Svineproduktion

Kongelige svin

PR-billede fra Danish Crown.

Pressemeddelelse fra Danish Crown den 17. april 2018:

Udnævnelsen af Kongelige Hofleverandører sker altid på Hendes Majestæts Dronningens fødselsdag d. 16. april. Det var mandag, og her tikkede der en glædelig nyhed ind i CEO Jais Valeurs mailboks:

Direktør Jais Valeur, DC.

Kære Jais Valeur,

Med henvisning til Deres ansøgning skal Hofmarskallatet hermed meddele, at Hendes Majestæt Dronningen har givet sin tilladelse til, at Danish Crown A/S må anvende prædikatet ”Kongelig Hofleverandør.” Læs resten

Lunde Larsen er parat til at ødelægge Europas natur for at beskytte svineindustrien

Afrikansk svinepest truer flere europæiske landes svineeksport. Derfor vil miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen have EU til at opsætte vildthegn mellem landene i stedet for at indhegne svinefabrikkerne. Dermed leverer ministeren et ødelæggende slag til den frie natur i Europa, samtidig med at han udpeger svineproducenterne som den mest forhadte erhvervsgruppe i EU. Billedet af ministeren med en pattegris i favnen er optaget på en af Landbrug & Fødevarers mønsterfabrikker i Nordsjælland, så den er næppe inficeret med andet end ministeriel selvglæde.

Der er mange milliarder eksportkroner på højkant i en række europæiske lande, hvis afrikansk svinepest forsætter med at sprede sig. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen kommer på et EU-rådsmøde i dag med et forslag om at styrke den fælles europæiske indsats med at udrydde afrikansk svinepest. Sammen med Dansk Folkeparti opfordrer ministeren til at opstille vildthegn mellem landene, til trods for den ødelæggende virkning på dyrelivets frie bevægelighed i den europæiske natur.

Det fremgår af Lunde Larsens pressemeddelelse (se nedenfor), som er dagens første (16. april) meddelelse til offentligheden fra den kommunikationsglade minister.

Konkret opfordrer ministeren til, at der nedsættes en international ekspertgruppe til at udarbejde en udvidet plan for, hvordan afrikansk svinepest bekæmpes og udryddes i EU.

– Vi ser fortsat nye tilfælde af afrikansk svinepest i EU. EU er nødt til at reagere nu. Afrikansk svinepest er et fælles problem, som risikerer at ramme mange EU-landes svineeksport. Derfor bør vi i EU udarbejde en plan for, hvordan vi vil bekæmpe afrikansk svinepest på europæisk jord, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Ministeren ser gerne, at bekæmpelsesplanen blandt andet fokuserer på for eksempel udvidet brug af vildthegn, hvordan man forebygger spredning af sygdommen via transport og at der afsættes midler til forskning i afrikansk svinepest. Derudover foreslår ministeren, at EU’s landbrugspolitik rustes bedre til at håndtere dyre- og plantesygdomsudbrud.

Der bliver slået på stortromme for at skabe den nødvendige politiske panik, der kan finansiere symbolpolitikken mod svinepest.

Flere nationale initiativer i EU
Regeringen og Dansk Folkeparti blev den 22. marts 2018 enige om en række initiativer, som skal forhindre afrikansk svinepest i at nå til Danmark. Blandt andet opsættes der et vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse, jagten på vildsvin intensiveres og bødestørrelsen for overtrædelser, som medfører risiko for at bringe afrikansk svinepest til Danmark, hæves væsentligt.

Seneste nyt om smittesituationen i Europa. Kilde: Danish Crown.

– Jeg vil ikke løbe nogen risiko – og det bør EU heller ikke gøre. Hvis vi får afrikansk svinepest i Danmark, vil al eksport til lande uden for EU lukke. Derfor har regeringen og Dansk Folkeparti indgået en aftale for at forhindre, at afrikansk svinepest kommer til Danmark. Men den nationale indsats kan ikke stå alene. Der er behov for at intensivere og igangsætte fælles europæiske initiativer til at udrydde sygdommen, siger Esben Lunde Larsen.

Andre europæiske lande har også iværksat nationale initiativer for at forebygge afrikansk svinepest. I Polen har regeringen meddelt, at de ønsker at opstille et vildthegn langs landets østlige grænse, mens Tjekkiet allerede har opsat et vildthegn, der isolerer vildsvin med afrikansk svinepest i et bestemt område.

Læs også kritikken af den danske import af svinekød fra de pestramte lande.

