Lunde Larsens havbrugsplan kommer under EU’s lup
Fra protestaktionen mod havbrug ud for Djursland.
Greenpeace i København skriver i en pressemeddelelse 14. juli 2017:
Efter mange måneders hed debat er kampen imod regeringens havbrugsplaner nu nået helt ind i EU-Kommissionen. Det sker, efter at EU-Parlamentets klagekomité, på indstilling fra SF-politikere i Østjylland og EU-Parlamentet, netop enstemmigt har besluttet at bede EU-kommissionen om at tage sagen op med den danske regering.
“Det, at de danske havbrugsplaner nu kommer helt ind under EU-Kommissionens lup, er opløftende for alle, der har kæmpet imod regeringens kritisable planer om at opskalere burfiskeproduktionen herhjemme. Vi har positive forventninger til, at Kommissionen kan komme det danske havmiljø til undsætning i den her sag,” siger Magnus Eckeskog, havansvarlig i Greenpeace i Danmark.
Breaking news: Havbrug får kolde fødder – Lunde Larsen er tavs
DTU-forsker advarer mod risikoen for større udbredelse af de dræbende havlus, hvis der anlægges havbrug i Kattegat.
Ansøgningen om at anlægge et nyt havbrug ved Glatved ud for Djurslands Kyst er stillet i bero. Det har ansøgeren, Snaptun Fisk Export i Juelsminde, anmodet om. Det skyldes bl.a. usikkerhed om risikoen for de farlige lakselus i havbrug i Kattegat. ‘Problemet lakselus kan have betydning for vores beslutning om at anlægge et nyt havbrug’, skriver Snaptun Fisk Export A/S til Miljøstyrelsen.
Allerede i november sidste år bad Snaptun Fisk Export om at få deres ansøgning om havbrug ved Glatved stillet i bero. Det var, mens den ophedede debat for- og imod havbrug var godt i gang. Ganske bemærkelsesværdigt har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) hidtil hemmeligholdt denne oplysning overfor folketingets partier.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har undladt at oplyse Folketingets partier om Snaptun Fisk Exports betænkeligheder ved risikoen for flere havlus i det såkaldte “miljømæssige råderum” i Kattegat trods flere samråd.
Tavshed fra ministeren Læs resten
Breaking news: Lundes dødskys
Nu er det ved at være alvor for regeringens mest upopulære minister. Løgn på løgn er blevet afsløret, og denne gang ser det ikke ud til, at Lunde slipper med endnu en næse. Foto: Lunde Larsens pressetjeneste.
Altinget.dk skriver 7. juli 2017:
Sagen om kvotekonger får nok engang miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til at ligne en færdig mand.
I hvert fald har både Dansk Folkepartis miljøordfører, Pia Adelsteen, og fiskeriordfører, Ib Poulsen, over for Berlingske udtrykt stor utilfredshed med ministerens håndtering af sagen.
”Jeg kan godt forstå, hvis de politikere, der har siddet med i forhandlingerne, har denne holdning: Nu stopper festen. Ministeren har allerede fået en næse, og bliver vi ved med bare at give næser, begynder folk at grine ad os,” siger Pia Adelsteen til Berlingske.
”Vi er enige om, at det er en meget, meget alvorlig sag. Som jeg har sagt: To gule kort er lig et rødt,” siger Ib Poulsen til Berlingske.
Esben Lunde er ingen populær herre blandt de røde partier, og i går kaldte Enhedslistens miljøordfører, Maria Reumert Gjerding, ministeren i samråd. Det skete efter, at Berlingske i går kunne fortælle, at embedsmænd i Miljø- og Fødevareministeriet angiveligt har arbejdet for Esben Lunde Larsen fremfor det stående flertal i Folketinget i sagen om fiskekvoter.
