Svineproduktion

Borgmesterkandidatens mystiske syv + syv mio. støttekroner

Gårdejer Niels Jørgen Pedersen har tidligere hævdet, at det hele er en misforståelse. Han har blot udlånt sit CVR-nummer, sin adresse og sin position til at de virkelige projektmagere. Alt sammen uden at få en krone til gengæld. Nu vil han være Venstre-borgmester i Thisted Kommune.

Vil man bære gyldne kæder og nyde magtens privilegier, skal man være til at stole på. Går man målrettet efter topposten som borgmester, bør der ikke kunne sættes den mindste plet på ens økonomiske handel og vandel. Derfor skylder gårdejer Niels Jørgen Pedersen (V) offentligheden en ærlig og grundig forklaring på sin andel i det såkaldte Månegris-projekt i Thy. Ikke mindst bør han levere en troværdig redegørelse for de syv mio. kr., han netop har modtaget støttetilsagn om fra Landbrugsstyrelsen.

Angiveligt trak Niels Jørgen Pedersen sig ud af Månegris-projektet allerede i efteråret 2016, fordi han alligevel ikke kunne disponere over den jord, hvor byggeriet skulle ske. Så sent som 15. marts 2017 bedyrede han på Venstres Kommuneforenings generalforsamling: ”Jeg er ikke en del af Månegris-projektet, og jeg har ingen økonomisk vinding på det.”

Som Venstres borgmesterkandidat havde han travlt med at lægge afstand til Månegris-projektet, som havde udløst lokale protester. På generalforsamlingen udtalte han videre: ”Jeg er ked af den negative omtale, som projektet har givet. Noget af det værste man kan gøre ved mig er, at man tillægger mig motiver, jeg slet ikke har omkring projektet.”

Læs resten

Velkommen til de “gravide mødre” på svinefabrikken

Detektor-værten Mette Vibe Utzon (th.) skal have hænderne desinficeret, så hun ikke slæber “bakterier” ind til “grisebasserne”, for så skal de jo have “medicin”, forklarer svineproducent Michael Nielsen (tv.), og det vil han meget gerne undgå. Alligevel medicinerer han 80-90 % af sin årsproduktion på svinefabrikken i Slangerup.

DR2-programmet Detektor havde besluttet i oktober 2017 at se nærmere på nogle forbløffende påstande fra Landbrug & Fødevarer om en halvering (50%!) af husdyrindustriens forbrug af antibiotika i perioden 1990 – 2016. Påstanden viste sig at være stærkt overdrevet, ja, faktisk ganske usand.

For at kunne garnere tal og tabeller med billeder af svin var Detektor taget på fabriksbesøg hos en svineproducent i Nordsjælland. Ikke nogen tilfældig producent skulle det vise sig at være, men en ganske veltrænet medieagent med udpræget sans for sproglig svindel. Hør bare her:

Allerede fra de første billeder fra fabrikken bliver tonen slået an. Svineproducent Michael Nielsen og studievært Mette Vibe Utzon hyggesnakker ikke om svin men om ”grise”, mens de vasker hænder og skifter tøj for ikke at slæbe ”sygdomsforekomster” ind i stalden til ”grisebasserne”. Hænderne skal desinficeres for at ”beskytte” grisene mod ”bakterier” fra studieværten. Skulle de blive smittet af uvaskede personer ville det jo betyde, at de skulle behandles med ”medicin”, og det ønsker svineproducenten for alt i verden at undgå.

Her er vi inde hos de “gravide mødre” på “barselsgangen”. Bemærk grisenes manglende haler.

Inde i stalden præsenteres de ”gravide mødre”, der befinder sig på ”barselsgangen”. Her står de i deres eget møg og med afklippede haler gennem hele ”graviditetsperioden”, før de lukkes ind i ”fødeafdelingen”, hvor svineproducenten rutineret og mediatrænet samler en af smågrisene op, kæler lidt for den og præsenterer grisen for TV-kameraet med bemærkningen: ”Denne lille dutter her er født i nat”!

Her præsenteres den lille “dutter” for studieværten.

