Miljøbeskyttelse

Ved kvotekongens hof

Tegning: Egon Clausen.

Statens offentlige arbejdspladser skal flyttes fra København og strøs ud over landet, for Danmark er trukket skævt. Eller er det? Måske det er en myte. Kunne myten om kløfterne mellem landsdelene snarere være grøfter, gravet af en samling hævntørstige politikere?

Forfatteren Egon Clausen.

Læs her vestjyske Egon Clausens såvel humoristiske som foruroligende analyser af turen fra “de hvide pletter” på landkortet til den store sorte plet, der er blevet sat på Danmark. Artiklen er venligst stillet til rådighed af forfatteren. Den indgår i bogen “Hvide Pletter” fra sidste efterår; se mere nedenfor..

VED KVOTEKONGENS HOF

Svækkelse af statsmagten

Et argument for udflytning at statens arbejdspladser er, at der skal skabes bedre balance i Danmark. Det lyder da også vældig godt, men hvad gemmer sig bag ordene om bedre balance? Hvad er skævt, og hvor skal denne balance i givet fald oprettes? Hvem har i det hele taget gavn af denne balancegang? Hvilket endemål har man? Kommer en bil i bedre balance, hvis man flytter rattet om til bagsædet? Læs resten

Nitrat i drikkevandet øger risikoen for tarmkræft

Det nyeste kort over nitrat i vandboringer viser en koncentration af overskridelser i Nordjylland, men også flere steder på Sjælland er der problemer. Grænseværdien ligger ved 50 mg/liter. Kilde: Geus.

Selv ved koncentrationer af nitrat i drikkevand, som ligger langt under den gældende grænseværdi, er der forhøjet risiko for kræft i tyktarm og endetarm. Det viser en omfattende dansk undersøgelse, som i dag offentliggøres i det ansete videnskabelige tidsskrift International Journal of Cancer.

Undersøgelsen, der af en af verdens førende eksperter på området betegnes som »den til dato mest omfattende«, er udført af forskere ved Aarhus Universitet i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS.

Ifølge forskerne peger resultaterne på, at den i Danmark og EU gældende grænseværdi for nitrat i drikkevand er for høj og bør skærpes. Samtidig er der ifølge undersøgelsen grund til at granske nitratindholdet i drikkevandet fra de små, ikkealmene vandboringer, der forsyner mindre end ti husstande, samt til fortsat at have fokus på at beskytte grundvandet mod nedsivning af nitrat.

Nedsivning af nitrat sker især fra udbringning af husdyrgødning (gylle) på mindre robuste jorder.

Miljøstyrelsen skriver om forekomsten af nitrat i grundvandet:

Danmark er et landbrugsland, og to tredjedele af Danmarks areal er dyrket næsten udelukkende som intensivt landbrug. Langt det meste grundvand dannes under de dyrkede arealer, og det er samtidig herfra nogle af de stoffer, der kan forurene grundvandet, kommer. Det er især nitrat og pesticider fra tidligere tiders brug af i dag forbudte stoffer, der udgør et problem for grundvandet.

Kolorektal cancer eller tyktarmskræft er en samlet betegnelse, der dækker over kræftsygdomme opstået i tyktarmen (colon), blindtarmen (appendix vermiformis) og endetarmen (rectum). Kræft i disse tre forskellige organer betragtes ofte under ét, da de har mange ligheder i deres udvikling, behandling og prognose. Sygdommen er en af de hyppigste kræftformer i Danmark og årligt rammes ca. 3.400 danskere af den. Kolorektal cancer ses næsten lige hyppigt hos mænd og kvinder. Sygdommen opstår i tarmvæggen, hvor cellerne deler sig ukontrolleret og er oftest af typen adenokarcinom. Symptomer på kolorektal cancer kan være blødning ved afføring eller ændret afførringsmønster. Behandlingen af kolorektal cancer kan være kirurgi, kemoterapi eller strålebehandling. Foto: Wikipedia.

