Vandløb

Fiskelivet i Filsø Søndersø udraderet af iltsvind

Mindst 2,5 tons gedder er døde efter tre dages iltsvind i Filsø Søndersø. Foto: Theis Kragh.

Titusinder af fisk til en samlet vægt på omkring 80 tons er døde i Jyllands næststørste sø, Filsø, efter flere dage med massivt iltsvind. Tørken og det varme, vindstille vejr efterfulgt af kraftig regn har været den udløsende faktor. Det meddeler Åge V. Jensens fonde, der ejer søen, i en pressemeddelelse 10. august 2018.

Næppe en eneste fisk har overlevet tre dage med iltsvind i august i den sydlige halvdel af Jyllands næststørste sø, Filsø, der i 2012 blev genskabt i et af Danmarkshistoriens største naturgenopretningsprojekter.

Fiskelivet i 400 hektar af den cirka 915 hektar store Filsø i Vestjylland er døde på grund af manglende ilt i vandet.

Det kan et hold forskere fra Københavns Universitet dokumentere efter flere dages målinger og undersøgelser af vandmiljøet i Filsø.

Lektor Theis Kragh, KU. Foto: Jan Skriver.

Livet er tilbage ved år 0

”Vi fandt i denne uge flere end 1.200 døde gedder langs bredderne af Filsø Søndersø. Men ikke kun de store rovfisk er bukket under. Hele fiskebestanden af skaller, aborrer, brasen, suder, hork og ål i Filsø Søndersø er slået ihjel. Hvad angår fiskelivet, er området tilbage ved 0,” siger Theis Kragh, der er lektor på Ferskvandsbiologisk Laboratorium på Københavns Universitet.

Han leder et nationalt forskningsprojekt, der over en årrække skal undersøge miljøtilstanden og artsrigdommen i 30 genskabte danske søer. Læs resten

Hvor meget kan vi stole på Miljøstyrelsen?

”Alle pesticider skal godkendes af Miljøstyrelsen, før de må sælges og anvendes i Danmark. For hvert enkelt middel laves en konkret risikovurdering for de anvendelser, det søges brugt til. Midlerne bliver kun godkendt, hvis grundige undersøgelser har vist, at de ikke giver uønskede effekter på hverken mennesker, miljø eller grundvand.”

Sådan skriver Vibeke Møller, funktionsleder i Miljøstyrelsens enhed Pesticider & Biocider, på styrelsens hjemmeside med titlen “I nationens tjeneste”.

Funktionsleder Vibeke Møller, Miljøstyrelsen.

Læg især mærke til den klare forsikring om, at ”midlerne bliver kun godkendt, hvis grundige undersøgelser har vist, at de ikke giver uønskede effekter på hverken mennesker, miljø eller grundvand.”

I 2016 købte landbruget 2.601 ton pesticid-aktivstoffer, mens private købte 20 ton, viser den seneste bekæmpelsesmiddelstatistik. Det giver derfor god mening at være nøjeregnende med, hvad landbruget sprøjter med.

Imidlertid nævner funktionsleder Møller intet om de ikke-godkendte sprøjtegifte, som Miljøstyrelsen alligevel giver landbruget lov til at anvende. Det gælder for eksempel en aktuel dispensation til nedvisning af kartofler med sprøjtegiften Gozai, der produceres og markedsføres af Nordisk Alkali.

Sådan ser en nedvisnet kartoffelmark ud.

Nedvisning af kartofler

Torsdag 26. juli 2018 bekendtgjorde landbrugsavisen.dk, at det forbudte middel havde fået dispensation. Teksten lød:

”Gonzai må bruges til nedvisning af kartofler, som skal bruges til læggekartofler. Midlet må bruges i perioden 20. juli til 15. oktober, og da der er tale om en dispensation, bortfalder tilladelsen til at anvende midlet efter 15. oktober 2018. Dispensationen til at bruge Gonzai er godkendt i en dosering på 0,8 liter pr. hektar. Der bruges 200-400 liter vand og tilsætning af 1,5 liter Renol pr. hektar. Bedst effekt opnås ved behandling om formiddagen. Gonzai må ikke anvendes senere end 14 dage før høst.”

