Monsanto skal betale 1,9 milliarder til kræftsyg mand
Her kan du overvære domsafsigelsen. Kilde Reuters TV.
En amerikansk mand er blevet tildelt erstatning i verdens første sag om kobling mellem ukrudtsmiddel og kræft.
Et nævningeting i den amerikanske delstat Californien har fredag beordret virksomheden Monsanto til at betale en mand en erstatning på 289 millioner dollar – eller knap 1,9 milliarder kroner – for at være ansvarlig for hans terminale kræftsygdom.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Dewayne Johnson, der arbejdede som skadedyrsbekæmper i et skoledistrikt i San Francisco, havde lagt sag an mod den multinationale kemivirksomhed, fordi han mente, at ukrudtsmidlet Roundup, som Monsanto fremstiller, havde givet ham kræft. Læs resten
Fiskelivet i Filsø Søndersø udraderet af iltsvind
Mindst 2,5 tons gedder er døde efter tre dages iltsvind i Filsø Søndersø. Foto: Theis Kragh.
Titusinder af fisk til en samlet vægt på omkring 80 tons er døde i Jyllands næststørste sø, Filsø, efter flere dage med massivt iltsvind. Tørken og det varme, vindstille vejr efterfulgt af kraftig regn har været den udløsende faktor. Det meddeler Åge V. Jensens fonde, der ejer søen, i en pressemeddelelse 10. august 2018.
Næppe en eneste fisk har overlevet tre dage med iltsvind i august i den sydlige halvdel af Jyllands næststørste sø, Filsø, der i 2012 blev genskabt i et af Danmarkshistoriens største naturgenopretningsprojekter.
Fiskelivet i 400 hektar af den cirka 915 hektar store Filsø i Vestjylland er døde på grund af manglende ilt i vandet.
Det kan et hold forskere fra Københavns Universitet dokumentere efter flere dages målinger og undersøgelser af vandmiljøet i Filsø.
Lektor Theis Kragh, KU. Foto: Jan Skriver.
Livet er tilbage ved år 0
”Vi fandt i denne uge flere end 1.200 døde gedder langs bredderne af Filsø Søndersø. Men ikke kun de store rovfisk er bukket under. Hele fiskebestanden af skaller, aborrer, brasen, suder, hork og ål i Filsø Søndersø er slået ihjel. Hvad angår fiskelivet, er området tilbage ved 0,” siger Theis Kragh, der er lektor på Ferskvandsbiologisk Laboratorium på Københavns Universitet.
Han leder et nationalt forskningsprojekt, der over en årrække skal undersøge miljøtilstanden og artsrigdommen i 30 genskabte danske søer. Læs resten
Motorløb i København plager beboerne med massiv luft- og støjforurening
Alle fotos er taget af Dokumentationsgruppen Bellahøj under løbet i 2017.
I weekenden 4.-5- august 218 blev motorløbet Copenhagen Historic Grand Prix afholdt i København. Miljøorganisationen Det Økologiske Råd var igen i år med for at måle luftforureningen ved de omkringliggende ejendomme og kunne desværre endnu en gang konstatere, at forurenings- og støjniveauerne under løbet er ekstreme. Det skriver Det Økologiske Råd i en pressemeddelelse, den 6. august 2018.
Det er spændende at se de mange flotte biler give den gas og køre forbi i høj fart, når racerløbet Copenhagen Historic Grand Prix bliver afholdt, men de gamle racerbiler er også stærkt forurenende og samtidigt ekstremt larmende. Det skaber store gener for beboerne i området.
Seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen, DØR.
”Luftforureningen under løbet stiger 50-100 gange i forhold til det daglige niveau i området og kombineret med et ekstremt støjniveau, gør motorløbet det svært for mange lokale at kunne opholde sig i deres eget hjem,” siger seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd, og fortsætter:
”Så selvom det kan være en god oplevelse for mange, at tage til et motorløb midt i København, harmonerer afholdelsen af løbet rigtig dårligt med Københavns Kommunes ønske om at være en grøn hovedstad. Ekstremt forurenende aktiviteter skal naturligvis undgås i tæt bebyggelse. Derfor bør løbet flyttes ud af byen, hvor det vil genere meget færre mennesker.”
Alternativt mener Det Økologiske Råd, at der kan holdes et løb for elbiler i København, da de også accelererer hurtigt, men ikke udleder luftforurening og støjer meget mindre. Det ville desuden være helt i tråd med hovedstadens grønne image.
