Landbrug & Fødevarer

Skatteyderne betaler for landbrugstoppens juridiske proforma slagsmål

Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug
Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer

Landbrugets private lobby-organisationer slipper ofte billigt ude af retssager mod samfundet, selvom de påfører myndighederne betydelige udgifter. Selv når landbruget aflyser søgsmål, man selv har anlagt, slipper landmændene med blot at betale egne udgifter, mens regningen for myndigheder-nes advokatbistand havner hos skatteyderne

Når landbrugets organisationer anlægger retssager mod offentlige myndigheder, sker det ofte under stor ståhej og med bistand fra dyre advokater. Derimod er entusiasmen ofte ikke den samme, når landbruget skal møde op i retten og dokumentere sine anklager. Så trækker de pludselig stævningen tilbage for at søge forlig, hvor de slipper for at betale modpartens udgifter.

To aflyste søgsmål fra henholdsvis Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug, som redaktionen har set nærmere på, dokumenterer, at myndighederne accepterer selv at betale millionudgifterne til advokater, til trods for at sagsøgerne selv opgiver deres søgsmål.

Begge lobbyorganisationer lancerede højlydte søgsmål mod det offentlige, men valgte i sidste øjeblik at aflyse sagerne. I en aktuel sag mod Nævnenes Hus endte det offentlige med en regning på 119.000 kr., selvom det var Landbrug & Fødevarer, der annullerede sin egen stævning. I en sag fra 2019, som søsterorganisationen Bæredygtigt Landbrug havde anlagt mod Fødevarestyrelsen, løb regningen op i 2.578.022,68 kr. Fødevarestyrelsen sagde ja til at lade BL slippe for at betale styrelsens udgifter, så også den regning blev sendt videre til skatteyderne.

Hverken Nævnenes Hus eller Fødevarestyrelsen har givet en troværdig begrundelse for rimeligheden i at lade offentligheden betale disse betydelige udgifter, selvom det er sagsøgeren, der selv trækker sin stævning tilbage.

Uhyggelige konsekvenser

Den seneste sag, mellem Landbrug & Fødevarer og Nævnenes Hus, drejede sig om beskyttelse af drikkevandet til 30.000 husstande i nordsjællandske Egedal kommune. Ved Bjellekær Kildeplads ligger der syv vandboringer, som kommunen ville beskytte mod forgiftning fra nedsivning af sprøjtemidler. Derfor forbød kommunen i september 2016 sprøjtning i et område på 67 hektar omkring boringerne.

Det ville Landbrug & Fødevarer ikke finde sig i, uanset at landmændene får erstatning for de tab, som giftforbuddet måtte give dem. Landbrug & Fødevarer indbragte derfor – på vegne af de ni landmænd, der er omfattet af forbuddet mod gift – sagen for det statslige Miljø- og Fødevareklagenævn, men nævnet gav i december 2017 kommunen medhold.

Godsejer Lars Hvidtfeldt, L&F

Det ville Landbrug & Fødevarer heller ikke finde sig i. Til Ritzau erklærede daværende viceformand, godsejer Lars Hvidtfeldt: »Kommunen har udstedt påbud til landmændene på et grundlag, som vi mener ikke er fagligt i orden, og som kan få uhyggelige konsekvenser for andre sager rundt i landet.«

Læs resten

Støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte, støtte – 17 nye støtteordninger! Sådan vil L&F redde Danmark

Adm. direktør Anne Lawaetz Arhnung er bannerfører for landbrugets nye forslag om flere støtteordninger trods den historisk høje indtjening i erhvervet. Skærmbillede fra landbrugsavisen.dk

Landbrugets største interesseorganisation Landbrug & Fødevarer tilbyder i en pressemeddelelse den 17. april 2020 at ”redde” Danmark, men det skal ske ved at indføre 17 nye støtteordninger – helt overvejende til økonomisk fordel for landbruget.

