Forskning

Professor: Forskningsfriheden er til salg

Forskningsfriheden er alvorligt truet, mener professor emeritus Heine Andersen. For eksempel har L&F bestilt og delvist betalt en rapport fra Københavns Universitet. Det har imidlertid ikke fået universiteterne til at ændre praksis, og det er en direkte trussel mod det moderne samfunds frihedsværdier. Kronikken har været trykt på Altinget.dk 15.oktober 2017 og bringes her med forfatterens tilladelse.

Forskningsfrihed er kommet på dagsordenen. Som det ofte sker på baggrund af medieomtale af en række opsigtsvækkende og i nogle tilfælde skandaleprægede sager.

Professor Heine Andersen.

Det falder sammen med, at jeg har udsendt bogen ‘Forskningsfrihed. Ideal og virkelighed’ (Hans Reitzels Forlag). Måske ikke helt tilfældigt, da bogen omtaler nogle af sagerne. Andre har jeg været med til at belyse.

Mange husker nok sagen om landbrugspakken fra starten af 2016, den, der blev døbt ”gyllegate”, og som kostede Eva Kjer Hansen (V) ministerposten. I den forbindelse afslørede jeg brugen af de ulovlige såkaldte ”dobbelt mundkurvskontrakter”. Forskerne blev pålagt ”absolut tavshedspligt”, og det måtte de end ikke sige.

I august 2016 kom en sag på CBS om en forskningsrapport om angiveligt urimelige konkurrencevilkår for danske landmænd på grund af skrappe miljøregler. Det viste sig, at interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug havde være lige lovligt tæt på rapportens tilblivelse og konklusioner.

I juni 2017 udsendte en engelsk forskergruppe en sammenligning af forskningsfriheden i 28 lande. Den placerede Danmark som nummer 24 ud af de 281. Jeg omtaler den i min bog, og den blev fyldigt refereret af videnskab.dk og i flere medier.

I starten af oktober dukkede en rapport op om landbruget og vandområdeplanerne, udsendt fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet. Den viste, at fremtidens vandmiljøregulering vil koste landbruget dyrt – mere end en bondegård.

Læs resten

Den er helt gal med mænds evne til at få børn i den vestlige verden

Den udbredte anvendelse af sprøjtegifte i den vestlige verden kobles sammen med unge mænds faldende frugtbarhed.

De foruroligende tendenser i mænds reproduktive sundhed kræver akut opmærksomhed, advarer professor Niels Skakkebæk i denne artikel, der blev publiceret 10. oktober 2017 i British Medical Journal.

En nylig meta-analyse udført af Levine et al., som viser væsentlige fald i sædceller blandt mænd i den vestlige verden, har fået stor opmærksomhed i medierne. Levine-studiet fulgte en lignende rapport i The British Medical Journal (BMJ) for 25 år siden. Bør vi være bekymrede? Er den mandlige reproduktive sundhed virkelig i fare?

Niels E. Skakkebæk er professor ved KU og overlæge ved Afdelingen for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet.

Meta-analyser har nogle iboende begrænsninger. En vigtig, og ofte overset, pointe omkring data om kvaliteten af sæd er dog, at trend-data burde fortolkes med et holistisk syn på de mandlige reproduktive sundhedsproblemer, inklusiv parallelle trends i testikelkræft af germinalcelletypen (TGCC). Forekomsten af denne type kræft er steget kraftigt over de sidste par årtier, særligt hos unge mænd, og forekomsten synes endda at stige i lande, hvor den er lav. TGCC er forbundet med risiko for dårlig sædkvalitet: rapporter antyder, at lande med en høj forekomst af denne kræft, generelt har en lavere sædkvalitet og vice versa.

En anden god grund til at holde særligt øje med tendenserne i testikelkræft er, at registreringsdata anses for at afspejle den virkelige forekomst af sygdom. Der findes ikke nogen store screening programmer, der kan skævvride raterne af forekomster, som der er med kræfttyper som fx prostata.

Læs resten

Den tikkende bombe mod grundvandet

Sprøjtegrisen har ikke kunnet nære sig – helt ud over kanten af bækken er der sprøjtet.

Jørgen Kirknæs skrev en kommentar på Facebook om nedsivning af pesticider til grundvandet, og gylle.dk har opfordret ham til at prøve at uddybe det nærmere. Resultatet kommer her:

Jørgen Kirknæs.