Turen går nu videre til ”børnehaven”, hvor de fem uger gamle smågrise skal trænes i at ”klare sig selv nu da de er væk fra mor.” Af økonomiske grunde siger det sig selv, at de kan ikke blive ved med at patte soen eller guffe mælkepulver og dyrt fiskemel, men skal lære at leve på en diæt af billigt korn og sojaprotein, og det giver ofte diarre. Ifølge svineproducenten svarer det til ”at tage et ammebarn der har fået modersmælk og give det gule ærter, så kan vi godt forestille os, hvordan bleen den ser ud”. Det kræver masser af antibiotika at undgå.

Der er liv og glade dage på “fødeafdelingen” , hvor smågrisene slås venskabeligt om moders mælk.

Smågrisene trænes derfor i ”børnehaven” i syv uger, før de er klar til at blive sendt videre til en anden landmand og opfedet yderligere. Svineproducent Michael Nielsen vurderer, at 80-90 procent af grisene har fået ”medicin”, når de er klar til at rejse videre. Efter tre måneder ryger de afsted til slagteriet.

Ak, ja – sproget er en villig tøjte…

Officielt billede af den veltalende svineproducent Michael Nielsen.

Vil du se hele Detektor-udsendelsen og høre den veltrænede medieagent udfolde sig, så klik her. Spol frem til 06:14 – så begynder løjerne.

Udover at være mediestar for Landbrug & Fødevarer er Michael Nielsen medlem af Det Dyreetiske Råd siden 2016. Han er udpeget efter udtalelse fra landbrugsorganisationerne.

Michael Nielsen har været selvstændig landmand siden 1991 og svineproducent siden 1998. Han har en gård med 850 søer med opdræt af smågrise op til 30 kg.

Landbrug & Fødevarer påstod, at forbruget af antibiotika til husdyr var faldet med 50 % siden 1994, hvor antibiotiske vækstremmerne blev forbudt. I virkeligheden er forbruget steget med 24 % siden år 2000.

Dokumentation: Økologi er økonomisk succes

Det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske svinebedrifter steg med en halv million til tre mio. kr. i 2016. Fremgangen skyldes prisstigninger samt en lidt større produktion af økologisk svinekød. Poppelgrisen fra Hestbjerg har æren for en god del af fremgangen. På billedet kæler producentparret med en økologisk poppelgris.

Danmarks Statistik har udgivet regnskabsresultatet for økologiske brug 2016 og noterer fremgang for alle bedriftstyper. Det skriver Økologisk Landsforening 27. oktober 2017.

Driftsresultatet for økologiske heltidsbedrifter steg i 2016 for syvende år i træk og endte knap en mio. kr. i gennemsnit, konstaterer Danmarks Statistik. Indtjeningen er dog skævt fordelt.

Læs resten

Svinebaroner scorer kæmpetilskud, mens naturen udsultes

Her er stuehuset på Bregentved Gods, hvis to millionærejere netop har scoret den helt store gevinst i Lunde Larsens svinestøtte-cirkus.

Miljø- og fødevarepolitiker Esben Lunde Larsen (V) vil hellere bruge en kvart milliard kroner på flere svin end nogle millioner på naturbevarelse.

I al stilhed har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) foræret knap 300 mio. kr. til nogle af landets rigeste svinebaroner. Samtidig fortsætter udsultningen af naturbevarelsen med minimale budgetbeløb over de kommende fire år.

Lunde Larsen har valgt at forgylde 139 svinebaroner med tilsammen 297 mio. kroner i direkte tilskud til udvidelser eller nybyggeri af svinefabrikker landet over. Pengene har ministeren hentet fra EU via Den Europæiske Landbrugsfond, der har som formål at finansiere udvikling i landdistrikterne. Blandt de heldige finder man millionærer, landbrugspolitikere, miljøkriminelle og lokalt forhadte svineproducenter.

Derimod er investeringerne i naturbevarelsen skruet ned til et absolut minimum i de kommende fire år, hvor der afsættes 18, 17, 17, og 17 mio. kr. til hele landet. Læs resten

Da giften fra himmelen faldt midt i kirketiden

Transavia PL- I 2 Airtruk er bygget af TRANSAVIA Division, Transfield, NSW, Australien i 1973 og er specielt designet som et landbrugsfly, beregnet til sprøjtning af afgrøder fra luften. Et sprøjtefly af denne type har indtil 1988 været anvendt af KFK (Korn- & Foderstof Kompagniet) til sprøjtning i Danmark.

