“Hele Svineriet”

Der dør atter flere smågrise

Dødeligheden stiger atter blandt pattegrisene.

Trods en påstået mangeårig indsats fra Landbrug & Fødevarer og de danske svineproducenter for målrettet at øge overlevelsen blandt danske pattegrise, så dør der atter flere pattegrise på svinefabrikkerne.

Det fremgår af en redegørelse til Folketingets Miljø- og fødevareudvalg, som Landbrug og Fødevarer afleverede den 27. juli 2918.

Siden 2009 har dødeligheden været svagt faldende fra 24,2 procent døde frem til 2016, hvor antallet var reduceret til 21,3. Men nu dør der atter flere smågrise. I 2017 lå dødeligheden på 21,7, altså en stigning på 0,4 procentpoint.

Pattegrisdødeligheden er en betegnelse for antallet af dødfødte grise og antallet af grise døde frem til fravænning. Resultaterne fra opgørelsen viser, at dødeligheden for smågrise atter stiger.

I absolutte tal er der ifølge Danske Svineproducenter tale om, at der ”hver dag fødes 107.180 grise i Danmark. Cirka 10.800 af grisene er døde ved fødslen, dem får vi aldrig liv i, og lidt over 13.000 dør inden fravænning. Det giver en total pattegrisedødelighed på knap 24.000 grise om dagen, eller hvad der svarer til 22,4 procent.” Tallene er fra 2012.

Altså stadigvæk knap 24.000 døde pattegrise – om dagen – i Danmark. Det betyder knap 9 mio. døde pattegrise om året.

Direktør Britta Riis Dyrenes Beskyttelse.

Hos Dyrenes Beskyttelse har direktør Britta Riis denne forklaring i en mail til gylle.dk:

”Avlen er en skrupelløs jagt efter flere og flere grise. Nu som før. Det går lidt den ene vej og lidt den anden vej. Det vidner om, at man ikke har taget fat om nældens rod og skabt den virkelige forandring. Søer skal naturligvis føde færre grise som er større og mere levedygtige fremfor flere og flere grise, der kun overlever, hvis der sættes et kæmpe apparat ind, for at det sker. En indsats som altså i 2017 er fejlet.” Læs resten

Alle EU-svin begynder livet i en pøl af antibiotika

Skrappe sager tilsættes ornesæden overalt i EU. Ifølge deklarationen er der tale om sundhedsskadelige mængder antibiotika, der fordrer beskyttelsesudstyr, når der blandes “Antibiotika cocktail.”.

Når det gælder livets begyndelse for de 246 mio. svin i EU, bliver der ingen chancer taget. De undfanges stort set alle i en pøl af antibiotika, og søerne får dermed også et skud antibiotika, hver gang de insemineres.

EU har dekreteret i 1990, at al ornesæd til kunstig inseminering skal tilsættes antibiotika. Formålet er især at bekæmpe den smitsomme herpesvirusinfektion blandt svin, der er kendt som Aujeszkys sygdom. Den har dog været udryddet i Danmark siden marts 1991.

Alligevel overvåges og kontrolleres produktionen af ornesæd intenst af myndighederne, og ingen portion ornesæd forlader danske sædfabrikker uden et officielt sundhedscertifikat, der garanterer, at produktet er fri for kim til svinesygdomme.

Derimod er der ingen krav om bekæmpelse af bakterier og vira, der kan overføres til mennesker og skabe alvorlig sygdom. Den risiko interesserer hverken sædfabrikanter eller EU sig ikke for.

Søerne får også et skud antibiotika, hver gang de udsættes for kunstig insemination.

Hvad siger Fødevarestyrelsen?

Vi har stillet fem spørgsmål til Fødevarestyrelsen om denne anvendelse af antibiotika i Danmark. Her kommer spørgsmål og svar:

1.      Hvad er formålet med at tilsætte antibiotika til sædvæsken? Læs resten

EN HALV MILLIARD DØDE DANSKE SVIN. OTTE ORD OM PENICILLIN. EN HØJESTERETSDOM.

