Det kører bare for Naturmælk
Naturmælk har oplevet en markant fremgang i omsætningen i det seneste regnskabsår. Fra at have solgt for 319 mio. kr. i 2016/17 steg omsætningen til hele 371 mio. kr. for det økologiske andelsmejeri. Det skriver landbrugsavisen.dk den 10. december 2018.
Samtidig steg resultatet til det højeste nogensinde, nemlig hele 6,55 mio. kr. Bundlinjen er især bemærkelsesværdig, idet det foregående år endte i rødt, med hele -2,56 mio. kr. Dengang var årsagen overtagelsen af det sjællandske Øllingegaard, der havde det økonomisk svært, samtidig med at Naturmælk prioriterede at betale en højere mælkepris til andelshaverne, end der egentlig var økonomi til.
Direktør i Naturmælk Leif Friis Jørgensen er helt forståeligt glad og tilfreds: “Det er både den største top og bund nogensinde,” siger han om de to afgørende linjer i regnskabet, til Avisen Danmark.
Mejeribossen fortæller, at årsagen til fremgangen skal findes i forbrugernes stigende valg af Ø-mærket mejeriprodukter. Men også at Naturmælk har fået foden inden for i det buldrende marked for kaffe-to-go. Blandt andet bruger både Circle K men også Lagkagehuset mælk fra Naturmælk, når de blander caffe latter til kaffetørstige danskere. Læs resten
Nordsjælland og Djursland mødes i samarbejde om havbrug
For første gang mødes kommunalpolitikere, aktionsgrupper, naturfredningsforeninger og repræsentanter for turisterhvervet fra Nordsjælland og Djursland for at sikre et rent Kattegat og undgå nye og åbne havbrug. Det sker på torsdag den 13. december 2018 i Ree Park på Djursland.
Indtil nu er det især modstanden fra Djursland mod havbrug, der har præget debatten. Det er derfor arbejdsgruppen, Beredskabet for Rent Kattegat, der har indbudt til dette fællesmøde med repræsentanter for de to landsdele. Det er nemlig ikke kun kysten ud for Djursland, der er udpeget som placering af nye havbrug, men også farvandet ud for Nordsjælland, Anholt og Samsø.
Erhvervsfiskerne er også bekymrede for de nye havbrugs indflydelse og har derfor deltaget i protester mod de forurenende anlæg.
Omkring 35 repræsentanter fra kommunerne Helsingør, Gribskov, Odsherred, Halsnæs, Samsø og Nord- og Syddjurs kommuner og som nævnt lokale aktionsgrupper, naturfredningsforeninger og turisterhvervet deltager.
– I første omgang går mødet ud på at lære hinanden at kende, udveksle erfaringer om de omstridte havbrugsplaner, status på lovgivningen, de lokale initiativer mod havbrug og klagerne til EU-parlamentets borgerkomite, siger en repræsentant for Beredskabet for Rent Kattegat, kommunalbestyrelsesmedlem Mads Nikolajsen, Norddjurs Kommune.
Mads Nikolajsen.
Et rent Kattegat er af afgørende betydning for en række erhverv. Turisterhvervet alene
på Djursland omsætter samlet for 2 milliarder kr. om året og beskæftiger 2500 årsværk.
Mads Nikolajsen oplyser også, at det er planen at indkalde til et folkemøde om havbrugs-planerne. Det bliver dog efter folketingsvalget næste år, da der først derefter bliver lavet lovbekendtgørelse om havbrug.
Desuden har miljø– og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen sat en undersøgelse i gang af de eksisterende havbrug. Bl.a. om manglende placerings-og miljøgodkendelser og forholdene i det hele taget. Resultatet af denne undersøgelse får også indflydelse på fremtiden for åbne havbrug i Kattegat.
Der er bred folkelig modstand mod havbrugene blandt folk på Djursland.
Færøske ornitologer kæmper for at få totalfredet lunden
Søpapegøjen – eller lunden – er gået dramatisk tilbage de seneste årtier, så alarmklokkerne ringer højlydt over bestanden. Foto: Pixabay.
Mens andre lande bakker op om at totalfrede lunden på internationalt plan, støtter den danske regering Færøernes selvstyre i, at der fortsat kan fanges lunder i øernes sårbare ynglekolonier. Danmark gør sig medskyldig i en naturødelæggende praksis, mener de færøske ornitologer, der bakkes op af Dansk Ornitologisk Forening (DOF)/ BirdLife Danmark.
Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening, den 7. december 2018.
Enorme kolonier af lunder på fuglefjelde i Nordatlanten er gået dramatisk tilbage de seneste årtier, så alarmklokkerne nu ringer højlydt over bestanden.
