Vil den nye regering også svigte FNs Verdensmål?
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
Statsminister Mette Frederiksen kaldte naturkrisen alvorlig, da hun indledte naturmødet på Marienborg den 4. november. Hermed kickstartede regeringens natur- og biodiversitetspakke, der først vil blive forhandlet endelig på plads om et års tid. Uden en særlig indsats betyder det, at den nuværende regering – som den tidligere – ikke vil kunne nå at leve op til FNs Verdensmål 15.5, som forpligter regeringen til at beskyt dette de tre globalt truede fugle havlit, fløjlsand og taffeland inden 2020.
Jagttiderne på disse arter fastsættes af miljøministeren efter en indstilling fra Vildtforvaltningsrådet på baggrund af faglige vurderinger fra Århus Universitet om jagtens bæredygtighed.
Og det er netop sagens kerne.
Læs restenEfterlysning: Kan vi få enklere naturpleje og enklere regler på statens arealer?
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
Er tiden kommet til at nedlægge kerneområderne for krondyr på statens arealer og få større sammenhængende naturområder?
I 1940’erne var der et ønske om, at bestanden af krondyr skulle øges, hvorfor der blev udlagt en række reservater for krondyr spredt over landet på statens arealer hovedsageligt i Midt- og Vestjylland. De jyske reservater blev ændret til 11 jyske krondyr kerneområder i 1994. Siden er bestandene af krondyr steget ikke blot i krondyr kerneområderne, men også mellem de oprindelige reservater. Derfor kan det undre, at staten fortsat opretholder kerneområderne, når bestandene er blevet så store, at de giver problemer. Skovgæster og jægere er glade for de store bestande, mens nogle landbrugere og skovbrugere anser krondyret for at være en problemart.
Landbrugets utilfredshed med krondyrene skyldes, at de store bestande søger ud på markerne, hvor de giver omfattende markskader, da de store bestande mangler mad i skoven og på de omgivende heder. Mange af hederne i kerneområderne er i dag hegnede, således at krondyrene ikke kan græsse der. Hegningerne sker, fordi miljøministeriet kan tjene på at udleje græsningsrettighederne, for at fårene kan driver naturpleje som på hederne ved Vind og i Stråsø komplekset.
Læs restenJagten i Danmark er bæredygtig og bidrager til verdensmålene
Svaret fra Danmarks Jægerforbunds jagtfaglige chef, Niels Søndergaard, på Søren Wium-Andersens debatindlæg i Frederiksborg Amts Avis d. 4. juli 2019 er klart: Jagten i Danmark er bæredygtig og bidrager til verdensmålene. Offentliggjort den 10. juli 2019 og gengives her med forfatterens tilladelse. Tekst og fotos: Niels Søndergaard
Det er lodret forkert, når Søren Wium-Andersen fremfører, at jagt på rødlistede arter som taffeland, fløjlsand og havlit i Danmark er problematisk, og at jagt ikke bidrager til verdensmålene.
Søren Wium-Andersen har naturligvis ret i, at der i dag drives jagt på rødlistede arter i Danmark. Men han har ikke ret i, at jagt på rødlistede arter skal stoppes, for at Danmark kan leve op til FN’s Verdensmål.
Så længe det sikres, at jagten er bæredygtig, kan jagt på arter i tilbagegang tværtimod sikre, at arternes trivsel konstant holdes i fokus. Det gælder blandt andet sikring og udbygning af levesteder.
Vildtforvaltningsrådet anerkender generelt, at jagttid på arter, hvis levesteder er under pres, kan medvirke til, at arterne får den nødvendige bevågenhed, så der sker forbedringer af deres levesteder. Dermed sikres der mulighed for bestandsfremgang.
Læs restenVil en ny miljøminister ændre jagtpolitikken?
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver den 4. juli 2019:
Danske jægere har skudt mere end 10.000 globalt truede andefugle siden den tidligere regering tilsluttede sig FNs 17 Verdensmål. Målene er nu blevet bredt accepteret. Karavaner fra erhvervslivet og private organisationer rejser landet tyndt for at præsentere, hvorledes verdensmålene kan fremmes inden for deres respektive områder.
Men nu dryppes der malurt i bægeret. For den seneste opgørelse over det danske vildtudbytte afslører den ubehagelige kendsgerning, at danske jægere gennem de sidste to år har nedlagt mere end 10.000 ænder på trods af, at deres bestande er truet globalt.
