Den fatale oksekødsrapport: Aarhus Universitet har gjort det før – men det har andre også
Det er langt fra sjældent, at virksomheder, myndigheder eller andre betaler for at få forskning udført på danske universiteter. Samarbejdet kan have sine fordele, men flere gange er det gået galt.
Danmarks førende videnskabsmedie har skrevet en fremragende oversigt, der afslører, at “oksekødsrapporten” ikke er enestående. Artiklen er skrevet af Thomas Hoffmann og offentliggjort den 6. september 2019. Vi bringer indledningen her:
Landbruget har skaffet penge til Aarhus Universitet for at få lavet en rapport om, hvor meget oksekød belaster klimaet.
Rapporten har de seneste uger været under så heftig beskydning fra både medier og politikere, at Aarhus Universitet nu har trukket den tilbage, indtil udenforstående forskere har kigget den igennem.
Et tilsyneladende overrasket universitet meddeler, at det nu vil gå gennem de seneste fem års rapporter for at se, om de kan finde lignende problemer.
Det får dig måske til at tænke, at oksekødrapporten er en helt særlig historie om, hvordan forskere i ekstreme tilfælde kan blive påvirket af industrien.
Men det er langt fra tilfældet. Masser af sponseret forskning
Mange danske forskningsprojekter har fået penge udefra. Det er langt fra altid et problem – tværtimod.
Hør om fordele og ulemper i denne podcast fra Videnskab.dk: Kan vi stole på sponseret forskning?
Læs restenJordens insektliv udryddes med rekordfart
Snart er det slut med insekter til de fugle, der foretrækker den diæt. Det kan ramme biæderen hårdt. Foto: Pierre Dalous/Wikipedia.
En stor international rapport – den første af sin slags – viser, at verdens økosystemer står overfor et katastrofalt kollaps, fordi Jordens insekter udryddes med rekordfart. Rapportens hovedkonklusion er klar. Vi mennesker fylder for meget, og landbruget sviner alt for meget, så biodiversiteten af insekter er truet over hele verden.
Francisco Sanchez-Bayo.
Til den britiske avis The Guardian fortæller hovedforfatteren til undersøgelsen, Francisco Sanchez-Bayo, at han er chokeret over opdagelserne.
Andre forskere, blandt andet professor Dave Goulsen fra University of Sussex i England, siger til The Guardian, at det er tydeligt, at insekttab er et alvorligt globalt problem.
– Beviserne peger alle i den samme retning. Det bør bekymre os alle, for insekterne er hjertet i ethvert fødenetværk, de bestøver langt størstedelen af plantearterne, holder jorden sund, genbruger næringsstoffer og meget mere. Elsk eller had dem, vi mennesker kan ikke overleve uden insekter, siger Dave Goulsen, der er internationalt kendt for at advare mod udryddelsen af verdens bier, bl.a. i bogen ”Humlen ved det hele”. Læs resten
Landbrugets BigBrother-program koster skatteyderne millioner af kroner
Landbrugsstyrelsen oplyser i en mail 18. januar 2019, at priserne for den netop offentliggjorte BigBrother-overvågning af danske landmænd vil være 9,6 mio.kr. i etablering og 3,9 mio. kr. årligt til at drive kontrollen, som sker ved hjælp af satellitter. Overvågningen skal sikre, at der ikke snydes med den direkte EU-støtte til danske landmønd, der løber op i knap syv mia. kr. årligt.
Det nye overvågningssystem, der bl.a. skal kontrollere, om landmændene slår deres græsmarker til tiden, betales af skatteyderne, hvorimod alle data er gratis.
Data leveres af EU-Kommissionen og European Space Agency (ESA), der udvikler og administrerer det såkaldte Copernicus-program, og Sentinel-satellitterne er et centralt element i Copernicus-programmet. Data herfra stilles kvit og frit til rådighed for alle. Der er altså ikke knyttet årlige udgifter til indkøb af satellitdata. Læs resten
Landbruget skal gennemgå en revolution, hvis vi skal redde verden
Skal verdens befolkning have sund mad, uden at vi ødelægger miljø, klima eller Jordens liv, er vi nødt til radikalt at ændre landbrug og madvaner. Førende forskere fortæller her, hvad du bør spise. Det skriver videnskab.dk den 17. januar 2019.
