Nordsjælland med i Djurslands modstand mod nye havbrug
De 35 deltagere fra Djursland, Samsø og Nordsjælland i mødet i Ree Park den 13. december om modstanden mod havbrug: Forreste række fra venstre (på knæ) kommunalbestyrelsesmedlem i Norddjurs og talsmand for Beredskabet for Rent Kattegat og initiativtager til mødet, Mads Nikolajsen, nr. 7 fra venstre, kommunalbestyrelsesmedlem, viceborgmester og formand for udvalget for miljø og plan i Halsnæs Kommune, Anja Rosengreen, 2. række fra venstre, borgmester Jan Petersen, Norddjurs Kommune, nr. 5 borgmester Olle Bollesen, Syddjurs Kommune, nr. 7 Kim Lykke Jensen, formand for udvalget for natur, teknik og miljø i Syddjurs Kommune, nr. 9 (halvt skjult) kommunalbestyrelsesmedlem og formand for social- og kulturudvalget i Samsø Kommune, Ulla Holm.
Nordsjælland skal med i Djurslands modstand mod havbrug i Kattegat, da eventuelle nye havbrug også får store konsekvenser for de nordsjællandske kyster og kommuner. Det blev resultatet af et fælles møde i Ree Park på Djurslands torsdag om modstanden mod nye og forurenende havbrug i Kattegat. En række miljøorganisationer, lokale aktionsgrupper, turistorganisationer og repræsentanter fra fem kommuner deltog.
Anja Rosengreen, Halsnæs Kommune.
Derfor vil formanden for miljøudvalget i Halsnæs Kommune, Anja Rosengreen (SF), kontakte og opfordre kommunerne Odsherred, Helsingør, Gribskov, Kalundborg og hendes egen kommune til at slutte op om modstanden fra Djursland. Det vil sige fra Nord- og Syddjurs kommuner. De har klart manifesteret deres modstand. Havbrug ud for Djurslands kyst vil både forurene Kattegat og være til store skade for både naturen, de rekreative områder og turismen på land. Det fastslog de to borgmestre, Jan Petersen og Olle Bollesen, fra henholdsvis Nord- og Syddjurs kommuner på mødet.
– Det her er simpelthen så vigtigt – også for Nordsjælland – at vi er nødt til at gøre noget. Det sagde udvalgsformand Anja Rosengreen fra Halsnæs Kommune efter mødet. – Derfor vil jeg nu henvende mig til de involverede kommuner i Nordsjælland for at få dem med i modstanden mod havbrugene. Jeg vil i min henvendelse vedlægge skrivelserne fra Nord- og Syddjurs kommuner, der allerede i deres høringssvar til miljø- og fødevareministeriet argumenterer mod nye havbrug. Læs resten
Nordsjælland og Djursland mødes i samarbejde om havbrug
For første gang mødes kommunalpolitikere, aktionsgrupper, naturfredningsforeninger og repræsentanter for turisterhvervet fra Nordsjælland og Djursland for at sikre et rent Kattegat og undgå nye og åbne havbrug. Det sker på torsdag den 13. december 2018 i Ree Park på Djursland.
Indtil nu er det især modstanden fra Djursland mod havbrug, der har præget debatten. Det er derfor arbejdsgruppen, Beredskabet for Rent Kattegat, der har indbudt til dette fællesmøde med repræsentanter for de to landsdele. Det er nemlig ikke kun kysten ud for Djursland, der er udpeget som placering af nye havbrug, men også farvandet ud for Nordsjælland, Anholt og Samsø.
Erhvervsfiskerne er også bekymrede for de nye havbrugs indflydelse og har derfor deltaget i protester mod de forurenende anlæg.
Omkring 35 repræsentanter fra kommunerne Helsingør, Gribskov, Odsherred, Halsnæs, Samsø og Nord- og Syddjurs kommuner og som nævnt lokale aktionsgrupper, naturfredningsforeninger og turisterhvervet deltager.