(Landbrugsavisen kalder fejlagtigt sprøjtegiften for Gonzai. Det korrekte varenavn er Gozai.) Læs resten

Er Hjørring en natur- eller selvtægts kommune?

Vandløbsloven håndhæves kun lemfældigt i Hjørring Kommune, mener dagens debattør.

Af Mikkel N. Paulsen, jordbrugsteknolog, jurastuderende og tidligere vandløbsmedarbejder ved Hjørring Kommune.

For anden gang på under et år bliver der udøvet selvtægt i Hjørring Kommune. Nu er det kommunen selv, ved politisk tilladelse til vandindvinding. Sidste gang ved Nørlev og Lønstrup førte det til at sommerhusejerne fik deres ønske om kystsikring opfyldt. Nu ønsker politikere ved selvtægt at indføre force majeure i natur- og vandløbslove.

Venstre-politikeren Søren Smalbro er selvstændig agroproducent med slagtesvin og kødkvæg.
Desuden tilhørende markbrug på ca. 130 hektar.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra den 19. juli 2018 fra Hjørring kommune, hvor Søren Smalbro (V), udvalgsformand for teknik og miljø bl.a udtaler:

”Vi vil gerne signalere velvillighed overfor de landbrug med dyrehold, som eventuelt kan afbøde lidt ved at vande fra de forskellige vandkilder som søer, bække, åer osv, hvor det er muligt at hente vand til at vande de marker, hvor foderet til dyrene skal produceres.

Vi ved i Hjørring Kommune godt, at der kan være tale om en beskeden hjælp, og som tilmed kan være forbundet med udfordringer blot at anstille til vanding. Men alligevel – mange bække små…

Når vi modtager en henvendelse med et ønske om indvinding af vand fra søer eller vandløb til vanding af foder til produktionsdyr, vil vi straks gribe til handling, og få sagen ekspederet.

Vi vil konkret tage ud til ansøger og besigtige søen eller vandløbet og her tage en snak om mulighederne, og som sagt er udgangspunktet en positiv vurdering og et ja til ansøgningen.”

Tre problemer

Bør klimaforandringerne åbne mulighed for den slags force majeure, eller skal de imødegås ved rettidig omhu med demokratiske redskaber som planlægning og tilpasninger?

I mine øjne er der tale om tre problemer i denne sag:

1.      At kommunen ikke opfylder hjemmelskravet – et retsprincip, som normalt adskiller Danmark fra bananrepublikker.

2.      Det er problematisk at påberåbe sig force majeure tre måneder inde i en “hændelse” og undskylde sig med lang sagsbehandlingstid. Hvis man havde været åben og sagsbehandlet normalt, kunne man blot have kaldt den manglende fire ugers høringsperiode for force majeure.

Alternativt kunne kommunen have brugt vandløbet som transportvej for kompenseret oppumpet grundvand – eventuelt fra lukkede boringer, der er uegnet til drikkevand. Her er man fritaget for diverse afgifter og skal kun betale el, og det ville hjælpe dyrene i de vandhungrende små bække.

Med disse to realistiske alternativer kan der aldrig være tale om force majeure, og kravene er langt fra opfyldt eller kan bruges i tilfældet. Parterne har alternativer som eksempelvis transport eller kompensationsgrundvand. Derfor har man “kontrol over hændelsen til afværge” og at tørken tre måneder forinden er “forudsagt” og varslet af meteorologer. Citationstegn er krav som skal opfyldes ved force majeure. Normalt bruges force majeure ved købelovens §24 og i forsikringssammenhæng. Således at forsikringsselskaber mfl. ved naturkatastrofer og krig kan rive kontrakten i stykker.

