Svineproduktion

Lunde Larsens fupkursus giver svinearbejdere MRSA-bevis uden rigtige svar i test

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) bærer alene ansvaret for fupkurset, mens ministeriets troværdighed har fået et nyt knæk. Foto: Claus Bjørn/FVM.

Selv om man svarer forkert på alle tolv spørgsmål i en test om MRSA, modtager man et kursusbevis. Ansvaret for den valgte kursusform hviler udelukkende på miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Udviklingen af e-kurset er finansieret med 4,6 mio. skatteyderkroner.

– Nyt hygiejnekursus skal sikre mod smittespredning.

Sådan lød overskriften, da Fødevarestyrelsen i november sidste år udsendte en pressemeddelelse om et nyt e-kursus for folk, der arbejder med svin,

Men det er nok en overdrivelse at hævde, at kurset sikrer mod smittespredning, lyder det i Information 19. februar 2018. Det skriver Ritzau med avisen som kilde.

Kurset har siden januar i år været obligatorisk for alle, der arbejder med levende svin. Ved at gennemføre kurset modtager svinearbejderne et bevis, der fremover skal kunne fremvises ved Fødevarestyrelsens kontroller i stalde, på slagterier og i besætninger.

Information klikkede sig gennem kurset på et kvarter. Ved den afsluttende test behøver man ikke svare rigtigt på et eneste af de 12 spørgsmål for at modtage et kursusbevis. Læs resten

Kampen mod MRSA i landbruget nytter – i Norge!

Mattilsynet på arbejde.

I 2017 udtog den norske fødevaresikkerhedsautoritet, Mattilsynet, prøver af 826 grise i Norge. Ingen af ​​prøverne var positive for den variant af MRSA, man har kæmpet for at holde væk fra norske grise i flere år.

Karen Johanne Baalsrud, Mattilsynet.

– Det er meget glædeligt og viser, at kampen mod antibiotikaresistens i landbruget har fået en lille sejr i 2017, siger Karen Johanne Baalsrud, direktør for planter og dyr i FSA i en pressemeddelelse 15. februar 2018.

“Hvis MRSA er i stand til at etablere sig i landbruget, vil det koste sundhedssektoren store midler til forebyggelse årligt. MRSA overføres mellem svin og mennesker, og hvis bakterierne finder vej ind hospitaler og pleje institutioner kan de have alvorlige konsekvenser for patienterne, siger Baalsrud.

De forebyggende indsatser fra svineindustrien og den enkelte producent har givet gode resultater. Læs resten

Sådan ligger landet anno 2017

Danmark er det mest ekstremt dyrkede land i verden, hvor naturen er isoleret i ganske små pletter..

LANDBRUG – Danmark er det mest intensivt dyrkede land i EU, og det går hårdt ud over naturen og dyrevelfærd, viser nye tal fra Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse.

Det er langt fra uden konsekvenser, at Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa, og sammen med Bangladesh det mest intensivt dyrkede land i verden.

Agerhøne er hårdt ramt af det ekstreme landbrug. Foto: Jens Chr. Schour.

Og det går hårdt ud over naturen og dyrevelfærd, viser »Sådan Ligger Landet – tal om landbruget 2017«, en ny statistiksamling fra Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse.

For fugle som sanglærker og viber er bestanden faldet med henholdsvis 65 og 76 procent fra 1976 til 2016, og 11 arter af dagsommerfugle er forsvundet fra den danske natur de sidste 50 år.

Læs resten

Nitrat i drikkevandet øger risikoen for tarmkræft

Det nyeste kort over nitrat i vandboringer viser en koncentration af overskridelser i Nordjylland, men også flere steder på Sjælland er der problemer. Grænseværdien ligger ved 50 mg/liter. Kilde: Geus.

Selv ved koncentrationer af nitrat i drikkevand, som ligger langt under den gældende grænseværdi, er der forhøjet risiko for kræft i tyktarm og endetarm. Det viser en omfattende dansk undersøgelse, som i dag offentliggøres i det ansete videnskabelige tidsskrift International Journal of Cancer.

Undersøgelsen, der af en af verdens førende eksperter på området betegnes som »den til dato mest omfattende«, er udført af forskere ved Aarhus Universitet i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS.

