Miljøbeskyttelse

Kampen mod havbrug breder sig: NU HOLDES DER BORGERMØDE I GILLELEJE

Havbrug i Kattegat.

Vi har klippet følgende fra Kaninen Katrine fra Endelave på facebook:

MF Trine Torp, SF

“Modstanden mod de industrielle, storforurenende havbrug med kunstige opdrætsfisk breder sig. Nu er der indkaldt til borgermøde i Kulturhavn Gilleleje, hvor SF’s miljøordfører Trine Torp sammen med en stribe andre vil argumentere for, hvorfor en håndfuld havbrugsejere ikke skal have lov til omdanne Kattegat og især kysterne ud for Djursland og Nordsjælland til en stor opdrætszone for opfedning af rognproducerende regnbueørreder. Læs resten

Nye aktioner for at forhindre havbrug – begynder på Folkemødet

Nye aktioner går nu i gang for at stoppe planerne om nye havbrug. 37 ansøgninger er der kommet om at få lov til at lave havbrug – især i Kattegat ud for Djurslands kyst. Hvornår eventuelle tilladelser gives, vides ikke. Organisationen Levende Hav med kutteren ”Anton” markerer starten på en landsomfattende underskriftindsamling på Folkemødet på Bornholm fra den 13. til den 17. juni.

På Folkemødet lægger kutteren til kaj i Allinge. Blandt andre præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding,  og borgmester Jan Petersen fra Norddjurs Kommune vil være om bord og tale imod havbrugene.

Kutteren Anton.

Men det bliver ikke kun på Bornholm kutteren ”Anton” og Levende Hav går i aktion mod havbrug. Kutteren har allerede været i Fakse Ladeplads. Efter Folkemødet fortsætter den til København, Helsingør, Ebeltoft, Sønderborg, Haderslev, Kolding, Bogense og Ballen for at slutte den 8. juli hjemhavnen Bønnerup på Norddjursland. Læs resten

Flertal i EU’s Landbrugsudvalg er i lommen på erhvervet

EU-Parlamentets landbrugsudvalg er domineret af nuværende og tidligere landmænd og lobbyister. Magtbalancen er helt skæv, viser ny undersøgelse fra Greenpeace, der blev offentliggjort den 25. maj 2018. EU’s landbrugsstøtte belønner de største ammoniakforurende landbrug og understøtter den intensive kødproduktion.

Over halvdelen af beslutningstagerne i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, der har stor indflydelse på udformningen af den kommende reform af EU`s fælles landbrugspolitik (CAP), har tætte forbindelser til erhvervet.

25 af udvalgets 46 medlemmer er nuværende eller tidligere landmænd og andelshavere i landbrugsselskaber, ligesom gruppen tæller tidligere lobbyister for landbruget og andre eksempler på tætte bånd til sektoren, dokumenterer den nye Greenpeace-undersøgelse »Out of Balance«.

Greenpeace advarer om, at det kan få alvorlige konsekvenser for hensynet til folkesundheden og miljøet, hvis Europa-Parlamentet fortsat tildeler Landbrugsudvalget en dominerende rolle i arbejdet med reformen, der kommer til at sætte rammerne for de omfattende støtteordninger til landbruget i perioden 2021-27.

Kristian Sloth, Greenpeace.

»Det er problematisk, at et flertal af medlemmerne fra det magtfulde landbrugsudvalg har direkte eller indirekte interesser i landbrugserhvervet, for de har dermed en personlig økonomisk interesse i, hvordan landbrugsreformen udformes,« siger Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver hos Greenpeace. Læs resten

Regeringens energiudspil rammer plet, men på den forkerte skive

Middelgrunden havmøllepark. Foto: Kim Hansen/Wkipedia.org.

Regeringens udspil har lave ambitioner. Det nedprioriterer energieffektivitet og foreslår kun én havmøllepark. Der bruges flest penge på at sænke afgiften på el, uden nogen væsentlig positiv klimaeffekt. Det skriver Det økologiske Råd i en pressemeddelelse den 26. april 2018.