På Færøerne er lundebestanden kun en skygge af sig selv sammenlignet med for to-tre årtier siden, og på øen Nolsoy nær Thorshavn, hvor der for 20 år siden ynglede op imod 50.000 par lunder, er kolonien i dag helt væk.
Sjurdur Hammer er formand for Føroya Fuglafrødifelag,
”Der er ganske enkelt brug for en international totalfredning af lunden, indtil bestanden er kommet på fode igen,” siger Sjurdur Hammer, der er formand for Føroya Fuglafrødifelag, som kæmper havfuglenes sag på øgruppen.
Aftale om vandfugle justeres
I denne uge holder repræsentanter for EU-kommissionen møde i Sydafrika for at revidere den internationale AEWA-aftale (The Agreement on the Conservation of African-Eurasian Migratory Waterbirds, red.), i daglig tale kaldet Vandfugleaftalen. Læs resten
Selvfølgelig skal landbruget kæmpe imod pesticidafgiften
“DET ER SIMPELTHEN en illusion og et vælgerbedrag at løbe rundt med en fortælling om, at fødevareproduktion i en moderne verden kan klares uden brug af kemi og gødning. Og disse basale værktøjer skal erhvervet og dets udøvere naturligvis kæmpe for at have til rådighed.”
Chefredaktør Jacob Lund-Larsen, Effektivt Landbrug.
Chefredaktør Jacob Lund-Larsen har denne ledende artikel i fagbladet Effektivt Landbrug den 1. december 2018. Vi bringer den med tilladelse fra skribenten.
Fødevareministeren mener, at landbruget ikke skal kæmpe for at få pesticidafgiften fjernet. Men det er helt forkert. Naturligvis skal landbrugserhvervet kæmpe for erhvervets ret til at producere med de godkendte midler og nødvendige næringsstoffer, der findes.
DET VAR EN spændende debat, der udspillede sig i denne uge i Aabybro. Her stillede Landbrug & Fødevarers travle formand Martin Merrild op. Og det samme gjorde Danmarks miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. At de sådan møder op og bruger en aften sammen med 100 landmænd er rosværdigt. Læs resten
KlimaAlarm: internationalt opråb til COP24 – Handling Nu!
KlimaAlarm er en klimademonstration, som finder sted i København lørdag d. 8. december 2018, kl. 16:00-17:30. Demonstrationen starter på Israels Plads og slutter på Frue Plads.
Demonstrationen er en del af den internationale “CLIMATE ALARM”, hvor bekymrede borgere i mere end 150 byer verden over går på gaden som et opråb til COP24 i Polen.
Hensigten er, at gøre politikerne til COP24 opmærksomme på, at skal handles nu, hvis vi skal gøre os håb om at nå målsætningen om at holde den globale temperaturstigning til max 1,5 grader celcius.
I København ringer vi alarmen ved at demonstranterne bruger ringeklokkerne på deres cykler og lyser med røde cykellygter, som et stærkt billede på klimakrisen. På Frue Plads vil der være taler, og til slut danner vi en formation med de røde lygter og sender et billede ud til verden og de mange andre demonstranter som er på gaden for klimahandling nu.
Der er dags dato på Facebook ~750 personer som deltager og yderligere ~4.000 som er interesserede i eventet, så vi forventer mere end 1.000 demonstranter.
Programmet i grove træk:
16:00: Mødes på Israels Plads
16:10: Introduktion og afgang
16:15-16:45: Vi går mod Frue Plads mens vi ringer alarmen
16:45-17.15: Taler ved: Mads Flarup Christensen, Generalsekretær i Greenpeace
Jens Friis Lund, Professor i Politisk Økologi på Københavns Universitet
Sasha Andersen, Gymnasieelev, Det Frie Gymnasium
17:15-17:30: Vi danner formation med røde lygter og afslutning
Demonstrationen er arrangeret af Folkets Klimamarch København, Den Grønne Studenterbevægelse, Bedsteforældrenes Klimaaktion og KlimaForældrene.
Tilsvarende demonstrationer finder sted i Århus og Odense samme dag.
Kontaktpersoner:
Maja Holmegaard, tlf: 51336072 mail: majasatc@gmail.com
Andreas Engholm, tlf: 51928199 mail: anengho@gmail.com
FB event for demonstrationen i København, https://www.facebook.com/events/2421048034834139/
Information om demonstrationer andre steder i verden, https://www.facebook.com/events/340482030052960/
Landbrug med høj gæld er ikke levedygtige – Heureka!
