Svineproduktion

Sådan klipper du halen af 20.000 pattegrise

Se filmen – tryk her!

Moderne tider kræver smart teknologi, hvis svineproducentens medhjælpere skal kunne overkomme det hele. Haler skal klippes af, ornegrise kastreres, forskellige vaccinationer indsprøjtes og øremærker klipses på. Det kræver sin mand, hvis vi har at gøre med en større årsproduktion af f.eks. 20.000 smågrise.

En læser har henledt redaktionens opmærksomhed på det sidste skrig indenfor branchen, og vi bringer gerne denne lille reklamevideo fra MercoMatic. Den giver svaret på det spørgsmål, vi har stillet i overskriften.

Advarsel! Videoen rummer stærke scener.

EU støtter hvert år klimaskadelig kødproduktion med over 200 milliarder kroner

Mens FN’s Klimapanel fastslår, at den animalske produktion skal bringes ned for at bremse klimakrisen, bruger EU op mod 20 procent af sit samlede budget på at støtte foderdyrkning og dermed kød- og mejeriproduktion, der samtidig bliver mere og mere koncentreret.   

Mindst 71 procent af al landbrugsjord i EU bruges til produktion af dyrefoder, dokumenterer Greenpeace-rapporten “Feeding the Problem”, der analyserer prioriteringen af landbrugsstøtten i EU (CAP). Det sker i forbindelse med den igangværende reformproces, hvor medlemslandene og Parlamentet på baggrund af et oplæg fra EU-Kommissionen skal blive enige om, hvilket landbrug der skal nyde prioritering i årene 2021-2017.

I alt dyrkes der foder til dyr eller afgræsning på 125 millioner hektar i EU. I Danmark, der er EU’s mest opdyrkede land (under plov), viser eksisterende danske data, at hele 80 procent af landbrugsjorden bruges til foderproduktion.

Rapporten opregner, at den årlige EU-støtte – inklusive direkte støtte – knyttet til kødproduktion på den baggrund udgør mindst 200 milliarder kroner (28-32 milliarder euro). Det svarer til næsten 20 procent af EU’s samlede budget. Læs resten

EU’s farlige kødfabrikker bør standses

Rapportens forside sætter fokus på EU-svinenes vilkår.

Industriel produktion og stort forbrug af kød og mejeriprodukter har skabt alvorlige konsekvenser for vores klima, vores miljø og vores helbred. Forbrugsvaner og produktionsniveauer i Europa har bredt overskredet de sundheds-mæssige, miljømæssige og klimamæssige grænser, som videnskaben har defineret. Det gennemsnitlige forbrug af kød pr. indbygger i EU er nu dobbelt så stort som det globale gennemsnit.

En stadigt voksende videnskabelig dokumentation gør det mere presserende end nogensinde før at reducere vores produktion og forbrug af animalske produkter. Det fremgår klart af en helt ny rapport, der er sammenstillet af Greenpeace European Unit i Bruxelles og offentliggjort i februar 2019.

I lyset af de videnskabelige beviser for virkningen af ​​industriel husdyrproduktion og et højt forbrug af animalske produkter har Greenpeace bestilt en evaluering af, hvordan offentlige midler, der leveres via EU’s fælles landbrugspolitik, i øjeblikket anvendes.

Rapporten analyserer tendenserne i den europæiske husdyrsektor og præsenterer information om anvendelsen af ​​landbrugsjord i Europa. Undersøgelsen viser, at den største tendens i den europæiske husdyrsektor er en stadigt stigende koncentration af kød- og mælkeproduktion på færre og større virksomheder.

Overalt i EU koncentreres produktionen af kyllinger i stadig færre, men større fabrikshaller. Foto: L&F.

Data viser, at over 71% af EU’s landbrugsjord (jord, der bruges til at dyrke afgrøder – dyrkningsarealer – samt græsarealer til græsning eller foderproduktion) udnyttes til foder af husdyr. Udelukker man græsarealer og medtager kun arealer, der anvendes til dyrkning af afgrøder, ser vi, at over 63 % af dyrkningsarealet bruges til at producere dyrefoder i stedet for mad til mennesker.

EU’s landbrugsstøtte er stadig baseret på landbrugenes størrelse samt støttebetalinger til direkte produktion af husdyr, og resutatet er, at der anvendes mellem 28,5 mia. Euro og 32,6 mia. Euro til støtte af husdyrbrug eller bedrifter, der producerer foder til husdyr. Mellem 18 % og 20 % ​​af EU’s samlede årlige budget går altså til husdyrindustrien.

