Velfærd

Årets julegave! Alle Danmarks orkideer på een plakat!

De færrest ved det, og endnu færre har set dem, og næsten igen ved, hvor de vokser – Danmarks vilde orkidéer. Men nu er samtlige Danmarks 51 vild orkidéer vist på en ny plakat, produceret af Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk. Plakaten er 70 X 100 cm trykt på 170 gram MultiArt® Silk med en silkemat overflade. Plakaten er FSC-Certificeret og trykt på et Svanemærket trykkeri.

Sumphullæbe.

I Danmark er der fundet 35 forskellige orkidéarter samt en række underarter. Alle 51 arter og underater er vist. De fleste af vores orkidéer er i dag sjældne, mange er stærkt truede, og enkelte regnes for forsvundet fra landet. Variation i højde og udseende indenfor den enkelte art er stor, og en række af arterne kan ligne hinanden. Eksempelvis kan Maj-Gøgeurt optræde uden pletter på bladene og med hvide blomster. En sikker bestemmelse vil ofte kræve eksperthjælp. Den kan fås på fugleognatur.dk.

Plakaten er produceret af Naturbeskyttelse.dk med støtte fra 15. Juni Fonden. Overskud fra salg af plakaten vil gå til arbejdet med at rette fokus på truede arter i Danmarks natur. Ophavsretten til plakaten og billederne tilhører Peder Størup. Plakaten kan købes på naturplakat.dk. Udgivet i december 2017.

Orkidéernes udbredelse i Danmark er baseret på Atlas Flora Danica 2015 og naturbasen.dk. Farvekoderne er vejledende, da en art i nogle områder kan være almindelig og i andre sjælden eller fraværende. En almindelig art kan godt være i tilbagegang.

Hovdparten af orkidéerne er fotograferet af Peder Størup i 2016 – 2017. Tre forsvundne arter er fotograferet i Sverige. Orkidéekspert Jimmy Lassen har stillet billeder af aphyllum, lapponica, phyllanthes og leptochila til rådighed, og der skal lyde en stor tak til ham for support. Orkidéerne er fotograferet på deres voksesteder. Danmarks orkidéer er fredede, de må ikke plukkes og deres voksesteder må ikke ødelægges.

Skovgøgeurt med timiankøllesværmer.

25 øre ekstra for en sprøjtefri agurk – hvem ville sige nej til det tilbud?

Forsiden på dagbladet Politiken blev ryddet 2. december 2017 af en femspaltet overskrift, der lød: ”27 procent af danske grøntsager indeholder rester af sprøjtegift.”

Nogen nyhed var det sådan set ikke, bortset fra at der er tale om en tredobling af giftrester siden 2011. Den virkelige nyhed var puttet ind i avisen på side 8, hvor den løb over hele seks spalter: ”Man behøver ikke sprøjte, men det er sværere og dyrere uden gift.”

Læs lige de to sætninger endnu en gang: det er altså slet ikke nødvendigt med det al den sprøjten, men det er nemmere og billigere…

Læs resten

Haveejere sikrer fem giftfrie kvadratmeter per dansker

Miljøstyrelsens seneste opgørelse over salg af sprøjtemidler til privat brug viser et markant fald fra 63 tons aktivstoffer i 2007 til 20 tons i 2016. Kilde: landbrugsavisen.dk.

Danskerne vælger i stigende grad at tage spaden i egen hånd og droppe giften i haven. Initiativet Giftfri Have runder haveåret 2017 af med mere end 27 millioner giftfrie kvadratmeter.

Det skriver Danmarks Naturfredningsforening, 10. oktober 2017.

Kulden trænger ned i havemulden, og rimen lægger sig på bøgehækkens blade. Haveåret 2017 synger på sidste vers, og initiativet Giftfri Have, der forener haveejere, der ikke bruger sprøjtegift i haven, varmer sig på årets grønne resultater.

Medlemsskaren har rundet 10.000 medlemmer – private haver, store vandforsyninger og virksomheder. Tilsammen et giftfrit areal på mere end 27 millioner kvm på Danmarkskortet. Det svarer til 5 kvm per dansker.

Gitte Holmstrup, DN.

– Det er dejligt at se, at haveejerne tager sagen i egen hånd og dropper giften i stedet for at sidde og vente på politisk handling. Sprøjtegift risikerer at ende i vores grundvand, naturen og os selv. Det er der mange haveejere, vandforsyninger og virksomheder, der vælger at tage ansvar for i dag, siger projektleder Gitte Holmstrup fra Danmarks Naturfredningsforening. Læs resten

Fransk domstol forbyder midlertidigt to ukrudtsmidler pga. mulig trussel mod bier

Verden over uddør bifamilierne med foruroligende hast, og landbrugets sprøjtegifte mistænkes for at være årsagen. Foto: Jens H. Pedersen.

Bier er årsagen til en fransk retsafgørelse, der har suspenderet licensen af to pesticider produceret af Dow Chemicals.