Uopfordret har Landbrug & Fødevarer lagt en plan for, hvordan Danmark skal åbne op igen, men planen indeholder stort set kun forslag, som skal øge indtjeningen, reducere skattebetalingen og fjerne udgifter fra landbruget, ud fra den tankegang at det vil gavne resten af Danmark.

De 17 forslag uddybes under billedet sidst i artiklen.

»Priserne på grisekød er steget med rekordfart,« siger Danish Crowns adm. direktør, Jais Valeur, som forklaring på den historiske gode indtjening i svineindustrien. Pressefoto

Skovler penge ind som aldrig før

Forslaget om milliardlempelser og nye støtteordninger til landbruget kommer på et tidspunkt, hvor danske landmænd skovler penge ind i en grad, som man skal årtier tilbage for at have oplevet. Her kommer nogle eksempler på de gyldne tider:

Den mindre svineproducent Munkbro Svineavl har opnået et overskud på 8,77 mio. i 2019. Især den gode svinenotering har hævet indtjeningen, der skal sikre noget på kistebunden til trange tider. Selskabet har fordoblet sit millionoverskud fra 4,5 mio. i 2018 til 8,77 mio. i 2019.

Danmarks største svineproducent Martin Lund Madsen præsterede i det forgangne regnskabsår et overskud på 73 mio. kr. efter skat. Regnskabet er netop offentliggjort – med en omsætning, der nærmest er eksploderet fra 164 mio. kr. til 305 mio. kr. En vækst på 86 procent. Svineavler Madsen kalder det selv et “rigtig godt år”.

Læs resten

Tyskerne har fået nok af svineindustrien – skærer ned på både produktion og forbrug

Største svinenation i EU beskærer forbruget af svinekød med 2,6 % på et år

Hvert år i januar går titusinder af tyskere på gaden i Berlin for at demonstrere mod husdyrindustrien. Foto: Bund

Flere og flere tyskere har fået nok af den moderne landbrugsindustri, og ikke mindst svineproducenterne står for skud. Det er den sandsynlige forklaring på, at stik modsat hvad mange lobbyister påstår, så medfører de rekordhøje svinekødspriser IKKE, at der bliver flere svin i EU. Tværtimod er både produktion og forbrug faldende. Det samme gør sig gældende i Danmark, hvor en af landets største svinefabrikker netop er sat til salg.

Der er tilbagegang over hele linjen i de store svinenationer. Kilde: Eurostat

Pestepidemien i Kina har udraderet op mod 65 % af alle svin i verdens største svineproduktion, og manglen på svinekød i det kinesiske rige har sat gang i importen fra ikke mindst EU til stadig stigende priser. Men alligevel falder både produktion og forbrug i EU af det forkætrede svinekød.

Det går op og ned med slagtningerne, men bundlinjen siger en samlet tilbagegang i EU på 1,7 %. Kilde: Eurostat

Tilbagegangen i slagtninger i 2018/2019 var på 1,7 %, men med store forskelle fra land til land. I de to store svinenationer Danmark og Polen blev der slagtet 7,6 % og 6,1 % færre svin, men også Tyskland, der har den største svineindustri af samtlige EU-lande, noterede et fald i produktionen på 2,2 % fra 2018 til 2019. Imidlertid er faldet i tyskernes eget forbrug af svinekød på 2,6 %, altså større end produktionsnedgangen.

Læs resten

Zenia Stampe: Måske er tiden kommet til, at vi skal have kvoter for svin

Det er nok de færreste, der ved, hvilken rolle dansk landbrug – og navnlig dansk svineproduktion – spiller i forbindelse med afskovningen af Amazonas og forureningen med sprøjtegifte af landbefolkningerne. Danske landmænd importerer hvert år omkring 1,6 millioner tons sojaprodukter fra Sydamerika. Dyrkningen optager et landområde på størrelse med Sjælland og Falster. Pressefoto fra Dyrenes Beskyttelse

Mens resten af det danske samfund har blikket stift rettet mod at løse klimakrisen og biodiversitetskrisen, så skubber dansk landbrug os tættere og tættere på afgrundens rand. Det skriver MF Zenia Stampe (Rad.)

