sprøjtegifte

Sprøjtegifte har en vedvarende negativ effekt på biodiversiteten i europæiske landbrugsområder

Denne storstilede europæiske undersøgelse dokumenterer, at anvendelse af insekticider og fungicider har konstant negative effekter på den biologiske mangfoldighed. Insekticider reducerer også det biologiske kontrolpotentiale.

Sprøjtegiftenes betydning for biodiversiteten i agerland og natur har været debatteret heftigt i det seneste års tid mellem en gruppe biodiversitetsforskere og fauna- og flora- kyndige.

Nogle forskere er gået så vidt som at påstå, at anvendelsen af sprøjtegifte er uden betydning for biodiversiteten, hvis blot der udlægges flere områder til naturlig succession.

En enkelt deltager i debatten har sågar fremført en skarp fordømmelse af det økologiske landbrug, og samtidig lovprist den sprøjtegiftbaserede driftsform med pløjefri dyrkning.

Her får du konklusionen fra en storstilet europæisk undersøgelse i otte vest- og østeuropæiske lande, hvor der påvistes vigtige negative virkninger af landbrugsintensivering på vilde planter, løbebiller og fuglearternes mangfoldighed og potentialet for biologisk skadedyrsbekæmpelse. God læselyst!

Undersøgelsens tolv forskere skriver:

I løbet af de sidste 50 år har intensivering af landbruget fået mange vilde planter og dyrearter til at uddø regionalt eller nationalt og har ændret agroøkosystemernes funktion dybt.

Landbrugsintensiveringen har mange komponenter, såsom tab af landskabselementer, forstørrede landbrugs- og markstørrelser og større input af gødning og pesticider. Dog vides meget lidt om det relative bidrag af disse variabler til de store negative effekter på biodiversiteten.

I dette projekt frakoblede vi virkningerne af forskellige komponenter i landbrugsintensiveringen på artsdiversiteten af ​​vilde planter, løbebiller og jordrugende agerlandsfugle og på den biologiske kontrol med bladlus.

Sprøjtegiftene er skadelige for biodiversiteten

I en europæisk undersøgelse i otte vest- og østeuropæiske lande fandt vi derefter vigtige negative virkninger af landbrugsintensivering på vilde planter, løbebiller og fuglearternes mangfoldighed og potentialet for biologisk skadedyrsbekæmpelse, som vurderet ud fra antallet af bladlus taget af rovdyr.

Læs resten

Kom så Lea Wermelin – kan vi stole på dig?

Vil miljøminister Lea Wermelin (S) følge forsigtighedsprincippet og forbyde azol-svampemidlerne, eller vil hun prioriterer kemisælgernes interesser over befolkningens sundhed og landbrugets renomme? Foto: Regeringen

Reststoffer fra de såkaldte azol-midler siver ned i grundvandet i stort omfang, viser ny rapport. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer miljøminister Lea Wermelin til at gribe ind og forbyde stofferne.

Citat fra Miljøstyrelsens hjemmeside.

SPRØJTEGIFT – Der er massive problemer med grundvandsforurening fra stoffet 1,2,4-triazol. Det viser en ny foreløbig rapport fra forskningsinstitutionen GEUS, som DR har fået aktindsigt i.

Tidligere har der tvivl om, hvorvidt fundet af stoffet i grundvandet har skyldes tidligere tiders brug af andre stoffer, men med den ny rapport kan forskerne nu slå fast, at de svampegifte, som altså lovligt kan anvendes i dag, siver ned i det danske grundvand.

Triazol er et nedbrydningsprodukt fra svampegifte, der anvendes på danske korn-, raps- og kartoffelmarker, og de hører til gruppen af såkaldte azolmidler.

Læs resten

Brug meget mindre Round Up!

”Lyt til din planteavlskonsulent – ikke til kemisælgerne”, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer Thor Gunnar Kofoed.

I ansvarlige landbrugskredse er der voksende bekymring for sprøjtegiftenes fremtid, ikke mindst risikoen for at miste de glyphosat-holdige midler. Med tilladelse fra Sagro bringer vi her referatet fra en generalforsamling i foråret 2019, hvor emnet blev drøftet intenst.

Tekst og fotos: Lilli Snekmose

Forbruget af glyphosat (Round Up) er steget voldsomt på verdensplan. Og også i Danmark har der været en alarmerende stigning, advarede Thor Gunnar Kofoed om, da han i et indlæg på Jysk Landbrugs generalforsamling i marts 2019 analyserede den politiske virkelighed anno 2019.

Tal viser, at danske landmænd i 1991 behandlede marker med Glyphosat hvert 8. år. I dag er forbruget så højt, at det svarer til, at alle landets marker er behandlet med Round Up i løbet af 2½ år.

