Vandløb

”Mange bække små, gør en Kongeå”

Det er lettere at tage livtag med Kongeåen end med det Vadehav, der skal modtage de store vandmængder. Foto: Bent Lauge Madsen.

Biolog Bent Lauge Madsen skriver den 31. maj 2018:

Tre borgmestre indgår samarbejde om Vilslev-oversvømmelser, stod der i Jyske Vestkysten 1. april i år.  De tre er borgmestrene i Kongeåens oplandskommuner: Kolding, Vejen og Esbjerg.

Det var ikke en aprilsnar – men et budskab om, at ”strømmen, langt om længe, er ved at vende” i administrationen af vandløb:  Den herskende mening har hidtil været, at oversvømmelser skal bekæmpes ved at sende vandet væk i nedstrøms retning, gerne så hurtigt som muligt.

Fhv- fødevareminister og landmand Henrik Høegh mener, at det kræver et forpligtende samarbejde mellem vandløbsmyndighederne i et opland, hvis man skal oversvømmelserne til livs.

Men denne mening er ved at dreje 180 grader: I stedet for at eksportere oversvømmelserne til nedstrøms strækninger, kan man skære ned for importen fra de opstrøms strækninger. Det er ikke ny og epokegørende viden, men gammel visdom, sund fornuft. Se fx. Vand og Jord synspunktet: Vandløbsoplandets tragedie (nr 1, 2017). Det kræver et forpligtende samarbejde mellem vandløbsmyndighederne i et opland.

Læs resten

Fornuft og viden på vej i vandløbene

Sådan skal et levende vandløb se ud. Foto: Bent Lauge Madsen.

Trods gode resultater har naturindsatsen i vandløb mødt stærk politisk modstand. Men nu er der tegn på en voksende lydhørhed overfor naturvidenskabelige fakta. Det skriver biolog Bent Lauge Madsen i denne kommentar, der tidligere har været bragt i Aktuel Naturvidenskab, nr. 2, 2018.

Vore åer og bække fortæller en af de få, om ikke solstrålehistorier, så dog gode historier om forbedringer i vores natur. »Den dårlige udvikling er vendt, og det skal fortsætte«, var for eksempel dommen over vandløb i Natur- og Landbrugskommissionens rapport fra 2013. Laks og havørreder, der stiller meget store krav til miljøet, er vendt tilbage i mange steder. Det er noget, vi har tal på, for DTU-AQUA holder regnskab med bestandene på deres cirka 7500 målestrækninger. De viser et stadigt stigende afkast fra et næsten nulpunkt. I 2016 blev der for eksempel fanget 1600 laks i det fordums okker- og dambrugsplagede jyske Storå-system. Kystfiskeriet efter havørred er en støt stigende succes. Det skyldes vellykkede restaureringer i de små vandløb, hvor laks og havørreder nu genopbygger fordums tiders store bestande. Oven i det hele kan DTU-AQUA regne ud, at en kilometer restaureret, lille vandløb, hvor ørreder/laks kan gyde, ender med en samfundsgevinst på mere end en kvart million kroner per år.

Sådanne synlige resultater har skabt folkelig opbakning og politisk respekt. Og så skader det ikke, at der også er penge i det.

Skal vi bevare den folkelige og politiske interesse for at beskytte vores vandløbsnatur, så skal vi blive ved med at fortælle gode historier! Naturhistorier. Og dem er Bent Lauge Madsens seneste bog fyldt af. I et varmt og poetisk sprog fortæller han om de små dyrs utrolige liv og færden og om års arbejde med at forstå og finde forklaringer. Bent Lauge Madsen er arkitekten bag vores nye vandløbslove. Han modtog 2014 den nyindstiftede Wesenberg-Lund pris for “en mere end hæderlig indsats inden for dansk ferskvandsbiologi.”

Natur og/eller afvanding?

Men ikke alt er gode historier. Vi kan for eksempel ikke sætte tal på, hvad indsatsen har betydet for vandløbets øvrige dyreliv. Og indsatserne sker kun i nogle af vore cirka 70.000 km vandløb. Mere end 2/3 er ikke omfattet af vandplaner, der skal sikre naturhensyn.

