COVID-19 tilføjer global turisme et knusende slag i 2020
Mens få erhverv er blevet skånet for virkningen af COVID-19-pandemien, er endnu færre blevet hårdere ramt end turistsektoren. Og selv om det ikke er muligt at måle det fulde omfang af tilbageslaget, der er forårsaget af COVID-19, har Verdens turistorganisation (UNWTO) offentliggjort et skøn over, hvordan pandemien vil påvirke internationale turistankomster i 2020 under tre forskellige scenarier.
Det skriver Felix Richter 22. maj 2020 for statista.com.
Pandemiens indvirkning på turistindustrien vurderes at være ødelæggende, selv under den mest optimistiske af de tre scenarier. Forudsat, at grænserne åbnes og den gradvise ophævelse af rejsebegrænsninger begynder i starten af juli, forventer UNWTO, at internationale turistankomster falder med 58 procent til 610 millioner i år. Det ville sætte den globale rejsebranche tilbage til 1998, hvor antallet af internationale rejsende sidst var så lavt.
Det kan dog blive værre, hvis rejsebegrænsninger forbliver på plads indtil senere på året. Hvis man antager, at de først er ophævet så sent som i december, vurderer UNWTO, at internationale turistankomster falder så lavt som til 320 millioner, et niveau, der sidst blev set i midten af 1980’erne og sandsynligvis vil koste industrien mere end en trillion US dollars
Før coronavirusudbruddet havde den globale turistindustri oplevet næsten uafbrudt vækst i årtier. Siden 1980 er antallet af internationale ankomster steget fra 277 millioner til næsten 1,5 milliarder i 2019. Som det fremgår af figuren, faldt turistantallet kun to gange i de sidste to årtier: i 2003, da SARS-udbruddet førte til et fald på 0,4 procent i ankomsterne, og i 2009, da den globale finanskrise medførte et fald på 4 procent i den internationale rejseaktivitet.
Stop jagten på truede dykænder i fuglebeskyttelsesområderne
På EU niveau er ederfuglen truet. Men hannerne må alligevel jages i mange af de udlagte fuglebeskyttelsesområder. Foto af Palle Sørensen.
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
Biolog Søren Wium-Andersen.
Regeringen har erklæret, at den vil støtte FNs 17 Verdensmål. I følge det 15tende mål skal tabet af biodiversitet standses allerede i 2020 på de globalt truede arter, der er opført på en særlig rødliste. På denne liste står der tre danske arter af ænder, nemlig havlit, fløjlsand og taffeland, der alle overvintrer i de danske farvande. Taffelanden er tillige en fåtallig ynglefugl her i landet.
Hvad har miljø-og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen gjort for at beskytte de tre arter? Jagten på taffelanden er uændret, mens hannerne af fløjlsand og havlit fortsat må skydes. Et klart brud fra ministerens side på regeringens løfter til FN og verdenssamfundet om at indføre FNs Verdensmål i lovgivningen. Læs resten
Fly er miljøsvin – siger Samvirke – og reklamerer med 5% rabat på flyrejser
En tur til Thailand og tilbage udleder omtrent 5 ton CO2 per passager, og det er vel at mærke i nyere, lettere fly med bedre motorer end for 70 år siden. Det skriver COOP-bladet Samvirke i januarnummeret, der har et reklametilbud på langdistance-flyrejser med 5 % rabat til COOP-kunder på bagsiden.
Med den viden i bagagen skulle man tro, at vi ville afholde os fra flyveturene, men det gør vi ikke. En undersøgelse, som YouGov har lavet for Samvirke, viser, at vi samlet set flyver lige så meget, som vi gjorde, da samme undersøgelse blev lavet for 9 år siden. Mere i forbindelse med ferier og mindre i forbindelse med arbejde.
Flytrafikken står for omkring 3 procent af den globale udledning af drivhusgasser. Nogle eksperter mener, at tallet er lidt højere – nok omkring 8 procent. Hverken 3 eller 8 lyder som voldsomme tal, men det skal ses i lyset af, at kun omkring 3 procent af verdens befolkning flyver, men mange flere vil gerne med ombord. Fremskrivninger viser, at 7,8 milliarder passagerer ventes at rejse med fly i 2036 mod 4 milliarder i indeværende år. Et stort problem vil på den måde vokse sig større og større.
