“Jægerne har ret til at skyde alt, der kan bevæge sig”
En ny bekendtgørelse for jagttider understreger, at jagtpolitikken skal ændres, skriver Søren Wium-Andersen. Det er forkert, at de grønne foreninger har accepteret, at jægerne har ret til at skyde alt det, der kan bevæge sig
K O M M E N T A R
Af Søren Wium-Andersen, biolog
JAGT – I en række indlæg på dette medie har jeg fremlagt mine synspunkter om behovet for, at Danmark følger op på FNs Verdens mål 15.5 for at beskytte tre globalt truede arter af ænder.
Miljøministeren har nu fremlagt et udkast til en ny jagttidsbekendtgørelse, der er i høring frem til den 15. maj. Udkastet kan findes på Høringsportalen. Udkastet er fremsendt til en lang række institutioner, men alle kan naturligvis indsende deres bemærkninger til udkastet indtil den 15.05.2020 klokken 12.00.
Nedenfor kan man læse mine bemærkninger og de begrundelser, jeg anfører for at få udkastet til jagttidsbekendtgørelsen ændret. Jeg håber fortsat på, at der bliver tale om en effektiv fredning af de tre globalt truede arter, således at biodiversiteten kan bevares.
Behov for et politisk skifte
Forud for den nye bekendtgørelse er der anvendt store offentlige midler til at vedligeholde den industri, der producerer rapporter til miljøministeriet samtidigt med, at der er anvendt betydelige administrative ressourcer på opgaven.
Fremover må det være op til jægerne at sandsynliggøre og betale for, at en fortsat afskydning ikke forringer danskernes muligheder for at bevare og betragte landets dyreliv. De grønne foreninger, der i dag sidder i Vildtforvaltningsrådet, sidder og kæmper fra art til art.
Det er forkert, at foreningerne har accepteret, at jægernes har en ret til at skyde alt det, der kan bevæger sig. Det er jo latterligt, at granvoksne mænd samler sig i foreninger, der bl.a. kæmper for at fortsætte med at måtte skyde på en vigende bestand af dobbeltbekkasiner, som blot vejer 80-120 gram.
Større fuglebeskyttelsesområder på havet
Læs restenVildtforvaltningsrådet bør nedlægges
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
Miljøminister Lea Wermelin udsendte den 20. februar en pressemeddelelse om, at hun stopper jagt på fire truede fuglearter, nemlig tre globalt truede arter af ænder samt af den lille tyrkerdue.
Ministerens meget positive afgørelse var baseret på en indstilling fra Vildtforvaltningsrådet, VFR, men indstillingen var mangelfuld. For VFR har ikke fulgt sine egne etiske retningslinjer for fastsættelsen af jagttiderne. De er ellers ganske klare.
En af reglerne siger, at forvekslingsproblematikken skal indgå i overvejelserne. Det vil sige, at man ikke kan have jagt på arter, der kan forveksles med en fredet art.
Den regel undlod VFR og dens medlemmer fra de grønne organisationer at forholde sig til, da de tiltrådte indstillingen om nye jagttider og sendte den til ministeren.
Læs restenKrondyr giver kroner i kassen!
Jyske erstatninger for kronvildt bør nu beskytte gamle træer i Nordsjælland
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver den 4. marts 2020:
I mere end 75 år er der udbetalt store erstatninger for markskader til naboer til statsarealer, hvor der er krondyrreservater. Midlerne bliver udbetalt for at ophjælpe bestandene, som nu er udbredt over hele landet. Udbetalingerne fra Naturstyrelsen er fortsat selv efter, at krondyr nu er så almindelige, at de giver problemer. Alene i perioden fra 2010-2018 har Naturstyrelsen udbetalt 8,98 mio. kroner uden, at der blev taget stilling til, om udbetalingerne, der blev indført i begyndelsen 40erne, fortsat er rimelige. Set fra et samfundssynspunkt er problemet løst.
Da miljøminister Lea Wermelin skønnede, at de eksorbitante erstatninger for kronvildtskader ikke er rimelige, ønskede ministeren Vildtforvaltningsrådets indstilling hertil. Den lukrative landbrugsstøtteordning skal nu ophæves, men hvornår det omsættes til handling, er ikke oplyst.
Det sparede beløb på finansloven, som alene i 2019 måske er blevet til 2 mio. kroner, bør ministeren anvende til at reducere fældninger af gamle træer i statens skove. Midlerne kan med fordel kanaliseres over til Nationalparken i Nordsjælland. Her ligger de gamle træer i gigantiske tømmerstakke, der flises. I stedet bør træerne anvendes i træindustrien eller blive stående. Afbrændingen er til gavn for Nordsjællands borgere, der på det korte sigt får en billig varme fra flisen, men som en høring i Folketinget for nyligt påpegede, er afbrændingen til stor skade for klimaet på grund af CO2 frigivelsen. Efterlades de gamle træer vil det gavne den trængte biodiversitet.
Læs restenBehov for et nyt rådgivende vildtforvaltningsråd, der beskytter landets biodiversitet og ikke kun jagtinteresser
Det er glædeligt, at regeringen endelig freder de tre globalt truede arter havlit, fløjlsand og taffeland og dermed omsider lever op til regeringens erklærede mål om at arbejde for FNs Verdensmål 15.5.