En ekspertgruppe bestående af 37 af verdens førende forskere fra 16 forskellige lande konkluderer efter tre års arbejde, at der er brug for intet mindre end en revolution af landbruget.
Greenpeace-kampagnen for mindre kød bakkes nu op af et imponerende internationalt forskerhold.
Den gode nyhed er det rent faktisk kan lade sig gøre, og endda på måder, som gavner både landmand, forbruger og planeten.
Det melder forskerne efter at have analyseret blandt andet næring i mad, årsager til sygdomme og udledningen af drivhusgasser i et kæmpe stykke arbejde, som netop er publiceret i det anerkendte tidsskrift The Lancet.
Forskerne tilføjer, at hvis alle mennesker på kloden med tiden kan spise sundt og bæredygtigt, vil det ikke bare redde planeten, men også 11 millioner menneskeliv om året. Det vil nemlig hindre, at folk dør af fejlernæring, om det så er, fordi de spiser for meget, for lidt eller forkert.
»Deres arbejde flugter rigtigt meget med alle andre studier, der kommer i de her år: Vi skal blandt andet reducere vores kødforbrug, vi skal ændre landbruget, og vi skal stoppe madspild, hvis vi skal redde planeten,« konstaterer Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet. Læs resten
Big Brother skal overvåge danske landmænd fra rummet
Danske landmænd skal fremover overvåges fra rummet døgnet rundt, ifølge Miljø- og Fødevareministeriet, hvis de ønsker at gøre krav på økonomisk støtte fra EU.
Jakob Ellemann-Jensen fra Danmarks liberale parti, Venstre, der ofte slår sig op som frihedselskende, indfører nu den totale overvågning af danske jordejere.
Danske landmænd skal fremover kontrolleres med satellitovervågning, så myndighederne døgnet rundt kan følge med i selv de mindste aktiviteter på markerne som for eksempel græsslåning. Målet er at gøre det nemmere at være landmand, påstås det fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i en pressemeddelelse 16. januar 2019.
Færre og kortere kontrolbesøg, mindre papirarbejde og mere vejledning. Det er målet med den satellitbaserede kontrol, der i år bliver indført på grundbetalingen i Danmark. Dermed bliver det lettere at være dansk landmand. Fokus flyttes fra mindre forseelser til markante overtrædelser, ligesom den nye kontrol giver landmændene mulighed for løbende at følge med i, om de overholder støttebetingelserne på deres marker.
– Fremover vil landmændene få mere arbejdsro og blive forstyrret langt mindre, fordi hundredvis af fysiske kontroller bliver skåret væk, og vi i fremtiden fokuserer på de overtrædelser, der har størst betydning. Derudover får landmanden længere tid til at leve op til aktivitetskravet – og derved mere fleksibilitet. Ved at bruge satellitter tager vi derfor et naturligt skridt hen mod fremtidens kontrolform, når vi stille og roligt begynder at høste de første erfaringer, som med tiden gerne skal gøre det langt lettere at være landmand, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
Overvågningen fra rummet bliver så præcis, at myndighederne kan følge arbejdet til mindste detalje på den enkelte markblok. Udtrykket “privatlivets fred” vil ikke længere give nogen mening for landmænd.
Den enkelte landmand skal have løbende adgang til satellitbilleder af sine marker, så han kan se, om støttebetingelserne vurderes opfyldt. Markerne vil blive markeret med grøn, gul eller rød, og på den baggrund kan landmændene selv holde øje med deres marker, og dermed kan de selv medvirke til at forebygge økonomiske sanktioner i støtten.
