sprøjtegifte

Noget af bedste/værste er at leve i et landbrugsland – vælg selv!

Ikke et ord om sprøjtegiftenes ødelæggende virkning på grundvand, biodiversitet og flora og fauna, til trods for påstanden om at Landbrug & Fødevarer “tager ansvar for dyr, miljø og klima”.

Traditionen tro hilser minkavler Martin Merrild sommeren velkommen ved endnu en gang at blæse til kamp mod den offentlige mening om det udskældte danske landbrug. Kampagnen benytter sig af hundedyre helsidesannoncer i de førende dagblade, hvor Landbrug & Fødevarer forsøger at overtale danskerne til at mene, at ”noget af det bedste i verden er at være et landbrugsland”.

Overraskende nok bruges en gammeldags kartoffeltop med rodknolde som illustration i en af annoncerne, hvilket jo er ganske misvisende. Netop kartofler mister jo toppen gennem kemisk nedvisning (se billedet), før knoldene harves op. Annoncen er derfor kun egnet til at vildlede iagttageren til at tro, at sådan høstes der stadig kartofler.

Sådan ser en konventionel kartoffelmark ud, umiddelbart før høst. Intet grønt ses så langt øjet rækker, alt er kemisk nedvisnet. Privatfoto.

En læser af dagbladet Politiken har 1. juli bemærket den kostbare annoncekampagne, der også viser billeder af frodige jordbær. Læseren har stillet et relevant spørgsmål om anvendelsen af sprøjtegifte i det danske landbrugsland, når der produceres kartofler og jordbær – se nedenfor.

Da Landbrug & Fødevarer har for vane at ignorere den slags kritiske opfordringer, har vi på redaktionen her faktatjekket spørgsmålene og kan bringe svarene her:

Kartofler bliver sprøjtet mere end 13 gange om året, så kartoflen er den markafgrøde, der bliver sprøjtet flest gange i en dyrkningssæson. Man kan derfor gøre en stor forskel for miljøet og sig selv ved at købe økologiske kartofler. De sprøjtes overhovedet ikke.

Jordbær kan indeholde rester af op til 22 forskellige sprøjtegifte, og kun en tredjedel bliver skyllet af under den kolde hane. Der er giftrester i tre ud af fire konventionelt dyrkede danske jordbær. Også her er det sikre valg for dig selv og miljøet at købe økologiske jordbær.

Velbekomme – og god sommer fra redaktionen!

Spis endelig en masse af de søde, saftige jordbær – men vælg den økologiske kvalitet. Så slipper du for op til 22 forskellige rester af sprøjtegifte! Foto: Økologisk Landsforening

Jyske billeder: Sprøjteskader fra vest til øst

Her er eksempler på pesticidafdrift til vejgrøfter og læhegn. Sprøjtningen er udført i stærk sidevind, selv store Druehyld er synlig ramt. Alm. Hyld er også ramt, men viser ikke synlige tegn, men giften er jo i træet da det højst sandsynligt er systemiske midler der er brugt. Billederne er taget den 10. juni i år omkring Karup J. Fotos: Peder Klausen

Redaktionen har for nylig efterlyst flere billeder af sprøjteskader omkring konventionelle landbrug, da meget tyder på, at sløset omgang med sprøjtegiftene er en udbredt praksis. Desværre ser det ud til, at sådan ser det generelle billede ud. Her bringer vi atter et lille udpluk af den triste dokumentation på dårligt landmandsskab.

En læser fra Midtjylland, Peder Klausen, skriver om sine seks billeder ovenfor:

”Her i Midtjylland er der intensiv kartoffel produktion, især industrikartofler. Selvfølgelig også spise og pulver, samt læggekartofler. Min bekymring er den store pesticidforbrug det medfører, i praksis behandles afgrøden vel en 12-15 gange med de forskellige pesticider der er til rådighed.

Forfrugten nedvisnes typisk med Roundup, ved lægning sprøjtes de med et middel der modvirker Rodfiltsvamp. Derefter en til to gange ukrudtsbekæmpelse. Så følger der en masse behandlinger med fungicider mod kartoffelskimmel. Som man så en til to gange iblander insekticider mod skadedyr der kan sprede virus i afgrøden.