De fleste har hørt om, hvordan afskovningen af Amazonas udgør en kæmpe trussel mod klodens klima og verdens biodiversitet. De fleste ved måske også, at regnskoven fældes og brændes for at give plads til bl.a. sojaproduktion. Nogen har måske også hørt om den argentinske sojaproduktion, der gør lokalbefolkningen syg, fordi der anvendes giftige pesticider i alt for store doser.

Men det er nok de færreste, der ved, hvilken rolle dansk landbrug – og navnlig dansk svineproduktion – spiller i den forbindelse. Danske landmænd importerer hvert år omkring 1,6 millioner tons soja fra Sydamerika. Det optager et landområde på størrelse med Sjælland og Falster.

MF Zenia Stampe, Rad.

Sojaen bruges primært til at fodre danske svin, for selvom vi allerede bruger 80 procent af vores egen danske landbrugsjord til dyrefoder, så rækker det ikke til at mætte 30 millioner svin. Ud af den enorme mængde sydamerikansk importeret soja er det kun 20 procent, der er bæredygtig og certificeret afskovningsfri. Det er en skandale – og det er at holde os alle for nar.

For mens resten af det danske samfund har blikket stift rettet mod at løse klimakrisen og biodiversitetskrisen, så skubber dansk landbrug os tættere og tættere på afgrundens rand. Og landbruget har ingen legitime undskyldninger.

I Sverige, Belgien og Holland har landbruget for længst udskiftet den uansvarlige soja med certificeret eller økologisk soja. Men da Thorning-regeringen tilbage i 2014 forsøgte at få dansk landbrug til at gå samme vej, spiste Landbrug & Fødevarer den af med seks ubrugelige ’indkøbskriterier’. Det er kriterier, som sojaleverandørerne skal skrive under på, men som der ikke føres nogen kontrol med. De er derfor ikke det papir værd, som de er skrevet på. Det er et stort svindelnummer.

Heldigvis var der allerede dengang dele af branchen, der godt kunne se, at det ikke var holdbart. Arla overgik således allerede i 2015 til 100 procent bæredygtig soja, og for et par måneder siden hoppede Coop med på vognen med en melding om, at de i fremtiden kun vil bruge bæredygtig soja til deres egne mærker. Det er godt! Det fortjener ros og anerkendelse.

Læs resten

Something is rotten – i landbrugets mondæne lobbycenter på Axelborg

Minkavler Martin Merrild har tilsyneladende ikke længere styr på hæren af lobbyister på Axelborg. Den ene efter den anden forlader skuden, hvor den koleriske formand for landbrugets største lobbyorganisation står stadig mere isoleret tilbage. Foto: L&F

Først forlod direktør Karen Hækkerup pludselig sin stilling i oktober 2018, og fjorten dage senere sagde næstformand gennem seks år Lars Hvidtfeldt farvel. Siden da har flugten fra lobbycenter Axelborg kun taget yderligere fart.

Det skriver politisk redaktør på Politiken Anders Bæksgaard i en analyse i avisen den 26. januar 2020. ”Det er, som om der sker noget underligt henne i landbrugets lobbycenter på Axelborg i København,” mener Bæksgaard.

Karen Hækkerup. Foto: L&F

Men hvad? Det har den politiske redaktør også en klar mening om. Bæksgaard peger på den nye direktør Anne Lawaetz Arhnung som årsagen, men lad os først se på de mange flygtninge.

Efter Karen Hækkerup og Lars Hvidtfeldts exit (og den mindre kendte gårdejer Klaus Høeg, der som den tredje i toppen af Landbrug & Fødevarer valgte at sige farvel til bestyrelsen i oktober 2018) har direktør for politik og kommunikation Morten Høyer (med tætte kontakter til Statsministeriet) forladt Axelborg i november 2019 for at blive ny direktør i kapitalfondenes interesseorganisation.

