Thy slipper for gigantisk svinefabrik – men skatteyderne risikerer millionregning for det fejlslagne projekt
Formålet med de mange støttemillioner fra det offentlige til svineindustrien er angiveligt at skabe en mere bæredygtig produktion, men tilsyneladende kun i økonomisk henseende. Der tages ingen hensyn til lokalbefolkningens protester, når projekterne udvælges.
Lokalbefolkningens uvilje mod at finde sig i møg, støj og stank fra ”fremtidens” svinefabrik har jaget det højt profilerede Månegris Apollo-projekt ud af Thy.
Trods påstande om meget stor interesse fra svinelandbrugets lobbyister og hjælp fra fremtrædende lokalpolitikere har projektmagerne ikke været i stand til at finde en byggegrund til det stærkt statsstøttede projekt.
Efter flere års forsøg blev det endeligt skrinlagt i juni 2018. Alligevel vil projektmagerne kræve betaling for deres indsats. De første 400.000 kr. er udbetalt, og i værste fald venter der en regning på 7,4 mio. kr. til skatteyderne. Læs resten
Danske kongeørne sætter ny rekord
Hannen og hunnen fra Høstemark Skov i Lille Vildmose er landets mest erfarne ynglepar af kongeørne, men får ingen unger på vingerne i 2018. Foto: Jan Skriver/DOF.
For første gang har Danmark fem par ynglende kongeørne, alle i det nordjyske. Fire unger er på vej på vingerne i de kommende uger efter et 2017, hvor den danske bestand af kongeørne for første gang i knap 20 år mislykkedes med ynglen. Der beretter Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening i en pressemeddelelse 10. august 2018.
Nu varer det ikke længe, før en ny generation af danske kongeørne vil tage højde, så de kan ses svæve over rovfuglenes jagtmarker og yngleområder.
Facit siger fire flyvemodne unger fra de rekordmange fem ynglepar, der udgør Danmarks bestand af kongeørne med den sydøstlige del af Vendsyssel som årets mest frugtbare ørneterræn.
Ornitologen Tscherning Clausen. Privatfoto.
”Der er to unger i Hals Nørreskov og én unge fra et helt nyt ynglepar i Hals Sønderskov. I Tofte Skov i Lille Vildmose kommer én unge ud at flyve, mens Vildmosens erfarne par i Høstemark Skov ikke får noget ud af det. Ej heller kommer der unger på vingerne fra parret i Store Vildmose. Vi kan dog glæde os over, at bestanden af danske kongeørne nu tæller fem veletablerede ynglepar”, siger ornitologen Tscherning Clausen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) artscaretaker for kongeørnen.
Han samler alle data om ørnene, og sammen med fire redekoordinatorer holder han et vågent øje med udviklingen i bestanden. Læs resten
Rejsegigant dropper SeaWorld af hensyn til spækhuggere i fangenskab
Loro Parque på Tenerife er blandt de dyreshows, som Thomas Cook ikke længere formidler billetter til. Klik på billedet for at se video med dresserede spækhuggere.
Den britiske rejsegigant Thomas Cook annoncerede i weekenden 28.-29- juli 2018, at firmaet vil stoppe med at tilbyde billetter til dyreshows, der holder spækhuggere i fangenskab. Det skriver EcoWatch, den 31. juli 2018.
Den nye politik betyder, at SeaWorld i Florida og Loro Parque på Tenerife vil blive fjernet fra selskabets hjemmeside og brochurer, rapporterede avisen The Telegraph.
Direktør Peter Fankhauser, Thomas Cook. Foto: commons. wikimedia.org.
“Det var ikke en beslutning, vi tog med lethed,” skrev Thomas Cook-direktør Peter Fankhauser i en blog-post, der blev udsendt søndag den 29. juli 2018. Han nævner ikke specifikt SeaWorld og Loro Parque i blogteksten. Læs resten
Dværgterner i frit fald langs Vestkysten
Dværgterner kurtiserer, Lejodde, foto: Ulf M. Berthelsen/DOF.
Verdens mindste terneart, dværgternen, er i dyb krise langs vestkysten af Jylland og i Vadehavet. Den truede fugl får stort set ingen unger på vingerne, fordi æg og unger bliver knust af kørsel og færdsel på strandene, eller bliver taget af ræve eller højvande. Til næste ynglesæson vil en koordineret redningsaktion blive sat i værk.
Det skriver Jan Skriver den 25. juli 2018 for Dansk Ornitologisk Forening.
Dværgternen er truet som dansk ynglefugl på sine vigtige lokaliteter langs Den jyske Vestkyst og i Vadehavet. På strækningen fra Hvide Sande og nordpå til Agger Tange, der tidligere husede flere kernelokaliteter for dværgternen, er der stort set ikke fløjet unger fra rederne de senere år.
