Fødevareministeriet

Thy slipper for gigantisk svinefabrik – men skatteyderne risikerer millionregning for det fejlslagne projekt

Formålet med de mange støttemillioner fra det offentlige til svineindustrien er angiveligt at skabe en mere bæredygtig produktion, men tilsyneladende kun i økonomisk henseende. Der tages ingen hensyn til lokalbefolkningens protester, når projekterne udvælges.

Lokalbefolkningens uvilje mod at finde sig i møg, støj og stank fra ”fremtidens” svinefabrik har jaget det højt profilerede Månegris Apollo-projekt ud af Thy.

Trods påstande om meget stor interesse fra svinelandbrugets lobbyister og hjælp fra fremtrædende lokalpolitikere har projektmagerne ikke været i stand til at finde en byggegrund til det stærkt statsstøttede projekt.

Efter flere års forsøg blev det endeligt skrinlagt i juni 2018.  Alligevel vil projektmagerne kræve betaling for deres indsats. De første 400.000 kr. er udbetalt, og i værste fald venter der en regning på 7,4 mio. kr. til skatteyderne. Læs resten

Jakob Ellemann-Jensen informerer ikke offentligheden

Er der ingen forskel på de to Venstre-mænd, når det kommer til offentlighedens ret til indsigt i deres embedsførelse?

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

At den tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen var træt af offentlighedens ønsker om aktindsigt blev afsløret sidste år. Det resulterede i, at også informationerne til offentligheden begyndte at tørre ud. Tilsyneladende følger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i Lunde Larsens fodspor.

Her fremdrages et aktuelt eksempel på ministeriets manglende informationer til offentligheden vedrørende Vildtforvaltningsrådet. Et råd der afgiver indstillinger til miljø- og fødevareministeren i større eller principielle spørgsmål om jagt- og vildtforvaltning efter ønske fra ministeren eller departementet.

Informationer om Vildtforvaltningsrådets dagsordener blev tidligere lagt ud på miljøstyrelsens hjemmeside inden møderne blev afholdt. Det ændrede sig i 2018, og siden marts måned er der overhovedet ikke lagt noget ud på ministeriets hjemmeside om rådets aktiviteter med den begrundelse, at Vildtforvaltningsrådet pr. 16. april 2018 er blevet flyttet fra miljøstyrelsen til departementet, og at departementet ikke har nogen hjemmeside!

Det betyder, at der nu er blevet afholdt to møder i rådet uden, at der er udsendt oplysninger til offentligheden om dagsorden eller bilag til møderne. Det er en eklatant overtrædelse af Offentlighedslovens § 17, hvor man kan læse:

Stk. 1. En forvaltningsmyndighed skal på myndighedens hjemmeside give borgerne information om sin virksomhed.

Stk. 2. En forvaltningsmyndighed skal fastsætte retningslinjer vedrørende den informationspligt, der følger af stk. 1.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder for ministerielle departementer og underliggende styrelser og direktorater og uafhængige nævn og råd samt den centrale forvaltning i kommunerne og regionerne.

Biolog Søren Wium-Andersen.

Gad vide, hvor længe den nye miljø- og fødevareminister vil blive ved med at tilbageholde oplysninger for offentligheden? For skal der være en offentlig debat om natur og miljø, må det mindste krav vel være tilgængelige informationer om, hvad der foregår i bl. a. råd og nævn.

Hvornår agter ministeren at leve op til Offentlighedslovens §17 meget klare krav om offentlighed?

Massiv interesse for økologitilskud skaber grobund for snyd blandt landmænd

De høje tilskudssatser til økologisk landbrugsdrift frister kreative sjæle til at snyde. Ulovligt er det ikke, men langt fra kønt.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen glæder sig over, at stadig flere landmænd vil være økologer ifølge en pressemeddelelse den 13. juni 2018. Bagsiden af medaljen nævner ministeren imidlertid ikke. Den viser, at stadig flere konventionelle landmænd vælger økologien udelukkende for pengenes skyld, og at dette fører til kreative former for økosnyd.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) er jublende glad for alle de nye økologer, fordi de giver penge til statskassen.

