Landbrug & Fødevarer

Annonce: Ny bog endevender dansk landbrug

Udkommer på Gads Forlag 11. november 2019. Kan bestilles på saxo.com
Forgældet, forgiftet og fordømt. Miljøjournalist Kjeld Hansen gør i ny debatbog status over dansk landbrug.
Kjeld Hansen:
Farvel til dansk landbrug

”0,6 procent af den danske befolkning har hånds- og halsret over 62 procent af landet. Disse jordejere har skabt verdens hårdest opdyrkede land, men uden at levere en samfundsmæssig gevinst, der står mål med privilegierne. Derudover er biodiversiteten i agerlandet banket helt i bund. Alle tal og tendenser, jeg præsenterer her i bogen, peger på den samme konklusion: Vi bruger landet helt forkert.”

Sådan lyder det fra miljøjournalist og samfundsdebattør Kjeld Hansen, der i debatbogen Farvel til dansk landbrug påpeger, hvor fejlagtig den liberale lovgivning siden 2001 har været for dansk landbrug – både økonomisk og moralsk. Gælden er enorm, beskæftigelsen i bund, og landbokulturen er stort set udslettet.

Trods omfattende liberaliseringer gennem de seneste 20 år og milliarder af støttekroner overlever de fleste danske landbrug kun ved hjælp af pengene fra EU. Alligevel opretholder samfundet med alle midler verdens mest intensive landbrug. Prisen er et vandmiljø, der flyder med gylle og sprøjtegifte i hver anden drikkevandsboring, mens landmænd truer med retssager, hvis ikke de må sprøjte videre. Fuglene er flygtet fra agerlandet, hvor selv lærken er blevet sjælden. Den danske natur er blandt de ringeste i hele Europa, mens svin, mink, malkekøer og kyllinger mistrives i de enorme husdyrfabrikker. 

Ønsker vi at bremse klimakrisen, redde biodiversiteten og genskabe respekten for den danske landmand, er der kun én vej frem: mere plads til naturen, langt færre svin og nul sprøjtegifte. Og landbrugets fortsatte effektivisering må ophøre med at være et mål i sig selv.

Fremtidens landbrug bør have som formål at skabe velfærd, liv og lykke gennem øget bosætning i landdistrikterne, og midlet dertil er produktion af sunde fødevarer i harmoni med naturen.

FAKTATJEK: L&F-kampagne manipulerer groft med tal for danske svins forbrug af antibiotika

Den ansvarlige for Landbrug & Fødevarers imagekampagne med manipulerede tal for antibiotikaforbruget er minkavler Martin Merrild. Han er formand for L&F. Pressefoto.

Med store annoncer i Politiken og Jyllands-Posten forsøger landbrugets dominerende interesseorganisation at overbevise offentligheden om, at ”danske grise har et af verdens laveste forbrug af antibiotika” (2/10), og at ”danske grise får mindre antibiotika end de fleste” (7/10). I begge tilfælde taler Landbrug & Fødevarer usandt og mod bedre vidende.

Annoncerne har været bragt over en hel side 3 i de to førende dagblade, der tilsammen opgiver at have 436.000 læsere på hverdage.

I en mail til gylle.dk beklager Politikens journalistiske chefredaktør dybt at have bragt de to annoncer og lover at være mere agtpågivende i fremtiden. På Jyllands-Postens chefredaktion har man derimod valgt at sluge kritikken i tavshed. Det samme gælder Landbrug & Fødevarers formand og organisationens kommunikationsdirektør.

Kommunikationsdirektør Morten Høyer, L&F, er bagmanden for den stærkt kritisable imagekampagne. Pressefoto.

Verdens laveste forbrug af antibiotika

Den første annonce viser et kurvediagram, der synes at dokumentere et stærkt faldende forbrug af antibiotika i svineindustrien. Vi har tidligere gennemført et grundigt faktatjek af denne annonce, så her skal blot de mest iøjnefaldende manipulationer trækkes frem.

L&F’s reklamefolk har valgt at bruge 2009 som udgangspunkt for den dramatiske kurve, fordi der derved skabes en illusion af et næsten ubrudt fald frem mod første halvdel af 2019, der fremtræder som året med det hidtil laveste forbrug.

