Forslag om at indføre ”forurener-betaler-princippet” for forgiftede drikkevandsboringer samt oprettelse af grundvandsfond
Forslag
Siden år 2000 har jordforureningsloven indeholdt bestemmelser om, at myndighederne kan give påbud til forurenende virksomheder om at rense op efter en forurening.
Når det handler om forureninger af grundvandet med sprøjtegifte, er der oftest tale om fund af pesticider, som ikke længere er lovlige, da vandringen gennem jordlagene typisk tager over 20 år. Landbrugserhvervet henholder sig til, at det er ”fortidens synder”, og at de nuværende anvendte midler er sikre og ikke finder vej til grundvandet. Det sagde man også engang om de sprøjtegifte, der nu måles i hundredvis af boringer.
Det er ikke en juridisk mulighed at holde forurenerne ansvarlige for de nyopdagede ødelæggelser af drikkevandet, men alt tyder på, at nedsivningen af sprøjtegifte er et støt stigende problem for samfundet og det enkelte menneske. Der er brug for at håndtere problemet, så løsninger og omkostninger ikke blot overlades til vandværker og private borgere.
STOR DAG FOR EUROPAS URSKOV – EU SÆTTER STOPPER FOR ULOVLIG SKOVHUGST
Greenpeace meddeler den 17. april 2018 denne gode nyhed:
EU-domstolen har netop slået fast, at skovhugst i den prægtige Bialowieza-skov i Polen er ulovlig. Det er et af Europas ældste og største områder af naturområder, der har rødder 10.000 tilbage.
Skovhugsten har været massiv og uden øje for truslerne mod Europas ældste træer og rige natur, der er hjemsted for sjældne dyrearter.
Greenpeace har protesteret fredeligt ved bl.a. at bremse skovhugsten. Skovområderne er dog med dagens dom ikke sikre, og vi fortsætter med at kæmpe for beskyttelse.
Læs mere om EU-domstolens afgørelse her.
Gylle.dk vifter med EU-flaget i anledning af den gode meddelelse.
Kræver ret til at forurene drikkevandet med sprøjtemidler
På vegne af “Rent Drikkevand i Beder-Malling” skriver John Graversgaard:
Landbrugsorganisationer og højrefløjen mener ikke, vi har noget problem med pesticider.
Man påstår, at de stoffer man finder i grundvandet handler om fortidens synder. Man bruger kun godkendte midler, og så skulle alt være i den skønneste orden. Det er bare en kynisk omgang med sandheden.
John Graversgard.
Man må konstatere, at dette ikke har opbakning i befolkningen, som med rette er bekymrede om fremtiden. Rent drikkevand er en nødvendighed i et samfund, som lægger vægt på sundhed og forebyggelse. Man skal ikke eksperimentere med drikkevandet, som er vores fælles ressource. Drikkevandet hentes godt nok under marker som har ejere, men dette betyder jo ikke, at de har retten til at forurene vores fælles ressourcer. Og de ejer jo ikke undergrunden og vores grundvands-ressourcer.
Masser af resistente sygdomsbakterier påvist i tyske vådområder – hvad med Danmark?
I badesøer, floder og vandløb i Niedersachsen har medarbejdere fra Norddeutsche Rundfunk (NDR) taget tolv vand- og sedimentprøver og fået dem undersøgt i laboratoriet. Forskerne fandt i alle prøver bakterier, der var delvist resistente over for flere typer antibiotika. Det skriver den tyske avis taz 9. februar 2018.
En mand falder i en bæk og drukner næsten. På hospitalet finder lægerne multiresistente bakterier i hans lunger. Kort tid efter dør manden. Den præcise dødsårsag forbliver uopklaret. Derimod står det klart: Efter dødsfaldet undersøgte sundhedsafdelingen vandløbet og opdagede masser af farlige, resistente bakterier.
Denne rapport fra Frankfurt fra sidste forår var anledning til måneders forskning og en rejse på tværs af Niedersachsen, hvor journalister fra NDR broadcast Panorama-Die Reporter ønskede at finde ud af, om den slags bakterier også kunne findes der.