Forfatteren Mikael Witte skriver om bogen “EN HALV MILLIARD DØDE DANSKE SVIN. OTTE ORD OM PENICILLIN. EN HØJESTERETSDOM”, der netop er udkommet:

“Som 25 årig lavede jeg endnu en plakat, og den fik teksten: ‘Danske svin er sunde de strutter af penicillin.’ Disse otte ord satte jeg omkring tegningen af et svin med parteringslinjer, som jeg havde klippet ud af en kogebog; svinet forsynede jeg med Dannebrog, en sort ramme og udgiveroplysninger.

Svineplakaten blev offentliggjort den 1. maj 1978, og den fik nummeret 32 i min plakatserie som Husets Forlag udgav.

To måneder senere fik jeg brev fra landsretssagfører Ernest Hartwig, der skrev for to af sine klienter, De Samvirkende Danske Andelsslagteriers Fælles-kontor og ESS-FOOD: Jeg skulle øjeblikkelig bringe enhver distribution til ophør, udsendte plakater skulle straks tilbagekaldes og jeg skulle meddele antallet af trykte plakater. Læs resten

To miljø- og fødevareministre er allerede gledet i fagligheden

Esben Lunde Larsen – et symbol på en syg politisk kultur?

Esben Lunde Larsens afgang må ses som et symptom på en regering, der behandler fagligheden og miljøinteresserne stedmoderligt til fordel for kortsigtede erhvervsinteresser. Vi opfordrer nyudnævnte Jakob Ellemann-Jensen til at gøre det anderledes. Det skriver Det Økologiske Råd i en pressemeddelelse, den 2. maj 2018.

Esben Lunde Larsens – og hans forgængers – tid som miljø- og fødevareminister er præget af sager, hvor fagligheden er blevet bøjet og eksperterne stækket, hvilket alt sammen peger i en bestemt retning: Regeringen har set miljø- og naturhensyn som en trussel mod erhvervenes indtjening og har prioriteret de kortsigtede økonomiske hensyn over natur og miljø – frem for at se på, hvordan man kan forene hensynene på længere sigt.

”Vi vil ikke fokusere på Esben Lunde Larsens person – eller hans forgængers – men derimod på den politiske kultur, der ligger bag – hvor man har prioriteret ideologi og kortsigtede økonomiske hensyn over natur og miljø – og undertrykt fagligheden,” udtaler Leif Bach Jørgensen, landbrugsfaglig medarbejder i Det Økologiske Råd.

Venstre-regeringen stod ved sin tiltrædelse i 2015 med det bedst mulige udgangspunkt i form af betænkningen fra Natur- og landbrugskommissionen fra 2013. Her blev opnået konsensus mellem landbrug og grønne organisationer, og med en solid faglighed bag. Læs resten

Det uafklarede spørgsmål er stadig: Hvem tog initiativet til snakken om Esben Lunde Larsens afgang?

Alt tyder derfor på, at Lars Løkke Rasmussen har bedt Esben Lunde Larsen om at trække sig. Når man så også – som Flemming Seiersen – har fulgt Esben Lunde Larsens selvsikre ageren i ikke mindst sagerne om landbrugspakken og dermed nye havbrug i Kattegat og kvotekongerne, virker det helt usandsynligt, at han af sig selv pludselig skulle sige, nu trækker jeg mig.

Kommentar: Journalist Flemming Seiersen, www.gylle.dk

Efter at have fulgt omdannelsens af Lars Løkke Rasmussens regering i tv, radio, aviser og på nettet står der stadig et helt afgørende og ubesvaret spørgsmål tilbage: Hvem tog initiativet til snakken om Miljø- og Fødevareminister Ebbe Lunde Larsens afgang? Ham selv eller statsministeren?

Journalist Flemming Seiersen.

Ikke Esben Lunde Larsens egen opfindelse

Lars Løkke Rasmussen fortæller, at efter Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pinds meddelelse om, at han ville udtræde af både regeringen og  Folketinget, havde han en snak med Esben Lunde Larsen, Miljø – og Fødevareministeren. Han skulle så uden videre have fortalt statsministeren, at han stillede sin ministerpost til rådighed for en minister-rokade. Det er der vidst ikke mange, der tror på. Men hvis det nu er rigtigt?