Fredagens indledende afgørelse gjort af en forvaltningsdomstol i Nice nævnte de miljømæssige risici ved pesticidet sulfoxaflor. Beslutningen omgjorde en afgørelse fra ANSES, det franske agentur for sundhed og miljø. Det skriver EcoWatch.dk 27. november 2017.

Læs resten

7 FORSÆTTER TIL MILJØMINISTERENS NYTÅR

Før solopgang 1. december sendte Greenpeace en projektion tværs over Københavns Havn og op på gavlen af Miljø og Fødevareministeriet med 14 gode grunde til dels at spise mindre kød, dels at mindske den danske produktion og eksport af kød. Morgenens projektion stod på ministeriets gavl i omkring en time og er direkte henvendt til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, som Greenpeace blandt andet opfordrer til at sætte den danske kødproduktion på slankekur og slå op med landbrugslobbyen i en ny kampagne med syv forslag til nytårsforsætter til ministeren. Foto: Greenpeace copyright.

Det konventionelle landbrug og særligt kødindustrien presser planeten til sit yderste og forværrer klimakrisen. Den gode nyhed er, at mere plantebaseret kost smager fantastisk, gør os sundere og beskytter den verden, vi giver videre til kommende generationer. Det siger Greenpeace i en pressemeddelelse 30. november 2017.

Vi kan alle gøre en forskel, men som minister for miljø og fødevarer har Esben Lunde Larsen et endnu større ansvar. Derfor har vi skrevet vores bud på, hvad hans nytårsforsætter burde være. Her på siden kan du sende forslagene direkte til Esbens mail.

  1.  I 2018 vil jeg tage ansvar for klimaet og hjælpe landbruget med at gøre det samme…
  2.  I 2018 vil jeg starte min slankekur af det konventionelle industrilandbrug…
  3.  I 2018 vil jeg skære ned på medicinen…
  4.  I 2018 vil jeg slå op med landbrugslobbyen og få nye venner…
  5.  I 2018 vil jeg detox’e…
  6.  I 2018 skal natur og mad til mennesker have mere plads…
  7.  I 2018 vil jeg også være med på noderne og selv spise mindre kød…

Her kan du sende en nytårshilsen til Esben Lunde Larsen.

Slut med buræg i alle Irmas egne varer

Coop Danmark A/S meddeler i en pressemeddelelse 28.11.2017:

Mens dansk detail udfaser buræg, har Irma endnu en gang taget et syvmileskridt fremad på dyrevelfærden med totalstop for buræg i produktionen af egne varemærker.

For 25 år siden satte Irma som de første en stopper for salget af buræg. Siden er en lang række andre spillere på det danske dagligvaremarked fulgt trop med tiltag, der gør det svært at finde buræg på de danske supermarkedshylder. Så længe vi taler salg af hele, ferske æg.

Men for Irma stopper indsatsen mod buræg ikke blot ved æggene i æggebakkerne. I begyndelsen af 2017 satte Irma også en stopper for al salg af buræg, der indgår som ingrediens i produktionen af Irmas egne varemærker. Læs resten

Gode intentioner fra EU-Kommissionen – men vil det virke denne gang?

EU vil tage fra de rige agroproducenter og give til de små landbrug – vil det lykkes at overvinde landbrugslobbyisternes sabotage?

Den seneste reform af EU’s fælles landbrugspolitik (CAP), som har dannet ramme om landbrugsproduktionen siden 2014, har ikke leveret varen. Kommissionen udtaler selv, at “grønningskravene” til den direkte støtte i Søjle 1 ikke har fungeret efter hensigten. Landbrugspolitikken og -støtten har ikke bidraget tilstrækkeligt til de ’offentlige goder’ mht. rent vand og luft, en sikring af klimaet, og en rigere natur.

Det skriver det Økologiske Råd i en pressemeddelelse 29.  november 2017.

Kommissionens udspil har til hensigt, at det europæiske landbrug skal omstilles for at opfylde FN’s bæredygtighedsmål og klimamålsætningerne fra Paris. Igen lover de – forstærket – fokus på offentlige goder og vil støtte omstilling til et mere miljø- og klimavenligt landbrug og en øget sundhed for dyr og mennesker. Læs resten

Danmark er gennemsprøjtet med pesticider

Selv de beskedne to meter bræmmer langs vandløbene får ofte en omgang med sprøjten.

Med tilladelse fra forfatteren Hans Løkke bringer vi her kronikken af samme navn, der blev offentliggjort 9. november 2017 i dagbladet Information.

Stort set hele det danske areal er blevet udsat for pesticider. Sprøjtetågerne fra landbruget er blevet båret til arealer uden for markerne, og selv skove og fredede naturarealer har man sprøjtet. I dag står man tilbage med forarmet flora og fauna, og den netop vedtagne pesticidstrategi gør ikke nok for at ændre kursen.