Hvis regeringens mål er lempelser af afgifter og den billigst mulige opnåelse af regeringens 2030-målsætning for vedvarende energi, så rammer energiudspillet ganske godt. Det er bare ikke opgaven.

Udspillet bliver præsenteret som strålende grønt, hvad det ikke er. Danmark har brug for en bred politisk energiaftale, der sikrer langsigtet, grøn omstilling af energiforbruget, således at belastning af klima og miljø mindskes. Den skive skyder regeringens udspil pænt forbi.

Direktør Claus Ekman, DØR.

”Udspillet har et for ensidigt fokus på en uambitiøs VE-målsætningen for 2030. Reel, grøn omstilling af energiforbruget, herunder et fortsat fokus på energieffektivisering, burde i stedet være omdrejningspunktet. Jeg vil kalde det et udspil med skyklapper på,” siger Claus Ekman, (ny) direktør i Det Økologiske Råd.

Læs resten

EU godkender forbud mod “bivirkninger” af neonicotinoider

Greenpeace og en række andre miljøorganisationer har gennemført en årelang kamp mod landbrugets dødbringende kemikalier, som EU-systemet har holdt hånden over, men nu er det slut. Foto: Greenpeace.

De europæiske regeringer godkendte 27. april 2018 ​​et forslag om at udvide sit forbud mod neonicotinoide sprøjtegifte, som undersøgelser har påvist, er skadelige for bier og andre pollinatorer. Den danske miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) stemte mod forslaget på den danske mindretalsregerings vegne.

Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) forsvarede dansk landbrugs krav om fortsat brug af de skadelig kemikalier, men forgæves.

Forslaget forbyder helt udendørs brug af tre neonicotinoider, eller neonics, i hele EU. De bidræbende produkter omfatter Bayer CropSciences imidacloprid og Syngentas thiamethoxam og clothianidin, der er udviklet af Takeda Chemical Industries og Bayer CropScience.

EU havde allerede vedtaget et delvis forbud i 2013 mod brugen af ​​de tre kemikalier på blomstrende afgrøder, der tiltrækker bier, såsom majs, hvede, byg, havre og rapsolie (canola).

“Alle udendørs anvendelser vil blive forbudt, og de pågældende neonicotinoider vil kun blive tilladt i permanente væksthuse, hvor der ikke forventes eksponering af bier,” udtalte Kommissionen i sin erklæring. Læs resten

Hvad skal vi med sprøjtegifte?

For Greenpeace skriver kampagnemedarbejder Kristian Sloth Kristensen:

Så skete det igen. Der er fundet spor efter sprøjtegifte i drikkevandet over hele landet. Denne gang er det stoffet Desphenyl-Chloridazon, som er et nedbrydningsprodukt fra en sprøjtegift, der blandt andet blev brugt ved dyrkning af roer og løg og som blev forbudt i 1996.

Giften er fundet i flere hundrede boringer landet over, og i 164 boringer – næsten hver tiende af de 1698 aktive drikkevandsboringer, der er undersøgt  – ligger mængden af gift over grænseværdien. Den højeste koncentration er fundet i Guldborgsund, hvor indholdet er 100 gange over grænseværdien.

Kampagnemedarbejder Kristian Sloth Kristensen, Greenpeace.

Fundene vil efter alt at dømme medføre lukning af en lang række boringer. Vandselskabernes Brancheorganisation DANVA anslår, at det koster mellem to og fem millioner kroner at lave en ny indvindingsboring. En regning, der – som loven er nu – skal betales af de lokale vandforbrugere. Læs resten

Svineindustrien ødelægger vore vandløb og forgifter markerne

En undersøgelse udført for Miljøstyrelsen fastslår, at cirka 25 procent af de danske vandløb er forurenet med så meget zink, at det risikerer at skade dyrelivet. Også på markerne kan der opstå store problemer i fremtiden på grund af forbruget af zink til svin.

