Thy slipper for gigantisk svinefabrik – men skatteyderne risikerer millionregning for det fejlslagne projekt
Formålet med de mange støttemillioner fra det offentlige til svineindustrien er angiveligt at skabe en mere bæredygtig produktion, men tilsyneladende kun i økonomisk henseende. Der tages ingen hensyn til lokalbefolkningens protester, når projekterne udvælges.
Lokalbefolkningens uvilje mod at finde sig i møg, støj og stank fra ”fremtidens” svinefabrik har jaget det højt profilerede Månegris Apollo-projekt ud af Thy.
Trods påstande om meget stor interesse fra svinelandbrugets lobbyister og hjælp fra fremtrædende lokalpolitikere har projektmagerne ikke været i stand til at finde en byggegrund til det stærkt statsstøttede projekt.
Efter flere års forsøg blev det endeligt skrinlagt i juni 2018. Alligevel vil projektmagerne kræve betaling for deres indsats. De første 400.000 kr. er udbetalt, og i værste fald venter der en regning på 7,4 mio. kr. til skatteyderne. Læs resten
Kirkeuglen er nu tæt på at uddø i Danmark
Kirkeuglen er vores mindste ynglende ugleart og er ikke meget større end en stær. Foto: Klaus Dichmann.
Trods mange års indsats for at hjælpe den lille charmerende kirkeugle i Danmark, er det ikke lykkedes at stoppe tilbagegangen. Bestanden er helt nede på 13 par i Jylland, hvoraf kun to-tre par yngler så tæt på hinanden, at det er realistisk, at deres afkom kan finde en mage.
I 2017 var der kun kendskab til fem par med unger, mens der i 2016 var otte succesfulde par.
Vildtforvaltningsrådet er på vej med endnu en redningsaktion for den stærkt truede kirkeugle i Danmark. Der er planer om at indfange og udsætte kirkeugler fra udlandet, men Dansk Ornitologisk Forening mener, at man bør satse på at redde de kirkeugler, vi stadig har i Danmark, skriver bladet Fugle & Natur ifølge en pressemeddelelse den 14. august 2018.
Egon Østergaard er formand for fuglevennerne, men siger alligevel nej til at hjælpe den truede kirkeugle, hvis det skal ske ved opdræt i fangenskab.
Tidligere var der titusinder
Før 1970 var kirkeuglen vidt udbredt vest for Storebælt. Bestanden talte formentlig tusindvis af par.
Nu har landbrugets repræsentanter i miljø- og fødevareministerens rådgivende organ Vildtforvaltningsrådet foreslået en ny redningsaktion for kirkeuglen.
”Vi glæder os selvfølgelig over landbrugets interesse for arten, men det er også klart, at det vil være en dårlig historie for erhvervet, hvis uglen uddør,” siger Dansk Ornitologisk Forenings formand Egon Østergaard til Fugle & Natur. Læs resten
Danske kongeørne sætter ny rekord
Hannen og hunnen fra Høstemark Skov i Lille Vildmose er landets mest erfarne ynglepar af kongeørne, men får ingen unger på vingerne i 2018. Foto: Jan Skriver/DOF.
For første gang har Danmark fem par ynglende kongeørne, alle i det nordjyske. Fire unger er på vej på vingerne i de kommende uger efter et 2017, hvor den danske bestand af kongeørne for første gang i knap 20 år mislykkedes med ynglen. Der beretter Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening i en pressemeddelelse 10. august 2018.
Nu varer det ikke længe, før en ny generation af danske kongeørne vil tage højde, så de kan ses svæve over rovfuglenes jagtmarker og yngleområder.
Facit siger fire flyvemodne unger fra de rekordmange fem ynglepar, der udgør Danmarks bestand af kongeørne med den sydøstlige del af Vendsyssel som årets mest frugtbare ørneterræn.
Ornitologen Tscherning Clausen. Privatfoto.
”Der er to unger i Hals Nørreskov og én unge fra et helt nyt ynglepar i Hals Sønderskov. I Tofte Skov i Lille Vildmose kommer én unge ud at flyve, mens Vildmosens erfarne par i Høstemark Skov ikke får noget ud af det. Ej heller kommer der unger på vingerne fra parret i Store Vildmose. Vi kan dog glæde os over, at bestanden af danske kongeørne nu tæller fem veletablerede ynglepar”, siger ornitologen Tscherning Clausen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) artscaretaker for kongeørnen.
