Fødevareministeriet

Breaking news: Havbrug får kolde fødder – Lunde Larsen er tavs

DTU-forsker advarer mod risikoen for større udbredelse af de dræbende havlus, hvis der anlægges havbrug i Kattegat.

Ansøgningen om at anlægge et nyt havbrug ved Glatved ud for Djurslands Kyst er stillet i bero. Det har ansøgeren, Snaptun Fisk Export i Juelsminde, anmodet om.  Det skyldes bl.a. usikkerhed om risikoen for de farlige lakselus i havbrug i Kattegat. ‘Problemet lakselus kan have betydning for vores beslutning om at anlægge et nyt havbrug’, skriver Snaptun Fisk Export A/S  til Miljøstyrelsen.

Allerede i november sidste år bad Snaptun Fisk Export om at få deres ansøgning om havbrug ved Glatved stillet i bero. Det var, mens den ophedede debat for- og imod havbrug var godt i gang. Ganske bemærkelsesværdigt har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) hidtil hemmeligholdt denne oplysning overfor folketingets partier.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har undladt at oplyse Folketingets partier om Snaptun Fisk Exports betænkeligheder ved risikoen for flere havlus i det såkaldte “miljømæssige råderum” i Kattegat trods flere samråd.

 

Tavshed fra ministeren Læs resten

Svineindustrien øger medicineringen: Fem mio. danske grise skal have mere antibiotika

EU-Kommissionen har forbudt medicin med zink, som forhindrer smågrise i at få diarré. Notat fra Fødevareministeriet viser, at landmændene i stedet vil bruge antibiotika. Det skriver Magnus Bredsdorff på Ingeniøren.dk, 11. jul 2017.

Senest om fem år skal landmændene holde op med at give deres smågrise medicin, der indeholder zinkoxid, som forhindrer grisene i at få diarré, når de bliver adskilt fra soen. EU-Kommissionen har fulgt en anbefaling fra en komité under Det Europæiske Lægemiddelagentur og forbudt zinkmedicin.

Hvis forbuddet var trådt i kraft nu, ville det få antibiotikaforbruget til svin til at stige med to ton, hvilket svarer til 2-3 procent. Det viser et notat fra Miljø- og Fødevareministeriet, som biologen Søren Wium-Andersen har fået aktindsigt i og delt med Ingeniøren.

Læs resten

Djurslands kyster sættes i bål og brand mod havbrug i Kattegat

En ny aktion er startet mod de omstridte og på Djursland forhadte nye havbrug i Kattegat. Hver søndag aften tændes der bål – og brand – ved strandene på Djursland ud mod Kattegat i protest mod de forkætrede havbrug.

Søndag aften 25. juni var det ved Holme Strand, og det var for tredje gang. Over et halvt hundrede mennesker mødte frem for at protestere. Interessant var det, at der var mange nye mennesker, som ikke tidligere har deltaget i protesten mod havbrug. Ja, det var faktisk de fleste, siger en af arrangørerne, Nina Bjarup Vetter.

Læs resten

Breaking News! Lunde Larsen cykler otte kilometer

Dokumentation: Esben Lunde Larsen (i den grønne førertrøje) under den dramatiske præstation. Det er dog ikke Møns Klint, ministeren besejrer på billedet, men en parkeringsplads. Foto: Miljø- og Fødevareministeriet.

Det blev en dramatisk oplevelse for både store og små tilskuere, da miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) tirsdag 6. juni 2017 i tidsrummet kl.10:10 til 11:10 tilbagelagde otte kilometer på en såkaldt mountainbike på Møns Klint. Baggrunden for ministerens flotte præstation var GeoCenter Møns Klint, der fejrede ministeren og sig selv på denne spektakulære måde i anledning af en fødselsdag.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larse (V) udtalte bla., at  GeoCenter Møns Klint har siden sin oprettelse under den tidligere Venstre-ledede regering “tilføjet en ekstra dimension til den vilde naturoplevelse”. Ministeren, der har slået sig op på den ekstraordinære opfattelse af kornmarker som fineste natur, mente dog også, at Møns Klint er et fint sted.

Læs resten

Nu slagter de Miljøstyrelsen – mister 40-50 medarbejdere

Departementschef Henrik Studsgaard.