Gylle.dk tilføjer:
Vild panik i ministeriet
Henrik Studsgaard (Departementschef) har i dag sendt følgende kommentar til Berlingske som reaktion på avisens forsidehistorie 06-07-2017:
“Embedsmænd førte skjult krig mod Folketingets fiskeriaftale.” Sådan står der på Berlingskes forside torsdag den 6. juli. Det lyder umiddelbart som en opsigtsvækkende historie, men den er ikke sand. Vi fører ikke krig mod nogen eller modarbejder aftalen.
Departementschef Henrik Studsgaard har tidligere været rodet ind i en del snavs; læs her.
Punkt 1. Et flertal i Folketinget indgik den 6. december 2016 en fiskeriaftale udenom regeringen. Rent formelt udkom den her aftale som en beretning fra Folketinget. Hvis man kan sin statsret, så ved man, at en beretning fra et udvalg i Folketinget ikke er en ordre til en minister, som skal følges. Ministeren må afgøre, hvad en beretning skal føre til. Men selvfølgelig vil en regering til hver en tid være meget optaget af, hvad et flertal i Folketinget ønsker.
Punkt 2. Efter fiskeriaftalen blev indgået udenom regeringen, så gør vi, hvad vi kan for at få arbejdet til at fungere og få lavet en plan for, hvordan aftalen skal implementeres. Men det var en usædvanlig situation. Oppositionen ønskede, at embedsmændene stillede op i Folketinget for at betjene folketingspolitikerne. Men embedsmænd er ikke til Folketingets rådighed uden ministeren. Regeringens embedsmænd arbejder under ministeransvar og derfor under ministerens ledelse. Fiskeriaftalen kunne ikke implementeres 1:1, så der var brug for, at alle fik sat sig omkring et bord og fik aftalt, hvordan fiskeriaftalen skulle føres ud i livet. Det er også grunden til at kontorchefen giver ministeren råd til, hvordan dette kan fremmes – og ikke som anført råd om, hvordan fiskeriaftalen kan modarbejdes.
Punkt 3. Berlingske fremhæver forskellige linjer fra de forelæggelser, ministeren har fået af sine embedsfolk, og som alle er oversendt til Folketinget i marts. At tegne det politiske landskab op for ministeren er dagligdag for alle embedsmænd. Der er tale om helt almindelig politisk, taktisk og processuel rådgivning, som den foregår i et departement hver eneste dag, for at ministeren kan træffe afvejede beslutninger. Det ligger helt i tråd med den syvende af de centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen, som blev udarbejdet for et par år siden. Den syvende pligt omhandler, at embedsmænd ikke må yde rådgivning og bistand til rent partipolitiske formål, men at embedsmænd loyalt skal give faglig bistand og politisk/taktisk rådgivning til den enhver tid siddende minister.
Kommuner og NGO’er ønsker beskyttelse af Øresund
Fjorten danske og svenske kommuner, Länstyrelsen Skåne samt en række danske og svenske NGO’er sender fælles erklæring til den svenske og den danske regering om at beskytte naturen i Øresund. Det skriver Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse 23. maj 2017.
Øresund rummer trods sin beskedne størrelse et mylder af arter og unik natur. Den bør beskyttes bedre, og derfor er 14 danske og svenske kommuner i Øresundsvandsamarbejdet, samt en række NGO’er gået sammen om en fælles erklæring til den danske og svenske regering.
Erklæringen opfordrer regeringerne fra de to lande til at gå sammen og indgå en ny fælles aftale om en langsigtet beskyttelse af Øresund.
I dag foregår der eksempelvis sandsugning, der giver store lokale skader på havbunden.
Intet råderum til havbrug i Kattegat
”Nej, Kattegat kan ikke tåle mere kvælstof. Havmiljøet er pt. ikke i ’god økologisk tilstand’, så hvis havbrug vil udlede mere kvælstof uden at der indføres kompenserende virkemidler, vil miljøet få det værre end det ellers ville have haft det. Hvis nogle altså skal have lov til at udlede mere kvælstof og fosfor, så må der kompenserende faktorer ind. Eller også må andre (landbaseret) reducere deres udledning i havet”, erklærede vandmiljø-forsker Karen Timmermann fra AU-Bioscience på den eksperthøring, som Miljø- og Fødevareudvalget holdt tirsdag den 25. april på Christiansborg.
