Gylle.dk

Landbrugspakkens ekstra gødning giver noget nær rekordhøst i år, og landbruget jubler, mens iltsvindet breder sig kraftigt.

Mens landbruget jubler over udsigten til en rekordhøst takket være landbrugspakkens ekstra gødning, vokser iltsvindet i de danske farvande. Fra juli til august er arealerne med kraftigt iltsvind mere end fordoblet i de indre danske farvande. Med en udbredelse på ca. 900 km2 i de indre danske farvande er områder med kraftigt iltsvind vokset i løbet af sommeren.

Det viser årets første rapport om udbredelsen af iltsvind i de indre danske farvande. Rapporten er udgivet 1. september 2017 af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet på baggrund af Miljøstyrelsens målinger af iltindholdet i de indre danske farvande.

Troels Toft, Seges.

Sektordirektør Troels Toft fra landbrugets såkaldte videnscenter Seges giver landbrugets adgang til at bruge mere gødning end før en del af æren for årets gode høst trods dårligt vejr. De nye kvælstofgrænser, der blev indført med Landbrugspakken, slår for alvor fuldt igennem i år. »Det mærkes både i udbytterne og i afgrødernes kvalitet«, sagde han til Ritzau 3. september 2017.

Læs resten →

Fra protestaktionen mod havbrug ud for Djursland.

Greenpeace i København skriver i en pressemeddelelse 14.  juli 2017:

Efter mange måneders hed debat er kampen imod regeringens havbrugsplaner nu nået helt ind i EU-Kommissionen. Det sker, efter at EU-Parlamentets klagekomité, på indstilling fra SF-politikere i Østjylland og EU-Parlamentet, netop enstemmigt har besluttet at bede EU-kommissionen om at tage sagen op med den danske regering.

“Det, at de danske havbrugsplaner nu kommer helt ind under EU-Kommissionens lup, er opløftende for alle, der har kæmpet imod regeringens kritisable planer om at opskalere burfiskeproduktionen herhjemme. Vi har positive forventninger til, at Kommissionen kan komme det danske havmiljø til undsætning i den her sag,” siger Magnus Eckeskog, havansvarlig i Greenpeace i Danmark.

Læs resten →

Nu er det ved at være alvor for regeringens mest upopulære minister. Løgn på løgn er blevet afsløret, og denne gang ser det ikke ud til, at Lunde slipper med endnu en næse. Foto: Lunde Larsens pressetjeneste.

Altinget.dk skriver 7. juli 2017:

Sagen om kvotekonger får nok engang miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til at ligne en færdig mand.

I hvert fald har både Dansk Folkepartis miljøordfører, Pia Adelsteen, og fiskeriordfører, Ib Poulsen, over for Berlingske udtrykt stor utilfredshed med ministerens håndtering af sagen.

”Jeg kan godt forstå, hvis de politikere, der har siddet med i forhandlingerne, har denne holdning: Nu stopper festen. Ministeren har allerede fået en næse, og bliver vi ved med bare at give næser, begynder folk at grine ad os,” siger Pia Adelsteen til Berlingske.

”Vi er enige om, at det er en meget, meget alvorlig sag. Som jeg har sagt: To gule kort er lig et rødt,” siger Ib Poulsen til Berlingske.

Esben Lunde er ingen populær herre blandt de røde partier, og i går kaldte Enhedslistens miljøordfører, Maria Reumert Gjerding, ministeren i samråd. Det skete efter, at Berlingske i går kunne fortælle, at embedsmænd i Miljø- og Fødevareministeriet angiveligt har arbejdet for Esben Lunde Larsen fremfor det stående flertal i Folketinget i sagen om fiskekvoter.

Gylle.dk tilføjer:

Vild panik i ministeriet

Henrik Studsgaard (Departementschef) har i dag sendt følgende kommentar til Berlingske som reaktion på avisens forsidehistorie 06-07-2017:

“Embedsmænd førte skjult krig mod Folketingets fiskeriaftale.” Sådan står der på Berlingskes forside torsdag den 6. juli. Det lyder umiddelbart som en opsigtsvækkende historie, men den er ikke sand. Vi fører ikke krig mod nogen eller modarbejder aftalen.

Departementschef Henrik Studsgaard har tidligere været rodet ind i en del snavs; læs her.

Punkt 1. Et flertal i Folketinget indgik den 6. december 2016 en fiskeriaftale udenom regeringen. Rent formelt udkom den her aftale som en beretning fra Folketinget. Hvis man kan sin statsret, så ved man, at en beretning fra et udvalg i Folketinget ikke er en ordre til en minister, som skal følges. Ministeren må afgøre, hvad en beretning skal føre til. Men selvfølgelig vil en regering til hver en tid være meget optaget af, hvad et flertal i Folketinget ønsker.

Punkt 2. Efter fiskeriaftalen blev indgået udenom regeringen, så gør vi, hvad vi kan for at få arbejdet til at fungere og få lavet en plan for, hvordan aftalen skal implementeres. Men det var en usædvanlig situation. Oppositionen ønskede, at embedsmændene stillede op i Folketinget for at betjene folketingspolitikerne. Men embedsmænd er ikke til Folketingets rådighed uden ministeren. Regeringens embedsmænd arbejder under ministeransvar og derfor under ministerens ledelse. Fiskeriaftalen kunne ikke implementeres 1:1, så der var brug for, at alle fik sat sig omkring et bord og fik aftalt, hvordan fiskeriaftalen skulle føres ud i livet. Det er også grunden til at kontorchefen giver ministeren råd til, hvordan dette kan fremmes – og ikke som anført råd om, hvordan fiskeriaftalen kan modarbejdes.

Punkt 3. Berlingske fremhæver forskellige linjer fra de forelæggelser, ministeren har fået af sine embedsfolk, og som alle er oversendt til Folketinget i marts. At tegne det politiske landskab op for ministeren er dagligdag for alle embedsmænd. Der er tale om helt almindelig politisk, taktisk og processuel rådgivning, som den foregår i et departement hver eneste dag, for at ministeren kan træffe afvejede beslutninger. Det ligger helt i tråd med den syvende af de centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen, som blev udarbejdet for et par år siden. Den syvende pligt omhandler, at embedsmænd ikke må yde rådgivning og bistand til rent partipolitiske formål, men at embedsmænd loyalt skal give faglig bistand og politisk/taktisk rådgivning til den enhver tid siddende minister.