Forskning

Påvirker glyphosat i maden kun menneskers sundhed – hvad med foderet til husdyr?

Verden over protesterer borgere mod forureningen af fødevarer med glyphosat, og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er nu hoppet med på protestbølgen med et lovindgreb mod sprøjtning af danske fødevarer fra 30 dage før høst. Foder til danske husdyr kan dog stadig sprøjtes lige så meget agroproducenterne lyster.

Ganske epokegørende mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), at rester af glyphosat i madvarer kan skade menneskers sundhed, og derfor har han dekreteret, at korn og andre fødevarer skal være fri for sprøjtegiften glyphosat i fremtiden. Brug af glyphosat på marker med fødevarer vil i fremtiden være forbudt fra 30 dage inden høsten. det fremgår af en pressemeddelelse 2. marts 2018.

– Det er ikke altid nødvendigt at sprøjte, mener Esben Lunde Larsen (V).

– Pesticider skal bruges der, hvor det giver mening, og det er altid ikke nødvendigt at bruge glyphosat til at nedvisne korn før høst. Derfor var et bredt flertal bag pesticidplanen også enige om at forbyde stoffet på fødevaremarker 30 dage, inden høsten går i gang, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Det vil dog fortsat være tilladt at sprøjte foder til husdyr som grise, køer, heste og kyllinger, selvom der er mistanke til eventuelle skadevirkninger på dyrene.

Forskere ved Institut for Husdyrvidenskab ved Århus Universitet fik allerede for et år siden bevilget 10 mio. kr. af VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN til et omfattende projekt, der skal undersøge, om rester af stoffet glyphosat i foderet påvirker husdyrs sundhed. Det skrev DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 23.01.2017.

I perioden fra januar 2017 og frem til 2020 står seniorforsker Martin Tang Sørensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, i spidsen for et stort forskningsprojekt, som VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN støtter med 10 mio.kr. Projektet undersøger om rester af glyphosat, der stammer fra ukrudtsbekæmpelsesmidler anvendt i foderproduktionen (eksempelvis Roundup), kan påvirke husdyrs sundhed og produktivitet.

I USA har det vakt stor opmærksomhed, at ngo’er hævder at have påvist glyphosat i modersmælk.

Om glyphosat
Glyphosat er værdsat i landbruget som et effektivt middel til bekæmpelse af ukrudt. Da det aktive stof glyphosat blev introduceret i landbruget i 1974, blev det anvendt til simpel bekæmpelse af ukrudt, hvilket normalt ikke vil efterlade rester af glyphosat i de høstede afgrøder. Senere er det blevet almindeligt at anvende glyphosat under selve dyrkningen af afgrøder enten til nedvisning af fx korn kort tid før høst eller til bekæmpelse af ukrudt i afgrøder, der er genmodificerede (GM) til at være tolerante over for glyphosat, som fx GM sojabønner. Disse nye anvendelser medfører, at glyphosat-rester er at finde i foder til husdyr.

Glyphosat er imidlertid også patenteret som et bredspektret antibiotikum, der kan påvirke bakterier og andre mikroorganismer. Glyphosat er endvidere patenteret for sin store evne til at binde mineraler. Det nye projekt fokuserer netop på disse aspekter.

– Med denne viden, om glyphosats evne til at påvirke visse mikroorganismer, bør det undersøges, om glyphosat kan påvirke sammensætningen af bakteriepopulationen i tarmen hos husdyr, fortæller seniorforsker Martin Tang Sørensen, og fortsætter:

– Derudover har glyphosat den egenskab, at det kan binde sig til metaller og mineraler og herunder visse mikronæringsstoffer, og det bør derfor også undersøges, om dette påvirker sundhed og produktivitet.

Værre er det måske, at der også er konstateret rester af glyphosat i vin fra Californien i 2016, selv i visse økologiske mærker.