3.      Tredje og sidste problem er, at man ikke er åben over for de høringsberettigede organisationer, foreninger og borgere. End ikke været i dialog med lokale der kender vandløbet bedre end kommunen, forud for udmeldingen om muligheden for tilladelser. Herunder at kommunen ikke præsenterer/offentliggør nogen form for dokumentation eller undersøgelser af fauna, iltniveauer, vandføringer og estimat over vandstanden såfremt tørken forsætter i måneder. Borgerne har ingen sikkerhed for, at dette faktisk er en fornuftig beslutning taget af sagsbehandlere/fagfolk som biologer eller vandløbsteknikere. Ikke en politisk beslutning om kommunal selvtægt med håb om at få stemmer og magt.

Det ene år er der tørke, det næste år for meget vand. Det skyldes bl.a., at landbruget har inddraget en lang række dyrkningsusikre lavbundsarealer i den “normale” omdrift.

Force majeure løser ingen problemer

At tro man kan bruge force majeure, det kan naturen ikke leve med, derfor skal dette spørgsmål afklares med de konsekvenser, det kan have for de involverede politikere. Jeg er bekymret for, om oversvømmede marker bliver det næste, når force majeure vil blive udtalt af politikere, som påskud til akut at lave vandløbet om til en “vandmotorvej”.

Ødelagte vandløbsbrinker er intet særsyn i Hjørring Kommune, mener dagens debattør.

Prøv i højere grad at indtænke genskabelse af naturlig hydrologi i oplandet, så naturen kan gå sin gang, hvor naturlige processer kan udfolde sig.

Tænk hvis landbruget frivilligt eller sammen med kommune og frivillige havde genskabt naturlig hydrologi, hvor det var muligt? Genskabt ådale, lavet vådområder til fjernelse af næringsstoffer og ikke mindst omprioriteret sin dyrkning. Da havde vandløbssystemet haft bufferkapacitet både til skybrud og vandføring under tørke til markvanding og grønne enge.

Hertil om vinteren under lang frost, hvor vandløbet også mangler vand – grundvand! Ikke det overfladevand som spuler og eroderer hele systemet, så vandløbet skal opgraves efter tøbrud. Oplandet/vådområdernes nydannede terrænnære grundvandsmagasiner virker som en svamp.

Normalt er der politisk og landbrugsmæssigt fokus på hurtig afledning af vand, for at kunne opretholde dyrkning af hvede o. lign. på uegnet jord – de ellers våde enge. Her ville græsset have haft bedre betingelser som foder til malkekvæg især i tørre år – ligesom vor farfar gjorde.

Ja, de sidste to store tørkeår var i 1947 og 1952, da farfar fik drænet de sidste moser og enge. I 1970-80’erne fik vi tre mellemstore tørkeår i 1974, 1976 og 1983, men her blev engene med nye dræn og maskiner omdannet til kornmarker – ofte med statsstøtte.

Mikkel N. Paulsen er jordbrugsteknolog, jurastuderende og tidligere vandløbsmedarbejder ved Hjørring Kommune. Det er to pighvarrer, Paulsen har fanget.

Skatteborgerne får regningen

Senest så alle skatteborgere og vandmiljøet i kommunen konsekvenserne ved skybruddet i oktober 2014. Efterfølgende betalte skatteborgerne for en stor infrastrukturel skade – konsekvens af manglende bufferkapacitet i oplandet. Normalt er det “kun” naturen, landbruget og husejerne, som betaler prisen.

Jeg mener de største problemer for vandløbsmiljøet i Hjørring Kommune skyldes unaturlig hydrologi, erosion og sandvandring. Årsagen er impuls overfladeafstrømning grundet svag bufferkapacitet, forårsaget af en uhensigtsmæssig vandløbsforvaltning og vedligeholdelse – både af kommune og landbrug. Herunder nogen uhensigtsmæssig landbrugsdrift og indtil for nylig afledning af regnvand fra byer – der er altså fremskridt.

Lad os håbe det samme for vandløbets måske frie løb ved Uggerby elværk og Mosbjerg dambrug. Her giver det opstemmet vand en iltfattig algeblomstrende sø og påvirker vandløbsmiljøet nedstrøms og opstrøms.

Denne sag afspejler i mine øjne nøjagtig, hvorfor organisationer som Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund – sammen med frivillige og lodsejere – er nødvendige og legitime for at have et funktionelt demokrati! Noget visse politikere og borgere gerne vil erodere ved, at indføre selvtægt og selvstyre til gavn af egen interesse, mod samfundets fælles interesse.