– I første omgang går mødet ud på at lære hinanden at kende, udveksle erfaringer om de omstridte havbrugsplaner, status på lovgivningen, de lokale initiativer mod havbrug og klagerne til EU-parlamentets borgerkomite, siger en repræsentant for Beredskabet for Rent Kattegat, kommunalbestyrelsesmedlem Mads Nikolajsen, Norddjurs Kommune.
Mads Nikolajsen.
Et rent Kattegat er af afgørende betydning for en række erhverv. Turisterhvervet alene
på Djursland omsætter samlet for 2 milliarder kr. om året og beskæftiger 2500 årsværk.
Mads Nikolajsen oplyser også, at det er planen at indkalde til et folkemøde om havbrugs-planerne. Det bliver dog efter folketingsvalget næste år, da der først derefter bliver lavet lovbekendtgørelse om havbrug.
Desuden har miljø– og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen sat en undersøgelse i gang af de eksisterende havbrug. Bl.a. om manglende placerings-og miljøgodkendelser og forholdene i det hele taget. Resultatet af denne undersøgelse får også indflydelse på fremtiden for åbne havbrug i Kattegat.
Der er bred folkelig modstand mod havbrugene blandt folk på Djursland.
Indvielse: Nye slyngninger på Elverdamsåen skal sende renere vand ud i Isefjorden
Mange var mødt op til indvielsen af det nye åløb.
Det var som om, juleønskerne blev indfriet lidt før tid, da Lejre og Holbæk Kommuner i november 2018 åbnede for vandet i Elverdamsåens nye løb ud over engene i Tempelkrogen Nord sammen med Tuse Å’s Ørredsammenslutning (TØS) og Den sjællandske Grusbande.
Det skriver TØS i ”Medlemsnyt” fra november 2018. Vi bringer her artiklen som en hyldest til det fine samarbejde mellem kommunale myndigheder, lokale ildsjæle og Hededanmark.
“Det næsten 80 hektar store vådgøringsprojekt nord for Holbækmotorvejen skal sikre fjernelse af kvælstof således, at næringsstofferne ikke havner i Issefjorden. Forud var gået flere års planlægning, dels i forhold til selve projektet, dels i forhold til den jordfordeling, den slags store projekter kræver.
Området bliver en sand fornøjelse at følge i fremtiden, og fra motorvejen, idet projektområdet ligger klos op ad Rute 21, præcis som Tempelkrogen Syd, som blev indviet sidste år og som allerede nu rummer et rigt fugleliv, oversvømmede arealer og denitrifikation, som det hedder med et fint ord, når kvælstof omsættes i de våde enge. Læs resten
Gudenåen bør genfødes
En ny bog om Gudenåen har set dagens lys. Det er formanden for Foreningen til Nedlæggelse af Tange Sø, Lars Vedsø, der har forfattet den. Og han lægger ikke fingrene imellem. Det er der kommet en meget interessant og uhyre læseværdig bog ud af – uanset hvor man selv måtte stå i spørgsmålet om fremtiden for Gudenåen og Tange Sø. det
Forfatteren Steen Ulnits er begejstret for den nye bog om Gudenåen.
Det skriver Steen Ulnits i en udførlig om tale af den nye bog. Vi bringer et uddrag af anmeldelsen her, og hele omtalen kan læses her.
Som lokalt bosiddende har Lars Vedsø gennem årene talt dunder til lokale politikere og embedsmænd, som for enhver pris vil fastholde hans elskede Gudenå i dens vandkraftlænker. Som elsker Tange Sø med alt, hvad den kunstige vandkraftsø så end måtte medføre af skadeligt for natur og vandmiljø. De har fået læst og påskrevet gennem årene. Læs resten
Havbrugenes tilladelser skal granskes efter flere ulovligheder
– Vi har brug for at få ryddet op hurtigst muligt. Jeg har derfor besluttet at bede Kammeradvokaten om at bistå ministeriet. De vil gennemgå hvert enkelt havbrugs placeringstilladelse, så vi kan få et komplet overblik over sagernes status og den hidtidige sagsbehandling af placeringstilladelser. Det er nødvendigt, at få disse forhold klarlagt, før end Miljøstyrelsen kan få styr på området, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
En kulegravning af danske havbrug viser uorden i flere af virksomhedernes tilladelser. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen beder Kammeradvokaten gennemgå samtlige danske havbrugs placeringstilladelser. Det oplyser ministeren i en pressemeddelelse den 10. oktober 2018.