– Økologien buldrer lige nu af sted i Danmark, og danske butikker og supermarkeder har verdensrekord i salg af økologi. Jeg er glad for, at så mange landmænd har lyst til at følge med og omlægge til økologi. Det vil betyde et øget salg af dansk økologi i udlandet til gavn for Danmark og dansk velfærd, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Ikke et ord om snyd

Læs resten

Regeringens fejlbefængte fredningsliste skal rettes på rekordtid, men af hvem?

Dette gamle ingridmarie-æbletræ står i en privat have på Sydfyn. I 10 år har det været opført på regeringens liste over særligt beskyttede naturområder, når EU og FN er blevet oplyst om naturens tilstand i Danmark.

Efter tre måneders overvejelser ser Miljøstyrelsen sig ikke i stand til selv at rette op på de mange fejl i den officielle liste over naturfredede arealer i Danmark. Arbejdet er derfor sendt i udbud. Styrelsen insisterer imidlertid på at hemmeligholde navnene på de tre udvalgte virksomheder, der kan byde på projektet. De har frist indtil den 14. juni for at afgive tilbud.

Projektet omfatter en gennemgang af ca. 1900 fredningskendelser, der skal valideres og indplaceres i seks kategorier i henhold til de internationale definitioner.

Ifølge projektbeskrivelsen skal arbejdet gennemføres på 51 arbejdsdage (15.6 – 27.8), hvilket vil kræve, at der behandles og færdiggøres 37 fredningskendelser pr. arbejdsdag. Overskrides tidsfristen, skal der betales økonomiske dagbøder.

Der er tale om at korrigere den fejlbefængte liste over danske naturfredede områder, som skiftende regeringer siden september 2009 har brugt ved indrapporteringer om naturens tilstand til bl.a. EU’s miljøagentur og til biodiversitets-konventionen under FN.

Miljøstyrelsen begrunder udliciteringen med, at der er tale om ”en ledelsesmæssig beslutning baseret på især ressourcemæssige hensyn.”

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) var miljøminister i 2009, hvor han lod den fejlbefængte liste udarbejde.

Troels Lund Poulsen har ansvaret

Den fejlbefængte liste blev udarbejdet i 2009, mens Venstre-manden Troels Lund Poulsen havde ansvaret som miljøminister. I dag er Lund Poulsen beskæftigelsesminister i VLAK-regeringen. Han regnes som en af statsminister Lars Løkke Rasmussens mest trofaste støtter.

Indholdet af listen er 1843 danske naturfredninger, som angiveligt skulle opfylde de internationale kriterier for naturfredede områder.

En gennemgang af listens konkrete indhold afslørede imidlertid i februar i år, at den var stærkt fejlbehæftet og i flere tilfælde direkte usand. For eksempel opregnede listen 9 nationalparker i Danmark, hvilket er ganske forkert. Læs resten

Jakob Ellemann-Jensen vil have dyrevelfærd for Merrilds kyllinger

De danske kyllingefabrikker trænger til en ordentlig opsang, mener Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. Der skal dyrevelfærd på programmet som noget nyt for kyllingefabriksejerne. Det gælder også for Martin Merrilds kyllingefabrik (billedet), selvom han er formand for Landbrug & Fødevarer.

Efter et år med Dyrevelfærdsmærket er kun hver fjerde pakke dansk svinekød i butikkerne nu mærket med et, to eller tre hjerter. Det viser branchetal. Dermed får stadig kun et påtal af udskæringerne fra danske grise ekstra dyrevelfærd med i pakken. Det fremgår af en pressemeddelelse den 28. maj 2018 fra Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Trods den beskedne appetit på dyrevelfærd glæder miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen sig, og han vil udvide mærkningsordningen, så den kan omfatte de kyllingeproducenter, der også gerne vil løfte velfærden for deres dyr.

Jakob Ellemann-Jensen har på rekordtid sat sig ind i de miserable forhold på det danske kyllingefabrikker og har besluttet – blot 28 dage efter sin tiltrædelse – at introducere dyrevelfærd for erhvervet.

“Det er dejligt at se, at Dyrevelfærdsmærket på et år er vokset så markant. Det viser, at danskerne går efter dyrevelfærd, når de køber ind – og at de har kendskab og tillid til mærket. Nu planlægger vi at udvide mærket til også at omfatte kyllinger, så danskerne også kan handle med hjertet, når de køber kylling”, meddeler Jakob Ellemann-Jensen i sin pressemeddelelse.

