Svineproduktion

Landbrug med høj gæld er ikke levedygtige – Heureka!

Nationalbankens direktør Lars Rohde opfordrer til at lukke de ikke-levedygtige landbrug, men det vil Landbrug & Fødevarer ikke høre tale om. Foto: Nationalbanken.

En stor andel af bankernes lån til landbrugskunder er misligholdt. Mange landbrug har en så dårlig økonomi, at det er tvivlsomt, om deres forretning er levedygtig på længere sigt. Bankerne har allerede nedskrevet en del af lånene og har generelt en høj indtjening. De fleste banker vurderes derfor at have rum til at få ryddet op i deres landbrugsporteføljer.

De store banker har et forholdsvist begrænset udlån til branchen og vil kunne håndtere selv meget store realiserede tab. Nationalbanken vurderer på den baggrund, at landbruget ikke udgør en systemisk risiko for den finansielle stabilitet i Danmark.

Det fremgår af Nationalbankens analyse for 2. halvår 2018, der blev offentliggjort den 3. november 2018.

Landbruget har uholdbart høj gæld

Bankerne bør acceptere tab på ikke-levedygtige landbrug. Mens økonomien generelt er i højkonjunktur, er landbruget fortsat i krise. Branchen følger ikke samme konjunkturcykel som dansk økonomi generelt, og strukturelle udfordringer er fortsat uløste. I 2018 er sektoren endvidere ramt af tørke, som yderligere kan skubbe bedrifter nærmere en konkurs.

Bankerne bør acceptere tab på landbrugskunder, som ikke er levedygtige, og hjælpe med at få jord og øvrige aktiver videre til bedrifter med bedre fremtidsudsigter. Også selv om det – i hvert fald midlertidigt – kan lægge et nedadgående pres på jordpriserne.

Ti år efter finanskrisen er landbruget fortsat hæmmet af den gæld, de optog hos kreditinstitutterne under prisboblen på landbrugsjord, jf. figur 30. I årene op til 2008 medførte stigende jordpriser, at landbrugets aktiver steg markant i værdi. Kreditinstitutterne udstedte mange nye og store lån til landbruget mod sikkerhed i de overvurderede jordpriser.

Og i nogle institutter var adgangen til kredit for lempelig. Da boblen bristede, kom egenkapitalen hos mange af institutternes landbrugskunder under pres. Læs resten

Noget af det bedste i verden?

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Redaktøren svinger kæppen i Politiken 1. december 2018.

Dagens udgave af Politiken (1.12) har et pænt stort interview med redaktøren om dansk landbrugs bæredygtighed. Her får du et uddrag:

Kjeld Hansen, hvorfor kan du ikke anerkende landbrugets indsats for at løse problemet?

»At vi kan producere vanvittig meget svinekød med en relativt lav belastning i forhold til stykenheden, ændrer jo ikke på det helt afgørende faktum, nemlig at vores kødproduktion er alt, alt for høj. Men det er den typiske måde, landbrugstoppen kommunikerer på. Det minder lidt om antibiotikadebatten. I Danmark bruger vi dobbelt så meget antibiotika til husdyr, som man bruger til mennesker. Hvilket er helt enestående foruroligende i verdenssammenhæng. Samtidig fremhæver man så, at Danmark er et af de lande i verden, der bruger mindst antibiotika pr. produceret kilo kød. Men det rokker jo ikke ved, at vi bruger dobbelt så meget, som vi bruger til mennesker, og det kan give resistens­problemer. Derfor kan man ikke bare regne belastningen ud i doser; det er den samlede belastning, der er afgørende. Og det koster altså at producere 31 millioner svin omåret«,

»Når vi er så ekstremt produktive, så koster det i sagens natur også på miljøet. Importen af hjælpestoffer, frem for alt soja fra Argentina og Brasilien, og eksporten til Langtbortistan af vores produkter er den store akilleshæl. Derfor bør vi koncentrere os om de nære markeder, herunder os selv, som vi jo har gjort med stor succes, i stedet for til stadighed at udvide produktionen og sælge pølser til for eksempel Shanghai«.

Netop i Kina tyder noget jo på, at Danmark kan få en stor eksportsucces med Danish Crowns opførsel af en fabrik i Shanghai og aftalen om at afsætte alt, der kan produceres. Det er vel kun godt for landet? Læs resten

Lyver L&F om sin syge moster?