Størst fremgang i Københavns Lufthavn var der i 2018 på de lange, interkontinentale ruter til destinationer udenfor Europa. Her voksede antallet af passagerer med hele 11 procent til i alt 3.611.444. “2018 stod virkelig i Kinas tegn med nye ruter til Hong Kong, Beijing og Chengdu. Det har været et stærkt ønske både politisk og fra erhvervslivet at få bundet Danmark tættere sammen med Kina med flere direkte flyruter. Med et solidt samarbejde om de nye ruter er det lykkedes,” siger administrerende direktør Thomas Woldbye, CPH.
I Danmark viser YouGovs undersøgelse til gengæld, at det er blevet vigtigere for os, at vi flyver med et flyselskab, der har et miljøvenligt image, ligesom det er vigtigere for os, at vi har mulighed for at gøre vores flyrejse CO2-neutral, eksempelvis i form af klimakompensationer, hvor man betaler et ekstrabeløb, der går til udvikling af grønne projekter som eksempelvis vindkraft.
Spørgsmålet er så, om den miljøvenlige måde at flyve på findes i horisonten? Læs resten
154.000 skattekroner for tre centimeter lavere vandstand – er det rimeligt?
Henrik Leth finder det utroligt, at det politiske flertal i Randers Kommune spilder hundredetusinder af skattekroner på nyttesløse opgravninger af vandløb. Som inkarneret lystfisker ved han, hvor økonomisk værdifulde sunde vandløb kan være for en kommunes erhvervsliv.
Kommunalbestyrelsesmedlem Henrik Leth (S) i Randers Kommune skriver:
Våde enge i Nørreådalen har fået lodsejerne på “krigsstien”. De har været til møde med Miljø og Teknik og med borgmesteren i Randers. De kræver opgravning af sandbanker og grødeøer.
Kommunen bekoster undersøgelser, der konkluderer, at en opgravning og oprensning stort set ikke har nogen effekt. Lodsejerne vil ikke anerkende konklusionerne i undersøgelserne og KRÆVER opgravning og uddybning.
SPILD AF PENGE!
Utroligt at et flertal i byrådet vil bruge penge på en tvivlsom og miljøødelæggende opgravning af Nørreåen ved udløbet i Gudenåen.
Kommunen har bekostet dyre undersøgelse af forholdene omkring grødeøer og sandaflejringers indflydelse på vandstanden i Nørreåen. Hydrauliske målinger viser da også, at en opgravning vil have minimal indflydelse i Nørreåen. Opstrøms Fladbro slet ingen effekt. Alligevel skal der graves… Læs resten
Voldsom stigning i illegal indførsel af vildsvinekød til Danmark
Vildsvinehegnet mod Tyskland forhindrer ikke import af vildsvinekød fra smitteramte lande, så længe vi er inden for EU. Foto: Michael Sand.
Mens miljø- og fødevareministeriets jurister er travlt optaget af at skaffe de 80 mio. kr. til finansiering af det omdiskuterede vildsvinehegn mod Tyskland, vælter det ind over den danske grænse med ukontrolleret vildsvinekød. Der er tale om privat import af hele vildsvin såvel som vildsvinekød fra eksempelvis jagt i ASF-smitteramte EU-lande og fra lande udenfor EU. ASF står for African Swine Fever.
Alene fra 2016 til 2017 eksploderede beslaglæggelserne af illegalt vildsvinekød fra lande uden for EU. Hvor de danske myndigheder opsnappede 281 kilo kød og kødprodukter af vildsvin i 2016, var tallet steget til 1790 kilo i 2017. Der er tale om en stigning på 537 procent, som fødevaremyndighederne ikke umiddelbart har kunne give en forklaring på.
Også fra EU-landene strømmer der vildsvinekød ind i Danmark, men da denne import ikke er ulovlig og ej heller skal kontrolleres ved den danske grænse, kender myndighederne ikke omfanget. Læs resten
Nordsjælland med i Djurslands modstand mod nye havbrug
De 35 deltagere fra Djursland, Samsø og Nordsjælland i mødet i Ree Park den 13. december om modstanden mod havbrug: Forreste række fra venstre (på knæ) kommunalbestyrelsesmedlem i Norddjurs og talsmand for Beredskabet for Rent Kattegat og initiativtager til mødet, Mads Nikolajsen, nr. 7 fra venstre, kommunalbestyrelsesmedlem, viceborgmester og formand for udvalget for miljø og plan i Halsnæs Kommune, Anja Rosengreen, 2. række fra venstre, borgmester Jan Petersen, Norddjurs Kommune, nr. 5 borgmester Olle Bollesen, Syddjurs Kommune, nr. 7 Kim Lykke Jensen, formand for udvalget for natur, teknik og miljø i Syddjurs Kommune, nr. 9 (halvt skjult) kommunalbestyrelsesmedlem og formand for social- og kulturudvalget i Samsø Kommune, Ulla Holm.
