Vandløb

Landmandens sprøjtegifte bringer vandløbenes insekter i farezonen

Nye undersøgelser af hvordan sprøjtegifte påvirker voksne vandløbsinsekter viser, at nogle arter dør ved en dosis per individ på mindre end en tusindedel af den dosis pr. individ, der slår honningbier ihjel, som oftest er den art der anvendes til risikovurdering. Desuden kan meget små doser påvirke vandløbsinsekternes parringsadfærd. Undersøgelserne er netop offentliggjort i en ny rapport

Pressemeddelelse fra DCE skrevet af Michael Strangholt den 9. marts 2020 |

Her er rapporten fra DCE

Hvor vandløbene skærer sig gennem landskabet på vej mod søer, fjorde og hav mødes vandets og landets natur. Mødet sker i en zone langs vandløbene, den såkaldte ripariske (vandløbsnære) zone, som er af stor betydning for både land- og vandlevende insekter samt for andre arter, der lever af og i samspil med disse insekter.

Den ripariske zone er stedet for fødesøgning, formering og spredning af både vandlevende og landlevende arter. Den er derfor af central betydning for mange arter, lige fra sommerfugle og vårfluer til fisk, fugle og pattedyr. De er alle afhængige af det fødegrundlag, som en sund riparisk zone tilbyder. Mange af de insekter, man kan finde som larver eller nymfer i vandløbene, begiver sig som voksne op i den ripariske zone eller endda videre ind i de omgivende arealer for at parre sig og for nogles vedkommende søge føde. Disse arealer vil i dagens Danmark ofte være helt eller delvist præget af landbrug.

Øverst ses vårfluen Notidobia ciliaris som voksen (foto: Morten Strandberg) og nederst ses vårfluen Sericostoma personatum, der som larve bygger samme type hus som N. ciliaris (foto: Jens Chr. Schou, Biopix). Begge billeder er fra pressemeddelelsen.

Den ripariske farezone

Læs resten

Vandvid

Tre medlemmer af Folketinget har stillet forslag om at droppe al den miljø- og naturfis og hasteflytte administrationen af de danske vandløb fra Miljøstyrelsen til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Læs her hvad de tre Henrik Dahl (LA), Ole Birk Olesen (LA) og Alex Vanopslagh (LA) foreslår:

“De seneste måneders massive mængder regn giver store problemer med åer, der løber over deres bredder, diger, der er på bristepunktet, og oversvømmede marker, haver og huse.

MF Henrik Dahl

Der er partier, som mener, at det er klimaforandringerne, der er skyld i de aktuelle oversvømmelser, og det gør unægtelig problemet mere langsigtet, men der er faktisk noget, vi kan gøre for at løse problemet allerede i dag.

Når man beskæftiger sig med vedligeholdelse af vandløb, er der to hensyn, der skal varetages og vægtes. Det ene er miljøhensynet, som bl.a. skal sikre et rigt dyre- og planteliv. Det andet er hensynet til vandløbenes funktion som afvandingskanaler.

MF Ole Birk

Sådan som reglerne administreres i dag, er det tydeligt, at balancen mellem de to hensyn er tippet til fordel for miljøhensynet. Det får nogle ganske alvorlige konsekvenser, som vi bl.a. ser ved de store oversvømmelser i store dele af Danmark, særlig i den sydlige del af landet. Det er ganske forståeligt, at balancen er tippet til fordel for miljøhensynet, når ansvaret ligger hos Miljøstyrelsen, men det er uhensigtsmæssigt, da alt for mange vandløb er så tilgroede, at vandet ophober sig på markerne og i åerne med alvorlige omkostninger til følge.

Derfor foreslås det at flytte administrationen af reglerne for vedligeholdelse af vandløbene fra Miljøstyrelsen til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i højere grad vil kunne administrere reglerne, så der sikres en mere hensigtsmæssig balance mellem miljøhensyn og hensynet til at sikre vandløbenes afvandingskapacitet.”