Det er sket efter, at miljøministeriets departement igennem flere år har forsøgt at opretholde en hobby jagt på disse arter med den begrundelse, at rødlister ikke har nogen juridisk gyldighed. Et synspunkt som Vildtforvaltningsrådet (VFR) villigt – men helt uforståeligt – ikke har taget afstand fra.
Det skriver biolog Søren Wium-Andersen, 29. februar 2020.
I indstillingen til ministeren slår VFR desværre fast, at der skal være en uændret jagttid på bjergand, der er rødlistet og fredet i vore nabolande. Det afslører, at VFR ikke har nogen hensigt om at bakke op om jagtlovens § 3, stk. 2, nr. 1: ”Jagt på fugle må ikke være i strid med de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i disses udbredelsesområder.”
Den nordeuropæiske bestand af ederfugle er gået tilbage med næsten 50 % i perioden fra 1990 til 2010. Alligevel har VFR ikke indstillet til ministeren, at ederfuglen skal fredes, hvilket heller ikke er nævnt i ministeriets pressemeddelelse. Dette på trods af at det i flere af bestandene i Østersøen er konstateret, at der kun overlever ganske få procent af ællingerne. Men VFR agter ikke at læne sig op ad forsigtighedsprincippet, når det diskuterer skydeemner for danske jægere. Det på trods af, at jægerne var været vidende om, hvor ringe det står til med de danske ederfugle, specielt på Christiansø. For Danmarks Jægerforbund, der sidder i VFR, har finansieret en nypubliceret undersøgelse af rugende ederfugle i Danmark. Jægerne har derfor haft viden om, at de blykoncentrationer, der er fundet i flere af de ynglende hunners blod på Christiansø, er så høje, at de er dødelige.
Desuden viser rapporten, at kviksølvniveauerne er forhøjede, at populationen på øen har mange golde æg og er stresset af en lang række andre miljøfaktorer. Men den viden fremlagde jægerne ikke, da de diskuterede jagttiderne i VFR, inden VFR skulle fremsende sin indstilling til ministeren. Det er efter min opfattelse uansvarligt. Ederfuglen bør totalt fredes.
De udlagte Natura2000 områder på havet, hvor ederfuglene søger føde, skal desuden beskyttes mod al jagt og fiskeri. For de meget store fuglebeskyttelsesområder, der er udlagt i de danske farvande, er i dag reelt set kun nogle skraveringer på et kort. De sikrer ikke på nogen måde, at de vinterrastende fugle får fred og ro til at søge føde i nogle af deres vigtigste spisekamre. Kort sagt fuglebeskyttelsesområder på havet skal ikke kun være af navn men til gavn for fuglene. Det vil øge bestandenes chancer for overlevelse.
Læs restenNæsten 1. mio. skydefugle udsættes hvert år – de fleste i det østlige Danmark
For første gang er udsætningen af skydefugle i Danmark nu kortlagt på postnumre, oplyser bladet Fugle & Natur den 10.februar 2020.
Det er sket efter, at Dansk Ornitologisk Forening, DOF, har presset på for at få registreret alle udsætninger af fasaner, gråænder og agerhøns – se kortene som følger med denne pressemeddelelse.
”Registreringen giver os for første gang et detaljeret billede af hvor mange skydefugle, der udsættes, og hvor det sker,” siger DOF’s formand Egon Østergaard, som også er foreningens repræsentant i Vildtforvaltningsrådet.
På landsniveau er der registreret følgende udsætninger af de enkelte arter:
Fasaner:
2019: 857 udsætninger af i alt 801.773 fugle
2018: 998 udsætninger af i alt 878.262 fugle
Gråænder:
Læs restenSkyd ulvene – så bliver der flere af dem
Jægerlogik om trofæjagt
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
Da antallet af ulve af ukendte grunde er dalende i Jylland, vil det sikkert være en god idé at indføre trofæjagt på ulv. For trofæjagt medvirker til at sikre truede dyrearter i følge den jægerlogik, som den jagtfaglige chef i jægerforbundet præsenterede Politikens læsere for (9.02) i indlægget >>Trofæjægere er naturforvaltere<<.
