Nordsjælland og Djursland mødes i samarbejde om havbrug
For første gang mødes kommunalpolitikere, aktionsgrupper, naturfredningsforeninger og repræsentanter for turisterhvervet fra Nordsjælland og Djursland for at sikre et rent Kattegat og undgå nye og åbne havbrug. Det sker på torsdag den 13. december 2018 i Ree Park på Djursland.
Indtil nu er det især modstanden fra Djursland mod havbrug, der har præget debatten. Det er derfor arbejdsgruppen, Beredskabet for Rent Kattegat, der har indbudt til dette fællesmøde med repræsentanter for de to landsdele. Det er nemlig ikke kun kysten ud for Djursland, der er udpeget som placering af nye havbrug, men også farvandet ud for Nordsjælland, Anholt og Samsø.
Erhvervsfiskerne er også bekymrede for de nye havbrugs indflydelse og har derfor deltaget i protester mod de forurenende anlæg.
Omkring 35 repræsentanter fra kommunerne Helsingør, Gribskov, Odsherred, Halsnæs, Samsø og Nord- og Syddjurs kommuner og som nævnt lokale aktionsgrupper, naturfredningsforeninger og turisterhvervet deltager.
– I første omgang går mødet ud på at lære hinanden at kende, udveksle erfaringer om de omstridte havbrugsplaner, status på lovgivningen, de lokale initiativer mod havbrug og klagerne til EU-parlamentets borgerkomite, siger en repræsentant for Beredskabet for Rent Kattegat, kommunalbestyrelsesmedlem Mads Nikolajsen, Norddjurs Kommune.
Mads Nikolajsen.
Et rent Kattegat er af afgørende betydning for en række erhverv. Turisterhvervet alene
på Djursland omsætter samlet for 2 milliarder kr. om året og beskæftiger 2500 årsværk.
Mads Nikolajsen oplyser også, at det er planen at indkalde til et folkemøde om havbrugs-planerne. Det bliver dog efter folketingsvalget næste år, da der først derefter bliver lavet lovbekendtgørelse om havbrug.
Desuden har miljø– og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen sat en undersøgelse i gang af de eksisterende havbrug. Bl.a. om manglende placerings-og miljøgodkendelser og forholdene i det hele taget. Resultatet af denne undersøgelse får også indflydelse på fremtiden for åbne havbrug i Kattegat.
Der er bred folkelig modstand mod havbrugene blandt folk på Djursland.
Færøske ornitologer kæmper for at få totalfredet lunden
Søpapegøjen – eller lunden – er gået dramatisk tilbage de seneste årtier, så alarmklokkerne ringer højlydt over bestanden. Foto: Pixabay.
Mens andre lande bakker op om at totalfrede lunden på internationalt plan, støtter den danske regering Færøernes selvstyre i, at der fortsat kan fanges lunder i øernes sårbare ynglekolonier. Danmark gør sig medskyldig i en naturødelæggende praksis, mener de færøske ornitologer, der bakkes op af Dansk Ornitologisk Forening (DOF)/ BirdLife Danmark.
Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening, den 7. december 2018.
Enorme kolonier af lunder på fuglefjelde i Nordatlanten er gået dramatisk tilbage de seneste årtier, så alarmklokkerne nu ringer højlydt over bestanden.
På Færøerne er lundebestanden kun en skygge af sig selv sammenlignet med for to-tre årtier siden, og på øen Nolsoy nær Thorshavn, hvor der for 20 år siden ynglede op imod 50.000 par lunder, er kolonien i dag helt væk.
Sjurdur Hammer er formand for Føroya Fuglafrødifelag,
”Der er ganske enkelt brug for en international totalfredning af lunden, indtil bestanden er kommet på fode igen,” siger Sjurdur Hammer, der er formand for Føroya Fuglafrødifelag, som kæmper havfuglenes sag på øgruppen.
Aftale om vandfugle justeres
I denne uge holder repræsentanter for EU-kommissionen møde i Sydafrika for at revidere den internationale AEWA-aftale (The Agreement on the Conservation of African-Eurasian Migratory Waterbirds, red.), i daglig tale kaldet Vandfugleaftalen. Læs resten
Landbruget ødelægger de sidste rester af heder i Jylland
De sidste hederester gror til og lyngen forsvinder på grund af ammoniakregnen fra landbruget.
Forskere slår nu alarm over tilstanden på de jyske heder. Over 4.000 små og store heder er undersøgt. Det viser sig, at næsten en tredjedel er forsvundet.
– Vi er overraskede over, hvor dårlig tilstanden er på de jyske heder. Det er alarmerende, siger projektleder Jesper Leth Bak fra Aarhus Universitet.
Kun 14 procent af hederne er stabile med over 50 procent dværgbuske som lyng, revling og klokkelyng. 56 procent af hederne er delvist forsvundne og 30 procent er nærmest helt væk.
Den vigtigste årsag er ifølge forskerne, at der tilføres for meget kvælstof fra luften i form af ammoniak fra landbruget.
Det skriver DR Midt og Vestjylland, den 2. december 2018.