Af journalist og kommunikationsrådgiver Jørn Verner Stendorf, Stadiløvej 25, Stadilø, 6950 Ringkøbing mail: jvsj@os.dk

Seks år gammel i 1960 stod jeg udenfor mit fødehjem her på Stadilø, og observerede et lille propelfly, der kom fra syd, og havde retning mod nord og Vest Stadil Fjord. Et område på flere tusinde tønder land var blevet afvandet i 50’erne. En greve fra Sjælland havde nu købt hele området, og sået korn ligeså langt øjet kunne række.

Journalist Jørn Verner Stendorf, Stadilø.

Det var stort set helt vindstille denne forårs søndag. Klokken var vel omkring 09. Kun lyden fra flyet forstyrrede idyllen. Så skete der noget dybt uventet. Flyet gik ned i meget lav højde, og pludselig stod der en sky af væske fra vingerne, som dalede ned over kornet. Jeg kan stadig fornemme den kvalme, sødlige duft af bladan, der bredte sig som en steppebrand, og lå i luften flere timer efter sprøjtningen.

Det var den dag, da giften fra himmelen faldt midt i kirketiden.

Min far var også blevet opmærksom på flyet og denne nye form for sprøjtning fra luften, og han havde en klokkeklar kommentar: Føj for helvede noget svineri!

Læs resten

Kemilandbrugets store tabersag

Formanden for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild producerer minkskind og kyllinger – to af de mest omdiskuterede driftsgrene i moderne landbrug på grund af fraværet af dyrevelfærd. Han har fornylig gjort sig bemærket i landbrugsfaglige kredse ved at påstå, at glyfosat og RoundUp er mindre giftigt end bordsalt og kaffe! Foto: L&F.

”Boykot COOP” lød det fra den private interesseorganisation Bæredygtigt Landbrug (BL), der repræsenterer en mindre del af de konventionelle landbrug i Danmark. Minkavler Martin Merrild, der er formand for Landbrug & Fødevarer, fordømte også COOP, men gik ikke så vidt som til at opfordre sine medlemmer til at lægge landets største supermarkedskæde for had. Han gav dog sin kone besked på at stoppe med at handle i Superbrugsen.

COOP havde besluttet at fremme salget af fødevarer uden rester af sprøjtegifte, og det bragte både BL og Martin Merrild op i det røde felt.

Hvor klogt er det felttog?

Læs resten

Dokumentation: Børn i svinestalde får næsen fuld af MRSA-bakterier – og bærer dem ud i samfundet

Alle konventionelle danske svinefabrikker regnes i dag for 100 pct.MRSA-inficerede, men alligevel insisterer Landbrug & Fødevarer på at sende titusinder af børn og voksne ind i de forurenede lokaler. Med mindre de besøgende forsynes med åndedrætsværn vil de blive forurenede i næser og svælg med de MRSA-bakterier fra staldluften.

Sender du dit barn ind i en svinestald, kan du være næsten sikker på, at barnet kommer ud med MRSACC398-bakterier i næsen. Nitten ud af tyve besøgende i inficerede svinestalde bliver forurenede med disse stafylokokker, som er resistente overfor de fleste typer af antibiotika. Risikoen gælder for alle, uanset alder og køn.

Det viser resultaterne af en undersøgelse af risikoen for at blive ’forurenet’ med MRSA efter blot 60 minutters besøg i en svinestald. Til gengæld går der for langt de fleste besøgende kun kort tid, før bakterierne er ”væk” igen. Imidlertid kommer undersøgelsen ikke ind på, hvad der bliver af de mange MRSA-bakterier, når de først er transporteres ud af svinestaldene.

Undersøgelsen er foretaget af forskere fra Statens Serum Institut (SSI) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og blev publiceret af begge institutioner i september 2017.

Her er de opsigtsvækkende resultater af undersøgelsen.