En række havbrug har opdrættet fisk uden alle nødvendige tilladelser. Det viser en kulegravning af området fra Miljø- og Fødevareministeriet. Kulegravningen er foretaget på baggrund af en sag med Hjarnø Havbrug, der uden tilladelse har opdrættet sølvlaks.
Sådan ser den ulovlige sølvlaks ud. Foto: steenulnits.dk
Havbrugenes skjulte forurening!
“Nej til havbrug” er en sammenslutning af foreninger og enkeltpersoner, der alle er imod etableringen af forurenende åbne havbrug i danske farvande. Som ikke ønsker norske tilstande i Danmark.
Vi har modtaget dette indlæg 26. september 2018 fra Knud Iversen:
I disse dage kan man i dagspressen læse hvad havbrugene i de indre danske farvande har tjent i år.
I alt er det vel omkring 100 millioner der er kommet i kassen. Det er mange penge, og når man så ved at havbrugene INTET betaler til rensning af havvandet, så melde spørgsmålet sig : Hvor meget sviner de egentlig?
Knud Iversen.
Det er der meget fine målinger der beskriver.
Ifølge Dansk Akvakultur opdrættes der i de nuværende dansk havbrug 14.000 ton burlaks. Der fodres med 14.000 ton foder og fiskenes ekskrementer udgør ca. 18 %. Det vil sige at VORES havvand forurenes i sommerhalvåret med 2.520 ton ekskrementer. Det er 2.520.000 kg.
Omregnet til hundelorte af gennemsnitsstørrelse bliver det til over 10 millioner hundelorte i VORES badevand i sommerhalvåret. Læs resten
Fiskelivet i Filsø Søndersø udraderet af iltsvind
Mindst 2,5 tons gedder er døde efter tre dages iltsvind i Filsø Søndersø. Foto: Theis Kragh.
Titusinder af fisk til en samlet vægt på omkring 80 tons er døde i Jyllands næststørste sø, Filsø, efter flere dage med massivt iltsvind. Tørken og det varme, vindstille vejr efterfulgt af kraftig regn har været den udløsende faktor. Det meddeler Åge V. Jensens fonde, der ejer søen, i en pressemeddelelse 10. august 2018.
Næppe en eneste fisk har overlevet tre dage med iltsvind i august i den sydlige halvdel af Jyllands næststørste sø, Filsø, der i 2012 blev genskabt i et af Danmarkshistoriens største naturgenopretningsprojekter.
Fiskelivet i 400 hektar af den cirka 915 hektar store Filsø i Vestjylland er døde på grund af manglende ilt i vandet.
Det kan et hold forskere fra Københavns Universitet dokumentere efter flere dages målinger og undersøgelser af vandmiljøet i Filsø.
Lektor Theis Kragh, KU. Foto: Jan Skriver.
Livet er tilbage ved år 0
”Vi fandt i denne uge flere end 1.200 døde gedder langs bredderne af Filsø Søndersø. Men ikke kun de store rovfisk er bukket under. Hele fiskebestanden af skaller, aborrer, brasen, suder, hork og ål i Filsø Søndersø er slået ihjel. Hvad angår fiskelivet, er området tilbage ved 0,” siger Theis Kragh, der er lektor på Ferskvandsbiologisk Laboratorium på Københavns Universitet.
Han leder et nationalt forskningsprojekt, der over en årrække skal undersøge miljøtilstanden og artsrigdommen i 30 genskabte danske søer. Læs resten
Skal 30 års miljøindsats begraves i iltsvind og fiskedød?
Iltsvindene i 1980’erne med fiskedød og udbredt bunddyrdød i vore farvande resulterede i en række effektive handleplaner, der frem til år 2000 ca. halverede udledningen af kvælstof til kystvandene og udledningen af fosfor med godt 80 %. Samtidigt opbyggedes måske verdens bedste overvågnings- og rapporteringssystem, der effektivt fulgte næringsstofferne og deres effekter fra kilden og gennem vandmiljøet. Det skete selvfølgelig ikke uden kontroverser, især med landbruget.