Miljø- og fødevareministeren påstår, at han allerede er i dialog med de danske fjerkræproducenter, dagligvarehandlen og dyreværnsorganisationerne. Målet er at få fastlagt rammerne for, hvordan hønsegårde og staldfaciliteter skal være for kommende dyrevelfærdsmærkede kyllinger. Går alt efter planen, kan de første kyllinger mærket med et, to eller tre hjerter være i butikkerne til efteråret. Læs resten

Lunde Larsens sidste store fupnummer

”Regeringen og DF er klar med mere end en milliard kroner til økologien,” proklamerede daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i den daglige pressemeddelelse 13. april 2018, og samme dag skrev han på facebook, at ”nu afsætter vi yderligere 1,1 milliarder kroner i årene 2018-2019 til nye økologer, samtidig med vi i dag lancerer vores vækstplan for dansk økologi.”

Medierne labbede den glade nyhed i sig og videregav den ukritisk til læserne.BT påstod, at ”regeringen vil sprøjte en milliard i økologien,” og på Finans.dk skrev landbrugsjournalist Lars Attrup, at ”regeringen vil betale landmænd 1,1 mia. kr. for at gøre Danmark mere økologisk.” Læs resten

Højt spil med svineindustriens fremtid

Til trods for den ukontrollable spredning af afrikansk svinepest i stadig større områder i Polen tillader Fødevarestyrelsen uanfægtet af smitterisikoen, at der ligger store mængder fersk svinekød fra Polen i de danske butikker. Alene i 2016 blev der importeret 19.665 tons polsk svinekød til Danmark.

Souschef Stig Mellergaard fra Fødevarestyrelsen maner dog til besindighed, og i et debatindlæg fra den 25. april 2018 fastslår han, at det polske svinekød i Danmark er frit for afrikansk svinepest.

Den skråsikre påstand bygger udelukkende på styrelsens tiltro til de polske fødevaremyndigheders evner til at kontrollere smittens udbredelse. “Ikke et eneste gram af det kød (i de danske butikker, red.) må komme fra de områder i Polen, hvor der er konstateret afrikansk svinepest,” fastslår Stig Mellergaard. Læs resten

To miljø- og fødevareministre er allerede gledet i fagligheden

Esben Lunde Larsen – et symbol på en syg politisk kultur?

Esben Lunde Larsens afgang må ses som et symptom på en regering, der behandler fagligheden og miljøinteresserne stedmoderligt til fordel for kortsigtede erhvervsinteresser. Vi opfordrer nyudnævnte Jakob Ellemann-Jensen til at gøre det anderledes. Det skriver Det Økologiske Råd i en pressemeddelelse, den 2. maj 2018.

Esben Lunde Larsens – og hans forgængers – tid som miljø- og fødevareminister er præget af sager, hvor fagligheden er blevet bøjet og eksperterne stækket, hvilket alt sammen peger i en bestemt retning: Regeringen har set miljø- og naturhensyn som en trussel mod erhvervenes indtjening og har prioriteret de kortsigtede økonomiske hensyn over natur og miljø – frem for at se på, hvordan man kan forene hensynene på længere sigt.

”Vi vil ikke fokusere på Esben Lunde Larsens person – eller hans forgængers – men derimod på den politiske kultur, der ligger bag – hvor man har prioriteret ideologi og kortsigtede økonomiske hensyn over natur og miljø – og undertrykt fagligheden,” udtaler Leif Bach Jørgensen, landbrugsfaglig medarbejder i Det Økologiske Råd.

Venstre-regeringen stod ved sin tiltrædelse i 2015 med det bedst mulige udgangspunkt i form af betænkningen fra Natur- og landbrugskommissionen fra 2013. Her blev opnået konsensus mellem landbrug og grønne organisationer, og med en solid faglighed bag. Læs resten

Det uafklarede spørgsmål er stadig: Hvem tog initiativet til snakken om Esben Lunde Larsens afgang?

Alt tyder derfor på, at Lars Løkke Rasmussen har bedt Esben Lunde Larsen om at trække sig. Når man så også – som Flemming Seiersen – har fulgt Esben Lunde Larsens selvsikre ageren i ikke mindst sagerne om landbrugspakken og dermed nye havbrug i Kattegat og kvotekongerne, virker det helt usandsynligt, at han af sig selv pludselig skulle sige, nu trækker jeg mig.

