Svineproduktion

Første glyphosat-retssag ud af tusinder begynder, mens sagsøgeren kæmper for sit liv

En landbrugsmedhjælper sprøjter med glyphosat. Sagsøgeren Dewayne Johnson brugte kemikaliet 20-30 gange om året. Foto Natural News skærmbillede/Vimeo.

Monsanto kan ændre sit navn, men koncernen kan ikke fjerne de tusindvis af retssager, der er anlagt, fordi kræftpatienter hævder, at dets ukrudtsdæber Roundup har givet dem non-Hodgkins lymfom. Første retssag begynder i næste uge, rapporterer CNN.

Den første sagsøger, der får sin sag for retten, er Dewayne Johnson, en 46-årig far til to, men for Johnson er det en tvivlsom ære. Johnson får en hurtig sagsbehandling, fordi hans læger siger, at han nærmer sig døden. I Californien tillader loven, at retssager får en hurtigere behandling i sådanne tilfælde.

Johnson arbejdede med at skadedyrsbekæmpelse for amtets skolevæsen og brugte Roundup 20-30 gange om året i sit arbejde. Nu har han dage, hvor læsioner dækker 80 procent af hans krop, og han er for syg til at tale. Læs resten

Alle EU-svin begynder livet i en pøl af antibiotika

Skrappe sager tilsættes ornesæden overalt i EU. Ifølge deklarationen er der tale om sundhedsskadelige mængder antibiotika, der fordrer beskyttelsesudstyr, når der blandes “Antibiotika cocktail.”.

Når det gælder livets begyndelse for de 246 mio. svin i EU, bliver der ingen chancer taget. De undfanges stort set alle i en pøl af antibiotika, og søerne får dermed også et skud antibiotika, hver gang de insemineres.

EU har dekreteret i 1990, at al ornesæd til kunstig inseminering skal tilsættes antibiotika. Formålet er især at bekæmpe den smitsomme herpesvirusinfektion blandt svin, der er kendt som Aujeszkys sygdom. Den har dog været udryddet i Danmark siden marts 1991.

Alligevel overvåges og kontrolleres produktionen af ornesæd intenst af myndighederne, og ingen portion ornesæd forlader danske sædfabrikker uden et officielt sundhedscertifikat, der garanterer, at produktet er fri for kim til svinesygdomme.

Derimod er der ingen krav om bekæmpelse af bakterier og vira, der kan overføres til mennesker og skabe alvorlig sygdom. Den risiko interesserer hverken sædfabrikanter eller EU sig ikke for.

Søerne får også et skud antibiotika, hver gang de udsættes for kunstig insemination.

Hvad siger Fødevarestyrelsen?

Vi har stillet fem spørgsmål til Fødevarestyrelsen om denne anvendelse af antibiotika i Danmark. Her kommer spørgsmål og svar:

1.      Hvad er formålet med at tilsætte antibiotika til sædvæsken? Læs resten

Jakob Ellemann-Jensen vil have dyrevelfærd for Merrilds kyllinger

De danske kyllingefabrikker trænger til en ordentlig opsang, mener Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. Der skal dyrevelfærd på programmet som noget nyt for kyllingefabriksejerne. Det gælder også for Martin Merrilds kyllingefabrik (billedet), selvom han er formand for Landbrug & Fødevarer.

Efter et år med Dyrevelfærdsmærket er kun hver fjerde pakke dansk svinekød i butikkerne nu mærket med et, to eller tre hjerter. Det viser branchetal. Dermed får stadig kun et påtal af udskæringerne fra danske grise ekstra dyrevelfærd med i pakken. Det fremgår af en pressemeddelelse den 28. maj 2018 fra Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Trods den beskedne appetit på dyrevelfærd glæder miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen sig, og han vil udvide mærkningsordningen, så den kan omfatte de kyllingeproducenter, der også gerne vil løfte velfærden for deres dyr.

