Svineproduktion

Hvad får vi ud af støtten til landbruget?

Intensiv produktion af kyllinger som på billedet fra en dansk kyllingefabrik kaldes i dag for “landbrug”.

Jens Frydendal, tidligere leder af Naturskolen i Viborg Kommune, skriver 2. august 2017 på OrganicToday.dk om landbruget:

En familie på fire betaler årligt 6.800 kroner i støtte til dansk landbrug. Det svarer til et årligt løntilskud på 136.094 kroner til hver af de 74.938 beskæftigede i landbruget – ejere og ansatte. Men hvad får vi egentlig for de mange penge?

Vi betaler årligt over 10 milliarder kroner i støtte til landbruget og jordejerne. Kronikørens nabo er en kapitalfond.

Hver dansker betaler årligt 1.700 kr. i støtte til dansk landbrug. For en husholdning med 4 familiemedlemmer bliver det til 6.800 kroner om året, hvilket dog er en slags penge.

Den samlede landbrugsstøtte var i 2016 ifølge Miljø- og Fødevareministeriet 10.198.600.000 kroner.

Læs resten

Tre ud af fire: Danske grise har det for dårligt

Danmark har flest svin pr. indbygger. I Danmark produceres 30 millioner svin årligt.

LANDBRUG – Danmark er det land i verden, der har flest grise pr. indbygger. Men det står skidt til med dyrevelfærden. Tre ud af fire (72 procent) mener, at grisene skal have bedre vilkår. Det skriver Organic Today, 7. august 2017.

I Danmark producerer landbruget hvert år over 30 millioner grise, og en ny opgørelse fra Dyrenes Beskyttelse viser, at Danmark er det land i verden med suverænt flest grise set i forhold til befolkningens størrelse.

– Vi har længe vidst, at vi har mange grise i Danmark, men det er alligevel overraskende, at vi har så mange flere grise end i andre lande, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Britta Riis, Dyrenes Beskyttelse

Bortset fra nogle småøer i Stillehavet med meget få mennesker og meget få grise, så er Holland det land, der kommer tættest på.

– Vi har i vores lille land tre gange flere grise pr. indbygger end hollænderne. Det er på ingen måde bæredygtigt, og det har enorme konsekvenser for den danske natur, miljø, sundhed og ikke mindst for dyrevelfærden med så intensiv en produktion, mener Britta Riis.

Læs resten

20.000 grise dør i seneste kæmpe brand på industrilandbrug i Holland

Ingen dyr blev reddet ud under kæmpebranden.

Omkring 20.000 grise er døde i en brand på en industrigård nær landsbyen Erichem i Gelderland, hvilket er den anden store gårdbrand i juli måned i år. Det skriver DutchNews.nl 28. juli 2017.

Branden brød ud i de fire to-etagers stalde, hvor grisene var opbevaret, og det lykkedes ikke brandmænd at redde nogen dyr, meddeler nyhedsbureauet ANP. Tidligere i juli døde næsten 80.000 høns i en anden gårdbrand.

Læs resten

Smågrise får fem gange så meget medicin som mennesker: Nu skal vores børn undvære penicillin

Længe inden grisene har vokset sig så store som på dette billede, bliver de fjernet fra soen og sat i en anden sti. Konsekvensen er udbredt diarré, som igen giver anledning til det største forbrug af antibiotika herhjemme.

Børn skal undvære penicillin, når de har mellemørebetændelse, men nye handlingsplaner for at forebygge resistente bakterier indeholder intet nyt mål for at skære ned på Danmarks største antibiotika-forbrug. Det findes hos smågrise, som får diarré, når de bliver taget fra soen efter kun fire uger. Det skriver Magnus Bredsdorff, Ingeniøren.dk, 10. jul 2017.

Danskerne må undvære penicillin og stå igennem indre infektioner i underlivet, mellemøret og halsen gennem ekstra dage med feber. Det er en konsekvens af, at regeringens nye handlingsplaner pålægger lægerne at droppe næsten hver fjerde recept på antibiotika i forsøget på at forebygge resistente og dermed livsfarlige bakterier.

Når det gælder Danmarks absolut største forbrugere af antibiotika, smågrisene, indeholder handlingsplanerne derimod ingen mål.