Her er den første annonce fra imagekampagnen med de manipulerede tal. Screendump fra Politiken, 2. oktober 2019.

Imidlertid er det usandt. De officielle DANMAP2018-data viser, at forbruget af antibiotika i husdyrindustrien var markant lavere i årene 1999-2003 end i dag. Forbruget i 2009 var det største (129,7 tons) i dette århundrede, og det udløste en politisk alarm, der resulterede i en række lovgivningsmæssige tvangsforanstaltninger i form af Gult Kort-ordningen. Frem til i dag har ordningen dog kun betydet en mindre nedgang i forbruget trods flere stramninger.

Læs resten

FAKTATJEK: L&F manipulerer voldsomt med 2018-forbruget af antibiotika til svin

Denne annonce blev bragt den 2. oktober 2019 i dagbladet Politiken, hvor den fyldte hele side 3.
Her er datasættet fra DANMAP 2018, som svineannoncen er konstrueret over. De anvendte tal er indrammet med rødt af redaktionen.

Årets DANMAP-rapport over forbruget af antibiotika i Danmark viser, at landbruget stadig anvender dobbelt så meget antibiotika, som hospitaler og læger ordinerer til mennesker. Det betyder, at vi som samfund fortsat befinder os i stor risiko for udvikling af resistente bakterier, der vil kunne skade befolkningens sundhed. Alligevel forsøger den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer at bilde offentligheden ind, at forbruget af antibiotika i svineindustrien er stærkt faldende. Med annoncer i dagbladene søger man at skabe en illusion om et forbrug, der nærmer sig nul.

Fakta er, at husdyrindustrien anvendte 100,1 tons antibiotika i 2018, hvilket er en marginal reduktion på mindre end 1 procent fra 100,9 tons i 2017. Faldet skyldes en 40 % nedgang i anvendelsen i minkindustrien. I sundhedsvæsenet præsterede hospitaler og praktiserende læger derimod en reduktion på mere end to procent fra 50,9 tons i 2017 til 49,8 tons i 2018. Landbruget anvender altså fortsat dobbelt så megen antibiotika til deres produktionsdyr som sundhedsvæsenet ordinerer til mennesker.

Læs resten

Nye millioner til Aarhus-forskeres landbrugsprojekter trods massiv kritik for urent trav


Fødevareminister Mogens Jensen (S) har usvækket tillid til Aarhus-forskernes uafhængighed, trods skandalen om oksekødsrapporten. Foto: Pressefoto fra ministeriet.

De skandaleramte landbrugsforskere på Aarhus Universitet har stadig fødevareminister Mogens Jensens tillid. Trods balladen om den omstridte oksekødsrapport sætter Mogens Jensen nu 10 projekter i gang for 90 mio. kr., og Aarhus-forskere er med i samtlige 10 projekter. Dertil kommer, at de skal samarbejde med fagpersoner fra Landbrug & Fødevarer i syv af de 10 projekter. Det fremgår af en pressemeddelelse den 7. september 2019 fra Mogens Jensen og klimaminister Dan Jørgensen.

Hvad der ikke fremgår af pressemeddelelsen, er, at Aarhus-forskerne selv sad med ved bordet, da de 90 mio. kr. blev uddelt. To af de tre forfattere til den omstridte oksekødsrapport har deltaget i både formuleringen af projekterne og evalueringen af ansøgningerne. Begge blev indstillet til at deltage af Landbrug & Fødevarer, der også selv har haft en repræsentant med i bevillingsprocessen.

Direktør Anne Ahrnung, L&F

Samfundet skal betale

Ifølge de to ministre Mogens Jensen og Dan Jørgensen skal projekterne bidrage til at finde fremtidens løsninger til at nedbringe udledningen af drivhusgasser fra landbruget. Erhvervet er den største enkeltudleder i Danmark med hele 22,4 procent af det nationale CO2-udslip, men direktøren for Landbrug & Fødevarer Anne Ahrnung har gjort det klart, at samfundet skal betale, hvis landbruget skal sænke sine udledninger. Det sker så nu med de første 90 mio. kr. til projekter, hvis formål er at styrke og udbygge landbrugets viden og finde fremtidens løsninger, så drivhusgasudledningen fra landbruget kan nedbringes.