Hvad siger forskerne bag undersøgelsen

I en pressemeddelelse fra SSI med overskriften ”Besøg i en svinestald giver kortvarig MRSA-forurening af næsen” fra 3. oktober 2017 præsenterer forskerne bag undersøgelsen deres resultater med bl.a. disse ord:

”Besøgende i MRSA-smittede svinebesætninger bliver meget ofte forurenet af MRSA i næsen, men forureningen ophører typisk inden for få timer til nogle få dage. (…)

Man skal ikke opholde sig ret længe blandt svin smittet med MRSA (methicilinresistente stafylokok-bakterier) for selv at medbringe MRSA i næsen, når man forlader stalden. Man er blevet ’forurenet’ med MRSA. Til gengæld går der for langt de fleste kun kort tid, før bakterierne er væk igen. (…) Allerede efter to timer var niveauet af MRSA-bakterier i 95 procent af forsøgspersonernes næser så lavt, at det ikke længere kunne måles direkte. (…)

Det er ikke helt klart, hvordan MRSA bliver overført fra svin til mennesker, men flere mulige smitteveje er i spil – fx hvor udbredt smitten er hos svinene, og i hvor høj grad man har fysisk kontakt med dem. Derudover tyder det på, at støvpartikler kan være en kilde til smitte med MRSA. (…)

Konkret har de i fire forsøgsrunder målt koncentrationen af MRSA i næsen og svælget på 34 forsøgspersoner flere gange efter, at de har opholdt sig 1 time i en svinestald med smittede svin. I nogle tilfælde skulle forsøgsdeltagerne udføre arbejde – i andre skulle de blot være til stede. Derudover brugte forskerne støv-samplere monteret på hver enkelt forsøgsperson til at indsamle prøver af luften, som efterfølgende blev analyseret for indholdet af MRSA.”

Dyrlæge Øystein Angen, SSI.

Forsøg med levende mennesker

“Det kan måske virke lidt mærkeligt at udføre denne slags forsøg med mennesker, men de fleste danske svinebesætninger er smittede med MRSA, så det er en del af hverdagen for tusindvis af personer med kontakt til landbruget. De fleste af forsøgspersonerne var veterinær- og agronomstuderende, og de fleste af dem vil blive udsat for MRSA-smitte i deres fremtidige arbejdsliv,” siger dyrlæge og forsker Øystein Angen, Statens Serum Institut.

94 procent af forsøgspersonerne var forurenet af MRSA efter at have opholdt sig i stalden i 60 minutter. Graden af forurening afhang af mængden af MRSA i staldluften, og det varierede alt efter, om de udførte arbejde eller blot opholdt sig i stalden. Direkte fysisk kontakt med svinene havde ingen betydning for forureningen.

“Den højere forurening med MRSA blandt dem, der arbejdede i stalden, skyldes sandsynligvis, at de hvirvler mere MRSA op og trækker vejret hyppigere end personer, der blot ser passivt til. Man vil derfor sandsynligvis kunne mindske forureningen med MRSA hos besøgende og arbejdere i svinestalde ved at mindske støvmængden i staldene,” siger Anne Mette Madsen, seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.”

Anne Mette Madsen,NFA.

MRSA-fri efter kort tid

Selvom man hurtigt blev forurenet med MRSA, så viser resultaterne, at bakterierne forsvinder igen fra næsen. En time efter besøget i stalden var halvdelen (53%) af forsøgspersonerne dog stadig forurenede med MRSA. To timer efter var 23 % af forsøgspersonerne fortsat forurenede, men to dage senere havde seks procent af forsøgspersonerne stadig MRSA-bakterier i næsen. Efter syv dage var der stadig en procent med MRSA-bakterier i næsen eller svælget.

“Vi vurderer derfor, at der formodentlig er en lille risiko for at sprede disse bakterier videre til andre udenfor staldmiljøet, efter kort tids besøg i svinestald,” siger Anders Rhod Larsen, afsnitsleder på Statens Serum Institut.

Fagchef Anders Rhod Larsen, SSI.

