“Hele Svineriet”

Danske landmænd er blandt de værste glyphosat-forurenere i EU

En ny undersøgelse [1] fra Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) og to nederlandske laboratorier viser, at 45 procent af Europas landbrugsjord indeholder glyphosat-rester. Danmark, Storbritannien og Portugal har den højeste registreringsfrekvens i undersøgelsen, der påviser, at EU-landbrugsmodellen er dybt afhængig af dette udbredte ukrudtsmiddel. Det skriver GMWatch.org 16. oktober 2017.

I modsætning til fabrikantens [2] påstande ophobes glyphosat i jordbunden, hvor kemikaliet ikke blot påvirker jordens frugtbarhed og afgrødekvalitet, men også skaber risici for menneskers og miljøets sundhed.

Undersøgelsen fra det hollandske universitet Wageningen og Rikilt Laboratorier, sammen med JRC, afslører, at blandt 317 EU-jordprøver fra markarealer indeholdt de 42 procent AMPA, den mest giftige metabolit af glyphosat, mens glyphosat blev fundet i 21 procent af jordprøverne; 18 procent af prøverne indeholdt begge kemikalier. Undersøgelsen blev gennemført i seks afgrødesystemer i elleve EU-lande, der omfatter jordtyper under forskellige geografiske og klimatiske forhold.

Forbrugere protesterer over det meste af den vestlige verden´mod kemigiganten Monsanto, der producerer Roundup.

Pinligt, danske landmænd!

Danmark, Storbritannien og Portugal er de mest forurenede i dette spektrum med den højeste registreringsfrekvens, mens Italien og Grækenland synes at være dem, der bruger mindre glyphosat på deres afgrøder. Imidlertid blev disse to molekyler fundet i hvert af de undersøgte medlemsstater. Alle undersøgte afgrøder rummede også glyphosat- og AMPA-rester. Langt det værste tilfælde var de portugisiske vinmarker.

Resultaterne viser, at akkumulering og tilstedeværelsen af glyphosat i dyrkningsjorden er undervurderet af de europæiske myndigheder, ligesom den skade kemikaliet kan medføre for miljøøkosystemer også undervurderes. Koncentrationerne af glyphosat og AMPA, der blev fundet i undersøgelsen, har vist sig at være toksiske for jordorganismer som regnorme [3], nyttige bakterier [4] og svampe [5]. Glyphosat har også vist sig at svække planternes naturlige forsvar, hvilket gør dem mere modtagelige for sygdomme [6]. Læs resten

Monsanto står til øretæver efter kræftmanipulation

En frigivelse af interne e-mails har afsløret, at den amerikanske landbrugskemigigant Monsanto manipulerede studier af virksomhedens ukrudtsmiddel Roundup. Eksperter mener, at produktet er kræftfremkaldende – og konsekvenserne for virksomheden kan blive alvorlige. Det skriver Der Spiegel Online, 24. oktober 2017.

 

Nogle virksomheders omdømme er så dårligt, at offentligheden på forhånd har lave forventninger, når det kommer til deres etiske og forretningsmæssige adfærd. Dette gør det dog ikke mindre chokerende, når beskyldningerne mod dem så bekræftes.

Landbrugskemigiganten Monsanto er under beskydning, fordi virksomhedens ukrudtsmiddel Roundup (med den aktive ingrediens glyphosat) mistænkes for at være kræftfremkaldende. Tilladelsen til at sælge kemikaliet i EU udløber den 15. december i år, og medlemsstaterne skulle onsdag den 25. oktober beslutte, hvorvidt den skal fornys yderligere 10 år. Og nu er den langvarige strid blevet skærpet på grund af frigivelsen af afslørende dokumenter.

Monsantos strategier for at hvidvaske glyphosat er blevet afsløret i interne e-mails, præsentationer og memoer. Men endnu værre er, at disse ”Monsanto papirer” antyder, at virksomheden ikke engang ved, hvorvidt Roundup er uskadeligt eller ej for menneskers helbred.