Morten Høyer vil hellere arbejde for kapitalfondene end for landbruget. Foto: L&F

“Jeg kan simpelthen ikke genkende, at min arbejdsplads skulle være i krise,” skrev Landbrug & Fødevarers direktør for politik og kommunikation, Morten Høyer, i en replik på Altinget.dk i oktober 2018. Tolv måneder senere dementerede han sig selv med faneflugten over til kapitalfondenes maskinrum.

Dernæst opsagde kommunikationsdirektør Christian Hüttemeier (med tætte kontakter til Venstres ledelse) sin stilling, for netop at blive udpeget som ny partisekretær i selv samme parti. Og public affairs-chef Martin Arnoldus (med tætte kontakter til DF-formand Kristian Thulesen Dahl) flyttede tilbage til Dansk Folkeparti på Christiansborg.

Så smuttede public affairs-rådgiver Rune Slot for at agere som ny rådgiver for Sophie Løhde. Læg dertil, at presseenheden allerede skrumpede i sommeren 2019, da pressechef Søren Andersen blev hentet ind som særlig rådgiver for den nye miljø- og fødevareminister Mogens Jensen.

Lobbyisternes flugt fra Axelborg

Læs resten

Er vi ved at sælge Danmark bid for bid?

Det er ikke kun i fattige udviklingslande, at “landgrabbing” finder sted. Også Danmark er sat til salg for investorer og udenlandske spekulanter.

Udenlandske pengemænd har fået øje på dansk landbrugsjord, fremgår det af en artikel i Kristeligt Dagblad, som refereres af agriwatch.dk

Udenlandske pengemænd er helt ubemærkede ved at opkøbe vores land. I modsætning til andre lande, som har restriktioner på udenlandske opkøb, kan investorer nemlig frit erhverve landbrugsland i Danmark. Også udenlandske pensionskasser har opdaget fidusen med at opkøbe danske besiddelser. Det skriver Ella Maria Bisschop-Larsen i en kommentar for gylle.dk.

Ella Maria Bisschop-Larsen er fhv. præsident for Danmarks Naturfredningsforening

Danske landbrug er dermed ved at blive opkøbt af globale investorer, og erhvervets fremtid lægges i hænderne på folk, der ikke nødvendigvis har interesse i en bæredygtig udvikling af vores land.

Ifølge landbrugsmægler Palle Jespersen, der har stået for salg af det seneste af otte landbrug til det globale investeringsvirksomhed Farm Company A/S, ender opkøbene ofte med, at en dansk landmand ansættes til at drive gården. Han forklarer det med at “dansk landbrug står i et generationsskifte, men for unge landmænd er det svært at låne penge, og det åbner jo for udenlandsk kapital”.

Det har han ret ganske ret i. Meget landbrugsjord er netop i disse år klar til generationsskifte, samtidig er landbrugserhvervet tynget af kæmpe gæld, med store finansieringsudfordringer og lav indtjeningsevne. Klart er det også at den konventionelle produktionsform ikke evner at tage de nødvendige hensyn til naturen, drikkevandet og dyrene.

Læs resten

Annonce: Ny bog endevender dansk landbrug

Udkommer på Gads Forlag 11. november 2019. Kan bestilles på saxo.com
Forgældet, forgiftet og fordømt. Miljøjournalist Kjeld Hansen gør i ny debatbog status over dansk landbrug.
Kjeld Hansen:
Farvel til dansk landbrug

”0,6 procent af den danske befolkning har hånds- og halsret over 62 procent af landet. Disse jordejere har skabt verdens hårdest opdyrkede land, men uden at levere en samfundsmæssig gevinst, der står mål med privilegierne. Derudover er biodiversiteten i agerlandet banket helt i bund. Alle tal og tendenser, jeg præsenterer her i bogen, peger på den samme konklusion: Vi bruger landet helt forkert.”

Sådan lyder det fra miljøjournalist og samfundsdebattør Kjeld Hansen, der i debatbogen Farvel til dansk landbrug påpeger, hvor fejlagtig den liberale lovgivning siden 2001 har været for dansk landbrug – både økonomisk og moralsk. Gælden er enorm, beskæftigelsen i bund, og landbokulturen er stort set udslettet.