Regeringen, DF, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF har netop vedtaget en pesticidstrategi for 2017-2021. Overskriften er »Fakta, forsigtighed og omtanke«. Partierne er enige om at fastholde beskyttelsesniveauet og forsigtighedsprincippet med en uændret høj beskyttelse af grundvandet mod pesticider, høj fødevaresikkerhed og minimering af pesticidernes miljø- og sundhedsbelastning. Men strategien negligerer pesticidernes påvirkning af på økosystemerne i det åbne land.

Biavlere over det meste af verden må se magtesløse til, mens deres bifamilier dør en efter en.

Pesticider er blandt de kemiske stoffer, som undersøges mest indgående, inden de godkendes. De regnes derfor for at være miljø- og sundhedsmæssigt sikre. Men de seneste årtiers bidød, tilbagegang for insekter og små mængder af glyfosat i kroppen hos mennesker tyder på, at reguleringen af pesticider alligevel ikke er tilstrækkelig. Der er brug for et paradigmeskift, forbruget skal sættes væsentligt ned, og samspillet mellem stofferne skal i centrum – det er ikke nok at godkende dem hver for sig. Læs resten

Havbrugsgruppen kræver land- og havbrugspakken genåbnet

Ikke mindst fiskerne i Ebeltoft gør en stor indsats for at styre Landbrugspakken væk fra dens farlige kurs. Foto: Flemming Seiersen/gylle.dk.

Grundlaget for hele landbrugspakken – og dermed også muligheden for at lave nye havbrug i Kattegat – bliver sandsynligvis taget op igen. Det krævede Havbrugsgruppen i Ebeltoft mandag den 27. november i et brev til Folketingets Miljø – og Fødevareudvalg, oplyser talsmand for Havbrugsgruppen, Thorkild Hansen til www.gylle.dk  Det krav får gruppen måske opfyldt  hurtigere, end den havde troet. 

Det er den store usikkerhed om beregningerne af bl.a. udledningen af kvælstof  og fosfor som følge af landbrugspakken, der har rejst kravet om genåbning af pakken. Næsten alle Folketingets partier er åbne over for at kigge nærmere på de omstridte beregninger, skriver Berlingske tirsdag. Beregninger helt tilbage til 2010 kan se ud til at være forkerte.

Læs resten

Landbrugsjorden i fælleseje

Svin, svin, svin – Danmark er verdens største producent i forhold til indbyggerantal og areal. Det sætter sit præg på både landskab og befolkning.

Med tilladelse fra forfatteren Jens Smærup Sørensen er det en stor fornøjelse at præsentere dette kapitel fra hans seneste bog, Refleksioner, der udkom i oktober i år. God fornøjelse!

Hvad er Danmark? – Det er en stat, et demokratiseret kongerige, og det er i væsentligere forstand en befolkning, dens historie og sprog. Men i grunden, og bogstaveligt talt, er det jo en lille bid af klodens landmasse. Det er et område, et areal, og som sådant kan det gøres til genstand for ejerskab. Det kan deles op i ejendomme, og de kan handles.

Forfatter Jens Smærup Sørensen fotograferet i Gyldendals gård.

I perioder har vi tilladt også andre end landets egne beboere at stå som købere. Nogle husker nok endnu grev Gerhard nede fra Holsten. Vores daværende, stærkt kriseramte kongemagt pantsatte størsteparten af riget til denne mægtige herre. Det ville vi, folket, så bare ikke finde os i. Den jord vi gik på syntes vi skulle være vores egen. Langt det meste af den i al fald, og en mand heroppe fra Thy – Niels Ebbesen – bestemte sig for at tage affære. Den 1. april 1340 vog han Den Kullede Greve.

I en anden periode af vores historie lykkedes det os at fordele ejerskabet af vores land så godt som ligeligt mellem alle, eller dog det store flertal der stadig var bønder. Det var i begyndelsen af 1900-tallet, da selvejet af gårdene ved udstykning af en række godser blev suppleret med tusindvis af små familiebrug. En fordeling der holdt i mere end et halvt århundrede, og det var godt for vores landbrug der, så længe det varede, kunne skabe en for et bondesamfund enestående velstand.

Og det er måske ikke alene godt for landbruget at jorden tilhører flest muligt af os der går på den. Det kan være det er bedst også for vores land og vores samfund som helhed. Sådan så Niels Ebbesen vist på det, og det gør jeg vist også, nu hvor det er blevet muligt for internationale kapitalfonde at opkøbe danske landbrugsejendomme i stor stil.

Mange beskæftiger sig manisk med indvandring, det vil sige modstanden mod den. Et engagement som i sig selv kan gøre det vanskeligere at løse problemerne med at integrere de flygtninge der nu engang er kommet hertil, og som fortsat vil komme. Hvor udover det naturligvis gør sit til at mørklægge den gavn vi – nu som altid før – vil kunne få af tilflyttere. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.