 

Lunde Larsens svinehegn er fuld af huller

Danske landmænd driver slagterier i lande, der er ramt af afrikansk svinepest, men alligevel sender de titusinder af tons svinekød hjem til Danmark hvert år. Billedet reklamerer for Danish Crowns slagteri i polske Sokolow.

For at imødekomme højlydte krav fra sønderjyske svineproducenter vil den forkætrede miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) opføre et svinehegn langs den dansk-tyske grænse. Hensigten er at holde tyske vildsvin ude af Danmark. Det er frygten for den smitsomme svinesygdom afrikansk svinepest, der angiveligt driver Lunde Larsen. Alligevel tillader Lunde Larsen hvert år import af store mængder svinekød fra de lande, hvor svinepesten allerede hærger.

Det er disse “forbrydere”, Lunde Larsen vil værne os mod.

Det 68 kilometer lange hegn til en anslået pris på 70 mio. skatteyderkroner skal rejses langs den dansk-tyske grænse, til trods for at smittebærende vildsvin ikke er konstateret i Tyskland. Nærmeste smitteland ligger mere end 1000 kilometer væk. Det er Polen, hvor der siden 2014 er konstateret et stigende antal udbrud af den ødelæggende virussygdom, der også er udbredt i Letland, Estland og Litauen og videre østpå.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) beskyldes for at drive en kostbar men virkningsløs signalpolitik overfor de sønderjyske vælgere.

– Vildsvin spreder svinepest, og derfor skal de væk. De kan blive smittet af madrester, der stammer fra lande med svinepest. For eksempel på rastepladser, hvor chauffører har spist mad, som de har haft med hjemmefra fra pestområder. Og så smitter vildsvinene hinanden. Derfor må de væk, sagde miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i en pressemeddelelse i december 2017.

Import af fersk svinekød agter ministeren derimod ikke at gribe ind overfor, selvom netop kødsmitte betragtes som den helt store trussel af ministerens ekspertgruppe.

I ministeriets ”udbrudsmanual” fra august 2017 hedder det: ”Afrikansk svinepestvirus er meget stabil i ekskrementer fra inficerede svin og i svinekroppe, fersk kød og nogle svinekødsprodukter, som opbevares ved kølerumstemperatur.”

Læs resten

”Erhvervet står ved enden af en blind vej”

Niels Rasmussen stillede op til byrådet i Svendborg kommune ved sidste valg i november 2017, men blev dog ikke indvalgt. Foto: facebook.

Med forfatterens tilladelse bringer vi denne tankevækkende kronik af landmand Niels Rasmussen, tidl. formand for Centrovice.

Den aktuelle debat om fødevarer, landbrug, og natur, vidner om et landbrug omgivet af en række dilemmaer.

Jeg har gennem årene lagt mig på sinde, at debat skal gøre os alle klogere, og ikke dummere. De sidste indlæg i debatten kunne godt bringe mig i tvivl, om andre mener det samme som jeg.

Markant stemme fra Fyn. Niels Rasmussen (58), formand for den fynske landboforening Centrovice indtil 1. januar 2018 og aktiv i landbrugets organisationer i 20 år. Har været formand for Landsudvalget for Driftsøkonomi, for de Fynske Landboforeninger og siden 2008 for Centrovice. To gange kandidat til viceformand i L&F. Landmand fra han var 18. Først mælkeproducent, senere svineproducent og planteavler.

På den anden side må vi også erkende, at landmænd – med den indflydelse de har på fødevarer, natur, miljø, dyrevelfærd og folkesundheden – konstant vil blive gjort til genstand for debat på den politiske kampplads.

Balance mellem benyttelse og beskyttelse vil være evigt aktuelt debatemne, og det er godt, at et så vigtigt emne er genstand for en bred debat i samfundet. Landmænd må vænne sig til det, og det vi måske specielt må vænne os til, er at debat om ovennævnte emner ikke i ret stort omfang hviler på fakta, med i langt højere grad på følelser og holdninger.

Den emotionelle debat, passer os ikke ret godt. Ting må være faktabaseret, ynder landbruget at sige. Hvis forbrugers indkøb af fødevarer skulle basere sig på fakta, skulle det vel egentligt være det eneste indkøb som var faktabaseret, så derfor er det simpelthen ikke et vilkår. Sandsynligvis er det en af forklaringerne på, at landbruget med sin argumentation rammer langt forbi folkestemningen.

