“Fisk kan ikke tale” – en fiskers kamp mod Cheminovas forurening
Denne anmeldelse af bogen “Fisk kan ikke tale” er skrevet af Albert Steen-Hansen til DOF-Nordjylland. Vi bringer den med tilladelse fra forfatteren.
Der er formodentligt stadig en del nulevende borgere, især i det nord- og vestjyske, for hvem det ringer, når navnet Rav Aage bringes på banen. Var det ikke noget med Cheminova, giftdepoter, høfde 42, døde fisk og fugle? Jo, i allerhøjeste grad. De fleste af os fulgte med på sidelinjen og husker sporadisk Rav Aages kamp for naturen på Rønland ved Harboøre Tange, mens nogle få den gang aktive støtter endnu har en klar (større eller mindre) erindring om, hvad der skete derude mod vest, hvor havet ”har en fortyndende virkning.”
Ja, hvad foregik der egentlig, vil mange spørge. Svaret får du i bogen ”Fisk kan ikke tale”. Køb den og læs, hvis du tør. Er du først begyndt, slipper du den ikke, førend du er ved vejs ende.
I brevet til sin far med overskriften ”Så lykkedes det far…..” , skriver Bjarne Hansen ”Nu ni år efter du forlod os, er bogen blevet færdig. Håber, du er tilfreds med den?” I sagens natur kan Aage ikke svare, men hvis anmelderen må være så fri at svare på Aages vegne, vil svaret uden tvivl have været et stort ja. I genren dokumentarlitteratur bør bogen have topkarakter. Undertiden er det en ren gyser.
Hvor grønt er Asnæsværket?
Asnæsværket på Asnæs ved Kalundborg er DONG Energy’s største kraftværk med tre aktive blokke, der samlet kan levere 1.057 MW el og op til 741 MJ/s varme. Det første produktionsanlæg, Asnæs 1, blev sat i drift i 1959, og i 1981 blev Asnæs 5,der er Danmarks største kraftværksblok på 640 MW, sat i drift. Kraftværket bruger kul som hovedbrændsel, men den store blok 5 kan også køre på Orimulsion. Olie er reservebrændsel på alle tre aktive blokke. Foto: Wikipedia.
Dette debatindlæg er skrevet af Gry Bossen, klimapolitisk talskvinde, Verdens Skove.
Asnæsværket gøres ”grønt med skattekroner” beretter flere danske medier i anledning af at DONG’s kulfyrede kraftvarmeværk omdannes til at fyre med flis. Mens DONG og Novo Nordisk smider om sig med superlativer og glæde over deres fælles projekt, så forsømmer de fine ord og skåltalerne at nævne de kæmpemæssige udfordringer, der knytter sig til anvendelse af biomasse. Biomasse er et vidt begreb og kan tage mange former.
Bi eller kartoffel – hvad vælger regeringen?
Døde kartoffelmarker koster biernes liv på grund af skrappe sprøjtemidler.
Formanden for Danmarks Biavlerforening Knud Graaskov, skriver denne leder i bladet Tidsskrift for Biavl, juni 2017. Vi bringer artiklen med formandens tilladelse:
Knud Graaskov.
Insektlivet er et af naturens store undere. Bierne f.eks. har været på kloden i over 100 millioner år, og har vist sig i stand til at overleve og tilpasse sig meget betydelige ændringer i naturen. Men i dag udsætter menneskeskabte ændringer i naturen bierne for prøvelser, som både de vilde bier og honningbierne i flere tilfælde har vist sig ikke at kunne klare. Et eksempel på dette er anvendelsen af neonikotinoider, der er et insektmiddel der anvendes til bejdsning af forskellige slags frø før såning. Der er tale om svært nedbrydelige midler, som gennemtrænger hele planten og efterfølgende findes i pollen fra de bejdsede planter.
Landbrugspakken koster borgerne 250 mio. kr. til beskyttelse af drikkevandet
Forbrugerne kommer til at betale, selvom landbruget får alle fordelene af den ekstra gødning.
Vandkunder skal betale op til 250 millioner kroner ekstra på grund af landbrugspakken, viser ny analyse. Landmænd har fået lov til at gøde mere, hvilket påvirker drikkevandet. De kompenserende tiltag, der skal beskytte grundvandet, skal betales over vandregningen. Det skriver DANVA 13. juli 2017. DANVA er interesseorganisationen for alle, der arbejder professionelt med vand og spildevand. Foreningen er en selvstændig nonprofit forening, finansieret af medlemmerne og ved indtægtsdækket virksomhed.