Ifølge forskerne peger resultaterne på, at den i Danmark og EU gældende grænseværdi for nitrat i drikkevand er for høj og bør skærpes. Samtidig er der ifølge undersøgelsen grund til at granske nitratindholdet i drikkevandet fra de små, ikkealmene vandboringer, der forsyner mindre end ti husstande, samt til fortsat at have fokus på at beskytte grundvandet mod nedsivning af nitrat.

Nedsivning af nitrat sker især fra udbringning af husdyrgødning (gylle) på mindre robuste jorder.

Miljøstyrelsen skriver om forekomsten af nitrat i grundvandet:

Danmark er et landbrugsland, og to tredjedele af Danmarks areal er dyrket næsten udelukkende som intensivt landbrug. Langt det meste grundvand dannes under de dyrkede arealer, og det er samtidig herfra nogle af de stoffer, der kan forurene grundvandet, kommer. Det er især nitrat og pesticider fra tidligere tiders brug af i dag forbudte stoffer, der udgør et problem for grundvandet.

Kolorektal cancer eller tyktarmskræft er en samlet betegnelse, der dækker over kræftsygdomme opstået i tyktarmen (colon), blindtarmen (appendix vermiformis) og endetarmen (rectum). Kræft i disse tre forskellige organer betragtes ofte under ét, da de har mange ligheder i deres udvikling, behandling og prognose. Sygdommen er en af de hyppigste kræftformer i Danmark og årligt rammes ca. 3.400 danskere af den. Kolorektal cancer ses næsten lige hyppigt hos mænd og kvinder. Sygdommen opstår i tarmvæggen, hvor cellerne deler sig ukontrolleret og er oftest af typen adenokarcinom. Symptomer på kolorektal cancer kan være blødning ved afføring eller ændret afførringsmønster. Behandlingen af kolorektal cancer kan være kirurgi, kemoterapi eller strålebehandling. Foto: Wikipedia.

Nitrat i drikkevand kan øge risikoen for kolorektal cancer (tarmkræft) på grund af endogen omdannelse til kræftfremkaldende N-nitrosoforbindelser. Det viser den netop offentliggjort undersøgelse af de danske forskere fra Århus Universitet.

Epidemiologiske undersøgelser er få og udfordres ofte af deres begrænsede evne til at estimere langvarig eksponering på et detaljeret individniveau. Forskerne udnyttede befolkningsbaserede sundhedsregisterdata, der var forbundet i tid og rum med langsigtede drikkevandskvalitetsdata, på individuel plan for at undersøge sammenhængen mellem risikoen for langvarig drikkevandsnitrat og kolorektal cancer (CRC).

Individuel nitrateksponering blev beregnet for 2,7 millioner voksne baseret på analyser af drikkevandskvalitet på offentlige vandværker og private brønde mellem 1978 og 2011. For de vigtigste analyser blev 1,7 millioner personer med højeste eksponeringsvurderingskvalitet inkluderet. Opfølgningen startede i en alder af 35 år.

Forskerne identificerede 5.944 CRC-tilfælde i løbet af 23 millioner årsår i fare. De anvendte Cox proportional hazards-modeller til at estimere fareforhold (HR) for nitrateksponering med risiko for CRC, kolon og rektal cancer. Personer udsat for det højeste niveau af drikkevand nitrat havde en HR på 1,16 (95% CI: 1,08-1,25) for CRC sammenlignet med personer udsat for det laveste niveau.

Forskerne fandt statistisk signifikante øgede risici ved drikkevandsniveauer over 3,87 mg / l, hvilket er langt under den nuværende drikkevandsstandard på 50 mg / L.

Resultaterne understøtter den eksisterende viden, der tyder på øget risiko for tarmkræft ved nitratkoncentrationer i drikkevand under den nuværende grænseværdi. En diskussion om tilstrækkeligheden af grænseværdien med hensyn til kroniske virkninger er berettiget ifølge forskerne.

Statens Serum Institut knækker MRSA-kurven ved at skamride fakta

Vi har modtaget denne analyse fra cand.stat Klaus Flemløse:

Cand.stat Klaus Flemløse.

Antal personer inficeret med MRSACC398-stafylokokker må forventes at blive reduceret fremover, som følge af færre beskæftigede i svineindustrien, færre svin og den måde Statens Serum Institut (SSI) registrerer antallet af inficerede på. Med SSI’s metode vil CC398 over tid blive udryddet – statistisk set – til trods for at tusinder af smittebærere fortsat bevæger sig rundt i samfundet.