Og hvis den udvikling ikke bliver vendt, så forudser Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer, at glyphosat bliver forbudt. Der vil nemlig i så fald ikke kunne samles politisk opbakning i Europaparlamentet til at få en ny forlængelse til brug af Round Up.

– Det er fuldstændig rigtigt, hvis I siger, at Round Up ikke er det farligste. Men det er det, politikerne har fokus på. Derfor skal den kurve knækkes – det er det, politikerne vil høre, slog han fast.

“Det er en fejl, at man er begyndt at bruge Round Up til alt muligt. Det var aldrig meningen”, mente Flemming Clausen på generalforsamlingen.

I en kommentar til Thor Gunnar Kofoeds indlæg mente Flemming Clausen, at forbruget af Round Up er blevet så stort, fordi landmænd er begyndt at bruge midlet til andet, end det, det var tiltænkt. Nemlig behandling af kvik i roer.

Læs resten

Der skal lig på bordet, før de vil gribe ind overfor de sprøjteglade agroproducenter

MF Xenia Stampe er miljøordfører hos Radikale Venstre

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 180 (MOF alm. del) stillet 22. november 2019 efter ønske fra Zenia Stampe (RV).

Spørgsmål nr. 180

”Vil ministeren tage forsigtighedsprincippet i brug og stoppe landbrugets brug af azoler, som forårsager resistens og dermed umuliggør behandling for nogle patienter på danske sygehuse, som beskrevet i artiklen ”Danske patienter dør af svampeinfektion, som landbruget har gjort resistent” bragt hos Ing.dk den 20. november 2019?”

Svar

Den første halvårsrapportering fra Statens Serum Institut om azolresistens hos danske patienter med en særlig svampeinfektion, der blev offentliggjort i efteråret, var bekymrende læsning. Jeg tager det meget alvorligt, at der er påvist en miljøresistens-mekanisme hos en stor andel af patienterne. Der er ikke sket nok på det her område i de senere år, og jeg er derfor ved at undersøge, hvordan vi får igangsat forskning, der kan afklare, hvad det konkret er for kilder i miljøet, der fører til azolresistens hos patienter. Når vi har den nødvendige viden, vil jeg ikke tøve med at kigge på mulighederne for et forbud.

Derudover har jeg sendt et brev til de tre nye EU-kommissærer for hhv. sundhed, landbrug samt miljø, hav og fiskeri med budskabet om dels at få forskning i azol-krydsresistens opprioriteret i EU, og dels at det skal være et krav i pesticidforordningen, at risikoen for krydsresistens undersøges, før et svampemiddel kan godkendes i EU, hvis et lignende svampemiddel også anvendes i medicinsk øjemed.

Miljøminister Lea Wermelin (S)

For at tage forsigtighedsprincippet i pesticidforordningen i brug skal der foreligge videnskabelige undersøgelser, der viser, at anvendelsen vil udgøre en alvorlig risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, og at denne risiko ikke kan håndteres med risikobegrænsende initiativer.

Et nationalt forbud mod landbrugets brug af azoler kræver derfor, at der er et videnskabeligt grundlag, der viser, at azolresistens hos mennesker direkte er forårsaget af det danske landbrugs anvendelse af azol-midler. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst mig, at vi ikke har den viden i dag.

Vi ved ikke, om de miljøresistente svampe hos patienter i Danmark skyldes brugen af azoler i landbruget, azoler i træbeskyttelse, azoler i prydplanter, import af blomsterløg eller noget helt femte.

Underskrevet Lea Wermelin

Århus-forskere frikender sprøjtegifte for væsentlig indflydelse på biodiversiteten

I et notat til Danmarks Naturfredningsforening hævder de to Århus-forskere, Bettina Nygaard og Rasmus Ejrnæs, at landbrugets anvendelse af sprøjtegifte kun har marginal betydning for biodiversiteten. På opfordring er forskerne dog ikke i stand til at dokumentere den opsigtsvækkende påstand, men henviser til upublicerede observationer, der er foretaget af unavngivne medarbejdere i Miljøstyrelsen.

Seniorforsker Bettina Nygaard

Notatet har titlen ”Hvad skal der til for at opnå gunstig bevaringsstatus efter Habitatdirektivet og standse tab af biodiversitet i Danmark?”

Mod betaling har Danmarks Naturfredningsforening bestilt de to forskere til at besvare to konkrete spørgsmål vedr. habitatdirektivet og Danmarks biodiversitet generelt. Spørgsmålene lød: ”Danmark er forpligtet af Habitatdirektivet, men alligevel er der ugunstig bevarings-status for de fleste habitattyper og arter. Hvad er de vigtigste og mest omkostningseffektive indsatser for at opnå gunstig bevaringsstatus for de terrestriske habitatnatur-typer og arter, og biodiversiteten generelt, ud fra det nuværende vidensgrundlag? Er der habitatnaturtyper, hvor supplerende udpegninger og/eller genopretning af arealer med naturtypen er vigtige eller nødvendige for at opnå gunstig bevaringsstatus?”