”Man kan ikke sige, at Roundup ikke er kræftfremkaldende”, skrev Donna Farmer, toksikolog hos Monsanto, i en email. ”Vi har ikke udført de nødvendige tests af produktet til at kunne fremsætte den erklæring”.

Læs resten

Dokumentation: Børn i svinestalde får næsen fuld af MRSA-bakterier – og bærer dem ud i samfundet

Alle konventionelle danske svinefabrikker regnes i dag for 100 pct.MRSA-inficerede, men alligevel insisterer Landbrug & Fødevarer på at sende titusinder af børn og voksne ind i de forurenede lokaler. Med mindre de besøgende forsynes med åndedrætsværn vil de blive forurenede i næser og svælg med de MRSA-bakterier fra staldluften.

Sender du dit barn ind i en svinestald, kan du være næsten sikker på, at barnet kommer ud med MRSACC398-bakterier i næsen. Nitten ud af tyve besøgende i inficerede svinestalde bliver forurenede med disse stafylokokker, som er resistente overfor de fleste typer af antibiotika. Risikoen gælder for alle, uanset alder og køn.

Det viser resultaterne af en undersøgelse af risikoen for at blive ’forurenet’ med MRSA efter blot 60 minutters besøg i en svinestald. Til gengæld går der for langt de fleste besøgende kun kort tid, før bakterierne er ”væk” igen. Imidlertid kommer undersøgelsen ikke ind på, hvad der bliver af de mange MRSA-bakterier, når de først er transporteres ud af svinestaldene.

Undersøgelsen er foretaget af forskere fra Statens Serum Institut (SSI) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og blev publiceret af begge institutioner i september 2017.

Her er de opsigtsvækkende resultater af undersøgelsen.

Hvad siger forskerne bag undersøgelsen

I en pressemeddelelse fra SSI med overskriften ”Besøg i en svinestald giver kortvarig MRSA-forurening af næsen” fra 3. oktober 2017 præsenterer forskerne bag undersøgelsen deres resultater med bl.a. disse ord:

”Besøgende i MRSA-smittede svinebesætninger bliver meget ofte forurenet af MRSA i næsen, men forureningen ophører typisk inden for få timer til nogle få dage. (…)

Man skal ikke opholde sig ret længe blandt svin smittet med MRSA (methicilinresistente stafylokok-bakterier) for selv at medbringe MRSA i næsen, når man forlader stalden. Man er blevet ’forurenet’ med MRSA. Til gengæld går der for langt de fleste kun kort tid, før bakterierne er væk igen. (…) Allerede efter to timer var niveauet af MRSA-bakterier i 95 procent af forsøgspersonernes næser så lavt, at det ikke længere kunne måles direkte. (…)

Det er ikke helt klart, hvordan MRSA bliver overført fra svin til mennesker, men flere mulige smitteveje er i spil – fx hvor udbredt smitten er hos svinene, og i hvor høj grad man har fysisk kontakt med dem. Derudover tyder det på, at støvpartikler kan være en kilde til smitte med MRSA. (…)

Konkret har de i fire forsøgsrunder målt koncentrationen af MRSA i næsen og svælget på 34 forsøgspersoner flere gange efter, at de har opholdt sig 1 time i en svinestald med smittede svin. I nogle tilfælde skulle forsøgsdeltagerne udføre arbejde – i andre skulle de blot være til stede. Derudover brugte forskerne støv-samplere monteret på hver enkelt forsøgsperson til at indsamle prøver af luften, som efterfølgende blev analyseret for indholdet af MRSA.”

Dyrlæge Øystein Angen, SSI.

Forsøg med levende mennesker

“Det kan måske virke lidt mærkeligt at udføre denne slags forsøg med mennesker, men de fleste danske svinebesætninger er smittede med MRSA, så det er en del af hverdagen for tusindvis af personer med kontakt til landbruget. De fleste af forsøgspersonerne var veterinær- og agronomstuderende, og de fleste af dem vil blive udsat for MRSA-smitte i deres fremtidige arbejdsliv,” siger dyrlæge og forsker Øystein Angen, Statens Serum Institut.