Oven i det hele er miljøindsatsen blevet syndebuk for de stadig hyppigere oversvømmelser, der bl. a.  plager landmænd med marker ved åen. Uanset at påstandene igen og igen er afvist, gentages de med øget styrke. Det er blandt andet endt med, at cirka 6000 km små vandløb er taget ud af vandplanernes beskyttelse. Og nu forberedes en revideret vandløbslov, der skal tage hånd om våde marker.

Set i lyset af de senere års uforsonlige politiske pres kunne der nok være gode grund til at forvente det værste for vandløbsnaturen med en ny lov. Men måske er der grund til at imødese den med optimisme?

Der er, ikke mindst blandt beslutningstagerne, en voksende forståelse for de uomgængelige kendsgerninger i vandløbene. Det traditionelle svar på oversvømmelserne er at få vandet til at løbe hurtigt “væk”. Værktøjet er at uddybe bækkene og rette åerne ud. Den opfattelse er nu ved at vende 180 grader. Udretningerne og uddybningerne er nemlig en væsentlig årsag til øgede oversvømmelser. Læs resten

L&F kræver kompensation til danske landmænd for regnvejr

I århundreder har ådalene fungeret som bassiner for oversvømmelser, når det regner. Nu vil landmændene have erstatning af samfundet for regnvejret.

Oveni de årlige mere end seks mia. kr. i direkte indkomststøtte til danske jordejere, kræver den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer nu også erstatning, når det regner. Kravet fremgår af et høringssvar fra L & F til Folketingets Europa-udvalg, der har drøftet et forslag fra EU-kommissionen vedrørende nødforanstaltninger i form af støtte til landmænd som følge af oversvømmelser i visse dele af Litauen, Letland, Estland og Finland.

Ifølge forslaget vil landmænd i de pågældende medlemsstater kunne søge om kompensation i form af et støttebeløb pr. hektar, såfremt mindst 30 % af deres areal ikke kan anvendes til vintersåning som følge af oversvømmelser forudsat, at de samtidig ikke har modtaget anden kompensation. Forslaget forventes sat til afstemning i komitéen for Den Fælles Markedsordning 17. januar 2018. Regeringen agter at støtte forslaget.

I sit høringssvar skriver Landbrug & Fødevarer bl.a. “at det er yderst relevant at få Danmark med på denne liste, da Danmark har haft det vådeste efterår siden 1984. Landbrug & Fødevarer har rejst problemstillingen vedrørende det meget våde efterår i flere forskellige sammenhænge, både over for Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen og Landbrugskommissær Phil Hogan, samt DG Landbrug. Det er blandt andet sket i form af en fælles henvendelse til Phil Hogan sammen med landbrugsorganisationerne i Sverige, Litauen, Letland, Estland og Finland. Læs resten

FAKE NEWS: Rådne roer og oversvømmede marker præger Lolland-Falster

Smædekampagnen er bl.a. fremført ukommenteret i LandbrugØst, der udgives af medievirksomheden Effektivt Landbrug

En ny smædekampagne mod kommunale embedsmænd og politikere blev sparket i gang 29. august 2017 af protestorganisationen Bæredygtigt Landbrug (BL). “Rådne roer og oversvømmede marker præger Lolland-Falsters to kommuner” lyder kampråbet, hvor politikere og kommunale biologer mistænkeliggøres i enslydende ”debatindlæg”. De er bragt i regionale landbrugsmedier og dagblade, men uden nogen form for konkrete eksempler eller anden dokumentation. Politikere og embedsmænd afviser påstandene som “absurde” og “grebet ud af den blå luft”.

Den massedistribuerede tekst er fabrikeret af den kontroversielle agrarøkonom Vagn Lundsteen, der er en velkendt BL-konsulent. Han er tidligere direktør for Bæredygtigt Landbrug, men driver i dag konsulentfirmaet AgroBalance. Lundsten har før været ude med selvopfundne fakta i historier bl.a. om elementær landbrugskemi.

Voldsom retorik

Angiveligt havde Vagn Lundsteen været en tur på Lolland-Falster, og han var rystet over vandløbenes tilstand. Han mener ligefrem, det er ”svært at se, om der overhovedet er vandløb” i de to kommuner, Lolland og Guldborgsund.