Forslagsstillerne mener, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i højere grad vil kunne få vandet til at løbe hurtigere i vandløbene end Miljøstyrelsen. Privatfoto


En selvskabt plage

Er det vandet i bækken, der står for højt? Nej, siger Bent Lauge Madsen. Det er marken, der ligger for lavt.

Hvis du klikker på billedet, får du adgang til en lille video-sekvens fra 10. februar 2011, hvor miljøbiologen Bent Lauge Madsen forklarer, hvad der er gået galt, når landmandens lavtliggende marker drukner.

Hvem er skyld i hvad? Du får kun et gæt… Skærmbillede fra videoen “En selvskabt plage” med Bent Lauge Madsen.

Bent Lauge Madsen har i mange år arbejdet intenst for at få vandløbslovgivningen moderniseret, så samfundet kan høste frugterne af de mange milliarder af kroner, der er investeret i rent vand. Læs hans seneste kommentar til arbejdet med vandløbslovgivningen nedenfor…

Læs resten

Stille flyder vandløbsloven

Dette Synspunkt er skrevet af mag. scient Bent Lauge Madsen. Teksten har tidligere været bragt i tidsskriftet Vand & Jord.

Så blev det ikke i år vi fik at vide, hvad den forventede nye vandløbslov rummer.

Den nye minister er ikke særlig meddelsom, og det kan der være gode grunde til: Den politiske virkelig er i dag meget speget. Det er landbrugspakkens fallit og Eva Kjær Hansens afgang jo et eksempel på, fint beskrevet af Grønnegaard Christensen (der var formand for 1982-lovudvalget):  ”I gamle dage, dengang vandløbsloven af 1982 blev til, var det aldrig sket. Dengang, før Schlütter, var de parlamentariske forhold også spegede. Men en minister, som havde gjort sit hjemmearbejde og kom med en aftale, der havde tilslutning fra bønder og sportsfiskere, kunne med et citat fra en af datidens aktører regne med, at det at få sagen igennem Folketinget var som ”at skære i smør.”

Venstre-ministeren Eva Kjer Hansen slap ikke godt fra lanceringen af den kontroversielle landbrugspakke. Hun måtte forlade posten som fødevareminister på grund af åbenlyse favoriseringer af nogle af landbrugets mest højtråbende lobbyister..

Sådan er det ikke længere, og det blev Kjer Hansens ulykke (Weekendavisen 19/2-16).

Jeg kan føje på, at den omtalte ministers hjemmearbejde bl.a. omfattede en todages ekskursion, hvor han, ledsaget af sit gummistøvleklædte miljøudvalg og sine nærmeste embedsmænd, fik præsenteret uomgængelige, naturvidenskabelige kendsgerninger ude ved vandløbene.

Jeg vælger at tro, at vores nye minister agter at tænke sig rigtig godt om, inden han søsætter forslag til en ny vandløbslov. Som jeg hørte hans forgænger svare kritiske landmænd: ”Jamen, sagen er ikke så enkel endda.” Det havde han så evig ret i. Læs resten

154.000 skattekroner for tre centimeter lavere vandstand – er det rimeligt?

Henrik Leth finder det utroligt, at det politiske flertal i Randers Kommune spilder hundredetusinder af skattekroner på nyttesløse opgravninger af vandløb. Som inkarneret lystfisker ved han, hvor økonomisk værdifulde sunde vandløb kan være for en kommunes erhvervsliv.

Kommunalbestyrelsesmedlem Henrik Leth (S) i Randers Kommune skriver:

Våde enge i Nørreådalen har fået lodsejerne på “krigsstien”. De har været til møde med Miljø og Teknik og med borgmesteren i Randers. De kræver opgravning af sandbanker og grødeøer.

Kommunen bekoster undersøgelser, der konkluderer, at en opgravning og oprensning stort set ikke har nogen effekt. Lodsejerne vil ikke anerkende konklusionerne i undersøgelserne og KRÆVER opgravning og uddybning.

SPILD AF PENGE!