De mange nedskydningerne er foretaget efter, at den danske regering i foråret 2017 tilsluttede sig FNs Verdensmål, selvom det af mål 15.5 fremgår, at biodiversiteten skal beskyttes mod tab. Der står: Der skal tages omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelse af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter. Indikatoren for delmålet er IUCNs Rødliste-indeks. Af rødlisten fremgår det, at der er tre arter af ænder her i landet, der er globalt truede nemlig taffeland, havlit og fløjlsand. Alligevel tillader Danmark fortsat jagt på disse tre arter.
Læs restenSkytte fik 5.000 kroner i bøde for ulovlig rovfuglefælde med levende lokkeduer
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) er skuffet over en efter foreningens opfattelse alt for mild straf til en skytte, der ville fange duehøge på et sjællandsk gods, der opdrætter fasaner. Skytten fik en beskeden bøde, men han fik lov til at beholde sit jagttegn
Det skriver Jan Skriver i en pressemeddelelse fra foreningen, den 21. juni 2019.
”Det er skuffende og beskæmmende, at vi i Danmark ikke straffer faunakriminalitet strengere, end tilfældet tilsyneladende er. Det sender et forkert signal, at brug af illegale fælder til fangst af fredede rovfugle ikke bliver takseret ret meget højere end en fartbøde. I andre EU-lande er straffen for eksempelvis rovfuglefangst og illegal jagt væsentligt højere, end den er i Danmark.”
Sådan siger Egon Østergaard, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF) på baggrund af en dom, der onsdag blev afsagt af Retten i Roskilde.
Læs restenDen nye regering bør stoppe miljøministeriets gavebod
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
Miljøminister Ellemann-Jensen udsendte invitationen: ”Som nyjæger kan man komme med Naturstyrelsen på en nyjægerjagt, hvor man lærer om jagt fra styrelsens jægere.”
Et eklatant eksempel på en minister, som har for mange penge, når han gratis tilbyder at stille offentlige arealer og mandskab i form af undervisere til rådighed for hobbyvirksomhed. Én nyjæger jagt i privat regi koster 3.999 kroner.
Naturstyrelsen oplyser, at der i 2015/16 deltog godt 300 nyjægere i styrelsens gratis jagter. Antallet steg til 550 deltagere i sæsonen 2016/17, svarende til en fremgang på 83 %. Der blev udbudt 60 gratis jagter i 2017/18-sæsonen. Hvor mange, der kommer på nyjægerjagterne i 2019, kan endnu ikke oplyses. Gratis jagterne er i år blevet tilbudt til de 3.200 jægere, der har erhvervet sig et nyt jagtkort gennem de seneste 18 måneder.
Men er det overhovedet rimeligt, at staten på denne måde forærer jagter væk, når der savnes midler i sundhedsvæsenet og i undervisningssektoren?
Naturstyrelsen har så få midler til rådighed, at den ikke kan bevare de gamle træer i de udlagte urørte skove på grund af pengemangel! Jeg vil håbe på, at den nye regering vil se på, om det er rimeligt, at en styrelse har en så stor overkapacitet af mandskab og ikke-udlejede jagtarealer, at den gratis kan tilbyde undervisning til mange hundrede jægere. Gratis jagter i dette omfang må desuden være et klart brud på statens udbudsregler, da der er andre leverandører til denne omfattende kursusvirksomhed.
Jeg ser frem til, at den kommende miljøminister opkræver penge til statskassen for den jagt, der allerede drives på statens arealer, og ikke fortsætter med at give den bort.
Miljøministeren siger nej til at fremme biodiversiteten
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
Jordens biodiversitet er truet, viste rapporten fra IPBES først i maj. I en spritny meddelelse fra FN kan man læse, at vi er langt fra at nå nogle af de vigtigste af FNs Verdensmål for klima og biodiversitet.
Det er ikke sært, at det går sådan, for også vores regering er med til at forringe biodiversiteten. For vi har en miljøminister, der aktivt har undladt at beskytte biodiversiteten her eksemplificeret ved, at truede arter ikke beskyttes mod jagt og jagtlige forstyrrelser i de områder, som de overvintrer i. Store fuglebeskyttelsesområder i de danske farvande er reelt kun skraveringer på et Danmarkskort uden reel betydning for fuglene. Det er en farce, at de regnes med til landets beskyttede områder, da de hverken yder fuglene beskyttelse mod jagt, jagtlige forstyrrelser eller fiskeri.
