhindrer ikke import af vildsvinekød fra smitteramte lande, så længe vi er inden for EU. Foto: Michael Sand.

Mens miljø- og fødevareministeriets jurister er travlt optaget af at skaffe de 80 mio. kr. til finansiering af det omdiskuterede vildsvinehegn mod Tyskland, vælter det ind over den danske grænse med ukontrolleret vildsvinekød. Der er tale om privat import af hele vildsvin såvel som vildsvinekød fra eksempelvis jagt i ASF-smitteramte EU-lande og fra lande udenfor EU. ASF står for African Swine Fever.

Alene fra 2016 til 2017 eksploderede beslaglæggelserne af illegalt vildsvinekød fra lande uden for EU. Hvor de danske myndigheder opsnappede 281 kilo kød og kødprodukter af vildsvin i 2016, var tallet steget til 1790 kilo i 2017. Der er tale om en stigning på 537 procent, som fødevaremyndighederne ikke umiddelbart har kunne give en forklaring på.

Også fra EU-landene strømmer der vildsvinekød ind i Danmark, men da denne import ikke er ulovlig og ej heller skal kontrolleres ved den danske grænse, kender myndighederne ikke omfanget. Læs resten

Jægernes plastforurening af naturen skal høre op

Regeringen vil nu jægernes forurening med plast til livs og har opgjort den samlede årlige forurening med haglskåle til mellem 25 og 30 tons. Selve patronhylstret og haglskålene (= plastkopp) er af plast og efterlades sædvanligvis i naturen.

Jægernes haglbøssejagt indgår i regeringens oversigt over overflødig plast og i ny handlingsplan er der lagt op til forbud mod brug af de mange tons haglskåle, som jægerne hvert år spreder i naturen. Det skriver netnatur.dk den 6. december 2018.

Forurening med plast er en tikkende bombe under ikke mindst havmiljøet og dermed også vores fødevareforsyning.

Plast i havene nedbrydes til mikroplast og indgår i fødekæden og ender dermed i sidste ende også i vores husholdning. Læs resten

Færøske ornitologer kæmper for at få totalfredet lunden

Søpapegøjen – eller lunden – er gået dramatisk tilbage de seneste årtier, så alarmklokkerne ringer højlydt over bestanden. Foto: Pixabay.

Mens andre lande bakker op om at totalfrede lunden på internationalt plan, støtter den danske regering Færøernes selvstyre i, at der fortsat kan fanges lunder i øernes sårbare ynglekolonier. Danmark gør sig medskyldig i en naturødelæggende praksis, mener de færøske ornitologer, der bakkes op af Dansk Ornitologisk Forening (DOF)/ BirdLife Danmark.

Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening, den 7. december 2018.

Enorme kolonier af lunder på fuglefjelde i Nordatlanten er gået dramatisk tilbage de seneste årtier, så alarmklokkerne nu ringer højlydt over bestanden.

På Færøerne er lundebestanden kun en skygge af sig selv sammenlignet med for to-tre årtier siden, og på øen Nolsoy nær Thorshavn, hvor der for 20 år siden ynglede op imod 50.000 par lunder, er kolonien i dag helt væk.

Sjurdur Hammer er formand for Føroya Fuglafrødifelag,

”Der er ganske enkelt brug for en international totalfredning af lunden, indtil bestanden er kommet på fode igen,” siger Sjurdur Hammer, der er formand for Føroya Fuglafrødifelag, som kæmper havfuglenes sag på øgruppen.

Aftale om vandfugle justeres
I denne uge holder repræsentanter for EU-kommissionen møde i Sydafrika for at revidere den internationale AEWA-aftale (The Agreement on the Conservation of African-Eurasian Migratory Waterbirds, red.), i daglig tale kaldet Vandfugleaftalen. Læs resten

Jægerformand: L&F svigter naturen

Agerhønen har det skidt i det danske kemiske landbrugslandskab. Det vil jægerne gøre noget ved.

Jægerforbundet er trætte af at støtte landbruget uden at få noget tilbage.

”Naturen bliver mere og mere forarmet, og i Danmarks Jægerforbund synes vi ikke, at landbrugserhvervet gør nok for at sikre reel naturindhold i det dyrkede land. Det er et kæmpestort problem, at der bliver færre arter i det åbne land.

Antallet af viber, lærker, agerhøns, markfirben og insekter styrtdykker. Hele fødekæder forsvinder, mens landbruget ikke giver dette tilstrækkelig opmærksomhed. Landbruget bør være fuldt ud klar over at det står skidt til i det dyrkede land«.

Claus LindChristensen, DJ.

Det mener jægerformand Claus Lind Christensen ifølge landbrugsavisen.dk den 9. november 2018.

Jægerforbundets formand Claus Lind Christensen lægger ikke fingre imellem i sin kritik af landbruget. I sin leder i bladet Jægers november-udgave lufter han sin frustration over det, som i jægernes optik er manglende opbakning til at skabe ordentlige levevilkår for vilde dyr og planter i Danmark. En kritik, som Lind Christensen uddyber sådan:

“Vi har et godt forhold til den enkelte landmand, som vi lejer jagten af. Mange landmænd passer på den natur, de har på deres bedrift. Men det er hele landbrugserhvervet, som dyrker over halvdelen af Danmarks areal, vi er efter. Her har landbruget et ansvar for at sikre, at der er hele og sammenhængende naturlige fødekæder i landbrugslandet, og denne præmis ønsker vi at erhvervet støtter op om.” Læs resten

Mordgåde løst med DNA-analyser af ørnefjer

En fredet kongeørn fundet dræbt af skud ved Limfjorden i 2016 kunne identificeres som en dansk ynglefugl takket være DNA-analyse. Foto: Jan Tøttrup Nielsen.