Trods omfattende liberaliseringer gennem de seneste 20 år og milliarder af støttekroner overlever de fleste danske landbrug kun ved hjælp af pengene fra EU. Alligevel opretholder samfundet med alle midler verdens mest intensive landbrug. Prisen er et vandmiljø, der flyder med gylle og sprøjtegifte i hver anden drikkevandsboring, mens landmænd truer med retssager, hvis ikke de må sprøjte videre. Fuglene er flygtet fra agerlandet, hvor selv lærken er blevet sjælden. Den danske natur er blandt de ringeste i hele Europa, mens svin, mink, malkekøer og kyllinger mistrives i de enorme husdyrfabrikker. 

Ønsker vi at bremse klimakrisen, redde biodiversiteten og genskabe respekten for den danske landmand, er der kun én vej frem: mere plads til naturen, langt færre svin og nul sprøjtegifte. Og landbrugets fortsatte effektivisering må ophøre med at være et mål i sig selv.

Fremtidens landbrug bør have som formål at skabe velfærd, liv og lykke gennem øget bosætning i landdistrikterne, og midlet dertil er produktion af sunde fødevarer i harmoni med naturen.

FAKTATJEK: L&F-kampagne manipulerer groft med tal for danske svins forbrug af antibiotika

Den ansvarlige for Landbrug & Fødevarers imagekampagne med manipulerede tal for antibiotikaforbruget er minkavler Martin Merrild. Han er formand for L&F. Pressefoto.

Med store annoncer i Politiken og Jyllands-Posten forsøger landbrugets dominerende interesseorganisation at overbevise offentligheden om, at ”danske grise har et af verdens laveste forbrug af antibiotika” (2/10), og at ”danske grise får mindre antibiotika end de fleste” (7/10). I begge tilfælde taler Landbrug & Fødevarer usandt og mod bedre vidende.

Annoncerne har været bragt over en hel side 3 i de to førende dagblade, der tilsammen opgiver at have 436.000 læsere på hverdage.

I en mail til gylle.dk beklager Politikens journalistiske chefredaktør dybt at have bragt de to annoncer og lover at være mere agtpågivende i fremtiden. På Jyllands-Postens chefredaktion har man derimod valgt at sluge kritikken i tavshed. Det samme gælder Landbrug & Fødevarers formand og organisationens kommunikationsdirektør.

Kommunikationsdirektør Morten Høyer, L&F, er bagmanden for den stærkt kritisable imagekampagne. Pressefoto.

Verdens laveste forbrug af antibiotika

Den første annonce viser et kurvediagram, der synes at dokumentere et stærkt faldende forbrug af antibiotika i svineindustrien. Vi har tidligere gennemført et grundigt faktatjek af denne annonce, så her skal blot de mest iøjnefaldende manipulationer trækkes frem.

L&F’s reklamefolk har valgt at bruge 2009 som udgangspunkt for den dramatiske kurve, fordi der derved skabes en illusion af et næsten ubrudt fald frem mod første halvdel af 2019, der fremtræder som året med det hidtil laveste forbrug.

Her er den første annonce fra imagekampagnen med de manipulerede tal. Screendump fra Politiken, 2. oktober 2019.

Imidlertid er det usandt. De officielle DANMAP2018-data viser, at forbruget af antibiotika i husdyrindustrien var markant lavere i årene 1999-2003 end i dag. Forbruget i 2009 var det største (129,7 tons) i dette århundrede, og det udløste en politisk alarm, der resulterede i en række lovgivningsmæssige tvangsforanstaltninger i form af Gult Kort-ordningen. Frem til i dag har ordningen dog kun betydet en mindre nedgang i forbruget trods flere stramninger.