Det er ministerens vision, at landmændene på længere sigt kan slippe for en stor del af det omfattende papirarbejde, det er at søge landbrugsstøtte, og kontrollen kan fokusere på de overtrædelser, der har størst betydning for miljøet og ser anvendelsen af ny teknologi som en vej til dette.
Samtidigt ser ministeren for sig, at en væsentlig del af de datokrav, der ofte kommer på tværs af landmændenes hverdag og virkeligheden ude i marken, på sigt kan fjernes ved hjælp af de muligheder, som den nye teknologi tilbyder. Læs resten
Biologer jubler over ålegræs som rensningsanlæg, mens algepesten breder sig fra Fyn til Østjylland
Klik på billedet for at se video med biologerne i arbejde.
Ålegræs er en truet art i mange farvande og er samtidig rigtig godt for miljøet. Derfor jubler havbiologer fra Miljøstyrelsen og Syddansk Universitet nu over, at det er lykkedes at plante ålegræs og få det til at brede sig i den ydre del af Horsens Fjord. Sådan skriver dr.dk den 7. november 2018.
Glæden hos de jublende havbiologer dæmpes dog ganske alvorligt af den helt usædvanligt voldsomme algeforurening, der har ramt store dele af kysterne ud for Østjylland og Fyn.
Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen.
Situationens alvor understreges af kontorchef i Miljøstyrelsen, Harley Bundgaard Madsen, der fortæller, at lige netop den her algetyper har man faktisk ikke set siden 1990’erne.
Professor Kaj Sand-Jensen har denne kommentar til det glade budskab: – Vi var på vej mod denne bedre tilstand, men de sidste par år indikerer, at udviklingen i næringstilførslerne igen går den forkerte vej. Det handler om landbrugets udledninger til fjorde og kystområder. Læs resten
En so med 22 smågrise i hvert kuld – det er ikke noget problem
Skematisk tegning af hvordan en automatisk flydende fleksibel feeder kan betjene tre kuld fra to søer. De blå grise danner et ekstra overlevende kuld takket være ALFF-teknologien.
Moderne genetik – ikke mindst fra Danmark – har skabt højtydende søer, som regelmæssigt føder kuld med betydelig flere grise, end soen har patter til. Resultatet er en forholdsvis høj dødelighed blandt smågrisene. Udfordringen er derfor at holde flest mulige af de overlevende grise i live, frem til de er afvænnede og kan klare sig selv.
En simpel løsning kan hjælpe med at løse dette problem, og den beskrives på www.pigprogress.net den 19. oktober 2018.
Er der patter nok til alle? Ikke noget problem med ALFF-feederen.
Forestil dig en diegivende sø med 22 smågrise. Vanvid, siger du måske? Eller vil du straks mene, at det fører til, at mange af grisene bliver mast ihjel af soen? Læs resten
Mordgåde løst med DNA-analyser af ørnefjer
En fredet kongeørn fundet dræbt af skud ved Limfjorden i 2016 kunne identificeres som en dansk ynglefugl takket være DNA-analyse. Foto: Jan Tøttrup Nielsen.
Forskere fra Københavns Universitet er ved at DNA-analysere hundredvis af danske kongeørnefjer, der er samlet af den nordjyske ringmærker Jan Tøttrup Nielsen. DNA-analyserne kan gøre ornitologer til både detektiver og slægtsforskere, der kan bidrage til at afsløre forbrydelser i naturen og fortælle detaljer om ørnenes familieforhold og færden i landskabet. Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening den 25. oktober 2018.
Den 12. marts 2016 blev en kongeørn fundet død på bredden af Limfjorden vest for Hals. Røntgenfotos viste, at ørnen var skudt på tæt hold med et haglgevær.
DNA-analyser af ørnens fjer afslørede senere, at den dræbte ørn, som havde været død i flere måneder, var hannen i det ynglepar i Tofte Skov i Lille Vildmose, som fik en unge på vingerne i ynglesæsonen 2015.
Lektor Anders P. Tøttrup – ikke med en kongeørn, men en rødrygget tornskade.