I 1973 startede vi et økologisk gartneri på Fyn. Alle i nabolaget, samt en fætter som var professor inden for agroforskning, hævdede at pesticider og fungicider aldrig kunne nå ned til grundvandet. Men hvad ser vi nu, den ene vandboring efter den anden, må lukke på grund af giftstoffer i vandet. Vi var mange, som dengang advarede om den tikkende bombe, der var på vej ned mod vores drikkevand,

Der kommer flere og flere pesticider i det danske grundvand, og selv om der hele tiden lukkes boringer, er der nu pesticider i hver fjerde aktive drikkevandsboring. Kommuner, vandværker og Danmarks naturfredningsforening, kræver øjeblikkelig handling, hvis vore børnebørn skal kunne drikke rent vand fra hanen.

Læs resten

Oversvømmelserne i Houston viser, hvad der sker, når man ignorerer videnskab og lader entreprenører få frit spil

Klik på billedet og se, hvordan den uhæmmede byggeaktivitet har opslugt de naturlige vådområder i Houston-området gennem de seneste årtier. På  billederne ses planter og anden vegetation som grønt, mens urbaniserede og udviklede områder er blå og lilla. Før markøren frem og tilbage for at se, hvordan det nordvestlige Houston har ændret sig siden 1986.

Siden byen Houston i Texas blev grundlagt for næsten 200 år siden, har byens indbyggere behandlet dens vådområder som stinkende, myggebefængte klatter, der bare burde blive drænet. Det skriver QUARTZ, 29. august 2017.

Selv efter det blev et alment anerkendt videnskabeligt faktum, at vådområder kan opsuge store mængder vand i forbindelse med oversvømmelser, fortsatte byen med at asfaltere dem. Vandområdet ved White Oak Bayou-floden, der omfatter meget af det nordvestlige Houston, er et eksempel herpå. Ifølge forskning udført af Texas A&M University har dette område fra 1992 til 2010 mistet mere en 70 procent af dets vådområder.

Læs resten

Supersprøjtegift i majsmarker dræber nabolagets bier

Miljøorganisationer har i årevis protesteret mod de bidræbende sprøjtegifte. Foto: Greenpeace.

I starten af 2010’erne observerede man påfaldende stor dødelighed blandt bi-familier i nærheden af majsmarker i Indiana, Ontario og Quebec. Majs er den afgrøde som lægger beslag på det største dyrkningsareal i Nord-Amerika. Næsten al majs udsæd er behandlet (bejdset) med neonikitinoider (NNI’er), som er en insektgift. Fund af døde bier samt rester af NNI’er i bistader om foråret, vakte mistanke om, at bi-døden kunne hænge sammen med NNI-forurenet støv fra majssåningen. Undersøgelser, som har skullet påvise, om der er sammenhæng mellem bidød og NNIs, har været kritiseret for ikke ar være naturtro, d.v.s. ikke at undersøge effekten af NNI-eksponering som i størrelse og tidsrum svarer til, hvad bierne er udsat for i naturen.

På baggrund af kritikken er der foretaget et studie, som først har undersøgt hvor store koncentrationer af visse agrokemikalier bier er udsat for og hvor længe. Undersøgelsen er lavet efter at Canada påbød brud af støvbindende midler i forbindelse med majssåning for at mindske støvbåren forurening med bl.a. insektgifte.

Læs resten

Naturen som rensningsanlæg for landbruget

Vandløb, søer og fjorde skal inddrages mere aktivt i bekæmpelsen af forureningen fra landbruget. Foto: Martin Kielland.

Naturen kan selv give en hånd med til at løse udfordringen med merudledning af kvælstof fra landbruget til vandmiljøet. Det var et af flere væsentlige punkter på en international workshop om filtre i landskabet arrangeret af Aarhus Universitet. Med overskriften “Landbruget skal drives med hjælp fra naturen” har Janne Hansen, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), ved Aarhus Universitet skrevet dette sammendrag af resultaterne den internationale workshop. Den er offentliggjort 15.05.2017.

Vi skal undgå, at der kommer kvælstof fra landbrugets marker ud i vandmiljøet. Det er en stor udfordring, men det behøver ikke at være et problem. Tværtimod kan det vendes til en win-win-situation for både landbruget og miljøet, hvis naturen tages i ed som aktiv medspiller. Læs resten

Miljøfremmede stoffer truer danske kystfarvande mere end vi tror

Søren Laurentius Nielsen er lektor i biologi på RUC.

Den skadelige virkning af tungmetaller og andre giftstoffer som pesticider i havet er undervurderet, viser ny forskning fra RUC. Inden for videnskaben er det bredt anerkendt, at miljøfremmede stoffer påvirker dyrene i havene. Men hvordan påvirker de plantelivet?