94 procent af forsøgspersonerne var forurenet af MRSA efter at have opholdt sig i stalden i 60 minutter. Graden af forurening afhang af mængden af MRSA i staldluften, og det varierede alt efter, om de udførte arbejde eller blot opholdt sig i stalden. Direkte fysisk kontakt med svinene havde ingen betydning for forureningen.

“Den højere forurening med MRSA blandt dem, der arbejdede i stalden, skyldes sandsynligvis, at de hvirvler mere MRSA op og trækker vejret hyppigere end personer, der blot ser passivt til. Man vil derfor sandsynligvis kunne mindske forureningen med MRSA hos besøgende og arbejdere i svinestalde ved at mindske støvmængden i staldene,” siger Anne Mette Madsen, seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.”

Anne Mette Madsen,NFA.

MRSA-fri efter kort tid

Selvom man hurtigt blev forurenet med MRSA, så viser resultaterne, at bakterierne forsvinder igen fra næsen. En time efter besøget i stalden var halvdelen (53%) af forsøgspersonerne dog stadig forurenede med MRSA. To timer efter var 23 % af forsøgspersonerne fortsat forurenede, men to dage senere havde seks procent af forsøgspersonerne stadig MRSA-bakterier i næsen. Efter syv dage var der stadig en procent med MRSA-bakterier i næsen eller svælget.

“Vi vurderer derfor, at der formodentlig er en lille risiko for at sprede disse bakterier videre til andre udenfor staldmiljøet, efter kort tids besøg i svinestald,” siger Anders Rhod Larsen, afsnitsleder på Statens Serum Institut.

Fagchef Anders Rhod Larsen, SSI.

Bakteriernes videre skæbne

Undersøgelsen beskæftiger sig dog ikke med bakteriernes videre skæbne, når de først er transporteret ud af staldmiljøet. Man konstaterer blot, at de hurtigt bliver ”væk”, selvom der stadig kan konstateres smittebærende forsøgspersoner flere døgn efter staldbesøg.

Imidlertid er ”væk” ikke dækkende for bakteriernes skæbne. Da MRSA-stafylokokker er meget hårdføre og kan overleve flere måneder i støv i f.eks. sengetøj og på overflader, er der åbenlyse risici for yderligere spredning til sårbare grupper af borgere som ældre og svækkede patienter. Også fødevarer kan være kontaminerede i længere tid efter fremstillingen. Fødevarestyrelsen afslørede i februar 2017, at 48 procent af det danske svinekød i supermarkederne indeholder resistente bakterier, mens det kun gælder 28 procent af det udenlandske kød.

Den nye undersøgelse sandsynliggør, at årsagen til den hurtige spredning af MRSACC398-bakterier i civilsamfundet kan skyldes uvedkommende gårdbesøg på husdyrbrug i skikkelse af skoleklasser og børnehaver. Dertil kommer, at hvert år arrangerer den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer Åbent Landbrug, hvor børnefamilier og andre kan bruge en dag ude på en gård, hvor man inviteres til at ”se, røre og lugte til landbruget.” Da både svin, køer, heste og mink i dag er inficerede med MRSACC398, er det en invitation til at træde ind i en zoonotisk smittezone.

I september 2017 tog 96.012 personer mod tilbuddet, og med den nye viden fra SSI-undersøgelsen betyder det, at 94 % eller 96.012 personer kan have båret MRSA-bakterier ud af staldene. Efter to døgn vil 5761 (6 %) af disse personer statistisk set stadig kunne være bærere af MRSA-bakterien og dermed smittefarlige for deres omgivelser. Selv syv dage senere vil der statistisk set stadig kunne være 960 smittebærende personer.

Sådan fordeler 5943 patienter sig med MRSACC398-smitte fra perioden 2007-2017. Det er tankevækkende, at den værste måned med 598 nysmittede er september, der traditionelt er den tid på året, hvor Landbrug & Fødevarer inviterer små hundredetusinde danskere ind i stalde med smittebærende dyr. Kilde: Statens Serum Institut.