Effekt af glyphosat-rester på smågrise og æglæggere undersøges
Behovet for at af- eller bekræfte glyphosats eventuelle påvirkning husdyrenes sundhedstilstand er forstærket efter rapporter fra landbrug, hvor forekomst af en diarrélignende tilstand hos fjerkræ samt diarré hos pattegrise er blevet kædet sammen med brug af GM soja i foderet. Erfaringerne fra praksis er imidlertid ikke blevet videnskabeligt dokumenterede.

Der findes ingen større videnskabelige undersøgelser af en eventuel virkning af glyphosat på mikroorganismerne i tarmen eller på tilgængeligheden af mikromineraler hos husdyr, og derfor giver det rigtig god mening at få konkrete resultater på, hvad det betyder, når husdyrene udsættes for glyphosat-rester via foderet, fortæller Martin Tang Sørensen.

Seniorforsker Martin Tang Sørensen, DCA.

I projektet undersøges virkningen af glyphosat på mavetarmkanalens mikroorganismer og på mineralstatus hos svin og fjerkræ samt eventuelle afledte effekter på dyrenes sundhed og produktivitet. De nye forsøg vil foregå både ved Aarhus Universitets forsøgsfaciliteter i Foulum samt i en række husdyrbesætninger i praksis. Studierne vil blive udført med nyligt fravænnede grise samt æglæggende høner.

– Afhængigt af resultaterne fra disse undersøgelser kan evt. senere undersøgelser også omfatte kvæg, slutter Martin Tang Sørensen.

Foder til grise må stadig gerne være sprøjtet med glyphosate, selvom dyrene ender som menneskeføde. Så langt vil Esben Lunde Larsen alligevel ikke udstrække sit formynderi over de danske forbrugere.

Svineindustrien forgifter de ferske vande med zink og kobber

Find hele rapporten her.

Zink og kobber er to af de hyppigst målte tungmetaller i danske ferskvandsrecipienter. Nærværende undersøgelse viser, at langt den største kilde (80-90 %) til zink og kobber i de danske jorder stammer fra landbrug primært gennem tilførsel med svinegylle.

Zink måles i relativt høje koncentrationer i danske vandløb. Tidligere undersøgelser har således angivet, at omtrent 2/3 af undersøgte vandløb havde målte årsgennemsnit, der var højere end det gældende miljøkvalitetskrav. Ved denne vurdering var der taget højde for det naturlige baggrundsniveau.

Den gældende bekendtgørelse giver som alternativ til korrektion for det naturlige baggrundsniveau mulighed for at vurdere i forhold til den biotilgængelige koncentration. Der er ikke i de tidligere undersøgelser foretaget en vurdering baseret på indholdet af parametrene opløst organisk materiale, vandets hårdhed, pH eller andre fysiske-kemiske parametre, der påvirker metallers biotilgængelighed.

Nærværende undersøgelse har forsøgt at inkludere disse lokale tilpasninger af miljøkvalitetskravet og finder ved at inddrage lokalspecifikke biotilgængelighedskorrektioner, at der i cirka 25 % af de undersøgte vandløb er målt zinkkoncentrationer, som indikerer en risiko for vandlevende organismer.

Der er kun tale om en indikation, idet undersøgelsen blandt andet delvist baserer sig på enkelte målinger og derved ikke er opgjort som årsgennemsnit, eftersom disse data ikke var tilgængelige for hovedparten af de undersøgte vandløb. For beregning af et sikkert årsgennemsnit, skal der samtidig være målt for alle de nødvendige modelparametre i 12 måneder. Det er ikke muligt at vurdere, hvorvidt årsgennemsnittet i de enkelte vandløb af zink og kobber vil ligge over eller under de data, der er anvendt i denne rapport.