Landmænd har med landbrugspakken fået lov til at bruge op til 20 procent mere nitrat på markerne. Det betyder, at kommuner og vandselskaber skal investere op til 250 millioner kroner ekstra for at forhindre, at drikkevandet får et for højt indhold af nitrat.
Skamløs populisme om ulve
Forfatter Jonna Odgaard.
Miljøjournalist Jonna Odgaard skriver om ulvedebatten:
Omfanget af politisk kynisme, skamløs populisme og usaglighed har nået nye højder i den debat, der har fundet sted i denne uge efter nyheden om, at ulveparret i Vestjylland har fået otte hvalpe. MF Pia Adelsteen, DF mener, at ulvene skal skydes og bruger som argument i radioavisen, at den jæger, der filmede de otte hvalpe, har udtrykt frygt for at sende sine børn på cykel til naboen, fordi han bor i nærheden af ulvenes revir.
Det er ren ”Rødhætte og ulven”. Pia Adelsteen henviser til, at når ulvene har hvalpe, så vil de være ekstra aggressive, og det kan gå ud over børnehavebørn, hvis de kommer for tæt på ulvene. Det er en fordomsbaseret påstand grebet ud af den blå luft. Det er aldrig rapporteret noget sted fra i verden, at ulve med unger er særligt aggressive, i modsætning til andre dyrearter som eksempelvis bjørne. Tværtimod. Forskere kan kravle ned i ulvenes hule og tage hvalpene ud til undersøgelse uden at blive angrebet af forældrene. Ulveparret venter blot bekymret i nærheden.
Pia Adelsteen og andre folketingsmedlemmer fra Liberal Alliance og Venstre, der har hylet med i populisme-koret, ved udmærket – eller burde vide – at ulven er en strengt beskyttet art ifølge EU’s Habitatdirektiv og derfor ikke må skydes. Den er også 
beskyttet af dansk naturlovgivning. Og af Bern Konventionen, som Danmark har tilsluttet sig. Hvis de ikke ved det, er det udtryk for en rystende uvidenhed hos folketingspolitikere, der går i medierne med en sag. Hvis de ved det – hvad jeg antager – udtaler de sig altså bevidst mod bedre vidende, bare for at fiske efter stemmer og presseomtale i en agurketid.
Skulle et flertal i folketinget og en minister, der ikke fortjener forstavelsen ”miljø”, få gennemført, at ulvene skal skydes, vil det vække et internationalt ramaskrig. Næsten alle EU-lande har ulvebestande, som de lever med og beskytter. Vore nabolande Sverige og Tyskland har bestande på 300-500 dyr, der lever i områder, som er mindst lige så tæt befolket som Danmark eller tættere. Det ville være fuldstændig grotesk, hvis ikke Danmark kunne finde ud af at leve sammen med 10-15 ulve. Vi ville blive skammet ud og grinet af over hele verden. Er det det, politikerne vil opnå?
Det er udtalelser som dem, nogle folketingspolitikere har leveret om ulve de seneste dage, der får politikerleden hos befolkningen til at stige til kvalmegrænsen.
Jonna Odgaard er miljøjournalist og forfatter. Har udgivet romanerne Ulvens blik (2014) og Shamanens lærling (2016). Romanerne, der er de to første bind i en trilogi, der foregår i Lapplands vildmark og ulve spiller en stor rolle i romanerne. Ulvens blik indeholder 15 faktasider om ulve.
Jonna Odgaard har fulgt den svenske ulveforskning og –debat gennem 15 år og har deltaget i debatten om de danske ulve siden ulvene vendte tilbage til den danske natur i 2012. Hun bor ½ times kørsel fra det vestjyske ulverevir, hvor der nu er kommet otte hvalpe, og vandrer ofte i området. Læs mere på www.ulvensblik.dk
Breaking news: Havbrug får kolde fødder – Lunde Larsen er tavs
DTU-forsker advarer mod risikoen for større udbredelse af de dræbende havlus, hvis der anlægges havbrug i Kattegat.
Ansøgningen om at anlægge et nyt havbrug ved Glatved ud for Djurslands Kyst er stillet i bero. Det har ansøgeren, Snaptun Fisk Export i Juelsminde, anmodet om. Det skyldes bl.a. usikkerhed om risikoen for de farlige lakselus i havbrug i Kattegat. ‘Problemet lakselus kan have betydning for vores beslutning om at anlægge et nyt havbrug’, skriver Snaptun Fisk Export A/S til Miljøstyrelsen.
