Greenpeace

Greenpeace: Landbrugets klimaudspil undviger opgøret med den ekstreme animalske produktion

“Vi savner reelle reduktioner gennem en markant reduktion i kød- og mejeriproduktionen – det er det eneste, udover udtag af lavsbundsjord og skovrejsning, der for alvor batter,“ siger Greenpeace. Foto: GP

Her kommer reaktionerne fra Greenpeace, der også kritiserer udspillet i en frisk artikel i Information fredag morgen.

Kommentar fra Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace (mobil: 2611 3951): 

“Det er positivt, at partnerskabet nu anerkender, at en reduktion i drivhusgasudledningerne fra især kød- og mejeriproduktionen også kan være en god forretning for det globale klima. Landbruget virker nu til at se, at det uanset såkaldt lækage faktisk gør en forskel for klimaet, at man reducerer i produktionen herhjemme. Man tager dog ikke den naturlige konsekvens og åbner for, at vi rent faktisk skal producere færre dyr for at nå 70-procentsmålet i Danmark, og ikke blot fortsætte business as usual.” 

“Fødevare- og landbrugssektoren siger, at man er klar til at løfte udfordringen og gøre Danmark til et foregangsland, men udspillet viser, at politikerne bliver nødt til at stille langt større krav om at omstille landbruget, end erhvervet selv forestiller sig at bidrage med for at bremse klimakrisen og indfri målet.” 

Helene Hagel, Greenpeace

“Partnerskabet misser desværre muligheden for at gøre op med status quo og Danmarks enorme animalske produktion, som ikke alene belaster klimaet, men også natur, miljø, biodiversitet, grundvand, indre farvande og naboers helbred. Danmark er det mest opdyrkede land i Europa, og vi bruger i dag omkring halvdelen af Danmarks areal til at dyrke dyrefoder. Vi savner, at partnerskabet viser lederskab og tager hul på en markant reduktion i den store animalske produktion og for alvor sætter gang i omstillingen til mere plantebaseret mad.”

“Vi savner reelle reduktioner gennem en markant reduktion i kød- og mejeriproduktionen – det er det eneste, udover udtag af lavsbundsjord og skovrejsning, der for alvor batter. Der er dog også gode forslag at fremhæve, såsom udtag af lavbundsjorde og fremme af plantebaserede fødevarer, tiltag mod madspild, bedre affaldssortering og genanvendelse.”

Læs resten

Sådan kan vi finansiere et større udtag af lavbundsjorde

En tommelfingerregel er, at lavbundsjorde i sammenhængende arealer i stort omfang bruges til afgrøder som kartofler og gulerødder, og at omkostningerne ved udtagning her vil være betydeligt større, end når det gælder de mere spredte arealer. Det gælder f.eks. de inddæmmede lavbundsjorde i Lammefjorden. Privatfoto.

Med en kompensationspris på 133.000 kroner per hektar kan finanslovens årlige 200 millioner kroner kun finansiere udtagning af 15.000 hektar lavbundsjorde i 2030. Det er slet ikke nok for at sænke landbrugets pres på klimaet og naturen.

Det skriver Mads Flarup Christensen og Tarjei Haaland, hhv. generalsekretær for Greenpeace Norden og klima- og energirådgiver den 18. december 2019 på Altinget.dk.

Udtagning af landbrugsjord er blevet en politisk varm kartoffel den seneste tid, og når afgørende politiske pakker på ryggen af klimaforandringernes brændende platform til foråret skal forhandles, må og skal regeringen og flertal i Folketinget flytte diskussionen fra ord til handling.

Det er lidt af et columbusæg at tage de mest klimabelastende landbrugsjorde ud af drift, fordi det både skåner klimaet for betydelige udledninger og samtidig frigiver plads, som er en altafgørende forudsætning, både når det gælder indfrielsen af klimalovens 70%-mål og den kommende natur- og biodiversitetspakke fra regeringen.

Regeringens forståelsespapir

Regeringen er da også ganske klar i mælet i sit forståelsespapir, hvor man skriver, at “bindende reduktionsmål for landbruget skal forpligte erhvervet til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Landbrugsstøtten skal bruges aktivt som et redskab til at give landmænd incitament til at omstille til mere bæredygtig produktion […]. En ny regering vil også tage initiativ til en jordreform, herunder udtagning af landbrugsjord til natur.”