Det relativt høje indhold af zink i ferskvand medfører generelt, at zink kan genfindes i sø- og vandløbssedimenter i koncentrationer, der i mere end 50 % af prøverne vurderes til at udgøre en potentiel risiko for sedimentlevende organismer, selv efter at generelle biotilgængelighedsbetragtninger er inddraget som anbefalet i EU’s risikovurderingsrapport for zink. Omvendt er der ikke noget der tyder på, at koncentrationerne af kobber i sediment og vand udgør en risiko for vandmiljøet. Læs resten

Landbruget udrydder naturen – Tre millioner fugle forsvundet fra agerlandet

Landsvalen er blandt agerlandets fugle, der er gået voldsomt tilbage. Foto: Jens Chr. Schou.

Danmark har på 40 år tabt over 2,9 millioner af de fugle, som lever i det åbne land. Fire af fem viber er væk. På fire årtier er der forsvundet næsten tre millioner fugle fra det åbne land i Danmark. 15 af 22 fuglearter, som er knyttet til agerlandet, er gået tilbage. Kun syv arter er gået frem, skriver bladet Fugle & Natur, 6. februar 2018.

Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) punkttællinger i over 40 år har vist, at eksempelvis fire af fem viber, fem ud af seks agerhøns og mere end halvdelen af alle lærker på markerne er forsvundet.

Nu er det for første gang beregnet, hvor mange tabte fugle det bliver til.

Læs resten

SSI tager afstand fra sine egne forskeres MRSA-rapport

Hvad står der her? “Forekomsten af MUO CC398-infektioner var klart højere i landdistrikterne end i byområder, og sådanne tilfælde levede i gennemsnit tættere på svinebedrifter end den almindelige befolkning.”

I en opsigtsvækkende anonym pressemeddelelse 7. februar 2018 dementerer Statens Serum Institut den ovenstående konklusion, som stammer fra en undersøgelse foretaget af instituttets forskere. De har set på MRSACC398-patienters geografiske fordeling og bopæl i forhold til landets mange svinefabrikker.

Det forholder sig stik modsat, hævdes det i pressemeddelelsen. Undersøgelsen viser tværtimod, at der ikke er den beskrevne sammenhæng. Til trods for denne dementi nævnes det ikke, om undersøgelsen vil blive trukket tilbage.

Uddrag fra pressemeddelelsen hvor SSI underløber sine egne forskere.

Tættere på svin end andre mennesker

Undersøgelsen omfattede de 11.174 MRSA-smittede patienter med nøjagtige adresser identificeret i MRSA-databasen, hvoraf 2706 (24 %) var af typen MRSA CC398. Heraf havde 632 (23 % af MRSA CC398-tilfældene) en klinisk infektion (sår, bylder el.lign.), og af de 632 kliniske tilfælde var 440 (70 %) forårsaget af husdyr-MRSA CC398 og 192 (30 %) var CC398-infektioner med ukendt oprindelse (MUO). Læs resten

Landbrugets sprøjtning giver skræmmende resistensproblemer i Danmark

Årtiers hovedløs sprøjtning med ukrudtsmidler fører nu til skræmmende resistensproblemer i dansk landbrug, hvor flere vilde plantearter har udviklet resistens mod landbrugets kemiske hjælpemidler. Det fremgår af en artikel med overskriften “Skræmmende resistensproblemer i nye undersøgelser fra 2017” i landbrugsavisen.dk 19. januar 2018. Her er et uddrag af artiklen.

Senest har Solvejg Kopp Mathiassen, som er seniorforsker på forskningscenter Flakkebjerg, Aarhus Universitet, undersøgt rajgræs.

Seniorforsker Solvejg Kopp Mathiassen.

»Vi har her i 2017 undersøgt ital. og alm. rajgræs for resistens. Det foregik på den måde, at jeg hos planteavlskonsulenter fra hele landet efterlyste rajgræsplanter, hvor der var mistanke om resistens. Jeg forventede at få tilsendt en 30 stykker – men fik 124 prøver, hvoraf 93 var ital. rajgræs og 31 alm. rajgræs. Alene det store antal rajgræsplanter der var under mistanke for resistens, synes jeg var skræmmende«, fortalte Solvejg Mathiassen i sit indlæg på Planteavlskongressen.