Læs resten

BREAKING NEWS!!! Lunde Larsen er færdig i politik…

Så gik den ikke længere. Nu har Danmark en chance for at atter at få en minister, der vil miljøet det godt. Goodbye, Esben!

EU godkender forbud mod “bivirkninger” af neonicotinoider

Greenpeace og en række andre miljøorganisationer har gennemført en årelang kamp mod landbrugets dødbringende kemikalier, som EU-systemet har holdt hånden over, men nu er det slut. Foto: Greenpeace.

De europæiske regeringer godkendte 27. april 2018 ​​et forslag om at udvide sit forbud mod neonicotinoide sprøjtegifte, som undersøgelser har påvist, er skadelige for bier og andre pollinatorer. Den danske miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) stemte mod forslaget på den danske mindretalsregerings vegne.

Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) forsvarede dansk landbrugs krav om fortsat brug af de skadelig kemikalier, men forgæves.

Forslaget forbyder helt udendørs brug af tre neonicotinoider, eller neonics, i hele EU. De bidræbende produkter omfatter Bayer CropSciences imidacloprid og Syngentas thiamethoxam og clothianidin, der er udviklet af Takeda Chemical Industries og Bayer CropScience.

EU havde allerede vedtaget et delvis forbud i 2013 mod brugen af ​​de tre kemikalier på blomstrende afgrøder, der tiltrækker bier, såsom majs, hvede, byg, havre og rapsolie (canola).

“Alle udendørs anvendelser vil blive forbudt, og de pågældende neonicotinoider vil kun blive tilladt i permanente væksthuse, hvor der ikke forventes eksponering af bier,” udtalte Kommissionen i sin erklæring. Læs resten

Pinlig reklame for svinekød og ønske om flere svin

Landbrug & Fødevarer har slettet den famøse reklamefilm fra nettet, så du får dette so-billede i stedet for.

Anna Dorthe Bertelsen, Nørresundby, skriver 21. april 2018 under overskriften “PINLIG REKLAME for SVINEKØD & ØNSKE om FLERE SVIN.”

Med Landbrug & Fødevarers eget nysprog skal det synkende flagskib på danskernes bord REVITALISERES. “Sammen kan vi mere. Gris kan mere” er sloganet i videoen [1.a] og i adfærds-reguleringen, som strategien skal medføre [1.b-c]. For både de unge og de ældre svigter den traditionelle spise. “‘Kød er under pres. Gris er under pres”. Salget er i flere år gået nedad [1.c]. Nu skal svin ‘renames’ GRIS, og strategien skal ‘rekvalificere’ danskernes opfattelse af hele pakken. Nye koncepter skal skabe værdi ~ kroner. De unge skal opnå ‘Coolness. Convinience. Occasions’ gennem grisen. Danskerne skal lære at se fordele i stedet for problemer [sic].

Anna Dorthe Bertelsen, Nørresundby. Naturbeskytter og debattør. Aktiv i Klimabevægelsen. Uddannet ergoterapeut. Videreuddannet i socialt arbejde og medicinsk antropologi.

BORGERNES PROBLEMER med LANDBRUGET
En stor del af befolkningen ser de samme problemer som landbrugspolitisk rådgiver Kristian Sloth, Greenpeace: På halvdelen af DK’s landareal dyrkes dyrefoder (klimauvenlig). Hovedparten af kødet sendes ud af landet, men forureningen bliver: Ammoniak i luften, zink i landbrugsjorden, alger & iltsvind i fjordene, nitrat & sprøjtegift i drikkevandet, samt resistente bakterier [4]. Læs resten

ER GRÅDIGHED EN SYGDOM?

Michael Clasens seneste udgivelse er fra 2017.