VIDEO: Vandmiljøet bliver værre – få forklaringen her

Selv om tre vandmiljøplaner og årtiers indsats forbedrede det danske vandmiljø i fjorde og langs kyster, er forbedringen nu vendt til en forværring.

Klik på billedet og få forklaringen.

”Mange bække små, gør en Kongeå”

Det er lettere at tage livtag med Kongeåen end med det Vadehav, der skal modtage de store vandmængder. Foto: Bent Lauge Madsen.

Biolog Bent Lauge Madsen skriver den 31. maj 2018:

Tre borgmestre indgår samarbejde om Vilslev-oversvømmelser, stod der i Jyske Vestkysten 1. april i år.  De tre er borgmestrene i Kongeåens oplandskommuner: Kolding, Vejen og Esbjerg.

Det var ikke en aprilsnar – men et budskab om, at ”strømmen, langt om længe, er ved at vende” i administrationen af vandløb:  Den herskende mening har hidtil været, at oversvømmelser skal bekæmpes ved at sende vandet væk i nedstrøms retning, gerne så hurtigt som muligt.

Fhv- fødevareminister og landmand Henrik Høegh mener, at det kræver et forpligtende samarbejde mellem vandløbsmyndighederne i et opland, hvis man skal oversvømmelserne til livs.

Men denne mening er ved at dreje 180 grader: I stedet for at eksportere oversvømmelserne til nedstrøms strækninger, kan man skære ned for importen fra de opstrøms strækninger. Det er ikke ny og epokegørende viden, men gammel visdom, sund fornuft. Se fx. Vand og Jord synspunktet: Vandløbsoplandets tragedie (nr 1, 2017). Det kræver et forpligtende samarbejde mellem vandløbsmyndighederne i et opland.

Læs resten

Fornuft og viden på vej i vandløbene

Sådan skal et levende vandløb se ud. Foto: Bent Lauge Madsen.

Trods gode resultater har naturindsatsen i vandløb mødt stærk politisk modstand. Men nu er der tegn på en voksende lydhørhed overfor naturvidenskabelige fakta. Det skriver biolog Bent Lauge Madsen i denne kommentar, der tidligere har været bragt i Aktuel Naturvidenskab, nr. 2, 2018.

Vore åer og bække fortæller en af de få, om ikke solstrålehistorier, så dog gode historier om forbedringer i vores natur. »Den dårlige udvikling er vendt, og det skal fortsætte«, var for eksempel dommen over vandløb i Natur- og Landbrugskommissionens rapport fra 2013. Laks og havørreder, der stiller meget store krav til miljøet, er vendt tilbage i mange steder. Det er noget, vi har tal på, for DTU-AQUA holder regnskab med bestandene på deres cirka 7500 målestrækninger. De viser et stadigt stigende afkast fra et næsten nulpunkt. I 2016 blev der for eksempel fanget 1600 laks i det fordums okker- og dambrugsplagede jyske Storå-system. Kystfiskeriet efter havørred er en støt stigende succes. Det skyldes vellykkede restaureringer i de små vandløb, hvor laks og havørreder nu genopbygger fordums tiders store bestande. Oven i det hele kan DTU-AQUA regne ud, at en kilometer restaureret, lille vandløb, hvor ørreder/laks kan gyde, ender med en samfundsgevinst på mere end en kvart million kroner per år.

Sådanne synlige resultater har skabt folkelig opbakning og politisk respekt. Og så skader det ikke, at der også er penge i det.

Skal vi bevare den folkelige og politiske interesse for at beskytte vores vandløbsnatur, så skal vi blive ved med at fortælle gode historier! Naturhistorier. Og dem er Bent Lauge Madsens seneste bog fyldt af. I et varmt og poetisk sprog fortæller han om de små dyrs utrolige liv og færden og om års arbejde med at forstå og finde forklaringer. Bent Lauge Madsen er arkitekten bag vores nye vandløbslove. Han modtog 2014 den nyindstiftede Wesenberg-Lund pris for “en mere end hæderlig indsats inden for dansk ferskvandsbiologi.”