Læs resten

Professor: Forskningsfriheden er til salg

Forskningsfriheden er alvorligt truet, mener professor emeritus Heine Andersen. For eksempel har L&F bestilt og delvist betalt en rapport fra Københavns Universitet. Det har imidlertid ikke fået universiteterne til at ændre praksis, og det er en direkte trussel mod det moderne samfunds frihedsværdier. Kronikken har været trykt på Altinget.dk 15.oktober 2017 og bringes her med forfatterens tilladelse.

Forskningsfrihed er kommet på dagsordenen. Som det ofte sker på baggrund af medieomtale af en række opsigtsvækkende og i nogle tilfælde skandaleprægede sager.

Professor Heine Andersen.

Det falder sammen med, at jeg har udsendt bogen ‘Forskningsfrihed. Ideal og virkelighed’ (Hans Reitzels Forlag). Måske ikke helt tilfældigt, da bogen omtaler nogle af sagerne. Andre har jeg været med til at belyse.

Mange husker nok sagen om landbrugspakken fra starten af 2016, den, der blev døbt ”gyllegate”, og som kostede Eva Kjer Hansen (V) ministerposten. I den forbindelse afslørede jeg brugen af de ulovlige såkaldte ”dobbelt mundkurvskontrakter”. Forskerne blev pålagt ”absolut tavshedspligt”, og det måtte de end ikke sige.

I august 2016 kom en sag på CBS om en forskningsrapport om angiveligt urimelige konkurrencevilkår for danske landmænd på grund af skrappe miljøregler. Det viste sig, at interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug havde være lige lovligt tæt på rapportens tilblivelse og konklusioner.

I juni 2017 udsendte en engelsk forskergruppe en sammenligning af forskningsfriheden i 28 lande. Den placerede Danmark som nummer 24 ud af de 28 (se kildelisten). Jeg omtaler den i min bog, og den blev fyldigt refereret af videnskab.dk og i flere medier.

I starten af oktober dukkede en rapport op om landbruget og vandområdeplanerne, udsendt fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet. Den viste, at fremtidens vandmiljøregulering vil koste landbruget dyrt – mere end en bondegård.

Læs resten

Den er helt gal med mænds evne til at få børn i den vestlige verden

Den udbredte anvendelse af sprøjtegifte i den vestlige verden kobles sammen med unge mænds faldende frugtbarhed.

De foruroligende tendenser i mænds reproduktive sundhed kræver akut opmærksomhed, advarer professor Niels Skakkebæk i denne artikel, der blev publiceret 10. oktober 2017 i British Medical Journal.

En nylig meta-analyse udført af Levine et al., som viser væsentlige fald i sædceller blandt mænd i den vestlige verden, har fået stor opmærksomhed i medierne. Levine-studiet fulgte en lignende rapport i The British Medical Journal (BMJ) for 25 år siden. Bør vi være bekymrede? Er den mandlige reproduktive sundhed virkelig i fare?

Niels E. Skakkebæk er professor ved KU og overlæge ved Afdelingen for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet.

Meta-analyser har nogle iboende begrænsninger. En vigtig, og ofte overset, pointe omkring data om kvaliteten af sæd er dog, at trend-data burde fortolkes med et holistisk syn på de mandlige reproduktive sundhedsproblemer, inklusiv parallelle trends i testikelkræft af germinalcelletypen (TGCC). Forekomsten af denne type kræft er steget kraftigt over de sidste par årtier, særligt hos unge mænd, og forekomsten synes endda at stige i lande, hvor den er lav. TGCC er forbundet med risiko for dårlig sædkvalitet: rapporter antyder, at lande med en høj forekomst af denne kræft, generelt har en lavere sædkvalitet og vice versa.