Hvert fjerde danske vandløb indeholder mere zink end den grænse, som EU’s krav til vandkvaliteten foreskriver. Det viser en undersøgelse, som forskere fra Aarhus Universitet har udført for Miljøstyrelsen. Undersøgelsen konkluderer også, at for de vandløb, der ligger ved landbrugsjorde, stammer 80 til 90 procent af zinken fra svinegylle. De dystre forskningsresultater beskrives  under overskriften “Hvert fjerde danske vandløb har for meget zink, og det meste kommer fra svinegylle” i fagbladet Ingeniøren.dk 25. april 2018. Vi bringer et uddrag af artiklen.

»Det er hævet over enhver tvivl, at zink og kobber kommer ud i store mængder på landbrugsjord med gyllen,« siger seniorforsker John Jensen fra Aarhus Universitet, som har skrevet rapporten.

Seniorforsker John Jensen, Aarhus Universitet.

Mens mængden af kobber viser sig ikke at udgøre et stort miljøproblem i vandløbene, har zink derimod som tungmetal en række giftighedseffekter. De vandlevende organismer kan for eksempel ændre adfærd, vokse dårligere, få mindre eller dårligere yngel eller blive mindre modstandsdygtige over for andre stressfaktorer. Ikke alle dyr er lige følsomme. Forskerne mener f.eks., at små dyr som dafnier er mere følsomme end store fisk.

Rapporten indeholder ikke en komplet kortlægning af zink i de danske vandløb, men giver snarere et første, groft skøn. Zink er målt i vandmiljøet i en årrække, men kun i sin totale mængde. Imidlertid er kun en del af metallet i en form, hvor det kan optages af levende organismer, og det er første gang, at denne biotilgængelige del af zinken er estimeret i danske vandløb.

Foreløbig kan han derfor heller ikke kvantificere kilderne til zinkforureningen på landsplan. Lokalt kan f.eks. et udløb fra en rensningsanlæg godt være et større problem end svinegylle fra markerne.

»Men det er ikke en urimelig tanke at have, at meget af det zink, vi måler, kommer fra landbruget,« siger John Jensen.

Han understreger, at zink forekommer naturligt og er en livsforudsætning for alle organismer.

»Men det er som med kogesalt: Lidt er godt, meget er ikke så godt,« som han udtrykker det.

Zink er godt for helbredet i små mængder, men giftigt for vandmiljøet i de mængder, som den danske svineindustri lukker ud.

Forbruget af zink i den danske produktion af svin har længe været et kritikpunkt i forbindelse med debatten om de antibiotikaresistente MRSA-stafylokokker. Zink øger risikoen for resistens.

Det var imidlertid ikke resistens, som var årsag til, at det europæiske lægemiddelagentur, EMA, besluttede at forbyde zink-medicin fra 2022. Det bliver givet til smågrise, som bliver fravænnet soen, normalt efter cirka fire uger. Zinken kan medvirke til at forhindre, at smågrisene får diarré.

Zinkmedicin blev derimod forbudt, fordi der er risiko ikke blot for vandmiljøet, men også for selve markerne. John Jensen foretog således de beregninger, som dokumenterer, at forureningen i dag ligger på et uholdbart niveau. Mange af dem har hidtil kun været brugt af EMA, hvor de er delvist fortrolige, men nu har John Jensen sammen med sine kolleger publiceret en videnskabelig artikel med en del af dataene i.

Den indeholder en fremskrivning af koncentrationen af biotilgængeligt zink på danske marker, der bliver gødet med svinegylle. Mere end 95 procent af markerne, som modtager gylle fra de grise, der netop er fravænnet die, vil om 25 år overskride den grænse, hvorover zinken risikerer at skade livet på og i jorden. For slagtesvin er problemet størst på sandede jorde, hvor 5-10 procent risikerer at overskride nuleffektniveauet.

Det er den enorme produktion af 30 mio. svin om året, der ødelægger vandmiljøet, og der er ingen udsigter til en forbedring. Trods EU-forbud mod zinkmedicin til svin fra 2022, vil totredjedele af den zink, som de danske grise indtager i foderet som kosttilskud, stadig været tilladt. Foto: Niels Reiter.