I svarnotatet, der er dateret 31. oktober 2019, opremser de to forskere en række velkendte trusler mod naturtyperne og deres biodiversitet. Som hovedårsagen til den ugunstige tilstand fremhæves næringspåvirkning og forsuring, mangel på dynamiske processer samt afvanding og mangel på store træer, dødt ved, blomstrende urter og vedplanter m.m.

Læs resten

Dispensationer til forbudte sprøjtegifte, der truer grundvandet, bør kulegraves

Det rene drikkevand bør beskyttes mod Miljøstyrelsens dispensationer. Det mener DANVA.

Rigsrevisionen retter kritik af myndighedernes udmøntning af lovgivning om grundvands-beskyttelse. Vandsektoren kæmper for at værne drikkevandet mod pesticider og opfordrer politikerne til gøre op med en praksis, der udfordrer forsigtighedsprincippet. Det mener DANVA i en pressemeddelelse 6.12.2019.

 Pesticider kan forbydes, hvis de udvaskes til grundvandet. Men efterfølgende kan Miljøstyrelsen administrativt dispensere og tillade brug af de forbudte pesticider, hvis man vurderer, at de har uvurderlig erhvervsinteresse. Vandsektoren opfordrer nu politikerne til at kulgrave praksis og gribe ind.

Carl-Emil Larsen, DANVA

”Det er afgørende, at forsigtighedsprincippet sættes over erhvervshensyn, så beskyttelsen af grundvandet bliver håndhævet effektivt. Det nytter ikke, at vi har et avanceret og dyrt godkendelsessystem, som opdager et pesticid, der udvaskes til grundvandet og derefter bliver forbudt, hvis det så efterfølgende bare kan opnå dispensation i årevis. Det svarer til at købe en røgalarm og droppe batteriet,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Læs resten

BREAKING NEWS – Forslaget har nået de 50.000 stillere! STOP PRESS: Stop al unødvendig brug af sprøjtegifte – støt borgerforslaget nu!

Indsatsen må her og nu rettes mod at forbyde anvendelsen af sprøjtegiftene i de områder, hvor det ikke tjener et erhvervsmæssigt formål, dvs, brug på offentlige arealer, haver, industriarealer. Det mener forslagstillerne.

45.000 borgere har nu skrevet under, men der mangler lige 5000 inden 8. december – så nu gælder det! Skriv under i dag! Det skriver forslagsstillerne i en pressemeddelelse til gylle.dk.

I Danmark bruges omkring 170 pesticider (sprøjtegifte). Vores viden omkring pesticiderne og deres nedbrydningsprodukters miljø- og sundhedsskadelige virkninger bliver stadig større, desværre godt hjulpet på vej af stadig flere fund i naturen, i mennesker, i vores grund- og overfladevand og i vores drikkevand.

41% af vores vandboringer indeholder nu pesticider eller nedbrydningsprodukter – i 12% er grænseværdien overskredet. Hertil kommer nylige fund af 129 af disse stoffer i grundvandet, hvoraf 75 ikke har været påvist tidligere. En omfattende ny undersøgelse af grundvand rundt om i landet vil snart vise, at vi formentlig kun har set toppen af isbjerget!

Læs resten

Færre farlige kemikalier i unge mænds urin

En ny undersøgelse viser, at mængden af hormonforstyrrende stoffer er faldet hos unge mænd. De farlige kemikalier kan påvirke vores evne til at få børn, fostrets udvikling hos gravide og medvirke til, at drenge og piger går tidligt i puberteten.

Hormonforstyrrende stoffer kan findes i blandt andet madvarer. Stofferne kan påvirke vores evne til at få børn, fostrets udvikling hos gravide og medvirke til, at drenge og piger går tidligt i puberteten. Foto: Øyvind Holmstad [CC BY-SA 4.0 (https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0)]

De hormonforstyrrende stoffer findes overalt – blandt andet i madvarer, tøj, legetøj, byggematerialer og emballage, men unge danske mænd udsættes i mindre grad end tidligere for disse stoffer. Det viser den nye undersøgelse, der er foretaget af Klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, som har undersøgt 300 unge mænds urin i perioden 2009 til 2017.

Her har forskere målt koncentrationen i ftalater, der kan bruges til at blødgøre plast. Resultatet viste, at der i otte af 15 undersøgte ftalater var markant lavere koncentrationer i urinen i 2017 sammenlignet med 2009.

– Det er meget positivt, at eksponeringen for mange af de mest kritiske kemikalier er faldet, siger Hanne Frederiksen, seniorforsker ved Klinik for Vækst og Reproduktion.