Jakob Ellemann-Jensen har på rekordtid sat sig ind i de miserable forhold på det danske kyllingefabrikker og har besluttet – blot 28 dage efter sin tiltrædelse – at introducere dyrevelfærd for erhvervet.

“Det er dejligt at se, at Dyrevelfærdsmærket på et år er vokset så markant. Det viser, at danskerne går efter dyrevelfærd, når de køber ind – og at de har kendskab og tillid til mærket. Nu planlægger vi at udvide mærket til også at omfatte kyllinger, så danskerne også kan handle med hjertet, når de køber kylling”, meddeler Jakob Ellemann-Jensen i sin pressemeddelelse.

Miljø- og fødevareministeren påstår, at han allerede er i dialog med de danske fjerkræproducenter, dagligvarehandlen og dyreværnsorganisationerne. Målet er at få fastlagt rammerne for, hvordan hønsegårde og staldfaciliteter skal være for kommende dyrevelfærdsmærkede kyllinger. Går alt efter planen, kan de første kyllinger mærket med et, to eller tre hjerter være i butikkerne til efteråret. Læs resten

Svineindustrier bør omfattes af samme lovgivning som al anden industri i Danmark

Er dette en bondegård eller en fabrik?

På vegne af Jungshoved Miljøgruppe skriver Ilse Hein den 28. maj 2018:

Jungshoved Miljøgruppe har siden 2001 på nært hold erfaret, hvordan et lille landbrug udvikler sig til en kæmpe industri.

Ilse Hein, Jungshoved Miljøgruppe.

Ved hjælp af sammenlægning af flere små opkøbte gårde og ved utallige mindre udvidelser, kan en lille gård, i landbrugets navn, udvikle sig til en enorm industri midt i det åbne land. Landzonetilladelser er utroligt nemme at få for landbruget og dermed bane vejen for udvidelserne. Og dette sker, uden at der på noget tidspunkt skal laves en vurdering af, hvor meget det belaster miljøet.

Vi oplever også, at en svineindustri – ved et tillæg til miljøgodkendelsen – kan opføre et gårdbiogasanlæg til afgasning af gyllen. Dette biogasanlæg udvikler sig på ingen tid til et affaldsforbrændingsanlæg, der modtager industriaffald – fx afsværtningsslam fra papirfabrik, restaffald fra insulinproduktion på Novo Nordisk og mange, mange andre stoffer. Og der er gode penge i gasproduktionen/ el-produktionen! Og gyllen…den behøver ikke blive afgasset.

Alle de kemiske stoffer, der i restproduktet efter afgasningen spredes ud på vores fælles jord, er man ikke i dag i stand til at måle cocktaileffekten af. Lovgivningen kigger kun på nogle få tungmetaller og endnu færre miljøfremmede stoffer.

Læs resten

Flertal i EU’s Landbrugsudvalg er i lommen på erhvervet

EU-Parlamentets landbrugsudvalg er domineret af nuværende og tidligere landmænd og lobbyister. Magtbalancen er helt skæv, viser ny undersøgelse fra Greenpeace, der blev offentliggjort den 25. maj 2018. EU’s landbrugsstøtte belønner de største ammoniakforurende landbrug og understøtter den intensive kødproduktion.

Over halvdelen af beslutningstagerne i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, der har stor indflydelse på udformningen af den kommende reform af EU`s fælles landbrugspolitik (CAP), har tætte forbindelser til erhvervet.

25 af udvalgets 46 medlemmer er nuværende eller tidligere landmænd og andelshavere i landbrugsselskaber, ligesom gruppen tæller tidligere lobbyister for landbruget og andre eksempler på tætte bånd til sektoren, dokumenterer den nye Greenpeace-undersøgelse »Out of Balance«.