Læs resten

Endnu en ”fejl” med sprøjtegifte

Varpelev Station ligger i Stevns Kommune, der ikke selv ville drømme om at bruge sprøjtegifte på den måde. Privatfoto.

Trods mange landmænds påpasselighed med de skadelige sprøjtegifte sker der hyppigt ”fejl”, hvor offentlige arealer oversprøjtes med visnedøden til følge for den smule biodiversitet, der kan være tilbage. For nylig har vi set det dokumenteret med billeder fra Bornholm og fra Varde, men fra hele landet rapporterer bekymrede borgere om giftskader på især grøftekanter og vejrabatter.

Formand Dorthe Nøhr Pedersen er den øverste ansvarlige for Lokaltogs omgang med sprøjtegifte. Pressefoto.

Men det er ikke kun landmænd, der omgås de giftige midler lemfældigt. Jernbaneselskabet Lokaltog, der driver ni privatbaner på Sjælland, Lolland og Falster, har heller ikke styr på sprøjtegiftene. Det viser en stribe fotos (se ovenfor) fra trinbrættet Varpelev St., der er blevet giftsprøjtet fornylig.

Redaktionen har kontaktet Lokaltog, hvis formand hedder Dorthe Nøhr Pedersen, og påtalt den lemfældige omgang med sprøjtegifte på offentlige arealer – en togstation – hvor der færdes både børn og hunde i øjenhøjde med de sprøjtede arealer.

Efter seks dages betænkningstid svarede kommunikationskonsulenten, at ”det var en fejl, at der blev sprøjtet på skråningen langs belægningen på Varpelev Station.”

Redaktionen bad om en uddybning af årsagen til ”fejlen”, da det angiveligt ikke skulle være første gang, at Lokaltog giftsprøjtede et trinbræt. Fem dage senere svarede kommunikationskonsulenten, at ”det er en menneskelig instruktionsfejl, der ligger bag den omtalte sprøjtning af det grønne stykke langs fliserne på perronen.”

Så skulle den sag jo være belyst, men så enkelt er det alligevel ikke. Det er ikke sådan, at Lokaltog ikke anvender sprøjtegifte, hvad man måske kunne få indtryk af ved at læse kommunikationskonsulentens mails. Man sprøjter, men gør det kun selektivt, dvs. man går efter den enkelte ukrudtsplante…

Læs resten

Handl nye kartofler lokalt – nu med giftsprøjtet grøftekant…

Nye kartofler fra en landmand med dårligt landmandsskab. Fotos: Carsten Sohl

En læser af gylle.dk – Carsten Sohl fra Varde – har sendt et par billeder med denne beske beretning om dagliglivet i Vestjylland…

Carsten Sohl

“I 30 år har jeg handlet bevidst lokalt af nye lækre kartofler ved Heager ved Nordenskov, netop på denne årstid inden min egn avl er klar fra Grundlovsdag. Jeg elsker nye kartofler.

Det er slut nu med handel der, sådan en gang dårlig landmands skab med ulovlig sprøjtning helt ud til asfalten, hvor kartoflerne sælges, det kan jeg slet ikke klare at se på mere. Der findes ingen gode undskyldninger for dette overgreb på vores fælles arealer.

Har en god Pinse, jeg holder fri i dag og tager på Arnbjerg og drikker morgenkaffe med familie.”

Er det her også et “uheld” – eller er kartoffelproducenten fuldstændig ligeglad med landbrugets flossede image? Foto: Carsten Sohl

Bornholmske billeder # 2: En enlig svale?

Sprøjtning af mark og grøft ved Bodilsker, oktober 2016. Læserfoto. Fotografens navn er redaktionen bekendt.

Artiklen ”Svineri med Roundup på solskinsøen” fra den 11. maj i år har vakt så stor opmærksomhed, at Bornholms Tidende valgte at bruge hele to sider på et opslag om den landmand, der havde sprøjte grøftekanterne ihjel. Overfor avisen bedyrede han, at der var tale om en ”enlig svale”, og at han i 99,999 % af alle tilfælde holder sine sprøjtegifte inde på sin egen mark.

Citat fra artiklen i Bornholm Tidende hvor den sprøjteglade landmand bedyrer sin uskyld.