Vi har modtaget intern meddelelse til medarbejderne i Miljø- og Fødevareministeriet:

 

”Justering af organiseringen i Miljøstyrelsen og departementet

Medarbejdere flyttes fra Miljøstyrelsen til departementet for at styrke fokus på miljøreguleringens betydning for vækst i primærerhvervene

Af Henrik Studsgaard (Departementschef) | 22-05-2017

Vores minister har besluttet at styrke departementets kompetencer på de sagsområder, hvor EU-reguleringen af vandmiljø og natur sætter rammer for udvikling af primærerhvervenes konkurrenceevne.

Den igangværende rekruttering af en vicedirektør i Miljøstyrelsen efter Michel Schilling annulleres, og der etableres i stedet en ny afdelingschefstilling i departementet. Samtidig flyttes ca. 40-50 årsværk, heraf 3 kontorchef-årsværk, fra Miljøstyrelsen til departementet.

Det sker for at styrke ministerbetjeningen i forhold til regulering af landbrug og akvakultur, herunder EU’s nitratdirektiv, vandrammedirektiv, habitatdirektiv og havstrategidirektiv.

Der bliver tale om at flytte en kombination af medarbejdere og vakante årsværk.

Alle berørte medarbejdere vil være udpeget primo juni, og den nye organisering forventes at træde i kraft 1.9.”

Landbrugspakken “stjæler” midlerne til at skabe levedygtige lokalsamfund

LAG-midlerne har skabt værdi for landområderne, mener Karsten Gram, næstformand for Landdistrikternes Fællesråd og konsulent for LAG-bestyrelser.

1.085 tilflyttere og 561 job i landets landdistrikter og yderområder. Det er resultatet af LAG-indsatserne landet over, viser ny evaluering. Meget positivt, lyder det fra Landdistrikternes Fællesråd, der håber, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) vil tilbagerulle en voldsom millionbesparelse på området. Det oplyses i en pressemeddelelse 27. marts 2017.

Hvad der ikke oplyses, er formålet med Venstre-ministerens besparelse, der truer med at hæmme udviklingen. På foranledning af gylle.dk afslører LF-pressechef Noa Jankovic årsagen til ministerens indgeb: “Besparelsen bruger regeringen på landbrugs- og fødevarepakken”.  Yderligere oplyser Jankovic: “De såkaldte LAG-midler vil blive reduceret med 30 pct. fra 90,3 mio. kr. i 2016 til 63 mio. kr. i årene fra 2017 og frem. Reduktionen indebærer, at den samlede ramme for LAG-indsatsen bliver sænket til det minimumskrav, der stilles af EU.”

Læs resten

Fusk med million-tilskud til Månegris-projektet i Thy

Det er sagens hovedperson, Niels Jørgen Pedersen, til venstre.

Mystikken breder sig om det lokalt forhadte Månegris-projekt i Thy, efter at frontfiguren har meldt fra. Det er gårdejer Niels Jørgen Pedersen, der nu står frem og påstår, at han bare har været ”stråmand” for andre. Han nægter at være involveret i projektet, til trods for at både miljøtilladelse og milliontilskud er søgt og bevilget i hans navn.

I Nordjyske.dk 15. marts 2017 indrømmer Niels Jørgen Pedersen at have lagt navn, CVR-nummer og jord til det omstridte projekt, men benægter samtidig at være deltager i projektet, og i virkeligheden har han aldrig ejet den jord, hvor den kæmpemæssige svinefabrik skulle opføres.

Projektet har allerede modtaget milliontilskud fra GUDP-programmet i Landbrugsstyrelsen, men ingen myndigheder ønsker at kommentere den spegede sag, der meget vel kan ende med en sigtelse for dokumentfalsk.

Ked af det

”Jeg er ked af den negative omtale, “månegrisprojektet” har givet ikke kun af mig, men også af Venstre”, lød det på Venstres generalforsamling 15. marts fra Venstres borgmesterkandidat i Thisted Kommune gårdejer Niels Jørgen Toft Pedersen.

Læs resten

Fødevarestyrelsen står bag perfid personhetz

Landbrugsavisen blæste på alle regler for presseetik og skrev bare bevidstløst af efter den urigtige pressemeddelelse.