De mindste beboere bruger høreværn under det larmende billøb-
Beboerne i området vil gerne af med motorløbet
At motorløbet er til gene for mange beboere i området, bliver man ikke i tvivl om, hvis man taler med Svend Guttormsen, som er repræsentant for 170 husstande, hvoraf nogle ligger blot 5 meter fra banen.
”Motorløbet giver støj, bilos og afspærringer. Her er København blevet en forretning for skøre events og ikke en by for de borgere, der bor her,” siger Svend Guttormsen.
Også Hanne Meyersam, der bor lige ud til motorbanen, er ikke glad for løbet: ”Min nabo og hendes mand har nogle år lejet en lejlighed for at slippe væk. Hun er læge og har nattevagt, så hun skal sove om dagen, hvilket hun ikke kan i støjen. Hun efterlader mig altid hendes høreværn, når hun flygter.” Læs resten
Hvor meget kan vi stole på Miljøstyrelsen?
”Alle pesticider skal godkendes af Miljøstyrelsen, før de må sælges og anvendes i Danmark. For hvert enkelt middel laves en konkret risikovurdering for de anvendelser, det søges brugt til. Midlerne bliver kun godkendt, hvis grundige undersøgelser har vist, at de ikke giver uønskede effekter på hverken mennesker, miljø eller grundvand.”
Sådan skriver Vibeke Møller, funktionsleder i Miljøstyrelsens enhed Pesticider & Biocider, på styrelsens hjemmeside med titlen “I nationens tjeneste”.
Funktionsleder Vibeke Møller, Miljøstyrelsen.
Læg især mærke til den klare forsikring om, at ”midlerne bliver kun godkendt, hvis grundige undersøgelser har vist, at de ikke giver uønskede effekter på hverken mennesker, miljø eller grundvand.”
I 2016 købte landbruget 2.601 ton pesticid-aktivstoffer, mens private købte 20 ton, viser den seneste bekæmpelsesmiddelstatistik. Det giver derfor god mening at være nøjeregnende med, hvad landbruget sprøjter med.
Imidlertid nævner funktionsleder Møller intet om de ikke-godkendte sprøjtegifte, som Miljøstyrelsen alligevel giver landbruget lov til at anvende. Det gælder for eksempel en aktuel dispensation til nedvisning af kartofler med sprøjtegiften Gozai, der produceres og markedsføres af Nordisk Alkali.
Sådan ser en nedvisnet kartoffelmark ud.
Nedvisning af kartofler
Torsdag 26. juli 2018 bekendtgjorde landbrugsavisen.dk, at det forbudte middel havde fået dispensation. Teksten lød:
”Gonzai må bruges til nedvisning af kartofler, som skal bruges til læggekartofler. Midlet må bruges i perioden 20. juli til 15. oktober, og da der er tale om en dispensation, bortfalder tilladelsen til at anvende midlet efter 15. oktober 2018. Dispensationen til at bruge Gonzai er godkendt i en dosering på 0,8 liter pr. hektar. Der bruges 200-400 liter vand og tilsætning af 1,5 liter Renol pr. hektar. Bedst effekt opnås ved behandling om formiddagen. Gonzai må ikke anvendes senere end 14 dage før høst.”
(Landbrugsavisen kalder fejlagtigt sprøjtegiften for Gonzai. Det korrekte varenavn er Gozai.) Læs resten
Dansk landbrug insisterer på at bruge bidræbende sprøjtegifte
Søren Egge Rasmussen.
Jonas Paludan.
Kroniken i Politiken 30. juli 2018 var skrevet af to politikere, der giver en forbilledlig introduktion til forståelsen af kemilandbrugets ødelæggende virkninger på biodiversiteten og den politiske træskhed, når det gælder om at sikre almenvellets klare interesser. De to politikere er Søren Egge Rasmussen, der er uddannet økologisk landmand og medlem af Folketinget for Enhedslisten, hvor han er partiets landbrugs- og fødevarerordfører, og Jonas Paludan, der er medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse og har repræsenteret Enhedslisten i Roskilde Byråd i perioden 2011-17. Han var formand for kommunens klima- og miljøudvalg i perioden 2014-17.
Her bringer vi indledningen på kroniken:
Husk navnet: Neonikotinoider. Det er det stof, der dræber bierne. Hvorfor i alverden bliver det ikke forbudt?
