Svineproduktion

“Grim og grotesk – svinehovedet på den nøgne menneskekrop – det vækker min nysgerrighed, og jeg tiltrækkes og frastødes”

Alle fotos: Nils Mulvad

Udenfor Bornholms Kunstmuseum står – eller måske rettere – ligger denne henslængte skulptur af et menneskesvin eller Gris-Mennesket, som museet kalder den. Den er skabt af Jørgen Haugen Sørensen i 2006, og han navngav den selv som ”et selvforskyldt mirakel der venter på et nyt”

Skulpturen er udførligt beskrevet Mimaginable’s Blog – vi bringer et fyldigt uddrag. God fornøjelse!

Hvad jeg ser, og hvad figuren umiddelbart minder mig om

Et grisehoved på liggende menneskekrop – to ting sat sammen, så det skaber en modsætning – grisen og mennesket; halvt oprejst på albuerne med underarm og hænder støttende på underlaget, ser øjnene hen over kroppen med let løftet blik og ørerne rettet fremad i samme retning; to dråber i skinnende stål, den eneste del, der afviger fra resten af figuren i materiale og glans, hænger under hvert af øjnene med små stikkende pupiller, der er farvet tydeligt lyseblå – det eneste farvede på figuren – dråberne hænger under øjnenes tårekanaler og minder om tårer.

 Grim krop – menneskekroppen er en halvfed og frem for alt slatten mandekrop med tyk læderhud hængende i folder omkring halsen; en tydelig revne i huden i lige linje fra halsen mod solar plexus, viser en hud så tyk som en okses og får huden til at se påklistret ud eller se ud som om huden var iført kroppen som en vest, hvor bryststykkerne mødes på midten; huden, igen tyk og læderagtig, folder sig omkring armhulerne, langs hele siden, hvor kroppen møder underlaget, fra armhulerne og overarmene, der slutter helt tæt op ad kroppen, til ballerne; maven er enorm og navlen mislykket; (mandlige) hængebryster og en grim lang tynd halvt erigeret penis som lige efter at have onaneret måske, ubehåret penis og pung med store testikler, anus mellem fede hudfolder, der minder om et kødfuldt og fedt kvindeskød; fodsålerne er samlet og knæene let bøjede, så benene dermed bliver let spredte over knæene og samlet ved fødderne; fødder og hænder, underben, armen og skuldre, og måske testiklerne og maven, er næsten det eneste, der virker normalt eller neutralt. Kroppen er henslængt og synes helt uden foretagsomhed eller kræfter. Den virker på én gang infantil og som formet som et 2-årigt barn liggende på et underlag, sårbart, vredt eller utilfreds, og samtidig virker den – som størrelsen på figuren fortæller – som en voksen ribbet for alt voksent.

Grimt grisehoved – meget fedt, bredt som på en ældre orne, halvåben mund med synlige, grove tænder: skarpe hjørnetænder og kraftige kindtænder, mundvigene formet som forrevet før eller efter et bid, tungen er enorm og stikker – spidst formet – ud af munden foran, grisen ser ufredelig ud, før eller efter et vredesudbrud, trynen drejet og næseryggen rynket, som om grisen har smagt noget ubehageligt eller, som sagt, som før eller efter, grisen har bidt efter eller sloges med et andet levende væsen – menneske eller dyr. Figuren udstråler samlet set mere aggression, ubehag, resignation end den frygt, der glimtvis præger udtrykket i grisehovedet – som om hovedet med sin vilje eller aggression vil kunne løfte den enorme, dvaske krop til fornyet aktivitet.

Læs resten

De massive udvidelser af svinefabrikkerne fortsætter – med støtte fra S-regeringen

Kære journalister og redaktioner!