Natur og/eller afvanding?

Men ikke alt er gode historier. Vi kan for eksempel ikke sætte tal på, hvad indsatsen har betydet for vandløbets øvrige dyreliv. Og indsatserne sker kun i nogle af vore cirka 70.000 km vandløb. Mere end 2/3 er ikke omfattet af vandplaner, der skal sikre naturhensyn.

Oven i det hele er miljøindsatsen blevet syndebuk for de stadig hyppigere oversvømmelser, der bl. a.  plager landmænd med marker ved åen. Uanset at påstandene igen og igen er afvist, gentages de med øget styrke. Det er blandt andet endt med, at cirka 6000 km små vandløb er taget ud af vandplanernes beskyttelse. Og nu forberedes en revideret vandløbslov, der skal tage hånd om våde marker.

Set i lyset af de senere års uforsonlige politiske pres kunne der nok være gode grund til at forvente det værste for vandløbsnaturen med en ny lov. Men måske er der grund til at imødese den med optimisme?

Der er, ikke mindst blandt beslutningstagerne, en voksende forståelse for de uomgængelige kendsgerninger i vandløbene. Det traditionelle svar på oversvømmelserne er at få vandet til at løbe hurtigt “væk”. Værktøjet er at uddybe bækkene og rette åerne ud. Den opfattelse er nu ved at vende 180 grader. Udretningerne og uddybningerne er nemlig en væsentlig årsag til øgede oversvømmelser. Læs resten

L&F kræver kompensation til danske landmænd for regnvejr

I århundreder har ådalene fungeret som bassiner for oversvømmelser, når det regner. Nu vil landmændene have erstatning af samfundet for regnvejret.

Oveni de årlige mere end seks mia. kr. i direkte indkomststøtte til danske jordejere, kræver den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer nu også erstatning, når det regner. Kravet fremgår af et høringssvar fra L & F til Folketingets Europa-udvalg, der har drøftet et forslag fra EU-kommissionen vedrørende nødforanstaltninger i form af støtte til landmænd som følge af oversvømmelser i visse dele af Litauen, Letland, Estland og Finland.

Ifølge forslaget vil landmænd i de pågældende medlemsstater kunne søge om kompensation i form af et støttebeløb pr. hektar, såfremt mindst 30 % af deres areal ikke kan anvendes til vintersåning som følge af oversvømmelser forudsat, at de samtidig ikke har modtaget anden kompensation. Forslaget forventes sat til afstemning i komitéen for Den Fælles Markedsordning 17. januar 2018. Regeringen agter at støtte forslaget.

I sit høringssvar skriver Landbrug & Fødevarer bl.a. “at det er yderst relevant at få Danmark med på denne liste, da Danmark har haft det vådeste efterår siden 1984. Landbrug & Fødevarer har rejst problemstillingen vedrørende det meget våde efterår i flere forskellige sammenhænge, både over for Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen og Landbrugskommissær Phil Hogan, samt DG Landbrug. Det er blandt andet sket i form af en fælles henvendelse til Phil Hogan sammen med landbrugsorganisationerne i Sverige, Litauen, Letland, Estland og Finland. Læs resten

FAKE NEWS: Rådne roer og oversvømmede marker præger Lolland-Falster

Smædekampagnen er bl.a. fremført ukommenteret i LandbrugØst, der udgives af medievirksomheden Effektivt Landbrug

En ny smædekampagne mod kommunale embedsmænd og politikere blev sparket i gang 29. august 2017 af protestorganisationen Bæredygtigt Landbrug (BL). “Rådne roer og oversvømmede marker præger Lolland-Falsters to kommuner” lyder kampråbet, hvor politikere og kommunale biologer mistænkeliggøres i enslydende ”debatindlæg”. De er bragt i regionale landbrugsmedier og dagblade, men uden nogen form for konkrete eksempler eller anden dokumentation. Politikere og embedsmænd afviser påstandene som “absurde” og “grebet ud af den blå luft”.