Nordsjælland skal med i Djurslands modstand mod havbrug i Kattegat, da eventuelle nye havbrug også får store konsekvenser for de nordsjællandske kyster og kommuner. Det blev resultatet af et fælles møde i Ree Park på Djurslands torsdag om modstanden mod nye og forurenende havbrug i Kattegat. En række miljøorganisationer, lokale aktionsgrupper, turistorganisationer og repræsentanter fra fem kommuner deltog.
Anja Rosengreen, Halsnæs Kommune.
Derfor vil formanden for miljøudvalget i Halsnæs Kommune, Anja Rosengreen (SF), kontakte og opfordre kommunerne Odsherred, Helsingør, Gribskov, Kalundborg og hendes egen kommune til at slutte op om modstanden fra Djursland. Det vil sige fra Nord- og Syddjurs kommuner. De har klart manifesteret deres modstand. Havbrug ud for Djurslands kyst vil både forurene Kattegat og være til store skade for både naturen, de rekreative områder og turismen på land. Det fastslog de to borgmestre, Jan Petersen og Olle Bollesen, fra henholdsvis Nord- og Syddjurs kommuner på mødet.
– Det her er simpelthen så vigtigt – også for Nordsjælland – at vi er nødt til at gøre noget. Det sagde udvalgsformand Anja Rosengreen fra Halsnæs Kommune efter mødet. – Derfor vil jeg nu henvende mig til de involverede kommuner i Nordsjælland for at få dem med i modstanden mod havbrugene. Jeg vil i min henvendelse vedlægge skrivelserne fra Nord- og Syddjurs kommuner, der allerede i deres høringssvar til miljø- og fødevareministeriet argumenterer mod nye havbrug. Læs resten
Nordsjælland og Djursland mødes i samarbejde om havbrug
For første gang mødes kommunalpolitikere, aktionsgrupper, naturfredningsforeninger og repræsentanter for turisterhvervet fra Nordsjælland og Djursland for at sikre et rent Kattegat og undgå nye og åbne havbrug. Det sker på torsdag den 13. december 2018 i Ree Park på Djursland.
Indtil nu er det især modstanden fra Djursland mod havbrug, der har præget debatten. Det er derfor arbejdsgruppen, Beredskabet for Rent Kattegat, der har indbudt til dette fællesmøde med repræsentanter for de to landsdele. Det er nemlig ikke kun kysten ud for Djursland, der er udpeget som placering af nye havbrug, men også farvandet ud for Nordsjælland, Anholt og Samsø.
Erhvervsfiskerne er også bekymrede for de nye havbrugs indflydelse og har derfor deltaget i protester mod de forurenende anlæg.
Omkring 35 repræsentanter fra kommunerne Helsingør, Gribskov, Odsherred, Halsnæs, Samsø og Nord- og Syddjurs kommuner og som nævnt lokale aktionsgrupper, naturfredningsforeninger og turisterhvervet deltager.
– I første omgang går mødet ud på at lære hinanden at kende, udveksle erfaringer om de omstridte havbrugsplaner, status på lovgivningen, de lokale initiativer mod havbrug og klagerne til EU-parlamentets borgerkomite, siger en repræsentant for Beredskabet for Rent Kattegat, kommunalbestyrelsesmedlem Mads Nikolajsen, Norddjurs Kommune.
Mads Nikolajsen.
Et rent Kattegat er af afgørende betydning for en række erhverv. Turisterhvervet alene
på Djursland omsætter samlet for 2 milliarder kr. om året og beskæftiger 2500 årsværk.
Mads Nikolajsen oplyser også, at det er planen at indkalde til et folkemøde om havbrugs-planerne. Det bliver dog efter folketingsvalget næste år, da der først derefter bliver lavet lovbekendtgørelse om havbrug.
Desuden har miljø– og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen sat en undersøgelse i gang af de eksisterende havbrug. Bl.a. om manglende placerings-og miljøgodkendelser og forholdene i det hele taget. Resultatet af denne undersøgelse får også indflydelse på fremtiden for åbne havbrug i Kattegat.
Der er bred folkelig modstand mod havbrugene blandt folk på Djursland.
Færøske ornitologer kæmper for at få totalfredet lunden
Søpapegøjen – eller lunden – er gået dramatisk tilbage de seneste årtier, så alarmklokkerne ringer højlydt over bestanden. Foto: Pixabay.