Lyngen bliver kvalt
– Kvælstoffet virker på den måde, at det gøder hederne og giver græs og buske en fordel frem for lyngen. Derfor forsvinder hederne langsomt men sikkert, siger projektleder Jesper Leth Bak.
Ifølge forskerholdet bag undersøgelsen er der efterhånden kommet styr på udledningerne af kvælstof fra kraftværker og industri, som også har påvirket hederne negativt.
– Men i de husdyrtætte områder i Jylland har vi stadig problemerne. Der er tilførslerne af kvælstof fra luften over den grænse, som lyngen og andre hedeplanter kan tåle, siger Jesper Leth Bak. Læs resten
Fuglevenner klager til EU: Vil stoppe regeringens overgreb på beskyttet natur og fugleområder
Kortnæbbet gås er en af de fuglearter, der mister vigtige levesteder med regeringens “afbeskyttelse” af Natura 2000-områder. Foto: Albert Steen-Hansen.
Dansk Ornitologisk Forening har klaget til EU over, at regeringen vil ophæve beskyttelsen af store arealer EU-beskyttet natur. Foreningen vil have EU til at stoppe planerne, som rammer tusindvis af fugle, og som ikke er set lignende i EU. Danmark mister beskyttet natur, selv om regeringen har udpeget andre områder. Det skriver Uffe Rasmussen på vegne af Dansk Ornitologisk Forening, den 13. november 2018.
Ynglende havørne står til at miste nogle af deres leveområder. Foto: DOF.
Tusindvis af svaner, gæs, ænder og hjejler mister beskyttet natur og levesteder, hvor de kan æde sig fede på træk.
Fredede og sjældne rovfugle som havørn, rød glente og hedehøg mister vigtige levesteder, hvor de kan yngle i fred eller fange føde.
Det er nogle af konsekvenserne af, at den danske regering med fødevare- og miljøminister Jakob Ellemann-Jensen i spidsen vil ophæve beskyttelsen af mange vigtige fugleområder. Arealerne er beskyttet af EU som Natura 2000-områder og svarer cirka til arealet af Langeland og Anholt til sammen – eller omkring 30.000 hektar. Læs resten
Gudenåen bør genfødes
En ny bog om Gudenåen har set dagens lys. Det er formanden for Foreningen til Nedlæggelse af Tange Sø, Lars Vedsø, der har forfattet den. Og han lægger ikke fingrene imellem. Det er der kommet en meget interessant og uhyre læseværdig bog ud af – uanset hvor man selv måtte stå i spørgsmålet om fremtiden for Gudenåen og Tange Sø. det
Forfatteren Steen Ulnits er begejstret for den nye bog om Gudenåen.
Det skriver Steen Ulnits i en udførlig om tale af den nye bog. Vi bringer et uddrag af anmeldelsen her, og hele omtalen kan læses her.
Som lokalt bosiddende har Lars Vedsø gennem årene talt dunder til lokale politikere og embedsmænd, som for enhver pris vil fastholde hans elskede Gudenå i dens vandkraftlænker. Som elsker Tange Sø med alt, hvad den kunstige vandkraftsø så end måtte medføre af skadeligt for natur og vandmiljø. De har fået læst og påskrevet gennem årene. Læs resten
Biologer jubler over ålegræs som rensningsanlæg, mens algepesten breder sig fra Fyn til Østjylland
Klik på billedet for at se video med biologerne i arbejde.
Ålegræs er en truet art i mange farvande og er samtidig rigtig godt for miljøet. Derfor jubler havbiologer fra Miljøstyrelsen og Syddansk Universitet nu over, at det er lykkedes at plante ålegræs og få det til at brede sig i den ydre del af Horsens Fjord. Sådan skriver dr.dk den 7. november 2018.
Glæden hos de jublende havbiologer dæmpes dog ganske alvorligt af den helt usædvanligt voldsomme algeforurening, der har ramt store dele af kysterne ud for Østjylland og Fyn.
Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen.
Situationens alvor understreges af kontorchef i Miljøstyrelsen, Harley Bundgaard Madsen, der fortæller, at lige netop den her algetyper har man faktisk ikke set siden 1990’erne.
Professor Kaj Sand-Jensen har denne kommentar til det glade budskab: – Vi var på vej mod denne bedre tilstand, men de sidste par år indikerer, at udviklingen i næringstilførslerne igen går den forkerte vej. Det handler om landbrugets udledninger til fjorde og kystområder. Læs resten
Thy slipper for gigantisk svinefabrik – men skatteyderne risikerer millionregning for det fejlslagne projekt
Formålet med de mange støttemillioner fra det offentlige til svineindustrien er angiveligt at skabe en mere bæredygtig produktion, men tilsyneladende kun i økonomisk henseende. Der tages ingen hensyn til lokalbefolkningens protester, når projekterne udvælges.
Lokalbefolkningens uvilje mod at finde sig i møg, støj og stank fra ”fremtidens” svinefabrik har jaget det højt profilerede Månegris Apollo-projekt ud af Thy.
