Landbrug & Fødevarer

Nye millioner til Aarhus-forskeres landbrugsprojekter trods massiv kritik for urent trav


Fødevareminister Mogens Jensen (S) har usvækket tillid til Aarhus-forskernes uafhængighed, trods skandalen om oksekødsrapporten. Foto: Pressefoto fra ministeriet.

De skandaleramte landbrugsforskere på Aarhus Universitet har stadig fødevareminister Mogens Jensens tillid. Trods balladen om den omstridte oksekødsrapport sætter Mogens Jensen nu 10 projekter i gang for 90 mio. kr., og Aarhus-forskere er med i samtlige 10 projekter. Dertil kommer, at de skal samarbejde med fagpersoner fra Landbrug & Fødevarer i syv af de 10 projekter. Det fremgår af en pressemeddelelse den 7. september 2019 fra Mogens Jensen og klimaminister Dan Jørgensen.

Hvad der ikke fremgår af pressemeddelelsen, er, at Aarhus-forskerne selv sad med ved bordet, da de 90 mio. kr. blev uddelt. To af de tre forfattere til den omstridte oksekødsrapport har deltaget i både formuleringen af projekterne og evalueringen af ansøgningerne. Begge blev indstillet til at deltage af Landbrug & Fødevarer, der også selv har haft en repræsentant med i bevillingsprocessen.

Direktør Anne Ahrnung, L&F

Samfundet skal betale

Ifølge de to ministre Mogens Jensen og Dan Jørgensen skal projekterne bidrage til at finde fremtidens løsninger til at nedbringe udledningen af drivhusgasser fra landbruget. Erhvervet er den største enkeltudleder i Danmark med hele 22,4 procent af det nationale CO2-udslip, men direktøren for Landbrug & Fødevarer Anne Ahrnung har gjort det klart, at samfundet skal betale, hvis landbruget skal sænke sine udledninger. Det sker så nu med de første 90 mio. kr. til projekter, hvis formål er at styrke og udbygge landbrugets viden og finde fremtidens løsninger, så drivhusgasudledningen fra landbruget kan nedbringes.

– Forskningen skal finde løsninger på, hvordan landbruget bliver langt mere klimavenligt. Det er den klimaforskning, vi sætter i gang i dag, Danmark skal leve af i morgen. Ligesom jeg nu sætter penge af til klimaforskning, er det også helt afgørende, at dansk landbrug selv fortsætter med at udvikle sig, så vi sammen kan nå regeringens ambitiøse klimamål, siger fødevareminister Mogens Jensen ifølge pressemeddelelsen.

Læs resten

Den fatale oksekødsrapport: Aarhus Universitet har gjort det før – men det har andre også

Det er langt fra sjældent, at virksomheder, myndigheder eller andre betaler for at få forskning udført på danske universiteter. Samarbejdet kan have sine fordele, men flere gange er det gået galt.

oksekødsrapport information aarhus universitet
Dagbladet Information er gået forrest i den massive mediedækning af samarbejdet mellem forskere og landbrugets interesseorganisationer om rapport om klimabelastning fra oksekød. (Screenshots fra information.dk)

Danmarks førende videnskabsmedie har skrevet en fremragende oversigt, der afslører, at “oksekødsrapporten” ikke er enestående. Artiklen er skrevet af Thomas Hoffmann og offentliggjort den 6. september 2019. Vi bringer indledningen her:

Landbruget har skaffet penge til Aarhus Universitet for at få lavet en rapport om, hvor meget oksekød belaster klimaet.

Rapporten har de seneste uger været under så heftig beskydning fra både medier og politikere, at Aarhus Universitet nu har trukket den tilbage, indtil udenforstående forskere har kigget den igennem.

Skurken bag den nu tilbagekaldte rapport var Landbrug & Fødevarer, hvor kommunikationsdirektør Morten Høyer offentligt har sagt undskyld og returneret de 455.000 kr., den private lobbyorganisation havde fået til rapporten.

