Jagt

Til kamp mod dispensation til franske jægeres jagt på Hortulaner

Stegt hortulan bliver spist under en serviet til at skjule den illegale spise. Foto: 11. Juni 2014, Marianne Casamance/Wikipedia

Franske jægere har med støtte fra førende kokke i Michelin-stjernede restauranter bedt om dispensation fra EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv til hvert år at fange og dræbe 30.000 Hortulaner (Emberiza hortulana) under efterårstrækket gennem regionen Les Landes i Sydvestfrankrig. Jægerne henviser til, at den samlede europæiske bestand anslås til 4,75 millioner ynglepar, og at jagten på de 30.000 fugle derfor vil udgøre mindre end en procent af den naturlige årlige dødelighed, som er maksimum for dispensationer fra fuglebeskyttelsesdirektivet.

Det skriver Ole Friis Larsen, der er medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Ornitologisk Forening.

Journalist Ole Friis Larsen. Foto: DOF

Sådan en dispensation er der imidlertid ikke grundlag for, skriver en række europæiske forskere, som den franske regering har bedt om at undersøge sagen. Forskernes resultater af fem års undersøgelser er offentliggjort i det videnskabelige nettidsskrift Science Advances 22. maj 2019. Ifølge forskerne består bestanden, som trækker gennem Frankrig, af 300.000 Hortulaner, som lever delvis isoleret fra den øvrige bestand og derfor er under hårdt pres af den ulovlige jagt, der foregår i Frankrig med et udbytte på op mod 30.000 Hortulaner om året.

Traditionel lækkerbidsken

Læs resten

Stop Miljøministeriets 75 år gamle millionerstatninger for krondyrskader

Bestanden af krondyr er mangedoblet gennem de seneste 75 år, så det er ganske meningsløst at opretholde særlige reservater for de store dyr. Foto: Søren Wium-Andersen

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Miljøministeriet udbetalte i 2017 1,48 millioner kroner og i 2018 1,76 millioner kroner til landbrugeres konti for markskader forårsaget af kronvildt. Begrundelsen for udbetalingerne er, at regeringen i 1944 besluttede, at den meget lille kronvildtbestand i Danmark skulle ophjælpes. Derfor blev der på statens arealer udlagt 11 kerneområder for kronvildt.

Biolog Søren Wium-Andersen

Det blev også besluttet, at landmænd inden for en afstand af to kilometer fra kerneområderne kan få udbetalt erstatninger for de skader, som kronvildtet forårsager på landbrugets afgrøder. En på den tid både rimelig og god ordning.

Nu 75 år efter, at ordningen er blevet indført, udbetales der i Vestjylland fortsat millionerstatninger efter denne regel. Det sker på trods af, at bestanden af kronvildt i dag er så høj uden for kerneområderne, at landbrugsrådgivningen SAGRO i Herning forleden kunne afholde et møde om, hvorledes landbruget geerelt kan afhjælpe skader forårsaget af kronvildt!

Læs resten

Vil den nye regering også svigte FNs Verdensmål?

Vil statsminister Mette Frederiksen levere på Verdensmålene, hvor den forrige regering svigtede?

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Statsminister Mette Frederiksen kaldte naturkrisen alvorlig, da hun indledte naturmødet på Marien­borg den 4. november. Hermed kickstartede regeringens natur- og biodiversitetspakke, der først vil blive forhandlet endelig på plads om et års tid. Uden en særlig indsats betyder det, at den nuværende regering – som den tidligere – ikke vil kunne nå at leve op til FNs Verdensmål 15.5, som forpligter regeringen til at beskyt dette de tre globalt truede fugle havlit, fløjlsand og taffeland inden 2020.

Biolog Søren Wium-Andersen

Jagttiderne på disse arter fastsættes af miljøministeren efter en indstilling fra Vildtforvaltnings­rådet på baggrund af faglige vurderinger fra Århus Universitet om jagtens bæredygtighed.

Og det er netop sagens kerne.

Læs resten

Efterlysning: Kan vi få enklere naturpleje og enklere regler på statens arealer?

Krondyr i Stråsø Plantage i Vestjylland. Foto: Søren Wium-Andersen

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Er tiden kommet til at nedlægge kerneområderne for krondyr på statens arealer og få større sammenhængende naturområder?

I 1940’erne var der et ønske om, at bestanden af krondyr skulle øges, hvorfor der blev udlagt en række reservater for krondyr spredt over landet på statens arealer hovedsageligt i Midt- og Vestjyl­land. De jyske reservater blev ændret til 11 jyske krondyr kerneområder i 1994. Siden er bestandene af krondyr steget ikke blot i krondyr kerneområderne, men også mel­lem de oprindelige reservater. Derfor kan det undre, at staten fortsat opretholder kerneområderne, når bestandene er blevet så store, at de giver problemer. Skovgæster og jægere er glade for de store bestande, mens nogle landbrugere og skovbrugere anser krondyret for at være en problemart.

