“Hele Svineriet”

Hvor mange hemmelige MRSA-smittebærere er der i svineindustrien?

Sundhedsminister Elle Trane Nørby kender ikke svineindustriens mørketal for MRSA-smittede. Foto: Sundhedsministeriet

Siden 2011 er 7142 personer konstateret nysmittede med husdyr-MRSA, men sundhedsminister Ellen Trane Nørby aner ikke, hvor mange husdyr-MRSA smittebærere der reelt går rundt i det danske samfund. Ministeren agter heller ikke at gøre noget for at finde ud af dette mørketal. Det fremgår af et svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 14. december 2018.

MF Simon Kollerup (S).

Spørgsmålet var stillet efter ønske fra MF Simon Kollerup (S), der bad ministeren redegøre for, hvor mange personer, der var smittet med husdyr-MRSA for hvert år i perioden fra 2011 til i dag.

Ministeren skriver i sit svar, at Statens Serum Institut (SSI), der overvåger udviklingen af nye MRSA tilfælde i Danmark, kun tæller de nysmittede. Man begynder så at sige forfra hvert eneste år den 1. januar med at opgøre antal smittede. Læs resten

Danske skatteborgere finansierer kassekredit for øget svineeksport til Mexico

Markedet for svinekød vokser i Mexico, og investeringslysten er høj. Med dansk finansiering i ryggen åbnes der for øget eksport til hele den mexicanske svinekødssektor. The Trade Council kan guide dig til at få finansiering i ryggen.

Det skriver Udenrigsministeriet på sin hjemmeside den 1. november 2018.

Den danske regering har erklæret sig rede til at bekæmpe de voksende klimaproblemer, der bl.a. skyldes den enorme kødproduktion. Regeringen har dog afvist at lægge afgifter på kødsalget af sociale grunde, men man fortier, at det reelt er regeringens aktive politik at øge kødproduktionen i Danmark ved hjælp af målrettede tilskud. Denne artikel om skatteyderbetalt finansiering af øget svineeksport til Mexico er et klart eksempel på denne dobbelte holdning til kød og klima.

Mexicanerne elsker crispy empanadas og pickled pig’s feet, men hvad siger klimaet til den danske oprindelse? Foto: Gourmet Pigs.

Læs uddrag af artiklen her:

“Mexicanerne er vilde med svinekød, og produktionen boomer for alvor i landet. Derfor kigger mange af de største producenter mod Danmark for at få optimeret deres produktion med dansk teknologi og viden. Mexico er verdens 11. største økonomi og hastigt på vej frem med en voksende middelklasse med appetit efter bedre produkter.

Markedet for svinekød er desuden blandt verdens største, og herudover eksporterer Mexico i stigende grad svinekød til USA og vil tilmed gerne endnu mere ind på de mest krævende markeder i verden. Dette stiller høje krav til produktionsfaciliteterne. Læs resten

Danskerne er de største flæskespisere

Her er hitlisten over “flæskespisere” i de lande, der deltager i Pig Network. Figur fra rapporten Pig Network 2018.

Stegt flæsk med persillesovs er en kendt dansk middagsret bestående af ovn- eller pandestegte skiver flæsk, der serveres med kogte kartofler og persillesovs (bechamelsovs tilsat hakket persille efter kogning). Der kan anvendes kød fra stegestykket (fra siden af grisen) eller kogestykket (længere mod grisens mave, med lavere fedtindhold).

Retten er blevet spist i Danmark siden cirka 1890.

I 2014 lavede Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med fødevareminister Dan Jørgensen i spidsen en kampagne, som med en kåring den 20. november samme år skulle fastslå Danmarks nationalret. Der var i den forbindelse forskellige meninger om den idé, blandt andet fra Pia Kjærsgaard, der spurgte til, om det var den bedste måde at benytte skattekroner på. Valget med 44 procent af stemmerne faldt på stegt flæsk, med smørrebrød på en andenplads og hakkebøf på tredjepladsen.

We are the champions Læs resten

Landsmøde: Mod industrisvin – for et grønt landbrug

NOAH og Miljøforeningen Tuse Næs afholder den 28. oktober 2018 stormøde for grupper og enkeltpersoner, der arbejder eller ønsker at arbejde mod den industrielle svineproduktion og for et bæredygtigt og retfærdigt landbrug. Stormødet vil give mulighed for at mødes og udveksle idéer og gode råd, etablere et netværk og finde ud af, hvordan vi kan støtte hinanden i kampen.