Nitrat i drikkevand kan øge risikoen for kolorektal cancer (tarmkræft) på grund af endogen omdannelse til kræftfremkaldende N-nitrosoforbindelser. Det viser den netop offentliggjort undersøgelse af de danske forskere fra Århus Universitet.

Epidemiologiske undersøgelser er få og udfordres ofte af deres begrænsede evne til at estimere langvarig eksponering på et detaljeret individniveau. Forskerne udnyttede befolkningsbaserede sundhedsregisterdata, der var forbundet i tid og rum med langsigtede drikkevandskvalitetsdata, på individuel plan for at undersøge sammenhængen mellem risikoen for langvarig drikkevandsnitrat og kolorektal cancer (CRC).

Individuel nitrateksponering blev beregnet for 2,7 millioner voksne baseret på analyser af drikkevandskvalitet på offentlige vandværker og private brønde mellem 1978 og 2011. For de vigtigste analyser blev 1,7 millioner personer med højeste eksponeringsvurderingskvalitet inkluderet. Opfølgningen startede i en alder af 35 år.

Forskerne identificerede 5.944 CRC-tilfælde i løbet af 23 millioner årsår i fare. De anvendte Cox proportional hazards-modeller til at estimere fareforhold (HR) for nitrateksponering med risiko for CRC, kolon og rektal cancer. Personer udsat for det højeste niveau af drikkevand nitrat havde en HR på 1,16 (95% CI: 1,08-1,25) for CRC sammenlignet med personer udsat for det laveste niveau.

Forskerne fandt statistisk signifikante øgede risici ved drikkevandsniveauer over 3,87 mg / l, hvilket er langt under den nuværende drikkevandsstandard på 50 mg / L.

Resultaterne understøtter den eksisterende viden, der tyder på øget risiko for tarmkræft ved nitratkoncentrationer i drikkevand under den nuværende grænseværdi. En diskussion om tilstrækkeligheden af grænseværdien med hensyn til kroniske virkninger er berettiget ifølge forskerne.

Insekter forsvinder i Rheinland-Pfalz – glyphosat har skylden

Tyske forbrugere vælger i stigende grad usprøjtede produkter og lægger ikke skjul på deres utryghed ved sprøjtegifte som Roundup. Dansk landbrug kalder dem for”ekstreme”.

Biomassen af insekter er gået drastisk tilbage i de senere år. Glyphosat skal være medansvarlig herfor. Miljøforkæmpere er derfor imod yderligere godkendelse og kæmper for de vilde planter, insekter og fugle i Rheinland-Pfalz. Det skriver Anke Petermann 27. oktober 2017 for deutschlandfunkkultur.

Pfalz er nationens hovedcenter for tidlige kartofler og grøntsager med endeløse dyrkningsarealer. I horisonten er der nogle vindmøller, men knapt et træ, knapt en hæk. Og ingen sanglærke i flugt eller fuglekvidder. Fra tid til anden drøner militærmaskiner fra den amerikanske luftbase Ramstein over himlen. Knapt en røllike eller blå cikorie.

Ralf Gensheimer driver et økologisk landbrug i Offenbach, hvor han også lægger jord til forsøgene med at øge biodiversiteten.

En tæt vild blomsterpragt udfolder sig derimod i meterbrede striber langs nogle marker i Offenbach an Queich i Sydpfalz. Universitetet i Koblenz-Landau eksperimenterer med såkaldte ”Blühstreifen” (blomsterstriber) på Ralf Gensheimers økologiske gård. Efter schweizisk forbillede udsår professor Martin H. Entling forskellige blandinger og undersøger sammen med sin arbejdsgruppe ”Ökosystemanalyse”, hvorledes den farverige flora påvirker bestanden af insekter.

Martin H. Entling.