Der er tre globalt truede arter, der anvender disse fuglebeskyttelsesområder nemlig havlit, fløjsand og taffeland samt den på det europæiske niveau truede ederfugl. Disse arter er omfattet af Bonn-konventionen, som Danmark ratificerede i 1982. Konventionen har bl.a. til formål at beskytte trækkende arter, som er i fare for udryddelse i deres udbredelsesområde. I 2016 og 2018 erklærede Bonn konventionen, at dette er tilfældet for de tre globalt arter.
Læs restenStop jagten på truede dykænder i fuglebeskyttelsesområderne
På EU niveau er ederfuglen truet. Men hannerne må alligevel jages i mange af de udlagte fuglebeskyttelsesområder. Foto af Palle Sørensen.
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
Biolog Søren Wium-Andersen.
Regeringen har erklæret, at den vil støtte FNs 17 Verdensmål. I følge det 15tende mål skal tabet af biodiversitet standses allerede i 2020 på de globalt truede arter, der er opført på en særlig rødliste. På denne liste står der tre danske arter af ænder, nemlig havlit, fløjlsand og taffeland, der alle overvintrer i de danske farvande. Taffelanden er tillige en fåtallig ynglefugl her i landet.
Hvad har miljø-og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen gjort for at beskytte de tre arter? Jagten på taffelanden er uændret, mens hannerne af fløjlsand og havlit fortsat må skydes. Et klart brud fra ministerens side på regeringens løfter til FN og verdenssamfundet om at indføre FNs Verdensmål i lovgivningen. Læs resten
Taffelanden, havlitten og fløjlsanden lades i stikken af regeringen
Havlitten er blandt de truede fugle, som regeringen svigter ifølge artiklens forfatter. Foto: Wolfgang Wander/Wikipedia.
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver 30. januar 2019:
Da finansministeren på vegne af regeringen lancerede den nationale handlingsplan for FNs 17 Verdensmål i FN Byen i København, udtalte finansministeren: ”Med den nationale handlingsplan skal ny dansk lovgivning fremover vurderes i forhold til verdensmålene. Det skal sikre, at vi indarbejder målene i det daglige lovgivningsarbejde, samtidig med, at vi har forpligtet os til at rapportere hvert år om vores fremdrift”. Efterfølgende har mange grupper taget de enkelte mål op, og arbejder positivt med at diskutere, hvorledes de ambitiøse mål bedst kan fremmes. På den baggrund er det beklageligt, at miljøministeren har snigløbet disse intentioner, og har undladt at indarbejde FNs Verdensmål no. 15 i forbindelse med revisionen af en gældende bekendtgørelse. Læs resten
Stor Skallesluger holder skansen
Stor skallesluger med årets ungekuld. Foto: Benny Steinmejer/DOF.
Med 140-142 danske ynglepar i 2018 er bestanden af den store skallesluger stabil, men uden hjælp fra fuglevennerne i Dansk Ornitologisk Forening ville den sjældne dykand være i vanskeligheder. To ud af tre af de danske ynglende stor skallesluger yngler i en opsat redekasse.
Mangel på naturlige redehuller gør det svært for den danske bestand af dykanden stor skallesluger at få unger uden hjælp. Derfor sætter DOF redekasser op sammen med aktive i DOF Storstrøm og fire kommuner. Siden 1990 har dykanden været i klar fremgang.
Stor skallesluger begrænses af mangel på gode, naturlige redehuller i gamle træer tæt ved vand, hvor den yngler helst. De gamle træer fældes og efterlader de hulrugende skalleslugere uden redesteder. Derfor sætter DOF kasser op i det sydøstlige Danmark.
Her kan du se mere til fuglene og se, hvorfor det er nødvendigt at gå med livrem og seler for at sætte kasserne fast.
SE VIDEO: Nye, store kasser til stor skallesluger
Status over bestanden i de seneste år viser, at den er stabil.
DOF har fået skallesluger fredet
Vordingborg, Stevns, Faxe og Guldborgsund kommuner har i 2014 været med til at betale for både kasse-produktion og opsætning. Samme år udførte DOF’s aktive i skalleslugergruppen et kassecheck, som viste, at der var rugende hun i tre ud af seks opsatte kasser på én lokalitet. Heraf rugede de to i kasser sat op samme år. Det fortæller noget om manglen på gode redemuligheder.
DOF har i samarbejde med andre NGO’er fået stor skallesluger jagtfredet, så der forhåbentlig er udsigt til endnu flere par fremover.
Læs mere om projektet, som hører under Fokuseret Fugleforvaltning.
|
|