Han samler alle data om ørnene, og sammen med fire redekoordinatorer holder han et vågent øje med udviklingen i bestanden. Læs resten
Fiskelivet i Filsø Søndersø udraderet af iltsvind
Mindst 2,5 tons gedder er døde efter tre dages iltsvind i Filsø Søndersø. Foto: Theis Kragh.
Titusinder af fisk til en samlet vægt på omkring 80 tons er døde i Jyllands næststørste sø, Filsø, efter flere dage med massivt iltsvind. Tørken og det varme, vindstille vejr efterfulgt af kraftig regn har været den udløsende faktor. Det meddeler Åge V. Jensens fonde, der ejer søen, i en pressemeddelelse 10. august 2018.
Næppe en eneste fisk har overlevet tre dage med iltsvind i august i den sydlige halvdel af Jyllands næststørste sø, Filsø, der i 2012 blev genskabt i et af Danmarkshistoriens største naturgenopretningsprojekter.
Fiskelivet i 400 hektar af den cirka 915 hektar store Filsø i Vestjylland er døde på grund af manglende ilt i vandet.
Det kan et hold forskere fra Københavns Universitet dokumentere efter flere dages målinger og undersøgelser af vandmiljøet i Filsø.
Lektor Theis Kragh, KU. Foto: Jan Skriver.
Livet er tilbage ved år 0
”Vi fandt i denne uge flere end 1.200 døde gedder langs bredderne af Filsø Søndersø. Men ikke kun de store rovfisk er bukket under. Hele fiskebestanden af skaller, aborrer, brasen, suder, hork og ål i Filsø Søndersø er slået ihjel. Hvad angår fiskelivet, er området tilbage ved 0,” siger Theis Kragh, der er lektor på Ferskvandsbiologisk Laboratorium på Københavns Universitet.
Han leder et nationalt forskningsprojekt, der over en årrække skal undersøge miljøtilstanden og artsrigdommen i 30 genskabte danske søer. Læs resten
IUCN-formand benægter aftalt spil med Miljøstyrelsen
”Det har på intet tidspunkt under rådgivningen været aftalt, at IUCN-Nationalkomitéen skulle have opgaven,” skriver formanden til komitémedlemmerne, der tæller Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Verdens Skove, WWF Verdensnaturfonden, ICC Grønland, Miljø- og fødevareministeriet, Nordisk Jægersamvirke og Københavns Zoologiske Have. En sådan aftale ville da også have været ulovlig.
I en redegørelse fremsendt den 13. juli 2018 til de danske medlemsorganisationer i IUCN’s nationalkomité benægter formanden Ann-Katrine Garn, at der skulle være grund til kritik af Miljøstyrelsens udbudsrunde for det millionprojekt, der skal rense den fejlbefængte naturfredningsliste.
Siden 2009 har danske regeringer set gennem fingrene med den stærkt misvisende liste, der gentagne gange er blevet anvendt ved indberetninger til bl.a. EU og FN. Efter stærk kritik i medierne besluttede Miljø- og fødevareministeriet i februar i år at lade listen revidere.
Udbudsrunden resulterede imidlertid i, at den danske IUCN-komité vandt projektet til en værdi af 1.044.000 kr. i konkurrence med rådgivningsfirmaet Orbicon.
Afdelingschef Anette Marqvardsen, Orbicon, har skrevet den skrappe protest mod Miljøstyrelsens udbudsrunde. Læs mere her.
Skueproces
Efterfølgende har Orbicon protesteret mod, at det blev hemmeligholdt, at Miljøstyrelsen havde inviteret IUCN’s danske nationalkomité til at byde på opgaven. Komitéen havde deltaget aktivt i at skræddersy projektet, og som NGO ville den være i stand til at underbyde ethvert rådgivningsfirma på timepriserne, gjorde Orbicon gældende.
Formanden Ann-Katrine Garn, der er ansat ved Københavns Zoo, afviser kritikken i sin redegørelse.
