Forskning

Supersprøjtegift i majsmarker dræber nabolagets bier

Miljøorganisationer har i årevis protesteret mod de bidræbende sprøjtegifte. Foto: Greenpeace.

I starten af 2010’erne observerede man påfaldende stor dødelighed blandt bi-familier i nærheden af majsmarker i Indiana, Ontario og Quebec. Majs er den afgrøde som lægger beslag på det største dyrkningsareal i Nord-Amerika. Næsten al majs udsæd er behandlet (bejdset) med neonikitinoider (NNI’er), som er en insektgift. Fund af døde bier samt rester af NNI’er i bistader om foråret, vakte mistanke om, at bi-døden kunne hænge sammen med NNI-forurenet støv fra majssåningen. Undersøgelser, som har skullet påvise, om der er sammenhæng mellem bidød og NNIs, har været kritiseret for ikke ar være naturtro, d.v.s. ikke at undersøge effekten af NNI-eksponering som i størrelse og tidsrum svarer til, hvad bierne er udsat for i naturen.

På baggrund af kritikken er der foretaget et studie, som først har undersøgt hvor store koncentrationer af visse agrokemikalier bier er udsat for og hvor længe. Undersøgelsen er lavet efter at Canada påbød brud af støvbindende midler i forbindelse med majssåning for at mindske støvbåren forurening med bl.a. insektgifte.

Læs resten

Naturen som rensningsanlæg for landbruget

Vandløb, søer og fjorde skal inddrages mere aktivt i bekæmpelsen af forureningen fra landbruget. Foto: Martin Kielland.

Naturen kan selv give en hånd med til at løse udfordringen med merudledning af kvælstof fra landbruget til vandmiljøet. Det var et af flere væsentlige punkter på en international workshop om filtre i landskabet arrangeret af Aarhus Universitet. Med overskriften “Landbruget skal drives med hjælp fra naturen” har Janne Hansen, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), ved Aarhus Universitet skrevet dette sammendrag af resultaterne den internationale workshop. Den er offentliggjort 15.05.2017.

Vi skal undgå, at der kommer kvælstof fra landbrugets marker ud i vandmiljøet. Det er en stor udfordring, men det behøver ikke at være et problem. Tværtimod kan det vendes til en win-win-situation for både landbruget og miljøet, hvis naturen tages i ed som aktiv medspiller. Læs resten

Miljøfremmede stoffer truer danske kystfarvande mere end vi tror

Søren Laurentius Nielsen er lektor i biologi på RUC.

Den skadelige virkning af tungmetaller og andre giftstoffer som pesticider i havet er undervurderet, viser ny forskning fra RUC. Inden for videnskaben er det bredt anerkendt, at miljøfremmede stoffer påvirker dyrene i havene. Men hvordan påvirker de plantelivet?

Det skrev Camilla Buchardt, RUC Kommunikation & Presse, 1. november 2016. Som et apropos til planerne om flere forurenende havbrug er artiklen sund læsning.

Det er ikke nok at kigge på udledning af kvælstof og fosfor, når man tager temperaturen på de danske kystfarvandes sundhedstilstand. Menneskeskabte giftstoffer – såkaldte miljøfremmede stoffer – som tungmetaller og pesticider kan spille en overraskende stor rolle for kystfarvandenes helbred.

Læs resten

Agerlandets jordrugende fugle er i frit fald

Sanglærken går fortsat voldsomt tilbage, og ansvaret hviler på dansk landbrug. Foto: Jan Skriver/DOF.

Jordrugende fuglearter i det dyrkede landbrugsland udviser den største tilbagegang af alle i den danske fuglefauna, viser ny forskning. Det er ikke lykkedes Danmark at bremse agerlandets tab af biodiversitet, som ellers hører til de erklærede EU-mål inden 2020. Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening, 18. marts 2017.

Det er svært at være fugl, hvis man hele året lever sit liv i landbrugslandet, og bygger sin rede på jorden. Da hører man til den gruppe af arter, som går allermest tilbage i den danske fuglefauna.

Det underbygger ny forskning, hvis resultater tre danske biologer netop har fået offentliggjort i det internationale tidsskrift Bird Conservation International.

Læs resten

Fusk med million-tilskud til Månegris-projektet i Thy

Det er sagens hovedperson, Niels Jørgen Pedersen, til venstre.

Mystikken breder sig om det lokalt forhadte Månegris-projekt i Thy, efter at frontfiguren har meldt fra. Det er gårdejer Niels Jørgen Pedersen, der nu står frem og påstår, at han bare har været ”stråmand” for andre. Han nægter at være involveret i projektet, til trods for at både miljøtilladelse og milliontilskud er søgt og bevilget i hans navn.

I Nordjyske.dk 15. marts 2017 indrømmer Niels Jørgen Pedersen at have lagt navn, CVR-nummer og jord til det omstridte projekt, men benægter samtidig at være deltager i projektet, og i virkeligheden har han aldrig ejet den jord, hvor den kæmpemæssige svinefabrik skulle opføres.

Projektet har allerede modtaget milliontilskud fra GUDP-programmet i Landbrugsstyrelsen, men ingen myndigheder ønsker at kommentere den spegede sag, der meget vel kan ende med en sigtelse for dokumentfalsk.