Stormødet er for alle, der allerede arbejder alene eller i en gruppe for færre svin i Danmark og de relaterede aktiviteter som biogasanlæg.

Mødet er også for personer, der er interesserede i at blive aktive. Så hvis du endnu ikke har en gruppe, men gerne vil blive inspireret til hvordan du kan blive aktiv, er du meget velkommen. Mødet vil indeholde oplæg, workshops og diskussion af hvordan vi kan samarbejde. Deltagelse og forplejning er gratis. Læs resten

Bor du som nabo til store svinefabrikker, stiger din risiko for sygdom og død

Så mange svin er der i North Carolina, USA.

Indbyggere i lokalsamfund nær industrielle svinebedrifter i North Carolina udsættes for en øget risiko for potentielt dødelige sygdomme, rapporterer forskere fra Duke University i en undersøgelse, der blev udgivet i midten af september 2018.

Forskerne fandt, at i forhold til lokalsamfund uden store svinefabrikker oplever indbyggerne i lokalsamfund med den højeste svinetæthed 30 procent flere dødsfald blandt patienter med nyresygdomme, 50 procent flere dødsfald hos patienter med anæmi (blodmangel) og 130 procent flere dødsfald hos patienter med blodforgiftning (sepsis).

Gravide i lokalsamfund nær den største koncentration af store svinefabrikker løber også en større risiko for spædbarns dødelighed og lavere fødselsvægt. Læs resten

Fødevarestyrelsen indrømmer: Vi undgår ikke svinepesten…

Sådan skal Lunde Larsens svinehegn se ud, men det er tvivlsomt, om det kan nå at blive rejst, før svinepesten rammer landet. I Fødevarestyrelsen lyder den faglige vurdering, at det ikke er et spørgsmål om “hvis”, men om “hvornår”.

STOP PRESS! Efter krav fra Miljø- og Fødevareministeriets presseafdeling har The Guardian ændret i udtalelserne fra den danske talsperson. Gylle.dk har også indvilget i at bringe en berigtigelse. Se den nye version her!

Kritikkerne af det 80 mio. kr. dyre vildsvinehegn mod Tyskland får nu uventet faglig støtte fra Fødevarestyrelsen. I et interview med den britiske avis The Guardian 3. september 2018 fastslår ledende dyrlæge i Fødevarestyrelsens afdeling for dyresundhed Sisse Berg Wulff, at det omdiskuterede hegn ikke vil kunne beskytte de 12 mio. danske svin mod afrikansk svinepest.

Dyrlæge Sisse Berg Wulff, Fødevarestyrelsen.

Dyrlægens faglige vurdering lyder, at det kun er et spørgsmål om tid, før sygdommen rammer den ekstremt store danske svineindustri. Det vil ikke kunne undgås, udtaler Berg Wulff ifølge avisen. Hvis dyrlægens faglige vurdering holder, vil de 80 mio. kr. til hegnet være spildt.

Lunde Larsens fikse ide

Forslaget om et vildsvinehegn blev fremlagt af daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til stor glæde for mange sønderjyske svineproducenter, bl.a. formanden for Landbosyd Mogens Dall.

Det er denne svineproducent, der har været den drivende kraft bag opførelsen af det omdiskuterede vildsvinehegn. Han hedder Mogens Dall og er formand for Landbosyd, men han er også folketingskandidat for regeringspartiet Venstre.

Regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet vedtog i juni 2018, at der kan rejses et 70 kilometer langt og 1,5 meter højt vildsvinehegn ved den dansk-tyske grænse.

Hegnet skal angiveligt hjælpe i kampen for at holde afrikansk svinepest ude af Danmark og dermed beskytte dansk svineeksport. Ideen er, at hegnet kan forhindre vildsvin i at trænge ind i Danmark fra Tyskland og dermed overfører svinepest. Ganske vist forekommer afrikansk svinepest ikke i Tyskland, så hegnet skal altså forebygge en teoretisk trussel.

