Ansøgninger om 35 nye havbrug i Kattegat – Ingen afgørelse i år
Her forventes de nye havbrug at blive placeret ifølge Miljøstyrelsens lokaliseringskort.
En række selskaber og firmaer har søgt om at oprette 35 nye havebrug i Kattegat. Dertil kommer to gamle ansøgninger. Altså i alt 37. Der kommer dog næppe afgørelse i år af, hvem der i givet fald får lov til at etablere havbrug i Kattegat. Det skyldes bl.a., at det ikke er afklaret, hvilke kompenserende foranstaltninger for udledninger af næringsstoffer fra havbrugene, der kan kræves. Det oplyser kontorchef Juliane Albjerg fra Miljøstyrelsens afdeling for Virksomheder til www.gylle.dk.
Ansøgningsfristen for etablering af nye havbrug i Kattegat – den såkaldte placeringstilladelse – udløb den 1. april. Det vil sige, at Miljøstyrelsens afdeling for Virksomheder endnu ikke har læst ansøgningerne igennem. Derfor ved Miljøstyrelsen heller ikke, om ansøgningerne lever op til kravene, eller om der kræves yderligere oplysninger, før styrelsen kan tage stilling til ansøgningerne.
Miljøministerens mange nye vådområder kan true klimaet
Her skal det nye vådområde ligge.
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
Biolog Søren Wium-Andersen.
”Nye vådområder fjerner 150 tons kvælstof” var den forførende overskrift på en pressemeddelelse fra miljø- og fødevareministeren først i februar. Alene ti projekter vil hvert år fjerne 150 tons kvælstof, som ellers vil løbe ud i havet og forurene havmiljøet og måske resultere i fiskedød. 29 planlagte projekter forventes yderligere at fjerne måske 270 tons kvælstof hvert år. Alt i alt en positiv nyhed. Men holder den vand? Svaret blafrer i vinden.
Beregningerne bag projekterne bygger på modeller, der blev publiceret i 2014. De projekter, der allerede er blevet gennemført efter den model, er ikke blevet evalueret. Der foreligger kun en enkelt undersøgelse, der viser effektiviteten på oplandsniveau. Men det vil ændre sig nu, for miljøstyrelsen har oplyst mig om, at der er afsat midler til et separat kvælstof overvågningsprogram på op til 50 vådområder. Men om evalueringen vil vise, at den forventede effekt bliver opnået, det ved vi først om nogle år!
Det undrer mig, at ældre projekter ikke er blevet evalueret, inden der hældes yderligere 187 millioner kroner ud på nye projekter, der indgår som et væsentligt led i regeringens Fødevare- og Landbrugspakke. Ifølge denne skal der inden 2021 etableres ikke mindre end 13.000 hektar nye vådområder (Amagers areal er 9.629 hektar).
Lunde Larsen betalte to kinesere for at skrive pænt om sig selv og dansk landbrug
Her er de to kinesiske journalister/bloggere Angela Yang (i midt) og Yoyo Sun (nr. 2 fra venstre) fotograferet sammen med Esben Lunde Larsen (th.) og prinsesse Marie samt en ikke navngiven kinesisk deltager i fødevaretopmødet.
Da miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) besøgte virksomheden Kelsen Småkager i Ribe 21. august sidste år, gjorde medarbejderne store øjne. Med på turen var folketingsmedlem Anni Matthiesen fra Krogager og lokale byrådsmedlemmer fra ministerens parti, men det var de to unge kinesiske journalister i ministerens følge, der fik de ansatte til at spærre øjnene op. Kineserne fotograferede flittigt, og hver gang ministeren talte, tog de notater med en ildhu, som var de betalt for det. Hvad de rent faktisk var.
Tidligere på dagen havde Esben Lunde Larsen besøgt chokolademælkefabrikken Cocio i Esbjerg, og det havde gennem flere måneder været planlagt, at de to kinesere også skulle være med der, men få dage før besøget havde Cocio-direktøren frabedt sig den kinesiske delegations tilstedeværelse. Kineserne slap også for at overvære ministerens besøg samme dag på fabrikken Sydvestjysk Pelsdyrfoder i udkanten af Esbjerg og derfra videre til Lars Sørensens minkfarm i Bramming, hvor frokosten blev indtaget.
Angela Yang.
De to journalister, Angela Yang og Yoyo Sun, havde forladt Shanghai søndag middag ombord på SAS-fly SK998 med planlagt ankomst i Københavns Lufthavn samme aften kl. 1845. Herfra fortsatte de straks i bil til Hotel Dagmar i Ribe for at kunne være på plads til at følge ministerens tur mandag. Angela Yang og Yoyo Sun var åbenbart rejst den lange vej fra Riget i Midten for at følge i hælene på den betydningsfulde danske minister. Eller hvordan hang det sammen?