Økomad hjælper

Desuden blev der målt på fem pesticider og fungicider, som man typisk får gennem kosten.

Læs resten

Klagestorm mod Roundup eksploderer: 42.700 lægger sag an

42.700 søgsmål mod kemigiganten Bayer over ukrudtsmidlet Roundup men L&F-boss holder fast ved den forkætrede sprøjtegift

I løbet af efteråret er der sket en eksplosion i antallet af personer, der har sagsøgt den tyske kemigigant Bayer for ukrudtsmidlet Roundup, der anklages for at være kræftfremkaldende.

Det fremgår af Bayers regnskab for tredje kvartal, skriver nyhedsbureauet Ritzau den 30. oktober 2019.

Da selskabet i juli kom med sit halvårs regnskab var der modtaget 18.400 søgsmål i USA over Roundup. Nu skriver Bayer, at der pr. 11. oktober var 42.700 sagsøgere over Roundup.

Bayer arvede de første søgsmål, da kemigiganten overtog Roundup med opkøbet af Monsanto, men siden da er sagernes antal eksploderet.

Indtil videre har tre forskellige dommere taget stilling til sager om Roundup. Ingen af de tre dommere har indtil videre givet Bayer ret, og det tyske selskab har siden appelleret de tre afgørelser.

Børn tisser glyfosat

Det er det aktive stof i Roundup ved navn glyfosat, som mistænkes for at være kræftfremkaldende. Bayer har flere gange afvist anklagerne. Sprøjtegiften er klassificeret som kræftfremkaldende i delstaten Californien, hvor en stor del af søgsmålene er anlagt. Herhjemme har fremtrædende forskere advaret mod den udbredte forurening med glyfosat, der bla. er konstateret i børns urin og i en lang række fødevarer.

Endvidere har 25 folketingsmedlemmer og ’andre kendte danskere’ lagt urin til en sprøjtemiddeltest foretaget af Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet i 2016. Testen afslørede, at samtlige 25 prøver indeholdt glyphosatrester i niveauer, der svarede til 0,89 ng/mg for de, som havde en økologisk levestil, mens de, der tyede til konventionelle fødevarer, havde et indhold på 1,45 ng/mg i urinen.

Læs resten

Miljøministeren ”glemmer” både økologien og den humane sundhed

Kan landmændene klare sig uden? Kan de klare sig med fortsat anvendelse af de udskældte sprøjtegifte?

Nettet strammes gradvis om de vidt udbredte glyphosat-holdige sprøjtemidler, ikke mindst efter de varslede totalforbud i lande som Østrig og Tyskland, og denne udvikling har fået MF Carl Valentin fra SF til at spørge miljøminister Lea Wermelin (S) om dansk landbrugs afhængighed af det omdiskuterede giftstof.

I sit svar undlader ministeren imidlertid at nævne økologernes glyphosatfri dyrkning og den voksende sundhedsmæssige betænkelighed ved den udbredte anvendelse. Derimod gør ministeren et stort nummer ud af påstandene om reduceret CO2-udledning ved brug af glyphosatholdige sprøjtegifte i dyrkningsformen ”conservation agriculture”.

Spørgsmålet fra MF Carl Valentin lød: ”Hvor stor en andel af dansk planteavl er helt afhængig af glyfosat, og kan det bekræftes, at denne andel er voksende på trods af udsigten til, at godkendelsen af glyfosat kan udløbe i 2022 uden fornyelse?”

Hertil svarede Lea Wermelin, at Miljøstyrelsen har bedt det stærkt kritiserede Institut for Agroøkologi på Aarhus universitet om bidrag til et svar (dette institut spillede en hovedrolle i sagen om den såkaldte oksekødsrapport og har den hyppigt citerede professor Jørgen E. Olesen som konstitueret institutleder.

Miljøminister Lea Wermelin (S)

I bidraget fra Institut for Agroøkologi oplyses det ifølge ministerens besvarelse: ”Glyphosat er i dag en integreret del af dyrkningsstrategien på de fleste bedrifter, men der er ingen bedrifter, der er ”helt afhængige” af glyphosat. De bedrifter, der praktiserer pløjefri dyrkning eller ”conservation agriculture”, er blandt dem, som er mest afhængige af glyphosat. På disse bedrifter anvendes glyphosat som erstatning for pløjning, som er en effektiv måde at bekæmpe ukrudt på, samt til nedvisning af efterafgrøder. Der er stigende interesse for denne dyrkningsform. I følge Danmarks Statistik er arealet med pløjefri dyrkning steget med 26 % fra 2016 til 2018, så det nu udgør 319.000 ha svarende til 12 % af landbrugsarealet men med store forskelle imellem landsdelene. Pløjefri dyrkning er især populært blandt yngre landmænd og på store bedrifter.”

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.