Læs resten

FAKTATJEK: L&F manipulerer voldsomt med 2018-forbruget af antibiotika til svin

Denne annonce blev bragt den 2. oktober 2019 i dagbladet Politiken, hvor den fyldte hele side 3.
Her er datasættet fra DANMAP 2018, som svineannoncen er konstrueret over. De anvendte tal er indrammet med rødt af redaktionen.

Årets DANMAP-rapport over forbruget af antibiotika i Danmark viser, at landbruget stadig anvender dobbelt så meget antibiotika, som hospitaler og læger ordinerer til mennesker. Det betyder, at vi som samfund fortsat befinder os i stor risiko for udvikling af resistente bakterier, der vil kunne skade befolkningens sundhed. Alligevel forsøger den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer at bilde offentligheden ind, at forbruget af antibiotika i svineindustrien er stærkt faldende. Med annoncer i dagbladene søger man at skabe en illusion om et forbrug, der nærmer sig nul.

Fakta er, at husdyrindustrien anvendte 100,1 tons antibiotika i 2018, hvilket er en marginal reduktion på mindre end 1 procent fra 100,9 tons i 2017. Faldet skyldes en 40 % nedgang i anvendelsen i minkindustrien. I sundhedsvæsenet præsterede hospitaler og praktiserende læger derimod en reduktion på mere end to procent fra 50,9 tons i 2017 til 49,8 tons i 2018. Landbruget anvender altså fortsat dobbelt så megen antibiotika til deres produktionsdyr som sundhedsvæsenet ordinerer til mennesker.

Læs resten

Nye millioner til Aarhus-forskeres landbrugsprojekter trods massiv kritik for urent trav


Fødevareminister Mogens Jensen (S) har usvækket tillid til Aarhus-forskernes uafhængighed, trods skandalen om oksekødsrapporten. Foto: Pressefoto fra ministeriet.

De skandaleramte landbrugsforskere på Aarhus Universitet har stadig fødevareminister Mogens Jensens tillid. Trods balladen om den omstridte oksekødsrapport sætter Mogens Jensen nu 10 projekter i gang for 90 mio. kr., og Aarhus-forskere er med i samtlige 10 projekter. Dertil kommer, at de skal samarbejde med fagpersoner fra Landbrug & Fødevarer i syv af de 10 projekter. Det fremgår af en pressemeddelelse den 7. september 2019 fra Mogens Jensen og klimaminister Dan Jørgensen.

Hvad der ikke fremgår af pressemeddelelsen, er, at Aarhus-forskerne selv sad med ved bordet, da de 90 mio. kr. blev uddelt. To af de tre forfattere til den omstridte oksekødsrapport har deltaget i både formuleringen af projekterne og evalueringen af ansøgningerne. Begge blev indstillet til at deltage af Landbrug & Fødevarer, der også selv har haft en repræsentant med i bevillingsprocessen.

Direktør Anne Ahrnung, L&F

Samfundet skal betale

Ifølge de to ministre Mogens Jensen og Dan Jørgensen skal projekterne bidrage til at finde fremtidens løsninger til at nedbringe udledningen af drivhusgasser fra landbruget. Erhvervet er den største enkeltudleder i Danmark med hele 22,4 procent af det nationale CO2-udslip, men direktøren for Landbrug & Fødevarer Anne Ahrnung har gjort det klart, at samfundet skal betale, hvis landbruget skal sænke sine udledninger. Det sker så nu med de første 90 mio. kr. til projekter, hvis formål er at styrke og udbygge landbrugets viden og finde fremtidens løsninger, så drivhusgasudledningen fra landbruget kan nedbringes.

– Forskningen skal finde løsninger på, hvordan landbruget bliver langt mere klimavenligt. Det er den klimaforskning, vi sætter i gang i dag, Danmark skal leve af i morgen. Ligesom jeg nu sætter penge af til klimaforskning, er det også helt afgørende, at dansk landbrug selv fortsætter med at udvikle sig, så vi sammen kan nå regeringens ambitiøse klimamål, siger fødevareminister Mogens Jensen ifølge pressemeddelelsen.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.