Allerede i november sidste år bad Snaptun Fisk Export om at få deres ansøgning om havbrug ved Glatved stillet i bero. Det var, mens den ophedede debat for- og imod havbrug var godt i gang. Ganske bemærkelsesværdigt har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) hidtil hemmeligholdt denne oplysning overfor folketingets partier.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har undladt at oplyse Folketingets partier om Snaptun Fisk Exports betænkeligheder ved risikoen for flere havlus i det såkaldte “miljømæssige råderum” i Kattegat trods flere samråd.
Tavshed fra ministeren Læs resten
Smågrise får fem gange så meget medicin som mennesker: Nu skal vores børn undvære penicillin
Længe inden grisene har vokset sig så store som på dette billede, bliver de fjernet fra soen og sat i en anden sti. Konsekvensen er udbredt diarré, som igen giver anledning til det største forbrug af antibiotika herhjemme.
Børn skal undvære penicillin, når de har mellemørebetændelse, men nye handlingsplaner for at forebygge resistente bakterier indeholder intet nyt mål for at skære ned på Danmarks største antibiotika-forbrug. Det findes hos smågrise, som får diarré, når de bliver taget fra soen efter kun fire uger. Det skriver Magnus Bredsdorff, Ingeniøren.dk, 10. jul 2017.
Danskerne må undvære penicillin og stå igennem indre infektioner i underlivet, mellemøret og halsen gennem ekstra dage med feber. Det er en konsekvens af, at regeringens nye handlingsplaner pålægger lægerne at droppe næsten hver fjerde recept på antibiotika i forsøget på at forebygge resistente og dermed livsfarlige bakterier.
Når det gælder Danmarks absolut største forbrugere af antibiotika, smågrisene, indeholder handlingsplanerne derimod ingen mål.
Landmændene og dyrlæger må blive ved med at udskrive lige så meget medicin som hidtil, bortset fra, at den tre år gamle MRSA-handlingsplan kræver en reduktion på 15 procent over en årrække.
Top 10: Her er Danmarks mest sprøjtede kommuner
Klik på kortet for at se, hvor meget der sprøjtes i din kommune!
Lolland, Morsø og Ærø topper på listen over kommuner, hvor landbruget sprøjter det procentvis største areal. Det skriver Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse 5. juli 2017.
Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Naturfredningsforening, der er lavet på baggrund af de seneste statistikker over kommune- og landbrugsarealer.
Lolland Kommune ligger i toppen af listen over de 98 kommuner. Med et samlet areal på 88.612 ha og et landbrugsareal på 67.476 ha bliver 76 procent af kommunens samlede areal potentielt sprøjtet. Det økologiske landbrug fylder kun 1.416 ha på Lolland.
Forbyd skibes brug af tung bunkerolie i Arktis
Global opvarmning sker med dobbelt tempo i Arktis. Isafsmeltningen på Grønland er syvdoblet på 20 år. Sodpartikler er en vigtig årsag til opvarmningen. Halvdelen af skibe i Arktis bruger tung bunkerolie (HFO), der udleder store mængder sodpartikler og giver katastrofale naturødelæggelser ved oliespild. Derfor anbefaler Det Økologiske Råd sammen med Clean Arctic Alliance et forbud mod HFO i Arktis i en pressemeddelelse 5. juli 2017.
Onsdag d. 5. juli afholdt Det Økologiske Råd sammen med Clean Arctic Alliance et stort side-event hos IMO i London, hvor beslutningstagere fra hele verden var samlet for at drøfte skibsfartens miljøforhold. Formålet er at få startet en proces, der leder til et internationalt forbud mod skibes brug af HFO i Arktis.
Nej til sprøjtegift i øl og whisky, men ja til børnemad
Er der ren maltbyg i denne sære øl eller er det kun – undskyld – rent pis?
Danmarks største grovvareselskab, DLG, kræver nu, at maltbyg ikke sprøjtes med glyphosat-holdige ukrudtsmidler før høst. Det fremgår af en pressemeddelelse fra DLG, 26.6.2017. Dermed læner de sig op af en retssag, da Dansk Planteværn kan henvise til en usædvanlig svensk dom mod Coop.
DLG har taget det usædvanlige skridt for at følge markedskrav fra de malterier og bryggerier, der aftager det danske korn til produktion af øl og whisky. En million EU-borgere har underskrevet en protest mod glyphosat, og det gør indtryk på danske DLG.
Derimod vil børnemad stadig kunne fås med pesticidrester, hvis det står til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).
I et samråd på Christiansborg 23.6.2017 forsøgte Lunde Larsen at dæmpe bekymringen for skader på hjernen og nervesystemet efter fund af pesticidrester i danske børns urin.
– Med den nuværende viden er vurderingen, at danskernes samlede indtag ikke udgør en risiko. Denne vurdering gælder også for gravide og børn, påstod Esben Lunde Larsen.
|
|