Greenpeace advarer om, at det kan få alvorlige konsekvenser for hensynet til folkesundheden og miljøet, hvis Europa-Parlamentet fortsat tildeler Landbrugsudvalget en dominerende rolle i arbejdet med reformen, der kommer til at sætte rammerne for de omfattende støtteordninger til landbruget i perioden 2021-27.

Kristian Sloth, Greenpeace.

»Det er problematisk, at et flertal af medlemmerne fra det magtfulde landbrugsudvalg har direkte eller indirekte interesser i landbrugserhvervet, for de har dermed en personlig økonomisk interesse i, hvordan landbrugsreformen udformes,« siger Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver hos Greenpeace. Læs resten

Højt spil med svineindustriens fremtid

Til trods for den ukontrollable spredning af afrikansk svinepest i stadig større områder i Polen tillader Fødevarestyrelsen uanfægtet af smitterisikoen, at der ligger store mængder fersk svinekød fra Polen i de danske butikker. Alene i 2016 blev der importeret 19.665 tons polsk svinekød til Danmark.

Souschef Stig Mellergaard fra Fødevarestyrelsen maner dog til besindighed, og i et debatindlæg fra den 25. april 2018 fastslår han, at det polske svinekød i Danmark er frit for afrikansk svinepest.

Den skråsikre påstand bygger udelukkende på styrelsens tiltro til de polske fødevaremyndigheders evner til at kontrollere smittens udbredelse. “Ikke et eneste gram af det kød (i de danske butikker, red.) må komme fra de områder i Polen, hvor der er konstateret afrikansk svinepest,” fastslår Stig Mellergaard. Læs resten

Svinebonde aflivede grise ved at slå dem ned i gulvet

Se private optagelser af forholdene på en af svinebondens gårde.

Nordjyllands Politi har sigtet nordjysk landmand på Hobro-egnen for at overtræde dyreværnsloven. Det skriver Nordjyske den 18. maj 2018 med henvisning til Fagbladet 3F.

Ukorrekt aflivning af en so, syge grise med brok eller skuldersår og grise, der var aflivet ved sving eller slag mod gulvet. Nordjyllands Politi har sigtet en stor svineproducent for overtrædelse af dyreværnsloven. Det bekræfter Nordjyllands Politi over for Fagbladet 3F.

Sigtelsen er rejst på baggrund af kontrolbesøg på landmandens fire svinefabrikker i Nordjylland. Her fandt politiet og Fødevarestyrelsen den 3. maj 2018 adskillige forhold, som førte til politianmeldelse eller indskærpelser af reglerne. Det fremgår af Fagbladet 3F’s aktindsigt i Fødevarestyrelsens kontrolrapporter om tilsynsbesøgene. Læs resten

Lidt har også ret

Her kan naturen rigtig boltre sig takket være landboforeningsformandens velvilje.

En af de største agroøkonomiske hardlinere i Østjylland, svineproducent Jens Gammelgaard, har besluttet at række den betrængte natur en hjælpende hånd. Han vil anlægge en blomsterstribe til gavn for bier og sommerfugle.

Gammelgaard, der er formand for landboforeningen Odder-Skanderborg, er kendt i bredere kredse som bannerfører for de agroproducenter omkring Beder syd for Århus, der har anlagt retssag mod Århus kommune. De vrede mænd protesterer mod kommunens anstrengelser for at beskytte drikkevandet til landets næststørste by mod landbrugets sprøjtegifte.

Den blomsterglade svineproducent Jens Gammelgaard.

Jens Gammelgaard er dog ikke udelukkende den egoistiske agrospekulant, som han ofte fremstilles som på Odder-egnen. Som billedet viser, har Gammelgaard truffet den overraskende beslutning at konvertere 75 kvadratmeter (19 x 4 meter) af sin landbrugsjord til en blomsterstribe for naturens skyld.

