Jagtskribent: En del jyske jægere skyder ikke vildsvin
Værsgo – så er der vildsvin i den jyske natur.
Vildsvinet er officielt uønsket i Danmark af hensyn til landbruget. Har man vildsvin på sin jord, så kan staten pålægge, at de skal skydes. Det sker især, fordi syge vildsvin kan skade den danske milliardeksport af svinekød. Men ifølge jagtskribenten Per Kauffmann, så hersker der blandt jægere i Jylland udbredt civil ulydighed, når det gælder vildsvinet. Det skriver DR Midt- og Vestjylland, 18. maj 2017.
– Opfattelsen blandt mange jægere er den, at hvis man beskytter vildsvinene, så vil bestanden kunne vokse sig så stor, at det bliver umuligt at slå dem alle sammen ihjel. De fleste jægere vil gerne have vildsvin i Danmark, siger Per Kauffmann, der bygger sin påstand på samtaler med flere jægere, som han lever af at interviewe.
Betalingsjagter kan mere end redde skoven
Billedtekst: Søskoven i Gribskov er udlagt som plukhugstskov. I denne skov, bestående af ege og bøge, skal der “plukkes” gamle træer senere i år. Statsrevisorerne skrev i deres beretning i 2016: Statsrevisorerne finder det ikke helt tilfredsstillende, at de gældende principper for plughugstskov ikke garanterer biodiversitet. Eget foto.
Biolog Søren Wium-Andersen skriver 10. marts 2017:
Mange skovgæster har i de seneste tre måneder med undren set på de omfattende fældninger i de dele af statens skove, som er udlagt eller som forventes udpeget som biodiversitetsskov eller til ”Urørt skov” efter Naturpakken.
Søren Wium-Andersen.
Det blev ved vedtagelsen af Naturpakken i maj 2016 aftalt, at udlægningen af ”Urørt skov” sker ved en indfasning, hvor der udtages økonomiske værdier over de næste 10 år fra løvskove og 50 år fra nåleskove. Det betyder i praksis, at på en hektar med 60 hugstmodne løvtræer, kan Naturstyrelsen fjerne 55 træer i løbet af de kommende ti år, hvilket forringer værdien af de urørte skove. Derfor undrer det mig, at politikerne ikke kræver, at der findes alternative midler til dækning af udgifterne ved Naturpakken. Herved kan politikerne allerede nu beskytte de fremtidige urørte skov og de arealer, der allerede er udpeget som plukhugstskove. Indtægterne hertil kan hentes ved at udleje jagten i de skove, hvor Kongehuset har jagtretten.
Slip fasanerne fri!
Nedenstående debatindlæg er skrevet af Bjarne Clausen, vildtdyrlæge og tidligere medlem af Vildtforvaltningsrådet. Det har tidligere været bragt i Frederiksborg Amts Avis. Vi bringer det her med tilladelse fra forfatteren.
Vildtdyrlæge Bjarne Clausen.
Hvis man vil debattere jagten i Danmark, er det relevant at starte med skydefuglene, idet fasaner og gråænder udsat til jagt efterhånden udgør over halvdelen af det samlede jagtudbytte, og fordi det netop er om jagten på de udsatte fugle, at synspunkterne om jagt er mest divergerende.
Dertil kommer, at reglerne for udsætning af skydefugle i disse måneder er oppe til revurdering i Vildtforvaltningsrådet, der har til opgave at rådgive jagtens minister, og fordi der ikke er udsigt til rådgivning, der er andet end lappeløsninger. Læs resten
Grønland dropper ny jagtlov – efter fire dages fred!
Lomvie-bestanden i Grønland får alligevel ikke fred.
En ny fuglebekendtgørelse på Grønland bliver trukket tilbage i dag – fire dage efter at den trådte i kraft. Det er afsnittet om beskyttelse af lomvier, der er årsag til balladen. Det skriver Sermitsiaq/AG 4. januar 2017.
Den længe ventede fuglebekendtgørelse, der begrænser jagten på den truede bestand af lomvier i Grønland, trådte i kraft fra nytår. Bekendtgørelsen betyder, at jagten på lomvier blev indstillet fra årsskiftet.
Importører af jagtfugle blæser på reglerne
Der er importeres masser af skydefugle til de danske jægere, bl.a. fra Polen, men alt for ofte fifles der med papirerne. Importen kan overføre fugleinfluenza.
To ud af hver tre importører af fuglevildt til jagtformål overtræder lovgivningen for indførsel af skydefugle til de danske jægere. I fjorten ud af 22 kontroller i sommeren 2016 har Fødevarestyrelsen sanktioneret for overtrædelse af reglerne vedrørende indførsel, omsætning og udsætning af fjervildt m.v. Det fremgår af Fødevarestyrelsens endelige rapport fra november 2016 over aktionen mod importørerne.
De hyppigst konstaterede overtrædelser af reglerne var:
Grønland strammer jagtloven – en smule
Bestanden af lomvie er i frit fald i Grønland, hvor mange fuglefjelde i dag står gabende tomme.
Al jagt på de udryddelsestruede lomvier stopper 1. januar overalt i Grønland, bortset fra Qaarnaaq-området oppe i nord, hvor der stadig tillades forårs- og sommerjagt. Til gengæld udvides forårsjagten på ederfugl og kongeederfugl, og snegås bliver ny jagtfugl. Det fremgår af en ny fuglebekendtgørelse fra Naalakkersuisut.