Giver en eksportindtægt fra fødevareklyngen på tæt ved 170 mia. kr. en vetoret i forhold til ovennævnte emner? Nej det gør det ikke, for den menige dansker er ude af stand til at se sig selv i en nationaløkonomisk sammenhæng.

Så kunne det måske også være fristende at sige til vore kære medborgere, at i forhold til miljø og ressource økonomi kunne man måske bekymre sig om det, der ligger tæt på en selv. Rent faktisk behøver det ikke at være en politisk beslutning at omlægge landbruget til økologi.  Det er en forbrugeropgave.  Man kan rent faktisk bare købe disse produkter, og betale en anstændig pris for dem, og ikke lade sig rive med af detailhandlens lyst til at lancere de lokale, og økologiske varer som tilbudsvarer, fordi de ønsker en grøn profil.

Det er vigtigt, at forbrugerne belaster deres private økonomi med omkostningen til at frembringe produktet. I et transparent marked for handel med økologiske og lokale produkter, vil der aldrig kunne opstå mangel. Prisen skal afveje forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Regningen skal ud til forbrugerne.

Og ja, der findes en uendelig lang række af gode argumenter, der siger, at det her ikke er noget godt projekt, og det ikke har noget med folkesundhed og miljø at gøre.

At tålegrænser for pesticidrester i grundvandet er latterligt lave, at Roundup ikke er skadeligt for nogen, og at økologiske produkter ikke er sundere end konventionelle. Det gælder bare ikke. Landbruget må forstå at fremtidens marked for handel med fødevarer dannes på kvalitetsparametre der er alt andet end faktabaseret, præcist som alle andre produkter.

Det landbrug der forstår det, vinder kampen om fremtidens forbruger, og vil kunne tjene masser af penge på det, både på hjemmemarked, og på eksportmarkedet.

Kæmpemæssige fabriksanlæg til produktion af svin i ensartede, billige kvaliteter er næppe vejen frem for dansk landbrug, ifølge kronikøren. Anlægget her er det kuldsejlede Månegrisprojekt fra Thy, der en overgang truede indbyggernes livskvalitet i Jannerup Sogn.

Hvordan flytter vi dansk landbrug fra at være råvarevare leverandør til det globale fødevaremarked af store mængder af ensartet kvalitet, hvor strategien er at være førende på lave produktionsomkostninger? En strategi, hvor fortsat udvikling mod større bedrifter vil udfordre omgivelserne, naboer, naturen, og miljøet?

En ny strategi bør være en position, hvor vi er i markedet for livsstil og unikke smagsoplevelser. Med et mangfoldigt udbud af kvalitetsfødevarer, hvor mange forskellige kvalitetsparametrer tæller.

Erhvervet står ved enden af en blind vej, og må forholde sig til den lange række af dilemmaer der omgiver landbruget. Tage dem til sig, og formulerer en ny strategi for erhvervet.

Alt for dårlig indtjening gennem mange år.

Erhvervet er ikke attraktivt for næste generation. Unge vælger landbruget fra. Generationsskiftet er gået i stå, og gennemsnitslandmanden er nu 64 år.

Erhvervet er håbløst overkapitaliseret, i forhold til den nuværende indtjeningsevne.

Kapitalen vælger erhvervet fra, fordi indtjeningen er for dårlig målt i forhold til andre erhverv.

Konjunkturskabt egenkapital, har skabt økonomisk råderum i erhvervet. Egenkapitalen er væk, og erhvervet skriger på en ny kapitalstruktur, som ingen har formået at skabe.

Arbejdskraften vælger erhvervet fra, på grund af mere attraktive vilkår i andre erhverv.

Niels Rasmussen anerkender økologiens sejrsgang og påpeger, at landbruget må forstå, at fremtidens marked for handel med fødevarer dannes på kvalitets-parametre, der er alt andet end faktabaseret, præcist som alle andre produkter.

Skal landbruget omlægges til økologi, ja det skal det formodentligt på sigt. Egentligt syntes jeg, at debat for eller imod økologi forsimpler en debat, som er alt andet end simpel.

Der er nok ikke nogen tvivl om, at kampen om landbrugets nuværende brug af plantebeskyttelsesmidler, er en kamp, erhvervet taber på sigt. Det uanset om det skader folkesundheden, CO2 balancen, eller klodens evne til at brødføde sin stigende befolkning.

