Tre hektar med stor mening
Som en inspirerende forårshilsen til vore haveglade læsere genudsender vi anmeldelsen af denne fine bog fra 2015… Den dokumenterer, at der stadig kan leves et anstændigt liv med og i naturen… God fornøjelse!
Æbletoften på Djursland er en plantage og en livsfilosofi. Og “Drømmen om en lille økologisk æbleplantage” er en praktisk bog om at plante, dyrke, høste og sælge æbler, og historien om det livsvalg, Jens og hans samlever Karin Alsgård Jensen tog, da de for 15 år siden skiftede rækkehuset i Århus ud med tre hektar økologisk æbleplantage.
»Da vi kastede os ud i at dyrke en lille leret plet ved Tirstrup på Djursland, valgte vi også et liv, vi synes giver mening. Et liv, hvor der er plads til omtanke for det, vi putter i munden og til, at flere generationer kan bo under samme tag,« siger Jens H. Petersen.
Drømmen om en lille økologisk æbleplantage er fortællingen om familiens erfaringer fra det første spadestik, over benspænd og sejre, til dyrkningen af de 3.000 æbletræer, der i dag bærer en halv snes forskellige æblesorter og giver et årligt afkast på ca. fem ton æbler.
Bedrag
“Bedrag” var titlen på DR’s dramaserie med Nikolaj Lie Kaas (foto) i en af hovedrollerne i 2016. Og det var ikke det eneste “bedrag”, der var tale om i datiden, skrev Jørgen Carlsen i “Etisk set” i Kristeligt Dagblad Foto: DR
Højskoleforstander Jørgen Carlsen, Testrup Højskole, har skrevet denne interessante klumme om etik i Kristeligt Dagblad den 22. februar 2016. Selvom den er mere end tre år gammel, tåler den sagtens at blive genlæst. God fornøjelse!
Forstander Jørgen Carlsen, Testrup Højskole.
”Bedrag” er titlen på DR’s aldeles fremragende dramaserie, der for tiden ruller hen over skærmen søndag aften og tryllebinder store dele af den danske befolkning. Her bedrager man hinanden på kryds og på tværs i en række indbyrdes forviklinger. Og indimellem bedrager nogle af bedragerne også sig selv.
Landbrug & Fødevarer skader landbrugets image
Der gødskes på livet løs, men når regningen skal betales, så snakkes der udenom i toppen af Landbrug & Fødevarer.
Vi har modtaget denne pressemeddelelse fra Landsforeningen Frie Bønder-Levende Land:
Det store svigt i forbindelse med Landbrugspakken vil koste landbruget dyrt på både image og troværdighed. Landbrug & Fødevarer havde lovet regeringen, at vi frivilligt ville skære udledningen af kvælstof ned med 1451 ton i 2018. Det skulle ske ved hjælp af vådområder. skovrejsning, udtag af lavbundsjorde og minivådområder.
Men det blev kun til 12 ton. Altså mindre end en procent af det lovede.
Henrik Kuske Schou.
Det vækker harme blandt alle ordentlige landmænd og også hos os i landsforeningen Frie Bønder – Levende Land, at aftaler med Landbrug & Fødevarer ikke bliver holdt. Det skader nemlig alle landmænds troværdighed hos den øvrige del af befolkningen. Også de landmænds troværdighed, som hverken benytter eller ønsker at være en del af Landbrugspakken.
“Det er utroligt, at man i toppen af de store landbrugsorganisationer ofrer millionbeløb på reklamefremstød for danske landbrugsvarer både i Kina, Japan og New York, når man så efterfølgende ikke er i stand til at bidrage til at overholde en så væsentlig aftale herhjemme,” siger foreningens næstformand, agrarøkonom Henrik Kuske Schou fra Tureby. Læs resten
Ny bog om klimakærlig mad fra vores grønne frk. Jensen
Den 14. februar udkom Kirsten Skaarups nye kogebog »Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer«, som indeholder over 100 forskellige opskrifter på plantebaseret mad. Bogen er en guldgrube for vegetarer, veganere, børnefamilier og alle andre, der gerne vil spise mere grønt og klimabevidst.
Med truslen fra klimaforandringerne og det industrielle landbrugs mangel på dyrevelfærd er vi tvunget til at tage vores madvaner og livsstil op til revision. Kød er en af de helt store klimasyndere, og flere og flere især helt unge lader da også grøntsager, korn, bønner og linser indtage hovedrollen på tallerkenen.
Alligevel kan det for de fleste kødspisere godt virke som et uoverskueligt projekt at udfase kødet fra middagsbordet og erstatte det med plantebaseret mad. For hvordan griber man det an, så både velsmag og sundhed er i højsædet?