”Problemet for mange arter i landbrugslandskaberne er, at der knapt findes et udbud af blomster. Kulturerne blomstrer ikke eller er vindbestøvede som korn eller selvfølgelig også majs. Og dyr som guldøjer, svirrefluer og mariehøns, som netop er bladlusenes fjender og bevirker at bladlusene hurtigt forsvinder igen inden de gør skade, de finder ikke mere blomster, hvor de kan suge den nektar de behøver som brændstof. Hvis man så tilvejebringer det i en egnet form som blomsterstriber, så kan man forhåbentlig undgå problemer andre steder. Og man fremmer samtidigt biodiversiteten,” siger Martin Entling. Læs resten

Politi-anmeldelserne mod kvotekongerne er udvidet – men dyb tavshed med hvad

Politiet er tavse som østers, når de gælder indholdet af Fiskeristyrelsens anmeldelser mod de såkaldte kvotekonger.

Politi-anmeldelserne mod kvotekongerne er blevet udvidet. Fiskeristyrelsen har afleveret et tillæg til de tidligere anmeldelser til Nordjyllands Politi. Det bekræfter Nordjylland Politi og Fiskeristyrelsen over for www.gylle.dk.  Men hvad dette tillæg til politi-anmeldelserne går ud på, er der dog dyb tavshed om fra både politiet og styrelsen.

Typisk for begge instanser har det heller ikke været muligt at komme til at tale med de folk, der behandler sagen, men kun med deres kommunikations-afdelinger.

Vil ikke udtale sig i et godt stykke tid

Christian Brinck fra kommunikationsafdelingen i Nordjyllands Politi skriver i en mail til www.gylle.dk :

”Politiet kan bekræfte, at vi har modtaget en anmeldelse fra Fiskeristyrelsen, og at vi i løbet af januar har modtaget tillæg til anmeldelsen – og vi vil i den kommende tid arbejde videre med sagen.” Politiet vil dog ikke kunne udtale sig i sagen “i et godt stykke tid”, tilføjer han.

Læs resten

Alle havbrug bliver nu undersøgt efter ulovligheder på Hjarnø

Her er en sølvlaks (Coho) fanget i Tsiu River, Alaska, hvor den hører hjemme. Foto: Steen Ulnits.

Alle danske havbrug bliver inden for den næste måned undersøgt efter ulovlighederne på Hjarnø Dambrug i Horsens Fjord. Det blev i hvert fald konklusionen og konsekvensen af det åbne samråd i Miljø- og Fødevareudvalget onsdag 24. januar med miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

Det var Socialdemokratiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen, der havde indkaldt til samrådet efter afsløringen af en række ulovlige forhold på Hjarnø Havbrug i Horsens Fjord.

Ikke betryggende at udvide antallet af havbrug

Christian Rabjerg Madsen sagde som afslutning på samrådet, at det ikke er betryggende at udvide antallet af havbrug i de danske farvande med det meget mangelfulde tilsyn og kontrol med Hjarnø Havbrug.

Hjarnø Havbrug har overtrådt love og bestemmelser

Allerede i starten af samrådet kunne miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen fastslå, at Hjarnø Havbrug  har overtrådt love og bestemmelser:

Læs resten

Soja-import stiger, trods SEGES-påstand om det modsatte

“Landbrugspakken sparer 234.000 ton soja,” påstår landbrugsavisen.dk 16. januar 2018. Det er ikke sandt. Ifølge importtallene fra Danmark Statistik er importen af soja stigende.

Landbrugspakkens øgede mængder af gødning til landmændene har æren for det påståede fald i importen. Det konstaterede Troels Toft, sektordirektør ved Landbrug & Fødevarers såkaldte videnscenter SEGES på planteavlernes årsmøde i Herning 16. januar 2018.

Mere kvælstof har nemlig resulteret i mere protein i kornet, så man ikke behøver at importere så meget. Når fodringsfolkene korrigerer for aminosyresammensætning, betyder det alene for svineproduktionen, at producenterne kan nedsætte importen med 234.000 tons soja. Det svarer ifølge referatet af Troels Tofts indlæg på årsmødet til, at der skal køre 6500 færre lastbiltræk ud fra Århus og Fredericia havne.

