Miljøbeskyttelse

Forureningen fra de ansøgte havbrug bliver dobbelt så stor som forudset

Den stigende forekomst af de dræbende lakselus i danske farvande truer rentabiliteten i de planlagt havbrug.

Flemming Seiersen.

Forureningen fra de havbrug, der er søgt om at få anlagt i danske farvande, bliver dobbelt så stor som forudset i Landbrugspakken. I en oversigt fra Miljø- og Fødevarestyrelsen viser det sig, at de 21 ansøgninger om nye havbrug samlet vil udlede 1645 tons kvælstof og 197 tons fosfor. Det er dobbelt så meget, som Landbrugspakken giver mulighed for. De tre ansøgninger, der ligger om tre havbrug alene ved Djursland vil betyde en 50 procent større forurening end de hidtidige oplyste 300 tons kvælstof og 36 tons fosfor – nemlig 460 tons kvælstof og 52 tons fosfor.

Det fremgår af et svar fra Miljø- og Fødevareministeriet til Enhedslistens fiskeriordfører, Søren Egge Rasmussen.

Søren Egge Rasmussen (EL) styrer med sikker hånd opklaringen af talforvirringen i Lunde Larsens havbrugscirkus.

Lunde Larsen stadig minister for havbrug

– Så der er god grund til at fortsætte kampen imod nye havbrug, selv om fiskeriminister Esben Lunde Larsen er fyret som fiskeriminister. Han er nemlig stadig minister for havbrug, selvom hans partifælle, Karen Ellemann, er blevet ny fiskeriminister. Det siger Søren Egge Rasmussen til www.gylle.dk

Værre end det, der er meddelt

– Udledningen af kvælstof og fosfor vil derfor blive værre end det, der hidtil er beskrevet. Derfor er det godt, at vi nu har fået flere oplysninger frem i svaret fra Miljø- og Fødevareministeriet. Derfor vil jeg selvfølgelig forfølge sagen. Vi kan jo også håbe på, at nogle af ansøgerne stopper deres ansøgninger af sig selv, siger Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Der er jo allerede en, der har stillet sin ansøgning ved Djursland i bero, bl.a. på grund af risikoen for lakselus .

Svar fra ansøgerne inden 2. oktober – ellers bortfalder ansøgningerne Læs resten

Sejler det i Lars Chr. Lilleholts energiministerium?

Lars Christian Lilleholt, Energiforsynings- og Klimaminister (V).

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Under overskriften ”Forståelig frustration” skriver Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i Frederiksborg Amts Avis den 27.07: “Jeg kan godt forstå, hvis der er folk, der har investeret i solceller i tiltro til de gældende regler, som føler sig frustrerede over udsigten til at få ændret afskrivningsreglerne.”

Søren Wium-Andersen.

Ministeren oplyser også, at reglerne kan ændres af Energitilsynet uden om aftalepartnerne. Tilsynet, der i sin helhed er udpeget af ministeren, har som opgave uafhængigt af regeringen at fortolke de energilove, som er aftalt af politikerne og som i følge Energitilsynets hjemmeside ”i vidt omfang er rammelovgivning.”

Læs resten

Kyniske løgne, fortielser og fordrejninger fra embedsmænd og politikere reddede Cheminova

 

Oprydningen af giftdepotet ved høfde 42 måtte skatteborgerne betale, men store mængder kemiaffald ligger stadig i stranden. Foto: Bent Lauge Madsen.

Journalist Flemming Seiersen.

Flemming Seiersen, gylle.dk, har også læst bogen ”Fisk kan ikke tale”. Her får du hans personlige indtryk af giftskandalen på Harboøre Tange:

En ting var, at Cheminova på Harboøre Tange byggede på et forsvar af løgne og kynisme, da giftfabrikken var i skudlinjen i over 50 år og helt ind i dette årtusinde. En anden ting var, at både embedsmænd og politikere i kommuner, amt og staten – og ejeren Århus Universitet – brugte de samme metoder for at holde hånden over og under den omstridte fabrik. Giftfabrikken, der kostede masser af kræftdødsfald og ødelæggelse af naturen. Og der ligger stadig tusinder af tons gift ved høfde nr. 42 og andre steder ved fabrikken.

Det dokumenteres af rystende afsløringer i den vægtige bog (1,2 kg  og 400 sider) ”Fisk kan ikke tale” – en fiskers kamp mod Cheminovas forurening. En bog om Davids kamp mod Goliath. David var Rav-Aage, fisker Aage Hansen i Thyborøn. Han startede sin lange og ensomme kamp i 1953 og fortsatte til sin død i 2008. I 1995 fik han ridderkorset.