I morgen torsdag stemmer et flertal i Folketinget med svinefabrikkerne og mod de svineramte naboer. Kl. 10-11 kan I interviewe skuffede naboer fra Landsforeningen mod Svinefabrikker foran Christiansborg. Sammen med eksperter og aktivister fra Greenpeace møder de op for at vise klart og tydeligt, at kampen langtfra er slut

Baggrund om kampen med store svinefarme og deres naboer:

Den 5. maj førstebehandlede Folketinget et beslutningsforslag fra Enhedslisten om at give kommunerne ret til – ud fra lokale forhold – at afslå ansøgninger om udvidelse af svinefabrikker, selvom de generelle krav om for eksempel udledning af ammoniak og afstand til naboer er overholdt.
Den ret havde kommunerne før i tiden, men den forsvandt, da den foregående regering samt S og R stemte i 2017 for en ændring af Husdyrbrugloven.

Under førstebehandlingen 5. maj trak R sig fra den gamle aftale:
“Vi stemte for i 17, fordi vi troede, beskyttelsesniveauet for naboer til svinefabrikker blev højere, når det blev nationalt. Men den nye lov har sat et lavere niveau. Derfor bakker vi op om at give beslutningskraften tilbage til kommunerne”, sagde Zenia Stampe i Folketingssalen.

S gjorde det derimod klart, at de vil stemme imod, og S står dermed sammen med blå blok og mod sine støttepartier. 

Link til forslaget:
https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/B113/som_fremsat.htm
I betænkningen kan man se, hvem der stemmer for og imod torsdag. Der står blandt andet:
“SF og EL finder det dybt bekymrende, at regeringen ikke vælger at lytte til sit parlamentariske grundlag eller lytte til de socialdemokratiske borgmestre og til de mange borgere, der står med konsekvenserne af massive udvidelser af f.eks. grisefabrikker, men i stedet vælger at stå skulder ved skulder med blå blok og sætte nogle få landmænds mulighed for en øget indtjening over kommunernes selvbestemmelse og mulighed for at passe på deres borgere, landsbyer, natur og drikkevand og mulighed for at nå deres kommunale klimamål”.

Hvis I ønsker at dække historien stiller både svineramte naboer, Greenpeace og Landsforeningen mod Svinefabrikker gerne op til interview.
Foran Christiansborg torsdag 25/6 fra kl. 10-11 eller på telefon.
(Af hensyn til smitterisiko vil demonstrationen foran Christiansborg bestå af forholdsvis få mennesker med til gengæld store bannere) 

Opmærksomheden omkring svinefabrikker er vokset, efter Greenpeace i oktober 2019 udgav dokumentaren “Nabo til en svinefabrik”, der beskriver de mange gener og potentielle sundhedsmæssige risici for tusindvis af danske familier, som er naboer til svinefabrikkerne. Filmen beskriver også kommunernes tab af retten til at sige nej til svinefabrikker som følge af Landbrugspakken.

Siden loven trådte i kraft har kommunerne Esbjerg, Holbæk, Skanderborg og Middelfart uafhængigt af hinanden sendt breve til blandt andre miljøminister, Lea Wermelin (S). Kommunerne beder om hjælp til at gøre noget ved husdyrbrugloven:
https://www.kommunen.dk/artikel/svinefarme-tryner-kommuner-fire-har-sendt-breve-til-ministre

Kontaktoplysninger: 

Landbrugspolitisk rådgiver i Greenpeace, Kristian Sloth, for yderligere kommentarer eller for at få kontakt til naboer i hele landet: tlf. 23406595 Landsforeningen mod Svinefabrikker:
Helene Meden Hansen, formand, tlf. 20 89 67 70.
Frederikke Arp, medlem af bestyrelsen, tlf. 42 63 70 38
Foreningen blev stiftet i marts 2020 af en række miljøorganisationer og bekymrede borgere og har i skrivende stund over 500 medlemmer.