De fleste har aldrig hørt om neonikotinoider. Det er en fejl. Det er et dødsensfarligt stof, der dræber bierne, og som burde forbydes med det samme.
Spørger vi en tilfældig dansker, hvordan det med bier og blomster hænger sammen, vil vi formentlig få at vide, at det handler om bestøvning. Hvis vi spørger samme dansker, hvad neonikotinoider er for en størrelse, vil pågældende formentlig blive lidt flakkende i blikket.
Det er ikke så underligt, for neonikotinoider er et pesticid, som benyttes i det konventionelle landbrug, og som indtil for nylig ikke har haft meget opmærksomhed omkring sig, men som nu trækkes ind i rampelyset grundet dets negative indvirkning på bestøverne.
I lyset af biernes klare tilbagegang i Europa og den voksende dokumentation for insektgiftens skadelige virkning på bier indførte EU allerede i 2013 et forbud mod tre neonikotinoidprodukter markedsført af kemikaliefabrikanterne Bayer og Syngenta. EU-forbuddet kunne dog omgås af medlemslande, hvis der i nødsituationer ikke er alternativer til de nævnte midler.
Landbrug & Fødevarer, der repræsenterer hovedparten af de danske landmænd, insisterer på, at deres medlemmer kan bruge de bidræbende sprøjtegifte ansvarligt og kræver derfor dispensation fra EU-forbuddet.
Bliver man syg af glyphosat?
Hør radioudsendelsen om de mange sygdomstilfælde i Argentina. Klik her eller på billedet.
Oversat fra tysk og bearbejdet af Lars Henriksen for gylle.dk
I Argentina anvendes glyphosat og andre agrokemikalier i enorme mængder, fremfor alt ved dyrkning af genmodificeret soja. Der er ganske vist videnskabelige indikationer for at dette sker på bekostning af landbefolkningens sundhed.
Men i politik og medier finder der ingen diskussion sted.
På den argentinske pampa kan man køre i timevis og gennem bussens vindue alene se endeløse flade marker med én afgrøde: sojaplanter. I alle bebyggelser glimter mægtige bølgebliksiloer i solen. Her venter tonsvis af sojabønner på videre forarbejdning eller eksport, fx til foder i den europæiske dyreavl.
Et soja-boom har gjort Argentina til en af verdens største agrareksportører, muliggjort ved enorme monokulturer og dyrkning af genmodificerede planter. Og dertil hører en massiv anvendelse af glyphosat. Læs resten
Mennesket
Skriften på væggen… Foto: © Tomas Castelazo, www.tomascastelazo.com / Wikimedia Commons.
Forfatter og cand. phil. Steen Ole Rasmussen skriver denne kronik, 13. juli 2018:
Danmark oplever i øjeblikket den for landbruget værste tørke i 100 år, den globale gennemsnitstemperatur har sat rekord de sidste tre år i træk, og folkevandringerne fra især tørkeramte regioner i Mellemøsten og Afrika rammer det moderne Europa i historiske dimensioner. Menneskets succes her på planeten er åbenlyst i konflikt med sig selv.
Planeten jorden har bestået ca. 4,5 milliarder år, og der har været liv på den i ca. 3,8 milliarder år.
Mennesket har været her i sin nuværende form mindre end 300.000 år, og dets succes udfolder sig på bekostning af det liv, som det elsker at beskrive sig selv som blomsten af.
Dette menneske er skyld i den største katastrofe for artsdiversiteten over de sidste 300.000 år.
Men mindre end 60% af fx den danske befolkning ved overhovedet, hvad “biodiversitet” betyder, og endnu færre ved det på globalt plan.
Mennesket er repræsenteret ved mere end 7,5 milliarder eksemplarer, men dets overrepræsentation skyldes mere en social livsstil end arten som sådan; det er ikke overbefolkning i sig selv, der er problemet, men den livsstil som centrerer sig om økonomisk, politisk og social succes.
Takket være menneskets særegne natur, behøver det ikke at være “arten”, mennesket selv, der er overrepræsenteret. Mennesket er ikke af natur dømt til at forbruge sine livsbetingelser i den grad, som det gør. Det er den “sejrende livsstil”, der udfolder sig på artens og arternes bekostning.
Problemet er, at de sociale succeskriterier, som de økonomisk højtflyvende forfølger, underminerer artens naturligt givne livsbetingelser.
Forfatter Steen Ole Rasmussen.