Greenpeace offentliggjorde i maj i år rapporten ‘Halvt så mange køer og svin – klimaanalyse af ikke-kvotesektorens og dansk landbrugs 2030-bidrag til at indfri 1,5 gradersmålet’.

Her foreslår vi – både af hensyn til klima og biodiversitet – indtil 2030 at udtage knapt 360.000 hektar landbrugsjord til mere skov, mere natur og mere permanent græs. Heraf er 48.400 hektar kulstofrige jorde, de såkaldte lavbundsjorde.

Halver antallet af køer og svin

Læs resten

Venstres klimapolitik? Følg statens kostråd og spis varieret, så skal det nok gå!

Spol frem til 2:30 og hør MF Erling Bonnesen fortælle om varieret kost som svar på klimaudfordringen. Klik på billedet og hør forklaringen. Sceendump fra TV2Fyn

Hvis man skal tro Venstres fødevare- og landbrugsordfører, revisor Erling Bonnesen, så har Danmarks liberale parti fået sig en ny klimapolitik. Fremtidens klimaudfordringer skal imødegås ved mere oplysning til befolkningen om de officielle kostråd, men i øvrigt er det op til forbrugerne at bestemme gennem deres indkøb, om klimaforandringerne skal bekæmpes.

Denne opsigtsvækkende politik blev fremlagt af MF Erling Bonnesen i et interview med TV2Fyn 12. december 2019 i anledning af Greenpeace-demonstrationen samme dag mod landets største svinefabrik, der er under opførelse ved Ringe på Midtfyn. Bonnesen svarede gentagne gange, at statens officielle kostråd bare skal følges, som svar på studieværtens insisterende efterlysning af en klimapolitik.

Partiformand Jakob Ellemann-Jensen har tilsyneladende ikke styr på Venstres klimapolitik. Pressefoto fra miljøministeriet.

Bonnesens udmelding er i lodret modstrid med partiets og partiformandens hidtidige erklærede klimapolitik. Officielt har Venstre tilsluttet sig målet om at reducere drivhusgasserne med 70 procent i 2030. Det sagde partiformand Jakob Ellemann-Jensen (V) fra Folketingets talerstol under åbningsdebatten 3. oktober. – Vi vil blive ved med at tage ansvar for klimaet, og vi skal blive ved med at være ambitiøse. Venstre støtter ambitionen om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030, sagde han og fortsatte:

Læs resten

“Vi vil have færre svin” – folkelig protest ved Danmarks største svinestald

Fra dagens demonstration. Foto: Greenpeace

Ringe, 12. december, 2019 – Her til morgen gennemførte Greenpeace og et stort antal frivillige en fredelig protest ved Danmarks største slagtesvinestald – nemlig ved landsbyen Heden på adressen Fåborgvej 15, 5750 Ringe. 

Den 156-meter lange svinestald udråbes af Landbrugsavisen til Danmarks snart største med plads til 10.500 svin, der skal leve på 9.500 m2. Den ventes færdigbygget i februar 2020 og vil ifølge Faaborg-Midtfyn Kommunes miljøgodkendelse hvert år udlede over syv ton ammoniak til omgivelserne i et lokalområde, der i forvejen belastes af lugt, ammoniak og kemiske stoffer fra en minkfarm, en kvægfarm og en kyllingefarm. 

Greenpeace anbragte et 66-meter langt banner med teksten “Stop svinefabrikkerne” på vejen ved byggeriet, og lokale borgere deltog i protesten sammen med lugt-plagede naboer fra såvel Fyn som Sjælland.

“Danmarks er verdens største producent af kød per indbygger, og de alt for mange landbrugsdyr skader klimaet, miljøet, biodiversiteten og naboerne, der fremover skal leve med stanken og den potentielle sundhedsrisiko fra store mængder ammoniak og kemiske stoffer,” sagde landbrugspolitisk rådgiver hos Greenpeace, Kristian Sloth. 

Kristian Sloth, Greenpeace


“Vi protesterer mod byggeriet af den her svinefabrik sammen med lokale borgere og andre ligesindede fynboer, fordi den er symbol på industriens vokseværk. Set i lyset af regeringen og et stort flertals ambitiøse klimamål må der nu udvises politisk ansvar, så mængden af landbrugsdyr reduceres markant,” sagde Kristian Sloth.