Bornholms Landboforening udsendte 14. maj en pressemeddelelse, hvor man støttede den uheldige sprøjtefører og erklærede, at ”mange landmænd er derfor også rigtigt ærgerlige over historien med de nedvisnede grøftekanter, en historie der startede som et læserbrev og så nåede forsiden af Tidende i går. Det er et helt unødvendigt slag mod landbrugets image og tegner slet ikke et retvisende billede af det bornholmske landbrug.”

Imidlertid er det et åbent spørgsmål, om landboforeningens påstand er korrekt. En læser har sendt redaktionen et billede fra Bodilsker (se ovenfor), der viser en landmand, der fuldt bevidst sprøjter både mark og grøftekant. Billedet er fra 2016, så noget tyder på, at det simpelthen har været god landmandspraksis i mange år på Bornholm at sprøjte både mark og grøft, selvom netop grøfterne er det offentliges ejendom.

Folketingets flertal siger ja til at sprøjte videre med Roundup

Her kan du læse hele borgerforslaget, som Folketingets flertal forkastede 19. maj 2020.

Med et stort flertal har Socialdemokraterne, Venstre, Konservative, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti sagt nej til et beslutningsforslag om at indføre totalforbud mod salg af sprøjtegiften Roundup til visse anvendelser.

Forslaget var stillet af Peter Skaarup (DF), Sofie Carsten Nielsen (RV), Karsten Hønge (SF), Pernille Skipper (EL), Mai Mercado (KF), Rasmus Nordqvist (ALT), Pernille Vermund (NB), Ole Birk Olesen (LA) og Aaja Chemnitz Larsen (IA) i december 2019, men det forhindrede ikke, at både Dansk Folkeparti, Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance stemte imod ved 2. behandlingen 19. maj 2020.

Beslutningsforslaget drejede sig om et borgerforslag fra december 2019. Forslaget gik ud på, at salg af Roundup og andre bekæmpelsesmidler øjeblikkeligt skal høre op, hvis det er til privat brug i haver og på offentlige fællesarealer.

Så entydig var politikernes forsvar for den fortsatte brug af Bayer-koncernens stærkt problematiske sprøjtegift.

Ganske vist var målet et totalt forbud mod sprøjtegifte, der er skadelige eller blot potentielt skadelige for grundvandet, biodiversiteten og sundheden, også for landbruget, men da et forbud mod brug af gift i private haver og på offentlige arealer måtte formodes at være nemmere at få vedtaget, koncentrerede borgerforslaget sig i første omgang om dette. Forslaget var derfor rettet mod den private brug af alle sprøjtegifte og ikke den erhvervsmæssige brug, men det afviste Folketingets flertal ved at nedstemme beslutningsforslaget.

Den folkelige bekymring for sprøjtegiftenes indvirken på alt, deles ikke af flertallet af politikere i det danske Folketing. Privatfoto.

Borgerforslagets begrundelse for totalt stop

Læs resten

Skatteyderne betaler for landbrugstoppens juridiske proforma slagsmål

Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug
Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer

Landbrugets private lobby-organisationer slipper ofte billigt ude af retssager mod samfundet, selvom de påfører myndighederne betydelige udgifter. Selv når landbruget aflyser søgsmål, man selv har anlagt, slipper landmændene med blot at betale egne udgifter, mens regningen for myndigheder-nes advokatbistand havner hos skatteyderne

Når landbrugets organisationer anlægger retssager mod offentlige myndigheder, sker det ofte under stor ståhej og med bistand fra dyre advokater. Derimod er entusiasmen ofte ikke den samme, når landbruget skal møde op i retten og dokumentere sine anklager. Så trækker de pludselig stævningen tilbage for at søge forlig, hvor de slipper for at betale modpartens udgifter.

To aflyste søgsmål fra henholdsvis Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug, som redaktionen har set nærmere på, dokumenterer, at myndighederne accepterer selv at betale millionudgifterne til advokater, til trods for at sagsøgerne selv opgiver deres søgsmål.

Begge lobbyorganisationer lancerede højlydte søgsmål mod det offentlige, men valgte i sidste øjeblik at aflyse sagerne. I en aktuel sag mod Nævnenes Hus endte det offentlige med en regning på 119.000 kr., selvom det var Landbrug & Fødevarer, der annullerede sin egen stævning. I en sag fra 2019, som søsterorganisationen Bæredygtigt Landbrug havde anlagt mod Fødevarestyrelsen, løb regningen op i 2.578.022,68 kr. Fødevarestyrelsen sagde ja til at lade BL slippe for at betale styrelsens udgifter, så også den regning blev sendt videre til skatteyderne.