Utroligt at et flertal i byrådet vil bruge penge på en tvivlsom og miljøødelæggende opgravning af Nørreåen ved udløbet i Gudenåen.

Kommunen har bekostet dyre undersøgelse af forholdene omkring grødeøer og sandaflejringers indflydelse på vandstanden i Nørreåen. Hydrauliske målinger viser da også, at en opgravning vil have minimal indflydelse i Nørreåen. Opstrøms Fladbro slet ingen effekt. Alligevel skal der graves… Læs resten

Miljødata i NOVANA-2017: Landbrugspakken smuldrer

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) står stadig vagt om den landbrugspakke, han og regeringen selv stod bag i 2016. Foto: Wikipedia.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen erklærede mandag 14. januar 2019 sin uforbeholdne støtte til både landbruget og især landbrugspakken på en dag, hvor nye tal viste, at udledningen af kvælstof ikke er faldet, som den burde ifølge pakken.

Så klar var meldingen til et møde hos Sønderjysk Landboforening i Agerskovhallen, hvor Løkke Rasmussen var indforskrevet som hovedtaler.

Tidligere på dagen havde miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen ellers kritiseret skarpt, at landbruget ikke ser ud til at levere på kravene til udledning. Det viser tal fra den såkaldte Novana-rapport (se nedenfor).

“Det holdt hårdt at få pakken indført. Men vi står stadig vagt om den,” sagde Lars Løkke Rasmussen imidlertid fra talerstolen og tog dermed afstand fra Jakob Ellemann-Jensens kritik.

Miljødata i NOVANA-2017: Landbrugspakken smuldrer

Forskerforum.dk skriver 15. januar 2016:

Fra foråret 2016 fik landbruget ret til at sprede mere kvælstof, og siden har de årlige NOVANA-rapporteringer været ventet med spænding, fordi de måler, hvor meget af kvælstoffet, som ikke optages i planter, men ender i vandmiljøet (havet).

Og modsat forventningen falder tallene ikke i NOVANA-2017, som Miljøministeriet netop har frigivet tal fra: Der blev udledt cirka 60.000 tons kvælstof eller forurening til vandmiljøet – og det er som årene forud. Læs resten

Indvielse: Nye slyngninger på Elverdamsåen skal sende renere vand ud i Isefjorden

Mange var mødt op til indvielsen af det nye åløb.

Det var som om, juleønskerne blev indfriet lidt før tid, da Lejre og Holbæk Kommuner i november 2018 åbnede for vandet i Elverdamsåens nye løb ud over engene i Tempelkrogen Nord sammen med Tuse Å’s Ørredsammenslutning (TØS) og Den sjællandske Grusbande.

Det skriver TØS i ”Medlemsnyt” fra november 2018. Vi bringer her artiklen som en hyldest til det fine samarbejde mellem kommunale myndigheder, lokale ildsjæle og Hededanmark.

“Det næsten 80 hektar store vådgøringsprojekt nord for Holbækmotorvejen skal sikre fjernelse af kvælstof således, at næringsstofferne ikke havner i Issefjorden. Forud var gået flere års planlægning, dels i forhold til selve projektet, dels i forhold til den jordfordeling, den slags store projekter kræver.

Området bliver en sand fornøjelse at følge i fremtiden, og fra motorvejen, idet projektområdet ligger klos op ad Rute 21, præcis som Tempelkrogen Syd, som blev indviet sidste år og som allerede nu rummer et rigt fugleliv, oversvømmede arealer og denitrifikation, som det hedder med et fint ord, når kvælstof omsættes i de våde enge. Læs resten

Fiskelivet i Filsø Søndersø udraderet af iltsvind

Mindst 2,5 tons gedder er døde efter tre dages iltsvind i Filsø Søndersø. Foto: Theis Kragh.

Titusinder af fisk til en samlet vægt på omkring 80 tons er døde i Jyllands næststørste sø, Filsø, efter flere dage med massivt iltsvind. Tørken og det varme, vindstille vejr efterfulgt af kraftig regn har været den udløsende faktor. Det meddeler Åge V. Jensens fonde, der ejer søen, i en pressemeddelelse 10. august 2018.