Hegnet er da også blevet mødt med usædvanlig stærk kritik. Det hævdes at være fyldt med huller og baseret mere på populisme end på faglighed.

WWF Verdensnaturfonden har i et høringssvar fra april 2018 leveret en sønderlemmende kritik af det planlagte hegn, som bl.a. beskyldes for at være “symbolpolitik med uhensigtsmæssige og uønskede konsekvenser for den danske natur. At det vitterligt er symbolpolitik synes også bekræftet af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen på et offentligt møde i Tønder. Et dyrt hegn som alene skal berolige eksportmarkederne. (…) Det forekommer som en uigennemtænkt og meget dyr beslutning, – der endda muligvis vil vise sig at være i strid med internationale aftaler og EU-regler.”

WWF Verdensnaturfonden har bedt Fødevarestyrelsen om en faglig dokumentation for påstandene om, at et sådan hegn vil kunne forhindre afrikansk svinepest i at ramme Danmark, men har aldrig fået et tilfredsstillende svar. “Vi anser det for helt uacceptabelt at Miljø- og Fødevareministeriet ikke har offentliggjort en samlet og evidensbaseret redegørelse for et vildsvinehegns effektivitet i forholdt til målsætningen for den meget store offentlige investering på 80 mio kr.”, hedder det i høringssvaret.
Endelig påpeger organisationen, at “anlægsloven ophæver fx stort set alle naturfredninger og kulturmindebeskyttelser, samt bryder med internationale aftaler og hensigter med EU-lovgivning på noget nær det tyndest mulige grundlag, uden offentligheden i høringsperioden kan få fyldestgørende oplysninger.”

Udover de mange forekomster af Afrikansk Svinepest i Østeuropa blev Belgien fornylig ramt af to tilfælde. Indtil nu er der fundet otte inficerede dyr på fire forskellige lokaliteter.

Ikke “hvis”, men “hvornår”

Ifølge den danske svineindustri overføres afrikansk svinepest især med forurenede svinekødsprodukter, og derfor kører lobbyorganisationerne kampagner mod fodring af svin med madrester. Alligevel insisterer de samme organisationer på hegn langs den dansk-tyske grænse.

Nu viser det sig så, at de danske fødevaremyndigheder heller ikke tror, at hegnet vil være til nogen nytte. Det er ikke et spørgsmål om “hvis”, men om “hvornår” afrikansk svinepest rammer den danske svineindustri, forlyder det fra styrelsens ledende dyrlæge i dyresundhed Sisse Berg Wulff.

Den originale tekst i The Guardian lyder:

“In Denmark, a fence is planned along the border with Germany to prevent the migration of wild boars. “If African swine fever were to occur in Denmark the third country export markets would close immediately, and the inter-community trade within the EU would be affected,” says Sisse Berg Wulff, a vet at the Danish Veterinary and Food Administration.

She adds that it is only a matter of time until the disease reaches Denmark, a major pork exporter. Denmark’s National Veterinary Institute has estimated that an outbreak could cost the country up to 10bn Danish crowns (£1.2bn).”

De største falder tungest – småt er klogt

En af Danmarks største svinefabrikker, AC Farming, er blevet begæret konkurs ved Skifteretten i Kolding efter blot få års spekulationspræget ekspansion.

Det sker efter, at ledelsen i AC Farming de sidste par dage forgæves har forsøgt at finde et tocifret millionbeløb, som kunne have givet virksomheden en ny chance, skriver Finans den 13. september 2018. Læs resten

Landbrug frem for alt….

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er parat til doppe en egentlig godkendelse af cannabis som human medicin. Hvorfor dette hastværk?

Cand. stat Klaus Flemløse skriver 16. august 2018 med eneret for gylle.dk:

I sin bestræbelser på at sikre landbruget indtægter ønsker sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) tilsyneladende at omgå alle regler for udvikling af human medicin.  Det drejer sig helt konkret om godkendelse af cannabis til human anvendelse. Ministeren ønsker at se bort fra de protokoller, der gælder for udvikling af human medicin.  Det er disse protokoller ministeren omtaler som ”unødigt bureaukrati.”

Klaus Flemløse.