Torsdag 10. marts 2017 udsendte Fødevarestyrelsen en anonymiseret pressemeddelelse med overskriften ”Spis trygt din leverpostej”.

Pressemeddelelsens indhold var et personligt angreb på professor og overlæge Hans Jørn Kolmos fra Odense Universitetshospital, men angrebet var baseret på urigtige oplysninger og falske data, som styrelsen blev tvunget til at tilbagetrække i dagens løb.

Hvem, der står bag hetzen, vil styrelsen ikke oplyse, men Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) bakker op bag pressemeddelelsen.

 

Den anonyme smædeforfatter lagde ud med at påstå:

”Berlingske fortæller i dag, at overlæge Hans Jørn Kolmos ikke vil spise leverpostej og lever, fordi vi ikke ved, hvor høj koncentrationen af zink er.

Det er ikke rigtigt.

Man ved nøjagtigt, hvor meget zink der er i leverpostej. Der er 2,5 mg pr. 100 gram. Det kan man se på DTU’s hjemmeside. Dermed er leverpostej en rigtig god og naturlig kilde til zink, som er livsvigtig for mennesker.”

Artiklen blev læst med ukritisk interesse på Landbrugsavisens redaktion, der straks slog den stort op uden at kontakte den angrebne professor eller journalisten på Berlingske. Det var dumt gjort, da det viste sig, at påstandene i Fødevarestyrelsens pressemeddelelse var urigtige.

Faldt til jorden

Hen på eftermiddagen måtte Fødevarestyrelsen krybe til korset efter kontakt med Berlingske og indsætte følgende indrømmelse med små typer øverst på siden:

Rettelse: Overlægen nævne kun svinelever, ikke leverpostej. Det var Berlingske, der gjorde opmærksom på, at lever er i leverpostej. I lever er der ca. 5 mg zink pr. 100 gram, mens leverpostej er blandet op med spæk 50/50.

Professor Hans Jørn Kolmos er overlæge på Odense Universitetshospital og er en blandt et stigende antal eksperter i sundhedsvæsenet, der er utrygge ved Fødevarestyrelsens håndtering af antibiotikaresistens.

Dermed faldt pressemeddelelsen reelt til jorden, men det skulle blive endnu værre. Det viste sig, at oplysningen om de 2,5 mg zink pr. 100 gram leverpostej ikke kunne verificeres. ”Det kan man se på DTU’s hjemmeside”, stod der ganske vist i pressemeddelelsen, men det var også usandt. Kilden til oplysningerne var ikke tilgængelig, da undersøgelsen aldrig var blevet publiceret.

Ved kontakt til DTU blev det oplyst, at den ikke-publicerede undersøgelse omfattede en analyse af en enkelt prøve af en sammenblanding af 20 tilfældigt indsamlede leverpostejer i årene 1997-99. Det var den, der viste de 2,5 mg/100gram, og det var alt, hvad Fødevarestyrelsen byggede sin påstand på. I virkeligheden var der tale om et stærkt forfalsket grundlag, fordi det fagligt set er uacceptabelt, at styrelsen undlader at oplyse, at i 1999 brugte danske svinebønder stort set ikke zinkoxid. Dengang brugte man bare løs af antibiotika. Det er først i de seneste 10 år af forbruget er mangedoblet til det seneste tal for 2016 på 525 ton.

Måtte atter rette i artiklen

I løbet af eftermiddagen gik det op for Fødevarestyrelsen at den også var helt gal med dokumentationen for zinkindholdet, hvorefter nogen fjernede sætningen: ”Det kan man se på DTU’s hjemmeside”. Til gengæld blev der tilføjet et link til en anden tabel, der blev kaldt ”Fødevarestyrelsens seneste tal for zink”. Tabellen siger intet om leverpostej, men har nogle ikke-verificerbare analyseresultater for 5 svinelevere.

Hele denne uskønne optræden af en offentlig myndighed står i skarp kontrast til Fødevarestyrelsens erklærede vision: ”I Fødevarestyrelsen er vi engagerede og idérige – og vil gerne i dialog med omverdenen.”

Hvem har ansvaret?

Episoden rejser spørgsmålet, hvem i Fødevarestyrelsen har givet ordren til at drive personhetz – med så urigtige oplysninger og så falske data?