Hverken Nævnenes Hus eller Fødevarestyrelsen har givet en troværdig begrundelse for rimeligheden i at lade offentligheden betale disse betydelige udgifter, selvom det er sagsøgeren, der selv trækker sin stævning tilbage.

Uhyggelige konsekvenser

Den seneste sag, mellem Landbrug & Fødevarer og Nævnenes Hus, drejede sig om beskyttelse af drikkevandet til 30.000 husstande i nordsjællandske Egedal kommune. Ved Bjellekær Kildeplads ligger der syv vandboringer, som kommunen ville beskytte mod forgiftning fra nedsivning af sprøjtemidler. Derfor forbød kommunen i september 2016 sprøjtning i et område på 67 hektar omkring boringerne.

Det ville Landbrug & Fødevarer ikke finde sig i, uanset at landmændene får erstatning for de tab, som giftforbuddet måtte give dem. Landbrug & Fødevarer indbragte derfor – på vegne af de ni landmænd, der er omfattet af forbuddet mod gift – sagen for det statslige Miljø- og Fødevareklagenævn, men nævnet gav i december 2017 kommunen medhold.

Godsejer Lars Hvidtfeldt, L&F

Det ville Landbrug & Fødevarer heller ikke finde sig i. Til Ritzau erklærede daværende viceformand, godsejer Lars Hvidtfeldt: »Kommunen har udstedt påbud til landmændene på et grundlag, som vi mener ikke er fagligt i orden, og som kan få uhyggelige konsekvenser for andre sager rundt i landet.«

Læs resten

Spørg eksperten om Roundup

Meget store arealer i Danmark oversprøjtes med de glyphosat-baserede sprøjtegifte hvert eneste år – her er det marker på Bornholm, der nedvisnes kunstigt i 2020 med RoundUp. Foto: Holger Øster Mortensen

Når snakken falder på glyphosat – i folkemunde bedre kendt som ukrudtsmidlet Roundup – er der alt for lidt fokus på stoffets skadelige virkninger på kroppens bakterier. Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi på Syddansk Universitet, fortæller, at der er stor risiko for udvikling af antibiotikaresistens

Af Katrine Findsen, kafi@sdu.dk, 06-05-2020

Hvad er problemet med brugen af Roundup?

Man kan nemt få det indtryk i debatten, at den udbredte skepsis mod glyphosat kun handler om stoffets mulige kræftfremkaldende effekt. Men der er altså andre væsentlige problemer, vi kan se, og et af dem er den måde, hvorpå glyphosat virker på bakterier.

Professor Hans Jørn Kolmos, SDU

Pointen er, at vi har med et stof at gøre, som ikke kun virker på planter, men også på nogle enzymer i bakterier, og det er ret naivt at tro, at bakterierne ikke reagerer på det på en eller anden måde.

Det er især de gode tarmbakterier, som er med til at holde os raske, der bliver påvirket. Det betyder, at sygdomsfremkaldende bakterier som salmonella og clostridier breder sig i husdyr, fordi de ikke holdes i skak af gode bakterier. Vi kan også se, at glyphosat forstyrrer den unikke sammensætning af gode bakterier i honningbiers honningmave, så de lettere inficeres med sygdomsfremkaldende bakterier og i sidste ende dør.

Når man oversprøjter store arealer med glyphosat, kan man ikke undgå, at stoffet i sidste ende finder vej til mennesker, hvor det så bliver overført til sygdomsfremkaldende bakterier. Glyphosat er altså på den måde med til at skubbe til den accelererende resistenskrise, som de fleste er enige om bliver et af de store sundhedsproblemer for mennesker fremover.

Hvad er det, Roundup gør ved kroppens bakterier?

Glyphosat virker groft sagt som et antibiotikum. Det betyder altså, at det udløser de samme bivirkninger, som man kender fra de klassiske antibiotika, nemlig forstyrrelser i bakteriesammensætningen i fordøjelseskanalen og resistensudvikling.