Mens andre lande bakker op om at totalfrede lunden på internationalt plan, støtter den danske regering Færøernes selvstyre i, at der fortsat kan fanges lunder i øernes sårbare ynglekolonier. Danmark gør sig medskyldig i en naturødelæggende praksis, mener de færøske ornitologer, der bakkes op af Dansk Ornitologisk Forening (DOF)/ BirdLife Danmark.
Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening, den 7. december 2018.
Enorme kolonier af lunder på fuglefjelde i Nordatlanten er gået dramatisk tilbage de seneste årtier, så alarmklokkerne nu ringer højlydt over bestanden.
På Færøerne er lundebestanden kun en skygge af sig selv sammenlignet med for to-tre årtier siden, og på øen Nolsoy nær Thorshavn, hvor der for 20 år siden ynglede op imod 50.000 par lunder, er kolonien i dag helt væk.
Sjurdur Hammer er formand for Føroya Fuglafrødifelag,
”Der er ganske enkelt brug for en international totalfredning af lunden, indtil bestanden er kommet på fode igen,” siger Sjurdur Hammer, der er formand for Føroya Fuglafrødifelag, som kæmper havfuglenes sag på øgruppen.
Aftale om vandfugle justeres
I denne uge holder repræsentanter for EU-kommissionen møde i Sydafrika for at revidere den internationale AEWA-aftale (The Agreement on the Conservation of African-Eurasian Migratory Waterbirds, red.), i daglig tale kaldet Vandfugleaftalen. Læs resten
Landbruget ødelægger de sidste rester af heder i Jylland
De sidste hederester gror til og lyngen forsvinder på grund af ammoniakregnen fra landbruget.
Forskere slår nu alarm over tilstanden på de jyske heder. Over 4.000 små og store heder er undersøgt. Det viser sig, at næsten en tredjedel er forsvundet.
– Vi er overraskede over, hvor dårlig tilstanden er på de jyske heder. Det er alarmerende, siger projektleder Jesper Leth Bak fra Aarhus Universitet.
Kun 14 procent af hederne er stabile med over 50 procent dværgbuske som lyng, revling og klokkelyng. 56 procent af hederne er delvist forsvundne og 30 procent er nærmest helt væk.
Den vigtigste årsag er ifølge forskerne, at der tilføres for meget kvælstof fra luften i form af ammoniak fra landbruget.
Det skriver DR Midt og Vestjylland, den 2. december 2018.
Lyngen bliver kvalt
– Kvælstoffet virker på den måde, at det gøder hederne og giver græs og buske en fordel frem for lyngen. Derfor forsvinder hederne langsomt men sikkert, siger projektleder Jesper Leth Bak.
Ifølge forskerholdet bag undersøgelsen er der efterhånden kommet styr på udledningerne af kvælstof fra kraftværker og industri, som også har påvirket hederne negativt.
– Men i de husdyrtætte områder i Jylland har vi stadig problemerne. Der er tilførslerne af kvælstof fra luften over den grænse, som lyngen og andre hedeplanter kan tåle, siger Jesper Leth Bak. Læs resten
Fuglevenner klager til EU: Vil stoppe regeringens overgreb på beskyttet natur og fugleområder
Kortnæbbet gås er en af de fuglearter, der mister vigtige levesteder med regeringens “afbeskyttelse” af Natura 2000-områder. Foto: Albert Steen-Hansen.
Dansk Ornitologisk Forening har klaget til EU over, at regeringen vil ophæve beskyttelsen af store arealer EU-beskyttet natur. Foreningen vil have EU til at stoppe planerne, som rammer tusindvis af fugle, og som ikke er set lignende i EU. Danmark mister beskyttet natur, selv om regeringen har udpeget andre områder. Det skriver Uffe Rasmussen på vegne af Dansk Ornitologisk Forening, den 13. november 2018.
Ynglende havørne står til at miste nogle af deres leveområder. Foto: DOF.
Tusindvis af svaner, gæs, ænder og hjejler mister beskyttet natur og levesteder, hvor de kan æde sig fede på træk.
Fredede og sjældne rovfugle som havørn, rød glente og hedehøg mister vigtige levesteder, hvor de kan yngle i fred eller fange føde.
Det er nogle af konsekvenserne af, at den danske regering med fødevare- og miljøminister Jakob Ellemann-Jensen i spidsen vil ophæve beskyttelsen af mange vigtige fugleområder. Arealerne er beskyttet af EU som Natura 2000-områder og svarer cirka til arealet af Langeland og Anholt til sammen – eller omkring 30.000 hektar. Læs resten
|
|