Forskere fra Københavns Universitet er ved at DNA-analysere hundredvis af danske kongeørnefjer, der er samlet af den nordjyske ringmærker Jan Tøttrup Nielsen. DNA-analyserne kan gøre ornitologer til både detektiver og slægtsforskere, der kan bidrage til at afsløre forbrydelser i naturen og fortælle detaljer om ørnenes familieforhold og færden i landskabet. Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening den 25. oktober 2018.

Den 12. marts 2016 blev en kongeørn fundet død på bredden af Limfjorden vest for Hals. Røntgenfotos viste, at ørnen var skudt på tæt hold med et haglgevær.

DNA-analyser af ørnens fjer afslørede senere, at den dræbte ørn, som havde været død i flere måneder, var hannen i det ynglepar i Tofte Skov i Lille Vildmose, som fik en unge på vingerne i ynglesæsonen 2015.

Lektor Anders P. Tøttrup – ikke med en kongeørn, men en rødrygget tornskade.

”Teknikken bag DNA-analyserne er i dag så god, at vi kan undersøge gamle fjer ved at tage DNA af skaftet på fjeren. Det gjorde os i stand til at sige med sikkerhed, at den skuddræbte kongeørn fra Limfjorden kom fra skoven i Lille Vildmose. Der er store perspektiver i at DNA-analysere fjer som et led i overvågningen af en given fuglebestand. Vi behøver nu ikke længere at forstyrre og fange fuglene og tage blodprøver for at påvise et slægtskab og en oprindelse. Bare vi har en fjer, kan vi skaffe en gren til stamtræet over eksempelvis den danske bestand af kongeørne”, siger ørneforskeren Anders P. Tøttrup, der er lektor på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, som er en del af Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Læs resten

Respektér FNs Verdensmål!

Det er verdensmål nr. 15, den siddende regering blæser på efter debattørens mening.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

I åbningstalen den 2. oktober sagde statsministeren, at ”Fremtiden er grøn”. Udtalelsen rimer dårligt med, at danske jægere siden den 1. oktober har kunnet fortsætte med at skyde tre arter af globalt truede ænder i de danske farvande.

Biolog Søren Wium-Andersen.

Arterne er fredede i alle vore nabolande, der naturligvis respekterer FNs ”Verdensmål for Bæredygtig Udvikling”. Arterne kan skydes, fordi regeringen har vedtaget en bekendtgørelse, der direkte krænker FNs Verdensmål nummer 15, der handler om at beskytte “Livet på land”. Det er sket ved, at miljøministeren har accepteret fortsat jagt på tre arter af ænder, der er globalt truede og som er opført på den rødliste, som FN anvender for beskyttelsen af truede dyr.

Men da miljøministeriets departement har besluttet, at rødlister ikke har juridisk gyldighed her i landet, så har Vildtforvaltningsrådet accepteret jagt på de rødliste-arter, hvilket ministeren så har tiltrådt. Læs resten

Ulvekender er rystet over det danske retsvæsen

Medier over hele landet har refereret dommen for nedskydningen af den fredede ulv, der blev foreviget af to iagttagere.

Journalist og forfatter Jonna Odgaard har skrevet denne kommentar til dommen over den 66-årige vestjyde, der nedskød en ulv med fuldt overlæg:

Jeg var så naiv (i forhold til det danske retssystem), at jeg troede, at når der var tale om en så alvorlig forbrydelse og en forbrydelse og overtrædelsen af en stribe love, som oven i købet var dokumenteret på video, og når der ydermere var tale om en dom, som vil danne præcedens, fordi det er første gang, loven tages i anvendelse, så ville retten udnytte strafferammen på 2 års ubetinget fængsel.

Forfatteren Jonna Odgaard på vej til Basseuksa i svensk lapland, sommeren 2015.

Er både målløs og meget vred over den milde dom. Hvis ikke en forbryder, der er blevet filmet på fersk gerning, mens han skød en fredet ulv, skal idømmes den fulde strafferamme, så ved jeg ikke, hvad der skal til for at strafferammen kan udnyttes. Hvordan kan denne forbrydelse blive mere veldokumenteret og mere eklatant?

Denne dom krænker i den grad min retsbevidsthed. Hans forbrydelse var en åbenlys overtrædelse af jagtloven: Han skød fra en bil, endda mens der opholdt sig mennesker i nærheden. Alligevel fradømmes han ikke sit jagttegn, kun sin riffel.

At retten i strafudmålingen lagde vægt på hans alder og svækkede helbred krænker også min retsbevidsthed. Vi har altså ikke lighed for loven i Danmark! Hvis man er +66 år og er syg, får man altså en mildere straf end yngre og raskere mennesker. Det åbner jo en ladeport frem “pensionist-forbrydere”, der kan få fripas.

Jeg havde håbet, at anklagemyndigheden ville anke dommen, men udtalelser fra anklageren i TV fredag aften om, at han var tilfreds med dommen, tyder til min overraskelse ikke på det.

Jeg er rystet over det danske retsvæsen.

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.