Redaktøren mener:

Den folkelige modvilje mod det store kødædegilde, som ikke mindst danskerne deltager i, breder sig med foruroligende hast, synes de at tænke bag barrikaderne på landbrugets Axelborg.

I hvert fald har Landbrug & Fødevarer sendt sit barskeste tæskehold på gaden for at banke Greenpeace på plads.

Greenpeaces landbrugspolitiske rådgiver har skrevet et indlæg med overskriften “Skal Danmark virkelig være verdens ammoniakfyldte kødfabrik?” – og den tekst kan direktør Flemming Nør-Pedersen ikke lide. Han proklamerer 26. november 2018 i Politiken, at “Jeg spiser kød med god samvittighed.”

Sådan ser han ud, dansk landbrugs kødædende direktør Flemming Nør-Pedersen. Foto: L&F.

Fine slagord som “Vision, vækst, balance” er der nok af hos Axelborg, men kun på facaden. Bag de tykke mure guffer man kraftige kødretter som altid.

Det kan lyde en anelse ufrivilligt komisk, når en voksen mand som direktør Flemming Nør-Pedersen står frem og bekender, at han spiser kød. Hvad rager det dog omverdenen, hvad han spiser? Og at han gør det “med god samvittighed”, giver blot bekendelsen et patetisk strejf.

Hvad der derimod ikke lyder grinagtigt, er Landbrug & Fødevarers fatale fejllæsning af folkeviljen. Over hele den vestlige verden vender folk – og især de unge – sig mod kødfråseriet som en vigtig årsag til klimaproblemerne. Meget tyder på, at “nej tak til kød”-kampagnen vil få samme forrygende momentum, som “nej tak til tobak”-kampagen har haft. Læs resten

Svinepesten i Kina har nu ramt hovedstaden Beijing – truer danskejet kæmpe svinefabrik

Indtil nu er der konstateret tre udbrud af Afrikansk Svine Feber i samme provins som er hjemsted for den danskejede SF-svinefabrik.

Afrikansk svinepest (ASF) fortsætter med at sprede sig i Kina med nu 80 rapporterede tilfælde fra 20 områder. Siden weekenden 24.-25. november omfatter smitten også hovedstadsområdet i Beijing. I mellemtiden er vira blevet fundet i bagagen hos kinesiske rejsende til Thailand.

Det skriver Pigprogress.net den 26. november 2018.

Billeder fra et ASF-udbrud i Jiangsu-provinsen i Kina.

Den 25. november rapporterede Thai Department of Livestock Development (DLD), at spor af ASF var blevet fundet i pølser i bagagen hos kinesiske turister, der ankom til Thailand gennem Chiang Rai lufthavn i den nordlige del af landet, ifølge Pasusart News. De rejsende kom fra Chengdu i Kinas Sichuan-provins.

Disse nye tilfælde bekræfter, at AFS-vira har mange måder at sprede sig på. Tidligere blev lignende resultater fundet i Sydkorea, Japan og Taiwan. De thailandske myndigheder har meddelt, at man nu træffer mange foranstaltninger for at bekæmpe ASF så meget som muligt, hvis smitten skulle optræde i thailandske svinebedrifter.

ASF i Beijing

I weekenden 24.-25. november bekræftede myndighederne også i Beijing storbyområde et udbrud af afrikansk svinepest. Vira blev fundet på to gårde i Fangshan-distriktet, ifølge det kinesiske ministerium for landdistriktspørgsmål (MARA). En gård havde 1.325 grise, den anden 429.

Beijing er den 20. region i Kina, der officielt har rapporteret forekomst af ​​ASF. Alle fire storbyområder i Kina (som også omfatter Tianjin, Shanghai og Chongqing) har nu rapporteret om ASF-udbrud. Der er stærke indikationer på, at det reelle udbrudsniveau er væsentligt højere end det, der rapporteres.

Andre nylig rapporterede udbrud omfatter gårde i Hubei Huangshi City (på en gård med 63 grise) og i Indre Mongoliets Baotou-område (på en gård med 63 grise). Læs resten

Norske svinebønder får penge for at lukke ned

I Norge vil man hellere tilpasse produktionen til markedet end betale for oplagring af svineskinker.