Faaborg-Midtfyn Kommune oplyser, at 1.389 lastbiler hvert år ventes at transportere foder, gylle, svin og døde dyr til og fra fabrikken. Den nye svinefabrik ligger få hundrede meter vest for landsbyen Heden, så når vinden blæser fra vestlige retninger, vil stanken og de kemiske stoffer brede sig ind over landsbyen og de nærmeste naboer.

Der var også lokalpolitikere til stede denne torsdag morgen. De er utilfredse med, at kommunerne med Landbrugspakken fra 2015 og en efterfølgende ændring af Husdyrbrugloven mistede retten til – ud fra lokale forhold – at afslå etablering eller udvidelser af svinefabrikker. Hvis fabrikken opfylder standardkrav til eks. afstand til naboer og forventet lugt- og ammoniakemission, kan en kommune ikke længere sige nej til en ny svinefabrik eller til udvidelsen af en eksisterende. 

Læs resten

Pressemeddelelse: Natura 2000-områder skal beskyttes

Redaktionen har modtaget:

Miljøforeningen på Tuse Næs er dannet med henblik på beskyttelse af Natura 2000-området Udby Vig. Området er i øjeblikket i delvis ugunstig bevaringstilstand, og der har igennem de sidste 10 år været en forøget trussel mod områdets planter og dyr på grund af gentagne ansøgninger om udvidelse af den industrielle svineproduktion i umiddelbar nærhed af Udby Vig.

Kommunens embedsmænd og borgmester Christina Krzyrosiak Hansen har offentligt udtalt og skriftligt oplyst ministeriet, at kommunen ikke kan afvise en udvidelse, så længe de generelle regler i husdyrbrugslovgivningen overholdes. På intet tidspunkt har kommunen nævnt EU-direktiver vedrørende Natura 2000-områder.

Derfor har foreningen henvendt sig til en advokat. Advokatens argumenterede sagsfremstilling er, at enhver fremtidig udvidelse/etablering af svineproduktion i området vil kræve en habitatvurdering, og dette skal kommunen være opmærksom på i deres sagsbehandling.

En godkendelse kræver derfor en habitatvurdering, der viser at området ikke skades. En sådan undersøgelse foreligger ikke.

”Derfor kan Holbæk Kommune ikke lovligt træffe afgørelse om godkendelse på udvidelsen af svinebruget, med mindre udvidelsen dokumenterbart ikke giver anledning til emission af næringsstoffer til Natura 2000-området Udby Vig.”

Lignende forhold vil gøre sig gældende ved mange af landets 252 Natura 2000-områder.

Holbæks socialdemokratiske borgmester Christina Krzyrosiak Hansen har på intet tidspunkt nævnt EU-direktiver vedrørende Natura 2000-områder.

Miljøforeningen på Tuse Næs gør samtidig opmærksom på foreningens hjemmeside, mftn.dk, hvor man kan læse mere om sagen og foreningens indsamling til advokatbistand.

Med venlig hilsen Miljøforeningen på Tuse Næs

v/ Asger Lind Poulsen, Kisserupvej 62, 4300 Holbæk mobil 30 55 16 84.

Kontaktpersoner i sagen hvis du vil læse advokatens brev:

Asger Lind Poulsen mobil 30 55 16 84, email asger@dadlnet.dk (træffes kun i aftentimerne)

Finn Boëtius mobil 26 71 52 16, email fboetius@gmail.com

Peter Jacobsen mobil 23 31 86 08, email pj@kablam.dk

Holland vil skære ned på svineindustrien

Den danske svineindustri producerer 25.000 døde smågrise – om dagen. Alligevel fortsætter produktionen med at vokse. Privatfoto.

Holland vil reducere antallet af svin fra 12 til 10,5 millioner i et forsøg på at nå klima- og miljømål. Gør det samme i Danmark, opfordrer Greenpeace.

Som det første land i Europa har Holland besluttet at reducere antallet af svin for at nå regeringens klimamål. Det skriver netmediet DutchNews.nl.