”Teknikken bag DNA-analyserne er i dag så god, at vi kan undersøge gamle fjer ved at tage DNA af skaftet på fjeren. Det gjorde os i stand til at sige med sikkerhed, at den skuddræbte kongeørn fra Limfjorden kom fra skoven i Lille Vildmose. Der er store perspektiver i at DNA-analysere fjer som et led i overvågningen af en given fuglebestand. Vi behøver nu ikke længere at forstyrre og fange fuglene og tage blodprøver for at påvise et slægtskab og en oprindelse. Bare vi har en fjer, kan vi skaffe en gren til stamtræet over eksempelvis den danske bestand af kongeørne”, siger ørneforskeren Anders P. Tøttrup, der er lektor på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, som er en del af Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Læs resten
Tag på togt med de danske havørne
Nu kan du følge, hvor det imponerende vingefang fører unge havørne hen på deres færden rundt i Danmark. Foto: Torben Andersen/DOF.
Det vælter ind med data, der giver ny viden om danske havørnes færden, efter at 6 unge jyske og 1 sjællandsk havørn i sommers blev udstyret med GPS-sendere. Den sydsjællandske havørn Gunhild, som sidste år fik en sender på, giver fortsat signal. Nogle af de unge danske ørne er yderst rejselystne. Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening, den 11. oktober 2018.
Havørnen Malthe-Ludvig kom til verden i en rede med tre unger ved Hostrup Sø i Sønderjylland i maj. Sammen med sine to søskende blev Malthe-Ludvig i juni udstyret med en letvægter af en GPS-sender på cirka 80 gram.
Nu er denne sender med til at give tungtvejende oplysninger og ny viden om Danmarks havørne. og du kan følge med i, hvor ørnene flyver hen.
Alle har mulighed for at følge de otte unge havørnes ruter på et kort, hvor man lige nu kan følge seks af de otte unge GPS-havørne. To af ørnene kommer med på kortet lidt senere. Kortet vil blive opdateret en gang i døgnet. De nyeste data vil dog først blive offentliggjort med et par dages forsinkelse. På et animeret kort kan man dog få et godt indtryk af ørnenes færden i løbet af den forgangne uge.
Malthe-Ludvig, der i højsommeren forlod reden, hvori den var klækket, har taget nogle gevaldige ture i Jylland og Nordtyskland. Læs resten
BREAKING: Verdens mest udbredte sprøjtegift forbindes nu med bidød
Den amerikanske undersøgelse har vakt betydelig opsigt, da der er tale om en anklage mod verdens mest udbredte sprøjtegift.
Honningbier, der udsættes for glyphosat, som er den aktive ingrediens i verdens mest udbredte sprøjtegifte, mister nogle af de gavnlige bakterier i deres tarm og bliver mere modtagelige for infektion og død fra skadelige bakterier. Glyphosat kan bidrage til nedgangen af honningbier og vilde bier rundt om i verden.
Det er hovedkonklusionen i et banebrydende videnskabeligt studie, der blev offentliggjort den 24. september 2018 fra Department of Integrative Biology, ved University of Texas i Austin.
Nancy Moran leder det laboratorium på University of Texas, hvor undersøgelsen er gennemført.
Betydning
Øget dødelighed i honningbi kolonier er blevet tilskrevet flere faktorer, men er ikke fuldt ud forstået. Fænomenet er kendt som CCD eller Colony Collapse Disorder. Sprøjtegifte med glyphosat hævdes dog at være uskadelige for dyr, herunder bier, fordi giften er målrettet mod et enzym, der kun findes i planter og mikroorganismer.
Bier er imidlertid afhængige af en specialiseret tarmflora eller mikrobiota, som gavner vækst og giver forsvar mod sygdomsfremkaldende organismer (patogener). De fleste bi-bakterier indeholder enzymet, der rammes målrettet med glyphosat, men deres sårbarhed varierer afhængigt af om bien har modtagelige bakterie-versioner og tilsvarende i tolerance for glyphosat. Læs resten
|
|