Ked af det

”Jeg er ked af den negative omtale, “månegrisprojektet” har givet ikke kun af mig, men også af Venstre”, lød det på Venstres generalforsamling 15. marts fra Venstres borgmesterkandidat i Thisted Kommune gårdejer Niels Jørgen Toft Pedersen.

Læs resten

Lunde Larsen fifler med livsvigtig human antibiotika til fordel for svineindustrien

– Hvis jeg ser på den danske liste, så er den i direkte modstrid med både WHO’s anbefalinger og min egen kliniske erfaring, siger professor Peter Collignon til DR.

Danmark følger ikke WHO’s råd om at bekæmpe resistens. Verdenssundhedsorganisationens ekspert mener, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens danske regler for antibiotika tilskynder svineavlerne til at bruge stoffer, der er ’kritisk vigtige’ for mennesker. Det skriver DR Nyheder, 17. februar 2017.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har en liste over, hvilke antibiotika der er vigtige for at redde menneskeliv. Derfor skal læger og dyrlæger være særligt varsomme med at bruge netop dem, i håb om, at bakterier ikke udvikler resistens overfor antibiotikaen.

Professor Peter Collignon, WHO.

– Hvis jeg ser på den danske liste, så er den i direkte modstrid med både WHO’s anbefalinger og min egen kliniske erfaring, siger Peter Collignon, der er formand for WHO’s ekspertudvalg for overvågning af antibiotikaresistens og professor i mikrobiologi.

Det viser sig, at regeringens vægtninger af antibiotika strider direkte mod WHO’s anbefalinger. Flere antibiotika, som ifølge WHO er kritisk vigtige for mennesker, optræder på den danske liste som almindelige antibiotika, som svineproducenten ikke behøver at være ekstra varsom med at bruge.

Hvis man ikke er varsom, så udvikler bakterier resistens – eller modstandsdygtighed – overfor disse antibiotika, der nu ikke længere kan slå bakterierne ihjel. Læs resten

Ministerier har i årevis brugt ulovlige mundkurve som i ’Gyllegate’

Af Heine Andersen, Professor emeritus, Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Dette indlæg har tidligere været bragt på Videnskab.dk.

Heine Andersen.

Eva Kjer Hansens afgang som minister skyldtes blandt andet manglende forskningsfrihed og ulovlige kontrakter mellem ministerier og universiteter, der har stået på i mindst 10 år.

27. februar 2016 måtte landets miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen, trække sig, fordi hun ikke længere nød Folketingets tillid. Det skete under en vis dramatik, intet usædvanligt i det.

Det mere usædvanlige var imidlertid, at forskere spillede en afgørende rolle, da taburetten væltede. Jeg erindrer ikke, at det er sket før.

Læs resten

Muslinger løser ikke landbrugets forurening

Muslinger er en populær spise blandt store og små på den årlige muslinge-festival på Mors – men kan de bekæmpe landbrugets forurening?

Vi har modtaget dette indlæg i debatten om havdambrug og muslingeopdræt fra Holger Øster Mortensen, Præstholm Mk., Odder.

Holger Øster Mortensen.

Siden 2003 har et udvalg under Folketinget arbejdet med planer om en øget produktion af muslinger til brug i fødevareindustrien. Siden er arbejdet med muslinger udvidet med tanker om at lade muslinger sørge for rensning af havvand i især vores fjorde – herunder ikke mindst i Limfjorden – og lade dette produkt indgå i foderblandinger til kyllinger og grise. Men bør man stimulere en problematisk produktion af af slagtesvin- og kyllinger på de store husdyrfabrikker?

Læs resten

Lerjordens ‘motorveje’ sender pesticider ned i grundvandet

Nedsivningen af sprøjtegifte er stor fra kartoffelmarker på sandjord, men den ser ud til at være endnu værre på lerjord.

Overvågningen af grundvand og sprøjtemidler viser, at flest stoffer slipper igennem lerjord. Det skriver Politiken, 20. december 2016.

Lerjord kan virke stiv og uigennemtrængelig, men i virkeligheden er den fuld af regnormehuller og sprækker, der virker som ’motorveje’ ned til grundvandet for de sprøjtemidler, som ikke nedbrydes med det samme, når de er bragt ud på markerne. Derfor fhttp://politiken.dk/indland/art5749302/Lerjordens-motorveje-sender-pesticider-ned-i-grundvandetinder geologerne flere sprøjtemidler og deres nedbrydningsprodukter under lerede marker end under marker på den ellers løsere sandjord.

Det er en af konklusionerne i dette års rapport fra det såkaldte VAP-program, et varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand.

Læs resten

Iltsvindet ville ikke give slip

iltsvind_sostjerne

Det er usædvanligt, at iltsvind er så udbredt midt i november. Årets fjerde og sidste rapport om iltsvind i de danske farvande viser, at områder med større havdybde fortsat lider af iltsvind. Det viser en rapport fra DCE, 25. november 2016.

Iltsvindet i de værst ramte områder er intenst med iltfrie forhold og frigivelse af giftig svovlbrinte fra bunden. De værst ramte områder var i midten af november det sydlige Lillebælt og tilstødende fjorde, Flensborg Fjord og den vestlige del af Ærø Bassinet i Det Sydfynske Øhav.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.