Flere inficerede i civilsamfundet

Undersøgelsens resultater falder også i tråd med den foruroligende stigning i antallet af MRSACC398-infektioner, der rammer personer uden tilknytning til svinebranchen eller andre forurenede husdyrproduktioner.

Den seneste DANMAP-rapport, der udkom i september i år, dokumenterer denne foruroligende udvikling (se figuren). Mens antallet af nyinficerede personer i svinebranchen er faldende (blå kurve), fordi stadig flere allerede har haft en infektion mindst en gang og derfor ikke tælles med, kommer der stadig flere nye patienter med infektioner uden tilknytning til svin eller andre intensive husdyrproduktioner (orange kurve). 45 % af de inficerede personer er nu uden tilknytning til svinebranchen. I 2015 var det blot 36 %, hvilket betyder, at der konstant pumpes MRSA-bakterier ud i samfundet fra husdyrfabrikkerne.

Business as usual hos Sundhedsstyrelsen

Gylle.dk har forelagt den nye undersøgelse for Sundhedsstyrelsen og spurgt, om den giver anledning til skærpet opmærksomhed på trafikken af personer ud og ind på svinestalde. Her er svaret (mail af 5.10):

”Vurderingen er, at studiet ikke vil afstedkomme ændringer i vores anbefalinger for enkelte og kortvarende besøg hos besætninger, der er MRSA-positive. Det skyldes, at der er tale om korttidskontaminering, hvor forsøgspersonerne hurtigt tabte MRSA efter at have forladt stalden. Risikoen for videre spredning må derfor forventes at være meget lille.”

Formanden for De Danske Svineproducenter hedder Henrik Mortensen.

Underskrevet af Stine Ulendorf Jacobsen, fuldmægtig, cand.scient.san.publ.

Landbrug & Fødevarer har ikke ønsket at kommentere undersøgelsens resultater, mens formanden for De Danske Svineproducenter har sendt denne kommentar: ”

“Mht din henvendelse vedr. MRSA CC398 og skolebørns besøg i svinebesætninger, så henholder vi os altid til Fødevarestyrelsens anbefalinger. Vedr. den specifikke undersøgelse, du henviser til, så glæder det os naturligvis, at den dokumenterer, hvor nemt og hurtigt tilfældigt besøgende renser sig selv for MRSA CC398.”

Undersøgelsen var finansieret gennem en bevilling fra Fødevarestyrelsen og er gennemført i samarbejde mellem forskere fra Statens Serum Institut (SSI) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Læs den videnskabelige artikel i Applied and Environmental Microbiology:

Angen Ø, Feld L, Larsen J, Rostgaard K, Skov R, Madsen AM & Larsen AR. Transmission of MRSA to human volunteers visiting a swine farm. 

Hans Jørn Kolmos: L&F vildleder om antibiotika

Det giver ikke mening at sammenligne antibiotika kilo for kilo til syge mennesker og produktionsdyr, skriver Hans Jørn Kolmos.

På Altinget.dk 5. oktober 2017 skriver Hans Jørn Kolmos, professor ved Syddansk Universitet og overlæge ved Odense Universitetshospital, at der reelt set ikke er der sket noget fald i forbruget af antibakterielle midler over de sidste 30 år i et åbent brev til veterinærpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer, Per Olsen. Vi bringer indlægget her med forfatterens tilladelse.

Professor Hans Jørn Kolmos, Odens Universitetshospital.

Du skriver, at landbruget har nedbragt forbruget af antibiotika med over 50 procent siden 1990. Det lyder besnærende, men er i virkeligheden groft vildledende, fordi du medtager de antibiotiske vækstfremmere og helt undlader at nævne zink og kobber.

De antibiotiske vækstfremmere udgjorde i 1990 over halvdelen af antibiotikaforbruget i landbruget. De blev ikke brugt til behandling af infektioner, men for at få dyrene til at vokse hurtigere. Det skete ved at blande små mængder i dyrenes foder.

Den praksis blev forbudt i Danmark i 2000, og få år efter i resten af EU.