Regeringen har øremærket 60 millioner euro til svineproducenter, der er villige til at udfase produktioen og 70 millioner euro, der skal støtte en mere bæredygtig landbrugsproduktion. Beløbene svarer til 438 og 511 mio. danske kroner.

Regeringens initiativ skal samtidig være med til at reducere Hollands nitratudledning fra husdyrproduktion, som belaster miljøet.

Kristian Sloth er landbrugspolitisk rådgiver i Greenpeace.

Danmark kan lære af Holland
Danske svineproducenter producerer årligt over 30 millioner svin og Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver i Greenpeace, opfordrer den danske regeringen til at lade sig inspirere af hollænderne.

»Hollænderne gør det for klima og miljø, men også for de nære naboer, som lider under stanken. Regeringen i Danmark kan lære noget af hollænderne«, mener han.

Greenpeace anklager: Ingen hjælp at hente mod svinefabrikkernes stank og støj

Se dokumentarfilmen fra Greenpeace.

Kvalme, hovedpine, åndedrætsbesvær og diarré. Naboer til store svinefabrikker rundt om i Danmark lever med stærkt ubehagelige symptomer fra de sundhedsskadelige stoffer, der bliver ledt ud fra svinefabrikkerne.

Overalt i landet klager naboer til svinefabrikker over de gener, de må leve med. Indbyggerne i og omkring landsbyen Tingerup syd for Holbæk er plaget af de kæmpe svinefabrikker, de er omringet af – og som bliver ved med at udvide, uden at indbyggerne kan gøre noget.

Der er grønne algebelægninger overalt i Tingerup takket være forureningen fra svinefabrikkerne. Foto: klip fra Greenpeace-filmen

Greenpeace har i denne 27 minutter lange dokumentarfilm undersøgt forholdene i et område syd for Holbæk, hvor tidligere næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Peter Kjær Knudsen, og hans tre sønner driver ni svinefabrikker.

Naboerne til nogle af fabrikkerne har i årevis klaget over symptomer som åndedrætsbesvær, hovedpine, kvalme, diarré og opsvulmede øjne og svælg, og symptomerne er værst, når stanken fra staldene er værst. Der kan næppe herske tvivl om, at hvis der var tale om gener fra kemiske udslip fra produktionsvirksomheder, ville der for længst være grebet ind, men svineindustrien er fredhellig. Politikerne tør ikke røre de aggressive svinefabrikanter.

Læs resten

Breaking! Ny klimaregering på plads!

Vil du læse hele aftalen, så klik her…

Her får I også denne morgens kommentar fra Greenpeace til nyheden om den nye regering. 

Ny regering med ambitiøse klimamål giver fornyet håb for klimaet

Den nye socialdemokratiske regering og støttepartierne har netop præsenteret et såkaldt forståelsespapir, der sætter en ny retning med hævede ambitioner for klimaet og den grønne omstilling. 

Kommentarer fra Mads Flarup Christensen, generalsekretær for Greenpeace Norden

Et stort tillykke til den nye regering og til Danmark, der nu har fået en historisk ambitiøs klimapolitik, der handler på den akutte klimakrise og viser vej for resten af verden. Regeringen og de tre støttepartier skal have stor ros for at sætte en hel ny og nødvendig retning med et bindende klimamål om at reducere 70 procent af drivhusgasserne i 2030, så Danmark gør sit for at give en planet i bedre balance videre til de næste generationer. Der er blevet lyttet til det brede ønske i befolkningen om, at Danmark viser mere klimahandling, og nu har vi et stærkt grundlag for at tage fat.”

Det nye klimamål betyder, at der skal tages et opgør med hellige køer i dansk politik. Vejen mod en klimaneutral verden indebærer store ændringer i samfundet, også i den måde vi lever på. Det betyder ikke, at livskvaliteten bliver dårligere, men det betyder, at vi skal turde at tænke anderledes og kreativt, indenfor alle sektorer.”

“Den nye regering og de øvrige partier må nu også vise modet til at sætte fart på omstillingen af bl.a. landbruget, hvor en massiv produktion af kød belaster klimaet. Der er gode takter i den nye retning om at landbruget skal reducere udledning og omlægge landbrugsjord. Der skal skrues markant ned for kødet til fordel for plantebaseret mad og skabes mere plads til natur og skov, der kan optage CO2 og styrke biodiversiteten og miljøet.”

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.