Jens Gammelgaard sidder for bordenden i selskabet I/S Gammelgaard, der blev blev stiftet i 2007, men stammer tilbage fra 1979, hvor kernen i virksomheden opstod. I dag har virksomheden 1.200 årssøer i et produktionsanlæg fra 2014, der producerer 40.000 smågrise. De 26.000 bliver færdigproduceret til slagtning, og de resterende sælges til anden aftager i Østjylland. Virksomheden driver 600 hektar planteavl, hovedsalig med hvede, byg og raps.

Jens Gammelgaard har altså afsat 75 kvadratmeter af sine 600 hektar til fordel for naturen. En hektar svarer til 10.000 kvadratmeter, så 600 hektar svarer til 6.000.000 kvadratmeter. Bier og sommerfugle får fremover love at boltre sig på 0,0000125 % af landboforeningsformandens ejendom.

Lidt har også ret, ikke sandt?

Bornholmske landmænd går til stålet

Landmændene på Bornholm har noget større visioner. De har modtaget gratis frø (kommunen betaler) til plantning af mere end 42 kilometer blomsterstriber rundt omkring på Bornholm, svarende til et areal på 150.000 kvadratmeter. Det skriver Bornholms Tidende 3. maj 2018.

 

Hvad skal vi med sprøjtegifte?

For Greenpeace skriver kampagnemedarbejder Kristian Sloth Kristensen:

Så skete det igen. Der er fundet spor efter sprøjtegifte i drikkevandet over hele landet. Denne gang er det stoffet Desphenyl-Chloridazon, som er et nedbrydningsprodukt fra en sprøjtegift, der blandt andet blev brugt ved dyrkning af roer og løg og som blev forbudt i 1996.

Giften er fundet i flere hundrede boringer landet over, og i 164 boringer – næsten hver tiende af de 1698 aktive drikkevandsboringer, der er undersøgt  – ligger mængden af gift over grænseværdien. Den højeste koncentration er fundet i Guldborgsund, hvor indholdet er 100 gange over grænseværdien.

Kampagnemedarbejder Kristian Sloth Kristensen, Greenpeace.

Fundene vil efter alt at dømme medføre lukning af en lang række boringer. Vandselskabernes Brancheorganisation DANVA anslår, at det koster mellem to og fem millioner kroner at lave en ny indvindingsboring. En regning, der – som loven er nu – skal betales af de lokale vandforbrugere. Læs resten

Svineindustrien ødelægger vore vandløb og forgifter markerne

En undersøgelse udført for Miljøstyrelsen fastslår, at cirka 25 procent af de danske vandløb er forurenet med så meget zink, at det risikerer at skade dyrelivet. Også på markerne kan der opstå store problemer i fremtiden på grund af forbruget af zink til svin.

Hvert fjerde danske vandløb indeholder mere zink end den grænse, som EU’s krav til vandkvaliteten foreskriver. Det viser en undersøgelse, som forskere fra Aarhus Universitet har udført for Miljøstyrelsen. Undersøgelsen konkluderer også, at for de vandløb, der ligger ved landbrugsjorde, stammer 80 til 90 procent af zinken fra svinegylle. De dystre forskningsresultater beskrives  under overskriften “Hvert fjerde danske vandløb har for meget zink, og det meste kommer fra svinegylle” i fagbladet Ingeniøren.dk 25. april 2018. Vi bringer et uddrag af artiklen.

»Det er hævet over enhver tvivl, at zink og kobber kommer ud i store mængder på landbrugsjord med gyllen,« siger seniorforsker John Jensen fra Aarhus Universitet, som har skrevet rapporten.

Seniorforsker John Jensen, Aarhus Universitet.

Mens mængden af kobber viser sig ikke at udgøre et stort miljøproblem i vandløbene, har zink derimod som tungmetal en række giftighedseffekter. De vandlevende organismer kan for eksempel ændre adfærd, vokse dårligere, få mindre eller dårligere yngel eller blive mindre modstandsdygtige over for andre stressfaktorer. Ikke alle dyr er lige følsomme. Forskerne mener f.eks., at små dyr som dafnier er mere følsomme end store fisk.