Bakteriernes videre skæbne

Undersøgelsen beskæftiger sig dog ikke med bakteriernes videre skæbne, når de først er transporteret ud af staldmiljøet. Man konstaterer blot, at de hurtigt bliver ”væk”, selvom der stadig kan konstateres smittebærende forsøgspersoner flere døgn efter staldbesøg.

Imidlertid er ”væk” ikke dækkende for bakteriernes skæbne. Da MRSA-stafylokokker er meget hårdføre og kan overleve flere måneder i støv i f.eks. sengetøj og på overflader, er der åbenlyse risici for yderligere spredning til sårbare grupper af borgere som ældre og svækkede patienter. Også fødevarer kan være kontaminerede i længere tid efter fremstillingen. Fødevarestyrelsen afslørede i februar 2017, at 48 procent af det danske svinekød i supermarkederne indeholder resistente bakterier, mens det kun gælder 28 procent af det udenlandske kød.

Den nye undersøgelse sandsynliggør, at årsagen til den hurtige spredning af MRSACC398-bakterier i civilsamfundet kan skyldes uvedkommende gårdbesøg på husdyrbrug i skikkelse af skoleklasser og børnehaver. Dertil kommer, at hvert år arrangerer den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer Åbent Landbrug, hvor børnefamilier og andre kan bruge en dag ude på en gård, hvor man inviteres til at ”se, røre og lugte til landbruget.” Da både svin, køer, heste og mink i dag er inficerede med MRSACC398, er det en invitation til at træde ind i en zoonotisk smittezone.

I september 2017 tog 96.012 personer mod tilbuddet, og med den nye viden fra SSI-undersøgelsen betyder det, at 94 % eller 96.012 personer kan have båret MRSA-bakterier ud af staldene. Efter to døgn vil 5761 (6 %) af disse personer statistisk set stadig kunne være bærere af MRSA-bakterien og dermed smittefarlige for deres omgivelser. Selv syv dage senere vil der statistisk set stadig kunne være 960 smittebærende personer.

Sådan fordeler 5943 patienter sig med MRSACC398-smitte fra perioden 2007-2017. Det er tankevækkende, at den værste måned med 598 nysmittede er september, der traditionelt er den tid på året, hvor Landbrug & Fødevarer inviterer små hundredetusinde danskere ind i stalde med smittebærende dyr. Kilde: Statens Serum Institut.

Flere inficerede i civilsamfundet

Undersøgelsens resultater falder også i tråd med den foruroligende stigning i antallet af MRSACC398-infektioner, der rammer personer uden tilknytning til svinebranchen eller andre forurenede husdyrproduktioner.

Den seneste DANMAP-rapport, der udkom i september i år, dokumenterer denne foruroligende udvikling (se figuren). Mens antallet af nyinficerede personer i svinebranchen er faldende (blå kurve), fordi stadig flere allerede har haft en infektion mindst en gang og derfor ikke tælles med, kommer der stadig flere nye patienter med infektioner uden tilknytning til svin eller andre intensive husdyrproduktioner (orange kurve). 45 % af de inficerede personer er nu uden tilknytning til svinebranchen. I 2015 var det blot 36 %, hvilket betyder, at der konstant pumpes MRSA-bakterier ud i samfundet fra husdyrfabrikkerne.

Business as usual hos Sundhedsstyrelsen

Gylle.dk har forelagt den nye undersøgelse for Sundhedsstyrelsen og spurgt, om den giver anledning til skærpet opmærksomhed på trafikken af personer ud og ind på svinestalde. Her er svaret (mail af 5.10):

”Vurderingen er, at studiet ikke vil afstedkomme ændringer i vores anbefalinger for enkelte og kortvarende besøg hos besætninger, der er MRSA-positive. Det skyldes, at der er tale om korttidskontaminering, hvor forsøgspersonerne hurtigt tabte MRSA efter at have forladt stalden. Risikoen for videre spredning må derfor forventes at være meget lille.”

Formanden for De Danske Svineproducenter hedder Henrik Mortensen.

Underskrevet af Stine Ulendorf Jacobsen, fuldmægtig, cand.scient.san.publ.