Den massedistribuerede tekst er fabrikeret af den kontroversielle agrarøkonom Vagn Lundsteen, der er en velkendt BL-konsulent. Han er tidligere direktør for Bæredygtigt Landbrug, men driver i dag konsulentfirmaet AgroBalance. Lundsten har før været ude med selvopfundne fakta i historier bl.a. om elementær landbrugskemi.

Voldsom retorik

Angiveligt havde Vagn Lundsteen været en tur på Lolland-Falster, og han var rystet over vandløbenes tilstand. Han mener ligefrem, det er ”svært at se, om der overhovedet er vandløb” i de to kommuner, Lolland og Guldborgsund.

Imidlertid påstår skribenten videre, at ”biologer og ansatte i kommunerne lader hånt om vandløbsvedligeholdelse og regulativer”, og dette skulle resultere i, at der er ”oversvømmede marker, der ikke kan høstes. Roemarker, der ødelægges og rådner.” Igen uden at nævne konkrete eksempler, men med meget alvorlige anklager mod både politikere og biologer i de to kommuner.

De fremsatte påstande kan kun betegnes som injurierende og ærekrænkende overfor både politikere og kommunalt ansatte, med mindre der foreligger dokumentation for de påståede ulovlige forhold.

Lundsteen gentager til slut de grove anklager med ordene: ”Hvem bestemmer i kommunerne? Politikerne der beslutter planer og bevilger penge til dem. Eller biologerne, der har sine egne dagsordner og gør som det passer dem?”

Borgmester og gårdejer John Brædder: “Absurde påstande.”

Absurde påstande

Forelagt beskyldningerne i Lundsteens tekst svarer borgmester og gårdejer John Brædder fra Guldborgsund Kommune 13. september:

”Jeg kan absolut ikke genkende de absurde påstande”.

Læs resten

Oversvømmelserne i Houston viser, hvad der sker, når man ignorerer videnskab og lader entreprenører få frit spil

Klik på billedet og se, hvordan den uhæmmede byggeaktivitet har opslugt de naturlige vådområder i Houston-området gennem de seneste årtier. På  billederne ses planter og anden vegetation som grønt, mens urbaniserede og udviklede områder er blå og lilla. Før markøren frem og tilbage for at se, hvordan det nordvestlige Houston har ændret sig siden 1986.

Siden byen Houston i Texas blev grundlagt for næsten 200 år siden, har byens indbyggere behandlet dens vådområder som stinkende, myggebefængte klatter, der bare burde blive drænet. Det skriver QUARTZ, 29. august 2017.

Selv efter det blev et alment anerkendt videnskabeligt faktum, at vådområder kan opsuge store mængder vand i forbindelse med oversvømmelser, fortsatte byen med at asfaltere dem. Vandområdet ved White Oak Bayou-floden, der omfatter meget af det nordvestlige Houston, er et eksempel herpå. Ifølge forskning udført af Texas A&M University har dette område fra 1992 til 2010 mistet mere en 70 procent af dets vådområder.

Læs resten

Gudenå-kommuner vil spendere millioner på nyttesløs grødeskæring

Gudenåen ved Kongensbro. Foto: Kjeld Hansen.

Der er for mange oversvømmede områder langs Gudenåen, og der skal skæres siv og planter oftere, mener Jarl Gorridsen (V), formand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget i Silkeborg ligesom Randers, Favrskov og Viborg. Det vil gå ud over naturen og kun gøre oversvømmelserne værre, mener Danmarks Naturfredningsforening. Det skriver DR Østjylland, 13. juli 2017.

Smat, mudder og myg i haven skal være fortid for Gudenåens naboer. Plantevækst langs åbredderne fylder så meget i vandløbet, at vandet har svært ved at løbe igennem. Derfor ender vandet i de tilstødende haver. Det er fire kommuner langs Gudenåen blevet trætte af. Det drejer sig om Randers, Silkeborg, Favrskov og Viborg kommuner, der derfor nu vil forsøge at få lov til at skære planter i åen væk oftere – i alt tre gange om året.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.