Svineproduktion

FAKTATJEK: L&F manipulerer voldsomt med 2018-forbruget af antibiotika til svin

Denne annonce blev bragt den 2. oktober 2019 i dagbladet Politiken, hvor den fyldte hele side 3.
Her er datasættet fra DANMAP 2018, som svineannoncen er konstrueret over. De anvendte tal er indrammet med rødt af redaktionen.

Årets DANMAP-rapport over forbruget af antibiotika i Danmark viser, at landbruget stadig anvender dobbelt så meget antibiotika, som hospitaler og læger ordinerer til mennesker. Det betyder, at vi som samfund fortsat befinder os i stor risiko for udvikling af resistente bakterier, der vil kunne skade befolkningens sundhed. Alligevel forsøger den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer at bilde offentligheden ind, at forbruget af antibiotika i svineindustrien er stærkt faldende. Med annoncer i dagbladene søger man at skabe en illusion om et forbrug, der nærmer sig nul.

Fakta er, at husdyrindustrien anvendte 100,1 tons antibiotika i 2018, hvilket er en marginal reduktion på mindre end 1 procent fra 100,9 tons i 2017. Faldet skyldes en 40 % nedgang i anvendelsen i minkindustrien. I sundhedsvæsenet præsterede hospitaler og praktiserende læger derimod en reduktion på mere end to procent fra 50,9 tons i 2017 til 49,8 tons i 2018. Landbruget anvender altså fortsat dobbelt så megen antibiotika til deres produktionsdyr som sundhedsvæsenet ordinerer til mennesker.

Læs resten

Dansk landbrug er en elendig forretning


De røde pile markerer overgangen fra selvhjulpen til støtteafhængig. De er indsat på den originale figur fra Danmarks Statistik.

Selvom landbrugsstøttens andel af driftsresultatet var mindre i 2014-2017 end i de fire forudgående år, er støtten fortsat vigtig for især planteavlsbrug og mælkeproducenter. For begge grupper oversteg støtten driftsresultatet. I forhold til resten af EU udgør støtten til danske landmænd en meget stor del af driftsresultatet.

Det skriver Magnus Nørtoft den 11. marts 2019 for Danmarks Statistik.

For de ca. 10.000 heltidslandbrug udgjorde landbrugsstøtten mellem 20 pct. og 170 pct. af driftsresultatet som gennemsnit af årene 2014-2017. I den foregående periode 2010-2013 var spændet endnu større, idet støtten udgjorde mellem 5 pct. og mere end 300 pct. af driftsresultatet, som er det beløb, der er tilbage til aflønning af landmanden og hans investerede kapital.

Den kolossalt store svineproduktion i Danmark ville få det svært, hvis skatteyderne stoppede den årlige EU-støtte.

I begge perioder var støtten i forhold til driftsresultatet relativt størst for planteavlsbrug og mælkeproducenter og mindst for gartnerier og pelsdyravlere.

”Driftsresultaterne for de væsentligste driftsformer, konventionelt malkekvæg, svin og planteavl svinger op og ned, men tallene her viser, at mange landmænd ville få det svært, hvis man fjernede eller skar kraftigt i EU’s landbrugsstøtte fra den ene dag til den anden,” siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik.

Læs resten

Svinefakta

God fornøjelse!

N.P. Dreyer

Denne informative video er sammenstillet af Niels Poul Dreyer, og den rummer en række centrale fakta om ulemperne ved den enorme danske svineproduktion. Læs den – og brug tallene til fordel for de rigtige landmænd og os allesammen! Tjek hans hjemmeside ud – der er flere interessante videoer at dele…

God sommer!

Danske svineproducenter: Danish Crown i dødsspiral

Pressemeddelelse fra Danske Svineproducenter, den 20. juni 2019

I Jyllands-Posten i dag beskriver journalist Lars Attrup meget rammende, hvilken dødsspiral Danish Crown er inde i. – Det er 11. time for slagteriet at få vendt den onde cirkel, påpeger Kim Heiselberg, der er formand for Danske Svineproducenter.

Slagtningerne falder, fordi Danish Crown ikke kan følge med den tyske notering, som øger prisen for smågrise syd for grænsen og sender stadig flere smågrise sydover. Faldet i slagtninger giver overkapacitet på de danske slagterier, der øger omkostningerne og gør det endnu sværere at give en konkurrencedygtig notering.