Rapporten indeholder ikke en komplet kortlægning af zink i de danske vandløb, men giver snarere et første, groft skøn. Zink er målt i vandmiljøet i en årrække, men kun i sin totale mængde. Imidlertid er kun en del af metallet i en form, hvor det kan optages af levende organismer, og det er første gang, at denne biotilgængelige del af zinken er estimeret i danske vandløb.

Foreløbig kan han derfor heller ikke kvantificere kilderne til zinkforureningen på landsplan. Lokalt kan f.eks. et udløb fra en rensningsanlæg godt være et større problem end svinegylle fra markerne.

»Men det er ikke en urimelig tanke at have, at meget af det zink, vi måler, kommer fra landbruget,« siger John Jensen.

Han understreger, at zink forekommer naturligt og er en livsforudsætning for alle organismer.

»Men det er som med kogesalt: Lidt er godt, meget er ikke så godt,« som han udtrykker det.

Zink er godt for helbredet i små mængder, men giftigt for vandmiljøet i de mængder, som den danske svineindustri lukker ud.

Forbruget af zink i den danske produktion af svin har længe været et kritikpunkt i forbindelse med debatten om de antibiotikaresistente MRSA-stafylokokker. Zink øger risikoen for resistens.

Det var imidlertid ikke resistens, som var årsag til, at det europæiske lægemiddelagentur, EMA, besluttede at forbyde zink-medicin fra 2022. Det bliver givet til smågrise, som bliver fravænnet soen, normalt efter cirka fire uger. Zinken kan medvirke til at forhindre, at smågrisene får diarré.

Zinkmedicin blev derimod forbudt, fordi der er risiko ikke blot for vandmiljøet, men også for selve markerne. John Jensen foretog således de beregninger, som dokumenterer, at forureningen i dag ligger på et uholdbart niveau. Mange af dem har hidtil kun været brugt af EMA, hvor de er delvist fortrolige, men nu har John Jensen sammen med sine kolleger publiceret en videnskabelig artikel med en del af dataene i.

Den indeholder en fremskrivning af koncentrationen af biotilgængeligt zink på danske marker, der bliver gødet med svinegylle. Mere end 95 procent af markerne, som modtager gylle fra de grise, der netop er fravænnet die, vil om 25 år overskride den grænse, hvorover zinken risikerer at skade livet på og i jorden. For slagtesvin er problemet størst på sandede jorde, hvor 5-10 procent risikerer at overskride nuleffektniveauet.

Det er den enorme produktion af 30 mio. svin om året, der ødelægger vandmiljøet, og der er ingen udsigter til en forbedring. Trods EU-forbud mod zinkmedicin til svin fra 2022, vil totredjedele af den zink, som de danske grise indtager i foderet som kosttilskud, stadig været tilladt. Foto: Niels Reiter.

»Vi har påvist, at den nuværende brug af zink i svineproduktion er uholdbar,« fastslår John Jensen, der ser sine undersøgelser som »et en del af et forsvarsskrift for, at en så voldsom beslutning« som et forbud mod zinkmedicin var nødvendig.

Ingen af hans undersøgelser kan derimod fastslå, om der også er et problem, når forbuddet mod zinkmedicin træder i kraft. To tredjedel af den zink, som de danske grise indtager, får de med foderet som kosttilskud, mens kun en tredjedel kommer fra zinkmedicinen. Også omkring 90 procent af kosttilskuddet ryger gennem grisen og ud på markerne med gyllen.

Ifølge John Jensen kræver det nye beregninger at estimere, hvor meget markerne påvirkes, når zinkmedicin trækkes ud af regnskabet.

Læs hele artiklen.

Her er rapporten, som dokumenterer svineindustriens voldsomme forurening af vandmiljøet og markerne.

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.