17 activists from Greenpeace hang a 42 metre long banner on the roof of an industrial pig factory in Denmark. They also hang a 9 x 7 metre large banner on the pig factory’s silos. The banners read, “Give Denmark’s Land Back” and “Stop Pig Factories”. Activists are also holding signs, which read, “End this Meat Madness” and “Less Meat = Less Heat”. The stall houses approximately 10,000 pigs. The farm is one of nine industrial pig factories in the area, all owned and managed by one family, Peter Kjær Knudsen and his three sons. The family produces 200,000 slaughter pigs and live piglets for export each year. The family also owms industrial pig factories in Sweden and Eastern Europe. Greenpeace urges the Danish government to halve Denmark’s production of cows and pigs by 2030 in order to reach the government’s own goals of a 70% reduction in greenhouse gas emissions.

Dansk svinevelfærd er ringere end hvad de siger


Dansk svinevelfærd halter bagud i ny undersøgelse. Svinevelfærden er stadig over standard i Danmark men ikke i den absolutte verdenstop, konkluderer et nyt dansk studie, der har sammenlignet svinevelfærden i fem europæiske lande

DYREVELFÆRD – Koteletter, hakket gris og bacon i metermål. Når vi spejder efter svin i supermarkedets køledisk i dag, ser varerne givetvis anderledes ud, end de gjorde for et par årtier siden. Oftere er indpakningen grøn og plastret til med øko- og dyrevelfærdsmærker og billeder af svin på græs, og det underbygger det selvbillede, vi har i Danmark:

Vores svinevelfærd hører til i den absolutte verdenstop.

Men det er en sandhed med modifikationer, skriver videnskab.dk og fortsætter:

Professor Peter Sandøe, IFRO

»Jeg vil kalde det for en sejlivet myte,« siger Peter Sandøe, professor i dyreetik og dyrevelfærd på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Han står bag et nyt studie, der peger på, at Danmark halter væsentligt efter flere af de stor-svine-producerende-lande, vi gerne vil sammenligne os med.

I studiet, der er publiceret i tidsskriftet Animals, har Peter Sandøe og en række kolleger undersøgt grisevelfærden i Danmark, Sverige, Holland, Storbritannien og Tyskland. 

Sammen med Tyskland skraber den danske grisevelfærd samlet set bunden i studiet, Holland klarer sig kun lidt bedre, mens Sverige og Storbritannien løber med de bedste placeringer. 

»Selvfølgelig er vi bedre end USA, Polen og de fleste lande i Asien. Men vi er kun lige lidt over EU-standard, og jeg mener da, at vi kan og bør gøre det bedre,« tilføjer Peter Sandøe, der forsker i dyreetik og dyrevelfærd på Københavns Universitet.

En »dramatisk forskel« mellem landene

Læs resten

Podcast: Da Danish Crown købte Kina-grisen i sækken

Danish Crown trak sig for nylig ud af en aftale om salg af fersk svinekød fra Danish Crowns nybyggede svinefabrik i Shanghai, der skulle have kastet masser af omsætning af sig, men Alibaba-selskabet viste sig ikke at kunne levere varen

Kina er verdens største marked for svinekød. Vi er nogen, der stadig husker, hvordan Danish Crowns topchefer gik rundt med armene over hovedet og smil så brede som Den Kinesiske Mur, da de for et par år siden indgik en salgsaftale i milliardklassen med Alibaba.

Nu er det hele faldet på gulvet?

Hør journalisterne Lars Attrup og Lone Andersen forklare og forsvare Danish Crowns milliondyre bommert…

Helt tilbage fra 2010, hvor den herostratisk berømte Venstre-politiker Eva Kjer Hansen (th.) var fødevareminister, har landbruget gang på gang på gang erklæret, at nu var dørene slået op på vid gab for Kina-eksporten. Billedet er fra Kjer Hansens 2. periode som fødevareminister (2015-2016), hvor hun også erklærede Kina-aftalen for indgået. Den første container kom dog først afsted i sommeren 2018, men allerede i november 2018 standsede kineserne importen. Nu er Danish Crowns egen fabrik i Shanghai også blevet ramt af svigtende samarbejde med kineserne. Nærmest Eva Kjer Hansen står svineproducent Asger Krogsgaard, der er næstformand i Landbrug & Fødevarer, så følger chefredaktør Henrik Lisberg fra landbrugsavisen og daværende direktør Karen Hækkerup fra Landbrug & Fødevarer. Pressefoto.