Ulf M. Berthelsen på feltarbejde i sommeren 2011. Det er en voksen dværgterne, der er til undersøgelse.. Privatfoto.
Og i Vadehavet er kun få unger blevet flyvefærdige på Fanø og Rømø.
”Sæsonen er forbi for i år, og vi må desværre konstatere, at bestanden ved Vestkysten er i frit fald. Ringmærkning har dokumenteret, at en betydelig del af den vestjyske bestand i de senere år har opgivet at yngle her, og i stedet er flyttet til Vadehavet. Det er dog aldrig for sent at gøre et redningsforsøg. Og næste sæson vil vi invitere repræsentanter for Kystdirektoratet, strandfogederne og kommunerne langs Vestkysten til et møde, hvor vi vil drøfte en samlet strategi, der kan forbedre vilkårene for dværgternen”, siger ornitologen og ringmærkeren Ulf M. Berthelsen, der har mere end 40 års erfaring i felten med dværgternen.
Nej til underholdning med vilde dyr på ferierejsen
Flere og flere danske turister fravælger shows, hvor vilde dyr bliver brugt til underholdning. Foto: World Animal Protection.
NATUR – Danske turister afholder sig i stigende grad fra at se og deltage i underholdning med vilde dyr på ferierejsen. Det viser en YouGov-undersøgelse om danskernes ferievaner. Det skriver OrganicToday.dk den 20. juni 2018.
Danskerne er blevet mere kritiske over for shows med vilde dyr på ferierejsen. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for World Animal Protection, der over en periode fra 2014 til 2018 har spurgt danske ferierejsende om deres holdning til shows med vilde dyr.
Andelen af danskere, der tager afstand fra shows med vilde dyr er steget i perioden 2014-2018. I samme periode er også andelen af danskere, der aldrig har oplevet et show med vilde dyr steget.
Det glæder dyrevelfærdsorganisationen World Animal Protection, som i mange år har haft fokus på netop underholdning med vilde dyr. Oplysning er nøglen til forandring, mener Gitte Buchhave, der er direktør i organisationens danske afdeling.
Direktør Gitte Buchhave, World Animal Protection.
– Vi har i årevis informeret om problemet i TV-reklamer og på sociale medier. Vi har krævet af rejsebureauerne, at de tager stilling til de udflugter, de udbyder. Og vi har påvirket Instagram til at skride ind over for selfies med vilde dyr. Så for mig at se er der en klar overensstemmelse mellem vores kampagner og holdningsændringen blandt danskerne, siger Gitte Buchhave.
Støt borgerforslaget mod kystnære havvindemøller
Bevar Danmarks sidste frie kystnatur – støt borgerforslaget om, at de kystnære havvindmølleparker skal have en mindsteafstand til kysten på tolv kilometer
Kæmpemæssige og kystnære havvindemølleparker er undervejs og planlagte mange steder i vores indre farvande og langs Vestkysten. Det gælder bl.a. mølleparkerne Vesterhav Nord og Syd ud for Holmsland Klit, ved Omø i Smålandshavet, i Jammerland Bugt, på Mejl Flak mellem Samsø og Helgenæs og i den sydlige del af Lillebælt.
Ansøgninger om 35 nye havbrug i Kattegat – Ingen afgørelse i år
Her forventes de nye havbrug at blive placeret ifølge Miljøstyrelsens lokaliseringskort.
En række selskaber og firmaer har søgt om at oprette 35 nye havebrug i Kattegat. Dertil kommer to gamle ansøgninger. Altså i alt 37. Der kommer dog næppe afgørelse i år af, hvem der i givet fald får lov til at etablere havbrug i Kattegat. Det skyldes bl.a., at det ikke er afklaret, hvilke kompenserende foranstaltninger for udledninger af næringsstoffer fra havbrugene, der kan kræves. Det oplyser kontorchef Juliane Albjerg fra Miljøstyrelsens afdeling for Virksomheder til www.gylle.dk.
Ansøgningsfristen for etablering af nye havbrug i Kattegat – den såkaldte placeringstilladelse – udløb den 1. april. Det vil sige, at Miljøstyrelsens afdeling for Virksomheder endnu ikke har læst ansøgningerne igennem. Derfor ved Miljøstyrelsen heller ikke, om ansøgningerne lever op til kravene, eller om der kræves yderligere oplysninger, før styrelsen kan tage stilling til ansøgningerne.
Miljøministerens mange nye vådområder kan true klimaet
Her skal det nye vådområde ligge.
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
Biolog Søren Wium-Andersen.