Et tilsyneladende overrasket universitet meddeler, at det nu vil gå gennem de seneste fem års rapporter for at se, om de kan finde lignende problemer.

Det får dig måske til at tænke, at oksekødrapporten er en helt særlig historie om, hvordan forskere i ekstreme tilfælde kan blive påvirket af industrien.

Men det er langt fra tilfældet. Masser af sponseret forskning

Mange danske forskningsprojekter har fået penge udefra. Det er langt fra altid et problem – tværtimod.

Hør om fordele og ulemper i denne podcast fra Videnskab.dk: Kan vi stole på sponseret forskning?

Læs resten

Landbrugslobby tilbagebetaler penge for omstridt oksekødsrapport

Her er den famøse rapport.

Landbrug & Fødevarer erkender at være gået for langt i forløbet med oksekødsrapporten. Interesseorganisationen vil tilbagebetale 455.000 kroner. Det skriver Ritzau den 1. september 2019 ifølge TV2.

Sagen om den stærkt kritiserede oksekødsrapport får nu konsekvenser i en af landets største og mest aggressive lobbyorganisationer. Landbrug & Fødevarer erkender at have overskredet grænsen for anstændig opførsel og tilbagebetaler derfor nu de 455.000 kroner, som interesseorganisationen havde fået af Kvægafgiftsfonden til at lave den omstridte rapport om oksekøds miljø- og klimabelastning.

Det skriver direktør for Landbrug & Fødevarer Morten Høyer i en skriftlig kommentar til dagbladet Information.

Morten Høyer er den ansvarlige hos Landbrug & Fødevarer. Foto: L&F Pressefoto

– Vi kan se, at vi ikke har overholdt god skik for samarbejde med universiteter, som vi burde have gjort. Vi er gået for langt, og vores indblanding i projektet har miskrediteret forskernes resultater. Det kan vi ikke være tjent med. Derfor vælger vi at betale det anvendte beløb tilbage til den fond, der har bevilliget os pengene, skriver Morten Høyer til Information.

Landbrugslobby skrev hele afsnit i rapport

Læs resten

Landbrug & Fødevarer skader landbrugets image

Der gødskes på livet løs, men når regningen skal betales, så snakkes der udenom i toppen af Landbrug & Fødevarer.

Vi har modtaget denne pressemeddelelse fra Landsforeningen Frie Bønder-Levende Land:

Det store svigt i forbindelse med Landbrugspakken vil koste landbruget dyrt på både image og troværdighed. Landbrug & Fødevarer havde lovet regeringen, at vi frivilligt ville skære udledningen af kvælstof ned med 1451 ton i 2018. Det skulle ske ved hjælp af vådområder.  skovrejsning, udtag af lavbundsjorde og minivådområder.

Men det blev kun til 12 ton. Altså mindre end en procent af det lovede.

Henrik Kuske Schou.

Det vækker harme blandt alle ordentlige landmænd og også hos os i landsforeningen Frie Bønder – Levende Land, at aftaler med Landbrug & Fødevarer ikke bliver holdt. Det skader nemlig alle landmænds troværdighed hos den øvrige del af befolkningen. Også de landmænds troværdighed, som hverken benytter eller ønsker at være en del af Landbrugspakken.

“Det er utroligt, at man i toppen af de store landbrugsorganisationer ofrer millionbeløb på reklamefremstød for danske landbrugsvarer både i Kina, Japan og New York, når man så efterfølgende ikke er i stand til at bidrage til at overholde en så væsentlig aftale herhjemme,” siger foreningens næstformand, agrarøkonom Henrik Kuske Schou fra Tureby. Læs resten

L&F: Stop hippie-vandplanen i Århus

LarsHvidfeldt

Godsejer Lars Hvidtfeldt giver ikke meget for kommunernes forsøg på at beskytte drikkevandet. Han kalder dem “hippier”, uden dog at uddybe denne usaglige karakteristik af medarbejderne i en af landets største vandforvaltninger.