Bedre svinevelfærd? Nyt forskningsprojekt om loftshøjde i lastbiler som transporterer grise

Hvert år dør omkring 9 mio. småsvin i de danske svinefabrikker, og antallet er stigende, men forskningen er ikke specielt optaget af disse dyrs velfærd. Derimod er forskerne optaget af loftshøjden i de transportvogne, der fragter fjorten mio. levende småsvin ud af landet. Det finder en læser ganske provokerende, og han har fremsendt dette billede af millioner af småsvins endestation sammen med et link til det nye forskningsprojekt. Foto: Søren Wium-Andersen

Både dansk og europæisk lovgivning kræver at smågrises velfærd tilgodeses – også når de transporteres. Et af elementerne heri er loftshøjden i bilerne under transport. Der eksisterer imidlertid ingen videnskabelig dokumentation for, hvad loftshøjden betyder for grisene, eller hvad højden skal være for at tilgodese dyrevelfærden. Det skal et nyt forskningsprojekt give viden om.

Det skriver Claus Bo Andreasen 2. juni 2020 for DCA, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på Aarhus Universitet.

Hver år eksporteres er ca. 15 mio. danske smågrise til primært til andre europæiske lande. Det kræver 25.000 lastbiltræk. I moderne lastbiler, som transporterer smågrise, er der op til fem etager (kaldet dæk), hvor dyrene opholder sig under kørslen.

Mette S. Herskin, DCA. Foto: Pure, AU

Hver gang grise læsses på en lastbil, så skal transportøren sikre at transporten lever op til EU’s transportforordning. Her er det bl.a. angivet at grisene skal have god ventilation og mulighed for naturlige bevægelser, men det er ikke angivet hvilke loftshøjder, der er nødvendige for at sikre dette, og der findes i dag endnu ikke forskning, som kan svare på spørgsmålet.

Behov for viden

Fødevarestyrelsen har derfor bedt seniorforsker Mette S. Herskin fra Institut for Husdyrvidenskab og et hold af kolleger fra Aarhus Universitet om at undersøge, hvilken indvendig højde i lastbiler, som kører med grise under 26 kg, der er nødvendig for at leve op til transportforordningen.

– Det kan virke overraskende så lidt viden, der findes på området, siger Mette S. Herskin, men det er et generelt billede for dyretransport – sammenlignet med dyrenes liv på stald, så er tiden i bilerne slet ikke dokumenteret i samme omfang. En mulig forklaring herpå er at det er kompliceret at indsamle data under transportforhold.

Sådan ser en moderne 5-etagers svinetransportvogn ud. Foto: DCA/Lars Rosgaard

Hvorfor skal Danmark have endnu flere svin?

Fra 5. maj til 6. august 2020 er der åbnet for en ny tilskudsordning for slagtesvinestalde. Der er afsat 85 mio. kr. på finansloven til modernisering og nyetablering af slagtesvinestalde, og puljen kan række til etablering af op til 90.000 nye stipladser

Af Helene Meden Hansen

Under påskud af ”grøn klimastøtte” bliver de store svineavlere nu begunstiget med op til 25 pct. af udgifterne til byggeri, og samtidig kan regeringen greenwashe sig ud af støtte til en syg kødproduktion, hvor samfundet poster penge i et bundløst hul til gavn for kødglade kinesere og store svineproducenter. Tilbage står Danmark med hele forureningen og regningen for samme. For samfundet står for finansieringen som sædvanligt. Borgere i landdistrikterne betaler dobbelt – både med pengepungen og med helbredet som indsats ved at bo tæt på intensive svinefabrikker

Helene Meden Hansen. Privatfoto

DER ER ingen fornuft i at støtte større og flere kæmpefabrikker med svin i Danmark. Argumentet er som oftest, at de gamle svinestalde forurener mere end de nye, fordi der kan installeres forureningsbegrænsende teknologi på de nye.