Men da Anders Fogh Rasmussen kom til magten i 2001, startede han et systematisk forsøg på at smadre overvågnings- og rapporteringssystemet, kulminerende med nedlæggelsen af amterne i 2007. Og i dag er typer som Esben Lunde Larsen ved at slå de sidste søm i ligkisten, så 30 års effektivt miljøarbejde endegyldigt kan begraves.
Skal vi finde os i det?
Gunni Ærtebjerg Nielsen.
Det spørgsmål stiller marinbiolog Gunni Ærtebjerg Nielsen i serien Forunderlige Forsknings Fortællinger i det videnskabelige tidsskrift Vand & Jord. Her får du de indledende betragtninger:
Historier relateret til marin eutrofiering fra 1960’erne til i dag
Af Gunni Ærtebjerg Nielsen
Starten på systematiske målinger i de indre danske farvande
Allerede i 1960’erne begyndte man at se tegn på eutrofiering i fjorde med øget vækst af forureningsbetingede makroalger. Det blev tilskrevet øget udledning af næringsstoffer med by- og industrispildevand, som der blev fokuseret på at begrænse. I de åbne, indre farvande, som jeg mest har beskæftiget mig med, var der ingen tegn på eutrofiering, undtagen forhøjede næringsstofkoncentrationer i Øresund med udledning af mere eller mindre urenset spildevand fra ca. 1 mio. mennesker. I Storebælt og Kattegat, hvor planktonalge primærproduktionen var målt fra fyrskibe på Prof. E. Steemann Nielsens initiativ siden begyndelsen af 1950’erne, var der ingen udvikling at spore. (forts.)
Læs hele artiklen.
Kampen mod havbrug breder sig: NU HOLDES DER BORGERMØDE I GILLELEJE
Havbrug i Kattegat.
Vi har klippet følgende fra Kaninen Katrine fra Endelave på facebook:
MF Trine Torp, SF
“Modstanden mod de industrielle, storforurenende havbrug med kunstige opdrætsfisk breder sig. Nu er der indkaldt til borgermøde i Kulturhavn Gilleleje, hvor SF’s miljøordfører Trine Torp sammen med en stribe andre vil argumentere for, hvorfor en håndfuld havbrugsejere ikke skal have lov til omdanne Kattegat og især kysterne ud for Djursland og Nordsjælland til en stor opdrætszone for opfedning af rognproducerende regnbueørreder. Læs resten
Bagmandspolitiet: Politisagen mod seks kvote-konger ventes afklaret efter sommerferien
Først efter sommerferien vil Bagmandspolitiet have afklaret, om der skal rejses tiltale mod seks såkaldte kvotekonger, som Fiskeristyrelsen har anmeldt for bl.a. stråmandsvirksomhed og dokumentfalsk. Det oplyser vicepolitiinspektør Michael Lichtenstein til www.gylle.dk
Embedsmand i fiskeristyrelsen blev fyret
Fiskeristyrelsen anmeldte den 20. juni sidste år fem kvotekonger for alvorlige lovovertrædelser. Derefter blev politianmeldelserne på mystisk vis trukket tilbage. Embedsmanden i Fiskeristyrelsen, der gjorde det, blev fyret. Derefter blev kvotekongerne genanmeldt til Nordjyllands Politi. Siden er en sjette kvotekonge også blevet anmeldt. Den 15. februar i år overtog Bagmandspolitiet så sagen:
Vicepolitiinspektør Michael Lichtenstein,
En usædvanlig sag for Bagmandspolitiet
– Det er jo ikke hver dag, vi har en sag af den her karakter. Vi undersøger i øjeblikket nærmere de overordnede termer og juridiske aspekter og hvem der skal afhøres. Det vil sige, hvilke overtrædelser, der eventuelt kan være tale om. Det skulle vi gerne være klar med efter sommerferien. Først da ved vi, hvad der skal ske, siger vicepolitiinspektør Michael Lichtenstein. Læs resten
|
|