Trods påstande om meget stor interesse fra svinelandbrugets lobbyister og hjælp fra fremtrædende lokalpolitikere har projektmagerne ikke været i stand til at finde en byggegrund til det stærkt statsstøttede projekt.
Efter flere års forsøg blev det endeligt skrinlagt i juni 2018. Alligevel vil projektmagerne kræve betaling for deres indsats. De første 400.000 kr. er udbetalt, og i værste fald venter der en regning på 7,4 mio. kr. til skatteyderne. Læs resten
Danske kongeørne sætter ny rekord
Hannen og hunnen fra Høstemark Skov i Lille Vildmose er landets mest erfarne ynglepar af kongeørne, men får ingen unger på vingerne i 2018. Foto: Jan Skriver/DOF.
For første gang har Danmark fem par ynglende kongeørne, alle i det nordjyske. Fire unger er på vej på vingerne i de kommende uger efter et 2017, hvor den danske bestand af kongeørne for første gang i knap 20 år mislykkedes med ynglen. Der beretter Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening i en pressemeddelelse 10. august 2018.
Nu varer det ikke længe, før en ny generation af danske kongeørne vil tage højde, så de kan ses svæve over rovfuglenes jagtmarker og yngleområder.
Facit siger fire flyvemodne unger fra de rekordmange fem ynglepar, der udgør Danmarks bestand af kongeørne med den sydøstlige del af Vendsyssel som årets mest frugtbare ørneterræn.
Ornitologen Tscherning Clausen. Privatfoto.
”Der er to unger i Hals Nørreskov og én unge fra et helt nyt ynglepar i Hals Sønderskov. I Tofte Skov i Lille Vildmose kommer én unge ud at flyve, mens Vildmosens erfarne par i Høstemark Skov ikke får noget ud af det. Ej heller kommer der unger på vingerne fra parret i Store Vildmose. Vi kan dog glæde os over, at bestanden af danske kongeørne nu tæller fem veletablerede ynglepar”, siger ornitologen Tscherning Clausen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) artscaretaker for kongeørnen.
Han samler alle data om ørnene, og sammen med fire redekoordinatorer holder han et vågent øje med udviklingen i bestanden. Læs resten
Rejsegigant dropper SeaWorld af hensyn til spækhuggere i fangenskab
Loro Parque på Tenerife er blandt de dyreshows, som Thomas Cook ikke længere formidler billetter til. Klik på billedet for at se video med dresserede spækhuggere.
Den britiske rejsegigant Thomas Cook annoncerede i weekenden 28.-29- juli 2018, at firmaet vil stoppe med at tilbyde billetter til dyreshows, der holder spækhuggere i fangenskab. Det skriver EcoWatch, den 31. juli 2018.
Den nye politik betyder, at SeaWorld i Florida og Loro Parque på Tenerife vil blive fjernet fra selskabets hjemmeside og brochurer, rapporterede avisen The Telegraph.
Direktør Peter Fankhauser, Thomas Cook. Foto: commons. wikimedia.org.
“Det var ikke en beslutning, vi tog med lethed,” skrev Thomas Cook-direktør Peter Fankhauser i en blog-post, der blev udsendt søndag den 29. juli 2018. Han nævner ikke specifikt SeaWorld og Loro Parque i blogteksten. Læs resten
Dværgterner i frit fald langs Vestkysten
Dværgterner kurtiserer, Lejodde, foto: Ulf M. Berthelsen/DOF.
Verdens mindste terneart, dværgternen, er i dyb krise langs vestkysten af Jylland og i Vadehavet. Den truede fugl får stort set ingen unger på vingerne, fordi æg og unger bliver knust af kørsel og færdsel på strandene, eller bliver taget af ræve eller højvande. Til næste ynglesæson vil en koordineret redningsaktion blive sat i værk.
Det skriver Jan Skriver den 25. juli 2018 for Dansk Ornitologisk Forening.
Dværgternen er truet som dansk ynglefugl på sine vigtige lokaliteter langs Den jyske Vestkyst og i Vadehavet. På strækningen fra Hvide Sande og nordpå til Agger Tange, der tidligere husede flere kernelokaliteter for dværgternen, er der stort set ikke fløjet unger fra rederne de senere år.
Ulf M. Berthelsen på feltarbejde i sommeren 2011. Det er en voksen dværgterne, der er til undersøgelse.. Privatfoto.
Og i Vadehavet er kun få unger blevet flyvefærdige på Fanø og Rømø.
”Sæsonen er forbi for i år, og vi må desværre konstatere, at bestanden ved Vestkysten er i frit fald. Ringmærkning har dokumenteret, at en betydelig del af den vestjyske bestand i de senere år har opgivet at yngle her, og i stedet er flyttet til Vadehavet. Det er dog aldrig for sent at gøre et redningsforsøg. Og næste sæson vil vi invitere repræsentanter for Kystdirektoratet, strandfogederne og kommunerne langs Vestkysten til et møde, hvor vi vil drøfte en samlet strategi, der kan forbedre vilkårene for dværgternen”, siger ornitologen og ringmærkeren Ulf M. Berthelsen, der har mere end 40 års erfaring i felten med dværgternen.
|
|