Kampen om rent drikkevand til Århus kommunes 326.246 indbyggere ender i retten, hvis det står til agroproducenterne, der nu ruller propagandakanonerne frem.

»En kommune kan ikke bare lave en hippie-indsatsplan og sætte mål, der ikke har hold i virkeligheden. Det er det, en retssag vil komme til at dreje sig om,« truer godsejer Lars Hvidtfeldt på vegne af Landbrug & Fødevarer.

Læs resten

Madspild for milliarder af kroner

affald-madMadspildet i Danmark løber op i 716.942 tons om året. Det meste mad bliver spildt hjemme i husholdningerne, men også landmænd, industri og butikkerne smider mere mad ud, end de behøver. Det skriver Forbrugerrådet/Tænk 7. august 2015.

Madspild findes hos forbrugerne og i industrien
Madspild er mange ting. Det er både yoghurtresterne i bunden af kartonen og tusindvis af liter mælk, som detailhandlen kører til destruktion. Det er dyr, der bliver kasseret på slagterierne, og salathoveder, som bondemanden pløjer ned, fordi de er for små til, at det kan betale sig at sælge dem.

Landbrugets madspild
14 procent af det årlige madspild stammer fra landbruget i følge en rapport fra Landbrug og Fødevarer. Det svarer til 100.000 tons.

Årsager: Agroproducenterne overproducerer, fordi de risikerer at miste kontrakter, hvis de ikke kan levere de aftalte varer på grund af for eksempel dårlig høstudbytte. Omvendt kan det bedre betale sig at pløje afgrøderne ned og smide dem ud, hvis priserne på frugt eller grønt er meget lave, eller hvis afgrøderne er for små.

Læs resten

Da dansk landbrug opgav at dyrke brødhvede

IMG_9629

Ole Jeppesen er uddannet historiker.

Danske landmænd har svært ved at dyrke tilstrækkeligt proteinholdigt korn og ”dansk korn i dag er så fattigt på protein, at det end ikke kan bruges som dyrefoder”, siges det. Vi er vant til at høre landbruget klage. Men denne gang er det helt galt, hverken brødhveden, maltbyggen eller foderkornet er godt nok. Hvordan er det gået så galt?

Det skriver Ole Jeppesen i denne kronik, der blev bragt i Fyens Stiftstidende 10. august 2015.

Årsagen er angiveligt, at de danske bestemmelser, for anvendelse af gødning, er for restriktive, samt at planterne ikke får næring nok. Men er det hele sandheden?

Læs resten

Kan det danske landbrug overhovedet betale sig?

Fortællingen om det danske landbrug er en evig saga om højtflyvende opsving og monumentale nedture. En fortælling om rouletteagtige investeringer, gigantlån og jordpriser, der falder med et brag fra den ene dag til den anden. For tiden ser det ud til, at fortællingen har nået et ‘point of no return’. Det skriver dagbladet Information, 5. august 2015. Her følger indledningen:

Landmændenes gæld er nu så historisk høj, at det truer ikke alene den enkelte landmand, men også de små sparekasser i landområderne. Priserne på konventionelle fødevarer falder støt, mens det fyger med beskyldninger om forurening, manglende dyrevelfærd og social dumping i landbruget.

Spørgsmålet er, hvor vi så går hen nu. Kan det industrielle landbrug klare sig i konkurrencen med billige lavtlønslande, hvis bare de får lov at droppe randzonerne og gøde jorden lidt mere, som Venstre har foreslået? Og er der nogen grund til at lade et erhverv, som udgør omtrent 3,5 procent af den danske økonomi, optage 62 procent af landets jordarealer?

jan_holm_ingemann2

Lektor Jan Holm Ingemann, Ålborg Universitet.

»Nej,« lyder svaret fra Jan Holm Ingemann. Han er lektor og landbrugsøkonom ved Aalborg Universitet og kendt som en af få mangeårige kritikere af det danske landbrug. Ifølge ham er tiden løbet fra den måde, vi driver landbrug på i Danmark.