Hvis vi ikke får vendt den onde cirkel, er det i værste fald en glidende afvikling af dansk slagtesvineproduktion,” siger Kim Heiselberg.

– I årevis har den pris, som slagteriet har formået at betale danske svineproducenter, ikke gjort det rentabelt at producere slagtesvin i Danmark. Derfor har der ikke været de investeringer i nye anlæg, vi alle kunne ønske os. I stedet lukker gamle nedslidte anlæg, og smågrisene bliver i stigende omfang solgt sydpå, forklarer Kim Heiselberg, der understreger, at det er en udvikling, som svineproducenterne brændende ønsker vendt.

– Hvis vi ikke får vendt den onde cirkel, er det i værste fald en glidende afvikling af dansk slagtesvineproduktion, hvilket vi naturligvis ikke ønsker.

Kim Heiselberg er ikke i tvivl om, at den onde cirkel kalder på nytænkning i Danish Crown og en ledelse, der er langt dygtigere end den nuværende.

– Det er afgørende, at Danish Crown, der har en så dominerende stilling på det danske marked, og som er så afgørende for alle danske svineproducenter, får vendt skuden nu. Det er ikke et øjeblik for tidligt, fastslår han.

“Jeg er skuffet over svineproducenternes måde at håndtere deres eget andelsselskab på. De bør gribe i egen barm og tænke over, om det er den måde man vil drive landbruget på i Danmark,” siger Ole Wehlast til FødevareWatch. Han er forbundsformand hos Fødevareforbundet NNF, der blandt andet organiserer ca. 7000 slagteriarbejdere.

Læs her, hvordan DC forklarer krisen

Dagens ret: Svinekød!

Niels P. Dreyer

Vi bringer med stor fornøjelse denne oplysende film, der klogt funderer over, hvad der er gået galt mellem forbrugeren og producenten i dagens Danmark. Bare klik på billedet og filmen begynder…

Den er produceret af Niels Poul Dreyer, der stiller spørgsmålet: “Hvorfor insisterer landbruget på at producere så billigt som muligt i stedet for at kæmpe for at opnå bedre priser på deres produkter. Rammevilkår går på at skære i omkostninger og det koster samfundet dyrt. Vi betaler for lidt for svinekød, hvis vi skal tage hensyn til miljøet.”

Niels Poul Dreyer har efterhånden produceret en del agrofilm. De kan ses på hans side, www.sortregering.dk – God Fornøjelse!

Sådan klipper du halen af 20.000 pattegrise

Se filmen – tryk her!

Moderne tider kræver smart teknologi, hvis svineproducentens medhjælpere skal kunne overkomme det hele. Haler skal klippes af, ornegrise kastreres, forskellige vaccinationer indsprøjtes og øremærker klipses på. Det kræver sin mand, hvis vi har at gøre med en større årsproduktion af f.eks. 20.000 smågrise.

En læser har henledt redaktionens opmærksomhed på det sidste skrig indenfor branchen, og vi bringer gerne denne lille reklamevideo fra MercoMatic. Den giver svaret på det spørgsmål, vi har stillet i overskriften.

Advarsel! Videoen rummer stærke scener.

EU støtter hvert år klimaskadelig kødproduktion med over 200 milliarder kroner

Mens FN’s Klimapanel fastslår, at den animalske produktion skal bringes ned for at bremse klimakrisen, bruger EU op mod 20 procent af sit samlede budget på at støtte foderdyrkning og dermed kød- og mejeriproduktion, der samtidig bliver mere og mere koncentreret.   

Mindst 71 procent af al landbrugsjord i EU bruges til produktion af dyrefoder, dokumenterer Greenpeace-rapporten “Feeding the Problem”, der analyserer prioriteringen af landbrugsstøtten i EU (CAP). Det sker i forbindelse med den igangværende reformproces, hvor medlemslandene og Parlamentet på baggrund af et oplæg fra EU-Kommissionen skal blive enige om, hvilket landbrug der skal nyde prioritering i årene 2021-2017.

I alt dyrkes der foder til dyr eller afgræsning på 125 millioner hektar i EU. I Danmark, der er EU’s mest opdyrkede land (under plov), viser eksisterende danske data, at hele 80 procent af landbrugsjorden bruges til foderproduktion.