En anden god grund til at holde særligt øje med tendenserne i testikelkræft er, at registreringsdata anses for at afspejle den virkelige forekomst af sygdom. Der findes ikke nogen store screening programmer, der kan skævvride raterne af forekomster, som der er med kræfttyper som fx prostata.

Læs resten

Den tikkende bombe mod grundvandet

Sprøjtegrisen har ikke kunnet nære sig – helt ud over kanten af bækken er der sprøjtet.

Jørgen Kirknæs skrev en kommentar på Facebook om nedsivning af pesticider til grundvandet, og gylle.dk har opfordret ham til at prøve at uddybe det nærmere. Resultatet kommer her:

Jørgen Kirknæs.

I 1973 startede vi et økologisk gartneri på Fyn. Alle i nabolaget, samt en fætter som var professor inden for agroforskning, hævdede at pesticider og fungicider aldrig kunne nå ned til grundvandet. Men hvad ser vi nu, den ene vandboring efter den anden, må lukke på grund af giftstoffer i vandet. Vi var mange, som dengang advarede om den tikkende bombe, der var på vej ned mod vores drikkevand,

Der kommer flere og flere pesticider i det danske grundvand, og selv om der hele tiden lukkes boringer, er der nu pesticider i hver fjerde aktive drikkevandsboring. Kommuner, vandværker og Danmarks naturfredningsforening, kræver øjeblikkelig handling, hvis vore børnebørn skal kunne drikke rent vand fra hanen.

Læs resten

Oversvømmelserne i Houston viser, hvad der sker, når man ignorerer videnskab og lader entreprenører få frit spil

Klik på billedet og se, hvordan den uhæmmede byggeaktivitet har opslugt de naturlige vådområder i Houston-området gennem de seneste årtier. På  billederne ses planter og anden vegetation som grønt, mens urbaniserede og udviklede områder er blå og lilla. Før markøren frem og tilbage for at se, hvordan det nordvestlige Houston har ændret sig siden 1986.

Siden byen Houston i Texas blev grundlagt for næsten 200 år siden, har byens indbyggere behandlet dens vådområder som stinkende, myggebefængte klatter, der bare burde blive drænet. Det skriver QUARTZ, 29. august 2017.

Selv efter det blev et alment anerkendt videnskabeligt faktum, at vådområder kan opsuge store mængder vand i forbindelse med oversvømmelser, fortsatte byen med at asfaltere dem. Vandområdet ved White Oak Bayou-floden, der omfatter meget af det nordvestlige Houston, er et eksempel herpå. Ifølge forskning udført af Texas A&M University har dette område fra 1992 til 2010 mistet mere en 70 procent af dets vådområder.

Læs resten

Supersprøjtegift i majsmarker dræber nabolagets bier

Miljøorganisationer har i årevis protesteret mod de bidræbende sprøjtegifte. Foto: Greenpeace.

I starten af 2010’erne observerede man påfaldende stor dødelighed blandt bi-familier i nærheden af majsmarker i Indiana, Ontario og Quebec. Majs er den afgrøde som lægger beslag på det største dyrkningsareal i Nord-Amerika. Næsten al majs udsæd er behandlet (bejdset) med neonikitinoider (NNI’er), som er en insektgift. Fund af døde bier samt rester af NNI’er i bistader om foråret, vakte mistanke om, at bi-døden kunne hænge sammen med NNI-forurenet støv fra majssåningen. Undersøgelser, som har skullet påvise, om der er sammenhæng mellem bidød og NNIs, har været kritiseret for ikke ar være naturtro, d.v.s. ikke at undersøge effekten af NNI-eksponering som i størrelse og tidsrum svarer til, hvad bierne er udsat for i naturen.

På baggrund af kritikken er der foretaget et studie, som først har undersøgt hvor store koncentrationer af visse agrokemikalier bier er udsat for og hvor længe. Undersøgelsen er lavet efter at Canada påbød brud af støvbindende midler i forbindelse med majssåning for at mindske støvbåren forurening med bl.a. insektgifte.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.