Læs resten

Se landbruget med egne øjne til Åbent Landbrug men kys ikke dyrene, siger Landbrug & Fødevarer

Tilsyneladende er det kun gæster, der skal beskytte sig mod smitsomme bakterier i svinefabrikkerne. Det kan skyldes, at alle svineproducenter automatisk forventes at være permanente smittebærere. Pressefoto fra Landbrug & Fødevarer.

Landbrug & Fødevarer inviterer til Åbent Landbrug på en stribe højkemiske virksomheder landet over 17. september 2017. Alle, der agter at deltage, advares mod at bytte MRSA-bakterier og streptokokker med dyrene. I dag anses konventionelle svin for at være 100 % inficerede og også kvæg kan være smittebærere, så det vil være klogt at følge erhvervets advarsler om at holde afstand til dyrene.

Her er advarslen fra Landbrug & Fødevarer:

Forholdsregler ved gårdbesøg

Bakterier som for eksempel MRSA og streptokokker findes overalt i verden. Dyr har dyrebakterier, og mennesker har menneskebakterier. Hvis mennesker og dyr bytter bakterier, kan de risikere at blive syge. For alles skyld – både dyr og menneskers – er der nogle enkle regler, du skal følge, når du er på besøg i stalde.

Læs resten

TV fra en anden planet: Landbrugsstøtten efter Brexit

Kjeld Hansen fortæller om det danske svin hos Martin Spang Olsen.

“Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod.”  EU er som bekendt et kristent projekt, og det er i al fald tydeligt at Lignelsen om de betroede Talenter fylder en del i landbrugspolitikken.  Her giver man nemlig de rigeste landmænd mest støtte, hvilket gør verdens største jordejer, den engelske dronning Elizabeth, til den største modtager af landbrugsstøtte i verden.

Martin Spang Olsen.

De fleste er imod EU’s landbrugssubsidier, men ingen formår at fjerne den, for hvis der noget, kapitalister hader, så er det et frit marked.  Men mon ikke landbrugspengene kunne gøre mere gavn ude i verden til nogen, der rent faktisk manglede pengene?

Se udsendelsen her.

Medvirkende: Kjeld Hansen

Vært: Martin Spang Olsen

Produktion af Mediehuset København for MSO Production

Tre ud af fire: Danske grise har det for dårligt

Danmark har flest svin pr. indbygger. I Danmark produceres 30 millioner svin årligt.

LANDBRUG – Danmark er det land i verden, der har flest grise pr. indbygger. Men det står skidt til med dyrevelfærden. Tre ud af fire (72 procent) mener, at grisene skal have bedre vilkår. Det skriver Organic Today, 7. august 2017.

I Danmark producerer landbruget hvert år over 30 millioner grise, og en ny opgørelse fra Dyrenes Beskyttelse viser, at Danmark er det land i verden med suverænt flest grise set i forhold til befolkningens størrelse.

– Vi har længe vidst, at vi har mange grise i Danmark, men det er alligevel overraskende, at vi har så mange flere grise end i andre lande, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Britta Riis, Dyrenes Beskyttelse

Bortset fra nogle småøer i Stillehavet med meget få mennesker og meget få grise, så er Holland det land, der kommer tættest på.

– Vi har i vores lille land tre gange flere grise pr. indbygger end hollænderne. Det er på ingen måde bæredygtigt, og det har enorme konsekvenser for den danske natur, miljø, sundhed og ikke mindst for dyrevelfærden med så intensiv en produktion, mener Britta Riis.

Læs resten

Kyniske løgne, fortielser og fordrejninger fra embedsmænd og politikere reddede Cheminova

 

Oprydningen af giftdepotet ved høfde 42 måtte skatteborgerne betale, men store mængder kemiaffald ligger stadig i stranden. Foto: Bent Lauge Madsen.

Journalist Flemming Seiersen.