Med forfatterens tilladelse bringer vi denne læseværdige kronik, der har været bragt i Kristeligt Dagblad, den 28. februar 2018.

af Michael Clasen, forfatter

I december 1940 var den 43-årige politibetjent Albert Alexander i Oxford ved at rydde op i sin have, da han ved et uheld fik revet sig i ansigtet med en rosengren.

I de følgende måneder skulle denne banale rift vise sig at blive fatal for ham. Der gik bakterier i såret, og han blev indlagt på hospitalet. Trods intensiv behandling blev Alexanders ansigt fyldt med bylder, og man måtte fjerne hans ene øje. Lige meget hjalp det, han henlå med høj feber, og hans læge anså ham for at være døende.

Imens var en gruppe fremragende forskere ved universitetet i Oxford ihærdigt beskæftiget med at udvikle det bakteriehæmmende stof penicillin til praktisk brug i kampen mod bakterieinfektioner. På deres laboratorier fremstillede de stoffet i over 700 gæringstanke. Trods dette omfang havde de været måneder om blot at fremstille nogle få gram af det nye pulver.

Onsdag den 12. februar 1941 modtog Albert Alexander som det første menneske 160 milligram penicillin intravenøst. Og miraklet indtrådte: Dagen efter var betjentens temperatur faldet, og han spiste igen. Nye daglige indsprøjtninger fulgte, og patientens helbred blev stadig bedre. Men miraklet blev fulgt af en katastrofe: Efter fem dage var der ikke mere penicillin, og politibetjent Alexander døde af sin infektion den 15. marts 1941.

Læs resten

Ligger der dunkle motiver bag MRSA-forskningsartikel fra Statens Serum Institut?

En ny dansk undersøgelse dokumenterer en klar sammenhæng mellem MRSA-smittede folks bopæl og svinefarme, uanset om patienterne har kontakt til svin eller andre husdyr. Alligevel påstår forskerne, at den særlige MRSACC398-smitte ikke sker gennem ventilationsluft eller gylle, men kun fra person til person. Den vurdering møder skarp kritik fra en af landets førende MRSA-eksperter.

Det er forskerne J.C.H. Anker, A. Koch, S. Ethelberg, Kåre Mølbak, J. Larsen og M.R. Jepsen fra Statens Seruminstitut og Københavns Universitet, der har lagt navn til en artikel med titlen: ‘Distance to pig farms as risk factor for community-onset livestock-associated MRSA CC398 infection in persons without known contact to pig farms.’

Med forskernes egne ord lyder konklusionen i artiklen, at der er klart flere patienter med CC398-infektioner ude på landet end i byerne, og at disse patienter har bopæl tættere på en svinefarm end befolkningen som helhed. Det gør sig også gældende for patienter uden kontakt til svin eller andre husdyr.

Fagchef Anders Rhod Larsen, SSI.

»Overordnet set kan vi konstatere, at hvis man bor i et område, hvor der er svinefarme, har man en øget risiko for at blive MRSA-CC398-smittet,« forklarer Anders Rhod Larsen, fagchef på Statens Serum Institut (SSI) til fagbladet Ingeniøren.dk. 6. februar 2018.

Anders Rhod Larsen er ikke opført som medforfatter på artiklen, men som fagchef hos SSI er det alligevel ham, der udtaler sig om instituttets forskningsresultater.

Hovedkonklusionen er altså, at antallet af CC398-smittede er klart højere i landområder med svinefarme end i byområder, også selvom patienterne ingen kontakt har til husdyr. Så langt så godt, men så heller ikke længere.

»Det interessante i den sammenhæng er dog, at vi ikke ser nogen forskel i afstandsafhængighed fra, hvis man bor inden for en radius af fem eller to kilometer fra gårdene,« siger Anders Rhod Larsen til Ingeniøren.dk.

»Forstået på den måde, at hvis der var tale om spredning fra gårdene via luften, ville man forvente, at jo længere væk man kommer, desto mindre smitte var der. Det ser vi ikke, når vi sammenligner afstandene. Så ud fra de data kan vi ikke sige, at der er større risiko, hvis man bor fem kilometer fra svinefarmene end to kilometer,« siger Anders Rhod Larsen.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.