Imidlertid påstår skribenten videre, at ”biologer og ansatte i kommunerne lader hånt om vandløbsvedligeholdelse og regulativer”, og dette skulle resultere i, at der er ”oversvømmede marker, der ikke kan høstes. Roemarker, der ødelægges og rådner.” Igen uden at nævne konkrete eksempler, men med meget alvorlige anklager mod både politikere og biologer i de to kommuner.

De fremsatte påstande kan kun betegnes som injurierende og ærekrænkende overfor både politikere og kommunalt ansatte, med mindre der foreligger dokumentation for de påståede ulovlige forhold.

Lundsteen gentager til slut de grove anklager med ordene: ”Hvem bestemmer i kommunerne? Politikerne der beslutter planer og bevilger penge til dem. Eller biologerne, der har sine egne dagsordner og gør som det passer dem?”

Borgmester og gårdejer John Brædder: “Absurde påstande.”

Absurde påstande

Forelagt beskyldningerne i Lundsteens tekst svarer borgmester og gårdejer John Brædder fra Guldborgsund Kommune 13. september:

”Jeg kan absolut ikke genkende de absurde påstande”.

Læs resten

Oversvømmelserne i Houston viser, hvad der sker, når man ignorerer videnskab og lader entreprenører få frit spil

Klik på billedet og se, hvordan den uhæmmede byggeaktivitet har opslugt de naturlige vådområder i Houston-området gennem de seneste årtier. På  billederne ses planter og anden vegetation som grønt, mens urbaniserede og udviklede områder er blå og lilla. Før markøren frem og tilbage for at se, hvordan det nordvestlige Houston har ændret sig siden 1986.

Siden byen Houston i Texas blev grundlagt for næsten 200 år siden, har byens indbyggere behandlet dens vådområder som stinkende, myggebefængte klatter, der bare burde blive drænet. Det skriver QUARTZ, 29. august 2017.

Selv efter det blev et alment anerkendt videnskabeligt faktum, at vådområder kan opsuge store mængder vand i forbindelse med oversvømmelser, fortsatte byen med at asfaltere dem. Vandområdet ved White Oak Bayou-floden, der omfatter meget af det nordvestlige Houston, er et eksempel herpå. Ifølge forskning udført af Texas A&M University har dette område fra 1992 til 2010 mistet mere en 70 procent af dets vådområder.

Læs resten

Gudenå-kommuner vil spendere millioner på nyttesløs grødeskæring

Gudenåen ved Kongensbro. Foto: Kjeld Hansen.

Der er for mange oversvømmede områder langs Gudenåen, og der skal skæres siv og planter oftere, mener Jarl Gorridsen (V), formand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget i Silkeborg ligesom Randers, Favrskov og Viborg. Det vil gå ud over naturen og kun gøre oversvømmelserne værre, mener Danmarks Naturfredningsforening. Det skriver DR Østjylland, 13. juli 2017.

Smat, mudder og myg i haven skal være fortid for Gudenåens naboer. Plantevækst langs åbredderne fylder så meget i vandløbet, at vandet har svært ved at løbe igennem. Derfor ender vandet i de tilstødende haver. Det er fire kommuner langs Gudenåen blevet trætte af. Det drejer sig om Randers, Silkeborg, Favrskov og Viborg kommuner, der derfor nu vil forsøge at få lov til at skære planter i åen væk oftere – i alt tre gange om året.

Læs resten

Vandrådet – et skib foruden vand!

TØS har et stort antal frivillige, der gør et kæmpearbejde for at sikre gode fiskebestande. Sågar laks har man konstateret i Tuse Å i 2014.

Vi har modtaget denne levende beretning om livet i vandrådene. Den er skrevet af Rune Hylby, der er formand for Tuse Å’s Ørredsammenslutning (TØS) ved Holbæk. God fornøjelse med læsningen!

Da den nu afgåede fødevareminister, Eva Kjær Hansen (V) erklærede krig mod ”de forhadte vandløb”, lovede hun landbruget, at en masse små vandløb skulle tages ud af vandplanerne og derfor ikke behøvede leve op til vandrammedirektivet og dermed god økologisk tilstand.

Rune Hylby, TØS-formand.