På baggrund af rådgivninger fra 2013 og 2014 fra Grønlands Naturinstitut (GN) og brugerviden er der sket regulering af jagttider og dagskvoter for edderfugle, lomvier og rider samt introduktion af ny jagtbar art. Endelig er der sket fredning af et fuglefjeld og udvidelse i antallet af fuglebeskyttelsesområder. Fuglefjeldet Ritenbenk bliver fredet for al fangst. Det bliver den som konsekvens af, at lomvie-bestanden er i frit fald i området.
Revision af jagttider på et fagligt grundlag – dokumentation
Biolog Søren Wium-Andersen har 16. december 2016 sendt denne dokumentation:
Søren Wium-Andersen.
I et tidligere indlæg “Jagt på et fagligt grundlag” her på gylle.dk har jeg stillet spørgsmål til de vurderinger, der er fremlagt i DCE rapporten: Vildtbestande og jagttider i Danmark. I vedlagte kommentar fremlægges den dokumentation om fuglebestandene, der ligger på EU-Kommissionens Eionet, og som ikke inddrages i DCE rapporten.
Min konklusion lyder:
Der bør ikke være jagt på 15 arter af fugle, som efter DCE’s vurdering kan jages bæredygtigt, enten fordi yngle- eller vinterpopulationer er nedadgående i Europa eller bestandene er truet. Fuglene er rødlistede i EU, Sverige, Norge, Danmark og af IUCN. For 3 andre rødlistede arter, der kan være en jagttid på, er der en forvekslingsproblematik for to arter, nemlig sildemåge og knarand.
Jagt bør foregå på fagligt korrekt grundlag
Dobbeltbekkasin. Bestanden er vigende i EU. Danske jægere skød sidste år 11.900 af denne art, der blot vejer 100 gram – inden de bliver flået. Jægerne ønsker nu jagt på dobbeltbekkasinens fætter, enkeltbekkasinen, på trods af at den kun vejer 50 gram, og at bestanden er ukendt. Foto: Ulf Bjerre.
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, har sendt denne artikel:
Millioner af trækfugle passerer hvert efterår landet. Trækfuglene er genstand for et meget stort jagttryk, der sker i tillid til, at jagten er bæredygtig. Afskydningstallene, der anses for at afspejle bestandsstørrelsen, viser, at der skydes stadigt færre trækfugle på trods af, at antallet af jægere stiger. Jagten på en række arter er ikke længere bæredygtig. Hvad skal der så ske? Udspillet fra jægerne er klart, nemlig at antallet af jagtbare arter og jagttiderne skal udvides, hvilket diskuteres i Vildtforvaltningsrådet, der indstiller nye jagttider til ministeren.
Skuddrab på dansk kongeørn er uopklaret
Et røntgenbillede afslørede, at den ulovligt dræbte kongeørn var fuld af hagl. Foto: DR.
Trods talrige afhøringer og måneders efterforskning er det ikke lykkedes Nordjyllands Politi at rejse sigtelse i sagen om dén kongeørn, der sidste vinter blev dræbt med haglskud og senere fundet på bredden af Limfjorden. Det meddeler Jan Skriver i en pressemeddelelse fra Dansk ornitologisk Forening, 18. november 2016.
Nordjyllands Politi har afsluttet sin efterforskning af den ulovlige nedskydning af den kongeørn, som 12. marts i år blev fundet i opskyl på Limfjordens bred ved Hals.
”Vi har afsluttet sagen, uden at nogen er sigtet. Efterforskningen har blandt andet omfattet afhøringer og forhøringer i jægerkredse, hos lodsejere og øvrige personer i området. Alle –næsten uden undtagelse – har hørt om nedskydningen, men ingen personer har vist sig at have nærmere kendskab til sagen”, oplyser politikommissær Søren Bach, Nordjyllands Politi, til Dansk Ornitologisk Forening (DOF), som anmeldte ørnedrabet.
Forgifter statsskoven dyrene?
I en urørt del af Gribskov er der for få uger siden fældet en rødgran, som er forsynet med en 10 kilo tung lys-rødbrun sliksten. Det er en saltblanding, der blandt andet indeholder kobber, der kan være skadelig for vildtet. Den afbillede sten indeholder ikke mindre end 40 gram kobbersulfat.
Sliksten, der indeholder så meget kobber, at de kan være skadelige for vildtet, er netop opsat i den kommende Nordsjællandske Nationalpark for at give hjortene større gevirer.Det skriver biolog Søren Wium-Andersen i et indlæg i Frederiksborg Amts Avis 19. oktober 2016. Her bringer vil indlægget:
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød.
Sliksten indeholder en lang række salte, som nogle dyr har brug for. Men anvendelsen af sliksten i Gribskov undrer mig. For det firma, der har produceret slikstenene, skriver i deres salgsbrochure, at netop de af Naturstyrelsen anvendte, Farm Rock Vildt saltsliksten, ikke må bruges på økologiske landbrug. Men den oplysning har ikke fået Naturstyrelsen til at tænke over, at der kan være alt for meget kobber i de anvendte sliksten, som er opstillet i et område, der er udlagt som urørt skov.
|
|