Rapporten konkluderer, at den fælles landbrugspolitik bør gå imod de massive påvirkninger, som husdyrindustrien udøver på naturen, klimaet og folkesundheden. Den fælles landbrugspolitik bør ændre den nuværende tendens med landbrugsintensivering, som den selv har hjulpet med til at skabe. Læs resten

Oh, du danske svin…

Se denne hylegrinende dygtige hyldest til de danske svin med Youtubende selvforsyner / politisk poetry slammer / have- og hverdagspoet Lasse Nyholm Jensen…

Og gå nu ikke i selvsving, Martin Merrild, over de få og små unøjagtigheder om antibiotika og sidste decimalerne – det hedder poetisk frihed!

OBS! Du skal selv lige slå lyden til…

Hvor mange hemmelige MRSA-smittebærere er der i svineindustrien?

Sundhedsminister Elle Trane Nørby kender ikke svineindustriens mørketal for MRSA-smittede. Foto: Sundhedsministeriet

Siden 2011 er 7142 personer konstateret nysmittede med husdyr-MRSA, men sundhedsminister Ellen Trane Nørby aner ikke, hvor mange husdyr-MRSA smittebærere der reelt går rundt i det danske samfund. Ministeren agter heller ikke at gøre noget for at finde ud af dette mørketal. Det fremgår af et svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 14. december 2018.

MF Simon Kollerup (S).

Spørgsmålet var stillet efter ønske fra MF Simon Kollerup (S), der bad ministeren redegøre for, hvor mange personer, der var smittet med husdyr-MRSA for hvert år i perioden fra 2011 til i dag.

Ministeren skriver i sit svar, at Statens Serum Institut (SSI), der overvåger udviklingen af nye MRSA tilfælde i Danmark, kun tæller de nysmittede. Man begynder så at sige forfra hvert eneste år den 1. januar med at opgøre antal smittede. Læs resten

Fusk og fiflerier præger ny L&F-kampagne

Så kreativt kan det gøres, når forbrugerne skal forføres til at beundre de “dygtige” svineproducenter og deres “frivillige” indsats for at begrænse forbruget af antibiotika til deres syge dyr. Den røde kurve i den indsatte figur viser det korrekte forbrug af antibiotika i svineindustrien i perioden 2004-2017 (se hele figuren og kildeangivelsen nedenfor). Hvad angår værdien for 2018-forbruget, så er der intet officielt tal for dette, men i maj 2018 blev det vurderet at være stigende. Alligevel viser Landbrug & Fødevarer en faldende værdi.

Nogle af de mest primitive tricks i propagandaens værktøjskasse er bevidst udeladelse af uhensigtsmæssige data og kreativ grafisk udformning af figurer. Begge tricks er i brug i Landbrug & Fødevarers nye kampagne, der skal få danskerne til at acceptere svineindustriens eksorbitante forbrug af antibiotika-typer, der burde være reserveret til mennesker.

Kampagnen blev skudt i gang med helsides-annoncer i Jyllandsposten og Politiken (se billedet ovenfor) i slutningen af januar 2019, hvor læserne blev præsenteret for en dramatisk faldende kurve, der angiveligt skulle vise svineindustriens frivillige indsats for at begrænse medicineringen af deres dyr.

Billedet er groft manipulerende. Her skal opremses nogle af de værste forhold: Læs resten

Debat: – Hvorfor er der ikke fokus på landbrugets overordnede problem?

Den danske landmand er råvareleverandør til det globale fødevaremarked, og det eneste, han kan optimere på, er produktionsomkostninger.

2018 blev året, hvor det blev mere tydeligt, at landbruget bliver nødt til at revidere sit forretningsgrundlag. Landbruget må i alliance med det øvrige samfund definere et nyt forretningsgrundlag. Man må simpelthen lukke ned for den del af landbrugspolitikken, der dannes af erhvervets mørkemænd, der tror, at miljøkrig med det øvrige samfund er vigtigt.

Niels Rasmussen, tidligere formand for Centrovice, skriver 10. januar 2019:

Det kan undre at det, der ganske klart er strukturelle problemer i erhvervet, tilsyneladende ikke ofres meget politisk interesse.
Debatten om politiske rammevilkår fylder meget. I forhold til landbrugets indtjening betyder det faktisk ikke noget, om 20 eller 300 vandløb kommer ud af vandplanerne, eller om kvælstofkvoten er lidt for stor eller lidt for lille.

Niels Rasmussen, tidl. formand for Centrovice.

Manglende generationsskifte, mangel på arbejdskraft, manglende kapital til investeringer, ja årsagen til det kan kun findes ét sted: Manglende indtjening.