Nationalbankens direktør Lars Rohde opfordrer til at lukke de ikke-levedygtige landbrug, men det vil Landbrug & Fødevarer ikke høre tale om. Foto: Nationalbanken.
En stor andel af bankernes lån til landbrugskunder er misligholdt. Mange landbrug har en så dårlig økonomi, at det er tvivlsomt, om deres forretning er levedygtig på længere sigt. Bankerne har allerede nedskrevet en del af lånene og har generelt en høj indtjening. De fleste banker vurderes derfor at have rum til at få ryddet op i deres landbrugsporteføljer.
De store banker har et forholdsvist begrænset udlån til branchen og vil kunne håndtere selv meget store realiserede tab. Nationalbanken vurderer på den baggrund, at landbruget ikke udgør en systemisk risiko for den finansielle stabilitet i Danmark.
Det fremgår af Nationalbankens analyse for 2. halvår 2018, der blev offentliggjort den 3. november 2018.
Landbruget har uholdbart høj gæld
Bankerne bør acceptere tab på ikke-levedygtige landbrug. Mens økonomien generelt er i højkonjunktur, er landbruget fortsat i krise. Branchen følger ikke samme konjunkturcykel som dansk økonomi generelt, og strukturelle udfordringer er fortsat uløste. I 2018 er sektoren endvidere ramt af tørke, som yderligere kan skubbe bedrifter nærmere en konkurs.
Bankerne bør acceptere tab på landbrugskunder, som ikke er levedygtige, og hjælpe med at få jord og øvrige aktiver videre til bedrifter med bedre fremtidsudsigter. Også selv om det – i hvert fald midlertidigt – kan lægge et nedadgående pres på jordpriserne.
Ti år efter finanskrisen er landbruget fortsat hæmmet af den gæld, de optog hos kreditinstitutterne under prisboblen på landbrugsjord, jf. figur 30. I årene op til 2008 medførte stigende jordpriser, at landbrugets aktiver steg markant i værdi. Kreditinstitutterne udstedte mange nye og store lån til landbruget mod sikkerhed i de overvurderede jordpriser.
Og i nogle institutter var adgangen til kredit for lempelig. Da boblen bristede, kom egenkapitalen hos mange af institutternes landbrugskunder under pres. Læs resten
Landbruget ødelægger de sidste rester af heder i Jylland
De sidste hederester gror til og lyngen forsvinder på grund af ammoniakregnen fra landbruget.
Forskere slår nu alarm over tilstanden på de jyske heder. Over 4.000 små og store heder er undersøgt. Det viser sig, at næsten en tredjedel er forsvundet.
– Vi er overraskede over, hvor dårlig tilstanden er på de jyske heder. Det er alarmerende, siger projektleder Jesper Leth Bak fra Aarhus Universitet.
Kun 14 procent af hederne er stabile med over 50 procent dværgbuske som lyng, revling og klokkelyng. 56 procent af hederne er delvist forsvundne og 30 procent er nærmest helt væk.
Den vigtigste årsag er ifølge forskerne, at der tilføres for meget kvælstof fra luften i form af ammoniak fra landbruget.
Det skriver DR Midt og Vestjylland, den 2. december 2018.
Lyngen bliver kvalt
– Kvælstoffet virker på den måde, at det gøder hederne og giver græs og buske en fordel frem for lyngen. Derfor forsvinder hederne langsomt men sikkert, siger projektleder Jesper Leth Bak.
Ifølge forskerholdet bag undersøgelsen er der efterhånden kommet styr på udledningerne af kvælstof fra kraftværker og industri, som også har påvirket hederne negativt.
– Men i de husdyrtætte områder i Jylland har vi stadig problemerne. Der er tilførslerne af kvælstof fra luften over den grænse, som lyngen og andre hedeplanter kan tåle, siger Jesper Leth Bak. Læs resten
Jægerformand: L&F svigter naturen
Agerhønen har det skidt i det danske kemiske landbrugslandskab. Det vil jægerne gøre noget ved.
Jægerforbundet er trætte af at støtte landbruget uden at få noget tilbage.
”Naturen bliver mere og mere forarmet, og i Danmarks Jægerforbund synes vi ikke, at landbrugserhvervet gør nok for at sikre reel naturindhold i det dyrkede land. Det er et kæmpestort problem, at der bliver færre arter i det åbne land.
Antallet af viber, lærker, agerhøns, markfirben og insekter styrtdykker. Hele fødekæder forsvinder, mens landbruget ikke giver dette tilstrækkelig opmærksomhed. Landbruget bør være fuldt ud klar over at det står skidt til i det dyrkede land«.
Claus LindChristensen, DJ.