Forbrugernes mere eller mindre mærkelige adfærd kan vi som landmænd ikke gøre noget ved, da den bæres af alt andet end fakta.  Det vi skal er at bringe landbruget i stand til er at tjene penge på det.

“Forbrugernes mere eller mindre mærkelige adfærd kan vi som landmænd ikke gøre noget ved, da den bæres af alt andet end fakta,” mener kronikøren.

At vi har en fleksibilitet i produktion og forarbejdning der bringer os på forkanten. At vi ikke blot er i stand til at efterkomme markedets behov, men måske gennem et veletableret hold af livsstilseksperter bliver i stand til at skabe markedet, der hvor vi ønsker det.

At vi bliver i stand til at løfte markedet for handel med fødevarer fra at være omkostningsbaseret, og til at afsætte højt forædlede fødevare i et attraktivt marked.

Så skal vi sikre, at forbrugerne ikke igen trækker frinummer, men at de i et transparent marked for handel med fødevarer kommer til at betale regningen. Vi vil ikke ende igen, hvor vi som nu må konstatere, at en halv liter kildevand i en plastikflaske koster nu 10 kr. Det er hvad markedet vil betale for den, og en hel liter mælk i et papkarton koster 6 kr., og det er hvad det koster at producerer den. Det er problematikken i en nøddeskal.

Teksten har tidligere været bragt som kronik i Fyns Amts Avis, den 22. marts 2018.

Jeg er nok ikke den eneste med veganerdepression, som har fået tilbudt lykkepiller mod min lidelse

Over det ganske land skinner solen på svinefarmenes sortglaserede tegltage og de endeløse og ensformige bygmarker. Solstråler som millioner af grise aldrig mærker, og endeløse marker de aldrig betræder.

Denne kronik blev første gang trykt i Information den 23. marts 2018. Vi bringer den med tilladelse fra både forfatteren og dagbladet.

KRONIK af Nina Bjarup Vetter

Vystopi er en nyligt formuleret lidelse, der sætter ord på mine og mange andre dyrevenners følelse af at miste livsglæden ved at se dyr blive behandlet dårligt i vores samfund. Men kan det virkelig være rigtigt, at man skal medicineres mod empati?

Nina Bjarup Vetter: “Jeg er nok ikke den eneste med veganerdepression, som har fået tilbudt lykkepiller mod min lidelse. Vystopi er en nyligt formuleret lidelse, der sætter ord på mine og mange andre dyrevenners følelse af at miste livsglæden ved at se dyr blive behandlet dårligt i vores samfund. Men kan det virkelig være rigtigt, at man skal medicineres mod empati?”

Jeg har i mange år lidt af det, jeg i mangel på bedre har kaldt ’emotionel forurening’ – en følelse af at blive inficeret med sorg og nedtrykthed, når jeg bliver konfronteret med et samfund, hvor levende væsener er reduceret til produktionsenheder. Læs resten

ER GRÅDIGHED EN SYGDOM?

Michael Clasens seneste udgivelse er fra 2017.

Med forfatterens tilladelse bringer vi denne læseværdige kronik, der har været bragt i Kristeligt Dagblad, den 28. februar 2018.

af Michael Clasen, forfatter

I december 1940 var den 43-årige politibetjent Albert Alexander i Oxford ved at rydde op i sin have, da han ved et uheld fik revet sig i ansigtet med en rosengren.

I de følgende måneder skulle denne banale rift vise sig at blive fatal for ham. Der gik bakterier i såret, og han blev indlagt på hospitalet. Trods intensiv behandling blev Alexanders ansigt fyldt med bylder, og man måtte fjerne hans ene øje. Lige meget hjalp det, han henlå med høj feber, og hans læge anså ham for at være døende.

Imens var en gruppe fremragende forskere ved universitetet i Oxford ihærdigt beskæftiget med at udvikle det bakteriehæmmende stof penicillin til praktisk brug i kampen mod bakterieinfektioner. På deres laboratorier fremstillede de stoffet i over 700 gæringstanke. Trods dette omfang havde de været måneder om blot at fremstille nogle få gram af det nye pulver.

Onsdag den 12. februar 1941 modtog Albert Alexander som det første menneske 160 milligram penicillin intravenøst. Og miraklet indtrådte: Dagen efter var betjentens temperatur faldet, og han spiste igen. Nye daglige indsprøjtninger fulgte, og patientens helbred blev stadig bedre. Men miraklet blev fulgt af en katastrofe: Efter fem dage var der ikke mere penicillin, og politibetjent Alexander døde af sin infektion den 15. marts 1941.