Landmændene og dyrlæger må blive ved med at udskrive lige så meget medicin som hidtil, bortset fra, at den tre år gamle MRSA-handlingsplan kræver en reduktion på 15 procent over en årrække.

Læs resten

MRSACC398 er rykket ud af svinefabrikkerne

Professor Hans Jørn Kolmos, OU.

MRSACC398 er rykket ud af staldene og ind i stuerne. Det vurderer professor i klinisk mikrobiologi på Odense Universitetshospital Hans Jørn Kolmos, der har set på de seneste tal over nye MRSA-smittede, skriver Ritzau 8.6. 2017.

– Vi kan se, at et stigende antal danskere smittes med landbrugs-MRSA uden at have været i en svinestald. Så bakterien er rykket ud af staldene og spreder sig i samfundet, og det er bekymrende, siger Hans Jørn Kolmos.

Statens Serum Institut har offentliggjort antallet af personer, der i 2016 blev smittet med den resistente MRSA-bakterie for første gang. Det steg med næsten 20 procent til 3550 tilfælde mod 2973 i 2015. Særligt MRSA-varianten CC398, der i daglig tale er bedre kendt som husdyr-, svine- eller landbrugs-MRSA, fylder i statistikken. Her var der sidste år 1249 tilfælde. NB! Tallet er ukorrekt, det rigtige antal er 1298, jvf. SSI Smitteberedskab.

Af de smittede havde 209 personer ikke kendt kontakt til dyr. Det svarer til en gruppe på 17 procent. Året inde gjaldt det kun 140 personer eller 11 procent. Risikoen er, at bakterierne tilpasser sig den nye situation, så de ikke kun lejlighedsvis smitter mennesker.

Hos Landbrug & Fødevarer tager man den fortsatte stigning i antallet af nysmittede personer med ro. Forklaringen er den, at næsten alle svinefabrikker i dag er inficerede, siger dyrlæge Jan Dahl. Takket være den manglende indsats for at begrænse smitten er mere end 5000 personer konstateret som nysmittede siden 2007, men Landbrug & Fødevarer ønsker ikke at overdrive problemet, der er indtil n har koste syv personer livet.

– Den store bekymring er, at svine-MRSA udvikler nogle særlige egenskaber til at gøre folk syge, så de bliver farligere end nu, siger Hans Jørn Kolmos.

– Den sandsynlighed tager til. Det er et spørgsmål om mutation, der hele tiden sker. Jo flere bakterier der er, jo større sandsynlighed er der for, at en af dem lærer tricket.

Dyrlæge Jan Dahl, Landbrug & Fødevarer.

Han understreger, at kampen mod MRSA ikke er tabt. Det kræver dog, at man får et bedre overblik over det samlede antal smittede i stedet for blot nysmittede. En person, der før har været smittet, bliver nemlig ikke talt med i statistikken, hvis han eller hun får MRSA igen. Til gengæld roser han hospitalerne for, at indsatsen med hygiejne og inddæmning af smitte ser ud til at virke.

Hos erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer mener man, at Hans Jørn Kolmos overdriver situationen:

– Det er korrekt, at der er flere smittede, som ikke har haft svinekontakt. Det er en logisk følge af, at vi desværre i dag har flere smittede besætninger end tidligere. Det er ikke en kæmpe smittekæde, der er sat i gang ude i samfundet, siger chefkonsulent Jan Dahl.

Når alle svinebesætninger en dag er ramt af MRSA, ventes antallet af smittede personer at stabilisere sig, tilføjer Jan Dahl.

Her er de korrekte MRSACC398-tal, der afslører, at 2016 var det værste smitteår nogensinde. Kilde: Statens Serum Institut.

Vildledende MRSA-tal i ny statistik fra Statens Serum Institut

Her er dokumentationen for de forkerte tal i EPInyt 23/2017. Kilde: Screendump 8.6.2017 fra SSI-hjemmeside.

Forkerte tal i den netop udsendte 2016-statistik over MRSA-epidemien i Danmark giver et ukorrekt billede af smitten med husdyr-MRSA CC398, og tallene medfører falske konklusioner om udviklingen.

I EPI-nyt Uge 23, der blev offentliggjort 7. juni skriver SSI, at:

”Antallet af husdyr-MRSA CC398-tilfælde steg i 2016 til 1.249 fra 1.173 i 2015. Indtil 2014, hvor flest tilfælde blev identificeret (1.276), steg antallet kraftigt, men er siden stagneret.”