Jo færre personer, der arbejder på de danske svinefarme, desto færre personer må man forvente bliver inficerede med CC398. Alt andet lige.

Smitten med CC398 foregår primært via svinefarmene og sekundært via personkontakter. Læs resten

Svinefabrikkerne truer sundheden i dit lokalsamfund

Risikoen for at få bylder og betændte sår stiger, jo nærmere man bor på en smittebærende svinefabrik. I dag betragtes stort set 100 procent af de konventionelle svinefabrikker som inficerede med MRSACC398. Desuden florerer bakterien også i mindre målestok på minkfabrikker og i kvægbesætninger.

Både svinemedarbejdere og lokalbefolkning udsættes for en sundhedstrussel fra svinefabrikkerne, og jo nærmere du bor ved en svinefabrik, desto større er din risiko for at blive ramt af MRSA-infektioner

Luften I de danske svinefabrikker er nu så stærkt forurenet med MRSACC398-stafylokokker, at den udgør en klar smitterisiko både for folk i og udenfor produktionshallerne. Smitten kan nemlig spredes fra fabrikkerne ad to veje: gennem luftventilationen og ud i miljøet, og af personer der bevæger sig fra fabrikkerne og ud i lokalsamfundet. For folk på landet udgør forureningen fra svinefabrikkerne desuden en klar overrisiko for at få infektioner med MRSACC398. Risikoen stiger, jo nærmere man bor en svinefabrik.

Det fremgår af to nye undersøgelser fra Danmark, som dermed dokumenterer, at kommunale tilladelser til udvidelser eller nyetablering af svinefabrikker kan skabe en reel sundhedstrussel for lokalbefolkningen, og at denne trussel er afhængig af afstanden mellem lokalsamfund og fabrikker. Undersøgelserne sætter et stort spørgsmålstegn ved værdien af MRSA-handlingsplanen fra 2015 og det veterinærforlig om antibiotika og MRSA, som Folketinget vedtog i december 2017.

Overlæge, dr. med. Kåre Mølbak, Statens Serum Institut, er en af forskerne bag undersøgelserne.

De to nye undersøgelser er foretaget af forskere ved Statens Serum Institut, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Københavns Universitet.

Det støver med MRSA-bakterier Læs resten

Sejr for grisene: Stop for kastration uden bedøvelse

I kampen for et totalt stop for kastration af pattegrise i 2024 er der nu nået en stor milepæl: inden udgangen af 2018 vil alle danske svineproducenter bruge bedøvelse, når de kastrerer grisene. Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse 23. januar 2018.

Siden Dyrenes Beskyttelse i efteråret lancerede kampagnen ”Burgris – Nej tak!” har grisenes velfærd været til megen debat. Der er store problemer med dyrevelfærden i den danske svineproduktion, som samtidig er den suverænt største i verden set i forhold til indbyggertal. Der produceres over 30 mio. grise i Danmark hvert år, hvoraf hovedparten eksporteres levende eller som svinekød.

Læs resten

Et større perspektiv i landbrugsdebatten

En ca. 6 måneder gammel russisk dværghamster (Phodopus sungorus) i et hamsterhjul kan tjene som et sindbillede på det gældsplagede danske landbrugs fortvivlede situation, mener forfatteren. De løber og løber, men kommer ikke ud af stedet. Foto: Doenertier82 at the German language Wikipedia.

Organist, lic.scent. Ian Heilmann skriver fra sit hjem på Thurø i Det Sydfynske Øhav:

I den løbende debat i avisernes spalter tager fortalere for det konventionelle landbrug stadigt heftigere sprogbrug i anvendelse overfor kritiske synspunkter: Man bliver kaldt fundamentalister, heksedoktorer, religiøse fantaster, nostalgiske drømmere, økologister og kloge-Åger. Det er i sig selv et svaghedstegn, også når man samtidig udnævner sig selv til ”det videns-optimerede landbrug”.

Ian Heilmann.

Langt de fleste anerkender, at danske landmænd er både veluddannede og rasende dygtige, ambitiøse og hårdt arbejdende og slider med at få enderne til at nå sammen. Men det udfolder sig inden for det hamsterhjul af nådesløs konkurrence, der hedder fødevareeksport af animalske metervarer til fjerne markeder.

Læs resten

Hvor meget zink og kobber er der i kornet?