”Det har på intet tidspunkt under rådgivningen været aftalt, at IUCN-Nationalkomitéen skulle have opgaven,” skriver formanden til komitémedlemmerne, der tæller Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Verdens Skove, WWF Verdensnaturfonden, ICC Grønland, Miljø- og fødevareministeriet, Nordisk Jægersamvirke og Københavns Zoologiske Have.
Denne benægtelse er ikke overraskende. Hvis der forelå en sådan aftale, ville udbudsrunden have haft karakter af en åbenlys skueproces, som påstået af Orbicon, og det samspil ville næppe være lovligt.
”Vi var ikke klar over, at vi fik mulighed for at byde på opgaven, da vi rådgav Miljøstyrelsen om indholdet i tilbuddet,” forklarer Ann-Katrine Garn i sin redegørelse.
Dette er imidlertid ikke korrekt. Læs resten
Miljøstyrelsen beskyldes for urent trav i sagen om den fejlbefængte naturfredningsliste
Er dette gamle æbletræ et beskyttet naturelement, selvom det står i en privat have på Sydfyn? Og er det korrekt, at træet står opført på regeringens liste over naturfredede områder i Danmark, når der rapporteres til FN’s biodiversitetskonvention og EU’s miljøagentur? Træet hævdes at være modertræ til æblesorten ingridmarie. Foto: Kjeld Hansen.
Udbudsrunde til en million kroner ligner spil for galleriet – vinderen var kåret på forhånd
Var det helt i orden, at Miljøstyrelsen ikke oplyste, at man allerede havde indbudt IUCN’s danske nationalkomité til at byde, da styrelsen inviterede det private konsulentfirma Orbicon til at deltage i udbudsrunden for et millionprojekt til en revideret fredningsliste?
Var det også i orden, at IUCN’s danske nationalkomité fik lov at byde, selvom komiteen havde deltaget i at udforme store dele af udbudsmaterialet?
Direktør Lars Hindkjær, Miljøstyrelsen.
Det mener Miljøstyrelsens direktør Lars Hindkjær.
Konsulentfirmaet Orbicon står derimod undrende tilbage med en følelse af at have deltaget i en skueproces.
IUCN står for International Union for Conservation of Nature. Organisationen består af repræsentanter for grønne NGO’er, der arbejder ulønnet. Det er IUCN, der definerer de forskellige kategorier af fredet natur, der anvendes i officielle rapporteringer f.eks til FN’s Biodiversitetskonvention og til EU’s Miljøagentur.
Men uden at det blev oplyst til de øvrige tilbudsgivere, havde IUCN’s danske nationalkomité deltaget aktivt i at skræddersy Miljøstyrelsens projekt for en korrigeret fredningsliste, hvorefter nationalkomitéens tilbud vandt opgaven. Det afslører en aktindsigt i fire måneders mailkorrespondance mellem Miljøstyrelsen og IUCN’s nationalkomité.
Københavns ZOO fik opgaven
Ifølge udbudsloven for statslige virksomheder skulle Miljøstyrelsen indhente flere tilbud på opgaven med at kategorisere de danske fredninger. Man kunne ikke bare give den til IUCN’s danske nationalkomité. Styrelsen henvendte sig derfor til tre velrenommerede konsulentfirmaer med en opfordring til at byde på opgaven, men uden at fortælle om IUCN’s rolle i tilrettelæggelsen.
Hos Rambøll sagde man ja til at tænke over tilbuddet, men mere blev det ikke. Rambøll besvarede aldrig henvendelsen. Konsulentfirmaet Sweco fandt opgaven ”interessant” og sagde ja til at modtage udbudsmaterialet. Efter 10 dages overvejelser takkede man dog nej til at afgive tilbud. Begrundelsen lød: ”Det er vores opfattelse, at der er væsentlige risici for, at opgaven ikke vil kunne gennemføres med en tilfredsstillende kvalitet indenfor den stramme tidsplan.”
Som den eneste sagde konsulentfirmaet Orbicon klart ja og investerede 60.000 kr. i at udarbejde et tilbud. Det skete i tillid til, at Miljøstyrelsen spillede med åbne kort.
Men Orbicon blev skuffet.
Miljøstyrelsen valgte den 12. juni 2018 at give millionprojektet til IUCN’s nationalkomité, angiveligt fordi komitéens tilbud var billigst. Formelt var det dog Københavns ZOO, der fik opgaven, og det var vicedirektør Bengt Holst, der underskrev kontrakten; derom senere.