Mens de danske skatteydere forærer millioner af kroner til de danske svineproducenter, for at de kan øge produktionen, selvom der er international overproduktion, tilbydes de norske svinebønder 16.000 kroner per so, hvis de nedsætter produktionen. I gennemsnit kan svineproducenterne få godt 750.000 kroner, skriver den norske avis Nationen ifølge NRK.

-Vi har ventet på, at en ordning skulle komme på plads. Det er godt, at vi kan få skåret ned på produktionskapaciteten og hjælpe markedet med at komme i balance”, siger svineproducent Tor Henrik Jule til NRK, den 28. november 2018. Læs resten

Da Ellemann-Jensen fik bondetærsk på Agerskov Kro

Skulle ministeren være i tvivl om, hvilken aften han var gået ind til, fik han klar besked fra Flemming Fuglede Jørgensen, formand i Bæredygtigt Landbrug, der afleverede denne uhøflige svada: »Velkommen i det jyske. Nu er du jo vant til landboforeningsmøder, hvor man går og roser hinanden. Her er du kommet tæt på kakkelovnen – det kan du mærke. Du skal smide jakken, der er varme«.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) fik noget af en velkomst, da han sidst i oktober satte 300 arrige landmænd stævne på Agerskov Kro i Sønderjylland. Han fik besked om, at han godt kunne smide jakken. »Nu er du kommet tæt på kakkelovnen – det kan du mærke,« lød det.

Det skriver Jyllands-Posten den 29. oktober 2018, og vi bringer her nogle uddrag fra artiklen samt en kopi af ministerens liste over Venstres gavebod til landbruget siden 2016.

”Alt godt fra grisen var på tag selv-bordet. Flere varianter af spegepølse, rullepølse, hamburgerryg, leverpostej, frikadeller, løgpølse, leverpølse og bacon. Mængderne var rigelige – og der var ingen økologiskilte på bordet.

»Økologi er meget mere forurenende end konventionelt landbrug,« lød det fra en af de fremmødte en debataften med overskriften: ”Skal dansk landbrug fortsat være under afvikling?”

(…)

På dag ét som ny miljø- og fødevareminister havde Ellemann-Jensen – i mange af de fremmødtes optik – lagt sig ud med landbruget med sin kommentar om, at ministeriet skulle have en mere grøn profil, og at miljø skulle gå forud for fødevarer:

Jakob Ellemann-Jensens selvbevidste og arrogante stil irriterer helt åbenlyst mange jyske bønder, der ikke helmer, før han gør dem skattefrie og skaffer billige sprøjtemidler.

»Nu overtager jeg posten her i ministeriet for miljø og fødevarer – i den rækkefølge. Jeg antager, at det er derfor, man har skrevet det sådan på brevpapiret,« sagde han ved sin tiltrædelse.

Og den linje holdt han fast i på kroen. Læs resten

Mette F. er ikke alene i hysterisk leflen for svineindustrien

 

 

Det er noget pjat at tro, at hele klimaproblematikken kan løses ved at rette al fokus mod kødproduktion, lyder det fra partiformand Mette Frederiksen (S) ifølge landbrugsavisen.dk 22. november 2018.

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen var klar i spyttet, da debatten faldt på tidens hyppige debat om kødproduktion og klimaproblemer. Udtalelsen faldt angiveligt under et debatmøde hos Jysk Landbrug i Billund. Mette Frederiksen undlod behændigt at afsløre, hvem der skulle have sagt, at ”hele klimaproblematikken kan løses ved at rette al fokus mod kødproduktion”.

Debatten om kødets afløser kører allerede på fuld kraft i medlemsbladet for Danmarks største fødevarekoncern, COOP, men tilsyneladende uden at politikerne har opfanget signalerne. Samvirke-forsiden er fra maj 2018.

Formanden for socialdemokraterne lancerede alligevel denne ”stråmand” af en påstand og fortsatte:

“Jeg synes, det er noget pjat at tro, at vi løser hele klimaproblemstillingen ved at få det til handle om kød. For CO2-udslippet fra de flyvemaskiner, som folk tager for at fortælle hinanden, at de ikke skal spise kød, det er et langt større problem”.