Forsidebilledet viser Rav-Aage ved høfde 42.

To forfattere og 370.000 dokumenter

Der er to forfattere: Flemming Højgaard Madsen, der i 1979 startede Cheminova-gruppen af unge biologistuderende på Århus Universitet. Gruppen afslørede de mange ulovligheder på giftfabrikken sammen med Rav-Aage.  Den anden er forfatteren Jens Østergaard fra Nibe. De har gjort et fantastisk arbejde. De har haft 370.000 dokumenter til rådighed og har haft store bistand af Rav-Aage søn, Bjarne Hansen. Desuden har de interviewet en række mennesker.

Læs resten

Californien kategoriserer Monsantos Roundup som kræftfremkaldende

Glyphosat, der et herbicid og den aktive ingrediens i Monsantos populære Roundup ukrudtsmiddel, blev 7. juli i år tilføjet på den amerikanske delstat Californiens liste over kemikalier, der er kendt for at være kræftfremkaldende, meddelte en afdeling af delstatens miljøstyrelse, Environmental Health Hazard Assessment (OEHHA), i juni i år. Det skrev nyhedsbureauet Reuters 26. juni 2017.

Monsanto har besluttet at fortsætte koncernens juridiske kamp mod denne beslutning, som Monsanto kalder for ”uberettiget på grundlag af videnskab og loven.”

Verden over protesterer miljøgrupper mod Monsantos produkter.

Læs resten

“Fisk kan ikke tale” – en fiskers kamp mod Cheminovas forurening

Denne anmeldelse af bogen “Fisk kan ikke tale” er skrevet af Albert Steen-Hansen til DOF-Nordjylland. Vi bringer den med tilladelse fra forfatteren.

Der er formodentligt stadig en del nulevende borgere, især i det nord- og vestjyske, for hvem det ringer, når navnet Rav Aage bringes på banen. Var det ikke noget med Cheminova, giftdepoter, høfde 42, døde fisk og fugle? Jo, i allerhøjeste grad. De fleste af os fulgte med på sidelinjen og husker sporadisk Rav Aages kamp for naturen på Rønland ved Harboøre Tange, mens nogle få den gang aktive støtter endnu har en klar (større eller mindre) erindring om, hvad der skete derude mod vest, hvor havet ”har en fortyndende virkning.”

Ja, hvad foregik der egentlig, vil mange spørge. Svaret får du i bogen ”Fisk kan ikke tale”. Køb den og læs, hvis du tør. Er du først begyndt, slipper du den ikke, førend du er ved vejs ende.

I brevet til sin far med overskriften ”Så lykkedes det far…..” , skriver Bjarne Hansen ”Nu ni år efter du forlod os, er bogen blevet færdig. Håber, du er tilfreds med den?” I sagens natur kan Aage ikke svare, men hvis anmelderen må være så fri at svare på Aages vegne, vil svaret uden tvivl have været et stort ja. I genren dokumentarlitteratur bør bogen have topkarakter. Undertiden er det en ren gyser.

Læs resten

Hvor grønt er Asnæsværket?

Asnæsværket på Asnæs ved Kalundborg er DONG Energy’s største kraftværk med tre aktive blokke, der samlet kan levere 1.057 MW el og op til 741 MJ/s varme. Det første produktionsanlæg, Asnæs 1, blev sat i drift i 1959, og i 1981 blev Asnæs 5,der er Danmarks største kraftværksblok på 640 MW, sat i drift. Kraftværket bruger kul som hovedbrændsel, men den store blok 5 kan også køre på Orimulsion. Olie er reservebrændsel på alle tre aktive blokke. Foto: Wikipedia.

Dette debatindlæg er skrevet af Gry Bossen, klimapolitisk talskvinde, Verdens Skove.

Asnæsværket gøres ”grønt med skattekroner” beretter flere danske medier i anledning af at DONG’s kulfyrede kraftvarmeværk omdannes til at fyre med flis. Mens DONG og Novo Nordisk smider om sig med superlativer og glæde over deres fælles projekt, så forsømmer de fine ord og skåltalerne at nævne de kæmpemæssige udfordringer, der knytter sig til anvendelse af biomasse. Biomasse er et vidt begreb og kan tage mange former.

Læs resten

Supersprøjtegift i majsmarker dræber nabolagets bier

Miljøorganisationer har i årevis protesteret mod de bidræbende sprøjtegifte. Foto: Greenpeace.