De data, der i findes i Fødevaredatabanken om kornets indhold af tungmetallerne zink og kobber er mere end 25-30 år gamle, og er nu helt irrelevante. Foto: Søren Wium-Andersen.

Af biolog Søren Wium-Andersen, Ådalen 15, Hillerød

Venstres sundhedsordfører Jane Heitmann slår Frederiksborg Amts Avis den 12. januar et slag for at øge anvendelsen af fuldkorn i kosten, da der er en række gevinster ved at spise mere fuldkorn. Jane Heitmann nævner her specielt havregryn og rugbrødslagkager.

Jeg vil håbe, at sundhedsordførerens anbefalinger hviler på en ny viden om havregryn og rugkerner. For jeg savner oplysninger om disse produkter og specielt deres indhold af zink og kobber, som kan være et sundhedsproblem. Dette ikke mindst, fordi svineindustrien anvender kobber og zink i meget store mængder for at forbedre tilvæksten hos svinene.

MF Jane Heitmann (V) vil fylde mere fuldkorn på befolkningen trods uvidenhed om indholdet af tungmetaller som kobber og zink.

Det var et forhold jeg allerede nævnte i et indlæg i Frederiksborg Amts Avis i 2014 med titlen: ”Uvidenhed om fødevarer”. Efterfølgende skrev fødevareministeren til mig i et brev ”at et projekt om kobber og zink i danske afgrøder indgår som et af de projekter, det er foreslået, at Fødevarestyrelsen skal prioritere i 2015.”

Men nu 3½ år efter, at jeg modtog dette brev fra ministeren, kan jeg konstatere, at oplysningerne i Fødevaredatabanken om indholdet af kobber i ”ikke berigede havregryn” ikke eksisterer, mens oplysninger om zink er fra 1992. Det vil sige, reelt inden landbruget begyndte at tilsætte zink til svinefoderet. Oplysningerne om indholdet af zink og kobber i ”hele og knækkede rugkerner” er fra 1984! Læs resten

2017 – et rigtig godt år for dansk landbrug

Takket være den gyldne støtteregn fra et gavmildt samfund oplevede dansk landbrug et forrygende 2017. Eller som Danske Svineproducenters formand, Henrik Mortensen, skrev mellem jul og nytår i sin nytårshilsen til det danske folk:

”Nu hvor året rinder ud, kan vi glæde os over at kigge tilbage på et år, hvor arbejdsglæden, produktiviteten, økonomien og investeringslysten alt sammen er gået den rigtige vej.”

Med en check på 6,2 mio. kr. som julegave har Henning Mortensen god grund til at smile.

Mortensen nævnte dog ikke, at fremgangen hviler på et solidt fundament af offentlig støtte, og selv havde han al mulig grund til at være glad og tilfreds. I september modtog han en check fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen på 6,3 mio. kr. til en ny svinestald. Mortensen var blot en ud af 139 heldige svineproducenter, der tilsammen oplevede en guldregn på 292 mio. kr. til nye svinestalde fra den gavmilde minister.

Også den evigtglade økologiske svineproducent Hans Erik Jørgensen, formand for Landbrug & Fødevarers økologisektion, erklærede sig tilfreds med året som sådan – bortset fra en lille detalje:

”Selv om det går godt nu og her, er der også store udfordringer, vi skal videre med at løse i 2018. Vi har haft to år med meget forsinkede udbetalinger af økologisk arealtilskud. Det har virkelig pint mig, og det skal bare ikke gentage sig i 2018.”

Nej, vel? Bare hit med pengene, og det skal være til tiden. Sådan er det blevet god tone at tale i dansk landbrug, hvor ikke en svinefabrik, ikke en kyllingefarm og ikke et eneste økolandbrug blev oprettet i 2017 uden massiv støtte fra de danske skatteydere.

Økologiformand Hans Erik Jørgensen, Landbrug & Fødevarer.

De rige scorer kassen

Mindst 8.346.000.000 kroner løb den kontante støtte i 2017 op i, og den udvikling har været undervejs i mange år. Som det eneste erhverv i Danmark har landbruget og dets politiske venner skabt en tradition for, at landbrug ikke behøver at stræbe efter at klare sig selv. Tværtimod er en hel generation af unge landbrugere fra barnsben blevet tilvænnet en tilværelse på permanent støtte til stort set alt – staldbyggeri, nye maskiner, naturpleje, miljøtiltag, innovation, markedsføring, etc.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.