Ikke i forhold til ens kollega, som også tjener for lidt, og producerer alt for billigt, nej i forhold til den værdiskabelse og den økonomiske udvikling, der er i det øvrige samfund.

Diagnose
Tørken får nu skylden for mange konkurser, men sandheden er, at landbrugserhvervet langt fra er økonomisk robust nok i forhold til den økonomiske og vejrmæssige risiko, der er en realitet.

Og nej, det er jo ikke noget nyt. Hvorfor er det så ved at udvikle sig til et problem? Læs resten

Biogas med bivirkninger

Begejstringen for biogas-anlæg er stor, ikke mindst i landbruget der har fået adgang til nye støttemuligheder, men man overser væsentlige bivirkninger.

Landmand Niels Christensen, der driver det økologiske landbrug Ludvigslyst, skriver:

I de senere år er udvinding af biogas fra gylle og andet organisk materiale blevet meget udbredt. I biogasanlæg bliver kulstof fra biomasse (gylle, planterester mm.) omdannet til metangas, der typisk sendes ud i naturgas-nettet og anvendes til opvarmning og el-produktion. Det afgassede organiske materiale udlægges herefter som gødning på dyrkede marker. Men der er desværre bivirkninger ved denne metode.

Landmand Niels Christensen, Ludvigslyst.

Den afgassede gylle indeholder ikke længere kulstof, der er vigtig for opbygning af humus. Meget landbrugsjord er i forvejen fattig på humus, hvilket giver dårlig jordstruktur og forringet dyrkningssikkerhed med lavere udbytter og flere plantesygdomme.

Processen til dannelse af gas i biogasanlæg foregår i et ilt-frit miljø, hvor visse skadelige mikroorganismer kan opformeres. En af disse er bakterien Clostridium botulinum. Denne bakterie danner et at de mest giftige stoffer, der findes: botulinum-toksin. Det er en nervegift, der kan forårsage botulisme (pølseforgiftning). Botulisme fører til lammelser. Dødelig dosis af botulinum-toksin for voksne mennesker er omkring en ti-milliontedel af et gram. Læs resten

Statsstøtte til billig flæskesteg saboterer klimaindsatsen

Julebordets flæskesteg bliver superbillig i år. Danmark og EU er oversvømmet med svinekød, så svinebønderne står til at tabe 180 kr. pr. gris. Det svarer til 18 kroner pr. flæskesteg – eller cirka en krone for hver en sprød flæskesvær.

Den samlede danske årsproduktion forventes at overstige 31 mio. svin, hvilket er ny rekord. Men hvad hjælper det, når flæskebjerget kun kan afsættes med tab. Problemet er, at de danske og europæiske svineproducenter i en årrække har dækket efterspørgslen ind med 110 procent.

Alligevel pumper den danske regering nye milliarder af tilskudskroner ind i svinebranchen. Siden 2010 er der bygget masser af nye svinefabrikker, men stort set ingen uden tilskud. Høj som lav har haft snablen nede i tilskudskassen, hvor enhver bygherre kan hæve 20 pct. af byggesummen op til syv mio. kr. i ren støtte. Det spiller ingen rolle, om man sagtens selv kunne betale. Alle svinebønder har ret til dette fede tilskud. Læs resten

Dansk landbrugs sande tilstand med muligheder

På opfordring fra redaktionen har Steen Ole Rasmussen, Odense, skrevet dette tankevækkende essay. God læselyst!

Dansk landbrug forvalter ca. 60% af nationens landområde, og de 10 000 000 000 kr., som erhvervet gennemsnitligt har modtaget i årlig offentlig støtte fra 2012 til 16, udgør broderparten af erhvervets driftsresultat i perioden.

Det viser tallene fra statistikbanken, som ikke tager højde for indeværende års katastrofale høst, der igen skal ses på baggrund af en pågående globale klimakrise, som erhvervet forværrer med sit forsøg på at overleve på “markedets” betingelser.

En ting er de tilsigtede mål med bedriften, der eksplicit handler om økonomi. Noget andet er alle de utilsigtede bivirkninger ved dansk landbrugs virke.

Kataloget over de utilsigtede bivirkninger ved den kapitalintensive produktion af kød og mælk er langt, og de omkostninger, som man kunne indregne i opgørelsen over landbrugets sande pris for mennesker og natur, er gigantiske.

Steen Ole Rasmussen.

Mainstreamøkonomien omtaler teoretisk disse omkostninger som “eksternaliteter”, negative, men uden reelt at turde indregne dem i landbrugets bidrag til BNP’et, dvs. det eneste, som den forstår.

Spørgsmålet, som mainstreamøkonomerne ikke for alvor tør stille sig selv, end sige sætte mere forpligtende tal på, er følgende: Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.