I starten af 2010’erne observerede man påfaldende stor dødelighed blandt bi-familier i nærheden af majsmarker i Indiana, Ontario og Quebec. Majs er den afgrøde som lægger beslag på det største dyrkningsareal i Nord-Amerika. Næsten al majs udsæd er behandlet (bejdset) med neonikitinoider (NNI’er), som er en insektgift. Fund af døde bier samt rester af NNI’er i bistader om foråret, vakte mistanke om, at bi-døden kunne hænge sammen med NNI-forurenet støv fra majssåningen. Undersøgelser, som har skullet påvise, om der er sammenhæng mellem bidød og NNIs, har været kritiseret for ikke ar være naturtro, d.v.s. ikke at undersøge effekten af NNI-eksponering som i størrelse og tidsrum svarer til, hvad bierne er udsat for i naturen.

På baggrund af kritikken er der foretaget et studie, som først har undersøgt hvor store koncentrationer af visse agrokemikalier bier er udsat for og hvor længe. Undersøgelsen er lavet efter at Canada påbød brud af støvbindende midler i forbindelse med majssåning for at mindske støvbåren forurening med bl.a. insektgifte.

Læs resten

Bi eller kartoffel – hvad vælger regeringen?

Døde kartoffelmarker koster biernes liv på grund af skrappe sprøjtemidler.

Formanden for Danmarks Biavlerforening Knud Graaskov, skriver denne leder i bladet Tidsskrift for Biavl, juni 2017. Vi bringer artiklen med formandens tilladelse:

Knud Graaskov.

Insektlivet er et af naturens store undere. Bierne f.eks. har været på kloden i over 100 millioner år, og har vist sig i stand til at overleve og tilpasse sig meget betydelige ændringer i naturen. Men i dag udsætter menneskeskabte ændringer i naturen bierne for prøvelser, som både de vilde bier og honningbierne i flere tilfælde har vist sig ikke at kunne klare. Et eksempel på dette er anvendelsen af neonikotinoider, der er et insektmiddel der anvendes til bejdsning af forskellige slags frø før såning. Der er tale om svært nedbrydelige midler, som gennemtrænger hele planten og efterfølgende findes i pollen fra de bejdsede planter.

Læs resten

Lunde Larsens havbrugsplan kommer under EU’s lup

Fra protestaktionen mod havbrug ud for Djursland.

Greenpeace i København skriver i en pressemeddelelse 14.  juli 2017:

Efter mange måneders hed debat er kampen imod regeringens havbrugsplaner nu nået helt ind i EU-Kommissionen. Det sker, efter at EU-Parlamentets klagekomité, på indstilling fra SF-politikere i Østjylland og EU-Parlamentet, netop enstemmigt har besluttet at bede EU-kommissionen om at tage sagen op med den danske regering.

“Det, at de danske havbrugsplaner nu kommer helt ind under EU-Kommissionens lup, er opløftende for alle, der har kæmpet imod regeringens kritisable planer om at opskalere burfiskeproduktionen herhjemme. Vi har positive forventninger til, at Kommissionen kan komme det danske havmiljø til undsætning i den her sag,” siger Magnus Eckeskog, havansvarlig i Greenpeace i Danmark.

Læs resten

Hvor er alle insekterne blevet af?

Ildfluerne som disse i en hollandsk skov er forsvundet fra store dele af Nordamerika og Europa.

Af Gretchen Vogel i Science, 10. maj, 2017.

Entomologer kalder det for forrude-fænomenet. “Hvis du taler med folk, har de en klar mavefornemmelse for det her. De husker, hvordan insekter plejede at smadre deres forrude til,” siger Wolfgang Wägele, direktør for Leibniz-instituttet for naturhistorisk mangfoldighed i Bonn, Tyskland. I dag bruger bilister mindre tid på at skrabe og skrubbe forruden ren. “Jeg er en meget data-orienteret person,” siger Scott Black, administrerende direktør for Xerces Society for Invertebrate Conservation i Portland, Oregon, ”men der er en logisk konklusion, når du konstaterer, at du ikke oplever det griseri mere – hvor er alle insekterne blevet af?”

Nogle mennesker hævder, at biler i dag er mere aerodynamiske og derfor mindre dødbringende for insekter end tidligere. Men Black siger, at hans stolthed som teenager i Nebraska var hans 1969 Ford Mustang Mach 1-med nogle ret slanke linjer: “Jeg plejede at vaske min bil hele tiden, den var altid dækket af insekter.” I de senere år har entomologen Martin Sorg oplevet det modsatte: “Jeg kører en Land Rover, som har et køleskabs aerodynamik, men nu om dage er forruden altid ren.”

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.