De markerede tal er ukorrekte. Ifølge den løbende opdaterede SSI-statistik er der registreret 1.298 nysmittede personer i 2016, hvilket er rekord. I 2014 blev der kun identificeret 1.280 tilfælde, hvorfor det ikke er korrekt at udnævne 2014 til året med flest tilfælde. Af de korrekte tal følger det logisk, at der heller ikke kan være tale om en stagnation.

Læs resten

Frygt for at irske tilfælde af dødelig ‘Brexit-virus’ stammer fra svin

Dansk svinekød er blandt de mistænkte smittekilder.

Sygdomstilfælde på grund af virusangreb fra svin er på vej op i Storbritannien, hvor den potentielt dødelige sygdom er forbundet med pølser fremstillet af EU-svinekød. Danske svineproducenter menes at være blandt de mistænkte. Det skriver Independent.ie fra Dublin 25. maj 2017.

The Food Safety Authority (FSAI) har bekræftet, at Irland har konstateret sygdomstilfælde af hepatitis E-viruset, der er blevet kaldt et “Brexit-virus” i Storbritannien.

Denne type hepatitis E har været forbundet med svinebedrifter på kontinentet, efter at den tropiske virus muterede og begyndte at inficere husdyr.

Public Health England rapporterer, at antallet af alvorlige tilfælde er mere end tredoblet siden 2010, med 1244 tilfælde rapporteret i 2016 mod 368 seks år tidligere.

Virussen forårsager en influenzalignende sygdom og kan under alvorlige omstændigheder forårsage døden.

Læs resten

Ta’ ud og oplev det økologiske griseliv på søndag

Hvordan ser livet ud for en økologisk gris? Det kan danskerne få et førstehåndsindtryk af på søndag d. 21. maj, hvor 14 øko-svineproducenter rundt omkring i landet inviterer store som små med ud i grisemarken.

I morgen inviterer økologiske svineproducenter rundt om i landet til den årlige Sofari, hvor danskerne kan komme ud og hilse på glade øko-grise med krølle på halen. Her kan man bl.a. opleve de økologiske smågrise rode i jorden og spurte rundt på græsmarken under åben himmel, se den store øko-so smide sig i sit kølende mudderhul og opleve slagtesvinene boltre sig i halmen. Indbydelsen kommer fra Økologisk Landsforening.

Læs resten

SuperBrugsen stopper med at sælge buræg nu

Det er ikke længere kun Kvickly og Irma, der fravælger buræg.

Coop fremskynder i samarbejde med Danæg udfasningen af buræg. Det sker, når Danmarks største supermarkedskæde, SuperBrugsen, stopper med at sælge buræg. Fra denne uge kommer der ikke yderligere buræg i butikkerne. det meddeler Coop i en pressemeddelelse 17. maj 2017.

Dermed er det ikke længere muligt at købe buræg i tre af Coops fem kæder: Irma stoppede allerede i 1993, Kvickly i 2013 og nu er det altså slut i SuperBrugsen.

Coop har sat som mål, at buræg skal være ude af alle butikker i 2020. Men det går stærkere end forventet.

CSR-direktør Signe D. Frese, Coop.

”Der er to grunde til dette. Forbrugerne fravælger i stigende omfang buræg, og ægproducenterne lægger deres produktion om i højere tempo. Det synes vi, er en meget positiv udvikling og et vigtigt skridt mod mere dyrevelfærd,” siger CSR-direktør Signe Frese, Coop.

Læs resten

Havbrug skaber resistente bakterier

I varme somre er det ikke uden risiko at gå i vandet, hvor havkoleraen har bidt sig fast.

Oven i alle de andre problemer med flere havbrug i Kattegat vil havbrug også medføre resistente bakterier – præcis ligesom svinebrugene – der er farlige for mennesker.

Havbrugene bruger masser af antibiotika, som påvirker bakterier i havmiljøet. En særlig problematisk gruppe af bakterier er Vibro vulnificus – også kaldet Havkolera. Disse bakterier blomstrer op i varme somre og kan give alvorlige infektioner hos badegæster. Hvis bakterierne udvikler resistens som følge af havbrugenes antibiotika-forbrug, bliver det sværere at behandle de badegæster, der rammes af infektionen.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.