En lige lovlig frisk håndtering af EU-direktivet, for med vandrammedirektivet følger også en pose penge fra EU, netop til at bevare ”De forhadte vandløb” og den gode økologiske tilstand.

Hvert eneste lille vandløb, der pilles ud af vandplanerne kommer dermed til at koste de danske skatteydere penge, idet EU-tilskuddet bortfalder og i fremtiden skal håndteres for borgernes penge.

Ikke desto mindre sidder vi i øjeblikket og kigger på vandløb, der kan eller skal tages ud af vandplanerne.

Læs resten

Amerikanske stater sagsøger EPA for at undlade forbud mod giftigt pesticid

I slutningen af marts 2017 vedtog Scott Pruitt, chef for den amerikanske miljøstyrelse, U.S. Environmental Protection Agency (EPA), at hans agentur ikke ville lave et direkte forbud mod pesticidet chlorpyrifos, der fremstilles af Dow Chemical. I begyndelsen af juli gik fem amerikanske delstater og Washington D.C. (hovedstaden i USA) med i et sagsanlæg mod EPA, der anklages for, at agenturet ikke gjorde det nødvendige forarbejde, inden beslutningen om chlorpyrifos blev taget. Det skriver EcoWatch, 13. juli 2017.

Den omdiskuterede EPA-chef Scott Pruitt.

Beslutningen kom efter en føderal domstol beordrede EPA til at tage en endelig beslutning om, hvorvidt pesticidet, som Obama administrationen havde foreslået forbudt i 2015, skulle forbydes eller ej. Kemikaliet har været på det amerikanske marked siden 1965 under mærket Lorsban, og indendørs brug af det har været forbudt i mere end et årti.

Læs resten

Fremtiden er forvaltning af vandløb på tværs af kommunegrænser

Orbicon skal stå for den største sammenhængende, grønne planlægning i Hovedstadsområdet siden Fingerplanen: Planlægningen af Harrestrup Å-forløbet.

Det fortæller det rådgivende ingeniørfirma i en pressemeddelelse 20. juni 2017.

Åen gennemløber i alt ti kommuner og udgør en samlet blå-grøn struktur, som for første gang planlægges hydraulisk men også landskabeligt på tværs af kommunegrænserne. Der arbejdes i en tre faset hydraulisk model for det 80 kvadratkilometer store opland – så komplicerede beregninger er ikke tidligere gennemført i så stort et opland, og der er undervejs gjort mange erfaringer omkring dynamikken i å-systemet.

HOFOR varetager sekretariatsfunktionen for projektet, og planen udvikles i et tæt samarbejde mellem de ti kommuner og deres spildevandsselskaber. Det er projektets formål, at åen skal udgøre en central skybrudsløsning for de ti kommuner, og dermed er der tale om et enormt regnvandshåndteringsprojekt.

Opgaven er dog ikke mindst banebrydende, idet de mange del- og modningsprojekter, der skal udvikles langs åen, vil komme til at udgøre en gennemgående rekreativ struktur på tværs af hovedstadsregionens eksisterende logik – ”Fingerplanen”. Orbicon ser frem til samarbejdet og går ydmygt til opgaven. Når den færdige plan foreligger i 2018, skal de 10 kommuner og deres forsyninger tage stilling til planens realisering over en 20-30 årig periode.

Naturen som rensningsanlæg for landbruget

Vandløb, søer og fjorde skal inddrages mere aktivt i bekæmpelsen af forureningen fra landbruget. Foto: Martin Kielland.

Naturen kan selv give en hånd med til at løse udfordringen med merudledning af kvælstof fra landbruget til vandmiljøet. Det var et af flere væsentlige punkter på en international workshop om filtre i landskabet arrangeret af Aarhus Universitet. Med overskriften “Landbruget skal drives med hjælp fra naturen” har Janne Hansen, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), ved Aarhus Universitet skrevet dette sammendrag af resultaterne den internationale workshop. Den er offentliggjort 15.05.2017.

Vi skal undgå, at der kommer kvælstof fra landbrugets marker ud i vandmiljøet. Det er en stor udfordring, men det behøver ikke at være et problem. Tværtimod kan det vendes til en win-win-situation for både landbruget og miljøet, hvis naturen tages i ed som aktiv medspiller. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.