Den sidste bemærkning gav latter blandt de tilhørende, der dog måtte grine endnu højere, da CEO i Danish Crown Beef, Finn Klostermann, med et smil henvendte sig til Mette Frederiksen:

“Hvis du ikke bliver statsminister, så kan du godt blive sælger i Danish Crown”. Læs resten

Ny trussel fra svineindustrien: CC398MRSA kan narre dit immunforsvar

Rumænsk svinearbejder fra svinefabrik i Nordjylland fremviser byldelignende sår, der mistænkes for at være MRSA-inficerede. Foto: The Guardian.

Forskere har fundet to typer MRSA, som er næsten usynlige for visse dele af immunforsvaret. Den ene type er CC398, der også er kendt som svine-MRSA. Det skriver Statens Serum Institut i Forskningsnyt, den 23. november 2018.

Forskerne har fundet MRSA-bakterier, som er i stand til at undgå kroppens immunforsvar. Bakterierne har udviklet en form for kappe, der skærmer dem mod en stor del af immunforsvarets celler.

Jesper Larsen, SSI.

– Det her er absolut noget, vi vil holde øje med. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske, hvis det spreder sig til andre MRSA-typer, men vi kan frygte, at MRSA-sygdomsbyrden så vil blive øget, siger Jesper Larsen, seniorforsker på Statens Serum Institut.

Han er en af forskerne bag en artikel i det anerkendte akademiske tidsskrift Nature, som for første gang beskriver den foruroligende egenskab hos to forskellige typer MRSA.

Påvisningen er af særlig betydning for sundhedssektoren i Danmark, fordi vi har den største svinetæthed i verden med knap 13 mio. svin i den stående bestand og en produktion på knap 31 mio. svin om året. Da millioner af disse smittebærende svin eksporteres levende til lande i EU, sker der en konstant overførsel af disse farlige bakterier til befolkningerne i disse lande. Læs resten

Danskerne er de største flæskespisere

Her er hitlisten over “flæskespisere” i de lande, der deltager i Pig Network. Figur fra rapporten Pig Network 2018.

Stegt flæsk med persillesovs er en kendt dansk middagsret bestående af ovn- eller pandestegte skiver flæsk, der serveres med kogte kartofler og persillesovs (bechamelsovs tilsat hakket persille efter kogning). Der kan anvendes kød fra stegestykket (fra siden af grisen) eller kogestykket (længere mod grisens mave, med lavere fedtindhold).

Retten er blevet spist i Danmark siden cirka 1890.

I 2014 lavede Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med fødevareminister Dan Jørgensen i spidsen en kampagne, som med en kåring den 20. november samme år skulle fastslå Danmarks nationalret. Der var i den forbindelse forskellige meninger om den idé, blandt andet fra Pia Kjærsgaard, der spurgte til, om det var den bedste måde at benytte skattekroner på. Valget med 44 procent af stemmerne faldt på stegt flæsk, med smørrebrød på en andenplads og hakkebøf på tredjepladsen.

We are the champions Læs resten

NærMILJØET kalder til Infomøde om livet og lugten på landet

”Kære venner og kære lokalsamfund. Vi oplever et stigende pres på vores nærmiljø og vil gerne invitere til infodag, hvor vi, der er bekymrede for kvaliteten af vores luft, vores vand, vores ejendomspriser og vores helbred kan møde hinanden og lære mere om det hele af nogle dygtige, vidende mennesker fra Miljøforeningen på Tuse Næs.”

Arendse Plesner.

 

Sådan skriver initiativtagerne Arendse Plesner og Svend Aage Larsen, der står bag infomødet, søndag den 18. november 2018 kl. 15.00-17.30 i Kulturhus Gimle, Gl. Stationsvej 12, 4591 Føllenslev på Vestsjælland.

Her er oplægget til mødet:

Er det sundt at bo på landet? Hvordan påvirker det stigende pres fra svineavlerne vores ejendomspriser?

Husejer i Føllenslev: ”Jeg har boet her siden 1996, og siden da er det bare gået ned ad bakke. Man kan næsten aldrig mærke den friske luft fra havet mere.”

Stanken fra de enorme mængder af gylle, der opbevares ved svineindustriens fabrikker, piner og plager naboerne ude på landet. Ofte må hele familier vælge at leve året rundt med hermetisk lukkede vinduer – eller flytte ind til nærmeste by for at undslippe stanken.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.