ZOO-direktør Bengt Holst har udlånt havens CVR-nummer til en af de ansatte, der er formand for den NGO-komité, som vandt Miljøstyrelsens millionprojekt. Holst har dermed forpligtet ZOO til at stille op som juridisk ansvarlig for projektet. Konstruktionen er godkendt af Miljøstyrelsen. Foto: Lisbeth Holten.
Foran på points Læs resten
Skove og træer er nøglen til en bæredygtig fremtid
Et ud af hver fem mennesker verden over er afhængig af andre skovprodukter (NWFP) end tømmer til mad. Det er især vigtigt for de anslåede 250 millioner mennesker – hovedsagelig i Afrika og Asien og omfattende omkring 40 procent af de ekstremt fattige landdistrikter – der lever i skove og savanneområder, hvor fattigdom er udbredt over alt i troperne. Foto: FAO.
Tiden er ved at løbe ud for verdens skove, hvis samlede areal krymper dag for dag, advarer en ny FAO-rapport, ”The State of the World’s Forest” 6. juli 2018.
FAO opfordrer i rapporten regeringerne verden over til at fremme en altomfattende tilgang til gavn for både træer og de mennesker, der er afhængige af dem. FAO er FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, der styrer den internationale kamp mod sult fra hovedkvarteret i Rom.
Stop for skovrydning, bæredygtigt forvaltning, genopretning af ødelagte skove og en øgning af det verdensomspændende skovdække er alt sammen nødvendigt for at undgå potentielt skadelige konsekvenser for planeten og dens befolkning, ifølge rapporten ”The State of the World’s Forest” 2018.
Skove og træer bidrager langt mere til menneskers levebrød end det er almindeligt kendt, og de spiller afgørende roller for fødevaresikkerhed, drikkevand, vedvarende energi og landdistrikter. Skove bidrager med omkring 20 procent af indkomsten til husholdninger i landdistrikterne i udviklingslande – og væsentligt mere i mange områder – og de leverer brændsel til madlavning og opvarmning til et ud af hver tre mennesker over hele verden.
“Skovene er kritisk vigtige for overlevelsen,” udtalte generaldirektør José Graziano da Silva fra FAO. “Sund og produktiv skov er afgørende for bæredygtigt landbrug, og vi har bevis for betydningen af skove og træer for vandkvaliteten, for at bidrage til fremtidens energibehov og til at designe bæredygtige og sunde byer.” Læs resten
VIDEO: Vandmiljøet bliver værre – få forklaringen her
Selv om tre vandmiljøplaner og årtiers indsats forbedrede det danske vandmiljø i fjorde og langs kyster, er forbedringen nu vendt til en forværring.
Klik på billedet og få forklaringen.
Skal 30 års miljøindsats begraves i iltsvind og fiskedød?
Iltsvindene i 1980’erne med fiskedød og udbredt bunddyrdød i vore farvande resulterede i en række effektive handleplaner, der frem til år 2000 ca. halverede udledningen af kvælstof til kystvandene og udledningen af fosfor med godt 80 %. Samtidigt opbyggedes måske verdens bedste overvågnings- og rapporteringssystem, der effektivt fulgte næringsstofferne og deres effekter fra kilden og gennem vandmiljøet. Det skete selvfølgelig ikke uden kontroverser, især med landbruget.
Men da Anders Fogh Rasmussen kom til magten i 2001, startede han et systematisk forsøg på at smadre overvågnings- og rapporteringssystemet, kulminerende med nedlæggelsen af amterne i 2007. Og i dag er typer som Esben Lunde Larsen ved at slå de sidste søm i ligkisten, så 30 års effektivt miljøarbejde endegyldigt kan begraves.
Skal vi finde os i det?
Gunni Ærtebjerg Nielsen.