Det er de sociale vindere, som er artens største trussel. Det er uheldigvis også dem, der har magten til at styre den generelle sociale selvbeskrivelse, hvorfor de har held med at udbrede budskabet om, at det er de sociale tabere, der truer arten.
Denne for eliten infame sandhed er forklaringen på den egentlige informationskrise, det, at de kommercielle envejsmassemedier ikke har råd til at sige sandheden om menneskets konflikt med sig selv og sit livsgrundlag.
Det er tabu inden for den stort anlagte mainstream udbredte fortælling, at vindernes herskende livsstil er artens største trussel. Budskabet går imod mediernes egen overlevelsesstrategi, derfor bringer de det ikke. De har ikke råd!
Man vil hellere tale om, at arten i sig selv er sin egen trussel, tale om det tekniske fix og om de åh.. så gode viljer, fx klædt ud som Parisaftalen. Det fører nemlig ikke til det nødvendige sociale opgør med den forkastelige livsstil, som man foretrækker.
Vinderne vil ikke den for arten nødvendige konflikt. De forsøger at undgå tabet af magt, på artens bekostning. Læs resten
VIDEO: Vandmiljøet bliver værre – få forklaringen her
Selv om tre vandmiljøplaner og årtiers indsats forbedrede det danske vandmiljø i fjorde og langs kyster, er forbedringen nu vendt til en forværring.
Klik på billedet og få forklaringen.
Skal 30 års miljøindsats begraves i iltsvind og fiskedød?
Iltsvindene i 1980’erne med fiskedød og udbredt bunddyrdød i vore farvande resulterede i en række effektive handleplaner, der frem til år 2000 ca. halverede udledningen af kvælstof til kystvandene og udledningen af fosfor med godt 80 %. Samtidigt opbyggedes måske verdens bedste overvågnings- og rapporteringssystem, der effektivt fulgte næringsstofferne og deres effekter fra kilden og gennem vandmiljøet. Det skete selvfølgelig ikke uden kontroverser, især med landbruget.
Men da Anders Fogh Rasmussen kom til magten i 2001, startede han et systematisk forsøg på at smadre overvågnings- og rapporteringssystemet, kulminerende med nedlæggelsen af amterne i 2007. Og i dag er typer som Esben Lunde Larsen ved at slå de sidste søm i ligkisten, så 30 års effektivt miljøarbejde endegyldigt kan begraves.
Skal vi finde os i det?
Gunni Ærtebjerg Nielsen.
Det spørgsmål stiller marinbiolog Gunni Ærtebjerg Nielsen i serien Forunderlige Forsknings Fortællinger i det videnskabelige tidsskrift Vand & Jord. Her får du de indledende betragtninger:
Historier relateret til marin eutrofiering fra 1960’erne til i dag
Af Gunni Ærtebjerg Nielsen
Starten på systematiske målinger i de indre danske farvande
Allerede i 1960’erne begyndte man at se tegn på eutrofiering i fjorde med øget vækst af forureningsbetingede makroalger. Det blev tilskrevet øget udledning af næringsstoffer med by- og industrispildevand, som der blev fokuseret på at begrænse. I de åbne, indre farvande, som jeg mest har beskæftiget mig med, var der ingen tegn på eutrofiering, undtagen forhøjede næringsstofkoncentrationer i Øresund med udledning af mere eller mindre urenset spildevand fra ca. 1 mio. mennesker. I Storebælt og Kattegat, hvor planktonalge primærproduktionen var målt fra fyrskibe på Prof. E. Steemann Nielsens initiativ siden begyndelsen af 1950’erne, var der ingen udvikling at spore. (forts.)
Læs hele artiklen.
Kampen mod havbrug breder sig: NU HOLDES DER BORGERMØDE I GILLELEJE
Havbrug i Kattegat.
Vi har klippet følgende fra Kaninen Katrine fra Endelave på facebook:
MF Trine Torp, SF
“Modstanden mod de industrielle, storforurenende havbrug med kunstige opdrætsfisk breder sig. Nu er der indkaldt til borgermøde i Kulturhavn Gilleleje, hvor SF’s miljøordfører Trine Torp sammen med en stribe andre vil argumentere for, hvorfor en håndfuld havbrugsejere ikke skal have lov til omdanne Kattegat og især kysterne ud for Djursland og Nordsjælland til en stor opdrætszone for opfedning af rognproducerende regnbueørreder. Læs resten
|
|