Flemming Seiersen, gylle.dk, har også læst bogen ”Fisk kan ikke tale”. Her får du hans personlige indtryk af giftskandalen på Harboøre Tange:

En ting var, at Cheminova på Harboøre Tange byggede på et forsvar af løgne og kynisme, da giftfabrikken var i skudlinjen i over 50 år og helt ind i dette årtusinde. En anden ting var, at både embedsmænd og politikere i kommuner, amt og staten – og ejeren Århus Universitet – brugte de samme metoder for at holde hånden over og under den omstridte fabrik. Giftfabrikken, der kostede masser af kræftdødsfald og ødelæggelse af naturen. Og der ligger stadig tusinder af tons gift ved høfde nr. 42 og andre steder ved fabrikken.

Det dokumenteres af rystende afsløringer i den vægtige bog (1,2 kg  og 400 sider) ”Fisk kan ikke tale” – en fiskers kamp mod Cheminovas forurening. En bog om Davids kamp mod Goliath. David var Rav-Aage, fisker Aage Hansen i Thyborøn. Han startede sin lange og ensomme kamp i 1953 og fortsatte til sin død i 2008. I 1995 fik han ridderkorset.

Forsidebilledet viser Rav-Aage ved høfde 42.

To forfattere og 370.000 dokumenter

Der er to forfattere: Flemming Højgaard Madsen, der i 1979 startede Cheminova-gruppen af unge biologistuderende på Århus Universitet. Gruppen afslørede de mange ulovligheder på giftfabrikken sammen med Rav-Aage.  Den anden er forfatteren Jens Østergaard fra Nibe. De har gjort et fantastisk arbejde. De har haft 370.000 dokumenter til rådighed og har haft store bistand af Rav-Aage søn, Bjarne Hansen. Desuden har de interviewet en række mennesker.

Læs resten

Supersprøjtegift i majsmarker dræber nabolagets bier

Miljøorganisationer har i årevis protesteret mod de bidræbende sprøjtegifte. Foto: Greenpeace.

I starten af 2010’erne observerede man påfaldende stor dødelighed blandt bi-familier i nærheden af majsmarker i Indiana, Ontario og Quebec. Majs er den afgrøde som lægger beslag på det største dyrkningsareal i Nord-Amerika. Næsten al majs udsæd er behandlet (bejdset) med neonikitinoider (NNI’er), som er en insektgift. Fund af døde bier samt rester af NNI’er i bistader om foråret, vakte mistanke om, at bi-døden kunne hænge sammen med NNI-forurenet støv fra majssåningen. Undersøgelser, som har skullet påvise, om der er sammenhæng mellem bidød og NNIs, har været kritiseret for ikke ar være naturtro, d.v.s. ikke at undersøge effekten af NNI-eksponering som i størrelse og tidsrum svarer til, hvad bierne er udsat for i naturen.

På baggrund af kritikken er der foretaget et studie, som først har undersøgt hvor store koncentrationer af visse agrokemikalier bier er udsat for og hvor længe. Undersøgelsen er lavet efter at Canada påbød brud af støvbindende midler i forbindelse med majssåning for at mindske støvbåren forurening med bl.a. insektgifte.

Læs resten

Vildledende MRSA-tal i ny statistik fra Statens Serum Institut

Her er dokumentationen for de forkerte tal i EPInyt 23/2017. Kilde: Screendump 8.6.2017 fra SSI-hjemmeside.

Forkerte tal i den netop udsendte 2016-statistik over MRSA-epidemien i Danmark giver et ukorrekt billede af smitten med husdyr-MRSA CC398, og tallene medfører falske konklusioner om udviklingen.

I EPI-nyt Uge 23, der blev offentliggjort 7. juni skriver SSI, at:

”Antallet af husdyr-MRSA CC398-tilfælde steg i 2016 til 1.249 fra 1.173 i 2015. Indtil 2014, hvor flest tilfælde blev identificeret (1.276), steg antallet kraftigt, men er siden stagneret.”

De markerede tal er ukorrekte. Ifølge den løbende opdaterede SSI-statistik er der registreret 1.298 nysmittede personer i 2016, hvilket er rekord. I 2014 blev der kun identificeret 1.280 tilfælde, hvorfor det ikke er korrekt at udnævne 2014 til året med flest tilfælde. Af de korrekte tal følger det logisk, at der heller ikke kan være tale om en stagnation.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.