Kommentar: Journalist Flemming Seiersen, www.gylle.dk

Efter at have fulgt omdannelsens af Lars Løkke Rasmussens regering i tv, radio, aviser og på nettet står der stadig et helt afgørende og ubesvaret spørgsmål tilbage: Hvem tog initiativet til snakken om Miljø- og Fødevareminister Ebbe Lunde Larsens afgang? Ham selv eller statsministeren?

Journalist Flemming Seiersen.

Ikke Esben Lunde Larsens egen opfindelse

Lars Løkke Rasmussen fortæller, at efter Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pinds meddelelse om, at han ville udtræde af både regeringen og  Folketinget, havde han en snak med Esben Lunde Larsen, Miljø – og Fødevareministeren. Han skulle så uden videre have fortalt statsministeren, at han stillede sin ministerpost til rådighed for en minister-rokade. Det er der vidst ikke mange, der tror på. Men hvis det nu er rigtigt?

Læs resten

Lunde Larsens store ”troværdighedsdag”

Troværdigheds-dagen sluttede med en fest på gourmet-restaurant SULT, hvor 175 medarbejdere fra ministeriets departement spiste for 112.935 kr. Restaurant SULT, der kan skilte med Miljø- og Fødevareministeriets økomærke i bronze (30-60 % økologi), byder med egne ord på ”et internationalt køkken, og vi har valgt at maden skal være enkel, genkendelig, sund og lækker. Det skal smage, dufte og overraske. Hos os er det sunde valg det naturlige valg, og så skal der selvfølgelig være plads til lyster og laster, vi er nemlig ikke fanatiske, men vi har en holdning!”

Troværdigheden i toppen af Miljø- og Fødevareministeriet har tilsyneladende nået et historisk lavpunkt, der gør det nødvendigt at påtvinge alle ansatte i departementet studiekredse og et obligatorisk heldagskursus i kunsten at tale sandt.

Det første træningskursus blev gennemført 3. november 2017 som en personaledag med titlen ”Troværdighed – fokusområde som led i Miljø- og Fødevareministeriets koncernfælles strategiske grundlag.” Deltagerne var de ansatte i departementet, og i alt 196 embedsfolk deltog.

Crowne Plaza. FotoNews Øresund.

Dagen begyndte på hotel Crowne Plaza, Copenhagen Towers, Ørestads Boulevard 114-118, 2300 København S (ved metrostation Fields).

Alle var inviteret til klokken 0900, hvor morgenmaden stod parat. Kl. 0930 var der præsentation af ”dagens program og temaet troværdighed”, og et kvarter senere tog departementschef Henrik Studsgaard ordet.

Troværdighed, troværdighed, troværdighed

I den næste halve time holdt departementschefen sit ”oplæg”. Imidlertid kan der kun gisnes om, hvad Henrik Studsgaard sagde, da departementet ikke har ønsket at give aktindsigt i talepapiret til hans tale. Man henviser til, at det er et internt dokument, som kan undtages fra aktindsigt efter offentlighedsloven, hvilket er juridisk korrekt.

Departementschef Henrik Studsgaard.

Efter en gennemgang af talepapiret har departementet fundet, at en del af dokumentet indeholder faktiske oplysninger, der skal udleveres i henhold til den såkaldte ekstraheringspligt i offentlighedsloven. Det har man så gjort, og dokumentet kan ses her på siden med de overstregninger, man har fundet nødvendige.

Det fremgår af talepapiret, at Studsgaards oplæg bestod af fire dele, men indholdet af de tre sidste dele er overstreget. Kun nogle enkelte punkter i oplæggets første del er udleveret i læsbar stand. De består udover velkomstord af en opremsning af en række større arbejdsopgaver, der har beskæftiget ministeriet.

Sådan så aktindsigten ud, da vi bad om at se departementschefens talepapir.

Departementet har dog også givet aktindsigt i de 12 slides, som Studsgaard anvendte under sin fremlæggelse. De giver til gengæld et levende indtryk af essensen i departementschefens oplæg.

Det første slide rummer en ordrig opremsning af i alt 26 ”resultater”, der angiveligt skulle være opnået i ministeriet, uden at det dog oplyses hvornår. Af interesse for en bredere offentlighed fremgår det som punkt 23, at ministeriets medarbejdere har løst en opgave, Studsgaard kalder ”Offensiv presse”, men uden at oplyse yderligere.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.