– Forskningen skal finde løsninger på, hvordan landbruget bliver langt mere klimavenligt. Det er den klimaforskning, vi sætter i gang i dag, Danmark skal leve af i morgen. Ligesom jeg nu sætter penge af til klimaforskning, er det også helt afgørende, at dansk landbrug selv fortsætter med at udvikle sig, så vi sammen kan nå regeringens ambitiøse klimamål, siger fødevareminister Mogens Jensen ifølge pressemeddelelsen.

Læs resten

Den fatale oksekødsrapport: Aarhus Universitet har gjort det før – men det har andre også

Det er langt fra sjældent, at virksomheder, myndigheder eller andre betaler for at få forskning udført på danske universiteter. Samarbejdet kan have sine fordele, men flere gange er det gået galt.

oksekødsrapport information aarhus universitet
Dagbladet Information er gået forrest i den massive mediedækning af samarbejdet mellem forskere og landbrugets interesseorganisationer om rapport om klimabelastning fra oksekød. (Screenshots fra information.dk)

Danmarks førende videnskabsmedie har skrevet en fremragende oversigt, der afslører, at “oksekødsrapporten” ikke er enestående. Artiklen er skrevet af Thomas Hoffmann og offentliggjort den 6. september 2019. Vi bringer indledningen her:

Landbruget har skaffet penge til Aarhus Universitet for at få lavet en rapport om, hvor meget oksekød belaster klimaet.

Rapporten har de seneste uger været under så heftig beskydning fra både medier og politikere, at Aarhus Universitet nu har trukket den tilbage, indtil udenforstående forskere har kigget den igennem.

Skurken bag den nu tilbagekaldte rapport var Landbrug & Fødevarer, hvor kommunikationsdirektør Morten Høyer offentligt har sagt undskyld og returneret de 455.000 kr., den private lobbyorganisation havde fået til rapporten.

Et tilsyneladende overrasket universitet meddeler, at det nu vil gå gennem de seneste fem års rapporter for at se, om de kan finde lignende problemer.

Det får dig måske til at tænke, at oksekødrapporten er en helt særlig historie om, hvordan forskere i ekstreme tilfælde kan blive påvirket af industrien.

Men det er langt fra tilfældet. Masser af sponseret forskning

Mange danske forskningsprojekter har fået penge udefra. Det er langt fra altid et problem – tværtimod.

Hør om fordele og ulemper i denne podcast fra Videnskab.dk: Kan vi stole på sponseret forskning?

Læs resten

Landbrugslobby tilbagebetaler penge for omstridt oksekødsrapport

Her er den famøse rapport.

Landbrug & Fødevarer erkender at være gået for langt i forløbet med oksekødsrapporten. Interesseorganisationen vil tilbagebetale 455.000 kroner. Det skriver Ritzau den 1. september 2019 ifølge TV2.

Sagen om den stærkt kritiserede oksekødsrapport får nu konsekvenser i en af landets største og mest aggressive lobbyorganisationer. Landbrug & Fødevarer erkender at have overskredet grænsen for anstændig opførsel og tilbagebetaler derfor nu de 455.000 kroner, som interesseorganisationen havde fået af Kvægafgiftsfonden til at lave den omstridte rapport om oksekøds miljø- og klimabelastning.

Det skriver direktør for Landbrug & Fødevarer Morten Høyer i en skriftlig kommentar til dagbladet Information.

Morten Høyer er den ansvarlige hos Landbrug & Fødevarer. Foto: L&F Pressefoto

– Vi kan se, at vi ikke har overholdt god skik for samarbejde med universiteter, som vi burde have gjort. Vi er gået for langt, og vores indblanding i projektet har miskrediteret forskernes resultater. Det kan vi ikke være tjent med. Derfor vælger vi at betale det anvendte beløb tilbage til den fond, der har bevilliget os pengene, skriver Morten Høyer til Information.

Landbrugslobby skrev hele afsnit i rapport

Læs resten

Landbrug & Fødevarer skader landbrugets image

Der gødskes på livet løs, men når regningen skal betales, så snakkes der udenom i toppen af Landbrug & Fødevarer.