Forklaringen var ganske prosaisk. Esben Lunde Larsen havde betalt 98.382,19 kr. for at opnå den kinesiske opmærksomhed. Det hele fremgår af en aktindsigt i mailkorrespondancer, budget, regnskab og planlægning af World Food Summit 2017.
Økopenge til ministeromtale
Sløjt efterår for fugletrækket ved Falsterbo
Rødtoppet Fuglekonge bærer med rette sit navn. Arten er i fremgang ved Falsterbo Fuglestation. Foto: By Martin Vavřík – Eget arbejde, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=31811952.
Nok et efterår er afsluttet ved Falsterbo Fuglestation på sydspidsen af Skåne, hvor ornitologerne har gennemført den 38. sæson med standardiseret ringmærkning. Det blev en af de fuglefattigste årstider med kun 7460 ringmærkede fugle (af 54 arter). Summen er kun lidt over halvdelen af referenceværdien (gennemsnittet af fangsten i årene1980-2009), og det har været den tredje dårligste sæson i 38 år.
Løvsangeren er en af Skandinaviens mest almindelige sangfugle, men bestanden synes at være i voldsom tilbagegang, Foto: 250px-Flickr_-_Rainbirder.
Blandt trækfuglene til troperne var det kun gærdesanger, der nåede et antal over referenceværdien. I bunden finder vi havesanger, løvsanger og broget fluesnapper med 45, 28 og 27% af de respektive referenceværdier.
DK-bestand af havørne er gået tilbage
Havørnepar i reden. Foto: DOF ørne-TV.
For første gang siden 1996, da havørnen efter 100 års fravær genindvandrede i den danske natur, har bestanden været i tilbagegang. Fugleinfluenzaen, der blev konstateret for et år siden, har krævet et tocifret antal dødsfald blandt de danske havørne. Optimismen er dog intakt. Der er udsigt til nye frugtbare ørneår frem mod 2020, spår Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) ørneeksperter. Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening, mandag 13. november 2017.
Ynglesæsonen 2017 har været en påmindelse om, at de danske ørnetræer ikke vokser ind i himlen, og for første gang i godt to årtier er der tilbagegang for Danmarks bestand af havørne.
Kun 62 par ynglende havørne har fået unger på vingerne i løbet af sommeren 2017, viser DOF’s foreløbige opgørelse fra Projekt Ørn. Til sammen fostrede disse par mindst 98 flyvedygtige unger.
Til sammenligning lød det nationale facit i 2016 på 83 ynglepar, der fik mindst 123 unger på vingerne.
Havørne-eksperten Kim Skelmose (tv.) står også for ringmærkning af ørneungerne. Foto: DOF.
– Fugleinfluenzaen, der forgangne vintersæson hærgede specielt den østlige del af Danmark, hvor størsteparten af de danske havørne yngler, har kostet mange ørneliv. Landet over er der fundet mindst 17 døde havørne i løbet af det seneste års tid, og i 12 af tilfældene har veterinærerne hos DTU/Veterinærinstituttet dokumenteret, at ørnene er døde på grund af fugleinfluenza, siger Kim Skelmose, der er leder af Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) Projekt Ørn.
Den danske natur – fra alger til ulve
Naturen har stor betydning og værdi for massevis af mennesker. Det vidner det aktuelle forløb omkring nyt byggeri på Amager Fælled klart om – og ret så usædvanligt derved, at det var en sjælden art skærmplante, der så at sige trak det længste strå. Det skriver Ian Heilmann, organist, lic.scent.,Thurø, i en tekst, der har været bragt som kronik i Jysk-Fynske Medier. Vi bringer artiklen her i en let bearbejdet udgave.
Ian Heilmann.
Også på Sydfyn er der bevågenhed på områdets natur- og landskabsværdier. Den tværkommunale organisation ”Naturturisme I/S” er i fortsat udvikling, og der er ambitioner om at opnå UNESCO-status af såkaldt ”Geopark”. Her er det dog ikke svært at få øje på en mere kommerciel vinkel, med fokus på friluftsliv i bred forstand og branding af området, end om en særlig bevågenhed omkring de tilbageværende og sårbare habitater med biologisk mangfoldighed eller specifikke truede arter.
