Gylle.dk

En undersøgelse udført for Miljøstyrelsen fastslår, at cirka 25 procent af de danske vandløb er forurenet med så meget zink, at det risikerer at skade dyrelivet. Også på markerne kan der opstå store problemer i fremtiden på grund af forbruget af zink til svin.

Hvert fjerde danske vandløb indeholder mere zink end den grænse, som EU’s krav til vandkvaliteten foreskriver. Det viser en undersøgelse, som forskere fra Aarhus Universitet har udført for Miljøstyrelsen. Undersøgelsen konkluderer også, at for de vandløb, der ligger ved landbrugsjorde, stammer 80 til 90 procent af zinken fra svinegylle. De dystre forskningsresultater beskrives  under overskriften “Hvert fjerde danske vandløb har for meget zink, og det meste kommer fra svinegylle” i fagbladet Ingeniøren.dk 25. april 2018. Vi bringer et uddrag af artiklen.

»Det er hævet over enhver tvivl, at zink og kobber kommer ud i store mængder på landbrugsjord med gyllen,« siger seniorforsker John Jensen fra Aarhus Universitet, som har skrevet rapporten.

Seniorforsker John Jensen, Aarhus Universitet.

Mens mængden af kobber viser sig ikke at udgøre et stort miljøproblem i vandløbene, har zink derimod som tungmetal en række giftighedseffekter. De vandlevende organismer kan for eksempel ændre adfærd, vokse dårligere, få mindre eller dårligere yngel eller blive mindre modstandsdygtige over for andre stressfaktorer. Ikke alle dyr er lige følsomme. Forskerne mener f.eks., at små dyr som dafnier er mere følsomme end store fisk.

Rapporten indeholder ikke en komplet kortlægning af zink i de danske vandløb, men giver snarere et første, groft skøn. Zink er målt i vandmiljøet i en årrække, men kun i sin totale mængde. Imidlertid er kun en del af metallet i en form, hvor det kan optages af levende organismer, og det er første gang, at denne biotilgængelige del af zinken er estimeret i danske vandløb.

Foreløbig kan han derfor heller ikke kvantificere kilderne til zinkforureningen på landsplan. Lokalt kan f.eks. et udløb fra en rensningsanlæg godt være et større problem end svinegylle fra markerne.

»Men det er ikke en urimelig tanke at have, at meget af det zink, vi måler, kommer fra landbruget,« siger John Jensen.

Han understreger, at zink forekommer naturligt og er en livsforudsætning for alle organismer.

»Men det er som med kogesalt: Lidt er godt, meget er ikke så godt,« som han udtrykker det.

Zink er godt for helbredet i små mængder, men giftigt for vandmiljøet i de mængder, som den danske svineindustri lukker ud.

Forbruget af zink i den danske produktion af svin har længe været et kritikpunkt i forbindelse med debatten om de antibiotikaresistente MRSA-stafylokokker. Zink øger risikoen for resistens.

Det var imidlertid ikke resistens, som var årsag til, at det europæiske lægemiddelagentur, EMA, besluttede at forbyde zink-medicin fra 2022. Det bliver givet til smågrise, som bliver fravænnet soen, normalt efter cirka fire uger. Zinken kan medvirke til at forhindre, at smågrisene får diarré.

Zinkmedicin blev derimod forbudt, fordi der er risiko ikke blot for vandmiljøet, men også for selve markerne. John Jensen foretog således de beregninger, som dokumenterer, at forureningen i dag ligger på et uholdbart niveau. Mange af dem har hidtil kun været brugt af EMA, hvor de er delvist fortrolige, men nu har John Jensen sammen med sine kolleger publiceret en videnskabelig artikel med en del af dataene i.

Den indeholder en fremskrivning af koncentrationen af biotilgængeligt zink på danske marker, der bliver gødet med svinegylle. Mere end 95 procent af markerne, som modtager gylle fra de grise, der netop er fravænnet die, vil om 25 år overskride den grænse, hvorover zinken risikerer at skade livet på og i jorden. For slagtesvin er problemet størst på sandede jorde, hvor 5-10 procent risikerer at overskride nuleffektniveauet.

Det er den enorme produktion af 30 mio. svin om året, der ødelægger vandmiljøet, og der er ingen udsigter til en forbedring. Trods EU-forbud mod zinkmedicin til svin fra 2022, vil totredjedele af den zink, som de danske grise indtager i foderet som kosttilskud, stadig været tilladt. Foto: Niels Reiter.

»Vi har påvist, at den nuværende brug af zink i svineproduktion er uholdbar,« fastslår John Jensen, der ser sine undersøgelser som »et en del af et forsvarsskrift for, at en så voldsom beslutning« som et forbud mod zinkmedicin var nødvendig.

Ingen af hans undersøgelser kan derimod fastslå, om der også er et problem, når forbuddet mod zinkmedicin træder i kraft. To tredjedel af den zink, som de danske grise indtager, får de med foderet som kosttilskud, mens kun en tredjedel kommer fra zinkmedicinen. Også omkring 90 procent af kosttilskuddet ryger gennem grisen og ud på markerne med gyllen.

Ifølge John Jensen kræver det nye beregninger at estimere, hvor meget markerne påvirkes, når zinkmedicin trækkes ud af regnskabet.

Læs hele artiklen.

Her er rapporten, som dokumenterer svineindustriens voldsomme forurening af vandmiljøet og markerne.