Ansøgninger om 35 nye havbrug i Kattegat – Ingen afgørelse i år
Her forventes de nye havbrug at blive placeret ifølge Miljøstyrelsens lokaliseringskort.
En række selskaber og firmaer har søgt om at oprette 35 nye havebrug i Kattegat. Dertil kommer to gamle ansøgninger. Altså i alt 37. Der kommer dog næppe afgørelse i år af, hvem der i givet fald får lov til at etablere havbrug i Kattegat. Det skyldes bl.a., at det ikke er afklaret, hvilke kompenserende foranstaltninger for udledninger af næringsstoffer fra havbrugene, der kan kræves. Det oplyser kontorchef Juliane Albjerg fra Miljøstyrelsens afdeling for Virksomheder til www.gylle.dk.
Ansøgningsfristen for etablering af nye havbrug i Kattegat – den såkaldte placeringstilladelse – udløb den 1. april. Det vil sige, at Miljøstyrelsens afdeling for Virksomheder endnu ikke har læst ansøgningerne igennem. Derfor ved Miljøstyrelsen heller ikke, om ansøgningerne lever op til kravene, eller om der kræves yderligere oplysninger, før styrelsen kan tage stilling til ansøgningerne.
”Hav-dambrug” skal på land ved Grenå for at skåne havmiljøet
Sådan ser et “havbrug” ud, når man bygger det på land. Her har man fuld kontrol med alle former for forurening.
For at skåne havmiljøet skal der anlægges ”hav-dambrug” på land ved Grenå. Til de lukkede dambrug på land skal der pumpes saltvand ind fra Kattegat. Inden det ledes ud i havet igen, bliver det renset for kvælstof, fosfor og andre affaldsstoffer, oplyser manden bag, direktør Jens Petri Petersen, Randers, til www.gylle.dk. Han er en af de store spillere i landbaserede saltvandsbrug på land, nemlig Sustainable Seefod Invest ApS, (SSI) i Randers.
Jens Petri Petersen.
Jens Petri Petersen driver i forvejen flere dambrugsprojekter i Jylland. Således Danish Salmon med et lukket saltvandsdambrug i Hirtshals og Sashimi Royal A/S i Hanstholm med en af Europas første indendørs fiskefarme. Selskabet har gang i et lignende projekt – som det planlagte i Grenå – i Thorsminde på den jyske vestkyst. Det er et år længere fremme end i Grenå.
Netto indfører pant på plastikposer
Plastsamarbejde mellem Netto, WWF Verdensnaturfonden og Dansk Supermarked Group skal sikre, at plastik fra butikkerne ikke ender i naturen som affald. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Netto, 22. marts 2018.
Plastik skal væk fra naturen, og det skal være slut med unødig plastik. Derfor går Danmarks største detailhandelsvirksomhed sammen med miljøorganisationen WWF Verdensnaturfonden for at finde nye løsninger på verdens plastikproblemer herhjemme og i udlandet. Sammen vil parterne søsætte en række initiativer, der bl.a. skal fjerne unødvendig plastik i koncernens egne produkter og emballage, sikre at mest mulig plastik genanvendes, ligesom parterne vil introducere nye og mere bæredygtige plastikprodukter. Endelig vil Dansk Supermarked Group og WWF Verdensnaturfonden indsamle plastik, der allerede er endt i naturen, så verdens dyreliv kan få et tiltrængt pusterum.
Hvad skal vi med sprøjtegifte?
I perioden 2012-2016 blev der i aktive vandværksboringer i Danmark fundet tilladte sprøjtegifte – altså gifte, der stadig bruges i det konventionelle landbrug – 258 gange. Heraf overskred indholdet grænseværdien 32 gange. I samme periode blev der fundet forbudte sprøjtegifte 1.007 gange, hvor indholdet 115 gange overskred grænseværdien. Det viser tal fra GEUS.
Greenpeace Danmark skriver 19. marts 2018:
Så skete det igen. Der er fundet spor efter sprøjtegifte i drikkevandet over hele landet. Denne gang er det stoffet Desphenyl-Chloridazon, som er et nedbrydningsprodukt fra en sprøjtegift, der blandt andet blev brugt ved dyrkning af roer og løg og som blev forbudt i 1996.