Det spørgsmål stiller marinbiolog Gunni Ærtebjerg Nielsen i serien Forunderlige Forsknings Fortællinger i det videnskabelige tidsskrift Vand & Jord. Her får du de indledende betragtninger:
Historier relateret til marin eutrofiering fra 1960’erne til i dag
Af Gunni Ærtebjerg Nielsen
Starten på systematiske målinger i de indre danske farvande
Allerede i 1960’erne begyndte man at se tegn på eutrofiering i fjorde med øget vækst af forureningsbetingede makroalger. Det blev tilskrevet øget udledning af næringsstoffer med by- og industrispildevand, som der blev fokuseret på at begrænse. I de åbne, indre farvande, som jeg mest har beskæftiget mig med, var der ingen tegn på eutrofiering, undtagen forhøjede næringsstofkoncentrationer i Øresund med udledning af mere eller mindre urenset spildevand fra ca. 1 mio. mennesker. I Storebælt og Kattegat, hvor planktonalge primærproduktionen var målt fra fyrskibe på Prof. E. Steemann Nielsens initiativ siden begyndelsen af 1950’erne, var der ingen udvikling at spore. (forts.)
Læs hele artiklen.
Farvel til fuglelivet i det kemiske landbrugsland
Engang var gulspurven en almindelig fugl i agerlandet, hvor dens melankolske sang “dy-dy-dy-dy-dy-dyyyy” lød fra de levende hegn. I dag er både hegn og gulspurve reduceret så stærkt, at forskere i stigende grad kræver et opgør med det moderne landbrug og hele den økonomiske støttekultur, der finansierer ødelæggelsen af biodiversiteten i landbrugslandet. Foto: Malene Thyssen/www.commons.wikimedia.org.
Siden Anden Verdenskrig har biodiversiteten i den vestlige verden været under voldsomt angreb af effektive landmænd, gartnere og skovdyrkere. Med kemiske våben i form af handelsgødning og sprøjtegifte har disse erhverv gradvis kemisk renset agerlandet, så der i dag næppe er fugls føde at hente over stadig større arealer.
For ekstremt udnyttede lande som Storbritannien og Danmark, hvor dyrkningsfladen optager knap to tredjedele af nationens areal, har tabet af biodiversitet været yderst mærkbart. I Danmark har vi på 40 år mistet over 2,9 mio. fugle af de 22 arter, som er særlig knyttet til agerlandet.
Den internationalt anerkendte ornitolog og forsker, dr. phil Ian Newton fra den britiske statsinstitution Centre for Ecology and Hydrology i Wallingford har samlet den hidtil mest omfattende dokumentation for det moderne landbrugs ødelæggelse af agerlandets biologiske diversitet i bogværket ”Farming and Birds”, der udkom i 2017. Henrik Wejdling, der er hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Ornitologisk Forening, har anmeldt bogen i foreningens tidsskrift. Vi bringer anmeldelsen her med forfatterens tilladelse.
Henrik Wejdling, DOF.
Farming and Birds
Af Henrik Wejdling
Det er mildt sagt ikke en overdrivelse, når forlæggeren i sin indledning til denne mursten af en bog om landbrug og fugle skriver, at læseren undervejs vil møde den ene ’nå-så-det-er-derfor—oplevelse’ efter den anden.
Tag f.eks. Newtons forklaring på, hvorfor Ringduen klarer sig så eminent i det moderne landbrugsland, når nu f.eks. Agerhøne og Sanglærke ikke gør det. Svaret er indlysende: Mens Agerhønen og Sanglærken – for at sikre tilstrækkelig tilgang af protein i den intensive vækstfase – må opfostre deres unger på de insekter, der notorisk bliver færre og færre af i agerlandet, så fodrer Ringduen med proteinrig ’kromælk’, som den jo selv udskiller, baseret på sit vanlige vegetabilske fødeindtag, der ikke er begrænset i samme omfang.
Og når hertil kommer, at Ringduen har forstået at skifte vinterens menu af kløverblade ud med de fine blade på vinterrapsen – ja, så har vi en vinder. Når det ikke går Turtelduen lige så godt – ja, så skyldes det ifølge Newton, at den jo til forskel fra de britiske Ringduer er en trækfugl, der jagtligt efterstræbes på såvel trækvejen som antagelig i vinterkvarteret.
Ødelæggelsen af biodiversiteten er mest fremskreden for agerlandets fugle. I Storbritannien har tilbagegangen været på 54 % siden 1970. En tilsvarende halvering er påvist i Danmark. Illustration fra bogen.
|
|