»Vi har påvist, at den nuværende brug af zink i svineproduktion er uholdbar,« fastslår John Jensen, der ser sine undersøgelser som »et en del af et forsvarsskrift for, at en så voldsom beslutning« som et forbud mod zinkmedicin var nødvendig.

Ingen af hans undersøgelser kan derimod fastslå, om der også er et problem, når forbuddet mod zinkmedicin træder i kraft. To tredjedel af den zink, som de danske grise indtager, får de med foderet som kosttilskud, mens kun en tredjedel kommer fra zinkmedicinen. Også omkring 90 procent af kosttilskuddet ryger gennem grisen og ud på markerne med gyllen.

Ifølge John Jensen kræver det nye beregninger at estimere, hvor meget markerne påvirkes, når zinkmedicin trækkes ud af regnskabet.

Læs hele artiklen.

Her er rapporten, som dokumenterer svineindustriens voldsomme forurening af vandmiljøet og markerne.

Forslag om at indføre ”forurener-betaler-princippet” for forgiftede drikkevandsboringer samt oprettelse af grundvandsfond

ID: FT-00679

Forslag
Siden år 2000 har jordforureningsloven indeholdt bestemmelser om, at myndighederne kan give påbud til forurenende virksomheder om at rense op efter en forurening.

Når det handler om forureninger af grundvandet med sprøjtegifte, er der oftest tale om fund af pesticider, som ikke længere er lovlige, da vandringen gennem jordlagene typisk tager over 20 år. Landbrugserhvervet henholder sig til, at det er ”fortidens synder”, og at de nuværende anvendte midler er sikre og ikke finder vej til grundvandet. Det sagde man også engang om de sprøjtegifte, der nu måles i hundredvis af boringer.

Det er ikke en juridisk mulighed at holde forurenerne ansvarlige for de nyopdagede ødelæggelser af drikkevandet, men alt tyder på, at nedsivningen af sprøjtegifte er et støt stigende problem for samfundet og det enkelte menneske. Der er brug for at håndtere problemet, så løsninger og omkostninger ikke blot overlades til vandværker og private borgere.

Læs resten

STOR DAG FOR EUROPAS URSKOV – EU SÆTTER STOPPER FOR ULOVLIG SKOVHUGST

Greenpeace meddeler den 17. april 2018 denne gode nyhed:

EU-domstolen har netop slået fast, at skovhugst i den prægtige Bialowieza-skov i Polen er ulovlig. Det er et af Europas ældste og største områder af naturområder, der har rødder 10.000 tilbage.

Skovhugsten har været massiv og uden øje for truslerne mod Europas ældste træer og rige natur, der er hjemsted for sjældne dyrearter.

Greenpeace har protesteret fredeligt ved bl.a. at bremse skovhugsten. Skovområderne er dog med dagens dom ikke sikre, og vi fortsætter med at kæmpe for beskyttelse.

Læs mere om EU-domstolens afgørelse her.

Gylle.dk vifter med EU-flaget i anledning af den gode meddelelse.

Kræver ret til at forurene drikkevandet med sprøjtemidler

På vegne af “Rent Drikkevand i Beder-Malling” skriver John Graversgaard:

Landbrugsorganisationer og højrefløjen mener ikke, vi har noget problem med pesticider.

Man påstår, at de stoffer man finder i grundvandet handler om fortidens synder. Man bruger kun godkendte midler, og så skulle alt være i den skønneste orden. Det er bare en kynisk omgang med sandheden.

John Graversgard.

Man må konstatere, at dette ikke har opbakning i befolkningen, som med rette er bekymrede om fremtiden. Rent drikkevand er en nødvendighed i et samfund, som lægger vægt på sundhed og forebyggelse. Man skal ikke eksperimentere med drikkevandet, som er vores fælles ressource. Drikkevandet hentes godt nok under marker som har ejere, men dette betyder jo ikke, at de har retten til at forurene vores fælles ressourcer. Og de ejer jo ikke undergrunden og vores grundvands-ressourcer.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.