Læs resten

HVEM BETALER PRISEN FOR DE DANSKE SVINEFABRIKKER?

Greenpeace har kortlagt nogle af de mest problematiske svinefabrikker i Danmark, dvs. dem der generer mennesker, miljø og natur mest. Klik her og se filmen.

“Hvem betaler prisen for de danske svinefabrikker?” spørger Greenpeace 25. marts 2018.

Se med her og mød nogen helt særlige mennesker, der har taget kampen op mod en kæmpe svinefarm klods op ad et beskyttet naturområde på Tuse Næs.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ser gerne, at der kommer dobbelt så mange svin i Danmark, som der er nu, men vi er mange, der mener, at det den helt forkerte vej at gå.

Vær med til at skabe en fremtid med mindre kød og mere grønt. Se filmen og læs mere her.

Urimelig landbrugsstøtte – landbruget skal kunne klare sig selv

Anker Nielsen, Bagenkop, skriver 9. marts 2018:

Landmændene i EU modtog i 2016 svimlende 336 milliarder kroner i landbrugsstøtte. Et enkelt erhverv modtager således cirka en milliard kroner i støtte dagligt.

Anker Nielsen, Bagenkop.

På trods heraf argumenterer erhvervet vedholdende for sin enorme betydning for de enkelte landes statsfinanser. Ikke mindst dansk landbrugs talsmænd forpasser ikke en eneste lejlighed til at angribe folk, der kritiserer landbruget, med tvivlsomme argumenter, der skal sandsynliggøre, at ikke mindst landbrugets eksportindtægter er af afgørende betydning for vor samfundsøkonomi. Altså til gavn for os. Borgerne.

Os, der betaler landbrugets svimlende støttekronesummer.

Os, der betaler for behandlingen af de sygdomme, forbrugerne påføres af landbrugets produkter og produktionsmetoder. Herunder resistens over for livstruende bakterier. Læs resten

Lunde Larsen pynter sig med lånte fjer

Pengegaver til landbruget finansieres med genbrug og ønsketænkning

Hele to pressemeddelelser blev udsendt af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) den 21. marts 2018, og begge har utvivlsomt skabt glæde og anerkendelse blandt landbrugets animalske producenter. Svineproducenterne fik 10 mio. kr. ekstra til farestalde, så dyrevelfærden kan forbedres, og fjerkræproducenterne fik 10 mio. kr. til at bekæmpe den farlige campylobacter-tarmbakterie, så deres kødprodukter fremover vil smitte fem procent færre forbrugere om året.

Men er det sandt? Og hvor kommer de 20 mio. kr. fra?

Læs resten

Hvad skal vi med sprøjtegifte?

I perioden 2012-2016 blev der i aktive vandværksboringer i Danmark fundet tilladte sprøjtegifte – altså gifte, der stadig bruges i det konventionelle landbrug – 258 gange. Heraf overskred indholdet grænseværdien 32 gange. I samme periode blev der fundet forbudte sprøjtegifte 1.007 gange, hvor indholdet 115 gange overskred grænseværdien. Det viser tal fra GEUS.

Greenpeace Danmark skriver 19. marts 2018:

Så skete det igen. Der er fundet spor efter sprøjtegifte i drikkevandet over hele landet. Denne gang er det stoffet Desphenyl-Chloridazon, som er et nedbrydningsprodukt fra en sprøjtegift, der blandt andet blev brugt ved dyrkning af roer og løg og som blev forbudt i 1996.

Artiklen er skrevet af Kristian Sloth, der er landbrugspolitisk medarbejder i Greenpeace.

Giften er fundet i flere hundrede boringer landet over, og i 164 boringer – næsten hver tiende af de 1698 aktive drikkevandsboringer, der er undersøgt  – ligger mængden af gift over grænseværdien. Den højeste koncentration er fundet i Guldborgsund, hvor indholdet er 100 gange over grænseværdien.

Fundene vil efter alt at dømme medføre lukning af en lang række boringer. Vandselskabernes Brancheorganisation DANVA anslår, at det koster mellem to og fem millioner kroner at lave en ny indvindingsboring. En regning, der – som loven er nu – skal betales af de lokale vandforbrugere.

Godkendte sprøjtegifte når vores drikkevand

Der er intet overraskende i, at der nu igen findes sprøjtegift i vores drikkevand. Det sker hele tiden, og det er ikke kun forbudte stoffer, der findes. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.