– Det med, at der skulle være et miljømæssigt råderum i Kattegat til havbrug, findes ikke. Det er noget, I har skabt inde i jeres politiske hoveder. Så klart sagde lektor Jens Borum fra Det Biologiske Institut på Københavns Universitet på dagens eksperthøring om havfiskebrug.
Det skriver journalist Flemming Seiersen for gylle.dk om høringen 25. april 2o17.
Jo flere havbrug, desto mere skal der skæres andre steder
Lektor Jens Borum, KU.
– Kun to ud af 117 kyst- og vandområder i Danmark har det økologisk godt, så her kan der ikke etableres havbrug. Det er hævet over enhver tvivl, slog han fast.
– Jo flere havbrug vi laver, desto mere skal vi skære ned på udledninger af kvælstof og fosfor andre steder fra, fortsatte Jens Borum. Han blev bakket op af seniorforsker Karen Timmermann fra Århus Universitet. Hun sagde også, at der miljømæssigt ikke er noget økologisk råderum i Kattegat til havbrug.
Landmænd, fiskere og vores mad – NOAH indbyder til konference om madsuverænitet
I dagens Danmark er der masser af mad i supermarkederne. Så hvorfor skal vi bekymre os om, hvem der bestemmer, hvor den kommer fra? NOAH indbyder til konference, Fællessalen på Christiansborg.
Vores landbrugsjord og vores havmiljø er ikke i god stand. Intensiv dyrkning og brutalt fiskeri forringer frugtbarheden af jorden og af havets økosystemer og fiskebestande. Fiskekvoter og landbrugsjord ejes i dag i høj grad af store selskaber og udenlandske investorer, mens småproducenterne får stadigt sværere vilkår. Samtidig har vores produktion og forbrug af fødevarer i Danmark også konsekvenser i andre lande, når vi importerer fødevarer såvel som foder til den danske produktion.
Forum for Madsuverænitet har derfor inviteret to danske og to udenlandske fiskere og landmænd til at fortælle om, hvordan de som madproducenter kæmper for at få den demokratiske kontrol og ejerskabet over vores ressourcer tilbage og hvilke løsninger de ser – i Danmark og globalt.
Sammen med oplægsholderne og konferencens deltagere ønsker Forum for Madsuverænitet at starte en samtale om, hvordan vi gennem landbrugs-, fiskeri- og handelspolitikker såvel som organisering og lokalisering af vores forbrug kan skabe en demokratisk kontrolleret madproduktion, der tager hensyn til miljø, klima og kultur.
Konferencen foregår i Fællessalen på Christiansborg og arrangeres i samarbejde med Enhedslisten og Alternativet.
Af hensyn til reglerne på Christiansborg er det vigtigt, at du tilmelder dig senest den 1. Maj.
PROGRAM FOR KONFERENCEN
13.00-13.10: Velkommen
Nanna Clifforth, Forum for Madsuverænitet, Danmark
Hovedtaleren er Geneviève Savigny fra La Via Campesina.
13.10-13.50: Konceptet madsuverænitet, Landbrug og madsuverænitet globalt
Genevieve Savigny, La Via Campesina, Frankrig
13.50-14.20: Landbrug og madsuverænitet i Danmark
Ole Færgeman, Frie Bønder og Levende Land, Danmark
14.20-14.50: Fiskeri og madsuverænitet globalt
Jesu Rethinam, World Forum of Fisher Peoples og National Fishworkers Forum, Indien
14.50-15.10: PAUSE
15.10-15.40: Fiskeri og madsuverænitet i Danmark
Knud Andersen, Levende Hav, Danmark
15.40-16.40: Spørgsmål til panelet
Oplægsholdere og politikere fra Enhedslisten og Alternativet
(politikere endnu ikke bekræftede)
16.40-16.50: Afrunding
Nanna Clifforth, Forum for Madsuverænitet, Danmark
Størstedelen af konferencen vil foregå på engelsk, men der er mulighed for at stille spørgsmål på dansk.