Landbrug & Fødevarer har ikke ønsket at kommentere undersøgelsens resultater, mens formanden for De Danske Svineproducenter har sendt denne kommentar: ”

“Mht din henvendelse vedr. MRSA CC398 og skolebørns besøg i svinebesætninger, så henholder vi os altid til Fødevarestyrelsens anbefalinger. Vedr. den specifikke undersøgelse, du henviser til, så glæder det os naturligvis, at den dokumenterer, hvor nemt og hurtigt tilfældigt besøgende renser sig selv for MRSA CC398.”

Undersøgelsen var finansieret gennem en bevilling fra Fødevarestyrelsen og er gennemført i samarbejde mellem forskere fra Statens Serum Institut (SSI) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Læs den videnskabelige artikel i Applied and Environmental Microbiology:

Angen Ø, Feld L, Larsen J, Rostgaard K, Skov R, Madsen AM & Larsen AR. Transmission of MRSA to human volunteers visiting a swine farm. 

Hans Jørn Kolmos: L&F vildleder om antibiotika

Det giver ikke mening at sammenligne antibiotika kilo for kilo til syge mennesker og produktionsdyr, skriver Hans Jørn Kolmos.

På Altinget.dk 5. oktober 2017 skriver Hans Jørn Kolmos, professor ved Syddansk Universitet og overlæge ved Odense Universitetshospital, at der reelt set ikke er der sket noget fald i forbruget af antibakterielle midler over de sidste 30 år i et åbent brev til veterinærpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer, Per Olsen. Vi bringer indlægget her med forfatterens tilladelse.

Professor Hans Jørn Kolmos, Odens Universitetshospital.

Du skriver, at landbruget har nedbragt forbruget af antibiotika med over 50 procent siden 1990. Det lyder besnærende, men er i virkeligheden groft vildledende, fordi du medtager de antibiotiske vækstfremmere og helt undlader at nævne zink og kobber.

De antibiotiske vækstfremmere udgjorde i 1990 over halvdelen af antibiotikaforbruget i landbruget. De blev ikke brugt til behandling af infektioner, men for at få dyrene til at vokse hurtigere. Det skete ved at blande små mængder i dyrenes foder.

Den praksis blev forbudt i Danmark i 2000, og få år efter i resten af EU.

Læs resten

En lille piges skæbne ændrede nationens syn på antibiotika

Denne bevægende film, som BBC World Hacks publicerede 5. september 2017, ridser med få billeder op, hvordan en lille piges skæbne ændrede Hollands kødproduktion.

Svinebonden Eric har en datter, Eveline, som har en medfødt hjertefejl. Da hun i 2003 har behov for en operation, kan hospitalet ikke tage imod hende, da hun er MRSA-positiv. Hun er smittet med MRSA-bakterier, som stammer fra faderens svinebrug.

Denne hændelse blev en øjenåbner for Eric og en gruppe svineavlere og dyrlæger, som derefter viste vejen frem til en ansvarlig avlspraksis med stærkt reduceret brug af antibiotika og dermed færre resistente bakterier.

Efter at bl.a. den hollandske regering har promoveret denne avlspraksis, har man registreret et 65 % fald i forbruget af antibiotika til dyr.

Oversættelse og bearbejdning ved Jesper Andersen.

16 år senere…

TV fra en anden planet: Landbrugsstøtten efter Brexit

Kjeld Hansen fortæller om det danske svin hos Martin Spang Olsen.

“Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod.”  EU er som bekendt et kristent projekt, og det er i al fald tydeligt at Lignelsen om de betroede Talenter fylder en del i landbrugspolitikken.  Her giver man nemlig de rigeste landmænd mest støtte, hvilket gør verdens største jordejer, den engelske dronning Elizabeth, til den største modtager af landbrugsstøtte i verden.

Martin Spang Olsen.

De fleste er imod EU’s landbrugssubsidier, men ingen formår at fjerne den, for hvis der noget, kapitalister hader, så er det et frit marked.  Men mon ikke landbrugspengene kunne gøre mere gavn ude i verden til nogen, der rent faktisk manglede pengene?

Se udsendelsen her.

Medvirkende: Kjeld Hansen

Vært: Martin Spang Olsen

Produktion af Mediehuset København for MSO Production

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.