”Nye vådområder fjerner 150 tons kvælstof” var den forførende overskrift på en pressemeddelelse fra miljø- og fødevareministeren først i februar. Alene ti projekter vil hvert år fjerne 150 tons kvælstof, som ellers vil løbe ud i havet og forurene havmiljøet og måske resultere i fiskedød. 29 planlagte projekter forventes yderligere at fjerne måske 270 tons kvælstof hvert år. Alt i alt en positiv nyhed. Men holder den vand? Svaret blafrer i vinden.
Beregningerne bag projekterne bygger på modeller, der blev publiceret i 2014. De projekter, der allerede er blevet gennemført efter den model, er ikke blevet evalueret. Der foreligger kun en enkelt undersøgelse, der viser effektiviteten på oplandsniveau. Men det vil ændre sig nu, for miljøstyrelsen har oplyst mig om, at der er afsat midler til et separat kvælstof overvågningsprogram på op til 50 vådområder. Men om evalueringen vil vise, at den forventede effekt bliver opnået, det ved vi først om nogle år!
Det undrer mig, at ældre projekter ikke er blevet evalueret, inden der hældes yderligere 187 millioner kroner ud på nye projekter, der indgår som et væsentligt led i regeringens Fødevare- og Landbrugspakke. Ifølge denne skal der inden 2021 etableres ikke mindre end 13.000 hektar nye vådområder (Amagers areal er 9.629 hektar).
Lunde Larsen betalte to kinesere for at skrive pænt om sig selv og dansk landbrug
Her er de to kinesiske journalister/bloggere Angela Yang (i midt) og Yoyo Sun (nr. 2 fra venstre) fotograferet sammen med Esben Lunde Larsen (th.) og prinsesse Marie samt en ikke navngiven kinesisk deltager i fødevaretopmødet.
Da miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) besøgte virksomheden Kelsen Småkager i Ribe 21. august sidste år, gjorde medarbejderne store øjne. Med på turen var folketingsmedlem Anni Matthiesen fra Krogager og lokale byrådsmedlemmer fra ministerens parti, men det var de to unge kinesiske journalister i ministerens følge, der fik de ansatte til at spærre øjnene op. Kineserne fotograferede flittigt, og hver gang ministeren talte, tog de notater med en ildhu, som var de betalt for det. Hvad de rent faktisk var.
Tidligere på dagen havde Esben Lunde Larsen besøgt chokolademælkefabrikken Cocio i Esbjerg, og det havde gennem flere måneder været planlagt, at de to kinesere også skulle være med der, men få dage før besøget havde Cocio-direktøren frabedt sig den kinesiske delegations tilstedeværelse. Kineserne slap også for at overvære ministerens besøg samme dag på fabrikken Sydvestjysk Pelsdyrfoder i udkanten af Esbjerg og derfra videre til Lars Sørensens minkfarm i Bramming, hvor frokosten blev indtaget.
Angela Yang.
De to journalister, Angela Yang og Yoyo Sun, havde forladt Shanghai søndag middag ombord på SAS-fly SK998 med planlagt ankomst i Københavns Lufthavn samme aften kl. 1845. Herfra fortsatte de straks i bil til Hotel Dagmar i Ribe for at kunne være på plads til at følge ministerens tur mandag. Angela Yang og Yoyo Sun var åbenbart rejst den lange vej fra Riget i Midten for at følge i hælene på den betydningsfulde danske minister. Eller hvordan hang det sammen?
Forklaringen var ganske prosaisk. Esben Lunde Larsen havde betalt 98.382,19 kr. for at opnå den kinesiske opmærksomhed. Det hele fremgår af en aktindsigt i mailkorrespondancer, budget, regnskab og planlægning af World Food Summit 2017.
Økopenge til ministeromtale
Sløjt efterår for fugletrækket ved Falsterbo
Rødtoppet Fuglekonge bærer med rette sit navn. Arten er i fremgang ved Falsterbo Fuglestation. Foto: By Martin Vavřík – Eget arbejde, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=31811952.
Nok et efterår er afsluttet ved Falsterbo Fuglestation på sydspidsen af Skåne, hvor ornitologerne har gennemført den 38. sæson med standardiseret ringmærkning. Det blev en af de fuglefattigste årstider med kun 7460 ringmærkede fugle (af 54 arter). Summen er kun lidt over halvdelen af referenceværdien (gennemsnittet af fangsten i årene1980-2009), og det har været den tredje dårligste sæson i 38 år.
Løvsangeren er en af Skandinaviens mest almindelige sangfugle, men bestanden synes at være i voldsom tilbagegang, Foto: 250px-Flickr_-_Rainbirder.
Blandt trækfuglene til troperne var det kun gærdesanger, der nåede et antal over referenceværdien. I bunden finder vi havesanger, løvsanger og broget fluesnapper med 45, 28 og 27% af de respektive referenceværdier.
|
|