Sidste år ynglede der en stork ved Bækmarksbro. Ved brug af lidt jægerlogik vil en jagttid på storke sikkert også øge antallet storke. Så mon ikke stork bliver et af de mange potentielle skydeemner, der skal diskuteres på det næste møde i Vildtforvaltningsrådet? For som den jagtfaglige chef også skriver i sit indlæg: >>Forbydes trofæjagten, forsvinder det økonomiske incitament for naturbevarelse og bestandspleje. Så enkelt er det.<<
Er dette udsagn korrekt, så bør alle danskere takke jægerne for fredningen af blandt andet Møns Klint. Vi bør åbenbart også takke for, at jægerne sidste år udsatte næsten 1. mio. skydefugle, hvilket efter min bedste mening heller intet har med hverken naturbevarelse eller bestandspleje at gøre. Det jægerne her gør, er at udsætte den potentielt invasive fasan i et antal på over 800.000 hvert år, samtidigt med, at der blev udsat 60.000 gråænder og 6.000 agerhøns. Hvad angår det problematiske ved udsætningerne af fasaner, henviser jeg til den informative artikel >>Bæredygtig jagt kræver massiv import af fasanæg og skydefugle<<
Læs restenTil kamp mod dispensation til franske jægeres jagt på Hortulaner
Franske jægere har med støtte fra førende kokke i Michelin-stjernede restauranter bedt om dispensation fra EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv til hvert år at fange og dræbe 30.000 Hortulaner (Emberiza hortulana) under efterårstrækket gennem regionen Les Landes i Sydvestfrankrig. Jægerne henviser til, at den samlede europæiske bestand anslås til 4,75 millioner ynglepar, og at jagten på de 30.000 fugle derfor vil udgøre mindre end en procent af den naturlige årlige dødelighed, som er maksimum for dispensationer fra fuglebeskyttelsesdirektivet.
Det skriver Ole Friis Larsen, der er medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Ornitologisk Forening.
Sådan en dispensation er der imidlertid ikke grundlag for, skriver en række europæiske forskere, som den franske regering har bedt om at undersøge sagen. Forskernes resultater af fem års undersøgelser er offentliggjort i det videnskabelige nettidsskrift Science Advances 22. maj 2019. Ifølge forskerne består bestanden, som trækker gennem Frankrig, af 300.000 Hortulaner, som lever delvis isoleret fra den øvrige bestand og derfor er under hårdt pres af den ulovlige jagt, der foregår i Frankrig med et udbytte på op mod 30.000 Hortulaner om året.
Traditionel lækkerbidsken
Læs restenStop Miljøministeriets 75 år gamle millionerstatninger for krondyrskader
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
Miljøministeriet udbetalte i 2017 1,48 millioner kroner og i 2018 1,76 millioner kroner til landbrugeres konti for markskader forårsaget af kronvildt. Begrundelsen for udbetalingerne er, at regeringen i 1944 besluttede, at den meget lille kronvildtbestand i Danmark skulle ophjælpes. Derfor blev der på statens arealer udlagt 11 kerneområder for kronvildt.
Det blev også besluttet, at landmænd inden for en afstand af to kilometer fra kerneområderne kan få udbetalt erstatninger for de skader, som kronvildtet forårsager på landbrugets afgrøder. En på den tid både rimelig og god ordning.
Nu 75 år efter, at ordningen er blevet indført, udbetales der i Vestjylland fortsat millionerstatninger efter denne regel. Det sker på trods af, at bestanden af kronvildt i dag er så høj uden for kerneområderne, at landbrugsrådgivningen SAGRO i Herning forleden kunne afholde et møde om, hvorledes landbruget geerelt kan afhjælpe skader forårsaget af kronvildt!
Læs restenVil den nye regering også svigte FNs Verdensmål?
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
Statsminister Mette Frederiksen kaldte naturkrisen alvorlig, da hun indledte naturmødet på Marienborg den 4. november. Hermed kickstartede regeringens natur- og biodiversitetspakke, der først vil blive forhandlet endelig på plads om et års tid. Uden en særlig indsats betyder det, at den nuværende regering – som den tidligere – ikke vil kunne nå at leve op til FNs Verdensmål 15.5, som forpligter regeringen til at beskyt dette de tre globalt truede fugle havlit, fløjlsand og taffeland inden 2020.
Jagttiderne på disse arter fastsættes af miljøministeren efter en indstilling fra Vildtforvaltningsrådet på baggrund af faglige vurderinger fra Århus Universitet om jagtens bæredygtighed.
Og det er netop sagens kerne.
Læs restenEfterlysning: Kan vi få enklere naturpleje og enklere regler på statens arealer?
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
Er tiden kommet til at nedlægge kerneområderne for krondyr på statens arealer og få større sammenhængende naturområder?
I 1940’erne var der et ønske om, at bestanden af krondyr skulle øges, hvorfor der blev udlagt en række reservater for krondyr spredt over landet på statens arealer hovedsageligt i Midt- og Vestjylland. De jyske reservater blev ændret til 11 jyske krondyr kerneområder i 1994. Siden er bestandene af krondyr steget ikke blot i krondyr kerneområderne, men også mellem de oprindelige reservater. Derfor kan det undre, at staten fortsat opretholder kerneområderne, når bestandene er blevet så store, at de giver problemer. Skovgæster og jægere er glade for de store bestande, mens nogle landbrugere og skovbrugere anser krondyret for at være en problemart.
Landbrugets utilfredshed med krondyrene skyldes, at de store bestande søger ud på markerne, hvor de giver omfattende markskader, da de store bestande mangler mad i skoven og på de omgivende heder. Mange af hederne i kerneområderne er i dag hegnede, således at krondyrene ikke kan græsse der. Hegningerne sker, fordi miljøministeriet kan tjene på at udleje græsningsrettighederne, for at fårene kan driver naturpleje som på hederne ved Vind og i Stråsø komplekset.
Læs resten
|
|