Glyphosat gør bakterier antibiotikaresistente, fordi stoffet aktiverer det, der hedder effluxpumper i bakterierne, som ikke bare pumper glyphosat ud af cellerne, men også antibiotika. Scenariet er, at vi kan miste muligheden for at behandle mennesker med en række livsvigtige antibiotika, fordi vi misbruger glyphosat. Der er således meget mere i spil end kræftrisiko, når vi taler om glyphosat, og jeg vil mene, der må være andre og klogere måder at klare ukrudtsbekæmpelsen på. Man kunne jo spørge økologerne.

Dette opslag er velvilligt stillet til rådighed af SDU.

Verden over opgraderer frustrerede miljøorganisationer deres retorik i kampen mod sprøjtegiftene, fordi politikerne vender det døve øre til advarslerne mod at sprøjte videre. Naturligt nok er opmærksomheden især rettet mod den mest anvendte sprøjtegift af dem alle – RoundUp…

Bornholmske billeder: Svineri med Roundup på solskinsøen

Dette er Bornholm – den 30. april 2020… Alle fotos: Holger Øster Mortensen

Landet over ser man i det åbne landskab mange sprøjteskader efter landbrugets hærgen med diverse sprøjtemidler. Tydeligst ses sprøjteskaderne efter brug af Roundup. Således også på Bornholm, hvor nogle frøgræsmarker er nedvisnet – men altså over visse strækninger også udover grøftekanterne. Efter nedvisning i det tidlige forår, er markerne efterfølgende tilsået direkte i den døde grønsvær med hestebønner.

Holger Øster Mortensen, Bornholm

Nu er det skændige forhold henvist til Bornholms Regionskommune, som lover at kigge på sagen. Landmændene på deres side vil muligvis henvise til, at der er tale om “vinddrift” af de giftige aerosoler, men i så fald skulle vinden den pågældende dag være kommet fra alle verdenshjørner. Det er nemlig grøftekanter langs 4-5 forskellige marker, der er tale om

Brugen af Roundup har i årevis været stærkt omdiskuteret, da mange forskere mener, det aktive stof glyphosat kan være kræftfremkaldende. Og der gøres da også mange tiltag verden over for at få forbudt dette pesticid. De konventionelle landmænd mener ikke de kan dyrke markerne uden Roundup, men naturligvis skal Roundup ikke bruges i offentligt ejede grøftekanter. Der har bønder intet at gøre.

Venlig hilsen

Holger Øster Mortensen, Smedevej 6, 3730 Nexø

Forbudt sprøjtegift – og så alligevel ikke…

Sådan ser etiketten ud på den forbudte sprøjtegift, der er givet dispensation til at anvende i 2020.

Spinatavlere kan ånde lettet op, efter at Miljøstyrelsen har givet dispensation til at sprøjte med den forbudte sprøjtegift Asulox mod raps og snerlepileurt i frøafgrøder af spinat, skorzoner og morgenfruer, skriver landbrugsavisen.dk den 15. april 2020.

Troels Prior Larsen er formand for Frøsektionen i Landbrug & Fødevarer, og det er angiveligt ham, der har skaffet dispensationen ved ”betydelige anstrengelser”. Foto: Linkdin

Det fremgår af artiklen, at dispensationen til at sprøjte med den forbudte systemisk virkende sprøjtegift kun er kommet ”i hus med anstrengelser”, og der er tilknyttet ”skrappe restriktioner” til dispensationen:

  • Der må maksimalt anvendes to liter pr. ha, og kun når der er indgået kontrakt om dyrkning af frøkulturer af spinat, skorzoner og morgenfruer.
  • Der skal anvendes båndsprøjte, og der må ikke sprøjtes nærmere end 1 meter fra veje, boliger, institutioner og offentlige arealer for at beskytte beboere og forbipasserende.
  • Må ikke anvendes nærmere end 5 meter fra §3-områder for at beskytte vilde planter.

Det er frøsektionen i Landbrug & Fødevarer, der har søgt dispensationen, og det har i år været en længere proces end tidligere, skriver landbrugsavisen. Blandt andet skulle en ekstern partner se alle afgørelser i gennem. Både Miljøstyrelsen og den eksterne partner har lavet en faglig vurdering og har nu givet dispensation.

”Det er samtidig betryggende, at Miljøstyrelsens faglighed er bekræftet at være i top”, skriver landbrugsavisen. Skribenten kommer dog ikke nærmere ind på, hvad den ”bekræftelse” er baseret på.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.