Dagbladet Information skriver den 13.august 2018:

”Der er ikke klare beviser for at cannabis har en positiv effekt, men man har udpeget 4 områder, hvor der måske kan være en positiv virkning, nemlig multipel sklerose, rygmarvskader, kemoterapi og neuropatiske smerter, som er smerter på grund af sygdom i hjernen eller nerver.”

I dette ligger ingen godkendelser og heller ikke til at afvige fra reglerne for udvikling af human medicin. Det er blot et kvalificeret gæt på de mest oplagte områder for yderligere forskning. Læs resten

Der dør atter flere smågrise

Dødeligheden stiger atter blandt pattegrisene.

Trods en påstået mangeårig indsats fra Landbrug & Fødevarer og de danske svineproducenter for målrettet at øge overlevelsen blandt danske pattegrise, så dør der atter flere pattegrise på svinefabrikkerne.

Det fremgår af en redegørelse til Folketingets Miljø- og fødevareudvalg, som Landbrug og Fødevarer afleverede den 27. juli 2918.

Siden 2009 har dødeligheden været svagt faldende fra 24,2 procent døde frem til 2016, hvor antallet var reduceret til 21,3. Men nu dør der atter flere smågrise. I 2017 lå dødeligheden på 21,7, altså en stigning på 0,4 procentpoint.

Pattegrisdødeligheden er en betegnelse for antallet af dødfødte grise og antallet af grise døde frem til fravænning. Resultaterne fra opgørelsen viser, at dødeligheden for smågrise atter stiger.

I absolutte tal er der ifølge Danske Svineproducenter tale om, at der ”hver dag fødes 107.180 grise i Danmark. Cirka 10.800 af grisene er døde ved fødslen, dem får vi aldrig liv i, og lidt over 13.000 dør inden fravænning. Det giver en total pattegrisedødelighed på knap 24.000 grise om dagen, eller hvad der svarer til 22,4 procent.” Tallene er fra 2012.

Altså stadigvæk knap 24.000 døde pattegrise – om dagen – i Danmark. Det betyder knap 9 mio. døde pattegrise om året.

Direktør Britta Riis Dyrenes Beskyttelse.

Hos Dyrenes Beskyttelse har direktør Britta Riis denne forklaring i en mail til gylle.dk:

”Avlen er en skrupelløs jagt efter flere og flere grise. Nu som før. Det går lidt den ene vej og lidt den anden vej. Det vidner om, at man ikke har taget fat om nældens rod og skabt den virkelige forandring. Søer skal naturligvis føde færre grise som er større og mere levedygtige fremfor flere og flere grise, der kun overlever, hvis der sættes et kæmpe apparat ind, for at det sker. En indsats som altså i 2017 er fejlet.” Læs resten

Alle EU-svin begynder livet i en pøl af antibiotika

Skrappe sager tilsættes ornesæden overalt i EU. Ifølge deklarationen er der tale om sundhedsskadelige mængder antibiotika, der fordrer beskyttelsesudstyr, når der blandes “Antibiotika cocktail.”.

Når det gælder livets begyndelse for de 246 mio. svin i EU, bliver der ingen chancer taget. De undfanges stort set alle i en pøl af antibiotika, og søerne får dermed også et skud antibiotika, hver gang de insemineres.

EU har dekreteret i 1990, at al ornesæd til kunstig inseminering skal tilsættes antibiotika. Formålet er især at bekæmpe den smitsomme herpesvirusinfektion blandt svin, der er kendt som Aujeszkys sygdom. Den har dog været udryddet i Danmark siden marts 1991.

Alligevel overvåges og kontrolleres produktionen af ornesæd intenst af myndighederne, og ingen portion ornesæd forlader danske sædfabrikker uden et officielt sundhedscertifikat, der garanterer, at produktet er fri for kim til svinesygdomme.

Derimod er der ingen krav om bekæmpelse af bakterier og vira, der kan overføres til mennesker og skabe alvorlig sygdom. Den risiko interesserer hverken sædfabrikanter eller EU sig ikke for.

Søerne får også et skud antibiotika, hver gang de udsættes for kunstig insemination.

Hvad siger Fødevarestyrelsen?

Vi har stillet fem spørgsmål til Fødevarestyrelsen om denne anvendelse af antibiotika i Danmark. Her kommer spørgsmål og svar:

1.      Hvad er formålet med at tilsætte antibiotika til sædvæsken? Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.