»Det er godt for klimaet, handelsbalancen og landmændenes økonomi«, konstaterede SEGES-direktøren.

Læs resten

Hvor meget zink og kobber er der i kornet?

De data, der i findes i Fødevaredatabanken om kornets indhold af tungmetallerne zink og kobber er mere end 25-30 år gamle, og er nu helt irrelevante. Foto: Søren Wium-Andersen.

Af biolog Søren Wium-Andersen, Ådalen 15, Hillerød

Venstres sundhedsordfører Jane Heitmann slår Frederiksborg Amts Avis den 12. januar et slag for at øge anvendelsen af fuldkorn i kosten, da der er en række gevinster ved at spise mere fuldkorn. Jane Heitmann nævner her specielt havregryn og rugbrødslagkager.

Jeg vil håbe, at sundhedsordførerens anbefalinger hviler på en ny viden om havregryn og rugkerner. For jeg savner oplysninger om disse produkter og specielt deres indhold af zink og kobber, som kan være et sundhedsproblem. Dette ikke mindst, fordi svineindustrien anvender kobber og zink i meget store mængder for at forbedre tilvæksten hos svinene.

MF Jane Heitmann (V) vil fylde mere fuldkorn på befolkningen trods uvidenhed om indholdet af tungmetaller som kobber og zink.

Det var et forhold jeg allerede nævnte i et indlæg i Frederiksborg Amts Avis i 2014 med titlen: ”Uvidenhed om fødevarer”. Efterfølgende skrev fødevareministeren til mig i et brev ”at et projekt om kobber og zink i danske afgrøder indgår som et af de projekter, det er foreslået, at Fødevarestyrelsen skal prioritere i 2015.”

Men nu 3½ år efter, at jeg modtog dette brev fra ministeren, kan jeg konstatere, at oplysningerne i Fødevaredatabanken om indholdet af kobber i ”ikke berigede havregryn” ikke eksisterer, mens oplysninger om zink er fra 1992. Det vil sige, reelt inden landbruget begyndte at tilsætte zink til svinefoderet. Oplysningerne om indholdet af zink og kobber i ”hele og knækkede rugkerner” er fra 1984! Læs resten

Sorø-borgmester i aktion mod virksomhed i lokal miljøsag

Brokkerne ligger der endnu.

I dagene op mod julen i 2016 herskede der slet ikke den fred og julestemning i Sorø kommunes forvaltning, som man ellers kunne forvente op til den søde juletid. Med borgmesteren som deltager bryggede miljømyndighed og kommunens byggefolk tværtimod i fællesskab på en plan, rettet mod en lille lokal virksomhed.

Det skriver Jette Hvidtfeldt og Lars Rugaard i en dybdeborende artikel til www.gylle.dk om bortskaffelsen af PCB-forurenede byggebrokker fra en kommunal skole i Sorø.

Journalist Jette Hvidtfeldt.

Journalist Lars Rugaard.

Vor aktindsigt i dokumenter om nedrivningen og bortskaffelsen af kommunens PCB-forgiftede skole i bydelen Frederiksberg viser, at kommunes politiske og administrative top i fællesskab lavede en slagplan mod virksomheden Sjællands Lastvognsophug A/S (SLO). Virksomheden har kontrakt med kommunen om at indbygge affaldet fra nedrivningen under sit parkeringsanlæg. Men virksomheden har målt mere PCB i bygningsresterne end tilladt og afviser at foretage en ulovlig indbygning.

Læs resten

Fortidens synder skabes i dag

Her kan du få en fornemmelse af, hvor hårdt landbruget har belastet grundvandet med sprøjtegifte i din kommune.