»Hvis man ser helt nøgternt på det, kan det ikke betale sig at have det landbrug i Danmark, vi har i dag. Hverken for den enkelte landmand eller for samfundet som sådan,« siger Jan Holm Ingemann. Ifølge ham er det et fåtal af danske landmænd, som klarer sig økonomisk godt ved hele tiden at være på forkant med den teknologiske udvikling, mens den gennemsnitlige landmand halser efter og er dybt afhængig af landbrugsstøtte. Samfundsøkonomisk ville det bedre kunne betale sig at omlægge til nogle mindre landbrug eller en helt anden form for erhverv, vurderer han.

Læs resten

Landbrugsboss beskyldes for grov mobning af kendt miljødebattør

Wenneberg

Her er en selfie af Wenneberg (tv.) til Folkemøde på Bornholm sammen med “stop-madspild”-guruen Selina Juul (th.)

Den mediekendte journalist og kommunikationsrådgiver Signe Wenneberg har tilsyneladende været udsat for grov mobning på Folkemødet i Allinge i år. Pilen peger på minkavler Martin Merrild fra den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer som gerningsmanden. Efterfølgende har Wenneberg også følt sig forfulgt og tilsvinet af mobberens sekretær og andre medarbejdere fra L&F.

Pressechefen fra Landbrug & Fødevarer afviser at forholde sig til anklagerne, som Signe Wenneberg offentliggjorde 29. juli 2015 på sin åbne facebook-side. Her skrev Wenneberg:

“PS. Og til dig, der er i toppen af Landbrug&Fødevarer, og som ovre på Folkemødet meget, meget truende bad mig om at holde kæft fra nu af… og som siden har fået din sekretær og andre medarbejdere til at svine mig… Jeg holder aldrig kæft! Og til alle jer fra LA og V, der sender kædemails rundt til hinanden så I kan beskylde mig for at være hippie, mensch, spassernar, verdensfjern, speltmor, ignorant, tøs, idiot og hvad I ellers har beskyldt mig for her indenfor de seneste uger. Drop det. Jeg sletter jer. Og jeg tager mig ikke af jer.”

Læs resten

Fagligt hovedvidne i landbrugets gødningssag siger fra

Et af de faglige hovedvidner i protestlandmændenes stort anlagte retssag mod den danske stat undsiger nu den helt centrale påstand i Bæredygtigt Landbrugs såkaldte ”gødningssag”.

JørgenEOlsen

Professor Jørgen E. Olesen er en internationalt anerkendt agroforsker.

Arm i arm med Landbrug & Fødevarer har Bæredygtigt landbrug kørt en energisk kampagne, hvor man hårdnakket har påstået, at de reducerede gødningskvoterne i Danmark har betydet, at proteinindholdet i dansk korn er faldet markant.

Politikere som den nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen og landbrugslobbyister som revisor Erling Bonnesen, MF (V) er gået så vidt som til at påstå, at ”Når vi for eksempel undergødsker vores marker, så det korn, der produceres, ikke kan bruges til brød og til øl, men vi må importere, så er der jo noget helt galt”.

Jesper Pagh

Vicekoncerndirektør Jesper Pagh, DLG, påstod i retten, at udlandet ikke vil købe danskproduceret korn. Efterfølgende har han dog ikke formået at sandsynliggøre sin påstand med egentlig dokumentation.

Stor opsigt har det også vakt, at vicekoncerndirektør i Dansk Landbrugs Grovvareselskab, Jesper Pagh, under retssagen i maj 2015 angiveligt påstod, at ”det danske korn nu er så ringe, at kornopkøbere uden for Europa specifikt anmoder om, at der ikke må være dansk korn i sendinger fra Europa. Kvaliteten er simpelthen alt for dårlig som følge af de danske norm-regler for gødskning af afgrøderne”.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.