Næppe en eneste fisk har overlevet tre dage med iltsvind i august i den sydlige halvdel af Jyllands næststørste sø, Filsø, der i 2012 blev genskabt i et af Danmarkshistoriens største naturgenopretningsprojekter.

Fiskelivet i 400 hektar af den cirka 915 hektar store Filsø i Vestjylland er døde på grund af manglende ilt i vandet.

Det kan et hold forskere fra Københavns Universitet dokumentere efter flere dages målinger og undersøgelser af vandmiljøet i Filsø.

Lektor Theis Kragh, KU. Foto: Jan Skriver.

Livet er tilbage ved år 0

”Vi fandt i denne uge flere end 1.200 døde gedder langs bredderne af Filsø Søndersø. Men ikke kun de store rovfisk er bukket under. Hele fiskebestanden af skaller, aborrer, brasen, suder, hork og ål i Filsø Søndersø er slået ihjel. Hvad angår fiskelivet, er området tilbage ved 0,” siger Theis Kragh, der er lektor på Ferskvandsbiologisk Laboratorium på Københavns Universitet.

Han leder et nationalt forskningsprojekt, der over en årrække skal undersøge miljøtilstanden og artsrigdommen i 30 genskabte danske søer. Læs resten

Hvor meget kan vi stole på Miljøstyrelsen?

”Alle pesticider skal godkendes af Miljøstyrelsen, før de må sælges og anvendes i Danmark. For hvert enkelt middel laves en konkret risikovurdering for de anvendelser, det søges brugt til. Midlerne bliver kun godkendt, hvis grundige undersøgelser har vist, at de ikke giver uønskede effekter på hverken mennesker, miljø eller grundvand.”

Sådan skriver Vibeke Møller, funktionsleder i Miljøstyrelsens enhed Pesticider & Biocider, på styrelsens hjemmeside med titlen “I nationens tjeneste”.

Funktionsleder Vibeke Møller, Miljøstyrelsen.

Læg især mærke til den klare forsikring om, at ”midlerne bliver kun godkendt, hvis grundige undersøgelser har vist, at de ikke giver uønskede effekter på hverken mennesker, miljø eller grundvand.”

I 2016 købte landbruget 2.601 ton pesticid-aktivstoffer, mens private købte 20 ton, viser den seneste bekæmpelsesmiddelstatistik. Det giver derfor god mening at være nøjeregnende med, hvad landbruget sprøjter med.

Imidlertid nævner funktionsleder Møller intet om de ikke-godkendte sprøjtegifte, som Miljøstyrelsen alligevel giver landbruget lov til at anvende. Det gælder for eksempel en aktuel dispensation til nedvisning af kartofler med sprøjtegiften Gozai, der produceres og markedsføres af Nordisk Alkali.

Sådan ser en nedvisnet kartoffelmark ud.

Nedvisning af kartofler

Torsdag 26. juli 2018 bekendtgjorde landbrugsavisen.dk, at det forbudte middel havde fået dispensation. Teksten lød:

”Gonzai må bruges til nedvisning af kartofler, som skal bruges til læggekartofler. Midlet må bruges i perioden 20. juli til 15. oktober, og da der er tale om en dispensation, bortfalder tilladelsen til at anvende midlet efter 15. oktober 2018. Dispensationen til at bruge Gonzai er godkendt i en dosering på 0,8 liter pr. hektar. Der bruges 200-400 liter vand og tilsætning af 1,5 liter Renol pr. hektar. Bedst effekt opnås ved behandling om formiddagen. Gonzai må ikke anvendes senere end 14 dage før høst.”

(Landbrugsavisen kalder fejlagtigt sprøjtegiften for Gonzai. Det korrekte varenavn er Gozai.) Læs resten

Er Hjørring en natur- eller selvtægts kommune?