Når det kemiske landbrugs lobbyister og visse embedsfolk i Miljøstyrelsen påstår, at der i Danmark hverken godkendes eller anvendes sprøjtegifte, der kan sive ned i grundvandet, så er dette næppe sandt. Fortidens synder er ofte begået i går, og fremtidens synder godkendes i dag. For at sætte landbrugets omfattende forureninger af grundvand og drikkevand med sprøjtegifte i perspektiv bringes her uddrag fra en af de sidste rapporter om kontrollen med sprøjtegifte i grundvandet. Den er fra 2007.

Der er fundet pesticider i grundvand de fleste steder i Danmark. Der er dog fundet pesticider i flere boringer under lerede arealer, end i boringer sat på f.eks. på den jyske hedeslette. Dette skyldes dels at en række pesticider omsættes under iltrige forhold i sand, mens stofferne ikke omsættes så let under anaerobe forhold under opsprækket moræneler.

Læs resten

Kemigiganter opruster til kamp for sprøjtegifte i Danmark

Er du dus med himlens fugle og markens dyr? Tegning: Julius – efter aftale med Dansk Planteværn.

Mistroen til de kemiske sprøjtegifte, der anvendes i landbrug og gartnerier, er vokset så voldsomt i de senere år, at brancheforeningen Dansk Planteværn nu fyrer sin direktør gennem de seneste otte år.  Det sker i forbindelse med implementeringen af en ny strategi, der skal forsøge at sikre branchen øget indflydelse og synlighed i Danmark. Det oplyser den private forening i en pressemeddelelse 10. januar 2018.

Bestyrelsesformanden Robert Racz er ansat hos BASF A/S, hvor han er country manager for Nordics Baltics (DK, SE, NO, FI, EE, LV, LT). Foto: BASF.

”I lyset af den konstante negative fokus på brugen af planteværn i medierne og på Christiansborg ønsker vi i Dansk Planteværn nu at styrke fokus yderligere på øget indflydelse og synlighed,” lyder det fra formand for bestyrelsen i Dansk Planteværn, Robert Racz.

Det er derfor besluttet, at direktør Helle Græsted Bennedsen, der har været ansat i Dansk Planteværn som direktør siden 2008, fratræder sin stilling i juni 2018, eller når foreningen har fundet en afløser til stillingen.

Den fyrede direktør Helle Græsted Bennedsen. Foto: Dansk Planteværn.

Robert Racz mener, at sprøjtegifte står meget højt på den politiske dagsorden i Danmark, og han oplever dagligt negativ omtale af sprøjteprodukter i medierne. Det giver behov for øget synlighed og involvering fra branchens side, der nødvendiggør tilførsel af nye kompetencer til foreningen, der kan sikre et endnu større fokus på den politiske interessevaretagelse og arbejdet med at få den fornødne balance tilbage i debatten, hedder det i pressemeddelelsen.

Dansk Planteværn er interesseorganisation for salg af sprøjtegifte i Danmark. Tidligere hed foreningen Dansk Agrokemisk Forening, men allerede i 1997 skiftede man til det nuværende navn som led i en strategi, der skulle dæmpe en voksende kritik af de kemiske sprøjtegifte.

Interesseorganisationen har blot otte medlemmer: BASF A/S, Bayer A/S, Cillus A/S, Dow Dupont, Nordisk Alkali, Nufarm, Syngenta Nordics A/S og FMC Corporation (der ejer den danske producent Cheminova).

De otte kemigiganter vil have øget indflydelse på den offentlige debat og de politiske beslutninger på Christiansborg, så derfor skal findes en mere slagkraftig direktør for interesseorganisationen. Foto: Arne Geil.

Foreningens kommunikationschef Jakob Tilma kommer fra en tilsvarende stilling hos protestorganisationen Bæredygtigt Landbrug, som han forlod i maj 2016. Ved den lejlighed udtalte han: ”Det har været utroligt spændende at arbejde for Bæredygtigt Landbrug de seneste fem år, og jeg er stolt af, at det arbejde, jeg har udført sammen med medlemmer og ansatte i foreningen, har været med til at sætte landbrugets udfordringer på dagsordenen.”

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.