Vin for rent fiskevand
Niels Ebbe Hansen (tv.) med gårdhunden og den gode vin som tak for hjælpen til naturen. Til højre står Rune Hylby fra TØS.
Tuse Å’s Ørredsammenslutning v/Rune Hylby skriver i en pressemeddelelse 8. marts 2017:
I efteråret indgik Super Brugsen i Tølløse og Tuse Å’s Ørredsammenslutning (TØS) et samarbejde for at belønne de landmænd i lokalområdet, der frivilligt bevarede den 10 meter brede randzone langs de lokale vandløb, Tuse Å og Elverdams Å-systemet. Under overskriften ”Vin for Randzoner”, blev det gode initiativ for miljøet modtaget med undren af både de lokale medier, såvel som landsdækkende presse. Læs resten
Havdambrug i Københavns havn – var det noget?
Hvad med lidt havdambrug i Nyhavn? Eventuelt med opdræt af torsk?
Knud Iversen skriver 7. marts 2017:
I Østjyllands aviser er det helt store emne for tiden det kommende megahavbrug ud for Djursland. Myndighederne vil give et havbrug en kæmpe konkurrencefordel ved at tillade placeringen af et havbrug på stedet. Der skal ikke betales for at forurene vores havvand, og virksomheden skal ikke fjerne forureningen ved kilden som det ellers kræves af andre lignende virksomheder.
Knud Iversen har fået en lys ide!
Tilladelsen gælder produktion af 9oooton fisk i sommersæsonen/badesæsonen. Det vil ifølge alle kendte undersøgelser give en forurening/belastning af havet med 4500 ton næringssalte, lort, pis, medicinrester og iltsvind. Havbunden vil i juli måned blive dækket af et bølgende tæppe af grønne langhårede alger på grund af det alt for store indhold af næringssalt der er i vandet.
MEN DET KAN GØRES MEGET BEDRE!!!
Mirakelministeren undsiges af sine egne!
Havdambrug forurener, uanset hvad ministeren siger.
Nina Bjarup Vetter skriver 28. februar 2017 i en kommentar til Esben Lunde Larsen (V):
Med to så uensartede bestallinger som henholdsvis miljø- og fødevareminister er det ikke overraskende, at det er et både uskønt, usammenhængende og til tider usandt svar Esben Lunde Larsen giver de 11 organisationer som i et fælles debatindlæg 13.02 i Politiken kritiserede regeringens lovforslag L 111.
Stemmes lovforslaget som ventet igennem, med støtte fra DF, åbnes der for uhæmmet og urenset udledning fra havbrug, mod der anlægges kompensationsopdræt i form af muslingeanlæg. Anlæg hvis effektivitet er højst tvivlsom, og som i sig selv skaber store problemer.
Hvordan kan en norsk burlaks være økologisk..?
Niels Riis Ebbesen, Ølstykke, skriver 28. februar 2017:
Da jeg for nyligt var på indkøb i min lokale Fakta butik, blev mine øjne fanget af nogle pakker med 100 gram økologisk røget laks som lå i køledisken. Jeg undrede mig straks over, hvordan en norsk bur-laks kan være økologisk, og derfor investerede jeg 33,95 kroner i en enkelt pakke, så jeg nøje kunne studere deklarationen og tage et par billeder til denne artikel.
På deklarationen kunne jeg læse, at laksen er produceret i et norsk havbrug, og at den er forarbejdet og pakket i Polen. Det er mig ubegribeligt, hvordan en norsk bur-laks kan være økologisk, da alle biologer med indsigt i havmiljø og naturbeskyttelse er enige om, at den norske lakseindustri er et kæmpe miljøproblem, som også udgør en meget alvorlig trussel mod de naturlige bestande af fisk — i særdeleshed de vilde og fritlevende laks.
|
|