Det har Kirsten Skaarup 50 års erfaring med. Som helt ung nåede hun til den erkendelse, at hun ikke havde lov til at slå dyr ihjel , skar konsekvent alt kød fra sin kost og har siden levet som vegetar, og hun bruger så vidt muligt altid økologiske råvarer i sit køkken.
Kogebog nummer 30
Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer er hendes kogebog nummer 30 med grøntsager, og de proteinrige linser og ærter i fokus. Enhver bogreol, der afspejler en ejer med blot minimal interesse for god mad, bør have flere af hendes bøger stående. Herhjemme har vi blandt andet Med vinger til solens køkken, Vegetarisk køkken og Den lille grønne madpakkespisere. Læs resten
EU’s farlige kødfabrikker bør standses
Rapportens forside sætter fokus på EU-svinenes vilkår.
Industriel produktion og stort forbrug af kød og mejeriprodukter har skabt alvorlige konsekvenser for vores klima, vores miljø og vores helbred. Forbrugsvaner og produktionsniveauer i Europa har bredt overskredet de sundheds-mæssige, miljømæssige og klimamæssige grænser, som videnskaben har defineret. Det gennemsnitlige forbrug af kød pr. indbygger i EU er nu dobbelt så stort som det globale gennemsnit.
En stadigt voksende videnskabelig dokumentation gør det mere presserende end nogensinde før at reducere vores produktion og forbrug af animalske produkter. Det fremgår klart af en helt ny rapport, der er sammenstillet af Greenpeace European Unit i Bruxelles og offentliggjort i februar 2019.
I lyset af de videnskabelige beviser for virkningen af industriel husdyrproduktion og et højt forbrug af animalske produkter har Greenpeace bestilt en evaluering af, hvordan offentlige midler, der leveres via EU’s fælles landbrugspolitik, i øjeblikket anvendes.
Rapporten analyserer tendenserne i den europæiske husdyrsektor og præsenterer information om anvendelsen af landbrugsjord i Europa. Undersøgelsen viser, at den største tendens i den europæiske husdyrsektor er en stadigt stigende koncentration af kød- og mælkeproduktion på færre og større virksomheder.
Overalt i EU koncentreres produktionen af kyllinger i stadig færre, men større fabrikshaller. Foto: L&F.
Data viser, at over 71% af EU’s landbrugsjord (jord, der bruges til at dyrke afgrøder – dyrkningsarealer – samt græsarealer til græsning eller foderproduktion) udnyttes til foder af husdyr. Udelukker man græsarealer og medtager kun arealer, der anvendes til dyrkning af afgrøder, ser vi, at over 63 % af dyrkningsarealet bruges til at producere dyrefoder i stedet for mad til mennesker.
EU’s landbrugsstøtte er stadig baseret på landbrugenes størrelse samt støttebetalinger til direkte produktion af husdyr, og resutatet er, at der anvendes mellem 28,5 mia. Euro og 32,6 mia. Euro til støtte af husdyrbrug eller bedrifter, der producerer foder til husdyr. Mellem 18 % og 20 % af EU’s samlede årlige budget går altså til husdyrindustrien.
Rapporten konkluderer, at den fælles landbrugspolitik bør gå imod de massive påvirkninger, som husdyrindustrien udøver på naturen, klimaet og folkesundheden. Den fælles landbrugspolitik bør ændre den nuværende tendens med landbrugsintensivering, som den selv har hjulpet med til at skabe. Læs resten
Tid til forandring
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lagde Miljøministeriet ind under Fødevareministeriet i 2015. Det kom der ikke meget godt ud af, men har han fortrudt? Og hvad vil en ny regering gøre for at lappe på skandalerne? Foto: Wikimedia CC BY 4.0,
Lars Løkke Rasmussen har ikke udvist den store dømmekraft i sit valg af fødevareministre – hvad vil en ny regering gøre?
Kæmpevindmøller i Østerild påvirker dyr og planter, men bliver nøje overvåget
Østerild plantage huser testcentret for nogle af verdens største vindmøller. Foto: Michael Strangholt/DCE.
De omfattende anlægsarbejder i forbindelse med opstilling og test af kæmpevindmøller i Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Thy påvirker omgivelserne. Selve de store møller påvirker også omgivelserne. Det skriver Michael Strangholt for DCE den 5. februar 2019.
Både fugle, planter og flagermus får ændret deres levevilkår, og Naturstyrelsen har desuden ønsket at undersøge muligheder for, at tidligere tiders klitlandskab kan genskabes på de arealer, der er blevet afskovet i forbindelse med etableringen af testcentret.
Møllerne er gigantiske og nok nogle af de største i verden. Foto: forfatteren.