Og det er sådan set også korrekt.

Man glemmer blot, at nye slagtesvinestalde (og støtten til dem) betinges af omkostningseffektivitet. Det handler i bund og grund om at få produktionsomkostningerne ned pr. produceret enhed (læs: gris).

JO STØRRE en stald er, jo flere producerede enheder er der til at sprede omkostningerne ud på. Dermed bliver nye svinestalde meget større end de gamle stalde. Ofte 6-10 gange større. Uanset hvilken teknologi man installerer, så giver en mere intensivt drevet stald en større punktforurening til omgivelserne. Samtidig er smittefaren blandt svinene også langt større.

NÅR omkostningseffektivitet også er et afgørende parameter for tildeling af støtte, siger det sig selv, at de største vil få mest i tilskud. Flere produktionsenheder i en stor stald er mere økonomisk rentabelt end færre svin i en mindre stald. Dermed kommer tilskudsordningen til at favorisere de store svineavlere, som i forvejen har en ganske god indtjening.

Læs resten

Er der ingen grænser for væksten i svineindustrien?

Søer i en løsdriftsstald. Foto: Søren Wium-Andersen

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Skatteministeren oplyste i 2018 Folketinget om, at den årlige gylleproduktion lå på 40 mio. tons. Jævnt fordelt over landbrugsarealet svarer det til, at der hvert år udbringes 15,3 tons gylle per hektar. Det svarer til 1,53 tons gylle pr. 1.000 m2 eller til arealet af en parcelhusgrund.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) vil have flere svin og er parat til at betale for dem med nye støtteordninger, selvom svinebaronerne tjener penge som aldrig før.

Forleden åbnede fødevareministeren en klimastøtteordning for svineindustrien på 25 % af byggeud­gifterne for nye svinestalde. Tilskuddet, der alene i år er på 85 mio. kroner, vil yderligere øge svineproduktion.

Derfor spørger jeg, hvornår finder regeringen, at svineindustriens grænser for vækst er nået?

For sporene fra den enorme gylleproduktion er åbenbare i form af ændringer af biodiversiteten, og af at der ses algevækst på juletræer og bygninger forårsaget af forureningen.

Hvad er gylle?

Læs resten

Breaking! Corona rammer danske svin

Danish Crown kommer i alligevel ikke gennem corona-krisen uden forhindringer. Det skyldes et omfattende udbrud af corona hos Danish Crowns aftager af søer – selskabets eget joint venture i Tyskland, Westcrown. Det oplyser Danish Crown 18. maj 2020 i en pressemeddelelse. For blot 11 dage siden afviste Danish Crown problemet

Læs hele nyheden her

Gyllespredning og store svinefarme ødelægger livet på landet

Det er på høje tid, at vi omlægger denne altødelæggende svineproduktion her til lands, mener forfatteren til dette debatindlæg. Foto: Finn Birkholm-Clausen

Mange steder på landet bliver man kvalt af gylle og sprøjtemidler her i foråret. – Jeg er mere bekymret for kemikaliedampe og miljøbelastningen fra svinebrug end for corona. Den altødelæggende svineproduktion må omlægges, skriver Ziff V. Hansen i dette debatindlæg, der har været bragt i dagbladet Information den 24. april 2020

 Af Ziff V. Hansen, landskabsarkitekt

Kvalme og hovedpine driver mig til at skrive denne tekst. Og nej, jeg har ikke fået corona.