Og der er bestemt intet i vejen med natur- og øhavs-stier og nydelsen herfra af de smukke og kuperede landskaber med græssende rådyr i skovbryn, en svævende rød glente, bølgende marker og sorte trompetsvampe i skovbunden. Men her, som langt de fleste steder i det danske land, må vi desværre nøjes, endda i foruroligende grad – uden at langt de fleste lægger mærke til det. For også her gælder det velkendte princip om, at hvad man ikke ved, det har man ikke ondt af.
Nej til jagt med rovfugle i Danmark
Frie vandrefalke i den grønlandske natur. Foto: Knud Falk.
I bladet Fugle og Natur nr. 3, august 2017 skriver Egon Østergaard, der er formand for Dansk ornitologisk Forening, denne leder om falkejagt. Med skribentens tilladelse bringes artiklen her.
Til efteråret vil miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen med støtte fra regeringspartierne og Dansk Folkeparti ændre Lov om jagt og vildtforvaltning, så det bliver lovligt at jage med rovfugle i Danmark. Læs resten
Borgerne kræver: Rent Kattegat!
Djursland viser muskler.
Djursland har fået et nyt og utraditionelt beredskab. Dog et lidt andet beredskab end det ”Brand og Redning” vi kender fra brandstationer og udrykningstjeneste i området. Beredskabet har en utraditionel sammensætning, idet det er en blanding af erhvervsorganisationer, aktive borgere, virksomheder og foreninger for natur og kultur. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Beredskabet 7. september 2017.
Fælles fokus er et samarbejde omkring et rent Kattegat – og et stop for havbrug. Den sidste tid har parterne mødtes i Kulturhus Pavillonen i Grenaa, og hos Ree Park, for at lægge slagplanen for et lokalt folkemøde. Planen er gennem brede aktiviteter og folkeoplysning at få sat en stopper for planerne om at etablere flere nye havbrug i Kattegat. Et rent hav og rene kyster er essentielle for Djursland og for det marine miljø. Ikke mindst er et rent Kattegat en vigtig forudsætning for en række erhverv på Djursland. Alene turisterhvervet omsætter samlet for ca. 1,9 mia/år og beskæftiger alt inklusive ca, 2500 årsværk på Djursland.
Naturreservatet i Lille Vildmose udsat for ondsindet hærværk
Den ondsindede sabotage i Lille Vildmose er især rettet mod de kostbare entreprenørmaskiner, der er ved at genskabe Birkesø. Foto: forfatteren.
Smadrede ruder, sprinklervæske i dieseltanke og et ødelagt køleranlæg – Lille Vildmose har igen-igen haft ubudne, destruktive gæster. Det er langt fra første gang, det er sket, og de ansatte frygter, at det heller ikke vil være den sidste. Det skriver TV2 Nord 4. september 2017.
– Vi har fået smadret ruderne på førerhusene på tre maskiner, og der er blevet hældt sprinklervæske i dieseltankene på dem. Derudover er der igen blevet smadret ruder på vores brandvagttårn på Ny Høstemarkvej. Vi satte fire nye ruder i for ikke så længe siden, men nu er der blevet smadret et par stykker mere ud over de fire, så vi har måttet spærre det af, siger Jens Vinge til TV2 Nord. Jens Vinge er ansat ved Park & Natur i Aalborg Kommune.
Smadrede ruder i entreprenørmaskinerne er konstateret flere gange.
Ondsindede angreb
Tidligere har de ansatte i Lille Vildmose også oplevet at møde ind til, at der er blevet stjålet dieselolie fra tankene på maskinerne, at vildthegnet er blevet klippet op, og at ruderne på et fugletårn er blevet smadret.
– Vi kan ikke sige noget om, hvem gerningsmændene er, for vi har ikke noget overvågning nogen af stederne. Men vi overvejer jo kraftigt nu, om vi skal have videoovervågning eller en natvagt ud, for vi har ikke råd til flere af den slags hændelser, siger Jens Vinge.
Djurslands kyster sættes i bål og brand mod havbrug i Kattegat
En ny aktion er startet mod de omstridte og på Djursland forhadte nye havbrug i Kattegat. Hver søndag aften tændes der bål – og brand – ved strandene på Djursland ud mod Kattegat i protest mod de forkætrede havbrug.
Søndag aften 25. juni var det ved Holme Strand, og det var for tredje gang. Over et halvt hundrede mennesker mødte frem for at protestere. Interessant var det, at der var mange nye mennesker, som ikke tidligere har deltaget i protesten mod havbrug. Ja, det var faktisk de fleste, siger en af arrangørerne, Nina Bjarup Vetter.
|
|