Vandløbsloven håndhæves kun lemfældigt i Hjørring Kommune, mener dagens debattør.

Af Mikkel N. Paulsen, jordbrugsteknolog, jurastuderende og tidligere vandløbsmedarbejder ved Hjørring Kommune.

For anden gang på under et år bliver der udøvet selvtægt i Hjørring Kommune. Nu er det kommunen selv, ved politisk tilladelse til vandindvinding. Sidste gang ved Nørlev og Lønstrup førte det til at sommerhusejerne fik deres ønske om kystsikring opfyldt. Nu ønsker politikere ved selvtægt at indføre force majeure i natur- og vandløbslove.

Venstre-politikeren Søren Smalbro er selvstændig agroproducent med slagtesvin og kødkvæg.
Desuden tilhørende markbrug på ca. 130 hektar.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra den 19. juli 2018 fra Hjørring kommune, hvor Søren Smalbro (V), udvalgsformand for teknik og miljø bl.a udtaler:

”Vi vil gerne signalere velvillighed overfor de landbrug med dyrehold, som eventuelt kan afbøde lidt ved at vande fra de forskellige vandkilder som søer, bække, åer osv, hvor det er muligt at hente vand til at vande de marker, hvor foderet til dyrene skal produceres.

Vi ved i Hjørring Kommune godt, at der kan være tale om en beskeden hjælp, og som tilmed kan være forbundet med udfordringer blot at anstille til vanding. Men alligevel – mange bække små…

Når vi modtager en henvendelse med et ønske om indvinding af vand fra søer eller vandløb til vanding af foder til produktionsdyr, vil vi straks gribe til handling, og få sagen ekspederet.

Vi vil konkret tage ud til ansøger og besigtige søen eller vandløbet og her tage en snak om mulighederne, og som sagt er udgangspunktet en positiv vurdering og et ja til ansøgningen.”

Tre problemer

Bør klimaforandringerne åbne mulighed for den slags force majeure, eller skal de imødegås ved rettidig omhu med demokratiske redskaber som planlægning og tilpasninger?

I mine øjne er der tale om tre problemer i denne sag:

1.      At kommunen ikke opfylder hjemmelskravet – et retsprincip, som normalt adskiller Danmark fra bananrepublikker.

2.      Det er problematisk at påberåbe sig force majeure tre måneder inde i en “hændelse” og undskylde sig med lang sagsbehandlingstid. Hvis man havde været åben og sagsbehandlet normalt, kunne man blot have kaldt den manglende fire ugers høringsperiode for force majeure.

Alternativt kunne kommunen have brugt vandløbet som transportvej for kompenseret oppumpet grundvand – eventuelt fra lukkede boringer, der er uegnet til drikkevand. Her er man fritaget for diverse afgifter og skal kun betale el, og det ville hjælpe dyrene i de vandhungrende små bække.

Med disse to realistiske alternativer kan der aldrig være tale om force majeure, og kravene er langt fra opfyldt eller kan bruges i tilfældet. Parterne har alternativer som eksempelvis transport eller kompensationsgrundvand. Derfor har man “kontrol over hændelsen til afværge” og at tørken tre måneder forinden er “forudsagt” og varslet af meteorologer. Citationstegn er krav som skal opfyldes ved force majeure. Normalt bruges force majeure ved købelovens §24 og i forsikringssammenhæng. Således at forsikringsselskaber mfl. ved naturkatastrofer og krig kan rive kontrakten i stykker.

3.      Tredje og sidste problem er, at man ikke er åben over for de høringsberettigede organisationer, foreninger og borgere. End ikke været i dialog med lokale der kender vandløbet bedre end kommunen, forud for udmeldingen om muligheden for tilladelser. Herunder at kommunen ikke præsenterer/offentliggør nogen form for dokumentation eller undersøgelser af fauna, iltniveauer, vandføringer og estimat over vandstanden såfremt tørken forsætter i måneder. Borgerne har ingen sikkerhed for, at dette faktisk er en fornuftig beslutning taget af sagsbehandlere/fagfolk som biologer eller vandløbsteknikere. Ikke en politisk beslutning om kommunal selvtægt med håb om at få stemmer og magt.