Derfor overvåger og registrerer forskere fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi påvirkningerne i naturen for at kunne videregive viden om miljøpåvirkninger ved anlæg af vindmølleparker på land. Læs resten
Landbruget svigter totalt – og Ellemann-Jensen fifler med tallene for kvælstof
Eva Kjer Hansen (V) stod bag den kontroversielle landbrugspakke i 2015, der ikke bare kostede hende selv en ministerpost, men som siden da har slået dybe skår i danske landmænds troværdighed og selvrespekt.
”Vi står stadig vagt om landbrugspakken”, forsikrede statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin tale 14. januar 2019 til de omkring 850 sønderjyske landmænd med familier i Agerskovhallen. Så klar var meldingen om den stærkt omdiskuterede landbrugspakke, som Løkke Rasmussen og hans regering stod bag i 2015.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) hoppede i med begge ben, da han forsikrede de sønderjyske landmænd om sin fulde opbakning til landbrugspakken. Foto: Wikipedia.
Tidligere på dagen havde miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen været tvunget til i en pressemeddelelse at kritisere, at landbruget ikke har levet op til den lovede indsats mod kvælstofforureningen. Aarhus Universitet oplyste den 7. januar 2019 Miljøstyrelsen om de seneste udledningstal for 2017. Modsat den tidligere forventning viste tallene ikke et fald i kvælstofudledningen, som det var forudsat i aftalen om landbrugspakken.
I et faktaark til pressemeddelelsen gav ministeren en ”Aktuel status for kollektive virkemidler”, dvs. de frivillige tiltag fra landbrugets side. Målsætningen for 2021 var bortfjernelse af 2.450 tons kvælstof og ifølge ministerens faktaark var der ”aktuelt realiseret” 284 tons eller 11,6 procent af den lovede indsats.
Men tallene var ikke sande. I virkeligheden havde landbruget kun leveret en fjernelse af 12 tons kvælstof. Eller mindre end en halv procent af det lovede. Læs resten
Er den danske landmand modstander af naturfredning?
Et overvældende flertal af danskerne bakker helhjertet – og med Dannebrog i hånd – op om naturfredningen. Men hvad siger landmændene? Foto: Simon Leed Krøs/DN.
Landbrug & Fødevarer finder det ”dybt problematisk”, at Danmarks Naturfredningsforening kan udarbejde forslag til naturfredninger. Formanden Martin Merrild kalder fredningsinstrumentet for ”forældet” og mener, at ”behovet for at gøre op med Danmarks Naturfredningsforenings ansvarsfrie monopol er fortsat til stede.”
Det er et forkastet beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om ændring af reglerne for rejsning af fredningssager, som formanden omtaler med disse ord i sit ugentlige nyhedsbrev (25.1) til medlemmerne af Landbrug & Fødevarer.
Martin Merrild finder naturfredningen “forældet”. Foto: L&F.
Forslaget blev forkastet af et samlet Folketing minus Dansk Folkeparti, men alligevel hyldede minkavler Martin Merrild forslaget dagen efter med disse ord:
”Vi har derfor hilst det meget velkomment. Det er helt i tråd med, hvad vi tidligere har foreslået fra landbruget – for tiden er løbet fra fredningsinstrumentet, som vi ser det brugt i dag (…) Sagen må ikke dø.”
Uro i toppen
Men udtrykker minkavler Martin Merrild den generelle holdning blandt danske landmænd og blandt medlemmerne af Landbrug & Fødevarer? Er der overhovedet dækning for det royale ”vi” i formandens nyhedsbrev?
Nix.
Halvandet år efter politianmeldelsen: Endnu ingen afgørelse om kvotekongerne
Hvem skal have fiskekvoterne? De store eller de små? Foto: Greenpeace.
Mere end halvandet år efter politianmeldelsen mod de såkaldte kvotekonger – storfiskerne, der sidder på størstedelen af fiskekvoterne – har Bagmandspolitiet endnu ikke afgjort, om der skal rejses tiltale imod dem. Det oplyser lederen af efterforskningen, politiinspektør Thomas Anderskov Riis fra Bagmandspolitiet til websitet www.gylle.dk.
Thomas Anderskov Riis kan heller ikke sige, hvornår en afgørelse træffes, eller hvad kvotekongerne er sigtet for.
Journalist Flemming Seiersen.
Bagmandspolitiet vil ikke sige noget
– Af hensyn til den videre efterforskning kan vi endnu ikke oplyse noget. Det er en kompliceret sag, som både kan rejse nye spørgsmål og lukke andre ned, siger han. Derfor vil han heller ikke sige, hvornår Bagmandspolitiet regner med en afklaring i sagen og dermed en eventuel tiltale mod kvotekongerne. Læs resten
|
|