Krondyrene æder løs på landmandens marker, og det får han erstatning for. Foto: Søren Wium-Andersen

Landbrugets utilfredshed med krondyrene skyldes, at de store bestande søger ud på markerne, hvor de giver omfattende markskader, da de store bestande mangler mad i skoven og på de omgivende heder. Mange af hederne i kerneområderne er i dag hegnede, således at krondyrene ikke kan græsse der. Hegningerne sker, fordi miljøministeriet kan tjene på at udleje græsningsrettighederne, for at fårene kan driver naturpleje som på hederne ved Vind og i Stråsø komplekset.

Læs resten

Jagten i Danmark er bæredygtig og bidrager til verdensmålene

Svaret fra Danmarks Jægerforbunds jagtfaglige chef, Niels Søndergaard, på Søren Wium-Andersens debatindlæg i Frederiksborg Amts Avis d. 4. juli 2019 er klart: Jagten i Danmark er bæredygtig og bidrager til verdensmålene. Offentliggjort den 10. juli 2019 og gengives her med forfatterens tilladelse. Tekst og fotos: Niels Søndergaard

Det er lodret forkert, når Søren Wium-Andersen fremfører, at jagt på rødlistede arter som taffeland, fløjlsand og havlit i Danmark er problematisk, og at jagt ikke bidrager til verdensmålene.

Niels Søndergaard

Søren Wium-Andersen har naturligvis ret i, at der i dag drives jagt på rødlistede arter i Danmark. Men han har ikke ret i, at jagt på rødlistede arter skal stoppes, for at Danmark kan leve op til FN’s Verdensmål.

Så længe det sikres, at jagten er bæredygtig, kan jagt på arter i tilbagegang tværtimod sikre, at arternes trivsel konstant holdes i fokus. Det gælder blandt andet sikring og udbygning af levesteder.

Vildtforvaltningsrådet anerkender generelt, at jagttid på arter, hvis levesteder er under pres, kan medvirke til, at arterne får den nødvendige bevågenhed, så der sker forbedringer af deres levesteder. Dermed sikres der mulighed for bestandsfremgang.

Læs resten

Vil en ny miljøminister ændre jagtpolitikken?

Hverken den nye miljøminister Lea Wermelin (tv.) eller den tidligere miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (th.) har taget skridt til at beskytte de truede ænder. Foto: Miljøministeriet

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver den 4. juli 2019:

Danske jægere har skudt mere end 10.000 globalt truede andefugle siden den tidligere regering tilsluttede sig FNs 17 Verdensmål. Målene er nu blevet bredt accepteret. Karavaner fra erhvervslivet og private organisationer rejser landet tyndt for at præsentere, hvorledes verdens­målene kan fremmes inden for deres respektive områder.

Men nu dryppes der malurt i bægeret. For den seneste opgørelse over det danske vildtudbytte afslører den ubehagelige kendsgerning, at danske jægere gennem de sidste to år har nedlagt mere end 10.000 ænder på trods af, at deres bestande er truet globalt.

Havlitten er som taffeland og fløjlsand truet globalt. De tre arter skal beskyttes mod al jagt og andre jagtlige forstyrrelser i fuglebeskyttelsesområderne inden 2020 ifølge FNs Verdensmål. Danmark har i mere end to år tøvet og undladt at beskytte arterne. Foto: Wikipedia

De mange nedskydningerne er foretaget efter, at den danske regering i foråret 2017 tilsluttede sig FNs Verdensmål, selvom det af mål 15.5 fremgår, at biodiversiteten skal beskyttes mod tab. Der står: Der skal tages omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelse af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter. Indikatoren for delmålet er IUCNs Rødliste-indeks. Af rødlisten fremgår det, at der er tre arter af ænder her i landet, der er globalt truede nemlig taffeland, havlit og fløjlsand. Alligevel tillader Danmark fortsat jagt på disse tre arter.

Læs resten

Skytte fik 5.000 kroner i bøde for ulovlig rovfuglefælde med levende lokkeduer

faelde nyhed KNF
Foto af den ulovlige fælde: Knud Flensted/DOF

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) er skuffet over en efter foreningens opfattelse alt for mild straf til en skytte, der ville fange duehøge på et sjællandsk gods, der opdrætter fasaner. Skytten fik en beskeden bøde, men han fik lov til at beholde sit jagttegn

Det skriver Jan Skriver i en pressemeddelelse fra foreningen, den 21. juni 2019.

Egon Østergaard, DOF

”Det er skuffende og beskæmmende, at vi i Danmark ikke straffer faunakriminalitet strengere, end tilfældet tilsyneladende er. Det sender et forkert signal, at brug af illegale fælder til fangst af fredede rovfugle ikke bliver takseret ret meget højere end en fartbøde. I andre EU-lande er straffen for eksempelvis rovfuglefangst og illegal jagt væsentligt højere, end den er i Danmark.”