Artiklen er skrevet af Kristian Sloth, der er landbrugspolitisk medarbejder i Greenpeace.
Giften er fundet i flere hundrede boringer landet over, og i 164 boringer – næsten hver tiende af de 1698 aktive drikkevandsboringer, der er undersøgt – ligger mængden af gift over grænseværdien. Den højeste koncentration er fundet i Guldborgsund, hvor indholdet er 100 gange over grænseværdien.
Fundene vil efter alt at dømme medføre lukning af en lang række boringer. Vandselskabernes Brancheorganisation DANVA anslår, at det koster mellem to og fem millioner kroner at lave en ny indvindingsboring. En regning, der – som loven er nu – skal betales af de lokale vandforbrugere.
Godkendte sprøjtegifte når vores drikkevand
Der er intet overraskende i, at der nu igen findes sprøjtegift i vores drikkevand. Det sker hele tiden, og det er ikke kun forbudte stoffer, der findes. Læs resten
PCB-sagen fra Sorø på vej mod ministerplan
Direktør Jørgen Steen Jensen fra Sjællands Lastvognsophug A/S fremviser de forurenede betonblokke, hele sagen drejer sig om.
Sagen om det PCB-holdige bjerg af betonbrokker i Sorø er på vej til miljøminister Esben Lunde Larsens skrivebord. Det skriver Jette Hvidtfeldt og Lars Rugaard 19. marts 2018.
I næsten tre år har et lokalt firma vægret sig ved at indbygge PCB-forurenet beton, der er leveret af kommunen, med henvisning til, at der gang på gang er målt et større indhold af den farlige miljøgift, end kommunens egen miljøafdeling har tilladt. Kommunen har blankt afvist firmaets målinger og bl.a. truet med politianmeldelse, hvis det ikke bygger betonen ind i et betondække.
MF Christian Rabjerg Madsen (S).
Socialdemokraten Christian Rabjerg Madsen, der er næstformand i Folketingets miljøudvalg, siger 19. marts 2018 til både P4 Sjælland og Sjællandske medier, at han vil tage sagen op med miljøministeren. Det vil ske i form af et spørgsmål til ministeren.
Han siger til begge medier, at han vil have ministeren til se nærmere på, om det er rimeligt i en sag som denne, at kommunen optræder som både bygherre og miljømyndighed, uden at kommunens afgørelse kan ankes.
– Det er jo helt almindeligt, at kommuner kan have flere kasketter på i forløb, hvor kommunen står på hver sin side. Men den konkrete sag har givet anledning til forvirring. Derfor vil jeg bede ministeren kigge på sagen, siger Christian Rabjerg Madsen ifølge P4 Sjælland. Læs resten
Regeringsførelsen i Danmark – en forfaldshistorie
Professor Peter Harder, KU har på opfordring velvilligt stillet denne begavede kommentar til rådighed for gylle.dk:
Fornylig viste det sig at Esben Lunde Larsen endnu engang har givet forkerte oplysninger om miljøet. Ikke bare til Folketingets miljøudvalg, men også til EU’s Miljøagentur og til FN. Denne gang drejer det sig om antallet af naturfredninger.
Kjeld Hansen, forfatteren til ’Det Store Svigt’ om fredningssystemets mangler (en fremragende bog, nomineret til Weekendavisens litteraturpris), har fået aktindsigt i ministerens liste over naturfredninger, sådan som de indberettes, når regeringen skal redegøre for sine anstrengelser for at standse tilbagegangen i Danmarks natur – og har fundet en række artige forfalskninger.
Som et grelt eksempel kan nævnes at indberetningen til EU (og FN) praler med hele ni danske nationalparker. To ting er galt med den påstand: Der findes kun fem (som enhver kan se ved at gå på nettet under Danmarksnationalparker.dk) – og heraf er kun én eneste med på listen over de ni (!), nemlig Mols Bjerge. De øvrige otte er grebet ud af den blå luft. Læs resten
|
|