Fødevarestyrelsens pressekontakt nægter at oplyse, hvilken embedsperson der skjuler sig bag den anonyme pressemeddelelse. ”Vi arbejder som et kollektiv”, lyder det muntre svar.

Her er de ansvarlige for Fødevarestyrelsens urigtige pressemeddelelse. Pilen peger på tre af de fire topfolk.

Pilen peger dog først og fremmest på veterinærdirektør Per Henriksen, der hyppigt er blevet kritiseret for sin svigtende indsats mod MRSA-epidemien og det ekstremt store zinkforbrug i svineindustrien. Han har aldrig kunnet skjule, at han er stærkt irriteret på de MRSA-kritiske læger.

Fødevaredirektør Hanne Larsen er også en oplagt mistænkt, da hun er ansvarlig for fødevaresikkerheden. Larsen er dog ikke særlig kendt i offentligheden og har ikke tidligere hetzet mod fagfolk, så sandsynligheden er mindre.

Det overordnede ansvar for styrelsens personhetzende pressemeddelelse har direktør Esben E. Rasmussen, og den pågældende pressemeddelelse har uden tvivl været rundt om hans skrivebord til godkendelse. Det er dog ikke det samme, som at han har givet ordren til at skrive teksten.

Hvorvidt minister Esben Lunde Larsen også har været fedtet ind i ”leverpostej-gate” står hen i det uvisse, men da han torsdag befandt sig i Sydkorea, er det ikke umiddelbart så sandsynligt. Men netop denne minister har tidligere overrasket ganske meget, og han er i alle tilfælde bekendt med pressemeddelelsen. Det afslørede han selv allerede torsdag k. 13.53 med denne kommentar på facebook: ”Skulle vi ikke lige tage at spise brød til…?”

Ministeren bakker tilsyneladende op bag Fødevarestyrelsens personhetz.

Lunde Larsen fifler med livsvigtig human antibiotika til fordel for svineindustrien

– Hvis jeg ser på den danske liste, så er den i direkte modstrid med både WHO’s anbefalinger og min egen kliniske erfaring, siger professor Peter Collignon til DR.

Danmark følger ikke WHO’s råd om at bekæmpe resistens. Verdenssundhedsorganisationens ekspert mener, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens danske regler for antibiotika tilskynder svineavlerne til at bruge stoffer, der er ’kritisk vigtige’ for mennesker. Det skriver DR Nyheder, 17. februar 2017.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har en liste over, hvilke antibiotika der er vigtige for at redde menneskeliv. Derfor skal læger og dyrlæger være særligt varsomme med at bruge netop dem, i håb om, at bakterier ikke udvikler resistens overfor antibiotikaen.

Professor Peter Collignon, WHO.

– Hvis jeg ser på den danske liste, så er den i direkte modstrid med både WHO’s anbefalinger og min egen kliniske erfaring, siger Peter Collignon, der er formand for WHO’s ekspertudvalg for overvågning af antibiotikaresistens og professor i mikrobiologi.

Det viser sig, at regeringens vægtninger af antibiotika strider direkte mod WHO’s anbefalinger. Flere antibiotika, som ifølge WHO er kritisk vigtige for mennesker, optræder på den danske liste som almindelige antibiotika, som svineproducenten ikke behøver at være ekstra varsom med at bruge.

Hvis man ikke er varsom, så udvikler bakterier resistens – eller modstandsdygtighed – overfor disse antibiotika, der nu ikke længere kan slå bakterierne ihjel. Læs resten

Muslinger løser ikke landbrugets forurening

Muslinger er en populær spise blandt store og små på den årlige muslinge-festival på Mors – men kan de bekæmpe landbrugets forurening?

Vi har modtaget dette indlæg i debatten om havdambrug og muslingeopdræt fra Holger Øster Mortensen, Præstholm Mk., Odder.

Holger Øster Mortensen.

Siden 2003 har et udvalg under Folketinget arbejdet med planer om en øget produktion af muslinger til brug i fødevareindustrien. Siden er arbejdet med muslinger udvidet med tanker om at lade muslinger sørge for rensning af havvand i især vores fjorde – herunder ikke mindst i Limfjorden – og lade dette produkt indgå i foderblandinger til kyllinger og grise. Men bør man stimulere en problematisk produktion af af slagtesvin- og kyllinger på de store husdyrfabrikker?

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.