Det mener jægerformand Claus Lind Christensen ifølge landbrugsavisen.dk den 9. november 2018.
Jægerforbundets formand Claus Lind Christensen lægger ikke fingre imellem i sin kritik af landbruget. I sin leder i bladet Jægers november-udgave lufter han sin frustration over det, som i jægernes optik er manglende opbakning til at skabe ordentlige levevilkår for vilde dyr og planter i Danmark. En kritik, som Lind Christensen uddyber sådan:
“Vi har et godt forhold til den enkelte landmand, som vi lejer jagten af. Mange landmænd passer på den natur, de har på deres bedrift. Men det er hele landbrugserhvervet, som dyrker over halvdelen af Danmarks areal, vi er efter. Her har landbruget et ansvar for at sikre, at der er hele og sammenhængende naturlige fødekæder i landbrugslandet, og denne præmis ønsker vi at erhvervet støtter op om.” Læs resten
Noget af det bedste i verden?
Redaktøren svinger kæppen i Politiken 1. december 2018.
Dagens udgave af Politiken (1.12) har et pænt stort interview med redaktøren om dansk landbrugs bæredygtighed. Her får du et uddrag:
Kjeld Hansen, hvorfor kan du ikke anerkende landbrugets indsats for at løse problemet?
»At vi kan producere vanvittig meget svinekød med en relativt lav belastning i forhold til stykenheden, ændrer jo ikke på det helt afgørende faktum, nemlig at vores kødproduktion er alt, alt for høj. Men det er den typiske måde, landbrugstoppen kommunikerer på. Det minder lidt om antibiotikadebatten. I Danmark bruger vi dobbelt så meget antibiotika til husdyr, som man bruger til mennesker. Hvilket er helt enestående foruroligende i verdenssammenhæng. Samtidig fremhæver man så, at Danmark er et af de lande i verden, der bruger mindst antibiotika pr. produceret kilo kød. Men det rokker jo ikke ved, at vi bruger dobbelt så meget, som vi bruger til mennesker, og det kan give resistensproblemer. Derfor kan man ikke bare regne belastningen ud i doser; det er den samlede belastning, der er afgørende. Og det koster altså at producere 31 millioner svin omåret«,
»Når vi er så ekstremt produktive, så koster det i sagens natur også på miljøet. Importen af hjælpestoffer, frem for alt soja fra Argentina og Brasilien, og eksporten til Langtbortistan af vores produkter er den store akilleshæl. Derfor bør vi koncentrere os om de nære markeder, herunder os selv, som vi jo har gjort med stor succes, i stedet for til stadighed at udvide produktionen og sælge pølser til for eksempel Shanghai«.
Netop i Kina tyder noget jo på, at Danmark kan få en stor eksportsucces med Danish Crowns opførsel af en fabrik i Shanghai og aftalen om at afsætte alt, der kan produceres. Det er vel kun godt for landet? Læs resten
Lyver L&F om sin syge moster?
Redaktøren mener:
Den folkelige modvilje mod det store kødædegilde, som ikke mindst danskerne deltager i, breder sig med foruroligende hast, synes de at tænke bag barrikaderne på landbrugets Axelborg.
I hvert fald har Landbrug & Fødevarer sendt sit barskeste tæskehold på gaden for at banke Greenpeace på plads.
Greenpeaces landbrugspolitiske rådgiver har skrevet et indlæg med overskriften “Skal Danmark virkelig være verdens ammoniakfyldte kødfabrik?” – og den tekst kan direktør Flemming Nør-Pedersen ikke lide. Han proklamerer 26. november 2018 i Politiken, at “Jeg spiser kød med god samvittighed.”
Sådan ser han ud, dansk landbrugs kødædende direktør Flemming Nør-Pedersen. Foto: L&F.
Fine slagord som “Vision, vækst, balance” er der nok af hos Axelborg, men kun på facaden. Bag de tykke mure guffer man kraftige kødretter som altid.
Det kan lyde en anelse ufrivilligt komisk, når en voksen mand som direktør Flemming Nør-Pedersen står frem og bekender, at han spiser kød. Hvad rager det dog omverdenen, hvad han spiser? Og at han gør det “med god samvittighed”, giver blot bekendelsen et patetisk strejf.
Hvad der derimod ikke lyder grinagtigt, er Landbrug & Fødevarers fatale fejllæsning af folkeviljen. Over hele den vestlige verden vender folk – og især de unge – sig mod kødfråseriet som en vigtig årsag til klimaproblemerne. Meget tyder på, at “nej tak til kød”-kampagnen vil få samme forrygende momentum, som “nej tak til tobak”-kampagen har haft. Læs resten
|
|