Det skrev Camilla Buchardt, RUC Kommunikation & Presse, 1. november 2016. Som et apropos til planerne om flere forurenende havbrug er artiklen sund læsning.

Det er ikke nok at kigge på udledning af kvælstof og fosfor, når man tager temperaturen på de danske kystfarvandes sundhedstilstand. Menneskeskabte giftstoffer – såkaldte miljøfremmede stoffer – som tungmetaller og pesticider kan spille en overraskende stor rolle for kystfarvandenes helbred.

Læs resten

Agerlandets jordrugende fugle er i frit fald

Sanglærken går fortsat voldsomt tilbage, og ansvaret hviler på dansk landbrug. Foto: Jan Skriver/DOF.

Jordrugende fuglearter i det dyrkede landbrugsland udviser den største tilbagegang af alle i den danske fuglefauna, viser ny forskning. Det er ikke lykkedes Danmark at bremse agerlandets tab af biodiversitet, som ellers hører til de erklærede EU-mål inden 2020. Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening, 18. marts 2017.

Det er svært at være fugl, hvis man hele året lever sit liv i landbrugslandet, og bygger sin rede på jorden. Da hører man til den gruppe af arter, som går allermest tilbage i den danske fuglefauna.

Det underbygger ny forskning, hvis resultater tre danske biologer netop har fået offentliggjort i det internationale tidsskrift Bird Conservation International.

Læs resten

Fusk med million-tilskud til Månegris-projektet i Thy

Det er sagens hovedperson, Niels Jørgen Pedersen, til venstre.

Mystikken breder sig om det lokalt forhadte Månegris-projekt i Thy, efter at frontfiguren har meldt fra. Det er gårdejer Niels Jørgen Pedersen, der nu står frem og påstår, at han bare har været ”stråmand” for andre. Han nægter at være involveret i projektet, til trods for at både miljøtilladelse og milliontilskud er søgt og bevilget i hans navn.

I Nordjyske.dk 15. marts 2017 indrømmer Niels Jørgen Pedersen at have lagt navn, CVR-nummer og jord til det omstridte projekt, men benægter samtidig at være deltager i projektet, og i virkeligheden har han aldrig ejet den jord, hvor den kæmpemæssige svinefabrik skulle opføres.

Projektet har allerede modtaget milliontilskud fra GUDP-programmet i Landbrugsstyrelsen, men ingen myndigheder ønsker at kommentere den spegede sag, der meget vel kan ende med en sigtelse for dokumentfalsk.

Ked af det

”Jeg er ked af den negative omtale, “månegrisprojektet” har givet ikke kun af mig, men også af Venstre”, lød det på Venstres generalforsamling 15. marts fra Venstres borgmesterkandidat i Thisted Kommune gårdejer Niels Jørgen Toft Pedersen.

Læs resten

Lunde Larsen fifler med livsvigtig human antibiotika til fordel for svineindustrien

– Hvis jeg ser på den danske liste, så er den i direkte modstrid med både WHO’s anbefalinger og min egen kliniske erfaring, siger professor Peter Collignon til DR.

Danmark følger ikke WHO’s råd om at bekæmpe resistens. Verdenssundhedsorganisationens ekspert mener, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens danske regler for antibiotika tilskynder svineavlerne til at bruge stoffer, der er ’kritisk vigtige’ for mennesker. Det skriver DR Nyheder, 17. februar 2017.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har en liste over, hvilke antibiotika der er vigtige for at redde menneskeliv. Derfor skal læger og dyrlæger være særligt varsomme med at bruge netop dem, i håb om, at bakterier ikke udvikler resistens overfor antibiotikaen.

Professor Peter Collignon, WHO.

– Hvis jeg ser på den danske liste, så er den i direkte modstrid med både WHO’s anbefalinger og min egen kliniske erfaring, siger Peter Collignon, der er formand for WHO’s ekspertudvalg for overvågning af antibiotikaresistens og professor i mikrobiologi.

Det viser sig, at regeringens vægtninger af antibiotika strider direkte mod WHO’s anbefalinger. Flere antibiotika, som ifølge WHO er kritisk vigtige for mennesker, optræder på den danske liste som almindelige antibiotika, som svineproducenten ikke behøver at være ekstra varsom med at bruge.

Hvis man ikke er varsom, så udvikler bakterier resistens – eller modstandsdygtighed – overfor disse antibiotika, der nu ikke længere kan slå bakterierne ihjel. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.