Rapporten opregner, at den årlige EU-støtte – inklusive direkte støtte – knyttet til kødproduktion på den baggrund udgør mindst 200 milliarder kroner (28-32 milliarder euro). Det svarer til næsten 20 procent af EU’s samlede budget. Læs resten

EU’s farlige kødfabrikker bør standses

Rapportens forside sætter fokus på EU-svinenes vilkår.

Industriel produktion og stort forbrug af kød og mejeriprodukter har skabt alvorlige konsekvenser for vores klima, vores miljø og vores helbred. Forbrugsvaner og produktionsniveauer i Europa har bredt overskredet de sundheds-mæssige, miljømæssige og klimamæssige grænser, som videnskaben har defineret. Det gennemsnitlige forbrug af kød pr. indbygger i EU er nu dobbelt så stort som det globale gennemsnit.

En stadigt voksende videnskabelig dokumentation gør det mere presserende end nogensinde før at reducere vores produktion og forbrug af animalske produkter. Det fremgår klart af en helt ny rapport, der er sammenstillet af Greenpeace European Unit i Bruxelles og offentliggjort i februar 2019.

I lyset af de videnskabelige beviser for virkningen af ​​industriel husdyrproduktion og et højt forbrug af animalske produkter har Greenpeace bestilt en evaluering af, hvordan offentlige midler, der leveres via EU’s fælles landbrugspolitik, i øjeblikket anvendes.

Rapporten analyserer tendenserne i den europæiske husdyrsektor og præsenterer information om anvendelsen af ​​landbrugsjord i Europa. Undersøgelsen viser, at den største tendens i den europæiske husdyrsektor er en stadigt stigende koncentration af kød- og mælkeproduktion på færre og større virksomheder.

Overalt i EU koncentreres produktionen af kyllinger i stadig færre, men større fabrikshaller. Foto: L&F.

Data viser, at over 71% af EU’s landbrugsjord (jord, der bruges til at dyrke afgrøder – dyrkningsarealer – samt græsarealer til græsning eller foderproduktion) udnyttes til foder af husdyr. Udelukker man græsarealer og medtager kun arealer, der anvendes til dyrkning af afgrøder, ser vi, at over 63 % af dyrkningsarealet bruges til at producere dyrefoder i stedet for mad til mennesker.

EU’s landbrugsstøtte er stadig baseret på landbrugenes størrelse samt støttebetalinger til direkte produktion af husdyr, og resutatet er, at der anvendes mellem 28,5 mia. Euro og 32,6 mia. Euro til støtte af husdyrbrug eller bedrifter, der producerer foder til husdyr. Mellem 18 % og 20 % ​​af EU’s samlede årlige budget går altså til husdyrindustrien.

Rapporten konkluderer, at den fælles landbrugspolitik bør gå imod de massive påvirkninger, som husdyrindustrien udøver på naturen, klimaet og folkesundheden. Den fælles landbrugspolitik bør ændre den nuværende tendens med landbrugsintensivering, som den selv har hjulpet med til at skabe. Læs resten

Oh, du danske svin…

Se denne hylegrinende dygtige hyldest til de danske svin med Youtubende selvforsyner / politisk poetry slammer / have- og hverdagspoet Lasse Nyholm Jensen…

Og gå nu ikke i selvsving, Martin Merrild, over de få og små unøjagtigheder om antibiotika og sidste decimalerne – det hedder poetisk frihed!

OBS! Du skal selv lige slå lyden til…

Hvor mange hemmelige MRSA-smittebærere er der i svineindustrien?

Sundhedsminister Elle Trane Nørby kender ikke svineindustriens mørketal for MRSA-smittede. Foto: Sundhedsministeriet

Siden 2011 er 7142 personer konstateret nysmittede med husdyr-MRSA, men sundhedsminister Ellen Trane Nørby aner ikke, hvor mange husdyr-MRSA smittebærere der reelt går rundt i det danske samfund. Ministeren agter heller ikke at gøre noget for at finde ud af dette mørketal. Det fremgår af et svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 14. december 2018.

MF Simon Kollerup (S).

Spørgsmålet var stillet efter ønske fra MF Simon Kollerup (S), der bad ministeren redegøre for, hvor mange personer, der var smittet med husdyr-MRSA for hvert år i perioden fra 2011 til i dag.

Ministeren skriver i sit svar, at Statens Serum Institut (SSI), der overvåger udviklingen af nye MRSA tilfælde i Danmark, kun tæller de nysmittede. Man begynder så at sige forfra hvert eneste år den 1. januar med at opgøre antal smittede. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.