Det ene år er der tørke, det næste år for meget vand. Det skyldes bl.a., at landbruget har inddraget en lang række dyrkningsusikre lavbundsarealer i den “normale” omdrift.

Force majeure løser ingen problemer

At tro man kan bruge force majeure, det kan naturen ikke leve med, derfor skal dette spørgsmål afklares med de konsekvenser, det kan have for de involverede politikere. Jeg er bekymret for, om oversvømmede marker bliver det næste, når force majeure vil blive udtalt af politikere, som påskud til akut at lave vandløbet om til en “vandmotorvej”.

Ødelagte vandløbsbrinker er intet særsyn i Hjørring Kommune, mener dagens debattør.

Prøv i højere grad at indtænke genskabelse af naturlig hydrologi i oplandet, så naturen kan gå sin gang, hvor naturlige processer kan udfolde sig.

Tænk hvis landbruget frivilligt eller sammen med kommune og frivillige havde genskabt naturlig hydrologi, hvor det var muligt? Genskabt ådale, lavet vådområder til fjernelse af næringsstoffer og ikke mindst omprioriteret sin dyrkning. Da havde vandløbssystemet haft bufferkapacitet både til skybrud og vandføring under tørke til markvanding og grønne enge.

Hertil om vinteren under lang frost, hvor vandløbet også mangler vand – grundvand! Ikke det overfladevand som spuler og eroderer hele systemet, så vandløbet skal opgraves efter tøbrud. Oplandet/vådområdernes nydannede terrænnære grundvandsmagasiner virker som en svamp.

Normalt er der politisk og landbrugsmæssigt fokus på hurtig afledning af vand, for at kunne opretholde dyrkning af hvede o. lign. på uegnet jord – de ellers våde enge. Her ville græsset have haft bedre betingelser som foder til malkekvæg især i tørre år – ligesom vor farfar gjorde.

Ja, de sidste to store tørkeår var i 1947 og 1952, da farfar fik drænet de sidste moser og enge. I 1970-80’erne fik vi tre mellemstore tørkeår i 1974, 1976 og 1983, men her blev engene med nye dræn og maskiner omdannet til kornmarker – ofte med statsstøtte.

Mikkel N. Paulsen er jordbrugsteknolog, jurastuderende og tidligere vandløbsmedarbejder ved Hjørring Kommune. Det er to pighvarrer, Paulsen har fanget.

Skatteborgerne får regningen

Senest så alle skatteborgere og vandmiljøet i kommunen konsekvenserne ved skybruddet i oktober 2014. Efterfølgende betalte skatteborgerne for en stor infrastrukturel skade – konsekvens af manglende bufferkapacitet i oplandet. Normalt er det “kun” naturen, landbruget og husejerne, som betaler prisen.

Jeg mener de største problemer for vandløbsmiljøet i Hjørring Kommune skyldes unaturlig hydrologi, erosion og sandvandring. Årsagen er impuls overfladeafstrømning grundet svag bufferkapacitet, forårsaget af en uhensigtsmæssig vandløbsforvaltning og vedligeholdelse – både af kommune og landbrug. Herunder nogen uhensigtsmæssig landbrugsdrift og indtil for nylig afledning af regnvand fra byer – der er altså fremskridt.

Lad os håbe det samme for vandløbets måske frie løb ved Uggerby elværk og Mosbjerg dambrug. Her giver det opstemmet vand en iltfattig algeblomstrende sø og påvirker vandløbsmiljøet nedstrøms og opstrøms.

Denne sag afspejler i mine øjne nøjagtig, hvorfor organisationer som Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund – sammen med frivillige og lodsejere – er nødvendige og legitime for at have et funktionelt demokrati! Noget visse politikere og borgere gerne vil erodere ved, at indføre selvtægt og selvstyre til gavn af egen interesse, mod samfundets fælles interesse.

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.