Sådan siger Egon Østergaard, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF) på baggrund af en dom, der onsdag blev afsagt af Retten i Roskilde.

Læs resten

Den nye regering bør stoppe miljøministeriets gavebod

Er det overhovedet rimeligt, at staten forærer jagter væk, når der savnes midler i sundhedsvæsenet og i undervisningssektoren?

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Miljøminister Ellemann-Jensen udsendte invitationen: ”Som nyjæger kan man komme med Naturstyrelsen på en nyjægerjagt, hvor man lærer om jagt fra styrelsens jægere.

Et eklatant eksempel på en minister, som har for mange penge, når han gratis tilbyder at stille offentlige arealer og mandskab i form af undervisere til rådighed for hobbyvirksomhed. Én nyjæger jagt i privat regi koster 3.999 kroner.

Naturstyrelsen oplyser, at der i 2015/16 deltog godt 300 nyjægere i styrelsens gratis jagter. Antallet steg til 550 deltagere i sæsonen 2016/17, svarende til en fremgang på 83 %. Der blev udbudt 60 gratis jagter i 2017/18-sæsonen. Hvor mange, der kommer på nyjægerjagterne i 2019, kan endnu ikke oplyses. Gratis jagterne er i år blevet tilbudt til de 3.200 jægere, der har erhvervet sig et nyt jagtkort gennem de seneste 18 måneder.

Men er det overhovedet rimeligt, at staten på denne måde forærer jagter væk, når der savnes midler i sundhedsvæsenet og i undervisningssektoren?

Søren Wium-Andersen

Naturstyrelsen har så få midler til rådighed, at den ikke kan bevare de gamle træer i de udlagte urørte skove på grund af pengemangel! Jeg vil håbe på, at den nye regering vil se på, om det er rimeligt, at en styrelse har en så stor overkapacitet af mandskab og ikke-udlejede jagtarealer, at den gratis kan tilbyde undervisning til mange hundrede jægere. Gratis jagter i dette omfang må desuden være et klart brud på statens udbudsregler, da der er andre leverandører til denne omfattende kursusvirksomhed.

Jeg ser frem til, at den kommende miljøminister opkræver penge til statskassen for den jagt, der allerede drives på statens arealer, og ikke fortsætter med at give den bort.

Miljøministeren siger nej til at fremme biodiversiteten


Havlitten er en af de arter. miljøministeren ikke vil yde beskyttelse.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Jordens biodiversitet er truet, viste rapporten fra IPBES først i maj. I en spritny meddelelse fra FN kan man læse, at vi er langt fra at nå nogle af de vigtigste af FNs Verdensmål for klima og biodiversitet.

Det er ikke sært, at det går sådan, for også vores regering er med til at forringe biodiversiteten. For vi har en miljøminister, der aktivt har undladt at beskytte biodiversiteten her eksemplificeret ved, at truede arter ikke beskyttes mod jagt og jagtlige forstyrrelser i de områder, som de overvintrer i. Store fuglebeskyttelsesområder i de danske farvande er reelt kun skraveringer på et Danmarkskort uden reel betydning for fuglene. Det er en farce, at de regnes med til landets beskyttede områder, da de hverken yder fuglene beskyttelse mod jagt, jagtlige forstyrrelser eller fiskeri.

Taffelanden blæser miljøministeren også på.

Der er tre globalt truede arter, der anvender disse fuglebeskyttelsesområder nemlig havlit, fløjsand og taffeland samt den på det europæiske niveau truede ederfugl. Disse arter er omfattet af Bonn-konventionen, som Danmark ratificerede i 1982. Konventionen har bl.a. til formål at beskytte trækkende arter, som er i fare for udryddelse i deres udbredelsesområde. I 2016 og 2018 erklærede Bonn konventionen, at dette er tilfældet for de tre globalt arter.

Læs resten

Stop jagten på truede dykænder i fuglebeskyttelsesområderne

På EU niveau er ederfuglen truet. Men hannerne må alligevel jages i mange af de udlagte fuglebeskyttelsesområder. Foto af Palle Sørensen.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Biolog Søren Wium-Andersen.

Regeringen har erklæret, at den vil støtte FNs 17 Verdensmål. I følge det 15tende mål skal tabet af biodiversitet standses allerede i 2020 på de globalt truede arter, der er opført på en særlig rødliste. På denne liste står der tre danske arter af ænder, nemlig havlit, fløjlsand og taffeland, der alle over­vintrer i de danske farvande. Taffelanden er tillige en fåtallig ynglefugl her i landet.

Hvad har miljø-og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen gjort for at beskytte de tre arter? Jagten på taffelanden er uændret, mens hannerne af fløjlsand og havlit fortsat må skydes. Et klart brud fra ministerens side på regerin­gens løfter til FN og verdenssamfundet om at indføre FNs Verdensmål i lovgivningen. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.