Det er morgen, og mit spædbarn ligger og sover indenfor. Jeg så ellers helst, at hun blundede udenfor i sin barnevogn. Min krop er gennemsyret af ubehag og væmmelse, for på markerne omkring min landsby spredes der gylle. Igen.

Ziff V. Hansen

Naboer til svinefarme bliver syge

Helbredspåvirkninger ved landbrugets gylleudledning er meget underbelyste, omend de er massive. Vi, der er naboer til svinefarme, mærker det på egen krop. Nogle må bære maske, når de færdes i deres have, og jeg kan i skrivende stund smage gyllen indenfor, selv om alle vinduer og døre er lukkede.

Vi kan ikke være her. Vi kan ikke være ude, vi kan ikke være inde, og grundet corona skal vi #staythefuckhome. Vi er fangede under uudholdelige kår. Og jeg er bekymret for vores helbred. For mit nyfødte barns helbred. Det er kvælstof, vi indånder. Absurde mængder ammoniak, svovlbrinte og metan. Og når det ikke er gylle, er det sprøjtegifte, vi inhalerer. I denne karantænetid er disse kemikaliedampe min største bekymring. Større end COVID-19 – thi den kan man til dels skærme sig mod.

En stor del af Danmark lider markant under gyllespredning i disse dage og finder det urimeligt, at utallige mennesker og dyr må lide for ganske få personers vinding. Det er uholdbart, og det er det modsatte af bæredygtighed. Det er uholdbart, at vi holder så mange dyr så tæt og under så usle vilkår, så det udgør et inferno for udvikling af vira og bakterier til skade for hele nationer. Og det er uholdbart, at svineproduktionen forbruger dobbelt så meget antibiotika som sundhedsvæsenet.

Landmændene følger gældende lovgivning, og det er den, det er galt med. For takket være de seneste miljøministre uden interesse for miljø, er husdyrbrugsloven nu formuleret så meget til svineindustriens fordel, at selv kommunen ikke kan modsætte sig udvidelser af i forvejen gigantiske svinebrug.

Læs resten

Vil Folketingets flertal hjælpe de gylleplagede familier – eller svinebaronerne?

Værsgo – familierne på landet vil ikke have flere svin som naboer. Fra demonstration mod den forrige regerings svinevenlige politik i august 2018. Foto: Greenpeace

Ny, spændende udvikling i sagen om de mange bekymrede naboer til Danmarks cirka 3000  svinefabrikker, der producerer godt 32 millioner svin årligt 

Pressemeddelelse fra Greenpeace 1. maj 2020

Den foregående regering samt S og R stemte i 2017 for en ændring af Husdyrbrugloven, så kommunerne blev frataget retten til – ud fra lokale forhold – at afslå ansøgninger om udvidelse af svinefabrikker, hvis de generelle krav om for eksempel udledning af ammoniak og afstand til naboer er overholdt. Nu foreslår Enhedslisten at give kommunerne retten tilbage. På tirsdag 5. maj førstebehandler Folketinget det forslag. 

Enhedslistens beslutningsforslag, som indtil videre ser ud til at få opbakning fra alle støttepartier: https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/B113/som_fremsat.htm

Opmærksomheden omkring svinefabrikker er vokset, efter Greenpeace i oktober 2019 udgav dokumentaren “Nabo til en svinefabrik”, der beskriver de mange gener og potentielle sundhedsmæssige risici for tusindvis af danske familier, som er naboer til svinefabrikkerne. Filmen beskriver også kommunernes tab af retten til at sige nej til svinefabrikker som følge af Landbrugspakken.

Siden loven trådte i kraft har kommunerne Esbjerg, Holbæk, Skanderborg og Middelfart uafhængigt af hinanden sendt breve til blandt andre miljøminister, Lea Wermelin (S). Kommunerne beder om hjælp til at gøre noget ved husdyrbrugloven:
https://www.kommunen.dk/artikel/svinefarme-tryner-kommuner-fire-har-sendt-breve-til-ministre

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.