Vi har modtaget denne pressemeddelelse fra Landsforeningen Frie Bønder-Levende Land:

Det store svigt i forbindelse med Landbrugspakken vil koste landbruget dyrt på både image og troværdighed. Landbrug & Fødevarer havde lovet regeringen, at vi frivilligt ville skære udledningen af kvælstof ned med 1451 ton i 2018. Det skulle ske ved hjælp af vådområder.  skovrejsning, udtag af lavbundsjorde og minivådområder.

Men det blev kun til 12 ton. Altså mindre end en procent af det lovede.

Henrik Kuske Schou.

Det vækker harme blandt alle ordentlige landmænd og også hos os i landsforeningen Frie Bønder – Levende Land, at aftaler med Landbrug & Fødevarer ikke bliver holdt. Det skader nemlig alle landmænds troværdighed hos den øvrige del af befolkningen. Også de landmænds troværdighed, som hverken benytter eller ønsker at være en del af Landbrugspakken.

“Det er utroligt, at man i toppen af de store landbrugsorganisationer ofrer millionbeløb på reklamefremstød for danske landbrugsvarer både i Kina, Japan og New York, når man så efterfølgende ikke er i stand til at bidrage til at overholde en så væsentlig aftale herhjemme,” siger foreningens næstformand, agrarøkonom Henrik Kuske Schou fra Tureby. Læs resten

L&F: Stop hippie-vandplanen i Århus

LarsHvidfeldt

Godsejer Lars Hvidtfeldt giver ikke meget for kommunernes forsøg på at beskytte drikkevandet. Han kalder dem “hippier”, uden dog at uddybe denne usaglige karakteristik af medarbejderne i en af landets største vandforvaltninger.

Kampen om rent drikkevand til Århus kommunes 326.246 indbyggere ender i retten, hvis det står til agroproducenterne, der nu ruller propagandakanonerne frem.

»En kommune kan ikke bare lave en hippie-indsatsplan og sætte mål, der ikke har hold i virkeligheden. Det er det, en retssag vil komme til at dreje sig om,« truer godsejer Lars Hvidtfeldt på vegne af Landbrug & Fødevarer.

Læs resten

Madspild for milliarder af kroner

affald-madMadspildet i Danmark løber op i 716.942 tons om året. Det meste mad bliver spildt hjemme i husholdningerne, men også landmænd, industri og butikkerne smider mere mad ud, end de behøver. Det skriver Forbrugerrådet/Tænk 7. august 2015.

Madspild findes hos forbrugerne og i industrien
Madspild er mange ting. Det er både yoghurtresterne i bunden af kartonen og tusindvis af liter mælk, som detailhandlen kører til destruktion. Det er dyr, der bliver kasseret på slagterierne, og salathoveder, som bondemanden pløjer ned, fordi de er for små til, at det kan betale sig at sælge dem.

Landbrugets madspild
14 procent af det årlige madspild stammer fra landbruget i følge en rapport fra Landbrug og Fødevarer. Det svarer til 100.000 tons.

Årsager: Agroproducenterne overproducerer, fordi de risikerer at miste kontrakter, hvis de ikke kan levere de aftalte varer på grund af for eksempel dårlig høstudbytte. Omvendt kan det bedre betale sig at pløje afgrøderne ned og smide dem ud, hvis priserne på frugt eller grønt er meget lave, eller hvis afgrøderne er for små.

Læs resten

Da dansk landbrug opgav at dyrke brødhvede

IMG_9629

Ole Jeppesen er uddannet historiker.

Danske landmænd har svært ved at dyrke tilstrækkeligt proteinholdigt korn og ”dansk korn i dag er så fattigt på protein, at det end ikke kan bruges som dyrefoder”, siges det. Vi er vant til at høre landbruget klage. Men denne gang er det helt galt, hverken brødhveden, maltbyggen eller foderkornet er godt nok. Hvordan er det gået så galt?

Det skriver Ole Jeppesen i denne kronik, der blev bragt i Fyens Stiftstidende 10. august 2015.

Årsagen er angiveligt, at de danske bestemmelser, for anvendelse af gødning, er for restriktive, samt at planterne ikke får næring nok. Men er det hele sandheden?

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.